Hærvejsrejse i tid: Vikingetid og Middelalder Ca. 800-1536 1
Vikingetiden Ca. 800-1050 Fund af kristne grave i Ribe Ravningbroen i Vejleådalen bliver bygget Den store Jellingsten fastslår, at danerne er blevet kristne Over hele landet bygges der stavkirker Adam af Bremen beskriver rejse gennem Jylland 2
Landskabet i vikingetiden Endnu i 1000-tallet var der store skove i mange egne af landet selv om forbruget af træ tog kraftigt til. Især egetræ blev brugt til bygninger, fæstningsværker, skibe, broer og veje over dalenes sumpede områder. 3
800 - tallet De første kristne danskere Udgravninger i 2011 ved Ribe Domkirke har vist, at kristne er brevet begravet der allerede i 800-tallet. Det tyder på, at kristningsprocessen i Danmark er forløbet over flere hundrede år. Det tyder på, at der i Ribe har eksisteret et flerreligiøst samfund med relativt fredelig sameksistens. Arkæologerne fæstner sig ved, at der ikke er fundet jordisk gods til rejsen hinsides. De asatroende vikinger begravede deres døde med masser af gods, hvis de da ikke afbrændte deres lig. 4
x Kristendom og Pilgrimsrejser I Hærvejssammenhæng medførte kristningen af Danmark stor trafik af rejsende pilgrimme til valfartssteder i Norden og i Europa i 1100- tallet, 1200-tallet, 1300-tallet, 1400-tallet og 1500-tallet frem til reformationen i 1536. 5
Arbejdsvogn - rekonstruktion i Ribe Vikingecenter 6
Vikingetiden 900-tallet Kong Harald bygger Ravningbroen over Vejleådalen Kong Harald lader sig døbe 7
900 - tallet Hærulf runestenen Lige nord for Hovslund Stationsby står der en bemærkelsesværdig runesten i vejkanten. Indskriften er ikke lang - kun navnet "Hærulf" - eller "Hairulfr" som runeristeren har skrevet i 900- tallet. Stenen blev flyttet til Berlin som tysk krigsbytte i 1864, og kom først tilbage i 1952. Den står nu på sin oprindelige plads. 8
Ca. 940-986 Kong Harald Blåtands betydning for Danmark og for Hærvejen (1) Kong Harald ved vi ikke meget om, og skriftlige kilder i udlandet er ikke særligt troværdige. Men i mine øje har han været en handlekraftig konge med fingeren på pulsen. Han tacklede den store trussel for Danmark om at komme under tysk overherredømme. Arkæologerne har givet os konkret viden om kongen. Han byggede ringborgene Trælleborg og Fyrkat. Han forstærkede Dannevirke, og endelig forbedrede han vejforholdene adskillige steder i sit rige. Han var velrustet til at holde sammen på det meget nye kongedømme, som han stod i spidsen for, og han havde forsvaret i orden i tilfælde af angreb sydfra. 9
Ca. 940-986 Kong Harald Blåtands betydning for Danmark og for Hærvejen (2) Kongens stærkeste forsvar mod et tysk angreb har givetvis været, at han lod sig døbe og gjorde danerne kristne. Og han sørgede for, at der var masser af synlige beviser på, at landet nu tilhørte den europæiske, kristne kulturkreds. Der blev bygget trækirker i stort tal over hele landet. Kong Harald formodes at have flyttet Gorm den Gamles jordiske rester fra den hedenske gravhøj og ind i den nybyggede stavkirke i Jelling. Den store Jellingesten prydes af af den korsfæstede Kristus. Han udgav også en mønt, der på den ene side var forsynet med et kors. Otto 1. havde ingen begrundelse for at drage på korstog til Danmark. 10
979 Ravningbroen I 1953 blev Ravningbroen i Vejle Ådalen fundet og undersøgt. Egetømmeret blev dateret dendrokronologisk til 979-80. Bygherren kan have været Harald Blåtand, og det store brobyggeri en del af kongens plan samordnet med opførelsen af befæstningsanlæg ved Fyrkat og Trelleborg. Broen har været 5,5 meter bred og 760 meter lang, understøttet af 1120 pæle nedrammet i rækker på 4. Broens bæreevne er beregnet til 5 tons. 11
Vejleådalen. I forgrunden model af Ravningbroen, der viser dens opbygning. 12
Billeder fra udstilling i Ravning Stationsbygning Foto fra udgravningen i 1953 13
979/80 Ravningbroen Stolper af Ravningbroen i Vejleådalen blev fundet i 1930ʻerne, og man anslog at det var en middelalderbro. En egentlig udgravning af broen fandt sted i 1972-80. Nye metoder til datering blev taget i anvendelse, og kulstof 14 metoden og den såkaldte dendrokronologisk undersøgelse (træmaterialets årringe) gav en ret præcis datering af, at egetræer fældet i 779/80 blev anvendt til brobyggeriet. Hvorfor blev broen bygget? En af de mere sandsynlige er, at den var i brug ved troppetransporter til og fra Sønderjylland i en periode hvor Harald Blåtand lå i strid med kejser Otto 1. og Otto 2. I den situation gav broen hurtig og sikker troppetransport. 14
Hærvejen og Jelling De fuldt optrukne streger angiver kendte hærvejsstrøg inden fundet af Ravningbroen i 1953. De stiplede streger er hærvejsspor fundet efterfølgende. 15
Fra asatro til kristendom Sølvsmedens støbeform Sølvsmedens markedsanalyse går på, at han kan sælge to kors, hver gang han sælger en Torshammer. Den officielle religion var kristendommen indført af Harald Blåtand, men folketroen havde i lang tid også plads til de nordiske guder. 16
Kongernes Jelling og Hærvejen Jelling var i vikingetiden kongernes hovedsæde, når de befandt sig i Jylland. Stedet lå tæt ved Jyllands hovedlandevej, Hærvejen, og tæt på det, der nu er Vejle Fjord, som den gang gik meget længere ind i landet. 17
Broer og veje Mod slutningen af 900-tallet blev der gjort en stor indsats for at forbedre færdselsforholdene i Danmark med bygning af træbroer og brolagte veje, som gjorde det muligt at komme tørskoet over vadesteder og moser. 18
Vikingetiden 1000 - tallet Stavkirkebyggeri over hele landet Stort forbrug af især egetræ ændrer landskabet 19
Vejvisere i Vikingetiden Stavkirker I slutningen af 900-tallet og det efterfølgende århudrede opføres der et meget stort antal stavkirker til landets nye religion. Stavkirkerne fungerede desuden som vejvisere og kunne ses på lang afstand, da de som regel var anbragt på højtliggende steder. 20
Stavkirke med klokkestabel, rekonstruktion på Moesgaard Museum, Århus 21
1043 Slaget på Lyrskov Hede En vendisk hær trængte over Ejderen og gik op i Sønderjylland, men blev kort efter slået af Magnus den Gode på Lyrskov Hede - 5 km nord for Slesvig by. Slaget på Lyrskov Hede blev kort, og omkring 15.000 vendere menes at have mistet livet. I Skibelund Krat syd for Askov - en national mindepark og samlingsted blev der i 1898 rejst en statue af Niels Skovgaard til minde om slaget og med front mod Tyskland. Grænsen lå ca. 1 km derfra, og statuen medførte protester fra tysk side, men det tog man sig ikke af. 22
Sidste halvdel af 1000 - tallet Adam af Bremen skriver følgende om rejse ad Hærvejen: Den første del af Danmark, som hedder Jylland, strækker sig fra Ejderen i længderetning mod nord og måler tre dagsrejser, hvis man drejer af til Fyn; men hvis man tilbagelægger vejen fra Slesvig til Ålborg i lige linje, så har man fem eller syv dagsrejser. Adam af Bremen var magister (skoleleder) ved katedralskolen i Bremen; han var desuden præst, forfatter og historiker og en af de mest betydningsfulde tyske kronikører i middelalderen. Hans beskrivelse af Hærvejen er nedskrevet i værket De Hamburgske Ærkebispers Historie og Nordens Beskrivelse. Han kendte Danmark ved selvsyn, og mange af hans oplysninger om landet havde han fra samtaler med kong Svend Estridsen. Desuden har han tegnet et kort over Norden. 23
Adam af Bremens kort over Skandinavien. Tidspunktet for kortets tilblivelse taget i betragtning er det forbavsende godt. Kortets målestok er dagsrejser. 24
Middelalderen 1050-1536 25
Middelalderen 1100 - tallet Opførelse af stenkirker til afløsning for stavkirkerne Abbed Nicolaus skildrer pilgrimsruten ned gennem Jylland Pilgrimme på Hærvejen 26
1100-1536 Pilgrimme vandrer på Hærvejen Efterhånden som kristendommen vandt fodfæste i Norden, tog flere og flere på pilgrimsrejse for at udføre en from handling eller for at sone en forbrydelse. Alle pilgrimme skulle sydpå til Det hellige Land (Jerusalem) eller til den hellige stad (Rom) eller til Sankt Jakobs grav i Santiago de Compostela i Nordspanien. Pilgrimme fra Island, Norge og Danmark vandrede ned ad Hærvejen mod deres fjerne mål. - Det var ikke nogen ufarlig rejse. Overfald af røvere forekom, og vilde dyr, ulve i Danmark og længere sydpå også bjørne kunne være livsfarlige for de vandrende. Dertil kom risikoen for smitsomme sygdomme. Mange klostre blev opført ved de europæiske pilgrimsveje, og de hjalp pilgrimmene med mad, overnatning og plejede de syge. En pilgrim skulle inden afrejsen oprette et testamente, og han måtte ikke rejse uden at være gældfri. Det var ikke givet, at han ville vende tilbage. Både afrejse og hjemkomst må have været store begivenheder for familie og menighed. 27
1100 - tallet Rejseguide for pilgrimme af abbed Nicolaus fra Island Abbed Nicolaus skriver, at man tager med skib fra Island til Norge. Derfra sejler man til Aalborg. Turen til Viborg tager 2 dage, og der behøves 7 dagsrejser til turen fra Viborg til Slesvig. Hugo Matthiessens bog om Hærvejen fra 1930 er derfor opdelt i 7 dagsrejser, og han indleder sin beskrivelse af sin rejse med disse poetiske ord: Følg med paa denne Pilgrimsgang gennem svundne tider og glemte Veje, hvor Sletternes fjerne Blaanen, Hedekrattenes Skygger og Lyngtoppenes ustandselige Hvisken fylder Fantasien med Syner, - og træd ærbødigt i de udslitte Spor; thi ad dem skred et Stykke Danmarkshistorie frem gennem 1000 Aar. 28
Ca. 1100 - ca. 1250 Opførelse af kvadrestenskirker Ny type vejvisere for de rejsende på Hærvejen De første kirker var bygget af træ, og de kunne ikke klare det fugtige danske klima, og de blev afløst af kirker bygget af kvadresten (granit). Senere blev de udbygget med bl.a. våbenhus og tårn til kirkeklokken. - En rekonstruktion af, hvordan man mener, at kirkerne har set ud, er opført på Hjerl Hedes Frilandsmuseum. 29
Torsted Kirke v. Tim i Vestjylland. Opført ca. 1150 og ikke ændret meget gennem hen ved 900 år. 30
Dollerup Kirke syd for Viborg ved Hald Sø. Opført ca. 1200. En kullet kirke (uden kirketårn) og højtbeliggende. Kvadrestenskirker er større end stavkirkerne og derfor endnu bedre som pejlemærke/vejviser for Hærvejens rejsende. 31
Kongehyldningsmonumentet i Viborg. Dronning Dagmar og hendes 9 årlige nevø, Erik af Pommeren. Fra 1027 til 1655 drog Jyllands mægtigste mænd ad Hærvejen til Viborg for at hylde en ny konge. 32
1157 Slaget på Grathe Hede Slaget var afslutningen på en borgerkrig mellem Svend, Knud og Valdemar den Store, som sejrede. Monument: Thor Lang 33
Middelalderen 1200 - tallet Opførelse af stenkirker til afløsning for stavkirkerne fortsætter i 1200 - tallet. Hærvvejen benyttes af mange pilgrimme 34
1241 Indledningen til Jyske Lov - givet af kong Valdemar Sejr i 1241 I loven omtales de store og gennemgående veje i Jylland som Kongens Hærstræde. Hærvejen har haft mange navne alt efter hvad folk brugte den til: Studevejen, Oksevejen, Kongevejen, Alvejen, Romvejen eller Gammel Viborgvej. 35
Middelalderen 1300 - tallet Hærvejen benyttes af mange pilgrimme Pilgrim Jonas fra Sorø Pilgrim Peder Keller Den sorte død Dronning Margrethe den Første: Pilgrimsrejser 36
1368 Skodborghus Voldsted ved Kongeåen 4 km syd for Vejen. Det var en vigtig grænsefæstning i middelalderen og nævnes første gang 1368, da den blev belejret af grev Gerts sønner. I 1500-tallet blev den benyttet som jagtslot og som rasteplads af kongerne på rejser mellem Kolding og Ribe. Slottet stod i forfald omkring 1700. Ruinen blev sløjfet ved en vejomlægning 1862. 37
Den smukke Kongeådal. Kongeåen har i århundreder været grænsen mellem Danmark og Hertugdømmerne. 38
I 1932 blev der rejst et mindesmærke over borgen. Designet af Vejen-kunstneren Niels Hansen Jacobsen og bygget af sten fra borgen. 39
40
Model af Skodborghus baseret på arkæologiske udgravninger og skriftlige kilder. Kongeåen leverede vand til borgens voldgrav. Til venstre borgens avlsbygninger. 41
1300-tallet Jonas fra Sorø Pilgrimmen Jonas gravsten i Sorø Kirke således som en arkivtegner har gengivet den i 1750 erne. Gravstenen findes ikke mere. I venstre hånd bærer han palmer som tegn på, at han har været på pilgrimsvandring til Jerusalem. Muslingeskallen midt på kjortlen: Han har også været i Santiago de Compostela. 42
Om Jonas fra Sorø En af de få pilgrimme i middelalderen, som vi kender navnet på hed Jonas. Gravstenen for ham forsvandt for et par hundrede år siden, men en arkivtegner havde forinden i 1750'erne aftegnet stenen. På tegningen ser vi en ung mand. Han er iført hat og kappe, har en palmegren i den ene hånd og en stav i den anden og bærer foran på sin dragt en stor muslingeskal. Gravstenen indskrift har været: Her ligger begravet tjeneren Jonas, som var abbeden meget kær, bortrevet fra os og forenet med helgenerne. Han drog to gange til Jerusalem, tre gange genså han Rom, og én gang nedsteg han til Den hellige Jakob. (Santiago de Compostela, Spanien) Dato og årstal er der ikke noget af, men kyndige mener, at den er/var fra omkring år 1300. 43
1300 - tallet Pilgrim Peder Kæller Tegning af gravsten i Tyrsted Kirke syd for Horsens 44
1348 Den sorte død I årene 1348-1350 hærgede den sorte død landet. Lungepest eller byldepest medførte døden i løbet af få dage, og Danmarks befolkningstal blev på få år halveret. 10 kirker langs Hærvejen blev til ødekirker. Beboerne langs Hærvejen har givetvis haft mulighed for at tjene lidt ekstra f. eks. ved at tilbyde Bed&Breakfast til de rejsende. Men smitsomme sygdomme kunne være prisen for at bo ved en befærdet vej. 45
Skt. Jakob i Jelling Kirke I Jelling Kirke hænger der en række træfigurer af apostlene fra middelalderen. Skt. Peter med nøglerne er velkendt, og desuden Skt. Jakob med muslingeskal på huen, vandrestav og rejsetaske. I venstre hånd holder han Biblen. 46
Dronning Margrethe 1375-1412 Pilgrimsrejser Dronningens sarkofag i Roskilde Domkirke Dronningen skænkede store summer til Esrum Kloster og Sorø Kloster. Til gengæld skulle klostrene udsende stedfortrædere for hende til 44 navngivne valfartssteder i indland og udland. 3 mænd skulle rejse til Santiago de Compostela. Om rejserne blev gennemført vides ikke. 47
Den ukendte pilgrims grav Arkæologer har ved udgravning af købstadskirkegårde fundet en del eksempler på, at pilgrimme har fået deres muslingeskal eller ibsskal med sig i graven. Denne udgravning blev foretaget i Horsens i 2008. 48
Middelalderen 1400 - tallet Pilgrimme benytter fortsat Hærvejen. Eksportstude drives ad Hærvejen sydpå til de tyske og hollandske markeder. I sidste halvdel af 1400 - tallet stiger studeeksporten markant. 49
Hærvejsrejse i tid: Vikingetid og Middelalder Ca. 800-1536 Fotos: Jørgen Drostrup Andersen suppleret med fotos fra Internettet KRÆMMERE KRIGERE KÆRRER KAROSSER RYTTERE DRIVERE VANDRINGSMÆND - HESTE STUDE GÆS - FROMME GODE ONDE MANGE ENE LANGVEJS FRA TIL LANGVEJSSTEDER TRÆTTE AD DEN SLYNGEDE VEJ. Hærvejsstenen ved Viborg Odense, Danmark 2011 www.drostrup.dk Tekst: Peter Seeberg 50