J.S. Bach JOHANNES PASSION torsdag d. 10. april kl. 19.00 Sankt Katharina Kirke, Store Heddinge lørdag d. 12. april kl. 16.00 Sct. Peders Kirke, Næstved søndag d. 13. april kl 16.00 Klosterkirken, Nykøbing F.
Johan Sebastian Bach Johannes Passion - BWV 245 Nina Bols Lundgren, Sopran Daniel Carlssson, Alt Petter Wulfsberg Moen, Tenor Aleksander Nohr, Bas og Arier Jakob Vad, Bas Anders Austad Grunth, Tenor Sankt Katharina Kantori, Store Heddinge Klosterkirkens Kor, Nykøbing F Korinstruktion: Jan-Ole Vanggaard & Martin Norddahl Midtsjællands Kammerorkester Continuo: Jan-Ole Vanggaard: orgel Johan Krarup: cello Mikkel Ring: fagot Tina Lind Austad: kontrabas fløjtesoli: Solveig Kaae & Louise Ulriksen obosoli: Sanne Damore & Carsten Schjødt violinsoli: Peter Stevnhoved & Poul Hegelund viola da gamba: Lone Ekstrand lut: Ingolf Olsen Lars Grunth, Dirigent
Første del 1. Kor: Herr, unser Herrscher, dessen Ruhm in allen Landen herrlich ist! 2a., : ging mit seinen Jüngern über den Bach Kidron 2b. Kor: Jesum von Nazareth 2c., : spricht zu ihnen 2d. Kor: Jesum von Nazareth 2e., : antwortete: Ich hab s euch gesagt, daß ich s sei 3. Koral: O große Lieb, o Lieb ohn alle Maße 4a., : Auf daß das Wort erfüllet würde 5. Koral: Dein Will gescheh, Herr Gott, zugleich 6. : Die Schar aber und der Oberhauptmann 7. Arie (alt og oboer): Von den Stricken meiner Sünden 8. : Simon Petrus aber folgete Jesu nach 9. Arie (sopran og fløjter): Ich folge dir gleichfalls mit freudigen Schritten 10., tjenerinde, Peter,, tjener: Derselbige Jünger war dem Hohenpriester bekannt 11. Koral: Wer hat dich so geschlagen 11+. Arie (bas), Koral (sopran) Wer hat dich so geschlagen 12a. : Und Hannas sandte ihn gebunden zu dem Hohenpriester Kaiphas 12b. Kor: Bist du nicht seiner Jünger einer? 12c., Peter, tjener: Er leugnete aber 13. Arie (tenor): Ach, mein Sinn 14. Koral: Petrus, der nicht denkt zurück Anden del (10 minutters pause i Sct Peders Kirke) 15. Koral: Christus, der uns selig macht 16a., : Da führeten sie Jesum von Kaiphas vor das Richthaus 16b. Kor: Wäre dieser nicht ein Übeltäter, wir hätten dir ihn nicht überantwortet 16c., : Da sprach zu ihnen 16d. Kor: Wir dürfen niemand töten. 16e.,, : Auf daß erfüllet würde das Wort Jesu 17. Koral: Ach großer König, groß zu allen Zeiten 18a.,, : Da sprach zu ihm 18b. Kor: Nicht diesen, sondern Barrabam! 18c.,, : Barrabas aber war ein Mörder. 19. Arioso (bas, viole d amore, lut): Betrachte, meine Seel, mit ängstlichem Vergnügen 20. Aria (tenor, viole d amore): Erwäge, wie sein blutgefärbter Rücken 21a. : Und die Kriegsknechte flochten eine Krone von Dornen 21b. Kor: Sei gegrüßet, lieber Jüdenkönig! 21c., : Und gaben ihm Backenstreiche. 21d. Kor: Kreuzige, kreuzige! 21e., : sprach zu ihnen 21f. Kor: Wir haben ein Gesetz, und nach dem Gesetz soll er sterben 21g.,, : Da das Wort hörete, fürchtet er sich noch mehr 22. Koral: Durch dein Gefängnis, Gottes Sohn muß uns die Freiheit kommen 23a. : Die Jüden aber schrieen 23b. Kor: Lässest du diesen los, so bist du des Kaisers Freund nicht 23c., : Da da Wort hörete, führete er Jesum heraus 23d. Kor: Weg, weg mit dem, kreuzige ihn! 23e., : Spricht zu ihnen 23f. Kor: Wir haben keinen König denn den Kaiser. 23g. : Da überantwortete er ihn daß er gekreuziget würde. 24. Aria (bas) og Kor: Eilt, ihr angefochtnen Seelen 25a. : Allda kreuzigten sie ihn 25b. Kor: Schreibe nicht: der Jüden König 25c., : antwortet 26. Koral: In meines Herzens Grunde 27a. : Die Kriegsknechte aber, da sie Jesum gekreuziget hatten, nahmen seine Kleider 27b. Kor: Lasset uns den nicht zerteilen, sondern darum losen, wes er sein soll. 27c., : Auf daß erfüllet würde die Schrift 28. Koral: Er nahm alles wohl in acht 29., : Und von Stund an nahm sie der Jünger zu sich. 30. Arie (alt, viola da gamba): Es ist vollbracht! 31. : Und neiget das Haupt und verschied. 32. Aria (bas) og Kor: Mein teurer Heiland, laß dich fragen 33. : Und siehe da, der Vorhang im Tempel zeriß in zwei Stück 34. Arioso (tenor, fløjter, oboer): Mein Herz, in dem die ganze Welt bei Jesu Leiden gleichfalls leidet 35. Arie (sopran, fløjter, obo da caccia): Zerfließe, mein Herze, in Fluten der Zähren 36. : Die Jüden aber, dieweil es der Rüsttag war 37. Koral: O hilf, Christe, Gottes Sohn 38. : Darnach bat Pilatum Joseph von Arimathia 39. Kor: Ruht wohl, ihr heiligen Gebeine 40. Koral: Ach Herr, lass dein lieb Engelein
Om Bachs Johannes Passion - BWV 245 Selvom Bachs Passio secundum Johannem eller Lidelseshistorien ifølge Johannes, er et storladent og bevægende værk, er det både kortere og mindre dramatisk end hans Matthæus Passion. Bach tager sit naturlige udgangspunkt i forskellen på evangelieteksterne og selvom det må have været svært at arbejde inden for rammerne af Johannes tekst, var Bach i stand til at skabe et på alle måder imponerende musikalsk og tekstligt kraftfuldt værk til langfredag d. 7. April 1724. Uropførelsen var oprindelig planlagt til Thomas Kirken i Leipzig, hvor Bach var ansat på første sæson. Men på grund af en sidste øjebliks beslutning i kirkens musikudvalg, blev uropførelsen flyttet til Sct. Nicolai Kirken. Johannes Passionen er bygget op som en spejling eller et palindrom, hvilket vil sige en symmetrisk struktur som kan læses ens, både forfra og bagfra. Ni korsatser, de sidste fire som en spejling af de første fire, flankerer hele værkets højdepunkt, den centrale koral nr. 22 Durch dein Gefängnis, Gottes Sohn, satsen hvor søger efter en måde at kunne frigive Kristus på, mens folkemængden skriger på at han skal dø. Værkets første og sidste recitativ er i en klar c-mol, og man mener derfor at Bach først har komponeret hele ens del og derefter resten. Recitativer og korsatser følges nemlig ad i et særligt system, med evangelisten i centrum. Teksten består primært af Luthers oversættelse af Johannes evangeliet vers 18:01 til 19:42. Der er dog også to afsnit fra Matthæusevangeliet: Matthæus 26:75 er skrevet ind efter Johannes 18:27 i sats nr. 12, og Mattheus 27:51-52 udgør teksten i sats nr. 33. I Johannes to kapitler er Kristus ikke en særlig stærk karakter. Bach brugte derfor et par vers fra Matthæus for at gøre dramaet mere farverigt. en Johannes er mindre dramatisk end de andre evangelister og følgelig gør Bach værket finere og fortæller en mere dyster og personlig historie. Fortællingen er opdelt i to sektioner, som på Bachs tid blev adskilt af prædikenen. Hver gruppe af vers fra evangeliet veksler med enten en koral fra den lutherske tradition eller et afsnit af fri poesi, formodentlig fra Bachs egen hånd eller som en tilpasning af en passionstekst af den tyske digter Brockes, hvis digtning er sat i musik af mange forskellige komponister. Bach erkender klart at denne redigering bidrager til at fokusere på dramaet om forhøret hos ypperstepræsten Kaifas samt den efterfølgende rettergang og domfældelse hos, som Bach dermed gør til værkets højdepunkt. Lidelsesberetningen, eller blot passionen og dermed også Bachs Johannes Passion, er traditionelt opdelt i fem scener som svarer til de klassiske hændelser: 1- Hortus - Nr. 1 er en introduktion også kaldet exordium. Nr. 2-5 foregår i Getsemane have 2- Pontifices - Nr. 6-14 er forhøret hos ypperstepræsterne 3- - Nr. 15 er et exordium til værkest anden del mens nr. 16-26 er rettergangen hos, som mest er fremhævet i Johannesevangeliet, fordi det er en demonstration af Jesu uskyld 4- Crux - Nr. 27-37 er korsfæstelsen 5- Sepulchrum - Nr. 38-40 er begravelsen Værket indledes og afsluttes med to massive korsatser, den insisterende åbning Herr, unser Herrscher som komplekst og overvældende åbner dramaet, mens afslutningen Ruht wohl er en sød og enkel vuggevise-agtig afsked ved graven. Åbningssatsen er den mest omfattende for koret og orkestret. Her spiller træblæserne en perlerække af sorgfulde dissonanser, mens strygerne under dem følger et forpint og tumultagtigt mønster. Satsen går da capo (første del gentages): uroen synes at stilne af, men snart begynder det hele forfra. er traditionelt en bas mens den tørre fortælling er overdraget til en, der altid er tenor. en er med sine recitativer dermed den vigtigste stemme, som har dialogen med de vigtigste figurer, bl.a., og Peter. Koret er et vigtigt element i passionen og bidrager til handlingen ved at afbryde, hævde og reagere, ligesom menigheden deltager i en gudstjeneste. I koralerne taler koret for menigheden, synderne. I korsatserne er koret præsterne og soldaterne, Jesu disciple samt den uregerlige og spottende menneskehob. Derfor finder man en bred vifte af musikalske stilarter i disse satser, spændende fra de simpleste sekvenser til den mest omfattende fuga. Koralerne er baseret på velkendte salmemelodier og er kendetegnet ved usædvanligt rige harmonier - gribende, uhyggelige eller herlige, som fremhæver væsentlige ord eller sætninger. Kompleksiteten af koralerne gør det klart, at de heller ikke på Bachs tid var beregnet til at blive sunget af en menighed. Peter Stevnhoved -2014
Erster Teil 1. Chor Herr, unser Herrscher, dessen Ruhm In allen Landen herrlich ist! Zeig uns durch deine Passion, Daß du, der wahre Gottessohn, Zu aller Zeit, Auch in der größten Niedrigkeit, Verherrlicht worden bist! Første del 1. Kor Herre, vor hersker, du, hvis ry i alle lande herligt er! Vis os gennem din lidelse, at du, Guds egen sande Søn, selv i så stor fornedrelse er blevet herliggjort! Judas aber, der ihn verriet, stund auch bei ihnen. Als nun zu ihnen sprach: Ich bin s, wichen sie zurücke und fielen zu Boden. Da fragete er sie abermal Wen suchet ihr? Også Judas, som forrådte ham, stod sammen med dem. Da sagde: det er mig, ve de tilbage og faldt ned på jorden. Han sagde til dem igen. Hvem leder I efter? 2a. Recitativ ging mit seinen Jüngern über den Bach Kidron, da war ein Garte, darein ging und seine Jünger. Judas aber, der ihn verriet, wußte den Ort auch, denn versammlete sich oft daselbst mit seinen Jüngern. Da nun Judas zu sich hatte genommen die Schar und der Hohenpriester und Pharisäer Diener, kommt er dahin mit Facheln, Lampen und mit Waffen. Als nun wußte alles, was ihm begegnen sollte, ging er hinaus und sprach zu ihnen: 2a. Recitativ (tenor, bas) gik ud sammen med sine disciple og over på den anden side af Kedronbækken, hvor der var en have, som han og hans disciple gik ind i. Også Judas, der forrådte ham, kendte det sted, for dér mødtes ofte med sine disciple. Judas tog så vagtstyrken og nogle af ypperstepræsternes og farisæernes tempelvagter med sig og kom derover med lygter og fakler og våben., som vidste alt, hvad der skulle ske med ham, gik ud til dem og spurgte: Sie aber sprachen: 2d. Chor Jesum von Nazareth. 2e. antwortete: Ich hab s euch gesagt, daß ich s sei, suchet ihr denn mich, so lasset diese gehen! De svarede: 2d. Kor fra Nazaret. 2e. Recitativ (tenor, bas) sagde til dem: Det er mig; det har jeg jo sagt jer. Når det altså er mig, I leder efter, så lad de andre gå. (Joh. 18,1-8) Wen suchet ihr? Sie antworteten ihm: 2b. Chor Jesum von Nazareth. 2c. spricht zu ihnen: Ich bin s. Hvem leder I lefter? De svarede: 2b. Kor fra Nazaret. 2c. Recitativ (tenor, bas) Han sagde til dem: Det er mig. 3. Choral O große Lieb, o Lieb ohn alle Maße, Die dich gebracht auf diese Marterstraße! Ich lebte mit der Welt in Lust und Freuden, Und du mußt leiden. 4a. Recitativ Auf daß das Wort erfüllet würde, welches er sagte: Ich habe der keine verloren, die du mir gegeben hast. Da hatte Simon Petrus ein Schwert und zog es aus und schlug nach des Hohenpriesters Knecht und hieb ihm sein recht Ohr ab; und der Knecht hieß Malchus. Da sprach zu Petro: 3. Koral (kor) O store kærlighed, foruden ende, som nu til denne pinsel vil dig sende, jeg levede med verdens lyst og glæde og du må lide. 4a. Recitativ (tenor, bas) For sådan skulle det ord, han havde sagt, gå i opfyldelse: Af dem, du har givet mig, har jeg ikke mistet nogen. Men Simon Peter trak et sværd, som han havde med, og slog efter ypperstepræstens tjener og huggede højre øre af ham; tjeneren hed Malkus. sagde til Peter:
Stecke dein Schwert in die Scheide! Soll ich den Kelch nicht trinken, den mir mein Vater gegeben hat? 5. Choral Dein Will gescheh, Herr Gott, zugleich Auf Erden wie im Himmelreich. Gib uns Geduld in Leidenszeit, Gehorsam sein in Lieb und Leid; Wehr und steur allem Fleisch und Blut, Das wider deinen Willen tut! 6. Recitativ Die Schar aber und der Oberhauptmann und die Diener der Jüden nahmen Jesum und bunden ihn und führeten ihn aufs erste zu Hannas, der was Kaiphas Schwäher, welcher des Jahres Hoherpriester war. Es war aber Kaiphas, der den Juden riet, es wäre gut, daß ein Mensch würde umbracht für das Volk. 7. Arie Von den Stricken meiner Sünden Mich zu entbinden, Wird mein Heil gebunden. Mich von allen Lasterbeulen Völlig zu heilen, Läßt er sich verwunden. Stik sværdet i skeden! Skulle jeg ikke drikke det bæger, Faderen har givet mig? (Joh 18,9-11) 5. Koral (kor) Din vilje ske på jorderig, alt som den sker i Himmerig, giv os en fast tålmodighed, afværg og styr alt kød og blod, som her din vilje står imod. 6. Recitativ (tenor) Vagtstyrken og officererne og jødernes tempelvagter anholdt nu og bandt ham; de førte ham først til Annas, for han var svigerfar til Kaifas, der var ypperstepræst det år. Det var Kajfas, der havde givet jøderne det råd, at det var bedst, at ét menneske døde for folket. (Joh 18,12-14) 7. Aria (alt) For af mine synders strikker mig fri at binde bliver min Frelse bundet. For at mine lasterbylder helt kan helbredes han sig lader såre. 9. Arie Ich folge dir gleichfalls mit freudigen Schritten Und lasse dich nicht, Mein Leben, mein Licht. Befördre den Lauf, Und höre nicht auf, Selbst an mir zu ziehen, zu schieben, zu bitten. 10. Recitativ Derselbige Jünger war dem Hohenpriester bekannt und ging mit Jesu hinein in des Hohenpriesters Palast. Petrus aber stund draußen für der Tür. Da ging der andere Jünger, der dem Hohenpriester bekannt war, hinaus und redete mit der Türhüterin und führete Petrum hinein. Da sprach die Magd, die Türhüterin, zu Petro: Magd Bist du nicht dieses Menschen Jünger einer? Er sprach: Petrus Ich bin s nicht. 9. Arie (sopran) Jeg følger dig også med villige fodtrin og slipper dig ej, mit liv og mit lys. Skynd selv på min gang og hør ikke op du selv at trække, at skubbe, at bede. 10. Recitativ (tenor, sopran, bas) Den anden discipel var kendt af ypperstepræsten og gik ind i ypperstepræstens gård sammen med, men Peter blev stående udenfor porten. Den anden discipel, som var kendt af ypperpræsten, gik ud og talte med pigen, der holdt vagt ved porten, og fik Peter med ind. Tjenestepigen, der holdt vagt ved porten, sagde til Peter: Ypperstepræstens tjenestepige Er du ikke også en af den mands disciple? Han svarede: Peter Nej, jeg er ikke. 8. Recitativ Simon Petrus aber folgete Jesu nach und ein ander Jünger. 8. Recitativ (tenor) Simon Peter og en anden discipel fulgte efter. (Joh 18,15a) Es stunden aber die Knechte und Deiner und hatten ein Kohlfeu r gemacht (denn es war kalt) und wärmeten sich. Petrus aber stund bei ihnen und wärmete sich. Aber der Hohepriester fragte Jesum um seine Jünger und um seine Lehre. antwortete ihm: Tjenerne og tempelvagterne havde tændt et bål af trækul, fordi det var koldt, og stod og varmede sig. Også Peter stod og varmede sig sammen med dem. Ypperstepræsten spurgte nu ud om hans disciple og om hans lære. svarede ham:
Ich habe frei, öffentlich geredet für der Welt. Ich habe allezeit gelehret in der Schule und in dem Tempel, da alle Juden zusammenkommen, und habe nichts im Verborgenen geredt. Was fragest du mich darum? Frage die darum, die gehöret haben, was ich zu ihnen geredet habe! Siehe, dieselbigen wissen, was ich gesaget habe. Als er aber solches redete, gab der Diener einer, die dabeistunden, Jesu einen Backenstreich und sprach: Diener Solltest du dem Hohenpriester also antworten? Jeg har talt til verden i fuld offentlighed; jeg har altid undervist i synagoger og på tempelpladsen, hvor alle jøderne kommer sammen, og i det skjulte har jeg intet talt. Hvorfor spørger du mig? Spørg dem, der har hørt mig, hvad jeg har talt til dem; de ved jo, hvad jeg har sagt. Da sagde det, var der en af tempelvagterne, som stod ved siden af, der gav ham et slag i ansigtet og sagde til ham: Tempelvagten Er det en måde at svare ypperstepræsten på? 11+ Arie (Bass) und Choral (Sopran) (nach Choral Nr. 11 Wer hat dich so geschlagen ) Himmel reiße, Welt erbebe, Fallt in meinen Trauerton, Sehet meine Qual und Angst, Was ich, Jesu, mit dir leide! Ja, ich zähle deine Schmerzen, O zerschlagner Gottessohn, Ich erwähle Golgatha Vor dies schnöde Weltgebäude. Werden auf den Kreuzeswegen Deine Dornen ausgesät, Weil ich in Zufriedenheit Mich in deine Wunden senke, So erblick ich in dem Sterben, Wenn ein stürmend Wetter weht, Diesen Ort, dahin ich mich Täglich durch den Glauben lenke. 11+ Arie (bas) og Koral (sopran) Revn, oh himmel, skælv oh jord, syng med på min sørgesang. Se min kval og min angst, se, hvor jeg lider med dig,. Ja, jeg tæller dine smerter, O du sønderslåede Guds søn. Jeg vælger Golgatha frem for denne verdens usle boliger. Hvis på korsets vej dine torne bliver sået, fordi jeg i tilfredshed sænker mig i dine sår, så ser jeg i døden, når et stormende uvejr raser, det sted, som dagligt leder mig gennem min tro. aber antwortete: Hab ich übel geredt, so beweise es, daß es böse sei, hab ich aber recht geredt, was schlägest du mich? 11. Choral Wer hat dich so geschlagen, Mein Heil, und dich mit Plagen So übel zugericht? Du bist ja nicht ein Sünder Wie wir und unsre Kinder, Von Missetaten weißt du nicht. Ich, ich und meine Sünden, Die sich wie Körnlein finden Des Sandes an dem Meer, Die haben dir erreget Das Elend, das dich schläget, Und das betrübte Marterheer. svarede: Har jeg sagt noget forkert, så bevis, at det er forkert; men er det rigtigt, hvorfor slår du mig så? (Joh 18,15b-23) 11. Koral (Kor) Hvem har dig sådan slaget min skat! så pint og plaget, din skikkelse forbrændt? Du aldrig gjorde ilde, den onde syndens kilde, som er i os, har du ej kendt. Jeg, jeg har forårsaget, at du er blevet slaget, jeg voldte dig den straf med mine synders mængde, og derfor man dig trængte ind i dit store pinsels-hav. (H.A.Brorson 1747) Chor Jesu, deine Passion Ist mir lauter Freude, Deine Wunden, Kron und Hohn Meines Hertens Weide. Meine Seel auf Rosen geht, Wenn ich dran gedenke, In dem Himmel eine Säitt Mir deswegen schenke! 12a. Und Hannas sandte ihn gebunden zu dem Hohenpriester Kaiphas. Simon Petrus stund und wärmete sich, da sprachen sie zu ihm: 12b. Chor Bist du nicht seiner Jünger einer? Kor, din lidelse er mig til idel glæde, dine sår, din krone og forhånelse er mit hjertes græsgange. Min sjæl vandrer på roser, når jeg tænker på det. Skænk mig derfor en plads i himmelen. (version 1725 - Lone Ebbesen 2014) 12a. Annas sendte ham så bundet til ypperstepræsten Kaifas. Imens stod Simon Peter og varmede sig. Da sagde de til ham: 12b. Kor Er du ikke også en af hans disciple?
12c. Recitativ Er leugnete aber und sprach: Petrus Ich bin s nicht. Spricht des Hohenpriesters Knecht einer, ein Gefreundter des, dem Petrus das Ohn abgehauen hatte: Knecht Sahe ich dich nicht im Garten bei ihm? Da verleugenete Petrus abermal, und alsobald krähete der Hahn. Da gedachte Petrus an die Worte Jesu und ging hinaus und weinete bitterlich. 12c. Recitativ (tenor, bas) Han nægtede det og sagde: Peter Nej, jeg er ikke. Så sagde en af ypperstepræstens tjenere, en slægtning til ham, som Peter havde hugget øret af: Ypperstepræstens tjener Så jeg dig ikke i haven sammen med ham? Atter nægtede Peter, og i det samme galede hanen. (Joh 18,24-27) Da tænkte Peter på Jesu ord, og gik udenfor og græd bitterligt. (Matt 26,75) Zweiter Teil 15. Choral Christus, der uns selig macht, Kein Bös hat begangen, Der ward für uns in der Nacht Als ein Dieb gefangen, Geführt für gottlose Leut Und fälschlich verklaget, Verlacht, verhöhnt und verspeit, Wie denn die Schrift saget. 16a. Recitativ Da führeten sie Jesum von Kaiphas vor das Richthaus, und es war frühe. Und sie gingen nicht in das Richthaus, auf daß sie nicht unrein würden, sondern Ostern essen möchten. Da ging zu ihnen heraus und sprach: Anden del 15. Koral (kor) Kristus, som os salig gør, intet ondt udøved, han for os i nattens mørk som en tyv blev fanget, bragt foran gudløse folk, falskelig anklaget, hånet, spottet, plaget, pint, som jo Skriften siger. 16a. Recitativ (tenor, bas) De førte nu fra Kaifas til statholderens borg. Det var tidligt om morgenen. Selv gik de ikke ind i borgen, for at de ikke skulle blive urene, men kunne holde påskemåltid. gik nu til dem og sagde: 13. Arie Ach, mein Sinn, Wo willt du endlich hin, Wo soll ich mich erquicken? Bleib ich hier, Oder wünsch ich mir Berg und Hügel auf den Rücken? Bei der Welt ist gar kein Rat, Und im Herzen Stehn die Schmerzen Meiner Missetat, Weil der Knecht den Herrn verleugnet hat. 14. Choral Petrus, der nicht denkt zurück, Seinen Gott verneinet, Der doch auf ein ernsten Blick Bitterlichen weinet. Jesu, blicke mich auch an, Wenn ich nicht will büßen; Wenn ich Böses hab getan, Rühre mein Gewissen! 13. Arie (tenor) Ak, min sjæl hvor vil du søge hen? Hvor skal jeg trøsten finde? Bliver jeg eller ønsker jeg, at bjerg og høje skal mig dække? Verden har slet intet råd og i hjertet findes smerten over min udåd: knægten Herren nu fornægtet har. 14. Koral (kor) Peter, der fra vejen gik, har sin Gud fornægtet, men som ved et alvors-blik græder dybt anfægtet., vend dit blik mod mig, når jeg vil angre, når jeg syndet har mod dig, rør du mine tanker! Was bringet ihr für Klage wider diesen Menschen? Sie antworteten und sprachen zu ihm: 16b. Chor Wäre dieser nicht ein Übeltäter, wir hätten dir ihn nicht überantwortet. 16c. Recitativ Da sprach zu ihnen: So nehmet ihr ihn hin und richtet ihn nach eurem Gesetze! Da sprachen die Jüden zu ihm: Hvilken anklage fremfører I mod denne mand? De svarede: 16b. Kor Havde han ikke været en forbryder, ville vi ikke have udleveret ham til dig. 16c. Recitativ (tenor, bas) sagde til dem: Så tag I ham og døm ham efter jeres lov. Jøderne sagde:
16d. Chor Wir dürfen niemand töten. 16e. Recitativ Auf daß erfüllet würde das Wort Jesu, welches er sagte, da er deutete, welches Todes er sterben würde. Da ging wieder hinein in das Richthaus und rief Jesu und sprach zu ihm: 16d. Kor Vi har ikke lov til at henrette nogen. 16e. Recitativ (tenor, bas) For sådan skulle Jesu ord gå i opfyldelse, det ord, han sagde, da han betegnede, hvordan han skulle dø. gik ind i borgen igen; han kaldte for sig og sagde til ham: Keins Menschen Herze mag indes ausdenken, Was dir zu schenken. Ich kann s mit meinen Sinnen nicht erreichen, Womit doch dein Erbarmen zu vergleichen. Wie kann ich dir denn deine Liebestaten Im Werk erstatten? Ej noget hjerte evner at udtænke, hvad dig at skænke. Ej med forstanden kan jeg det beregne, som din barmhjertighed kan ret betegne. Hvordan kan jeg din kærligheds velgerning gøre til handling? Bist du der Jüden König? antwortete: Redest du das von dir selbst, oder haben s dir andere von mir gesagt? Er du jødernes konge? svarede: Siger du det af dig selv, eller er det noget andre har sagt dig om mig? 18a. Recitativ Da sprach zu ihm: So bist du dennoch ein König? antwortete: 18a. Recitativ (tenor, bas) sagde til ham: Så er du altså konge? svarede: antwortete: Bin ich ein Jüde? Dein Volk und die Hohenpriester haben dich mir überantwortet; was hast du getan? antwortete: Mein Reich ist nicht von dieser Welt; wäre mein Reich von dieser Welt, meine Diener würden darob kämpfen, daß ich den Jüden nicht überantwortet würde; aber nun ist mein Reich nicht von dannen. 17. Choral Ach großer König, groß zu allen Zeiten, Wie kann ich gnugsam diese Treu ausbreiten? svarede: Er jeg måske jøde? Det er dit eget folk og ypperstepræsterne, som har udleveret dig til mig. Hvad har du gjort? svarede: Mit rige er ikke af denne verden. Var mit rige af denne verden, havde mine tjenere kæmpet for, at jeg ikke skulle udleveres til jøderne, men nu er mit rige ikke af denne verden. (Joh 18,28-36) 17. Koral (kor) O store konge, stor til alle tider, hvordan skal jeg dog prise, hvad du lider? Du sagst s, ich bin ein König. Ich bin dazu geboren und in die Welt kommen, daß ich die Wahrheit zeugen soll. Wer aus der Wahrheit ist, der höret meine Stimme. Spricht zu ihm: Was ist Wahrheit? Und da er das gesaget, ging er wieder hinaus zu den Jüden und spricht zu ihnen: Ich finde keine Schuld an ihm. Ihr habt aber eine Gewohnheit, daß ich euch einen losgebe; wollte ihr nun, daß ich euch der Jüden König losgebe? Du siger, jeg er konge. Derfor er jeg født, og derfor er jeg kommet til verden, for at jeg skal vidne om sandheden. Enhver, som er af sandheden, hører min røst. sagde til ham: Hvad er sandhed? Da han havde sagt det, gik han atter ud til jøderne og sagde til dem: Jeg finder ham ikke skyldig. Men det er skik og brug hos jer, at jeg løslader en fange i påsken. Vil I have, at jeg skal løslade jer jødernes konge?
Da schrieen sie wieder allesamt und sprachen: 18b. Chor Nicht diesen, sondern Barrabam! 18c. Barrabas aber war ein Mörder. Da nahm Jesum und geißelte ihn. 19. Arioso Betrachte, meine Seel, mit ängstlichem Vergnügen, Mit bittrer Lust und halb beklemmtem Herzen Dein höchstes Gut in Jesu Schmerzen, Wie dir auf Dornen, so ihn stechen, Die Himmelsschlüsselblumen blühn! Du kannst viel süße Frucht von seiner Wermut brechen Drum sieh ohn Unterlass auf ihn! 20. Arie Erwäge, wie sein blutgefärbter Rücken In allen Stücken Dem Himmel gleiche geht, Daran, nachdem die Wasserwogen Von unsrer Sündflut sich verzogen, Der allerschönste Regenbogen Als Gottes Gnadenzeichen steht! 21a. Recitativ Und die Kriegsknechte flochten eine Krone von Dornen und satzten sie auf sein Haupt und legten ihm ein Purpurkleid an und sprachen: 21b. Chor Sei gegrüßet, lieber Jüdenkönig! De råbte allesammen tilbage: 18b. Kor Ikke ham, men Barrabas! 18c. Recitativ (tenor) Barrabas var en morder. tog så og lod ham piske. (Joh 18,37-19,1) 19. Arioso (bas) Betragt og se, min sjæl, med frygtbetonet glæde, med bitter lyst og halvt beklemt et hjerte, dit ve og vel i Jesu smerte; hvordan tornen, som ham stikker, de himmelnøgleblomster gror! Du kan den søde frugt af pinens malurt plukke! Se derfor altid hen på ham! 20. Arie (tenor) Betænk, hvordan hans ryg, af blodet farvet i alle måder ligesom til Himlen går. Derhen, hvor regnbuen lod sig se, da syndflods-strømmen fik en ende, og buen saltes med sin skønhed som Guds det sikre nådestegn. 21a. Recitativ (tenor) Og soldaterne flettede en krone af torne og satte den på hans hoved, og de hængte en purpurkappe om ham, stillede sig foran ham og sagde: 21b. Kor Hil dig, jødernes konge! 21c. Recitativ Und gaben ihm Backenstreiche. Da ging wieder heraus und sprach zu ihnen: Sehet, ich führe ihn heraus zu euch, daß ihr erkennet, daß ich keine Schuld an ihm finde. Also ging keraus und trug eine Dornenkrone und Purpurkleid. Und er sprach zu ihnen: Sehet, welch ein Mensch! Da ihn die Hohenpriester und die Diener sahen, schrieen sie und sprachen: 21d. Chor Kreuzige, kreuzige! 21e. Recitativ sprach zu ihnen: Nehmet ihr ihn hin und kreuziget ihn; denn ich finde keine Schuld an ihm! Die Jüden antworteten ihm: 21f. Chor Wir haben ein Gesetz, und nach dem Gesetz soll er sterben; denn er hat sich selbst zu Gottes Sohn gemacht. 21c. Recitativ (tenor, bas) Og slog ham i ansigtet. gik atter ud af borgen og sagde til dem: Nu fører jeg ham ud til jer, for at I kan vide, at jeg ikke finder ham skyldig. Så kom ud med tornekronen og purpurkappen på. sagde til dem: Se, hvilket menneske! Da ypperstepræsterne og tempelvagterne så ham, råbte de: 21d. Kor Korsfæst ham, korsfæst ham! 21e. Recitativ (tenor, bas) sagde til dem: Så tag I ham og korsfæst ham, for jeg finder ham ikke skyldig. Jøderne svarede: 21f. Kor Vi har en lov, og efter den lov skal han dø, fordi han har gjort sig selv til Guds søn.
21g. Recitativ Da das Wort hörete, fürchtet er sich noch mehr und ging wieder hinein in das Richthaus und spricht zu Jesu: Von wannen bist du? 21g. Recitativ (tenor, bas) Da hørte de ord, blev han endnu mere bange, og gik ind i borgen igen og sagde til : Hvor er du fra? 23a. Recitativ Die Jüden aber schrieen und sprachen: 23b. Chor Lässest du diesen los, so bist du des Kaisers Freund nicht; denn wer sich zum Könige machet, der ist wider den Kaiser. 23a. Recitativ (tenor) Men jøderne råbte: 23b. Kor Løslader du ham, er du ikke kejserens ven. Enhver, som gør sig selv til konge, sætter sig op imod kejseren. Aber gab ihm keine Antwort. Da sprach zu ihm: Redest du nicht mit mir? Weißest du nicht daß ich Macht habe, dich zu kreuzigen, und Macht habe, dich loszugeben? Men gav ham intet svar. sagde så til ham: Svarer du mig ikke? Ved du ikke, at jeg har magt til at løslade dig og magt til at korsfæste dig? 23c. Recitativ Da da Wort hörete, führete er Jesum heraus und satzte sich auf den Richtstuhl, an der Stätte, die da heißet: Hochpflaster, auf Ebräisch aber: Gabbatha. Es war aber der Rüsttag in Ostern um die sechste Stunde, und er spricht zu den Jüden: 23c. Recitativ (tenor, bas) Da hørte de ord, første han ud, og han satte sig i dommersædet på det sted, som kaldes Stenbroen, på hebraisk Gabbata. Det var forberedelsesdagen til påsken, ved den sjette time. sagde til jøderne: antwortete: svarede ham: Sehet, das ist euer König! Her er jeres konge! Du hättest keine Macht über micht, wenn sie dir nicht wäre von oben herab gegeben; darum, der mich dir überantwortet hat, der hat s größ re Sünde. Von dem an trachtete, wie er ihn losließe. 22. Choral Durch dein Gefängnis, Gottes Sohn, Muß uns die Freiheit kommen; Dein Kerker ist der Gnadenthron, Die Freistatt aller Frommen; Denn gingst du nicht die Knechtschaft ein, Müßt unsre Knechtschaft ewig sein. Du havde ikke nogen som helst magt over mig, hvis ikke det var givet dig ovenfra. Derfor har han, der udleverede mig til dig, større synd. Efter dette ville løslade. (Joh 19,2,-12a) 22. Koral (kor) Kun ved dit fængsel, du Guds søn, kan frihed til os komme; dit fangehul er nådens stol; fristed for alle fromme, for tog ej trældom du dig på, vor trældom måtte evigt bestå. Sie schrieen aber: 23d. Chor Weg, weg mit dem, kreuzige ihn! 23e. Recitativ Spricht zu ihnen: Soll ich euren König kreuzigen? Die Hohenpriester antworteten: 23f. Chor Wir haben keinen König denn den Kaiser. Da råbte de: 23d. Kor Bort med ham, bort med ham, korsfæst ham! 23e. Recitativ (tenor, bas) sagde til dem: Så skal jeg korsfæste jeres konge? Ypperstepræsterne svarede: 23f. Kor Vi har ingen anden konge end kejseren.
23g. Recitativ Da überantwortete er ihn daß er gekreuziget würde. Sie nahmen aber Jesum und führeten ihn hin. Und er trug sein Kreuz und ging hinaus zur Stätte, die da heißet Schädelstätt, welche heißet auf Ebräisch: Golgatha. 24. Arie und Chor Eilt, ihr angefochtnen Seelen, Geht aus euren Marterhöhlen, Eilt Wohin? nach Golgatha! Nehmet an des Glaubens Flügel, Flieht Wohin? zum Kreuzeshügel, Eure Wohlfahrt blüht allda! 25a. Recitativ Allda kreuzigten sie ihn, und mit ihm zween andere zu beiden Seiten, Jesum aber mitten inne. aber schrieb eine Überschrift und satzte sie auf das Kreuz, und war geschrieben: von Nazareth, der Jüden König. Diese Überschrift lasen viel Jüden, denn die Stätte war nahe bei der Stadt, da gekreuziget ist. Und es war geschrieben auf ebräische, griechische und lateinische Sprache. Da sprachen die Hohenpriester der Jüden zu Pilato: 25b. Chor Schreibe nicht: der Jüden König, sondern daß er gesaget habe: Ich bin der Jüden König. 25c. Recitativ antwortet: 23g. Recitativ (tenor) Da udleverede han til dem, for at han kunne blive korsfæstet. Så tog de med sig; han bar selv korset og gik ud til det sted, som kaldes Hovedskalsted, og som på hebraisk hedder Golgata. (Joh 19,12b-17) 24. Arie og Kor (bas, sopran, alt og tenor) Il med hast, I bange sjæle, ud af jeres pines huler, il - Hvorhen? - til Golgata! Tag nu på jer troens vinger, fly - Hvorhen? - til korsets bakke, jeres frelse blomstrer dér! 25a. Recitativ (tenor) Dér korsfæstede de ham, og sammen med ham to andre, én på hver side, med i midten. havde lavet en indskrift og sat den på korset. Den lød: fra Nazaret, jødernes konge. Denne indskrift læste mange af jøderne, for stedet, hvor blev korsfæstet, lå nær ved byen, og den var skrevet på hebraisk, latin og græsk. Jødernes ypperstepræster sagde nu til : 25b. Kor Skriv ikke: Jødernes konge, men: Han sagde: Jeg er jødernes konge. 25c. Recitativ (tenor, bas) svarede: Was ich geschrieben habe, das habe ich geschrieben. 26. Choral In meines Herzens Grunde Dein Nam und Kreuz allein Funkelt all Zeit und Stunde, Drauf kann ich fröhlich sein. Erschein mir in dem Bilde Zu Trost in meiner Not, Wie du, Herr Christ, so milde Dich hast geblut zu Tod! 27a. Recitativ Die Kriegsknechte aber, da sie Jesum gekreuziget hatten, nahmen seine Kleider und machten vier Teile, einem jeglichen Kriegesknechte sein Teil, dazu auch den Rock. Der Rock aber war ungenähet, von oben an gewürket durch und durch. Da sprachen sie untereinander: 27b. Chor Lasset uns den nicht zerteilen, sondern darum losen, wes er sein soll. 27c. Recitativ Auf daß erfüllet würde die Schrift, die da saget: Sie haben meine Kleider unter sich geteilet und haben über meinen Rock das Los geworfen. Solches taten die Kriegesknechte. Es stund aber bei dem Kreuze Jesu seine Mutter und seiner Mutter Schwester, Maria, Kleophas Weib, und Maria Magdalena. Da nun seine Mutter sahe und den Jünger dabei stehen, den er lieb hatte, spricht er zu seiner Mutter: Hvad jeg skrev, det skrev jeg. (Joh 19,18-22) 26. Koral (kor) I grunden af mit hjerte dit navn og kors mig står til hjælp i sorg og smerte, deraf jeg glæde får. Lad sådan mig dig skue til trøst i al min nød, hvordan på korsets bue du led den bitre død. 27a. Recitativ (tenor) Da soldaterne havde korsfæstet, tog de hans klæder og delte dem i fire dele, én del til hver soldat, Også kjortlen tog de; men den var uden sammensyninger, ét vævet stykke fra øverst til nederst; derfor sagde de til hinanden: 27b. Kor Lad os ikke rive den i stykker, men trække lod om, hvem der skal have den. 27c. Recitativ (tenor, bas) For sådan skulle de skriftord gå i opfyldelse: De delte mine klæder mellem sig, de kastede lod om min klædning. Det gjorde soldaterne altså. Men ved Jesu kors stod hans mors søster, Maria, Keophas hustru, og Maria Magdalene. Da så sin mor og ved siden af hende den discipel, han elskede, sagde han til sin mor:
Weib, siehe, das ist dein Sohn! Darnach spricht er zu dem Jünger: Siehe, das ist deine Mutter! Kvinde, dér er din søn. Derpå sagde han til disciplen: Dér er din mor. (Joh 19,23-27a) 30. Arie Es ist vollbracht! O Trost vor die gekränkten Seelen! Die Trauernacht Läßt nun die letzte Stunde zählen. Der Held aus Juda siegt mit Macht Und schließt den Kampf. Es ist vollbracht! 30. Arie (alt) Det er fuldbragt! O trøst for alle bange sjæle! Den sørgenat nu fundet har sin sidste time. Vor helt, han sejrer med sin magt, ender sin kamp; Det er fuldbragt! 28. Choral Er nahm alles wohl in acht In der letzten Stunde, Seine Mutter noch bedacht, Setzt ihr ein Vormunde. O Mensch, mache Richtigkeit, Gott und Menschen liebe, Stirb darauf ohn alles Leid, Und dich nicht betrübe! 29. Recitativ Und von Stund an nahm sie der Jünger zu sich. Darnach, als wußte, daß schon alles vollbracht war, daß die Schrift erfüllet würde, spricht er: Mich dürstet! Da stund ein Gefäße voll Essigs. Sie fülleten aber einen Schwamm mit Essig und legten ihn um einen Isopen, und heilten es ihm dar zum Munde. Da nun den Essig genommen hatte, sprach er: Es ist vollbracht! 28. Koral (kor) Hjælpsom er han også når døden ham vil hærge, moderen, som hos ham står, sætter han en værge. Også du skal kærlighed Gud og hvermand give, da i dødens bitterhed Gud hos dig vil blive! 29. Recitativ (tenor, bas) Fra den time tog disciplen hende hjem til sig. Derefter, da vidste, at alt nu var fuldbragt, og for at Skriften skulle opfyldes, sagde han: Jeg tørster. Der stod et kar fyldt med eddike. De satte så en svamp fyldt med eddiken på en isopstængel og stak den op til hans mund. Da havde fået eddiken, sagde han: Det er fuldbragt. (Joh 19,27b-30a) 31. Recitativ Und neiget das Haupt und verschied. 32. Arie und Chor Mein teurer Heiland, laß dich fragen, Da du nunmehr ans Kreuz geschlagen Und selbst gesagt: Es ist vollbracht, Bin ich vom Sterben frei gemacht? Kann ich durch deine Pein und Sterben Das Himmelreich ererben? Ist aller Welt Erlösung da? Du kannst vor Schmerzen zwar nichts sagen; Doch neigest du das Haupt Und sprichst stillschweigend: ja. Jesu, der du warest tot, Lebest nun ohn Ende, In der letzten Todesnot Nirgend mich hinwende Als zu dir, der mich versühnt, O du lieber Herre! Gib mir nur, was du verdient, Mehr ich nicht begehre! 33. Recitativ Und siehe da, der Vorhang im Tempel zeriß in zwei Stück von oben an bis unten aus. Und die Erde erbebete, und die Felsen zerrissen, und die Gräber täten sich auf, und stunden auf viel Leiber der Heiligen. 31. Recitativ (tenor) Og han bøjede hovedet og opgav ånden. (joh 19,30b) 32. Arie (bas og kor) Min kære frelser, lad dig spørge;, du som selv var død, da du på korset nu er slaget og selv har sagt: Det er fuldbragt, lever uden ende, er jeg fra døden nu gjort fri? i den sidste dødens nød jeg mig kun kan vende Kan jeg ved dine hårde pinsler dit Himmerige arve? Er hele verden nu forløst? hen til dig, som har mig frelst, o du kære Herre! Du kan for smerter intet sige; Giv mig kun, hvad du vil helst, Dog bøjer du dit hoved og siger stiltiende: ja! det jeg kun begærer! 33. Recitativ (tenor) Og se, forhænget i templet flængedes i to dele, fra øverst til nederst. Og jorden skælvede, og klipperne revnede, og gravene sprang op, og mange af de hensovende helliges legemer stod op. (Matt 27, 51-52)
34. Arioso Mein Herz, in dem die ganze Welt Bei Jesu Leiden gleichfalls leidet, Die Sonne sich in Trauer kleidet, Der Vorhang reißt, der Fels zerfällt, Die Erde bebt, die Gräber spalten, Weil sie den Schöpfer sehn erkalten, Was willst du deines Ortes tun? 35. Aria Zerfleiße, mein Herze, in Fluten der Zähren Dem Höchsten zu Ehren! Erzähle der Welt und dem Himmel die Not: Dein ist tot! 36. Recitativ Die Jüden aber, dieweil es der Rüsttag war, daß nicht die Leichname am Kreuze blieben den Sabbat über (denn desselbigen Sabbats Tag war sehr groß), baten sie Pilatum, daß ihre Beine gebrochen und sie abgenommen würden. Da kamen die Kriegsknechte und brachen dem ersten die Beine und dem andern, der mit ihm gekreuziget war. Als sie aber zu Jesu kamen, da sie sahen, daß er schon gestorben war, brachen sie ihm die Beine nicht; sondern der Kriegsknechte einer eröffnete seine Seite mit einem Speer, und alsobald ging Blut und Wasser heraus. Und der das gesehen hat, der hat es bezeuget, und sein Zeugnis ist wahr, und derselbige weiß, daß er die Wahrheit saget, auf daß ihr gläubet. Denn solches ist geschehen, auf daß die Schrift erfüllet würde: Ihr sollet ihm kein Bein zerbrechen. Und abermal spricht eine andere Schrift: Sie werden sehen, in welchen sie gestochen haben. 34. Arioso (tenor) Mit hjerte, nu den hele jord ved Jesu pine også pines, i sørgedragt sig solen klæder, forhænget flænges, klipper revner, jorden skælver, grave spænges, fordi alverdens Skaber segner - hvad vil du gøre i dit sted? 35. Arie (sopran) Flyd hen da, mit hjerte, i tårernes strømme, Gud Herren til ære! Fortæl du kun jorden og himlen den nød: din er død! 36. Recitativ (tenor) Det var forberedelsesdag, og for at legemerne ikke skulle blive hængende på korset sabbatten over for det var en stor sabbatsdag bad jøderne om, at de korsfæstedes ben måtte blive knust og de døde taget ned. Så kom soldaterne og knuste benene på den første og på den anden, som var korsfæstet sammen med. Da de kom til og så, at han allerede var død, knuste de ikke hans ben, men en af soldaterne stak ham i siden med et spyd, og der kom straks vand og blod ud. Den, der har set det, har vidnet om det, for at også I skal tro og hans vidnesbyrd er sandt, og han ved, at han taler sandt. Dette skete, for at det skriftord skulle gå i opfyldelse: Ingen af hans knogler må blive knust. Og atter et andet skriftord siger: De skal se hen til ham, de har gennemstunget. (Joh 19,31-37) 37. Choral O hilf, Christe, Gottes Sohn, Durch dein bitter Leiden, Daß wir dir stets untertan All Untugend meiden, Deinen Tod und sein Ursach Fruchtbarlich bedenken, Dafür, wiewohl arm und schwach, Dir Dankopfer schenken! ( Christus, der uns selig macht, verse 8) 38. Recitativ Darnach bat Pilatum Joseph von Arimathia, der ein Jünger Jesu war (doch heimlich aus Furcht vor den Jüden), daß er möchte abnehmen den Leichnam Jesu. Und erlaubete es. Derowegen kam er und nahm den Leichnam Jesu herab. Es kam aber auch Nikodemus, der vormals bei der Nacht zu Jesu kommen war, und brachte Myrrhen und Aloen untereinander, bei hundert Pfunden. Da nahmen sie den Leichnam Jesu und bunden ihn in leine Tücher mit Spezereien, wie die Jüden pflegen zu begraben. Es war aber an der Stätte, da er gekreuziget war, ein Garte, und im Garten ein neu Grab, in welches niemand je geleget war. Daselbst hin legten sie Jesum, um des Rüsttags willen der Jüden, dieweil das Grab nahe war. 39. Chor Ruht wohl, ihr heiligen Gebeine, Die ich nun weiter nicht beweine, Ruht wohl und bringt auch mich zur Ruh! Das Grab, so euch bestimmet ist Und ferner keine Not umschließt, Macht mir den Himmel auf und schließt die Hölle zu. 37. Koral (kor) Lær os, frelser, livets væld! hvad din død betyder, så vi til dit kors med skel nagler vore lyder! Lær os i Ånden os at så grædende herneden, så du lovsang høste må, når vi farer heden! (N.F.S. Grundtvig 1837) 38. Recitativ (tenor) Josef fra Arimatæa, som var discipel af, men hemmeligt, af frygt for jøderne, bad derefter om at måtte tage Jesu legeme ned; og det tillod. Josef kom så og tog Jesu legeme ned. Også Nikodemus kom; det var ham, som tidligere var kommet til om natten; han medbragte en blanding af myrra og aloe, omkring hundrede pund. Så tog de Jesu legeme og viklede linnedklæder om det sammen med de vellugtende salver, som det er skik hos jøderne ved begravelse. På det sted, hvor var blevet begravet, var der en have, og i haven var der en ny grav, hvor der endnu ikke havde været lagt nogen. Da det var jødernes forberedelsesdag, lagde de dér, fordi den grav var i nærheden. (joh 19,38-42) 39. Kor Så hvil jer, I hellige lemmer som jeg ej længere begræder, ja, hail, go bring mig også ro! Thi graven, som nu jeres blev, og sikker er for al slags nød, mig åbner Himlen op og lukker Helved i.
40. Choral Ach Herr, lass dein lieb Engelein Am letzten End die Seele mein In Abrahams Schoß tragen, Den Leib in seim Schlafkämmerlein Gar sanft ohn eigne Qual und Pein Ruhn bis am jüngsten Tage! Alsdenn vom Tod erwecke mich, Dass meine Augen sehen dich In aller Freud, o Gottes Sohn, Mein Heiland und Genadenthron! Herr Jesu Christ, erhöre mich, Ich will dich preisen ewiglich! 40. Koral (kor) O, Herre, lad din engel fin i dødens stund da sjælen min til Abrahams skød bære! Mit legeme i graven sin blidt, roligt og i freden din til dommedag må være! Fra døden da opvæk du mig, så mine øjne skuer dig i fulde fryd, o du, Guds søn, min frelser og min nådeløn! O Krist, bønhør du mig, for evigt vil jeg prise dig!
Langfredag d. 18. april kl. 10.00 Sct. Peders Kirke, Næstved Johannes Passion 2014 i Sankt Katharina Kirke, Sct. Peders Kirke og Klosterkirken er gennemført med velvillig støtte fra blandt andre: Gnistens Mindefond Guldborgsund Kommune Kulturregion Storstrøm Spar Nord, Næstved Ved langfredagsgudstjenesten medvirker Mezzosopran Francine Vis sammen med organist Christian Kampmann Larsen og violinist Peter Stevnhoved i J.S.Bachs Erbarme dich mein Gott fra Mattæus-passionen Liturg er sognepræst Karen Marie Bøggild Mandag d. 5. maj kl. 19.30 Sct. Peders Kirke, Næstved Koncerten i Næstved foregår i et samarbejde mellem Sct. Peders Kirke og Næstved Early Music Festival - nemf.dk Prædebut med fløjtenist Winnie Bugge Frandsen kl. 18.00: Koncertoptakt og generalforsamling i NEMF, Næstved Early Music Festival i Sognegården Gratis adgang www.nemf.dk Lørdag d. 24. maj kl. 16.00 Sankt Katharina Kirke, Store Heddinge Sankt Katharina Kantori i samarbejde med Reformert Kirkes Kor og kammerensemble. Sopransolo: Tina Riber Højen Henriksen Orgel: Martin Norddahl Dirigent: Mikael Garnæs Haydns Kleine Orgelmesse, Händels orgelkoncert i g-mol samt a capella værker af Bruckner Gratis adgang