Nitrat i grundvand og umættet zone



Relaterede dokumenter
Nitrat i grundvand og umættet zone

Nitrat i grundvand og umættet zone

Nitrat i grundvand grundvandskemi og forvaltning

Effekten af de seneste 30 års nitratindsats for drikkevandskvaliteten

Geologi. Sammenhæng mellem geologi og beskyttelse i forhold til forskellige forureningstyper GRUNDVANDSSEMINAR, 29. AUGUST 2018

Bestemmelse af dybden til redoxgrænsen med høj opløsning på oplandsskala. Anne Lausten Hansen (GEUS) NiCA seminar, 9.

Salt og andre forekommende stoffer

Hvad ved vi om nitrat i grundvandet kendskabet til nitratproblematikken på landsplan og lokalt? Birgitte Hansen, seniorforsker, GEUS,

Tærskelværdier for grundvand baseret på miljømål for tilknyttede økosystemer. Klaus Hinsby og Mette Dahl, GEUS

Kortlægningen af grundvandsforholdene på Als

Kvælstofs vej fra mark til recipient

Orientering fra Naturstyrelsen Aalborg

Er råstofindvinding god grundvandsbeskyttelse? Jakob Qvortrup Christensen og Gunnar Larsen, NIRAS

Erfaringsopsamling på udbredelsen af forureningsfaner i grundvand på villatanksager

GOI I VÆREBRO INDSATSOMRÅDE

10. Naturlig dræning og grundvandsdannelse

Der er på figur 6-17 optegnet et profilsnit i indvindingsoplandet til Dejret Vandværk. 76 Redegørelse for indvindingsoplande uden for OSD Syddjurs

Delindsatsplan. Udbyneder Vandværk. for [1]

Hydrologisk modellering af landovervågningsoplandet Lillebæk

Modellering af vand og stoftransport i mættet zone i landovervågningsoplandet Odderbæk (LOOP2) Delrapport 1 Beskrivelse af modelopsætning.

Kristoffer Piil Temamøde om nitratudvaskning, Aalborg d. 18/3-15 DRÆNMÅLINGER HVAD FORTÆLLER DRÆNMÅLINGER, OG HVAD KAN DE BRUGES TIL?

GEOLOGI OG GEOGRAFI NR. 04 NITRAT

GEUS-NOTAT Side 1 af 3

Notat. Indhold. Kallerup Grusgrav A/S RÅSTOF INDVINDING UNDER GRUNDVANDSSPEJL

Nitratreduktion i den umætttede zone. Vibeke Ernstsen

VENTILERING I UMÆTTET ZONE

Struer Forsyning Vand

Løsning af nitratproblemer på Tunø og Samsø

Tekniske udfordringer i ny 3D afgrænsning af 402 grundvandsforekomster og tilknytning af boringer og indtag

Grundvandskortlægning Nord- og Midtfalster Trin 1

Herværende indsatsplan tjener således som formål at beskytte kildepladsen ved Dolmer. Indsatsplanen er udarbejdet efter Vandforsyningslovens 13a.

Oplandsmodel værktøjer til brug for vandplanlægningen

Bilag 2. Bilag 2 Landskabet og resume af kortlægningen

Kollund Sand og Grus Aps Gunnar Vestergaard Okkelsvej 21 Kollund 7400 Herning

Vandforsyningsplan 2013 Randers Kommune

Kortlægning af Danienkalk/Selandien ved Nyborg og Odense

VALLENSBÆK KOMMUNE FORSLAG TIL VANDFOR- SYNINGSPLAN BILAG 1

Ansøgning om tilladelse til boringer ved Svinsager og Hvilsted

DATABLAD - BARSØ VANDVÆRK

Nitrat retentionskortlægningen

National Vandressourcemodel (Dk-model) Torben O. Sonnenborg Danmarks og Grønlands Geologiske Undersøgelser (GEUS)

Kort- og Matrikelstyrelsen DDOland, COWI. Udgivet af Vejle Amt Damhaven Vejle November Redaktion Grundvandsgruppen Vejle Amt

Transkript:

Nitrat i grundvand og umættet zone Forekomst og nitratreduktion. Seniorrådgiver, geokemiker Lærke Thorling Side 1 11. november 2010

Grundlæggende konceptuelle forståelse Side 2 11. november 2010

Nitratkoncentrationer i grundvandet (mgn/l) Side 3 11. november 2010

Nitratfrontens beliggenhed på typelokaliteter Side 4 11. november 2010

Geologiske sårbarhedstyper mht nitrat. 1. Tykke tætte lerlag 2. Tynde oxiderede lerlag 3. Forstyrrede utætte lerlag 4. Hedeslette 5. Bakkeøer, ofte pyrit og brunkul 6. Postglaciale marine aflejringer 7. Velbeskyttede små magasiner 8. Sand over kalk 9. Bornholm, klipper mv Side 5 11. november 2010

Nitrat i grundvand i Danmark Vandværkernes råvand Seneste nitrat Alle data fra boringer i Jupiter, middel nitrat Side 6 11. november 2010

Udviklingen i nitrat i grundvandet Side 7 11. november 2010

Trends på filterniveau. Test for iltede filtre på filterniveau. 82 % (157 af 191) iltede indtag har en signifikant trend (95%konfidens) Af alle iltede er 41 % stigende 41% faldende 18% uden trend For filtre med trends gælder Af unge er 62% faldende Af gamle er 22% faldende Side 8 11. november 2010

Hvad siger overvågningen i EU? Side 9 11. november 2010

Side 10 11. november 2010

Side 11 11. november 2010

Side 12 11. november 2010

Side 13 11. november 2010

Farver på oxiderede og reducerede sedimenter MUNSELL Soil Color Charts 10YR 5Y 2.5Y Oxiderede sedimenter Reducerede sedimenter Side 14 11. november 2010 Vibeke Ernstsen

Side 15 11. november 2010

Boulstrup DGU 108.240- Heterogen geologi, vandindvinding og nitratreduktion Side 16 11. november 2010

Nitratkoncentrationer i grundvand, fordelingskurver Side 17 11. november 2010

Redoxforhold ved Boulstrup i en begravet dal, nitratsårbarhed Side 18 11. november 2010

Nitratfronten - det første landsdækkende kort over dybden til nitratfronten opdelt på 1 1 km grid Dybde til nitratfronten (m.u.t.) < 1 1-5 5-10 10-15 15-30 30-50 50-100 m Kilde: Ernstsen m.fl. 2006 Side 19 11. november 2010

UMÆTTET ZONE Rodzone eller jordvandszone Intermediærezone Kapillære zone MÆTTET ZONE (GRUNDVANDSZONE) Side 20 11. november 2010

Reducerende stoffer: biotilgængeligt organisk stof reduceret svovl (pyrit & svovlbrinte) tilgængeligt ferrojern (opløst og strukturelt bundet) mangan methan? NOGEN FORBRUGES - NOGEN GENDANNES Side 21 11. november 2010 Vibeke Ernstsen

Nitratreduktion under umættede forhold Forekomst af nitratreduktion under umættede forhold afhænger af: Mulighederne for at etablere iltfri forhold TILFØRSEL af let omsættelige reducerende stoffer Fx udvaskning af org. stof fra gylle Opstigende metan Evt ferrojern fra jordmatrix- i opsprækket ler. Reaktionshastigheden afhænger blandt andet af Tilgængeligheden af reduktionsmidlerne Vandmætning og jordtemperatur Nitratindhold og iltindhold Side 22 11. november 2010

Viden om nitratreduktion i umættet zone Nitratreduktion i umættet zone er kun konstateret i op til 3 m.u.t ( fx i vandlidende jorde) I feltundersøgelser er nitratreduktion altid påvist i mættet zone. Eks LOOP, hvor der udtages prøver fra boringer i mættet zone Eks NPO og SMP undersøgelser af GEUS/Foulum Markante nitratreduktion i grundvandsspejlet set flere steder, dvs ved overgang til mættet zone og iltfri forhold. Side 23 11. november 2010

Dybde Dybde Dybde Dybde Dybde Reduktion af nitrat - geologiske typeområder I II III IV V Tilførsel af reducerende stoffer Oxiderede sedimenter Reducerede sedimenter Grundvandsspejl I Nitrat II Nitrat III Nitrat IV Nitrat V Nitrat 3 mut. Vibeke Ernstsen 2006 Side 24 11. november 2010

Hvad er reduktionskapacitet. Potentielle reduktionskapacitet- samlede mængde stoffer pr volumenenhed, der teoretisk set kan reducere nitrat. Aktuelle reduktionskapacitet- delmængde stoffer pr volumenenhed, der i praksis set kan reducere nitrat. Man kan kun måle den potentielle reduktionskapacietet ved alm simple laboratorie målinger. Bestemmelse af aktuelle nitratreduktionskapacitet kræver helhedsforståelse af hele strømningssystemet. Side 25 11. november 2010

Nitratfrontens dynamik- teori Side 26 11. november 2010

Grundvandets betydning for Fjorde og andre miljøforhold Overordnet konceptuel model for DK: Afhængigt terrestrisk økosystem (ådalseng): Tilknyttet akvatisk økosystem: Side 27 11. november 2010 Modified after Hinsby et al.l (2008)

LITTERATUR Miljøstyrelsen. 2001. Arbejdsrapport nr. 24 Miljøstyrelsen. 2005. Miljøprojekt nr. 1023, 1024 og 1025 Ernstsen, V., H.J. Henriksen og F. von Platen. 2001. Principper for beregning af nitratreduktion i jordlagene under rodzonen. Arbejdsrapport nr. 24. Ernstsen, V. 2005. Nitratreduktion i den umættede zone. Miljøprojekt 1023. Ernstsen, V., Jørgensen, N., og Lynge, C.R. 2005. Metode til analyse af reducerende stoffer i sedimenter. Miljøprojekt 1024. Ernstsen, V. 2005. Undersøgelse af reaktiviteten af reducerende stoffer i nogle danske sedimenter - et pilotstudie. Miljøprojekt 1025 Side 28 11. november 2010