Følle Landskab Historie Struktur Bebyggelse S ddjurs KOMMUNE Juni 2013
3 Indhold Landskabet Historien Struktur og bebyggelse side 4 12 30
L A N D S K A B E T Paleocænt ler eller plastisk ler, som det hedder med et mere populært udtryk, præger undergrunden i et stort område mellem motortrafikvejen og Ommestrup. Den plastiske ler ligger her tæt på overfladen. Plastisk ler findes også andre steder på Djursland i røde, grønne eller grå nuancer. Billedet viser en klump plastisk ler samlet op på stranden ved Skødshoved.
5 Geologi og landskabsdannelse Den dybe undergrund under Djursland består mod nord af danienkalk, og mod syd på Mols og omkring Kalø Vig af eocænt ler. Mellem disse to typer af undergrund ligger et bælte af paleocænt ler. Den dybe undergrund under Følle-området består således af paleocænt ler (mod nord) og eocænt ler (mod syd). Mens den prækvartære overflade mod syd ligger i dybder af 50 meter eller derover ligger det paleocæne ler mod nord sine steder helt oppe i jordoverfladen. Omkring Følle har man fundet lag af vulkansk aske i det plastiske ler. Kilden til disse askelag synes at være vulkansk aktivitet i forbindelse med den proces, hvor bl.a. Færøerne blev dannet. Man ved for øvrigt ganske meget om de meget dybe lag under Følle fra den såkaldte Røndeboring, der er en af de dybeste boringer, hvis ikke den dybeste, man har foretaget i den danske undergrund. Boringen kom ned i en dybde af 5300 meter, ned i det lag, som betegnes Silur. Randmorænen Mens prækvarteret kun stedvis kommer til syne i jordoverfladen er den store randmoræne, der forløber hen over det sydlige Djursland fra Hornslet i vest til Følle Ebeltoft Vig i øst, et anderledes iøjnefaldende og landskabsprægende element. Randmorænen er et resultat af et isfremstød ved slutningen af sidste istid. Før dette isfremstød fra sydøst rodede godt og grundigt op i landskabet, har det sydlige Djursland ligget hen som et storbakket landskab med højdedrag og bakkerygge, ikke ulig det landskab man i dag kan opleve mellem Mørke og Randers. De noget udviskede spor af dette ældre storbakkede morænelandskab kan dog godt anes som en struktur under de nuværende landskabs former. Ved afslutningen af sidste istid gjorde isen som nævnt et fremstød fra sydøst frem Den dybe undergrund, prækvartæret, består af eocænt ler (i den sydlige del af området) og paleocænt ler (i den nordlige del). Længst mod nordøst danienkalken. Danienkalk Paleocænt ler Eocænt ler Ejerlavsgrænse Hovedvandskel Som det nærliggende Ugelbølle Hoved mod vest består morænefremspringet mellem Følle Strand og Følle Vig af morænegrus med en betydelig andel af større granitsten. De store sten er ført til området af isen og har været indlejret i klinten, der efterhånden er blevet nedbrudt af havet. Lette materialer som sand,grus og ler er ført bort af havet, mens de store tunge granitsten er blevet liggende tilbage.
6 Den nord-sydgående tunneldal mellem Følle og Rønde hedder officielt Knudbro Ådal. Billedet giver en god fornemmelse af ådalens stejle sider ikke mindst på det vestvendte bakkeheld på ådalen/tunneldalens østside. Det helt flade marine forlandsområde Følle Bund græsses, og ville i modsat fald hurtigt gro til og blive en ufremkommelig sump. til det, der senere er blevet betegnet Den østjyske israndslinje. Kalø Vig og Ebeltoft Vig blev eroderet og uddybet af to svære istunger og det eroderede materiale, der bestod af sten, sand og ler blev skubbet frem og op og blandet med plastisk ler og mergel fra undergrunden. Erosionsmaterialet blev omfordelt på en måde der fremkaldte en anderledes urolig og småkuperet overflade end den, der kendetegner det storbakkede og mere rolige landskab, som tidligere prægede det sydlige Djrusland. De lavninger og fordybninger, der havde været i det storbakkede landskab blev også til en vis grad udjævnet af de nye moræneaflejringer, som man kan se det i de højtliggende moræner mellem Rodskov og Mørke og Grønfeld og Møllerup (Krogryggen). Ved den efterfølgende afsmeltning dannede strømmende vandmasser den tunneldal, der løber fra syd mod nord umiddelbart vest for Rønde og øst for Følle. En sammenhængende og usorteret blanding af sten, sand og ler kaldes moræne. Hvis der er mere end 15% ler i blandingen taler man om moræneler. Er lerindholdet mindre end 15 % er der tale om morænesand
7 Moræneler Plastisk ler Morænegrus Smeltevandsaflejring Ferskvandsaflejring Marint forland Følle Saltvandsgrus By- eller sommerhusområde Geologisk kort over Følle-ormådet. Forenklet optegning efter Pedersen og Petersen: Geologisk kort over Djursland, 1995. og er der mange sten er det morænegrus. I området nord for Kalø Vig er lerindholdet i morænen generelt højt. Danmarks nyere geologiske historie, holocænet, der omfatter de seneste 10.-12.000 års geologiske udviklingshistorie, er også præget af sidste istids forløb. Da isen efter tusinder af års pres på landjorden trak sig tilbage, eller rettere smeltede tilbage, begyndte en landhævning, der har stået på siden, og som stadig pågår. Landhævningen finder sted omkring en akse mellem Køge i øst og Ringkøbing i vest. Syd for denne akse synker landet, mens det nord for aksen hæver sig. Landhævningen i Danmark er derfor størst i Skagen, der hæver sig med omkring en millimeter om året. Det er blevet til i alt omkring 10 meter siden sidste istids ophør. Ud over landhævningen fik isens afsmeltning også betydning for vandstanden i det omkringliggende hav. Man regner med, at vandstanden i holocænet nåede op på det, der svarer til kote 5, det vil sige 5 meter højere end i dag. Dette såkaldte stenalderhav trængte flere steder på Djursland langt ind i landet og frembragte små vige og laguner, der gav optimale livsbetingelser for den ældre stenalders jægerbefolkning. Den ophobede moræne i bunden af Kalø Vig forhindrede at stenalderhavet fik større udbredelse hér. Følle Bund og området omkring Mågeøen og Følle Strand udgør de beskedne områder af dette marine forland, som det tidligere stenalderhavs bund også kaldes.
8 Det lave og sumpede område omkring Følle Bæks udspring er vel det nærmeste man kommer begrebet»skov«inden for Følle Ejerlavs grænser. Rødel-træerne, hvis rødder kan tåle at stå i blankvand, og som derfor er blevet en slags karaktertræ for bække og åer, er et væsentligt element i landskabsoplevelsen. Hvor de små bække og åer har fået lov til at følge et mere naturligt forløb, tegner rækker af rødeltræer kantede og snoede linjer i landskabet. en fin kontrast til et ellers gennemgående retlinjet landbrugslandskab. Det lille vandløb, der har udspring syd for Lundvang og udløb ved Følle Strand, er et overraskende element i det tæt bebyggede sommerhusområde ved Følle Strand. Vandløbet er på det meste af strækningen kantet af høje træer der dog visse steder er blevet kraftigt decimeret, som her hvor vandløbet/bækken begynder sit løb ned gennem sommerhusområdet. Landskabet Landsbyen Følle ligger omtrent midt på de sydvendte skråninger på den store randmoræne i bunden af Kalø Vig. Med lidt god vilje kan man måske ligefrem sige, at Følle ligger på en terrasse på skråningerne ned mod Kalø Vig. I hvert fald flader området lidt ud, hvor den oprindelige landsby Følle ligger, i niveauet omkring 40-45 meter over havet. Oven for Følle stiger terrænet op mod ejerlavets højeste punkt (Pindelhøj, 89 meter over havet) og syd for Følle by (egentlig syd for Røndegård) kan man iagttage et terrassekantlignende knæk før landskabet falder det sidste stykke ned mod kysten. Terrassekanten fortsætter øst om Følle, hvor faldet ned mod Skrejrup Bæk, Følle ejerlavs østligste grænse, er ganske markant. Selv om højdeforskellen på 89 meter på en ca. 3 km lang strækning er meget efter danske forhold, så har Følle (ejerlav) mindre skrånende jorder end både Rønde, Ugelbølle og de vestlige byer på randmorænen, Rodskov og Eskerod. Det har givet været af betydning for opdyrkningsprocenten i ejerlavet. Der har således ikke været områder, der kun var egnet til skov, og det er vel sigende, at ejerlavets dominerende træ er rød-ellen, der kanter de mindre vandløb, som både mod øst og mod vest udgør ejerlavsgrænserne. Skrånende jorder har i øvrigt ikke kun været en ulempe for landbrugsdriften. Før dræningen blev sat i system med nedgravning af drænrør, var afvanding af markerne et stort og genkommende problem. Hugo Mathissen skriver i Det gamle Land om de vandlidende marker i tiden før dræningen blev sat i system:»landet prægedes i mærkelig grad af en uudtømmelig Overflod af Vand...Søer og Damme, Kjær, Mosehuller og Tørvegrave blinkede alle Vegne frem i Solen...Aaløb og Bække svulmede...engene sivede af Væde...Afløbenes Vej mod Havet var sandelig i de Dage uendelig lang og besværlig, og mangen Vandsamling maatte derfor slaa sig
9 Store markenheder præger det intensivt dyrkede landskab neden for Århusvej. Midt i landskabet ligger den store Røndegård og længere mod sydøst den ligeledes store Karensgård. Helt nede på kanten af Følle Bund ligger Følle Strandgård, der, som de to andre gårde, oprindelig er udflyttet fra landsbyen Følle. Til højere i billedet et af de hegn, der markerer skellet mellem landbrugslandskabet mod nord og ferie- og fritidslandskabet mod syd. til Ro undervejs og blive, hvor den var.«helt så galt stod det ikke til omkring Følle, ikke mindst på grund af det skrånende terræn og de gode afløb gennem bl.a. Følle Bæk og Skrejrup Bæk. Både nord og syd for Følle er landskabet præget af få større gårdanlæg. Syd for Århusvej ligger den store Røndegård højt og flot i landskabet. Gården rummer bl.a. luksusferieboliger og selskabslokaler. Længere mod sydøst ligger Karensminde med økologisk mælkeproduktion og endelig»gemmer«følle Strandgård med stutteri sig på skråningerne ned mod Følle Bund. Mens landbruget dominerer landskabet umiddelbart syd for Århusvej er kystområdet ved Følle Strand helt og holdent feriefolkets. Hegn og anden bevoksning adskiller de to verdener, der ikke engang har nogen nævneværdig visuel kontakt. Det gælder i Nærhed til havet og havudsigt er uden tvivl de mest skattede kvaliteter i fritidslandskabet. Det er dog sjældent, at de to størrelser forenes så gennemført som her i et ældre sommerhus ved Følle Strand.
10 Det er overordentlig beskedent hvad Følle kan fremvise af 3-naturområder. Det lille vandhul på billedet er ikke noget egentlig vandhul eller sø, men smeltevand fra vinterens sne og is. Det forsvinder igen i løbet af foråret. øvrigt for hele ferie- fritidsområdet langs bunden af Kalø Vig, at det er en verden for sig uden forbindelse til det gamle bagland. Orienteringen i fritidslandskabet er mod vandet og adgangen til og fra området sker typisk ad Strandvejen, der løber langs kysten. Naturområderne Egentlige naturområder findes ikke i Følle ejerlav, med mindre man regner kysten langs morænefremspringet mellem Følle Strand og Følle Vig for et naturområde. Det er i hvert fald uberørthed og uden dyrkningsmæssig anvendelse, men også meget småt. Heller ikke halvkulturtyper som eng, hede, mose, overdrev, strandeng, sø og vandhuller (under ét 3-naturområder) er tilstede i noget nævneværdigt omfang (jvf. kortet på modstående side). Størst naturinteresse er knyttet til den delvist fredede Følle Bund, hvor det mindre vandløb Knudbro Bæk løber i havet. En del af området vest for Knudbro Bæk ligger inden for Følle ejerlavs grænser. Denne del af Følle Bund græsses. På de græssede strandengsområder dominerer plantearter som Strand-Annelgræs, Sandkryb og Strandmælde. I det hele taget finder man en del af de græsser, der hører den græssede strandeng til, så som Eng-Rapgræs, Blød-Hejre og Almindelig Rajgræs. I den nederste del af strandengen, tættest på bugten, finder man slyngede render, de såkaldte loer, samt små strandsøer, de såkaldte saltpander, hvor saltindholdet i det tilbagestående vand kan være ganske betydelig, idet fordampning har oparbejdet en høj saltkoncentration. I sådanne områder Følle Bund langs den gamle stenalderkystskrænt neden for Følle Strandgård. Et særdeles frodigt græsningslandskab med udsigt over den stille Kalø Vig.
11 Eng Mose Strandeng Sø Vandhul Hovedvandskel Ejerlavsgrænse 3-natur i Følle ejerlav kan man finde planter som Strandgåsefod og Strand-Kogleaks. Desuden er Kveller og Rød Svingel også at regne for karakterplanter på de stærkt saltpåvirkede strandengsområder. Følle ejerlavs tre mindre vandløb er over længere strækninger fint slyngede og må også at betragte som en del af områdets natur, selv om de også tjener til områdets afvanding. Såvel Følle Bæk som Skrejrup Bæk, der løber sammen oven for Følle Mølle, har fine strækninger med Ellertræer og andre løvfældende træer og buske og udgør nødvendige skjul og korridorer (faunapassager) for områdets vildt og fugle. Det samme gør naturligvis områdets levende hegn og i et vist omfang også de stendiger, man finder i området. Stendige og levende hegn i området nord for motortrafikvejen. En del af det åbne lands fugle- og dyreliv er afhængig af sådanne stikkende og ufremkommelige hegn med tjørn, slåen og vildrose som naturlig beskyttelse.
Kalø Vig Badehotel i dets velmagtsdage. Et tidligt vidnesbyrd om områdets potentiale for ferie- og fritidsaktiviteter. Senere fulgte sommerhusene... H I S T O R I E N
13 Dysse eller jættestue randmorænen og i bunden af denne. umiddelbart oven for kysten. Kort med angivelse af fundsteder og fortidsminder i henhold til Kulturarvstyrelsens registreringer i området. Hovedparten af markeringerne angiver eksisterende eller bortgravede høje. Fundstederog fortidsminder ligger i to»bånd«på henholdsvis toppen af Forhistorisk tid Jægerstenalderen Stenalderens tidligste samfund var jægerog fiskerekulturer, der typisk slog sig ned ved lavvandede bugter og vige, hvor de bl.a. kunne indsamle de skaldyr, der udgjorde en væsentlig del af deres kost. De mange forekomster af skaldynger populært kaldet køkkenmøddinger som man finder langs kanten af det, der engang var lavvandede bugter og vige, vidner om disse samfunds fodfæste på Djursland i Jægerstenalderen. Kyststrækningen i bunden af Kalø Vig har ikke i så høj grad indbudt jæger - og fiskerkulturerne til at slå sig ned her. Dog er der ved Følle Strand fundet spor af to stenalderbopladser fra Jægerstenalderen. Anderledes tiltrækkende har området taget sig ud for den efterfølgende periodes fastboende bønder. Bondestenalder og bronzealder Med Bondestenalderen ca. 4.000 - ca. 2.000 f. Kr. blev befolkningen bofast. Jagt og fiskeri spillede stadig en rolle, men kosten blev nu i stigende grad baseret på agerbrug og husdyrhold. Store skovområder blev inddraget til ager ved svedjebrug, dvs. afbrænding af skov med efterfølgende opdyrkning af den godt askegødede jord. Svedjebruget gav græsningsarealer til dyrene og dyrkbare landområder til agerbrug. Svedjebrugets udbredelse og betydning kan bl.a. aflæses i den ændrede udformning af datidens stenøkser: mens jægerstenalderens økser var groft tilhuggede, og som sådan tilstrækkelige til jagt, var bondestenalderens økser anderledes fint forarbejdede og slebne med henblik på træfældning. Sporene fra bondestenalderen viser sig især i de store stendysser, der findes rundt om i landskabet. Dysserne fra Stenalderen ligger som regel i lavereliggende områder af landskabet. Det gælder også de fire dysser og jættestuer man kender til i området omkring Knudbro Bæk.
14 Anlæg fra Bondestenalderen på en mark syd for Ågård ved landevej A16. Anlægget beskrives som kompliceret da det består af såvel en runddysse som en langdysse/ jættestue, der kun usikkert lader sig afgrænse fra hinanden. I modsætning til bondestenalderens lavtliggende dysser og jættestuer ligger Bronzealderens høje typisk oppe i terrænet og gerne på en markant og synlig bakkekam. Det gælder også for de høje på toppen af randmorænen i den nordlige ende af ejerlavet, som må antages at være bronzealderhøje, alene i kraft af deres beliggenhed. Kun et par af dem er stadig synlige i landskabet, bl.a. Pindelhøj umiddelbart nord for Ebeltoftvej, mens sporene efter den mere østligt beliggende Blokhøj er forsvundet i nyere tid. Middelalderen Middelalderen regnes i dansk sammenhæng som perioden fra Vikingetidens afslutning o. 1050 til Reformationen i 1536. De bygningsmæssige spor i landskabet fra perioden vil ofte begrænse sig til resterne af et tidligt borganlæg, et såkaldt voldsted, eller en lille landsbykirke. De fleste landsbykirker blev opført i Middelalderen i det vi i dag betegner som romansk stil. Mindre synlige, men ikke desto mindre i høj grad til stede i landskabet, er en række administrative skel og grænser, hvis oprindelse går tilbage til Middelalderen. Anderledes tilgængelig og flot formidlet ligger dyssen på Rypevej i sommerhuskvarteret ved Følle Strand. Her er dyssen blevet centrum på en grøn»helle«i det ellers tætbebyggede sommerhuskvarter.
15 Gamle skel og grænser Herredsskel, sogneskel og ejerlavsskel hører til de ældste administrative og juridiske grænser i landskabet. Som udgangspunkt er de usynlige administrative og juridiske streger, men i praksis ofte synlige i kraft af diger eller hegn, som markører af de gamle skel. De levende hegn har selvsagt ikke nogen særlig stor tidsdybde, mens stendigerne kan være gamle, fx hvor sognediger også har tjent som ejerlavsskel. Herredsgrænserne, der er de ældste, og formodentlig stammer fra 1000-tallet, er ikke relevante her, da Følle ejerlav ligger centralt i det gamle Øster Lisbjerg Herred. Hvad angår sognegrænserne, blev de fleste sognegrænser i Danmark lagt fast i middelalderen, men for en dels vedkommende justeret efter Reformationen. Sognet betegnede oprindeligt det område, fra hvilket befolkningen søgte samme kirke. Senere blev sognene udgangspunkt for afgrænsningen af sognekommunerne, der eksisterede i perioden 1841-1970. Der er ikke grund til at antage andet end at sognegrænserne for Bregnet sogn er gamle og formodentlig stammer tilbage fra middelalderen Ejerlavene, der ofte bruges synonymt med bylavene, var den primære administrative enhed frem til 1970. I 1500-tallet betegnede ejerlavet fællesskabet af jordejere i en landsby eller landsbyens gårde. Begrebet blev senere identisk med den samlede enhed af landsby og landsbyjord. Ejerlavsgrænserne falder typisk sammen med sognegrænserne, hvad der sådan set blot bekræfter, at de to skel eller grænser har en betydelig alder. For Følle ejerlavs vedkommende er der i tiden efter 1660 sket visse ændringer, først og fremmest at Følle Mølle er blevet adskilt som et selvstændigt ejerlav. Vandløb 1682 sognegrænse 1682 ejerlavsgrænse Nuværende ejerlavsgrænse Beskyttet dige Det kan være lidt vanskeligt at bevare overblikket når GIStemaer, som nedenfor, lægges oven i hinanden i større tal. Dog er det vist tydeligt, at den gamle sognegrænse fremdeles gælder. Det er også nogenlunde tydeligt, at den væsentligste (og eneste) justering af den gamle ejerlavsgrænse er sket omkring Følle Mølle. Man kan også med lidt god vilje se, at flere stendiger følger gamle administrative grænser. Endelig fremgår det også, at vandløb er stabile administrative grænser.
16 Den ne stenkistebro, hvor den gamle Århuslandevej krydser Følle Bæk umiddelbart øst for Følle Mølle, er gemt væk under vejbanens asfaltlag, men den bærende brokonstruktion er efter alt at dømme meget gammel. Gamle veje og vad Først med Videnskabernes Selskabs kort fra omkring 1789 får man et pålideligt billede af (de større) vejes forløb gennem landskabet. Det er bl.a. derfor noget usikkert at udpege vejforløb før 1789. Alligevel ved man, at folk har gået og kørt til og fra kirke, og til og fra den nærmeste vandmølle. De gamle hovedlandevejes forløb har også en tidsdybde, der række længere tilbag end 1789. Endelig har man været afhængig af at kunne passere de få men vigtige vadesteder i landskabet. I en tid, hvor vejene i høj grad fulgte landskabet og vandskellene, var det afgørende for vejens forløb, at man kunne krydse vandløb og sumpede områder. Vadestederne er derfor vigtige i billedet af de ældre vejforløb. Det har afgjort været en udfordring at krydse Knudbrodalen og Knudbro Bæk især i Følle Bund. Men man kunne komme over ved opstemningen til Følle Mølle, hvor den gamle Århuslandevej krydser dalbunden i den snævre og dybe tunneldal vest for Rønde. Vadestederne havde navne, fordi de var vigtige og uomgængelige overgange i landskabet. Der er næppe mange, der i dag tænker nærmere over det, når de passerer et gammelt vadested. Følle by og omgivende landsbyer på Videnskabernes Selskabs Kort fra 1789. Den gamle Århus-Grenå hovedlandevej ses nederst i billedet med Følle Mølle angivet (Følle M). Det var sparsomt med veje i området for der har været et beskedent behov for kontakt mellem områdets landsbyer og omverdenen i øvrigt. Livet udfoldede sig inden for landsbyejerlavs grænser.
17 Kirken og landsbyen Som nævnt repræsenterer selve kirkebygningen ofte den eneste jordfaste forbindelse til landsbyens ældste historie. Hvor der ligger en middelalderkirke, ved man, at landsbyen har en betydelig alder. Følle er ikke nogen kirkelandsby og ligger desuden placeret meget yderligt i sognet, men sognebørnene fra Følle har givet haft et nært forhold til deres kirke, som de ganske vist ikke kunne se fra landsbyen, men nok høre, når der blev ringet ind til gudstjeneste og andre kirkelige ceremonier. Følle har imidlertid også haft et nært forhold til kirken som institution eller mere præcist til Aarhus Domkapitel. En Poul Rasmussen har i Østjysk Hjemstavn 1949 gennemgået de ganske komplicerede ejedomsforhold i Følle før 1688 dvs. før Christian V s Matrikel, der opgør antallet af gårde og huse i Følle til henholdsvis 14 gårde, 2 huse med jord og 4 huse uden jord. Hvilket i øvrigt gør Følle til områdets klart største landsby idet nabobyerne Ugelbølle har 8 gårde, Skrejrup 6 gårde og Rønde 8 gårde. Faktisk kan Følle, hvad gårde angår, måle sig med kirkelandsbyerne Hornslet med 11 gårde og Mørke med 14 gårde. Ifølge artiklen Gaardene i Følle før 1688 ejede Århus Domkapitel o. 1315 halvdelen af Følle Mark dvs. Følle ejerlav med 12 af ejerlavets ejendomme. Århus Domkapitel gjorde også deres ejendom i Følle op i 1648, hvor Kapitlet ejede 6 gårde. Foruden disse 6 gårde var der i landsbyen 2 selvejergårde og yderligere 2 gårde som var ejet af Bregned og Mørke kirker. Den kirkelige dominans, hvad angår ejendomsretten, har unægtelig været stor i landsbyen Følle i tiden op til udskiftningen. Et lidt usædvanligt billede, da det typisk var herregårdene, der sad som ejere af landsbyernes jord og gårde. Det var da også tilfældet for tre af gårdene i udskiftningsåret 1782, hvor Vosnæsgård var angivet som ejer. Gennem en række komplicerede beregninger når Poul Rasmussen frem til at Århus Domkapitel op til udskiftningen ejede 5/9 af Følles jord og at det i store træk havde forholdt sig sådan siden Middelalderen. Ud fra beregninger over afgifterne når han desuden frem til at Følle i den ældste del af Middelalderen har bestået af tre store gårde og en halv snes smågårde og huse med og uden jord. 1600-1700-tallet 1600-tallet startede fredeligt, men det gik hurtigt over. Allerede i 1602 blev landet ramt af pest, der vendte tilbage igen i 1619-20, og da med en heftighed, der gav den tilnavnet»den lille sorte død«(den første og store sorte død var som bekendt middelalderens omfattende pest). Foruden pest blev landet også jævnligt hjemsøgt at misvækst. Klimatisk befandt perioden sig i det, der senere er blevet kaldt»den lille istid«, med kølige og regnfulde somre, der gav ringe udbytte både i mængde og kvalitet. Oven i sygdom og naturskabte katastrofer blev 1600- og 1700-tallet præget af en række krige med besættelse, udplyndring og brandskatning til følge. Besættelsen stod svenskerne for mens udplyndringen i lige så høj grad kunne tilskrives de danske hjælpetropper fra Polen og Brandenborg, der tog sig betalt hos bønderne. Kvæg og andre husdyr blev slået ned eller for hestenes vedkommende taget med, og kornet Bregnet kirke er opført i sidste halvdel af det 15. århundrede, muligvis med århusbispen Jens Iversen Langes engagement og økonomiske støtte. I hvert fald er hans våben at finde på kirkens hvælv. Der har tidligere ligget en romansk kirke fra 1100-tallet, hvor den nuværende Bregnet kirke ligger, og arkæologiske udgravninger har afdækket en landsby omkring denne ældre kirke. Bregnet kirkes døbefont stammer formodentlig fra denne ældre kirkebygning. Øst for Bregnet kirke, inde i det, der i dag er Ringelmose Skov, har der ligget en meget søgt helligkilde, Tobiaskilde, som man har valfartet til i middelalderen på grund af kildens helbredende virkning på øjensygdomme.
18 inddraget i et omfang, så det mange steder kun rakte til at tilså en del af markerne det kommende forår. Landbrugets ringe udbytte smittede også af på kongen, præsten og degnen, hvis fortæring i bredere forstand var delvis afhængig af tiende-ordningens 10 % af bøndernes udbytte. 1700-tallet var heller ikke forskånet for krig og elendighed. Foruden krigen med svenskerne i årene 1709-20 blev århundredet hjemsøgt af flere voldsomme epidemier af kvægpest og lejlighedsvis misvækst, enten som følge af somre med kulde og regn eller somre med tørke. I anden halvdel af 1700-tallet har der været god brug for initiativer, der kunne øge landbrugets produktivitet og gengive bønderne troen på, at det kunne nytte at producere. Det kom med landboreformerne, hvor ikke mindst udskiftningen satte sig markante spor i landskabet. Der findes ingen selvstændige kort over landsbyen Følles jorder i tiden før udskiftningen, men de ældste udskiftningskort, de såkaldte Original-0 eller Original-1 kort, bærer ofte spor af forholdene i ældre tider. Man tegnede simpelt hen de nye udskiftningsgrænser oven på de gamle angivelser, og derfor kan man nogen gange være heldig at få informationer fra udskiftningskortene, der hører en ældre tid til. På nedenstående udsnit af Original-1 kortet over Følle kan man få en fornemmelse af, hvor overtegnet et sådant kort kan være. Udskiftningen Udskiftningen er ofte blevet betegnet som et brud med det århundredegamle landsbyfællesskab, hvor hver bonde dyrkede sin (retfærdigt tildelte) andel af landsbyjorden, men efter regler og retningslinjer, som var opstillet af bønderne i fællesskab. Hver landsby havde sin jord eller bymark liggende omkring sig. Den var inddelt i vange, for Følles vedkommende formodentlig tre i et regelmæssigt trevangsbrug som var almindeligt på de gode jorder på Fyn og Sjælland, men som kun var fremherskende i Jylland i området omkring Århus Bugt. Hver vang var yderligere inddelt i et antal åse, for at sikre en rimelig fordeling af god og dårlig jord. Hver ås var endvidere inddelt i et antal agre, svarende til antallet af gårde i landsbyen. Alt i alt en fordelingsmåde, der sikrede, at alle fik adgang til såvel god som dårlig jord. Ved udskiftningen fik hver bonde (i princippet) et samlet jordtilliggende, som han i al fremtid kunne dyrke. Udsnit af Kort over Følle=Bÿe udi Øster Lisberg Herred, Randers Amt, Anno 1782. Det lille kortudsnit viser, hvordan der er streget over og føjet til ad flere omgange for at lette overskueligheden over, hvem der har fået tildelt hvad og hvor. Med rødt blæk er anført numre og grænser på de nye matrikler foruden navnet på den nye ejer. Før udskiftningen, hvor jorden ejedes i fællesskab, orienterede man sig efter vange-, åse- og agernavne. De mange og ofte lidt finurlige navne rummede både egnshistorie og landskabsbeskrivelse. På 1782-kortet over Følles markjorder kan man bl.a. genkende lokaliteter som Sulten Agre, Krølleagre, Mandensgrav, Rønne Tørveagre, Raahøys flykkerne (flykker=flæskesider?), Bøgebierre (vel et vidnesbyrd om, at der engang har været lidt bøgeskov her?).
19 Kort over Følle=Bÿe udi Øster Lisberg Herred, Randers Amt, Anno 1782. Udskiftningen I anden halvdel af 1700-tallet har der været god brug for initiativer, der kunne øge landbrugets produktivitet og give bønderne troen tilbage på, at det kunne nytte at producere. Det kom med landboreformerne, hvor ikke mindst udskiftningen satte sig markante spor i landskabet. Følle blev udskiftet i 1782 af landinspektør O. Munch. Udskiftningen resulterede i en stjerneudskiftning med udflytning af tre»overskydende«gårde samt husmandsbrugene til landsbymarkens fjerneste områder. Den ensartet gode jord som kendetegner landsbyjorden i Følle, har formodentlig gjort arbejdet med jordfordelingen lettere i Følle end så mange andre steder. Kortet er drejet ca. 45-grader. I dag forventer vi, at kort altid har nord opad. Det var langt fra altid tilfældet på uskiftningskortene, der dog konsekvent var forsynet med en nordpil. Denne gengivelse af udskiftningskortet yder på ingen måde materialet retfærdighed og kan højst give en fornemmelse af de mange lag og oplysninger kortet rummer. Dog kan man formodentlig godt ane, at landsbyjorden i tiden før udskiftningen er et kludetæppe af små marklodder, engområder og små overdrevsagtige»øer«. Man kan også ane, at de gamle veje, der i flere tilfælde er blevet sløjfet i forbindelse med udskiftningen, var snoede og slyngede i modsætning til udskiftningens mere lige vejforløb. Et andet lige element, der indføres i landskabet med udskiftningen, er de lange lige hegn og diger hvoraf enkelte stadig er bevaret. Udskiftningen ændrede ikke kun ejendomsforholdene på landet men også landskabsbilledet, der blev meget mere»retlinet«end tidligere i historien en udvikling, der så at sige ryddede jorden for mere rationel dyrkning med nutidens store maskiner. Det kan varmt anbefales at gå ind på http://kmswww3.kms.dk/ kortpaanettet/ ndmatrikel.htm og finde udskiftningskortene og senere matrikelkort i en ganske flot opløsning.
20 Det minorerede, det vil sige formindskede, sognekort over Bregnet sogn, blev optegnet efter udskiftningskortene og viser derfor situationen omkring udskiftningen, men med færre detaljer end de originale udskiftsningskort og ikke mindst uden sporene fra det gamle landbrug i fællesskabstiden, som man nder på de originale kort. Som det fremgår af det minorerede sognekort blev Følle grundlæggende udskiftet efter de principper, der gjalt for en stjerneudskiftning, der var den foretrukne udskiftningsform (alternativt kunne man vælge en blokudskiftning). Ved en stjerneudskiftning blev hver gård tildelt et»lagkagestykke«af landsbyjorden. På den måde kunne man undgå ud ytning af gårdene samtidig med at man sikrede, at gården lå på ejendommens jord og med direkte adgang til denne. Forudsætningen for en gennemført stjerneudskiftning var dog at gårdene lå i en rundkreds og at landsbyen i øvrigt lå midt på landsbymarken. Begge dele var næsten opfyldt for Følles vedkommende, men alligevel blev der kun plads til at 11 af landsbyens 14 gårde kunne blive omfattet af stjerneudskiftningen. Tre gårde måtte derfor yttes ud fra landsbyen. De tre gårde blev placeret yderst i ejerlavet. Således blev gård nr. 2, ejet af Rasmus Bendixen, yttet ned til Følle Bund, hvor den i øvrigt ligger den dag i dag. Også smålandbrugene og husmændene blev placeret marginalt i forhold til landsbyen, på matriklerne 19-22 i den nordlige ende af landsbyjorden, matrikler 17-18 samt 23-25 sydligt i ejerlavet.
21 I en artikel i Østjysk Hjemstavn fra 1949 har forfatteren opgjort antallet af gårde i Følle til 14 på tidspunktet for landsbyens udskiftning. Af disse 14 gårde var tre ejet af Vosnæsgård og tre tilhørte hospitalet i Aarhus. Hvorvidt de øvrige gårde var selvejergårde eller fæstegårde fremgår ikke af artiklen. Man kan måske finde lidt hjælp til at besvare det spørgsmål ved at se på de ældste folketællinger bl.a. folketællingen i 1801. Her optræder betegnelsen»gårdbeboer«for husbonden i 7 tilfælde mens husbonden i 5 tilfælde betegner sig selv som»gårdmand«.»gårdbeboer«eller»bonde og gaardbeboer«betegner ifølge flere kilder en gårdfæster eller fæstebonde (i modsætning til selvejergårdmand). Man kunne på den baggrund måske fristes til at udlægge det sådan, at Følle i 1801 havde (mindst) 7 fæstebønder og (mindst) 5 selvejerbønder, men man kommer på den anden side i tvivl, når der også anvendes betegnelsen»fæstegårdmand«om samtidens bønder. Det gør i hvert fald anvendelsen af betegnelsen»gårdmand«noget usikker. Problemet forplanter sig så at sige nedefter idet betegnelsen»husmand med jord«optræder flere gange på samme måde som også»husfæster med jord«gør det. Som de lavest rangerende er der i 1801 i Følle flere der betegnet sig selv som»husmand«,»husfæster«,»daglejer«eller»indsidder«, flere steder uddybe med stillingsbetegnelsen»arbejdsmand«folketællingen 1801 Skemaet til højre over indbyggerne i Følle, 1801, udviser i store træk det mønster, som man finder i langt hovedparten af de danske landsbyer ved 1800-tallets begyndelse. Landbruget er altdominerende, og det, som byens liv er samlet om. Alle gårde har tjenestefolk i arbejde med mindre man som gård 4 har flere voksne (og ugifte) børn boende hjemme. De arbejdsduelige deltog i arbejdet fra de var små. Husmænd og landarbejdere måtte nøjes med børnenes arbejdsbidrag, for selv om lønnen for en voksen tjenestekarl eller pige ikke var høj, skulle man også have den daglige kost. Skemaet giver ikke et helt fyldestgørende billede af befolkningen, for i tallene er der ikke medregnet indsiddere (gamle på»pension«hos børnene), enker uden eget hus eller uægte børn m.fl. mennesker, som 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 Erhverv Ægtefælle Børn Tjenestefolk Bonde og gårdmand ægtefælle 5 2 m Gårdbeboer ægtefælle 4 m + 3 k Gårdbeboer ægtefælle 1 (+3) 2 m + 1 k Gårdmand ægtefælle 6 Gårdbeboer ægtefælle 6 2 m + 1 k Gårdbeboer ægtefælle 2 m + 1 k Gårdmand ægtefælle 4 1 m + 1 k Bonde og gårdbeboer ægtefælle 5 1 m + 1 k Bonde og gårdmand ægtefælle 2 1 m + 1 k Gårdbeboer enke 3 1 m Bonde og gårdbeboer ægtefælle 5 1 m Bonde og gårdmand ægtefælle 4 2 k Husmand med jord ægtefælle 3 Husmand med jord ægtefælle 3 Husfæster med jord ægtefælle 3 Husfæster med jord ægtefælle 2 Husmand og går i dagleje ægtefælle 1 Husfæster jord arbejder ægtefælle 4 Arbejdsmand ægtefælle 3 Arbejdsmand Smed ægtefælle ægtefælle Husfæster med jord enke 1 Huskone enke 1 Husfæster og snedker ægtefælle 2 Husfæster enke Husfæster ægtefælle 1 Arbejdsmand ægtefælle 3 Husfæster ægtefælle 2 Folketællingen 1801 Følle by Der var i alt 28 husstande i byen i 1801. Følle Mølle talt med her som husstand nr. 29. Tjenestefolk er angivet som m = karl og k = pige. Kilder: Arkivalieronline og Dansk Demogra sk Database. Møller ved fæstemølle ægtefælle 3 3 m + 2 k
22 Folketællingen 1880 Følle by Med en lille usikkerhed har det været muligt at opgøre antallet af husstande i Følle by til 47. Tjenestefolk er nogle steder angivet som m = karl og k = pige. Kilder: Arkivalieronline og Dansk Demogra sk Database. Der var fremdeles 14 gårde i Følle i 1880 Men med betydelig større folkehold. Der skeldnes mellem tyende og tjenestefolk, men det er formodenlig kun en sproglig forskellighed. De fleste arbejder stadig med landbruget, men erhverv som gartner, handelsmand, ølbrygger og musiker peger ud mod en større verden. Væverne var der nogle stykker af jvf. byens tilnavn væverne by. En ældre kvinde opførtes som kapitalistinde, enke, f. Schilling (holden formodentlig, har i hvert fald haft tjenestepige).»intet erhverv«betyder blot at de ikke er opgivet noget erhver (typisk for mænd med status af husfader). Stillingen i familien har åbenbart været vigtigere end hvad de lavede siden det er det, man har spurgt om ved folketællingen). Offentlige erhverv som skolelærer, postbud og vel også vejmand dukker op. Til gengæld vidner de mange indsiddere om at socialforvaltning stadig var et privat familiert anliggende og ikke noget»det offentlige«tog sig af. Sadelmageren med svend og 2 lærlinge peger frem mod en ny tid med industri og egentlig produktion. 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 27 28 29 30 27 28 29 30 Erhverv Ægtefælle Børn Tjenestefolk avlsbruger ægtefælle 1 3 m + 2 k gårdejer ægtefælle 3 1 m + 2 k husfader (gårdmand) ægtefælle 6 m + 5 k husfader (gårdmand) ægtefælle 2 1 k husfader (gårdmand) enkemand 4 2 m + 1 k husfader, gaardejer enkemand 4 tyende husfader, gaardejer ægtefælle 5 5 tyende + 3 husfader, gaardejer ægtefælle 2 4 tyende husfader, proprietær ægtefælle 4 8 tyende gaardejer, købmand ægtefælle 3 3 tyende + 2 husfader, gaardejer ægtefælle 3 5 tjenestefolk husfader, gaardejer ægtefælle 4 4 tjenestefolk gaardejer, enke enke 3 4 tjenestefolk husfader, gaardejer ægtefælle 4 3 tjenestefolk gårdmand ægtefælle 7 1 m + 1 k husfader (intet erhverv) ægtefælle 3 husfader ægtefælle 1 k + karetm. røgter ægtefælle husfader (intet erhverv) enkemand 2 1 k + røgter smed enke? væverpige gartner, avlsbruger ægtefælle 1 1 m + 1 k husmoder enke 3 1 snedker smed ægtefælle 4 arbejdsmand ægtefælle 2 husmoder enke 1 (pleje) arbejdsmand ægtefælle 2 arbejdsmand ægtefælle 5 kapitalistinde enke tjenestepige musiker ægtefælle 6 ølbrygger ægtefælle 2 2 tyende handelsmand ægtefælle 2 bødkersvend arbejdsmand ægtefælle 1 husfader enkemand syjomfru arbejdsmand ægtefælle 2 væverske fraskildt skolelærer ægtefælle tjenestepige husfader, indsidder ægtefælle 4 husfader ægtefælle 1
23 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 45 46 47 Erhverv Ægtefælle Børn Tjenestefolk husfader ægtefælle 1 skomager ægtefælle 2 dreng indsidder ægtefælle arbejdsmand ægtefælle postbud ægtefælle 2 husfader (intet erhverv) ægtefælle 1 skrædder ægtefælle 1 husfader (intet erhverv) ægtefælle 2 vejmand ægtefælle 2 arbejdsmand ægtefælle 2 hjulmand ægtefælle 4 væver gift (kvinde) væver ægtefælle sypige arbejder ægtefælle 1 sadelmager ægtefælle 6 svend, 2 lær. indsidder ægtefælle 5 husfader (intet erhverv) ægtefælle 2 har skullet have kost og logi og som kun i mindre omfang har bidraget til arbejdet på gården på grund af alder eller sygdom. Indsiddere betegnes også flere steder som»almisselem«, en betegnelse, der signalerer en vis udgrænsning i såvel samfundet som i familien. Kun én person oplyser andet erhverv end landbrug. Det er husfæsteren og snedkeren Jørgen Johansen, der dog formodentlig har haft svært ved at arbejde som snedker på landet i 1801, hvor købstadslaugene stadig sad tungt på al håndværk undtagen smedens. Folketællingen 1880 I 1800-tallet steg befolkningstallet på landet betragteligt. Ikke mindst den befolkningsgruppe, der omfattede husmænd, daglejere og andre småkårsfolk voksede stødt. Både husmænd og daglejere var afhængige af at kunne arbejde på godserne eller på de større gårde, men landarbejderbefolkningen havde i stigende grad svært ved at finde arbejde på landet. I slutningen af 1800-tallet begyndte vandringen fra land til by for alvor at tage fart. Hovedstaden København, med den tidlige industrialisering og behov for industriarbejdere, tiltrak folk, men også til de mindre provinsbyer oplevede vækst. Alternativt kunne den overflødiggjorte landbefolkning søge ud over landets grænser, hvad ganske mange gjorde i de år. Man regner således med, at omkring 130.000 danskere emigrerede fra Danmark til USA i anden halvdel af 1800-tallet. Følle omtales flere steder som»vævernes by«og i folketællingen fra 1880 er der da også flere, der opgiver væver eller væverske som erhverv. Der kan sagtens være flere, der har beskæftiget sig med vævning fordi det også fungerede som hjemmeindustri. J.C.Hald skriver således i 1827»Productet (hør) som sjældent mislykkes, forarbeides af Huusmødrene til Lærreder, hvis Salg altid giver Bonden en liden Indtægt.«(s.101). Hør blev dyrket på egnen:»af Handelsplanter dyrkes i hele Amtet Hør, men dog meest i Øster-Liisbjerg Herred og paa Mols. I Byerne Følle, Ugelbølle, Rynde m.fl. er Høravl og Kløveravl i meget god Gang.«Beskrivelse over Agerdyrkningens Tilstand i Danmark, 1810, s.85-86.
24 Folketællingen fra1880 viser en forventelig befolkningstilvækst i Følle, men også en betydelig vækst i antallet af husstande i landsbyen. Antallet af ejendomme i Følle, der stod opført som gårde, voksede med et par stykker i forhold til opgørelsen i 1801, men de enkelte gårdes folkehold voksede til gengæld betragteligt. Der var ikke alene blevet brug for flere hænder på gårdene, men tilsyneladende også råd til at hyre dem. Proprietærgården, hvor der var plads til såvel en lærerinde, en husjomfru som en mejerske foruden de 5 tyende, er naturligvis Hannesminde, der var Følles største gård. At der i opgørelsen skeldnes mellem tyende og tjenestefolk, skyldes formodentlig kun en træghed i sprogbrugen. Der har ikke været nogen forskel i arbejde og status i de to betegnelser. De fleste følleboere arbejdede stadig ved landbruget, men erhverv som gartner, handelsmand, ølbrygger og musiker afspejler i det små den forandring, som foregik op gennem århundredet, herunder ikke mindst, at ophævelsen af næringsfrihedsloven i 1857 gav mulighed for at håndværkere og handlende kunne etablere sig i landsbyerne (hvis de vel at mærke lå med en vis afstand til nærmeste købstad). Før 1857 var smeden den eneste håndværker, som kunne etablere sig på landet. Med tilnavnet»vævernes by«forventer man egentlig at finde flere, der skriver sig som vævere, end tilfældet er, men de er dog til stede i Følle i 1880.»Stillingsbetegnelsen«kapitalistinde, der i 1880 angår den 84-årige Marie Kirstine Rønberg f. Schilling, har i samtiden haft en anden klang end begrebet har i dag. Hun har bestemt også haft midlerne, for der har været råd til tjenestepige i husholdningen.»intet erhverv«betyder blot at det ikke er opgivet et erhverv eller arbejdsforhold Udtrykket optræder typisk i forbindelse med mænd med status af husfader. Stillingen i familien har åbenbart været vigtigere end hvad de lavede, siden det er det, man har tydeligvis spurgt om i forbindelse med folketællingen. Offentlige jobs som skolelærer, postbud og vejmand er også dukket op i registreringen. Til gengæld vidner de mange indsiddere om at socialforvaltning stadig er et familieanliggende og ikke noget som»det offentlige«tager sig af. Sadelmageren med svend og 2 lærlinge peger frem mod en tid med produktion i større skala end den, der lige er rettet mod lokalsamfundet. TRAP-Danmarks II. udgave fra 1875 kan i beskedent omfang supplere oplysningerne fra folketællingen i 1880. I TRAP hedder det således, at Følle har»skole, Vand- og Veirmølle udenfor Byen, Kjøbmandshandel og en Gaard paa 16 3/8 Tdr. Htk. (tønder hartkorn) og 170 Tdr. Land samt en Gaard paa 12 1/8 Tdr. Htk. og 108 Tdr. Land.«. Det hedder også om Bregnet sogn som sådan, at»foruden Jordbrug, som er Hovederhvervet, have Indbyggerne noget Bierhverv ved Skovarbejde, Tørveproduktion, og Fiskeri.«Især det sidste er interessant i forhold til Følle, hvor fhv. gartneriejer Rasmus Rasmussen i»erindringer fra Følle Strand og Ugelbølle«kan berette, at fiskeriet i Kalø Vig var ganske betydeligt i mellemkrigstiden, hvor alle gårde angiveligt fiskede ål, og hvor man kom helt fra Mariager og Randers, Fyn og Sydhavsøerne for at deltage i fiskeriet. Ifølge samme Rasmussen skulle fiskene i øvrigt være forsvundet med Studstrupværkets opførelse. 1900-tallet TRAPs 3. omarbejdede udgave fra 1898-1906 giver ingen nye oplysninger om selve Følle by, men er lidt mere oplysende om sognet som sådan. Det fremgår bl.a., at der ved århundredeskiftet stadig var 3 fæstegårde tilbage i sognet (og 52 selvejergårde), 119 huse med jord og 26 jordløse huse i»fæste og leje«som det hedder. Jordbrug var fremdeles det betydeligste erhverv og der, hvor flest var beskæftiget. 544 ernærede sig
25 Kort over Følle by i tiden omkring udskiftningen.
26 ved jordbrug og kun én ved fiskeri. Industri (med 291 ) og handel (med 86) spillede en stadig større rolle (primært koncentreret i Rønde). 20 personer var under fattigvæsnet. Sigende er det også for Følles status, at de to gårde Hannesminde og Røndegård nævnes som de eneste gårde i sognet:»gaarden Hannesminde har 13 1/8 Td. H., 110 Td Ld., hvoraf 8 Eng, 7 Skov, 3 Have og Gaardspl., Resten Ager. En Gaard i Følle (Røndegd.) har 15 Td. H., 170 Td. Ld., hvoraf 5 Eng, Resten Ager.«(s. 1013). En lidt mere snakkende men ikke mindre interessant fortælling om Følle får man i Thøger Jensens lille beretning»følle for en Menneskealder siden«(østjysk Hjemstavn, 1949). Thøger Jensens udgangspunkt er faderens erindringer om sin indkvartering i Følle by under general Ryes tilbagetrækning i 1849. Faderen kunne bl.a. huske landsbyen for dens mange frugttræer, et emne J.C.Hald også kommer omkring i sit»bidrag til Kundskab...«om Randers Amt fra 1827:»I endeel af Østerlisberg Herred, saasom i Skjødstrup Sogn, samt i Følle og Rønde Byer i Bregnet Song ved Kalløeviig, avles ikke ubetydeligt af Æbler og Blommer, men kun lidet af Jordfrugter. Der er den Bonde her, som aarligen kan afsætte til Aarhus henved 100 Tdr. af disse Træfrugter, og som forhen kunde dække sine Skatter med Indtægten af sin Have. Selv i bemeldte Sogne ere Bønderhaverne dog ikkun paa 2 á 3 Skpr. Land, og ofte indbefatte de da ogsaa lidet Engbund.«(J.C. Hald, s. 156). TRAP s fjerde udgave fra 1925 opgiver for Følle by:»skole (opf. 1869), Forskole (opf. 1924, Arkt. Ginnerup), 2 Kbmdshdlr., Ml. (1610 Føllouff Mølle), Andelsmejeri (opr. 1888) og Vandværk (priv., anl. 1908). Alt i alt et forventeligt billede for en landsby af Følles størrelse i de år. Mejeriet som omtales i TRAP s fjerde udgave, er Korslund Andelsmejeri, der lå ved krydset Randersvej/Ryomvej. Mejeriet blev etableret som et andelsmejeri i 1888 af lokale bønder, der ansatte mejeristen fra et privat fællesmejeri i Uggelbølle som mejeribestyrer på Korslund. Foruden bestyren selv var der ansat en mejerske og en medhjælper. Mejeriet startede med produktion af smør og føjede efter et par år osteproduktion til»produktlinjen«. Korslund mejeri blev afviklet i 1924-25, efter en række vanskelige år, hvor mejeriet havde problemer ved at leve»en Samling gamle Huse hørende til Fru marie Bangs Købmandshandel midt i Følle By«, som teksten til denne tegning i Østjysk Hjemstavn fra 1949 detaljeret gør rede for.
27 Korslund Andelsmejeri ca. 1917. Indsat et billede af mejeribygningen som den ser ud i dag. op til bl.a. hygiejnekrav og problemer med udledningen af spildevand fra mælke- og osteproduktionen, der angiveligt skulle have forurenet drikkevandet i Følle. Det billede, man får af Følle by omkring 1925 alene ud fra oplysningerne i TRAP, er meget groft. Dykker man i stedet ned i oplysningerne fra den folketælling, som fandt sted 5. november 1925 i Følle, får man et noget mere differentieret indtryk af landsbyen og dens beboere. Gårdene, som der er mindst 11 af i ejerlavet, fylder stadig meget i billedet og giver arbejde til mange tjenestekarle og -piger men derudover må man også formode, at de ganske mange»gyde i Følle set fra Hovedgaden«, som det hedder i den ledsagende tekst til denne tegning i Østjysk Hjemstavn fra 1949. Såvel motivvalg som tegnestil og valget af den s/h tushstreg i fremstillingen har og havde, nu som dengang noget altmodish over sig, som passer fint til tonen i Marie Rasmussens lille beretning med erindringsglimt fra det gamle Følle.
28 Byens store købmandsgård var omgivet med en vis stolthed af Følles borgere, og det var da heller ikke nogen helt almindelig lille landhandel der blev drevet fra købmandsgården. Et betydeligt salg af tømmer og brædder gjorde den vel nærmest til datidens svar på et byggemarked. Man havde endda egen lastbil så tidligt som i 1923. Her med chaufføren Jens Svenningssen, (med titel af kommis i folketællingen fra 1925). arbejdsmænd med familie, som er registreret ved folketællingen, arbejder ved landbruget. I alt 9 husfædre opgiver»arbejdsmand«som erhverv. De fleste arbejdsmænd er familiefædre med kone og 1-4 børn, en enkelt har dog 6 børn, men generelt er der tale om små familier. Talemåden, at fattigfolk kun er rige på børn, har ikke nogen gang i Følle i 1925. En lang række håndværk er også repræsenteret i Følle. Det gælder således tømrer, smed, snedker, skrædder, montør og karetmager. To opgiver at være vejmand, hvilket vel knapt kan betragtes som håndværk, men som dog er en specialisering der udtrykker en vis faglig identitet. Det samme kan vel også siges om byens jordemoder, der vel også har haft sit virke i nogle af de omkringliggende landsbyer. Foruden håndværkene er en række handlende repræsenteret i Følle. Det gælder således de to købmænd (nævnt i TRAP), en slagter, en bager, en møller, en mejeribestyrer og en fiskehandler. Endelig opgiver en Carl Jacobsen at være handelsmand uden at man dog har mulighed for at få nærmere indblik i, hvad han har handlet med. Med såvel forskole som egentlig skole havde Følle også en lærer såvel som en lærerinde. Den sidste gruppe af borgere, som skal nævnes her, er de to rentiers (der begge er enlige og sandsynligvis henholdsvis enke og enkemand) samt byens aldersrentenydere. Begrebet aldersrente var blevet indført ved lov i 1922, og var en cementering af alderdomsunderstøttelsen, som blev indført i årene 1891-92. Ved den lejlighed blev alderdomsforsorgen skildt ud fra fattigforsorgen, som den tidligere havde været en del af. Alderdomsunderstøttelse blev en ret for alle over 65 år, dog stadig under visse betingelser (man skulle fx. have ført et uplettet levned og være uforskyldte i sin trangssituation). Man mistede heller ikke længere sine borgerlige rettigheder som valgret og valgbarhed, som det havde været tilfældet og stadig var tilfældet for mennesker på fattighjælp. Møllerierne spiller en fremtrædende rolle i Følles historie. Først og fremmest naturligvis den gamle vandmølle, Følle Mølle, som ingen rigtig har turdet give et bud på hvad alder angår. Meget tyder dog på, at den oprindelige Følle Mølle kan skrives tilbage
29 Følle var i en periode kendt som (hør)vævernes by, men arbejdet ved vævene forblev hjemmeproduktion i det små. Bedre gik det med fabrikant Tage Stillings virksomhed til fremstilling af bæltespænder, knapper og lædervarer. Virksomheden, der i TRAP fra 1963 betegnes lædervarefabrik, gav bekæftigelse til en halv snes af byens kvinder. På billedet ses fabriksejeren omgivet af sine kvindelige medarbejdere. til middelalderen. Landskabet omkring Følle Mølle og Kalø gods sydvestlige områder fremstår i øvrigt i dag som et sjældent velbevaret historisk landskab med rødder i middelalderen. Den gamle Århus-Grenå/ Ebeltoft landevej, der går lige forbi møllen, føjer yderligere historiske lag til områdets fortælleværdi. Følles anden mølle er den for længst forsvundne Følle Bymølle. Det var en vindmølle bygget efter det såkaldte hollandske princip, dvs. en mølle, hvor møllehatten drejede sig efter vinden. På den ældre mølletype, stubmøllen, drejede hele møllehuset sig efter vinden. Følle Bymølle blev bygget i 1869 og eksisterede som Følle bys mølle frem til 1831, hvor den blev solgt og flyttet til Slet ved Århus. Følle Mølle, altså vandmøllen, brændte i 1951. Vand- og vindmøllerne, som på forskellig vis prægede det danske landskab over en godt hundredårig periode, konkurrerede naturligvis om at være»egnens mølle«, men lige så ofte supplerede de hinanden på bedste vis, da vandmøllerne var afhængige af god vind og vandmøllerne af god vandføring. Følle Bymølle på et fotografi fra midten af 1920 erne. Folkeholdet i forgrunden er dog ikke møllefolk, men høstarbejdere på Røndegård.