Naturlig dynamik i hedeplejen

Relaterede dokumenter
120 års fri succession på Nørholm Hede hvad har vi lært?

5. Indhold og aktiviteter

Pleje af tørre naturtyper

HVORDAN GÅR DET MED DEN LYSÅBNE NATUR?

Naturkvalitetsplanen i korte træk

Dødt ved i de danske skove før, nu og i fremtiden

NATURMÆSSIGE UDFORDRINGER I NATURA 2000-FORVALTNINGEN

AMMONIAK OG TERRESTRISK NATUR. Effekter på overdrev, heder og klitter. Knud Erik Nielsen Bioscience Aarhus Universitet

Natura plejeplan

Kvælstofdeposition og NOVANA

Geder som naturplejer - med fokus påp. gyvel - Rita Merete Buttenschøn

Velkommen. Beskyttet natur i Skive Kommune. Uforstyrret natur = skov Skal vi pleje naturen? Uden drift forsvinder arterne. Naturen i landskabet

Hedepleje i Vestjylland med vandrende hyrde og afbrænding i mosaik.

ERSTATNINGSNATUR EN NY ENG I BYTTE FOR TRE MERGELGRAVE?

VELKOMST OG ÅBNING AF BIODIVERSITETSSYMPOSIET 2017 v/ Anders P. Tøttrup og Carsten Rahbek

Natura plejeplan

Pleje af hedelyng -opskrift

Pletmælkebøtte. Naturen i landskabet Rita Merete Buttenschøn

REFUGIA. Økologisk jordbrug og biodiversitet - effekten af økologisk jordbrug på naturen

TM 44 Seminar om Hedepleje

Natura 2000 Basisanalyse

Natura 2000-handleplan Ovstrup Hede og Røjen Bæk

Foto: Naturstyrelsen. Kort: ISBN nr. [xxxxx]

Natura plejeplan

De langsigtede forsøg er en guldgrube - har vi glemt at dyrke skovene?

Bæredygtighedens balancegang mellem prioriteringer i skovene

Natura plejeplan

OPSKRIFTEN PÅ NY NATUR PRIORITERING, MULIGHEDER, EFFEKTER OG KONKRETE ANVISNINGER BETTINA NYGAARD, INSTITUT FOR BIOSCIENCE, AU

BESTANDSUDVIKLING OG FORVALTNING AF HEDEPLETVINGE I DANMARK

After-Life pleje plan for. Store Vrøj. Periode: Niels Damm. Amphi Consult v./lars Briggs

Status, målsætninger og virkemidler for biodiversiteten i de danske skove

Life IP Arbejder med nye kontrolkriterier som skal sikre mere biodiversitet. Mette M. Ragborg, Natur- og projektkonsulent

Prioritering af indsatser i den danske natur

PLANTE INVASIONER I LYSÅBNE NATURTYPER

Forvaltning af fremtidens natur og biodiversitet i Danmark i lyset af klimaforandringer

Hessellund Hede N40, del 3

UDGIVET AF Jydsk Naturhistorisk Forening. 121 ÅRGANG, HÆFTE 3+4 Aarhus, November 2015 TEMANUMMER OM HEDEN

Verdens Skoves kommentarer til Naturkvalitetsplan

Natura 2000-handleplan Randbøl Hede og Klitter i Frederikshåb Plantage

Skævinge Skov. Grundvandsbeskyttelse og ny afgrænsning for Skævinge Skov. v/hofor. Skovrejsning ønsket/uønsket i kommuneplanen v/hillerød Kommune

Afrapportering af rydningsprojekt i Ravnsby Møllelung

Forslag til forvaltningen af Hammer Bakker

Bilag 2. Kravspecifikation. Rådgivningsindsats for landmænd og konsulenter i 2015 om tilskud til naturpleje under Landdistriktsprogrammet.

Natura 2000 handleplaner

Høringssvar og bemærkninger fra Administrationen

Natura plejeplan

Oustrup Hede og Røjen Bæk

Natura plejeplan. for lysåbne naturtyper og arter på Naturstyrelsens arealer 2. planperiode i Natura 2000-område nr.

Natura plejeplan

After-Life pleje plan for. Halk Nor. Periode: Niels Damm. Amphi Consult v./lars Briggs

Natura plejeplan

FORSVARETS BYGNINGS- OG ETABLISSEMENTSTJENESTE. Forsvar for naturen

Foto: Harrild Hede Fotograf: Peter Bundgaard. Kort: ISBN nr

NATUR OG MILJØ Teknik og Miljø Aarhus Kommune. Grønne Projekter

Tilskud til Naturpleje

Grundvand og terrestriske økosystemer

Projektforløb Aktiviteter og projektkonsulentens timeforbrug Kontakt til lodsejerne individuelt. 3,5

I 2008 har kommunerne afgjort 53 sager om heder, mens amterne i 2006 afgjorde 68 sager

Vild Med Vilje - en indsats for biodiversitet i byens rum.

Natura plejeplan. for lysåbne naturtyper og arter på Naturstyrelsens arealer 2. planperiode i Natura 2000-område nr.

Dispensation efter naturbeskyttelsesloven til afgræsning af hede

NY BILD. PEBERHOLM og vandet omkring

Hedearealer i Tvorup Klitplantage - Syd (dele af areal nr. 22) og hedearealer ved Førby Sø (dele af Stenbjerg Klitplantage øst areal nr.

Græsningsskov -hvorfor? Resume fra forskerrapporten Anbefalinger vedrørende omstilling og forvaltning af skov til biodiversitetsformål

Bilag 4. Miljørapport for Natura 2000-planen

Anbefalinger vedr. Naturpleje af Mellemområdet, Lille Vildmose

Natura 2000plejeplan. for lysåbne naturtyper og arter på Naturstyrelsens arealer 2. planperiode i Natura 2000-område nr.

Naturpleje på Randbøl Hede

1. Beskrivelse. 2. Mål og planer. Vestjylland, Stråsøkomplekset Plan efter stormfald 2013

FORSVARETS BYGNINGS- OG ETABLISSEMENTSTJENESTE. Forsvar for naturen

Oversigt over Landsforsøgene 2014

Vandplanerne inddeler Danmark efter naturlige vandskel, der hver har fået sin vandplan.

Effekter af skovdrift på biodiversitet i bøgeskov

Natura 2000-handleplan Ringgive Kommuneplantage. Natura 2000-område nr Habitatområde H237

Natura plejeplan

Der er registreret 17 3 områder indenfor fredningsforslaget: 11 vandhuller, 1 mose, 2 strandenge og 3 ferske enge.

EFFEKTEN AF RANDZONER. Brian Kronvang Institut for Bioscience, Aarhus Universitet

Nørholm Hede, Nørholm Skov og Varde Å øst for Varde

Natura plejeplan

Biodiversitetsskov - Hvad det specifikt er vi vil have af natur i skoven og hvordan vi kommer derhen

Rubjerg Knude og Lønstrup Klint

Foto: Kort: ISBN nr

Struktur for en adaptiv forvaltningsplan med ulv som eksempel

Biodiversitet i vandløb

LIFE Hedeprojektet: Referat fra mødet i ekspertfølgegruppen den 24/ Deltagere: Afbud. Generelt:

Natura 2000 handleplan Tolne Bakker. Natura 2000-område nr. 214 Habitatområde H214

Skemaer Snor og pinde til at markere opmåling En-meter lineal

Bilag 4. Miljørapport for Natura 2000-planen Miljørapport for Natura 2000-planen for område nr. N7, Rubjerg Knude og Lønstrup Klit.

STATUS FOR NATUREN I DET ÅBNE LAND. Bettina Nygaard Afdeling for Vildtbiologi og Biodiversitet, DMU, Århus Universitet

Serviceeftersyn. Forvaltningen af græsningsarealer i Naturstyrelsen Vadehavet. Af Stine Nüchel Tuxen

SÅDAN FÅR DU FLERE DYR, INSEKTER OG FUGLE I DIN HAVE!

Naturvisioner for Bøtø Plantage

Forslag til Natura 2000-handleplan Randbøl Hede og Klitter i Frederikshåb Plantage

Natura 2000plejeplan. for lysåbne naturtyper og arter på Naturstyrelsens arealer 2. planperiode i Natura 2000-område nr.

Natura 2000-handleplan Lønborg Hede. Natura 2000-område nr. 73. Habitatområde H196

Basisanalyse for Natura 2000 område 181, Oreby Skov. Skovridergård. Knudsbygård

Fremtiden for skovenes biodiversitet set i lyset af Naturplan Danmark og det nationale skovprogram

Foto: Naturstyrelsen. Kort: ISBN nr

Natura 2000plejeplan. for lysåbne naturtyper og arter på Naturstyrelsens arealer 2. planperiode i Natura 2000-område nr.

Det Grønne Råd. Onsdag den 30. november Natur og Miljø Teknik og Miljø Aarhus Kommune

Transkript:

Naturlig dynamik i hedeplejen Inger Kappel Schmidt, Rita Buttenschøn, Torben Riis Nielsen, David Bille Byriel, Mathias Just Justesen, Hjalte Ro-Poulsen og Sebastian Kepfer-Rojas (IGN-KU) Rikke Reisner Hansen, Knud Erik Nielsen, Morten Strandberg, Joachim Offenberg, Peter Borgen (BIOS-AU) Geovidenskab og Naturforvaltning, Københavns Universitet Bioscience, Aarhus University

Habitat krav for 133 prioritetsarter på heder i UK Konklusion: En del arter har komplekse krav til det omgivne miljø, fordi de ofte er knyttet til forskellige levesteder i forskellige faser af deres livscyklus scrub & trees 30% Grass-heath matrix 38% shelter 61% Dwarf shrubs 9% temp water 13% Bare ground/early successional 53% Alonso 2013. Natural England after Webb et al 2010.

Plejeforslag fra biodiversitetssymposiet 2015 Målsætning Hvis vi vil fremme biodiversiteten, skal målet ikke være dværgbuskheden, som vi ser den i dag Vi skal snarere genskabe et dynamisk hedelandskab med mange nicher, som vi ser det på Nørholm Hede, hvor > 100 år uden pleje har resulteret i en mosaik af områder med dværgbuskhede, græs- og urterig hede, moser og temporære søer samt holme af træer og buske og bjergfyrkrat, der giver ly og læ. Hedepleje? Ja, den gamle hede mangler bar jord og de allertidligste successionsstadier. Plejeforslag Målrettede rydninger eller afbrændinger af små arealer, så der konstant er områder med bar jord og de tidligste successionstrin. Når der er etableret tæt vegetation, overgår områderne til fri succession, indtil de igen plejes efter måske 50-100 år.

4 Nyt projekt - Naturlig dynamik i hedeplejen Overordnet mål: At evaluere forskellige former for hedepleje og hvilken struktur og biologi (flora og fauna) de forskellige plejeformer fremmer eller hæmmer på kort og længere sigt. At udvikle forvaltningsstrategier, der udnytter økosystemernes naturlige processer og så vidt muligt er selvbærende.

For at undersøge om heder med lang kontinuitet/under naturlig tilgroning har betydning for hedernes biodiversitet, kan vi enten se om 1. tilgroede områder/områder med lang kontinuitet har tilknyttet flere arter end plejede områder eller om 2. tilgroede arealer har andre arter end plejede områder og dermed bidrager til en samlet større biodiversitet i området

Undersøgelse af hedeplejenseffekt på flora og fauna Hede Areal (ha) Hedetype/plejetype Harrild 1300 Gammel Lynghede Våd hede Brand Vindbrud Nørholm 350 Gammel Lynghede Våd hede Tidligere marker Græsning (kvæg) Ovstrup 490 Gammel Lynghede Våd hede Græsning (kronvildt) Randbøl 800 Gammel Lynghede Våd hede Brand Græsning (kvæg)

-8 felter i hver plejetype/naturtype på hver hede -systematisk indsamling af insekter over sommeren 2017. -systematisk indsamling af omgivelses-faktorer f.eks. vegetation, arts-sammensætning, højde, tæthed, blomstring, morlag, jord, bar jord, kemi, tekstur, densitet, vandindhold, temperatur,

Nørholm Uforstyrret hede efter 120 år Tør hede

Nørholm Uforstyrret hede efter 120 år Våd hede

Nørholm Gamle marker -højryggede agre Opdyrket frem til 1870

Og hvad fandt vi så for enden af regnbuen? Se indlæg af Hjalte Ro-Poulsen og David Bille Byriel om insektfund i relation til hedetype og plejeform