TERAPI tøjlede tinnitussen

TERAPI tøjlede tinnitussen Brug teleslyngerne Menière: Mød ukuelige Inger

Hørelsen svigter 1 ud af 2 over 50 år! Hvornår og hvor ofte kan variere, og det er ikke altid man ved, om man selv er den ene. Hvis du har en mistanke om, at din hørelse ikke er, hvad den har været, er det vigtigt, at få den tjekket. Som i alle andre sundhedsspørgsmål bliver resultatet bedst, jo tidligere der sættes ind. En række informationshæfter forklarer bl.a. om, hvordan man beskytter sin hørelse, hvad et høretab er, hvordan man genkender de første tegn, og hvordan man kan hjælpe sig selv til en bedre hørelse. Hør bedre med to ører Et liv med høreapparater Hjælp den, du holder af, til bedre hørelse Beskyt din hørelse Find den rigtige høreløsning Om hørelse og høretab Hvis du er interesseret i disse hæfter, enten til dig selv eller en du holder af, kan du downloade dem på www.oticon.dk. Her kan du også bestille brochurerne, så sender vi dem til dig. Det koster dig ikke noget.

26 Vanddrivende piller og ukueligt humør Leder AF SØREN DALMARK, LANDSFORMAND Indhold 04 06 14 18 22 24 26 30 Valg med vekslende tekster Terapi tøjlede tinnitussen Tilgængelighed: Teleslyngeanlæg Ungdomslejr Guide til køb af høreapparat Inspirationsdage Livet med menière Ørerne i krig 30 Det er bare en arbejdsskade, som man håber ikke kommer Folketingsvalget Så er folketingsvalget overstået, og i skrivende stund er der forhandlinger om regeringsdannelse. Et folketingsvalg er en meget vigtig begivenhed for et demokratisk land. For at være en velforberedt vælger er det vigtigt at kunne få information om, hvad de enkelte partier og kandidater står for, især ved at følge med i medierne og de mange valgmøder. Her er der så et problem for de hørehæmmede. Ved valgmøder kan det trods brug af høreapparater være svært at høre. Det gælder også radio og TV udsendelser. For sikre bedre forhold ved møder med politikerne havde vi fra Høreforeningen skrevet til alle partiers landskontorer. Vi appellerede til dem til at sikre tilgængelig for dårligt hørende og bruge mødelokaler med teleslynge og skrivetolkning. Desværre har den opfordring ikke givet udbytte. Kun enkelte partier kvitterede for henvendelsen, men kunne ikke stille noget op om forholdene ved møder med politikerne. Når det drejer sig om fjernsynet, har vi en politisk beslutning, som forpligter DR og TV2 til at tekste alle valgudsendelser. Her blev problemet dog, at det kun drejer sig om de 2 hovedkanaler, mens der jo også var store valgudsendelser på de mange andre kanaler under DR og TV2. Og så er der jo spørgsmålet om kvaliteten af tekstningen: Her er der stadig problemer, og vi har skrevet til de to TV kanaler og gjort opmærksom på misvisende tekstning. For eksempel når en sætning som»hvor rød og blå blok«i teksterne bliver oversat til»hvor råddet er en blå blok«og»stregen«bliver til»strejken«, er det ødelæggende for meningen. Begge kanaler har svaret, og meget ens, nemlig, at de beklager, når der opstår fejl, og løsningen ligger i at udbygge det IT-program, som begge kanaler bruger til talegenkendelse. Vi vil kræve af den nye kulturminister at få udvidet IT-programmet, så langt flere ord bliver genkendt og dermed også blive skrevet korrekt på skærmen. 34 36 39 Hvert nummer: Teknikken Mellem medlemmer Aktiviteter og adresser Redaktion: Kløverprisvej 10 B, 2650 Hvidovre, hoerelsen@hoereforeningen.dk, Tlf.: 3675 4200, Fax: 3638 8580, Ansv. redaktør: Irene Scharbau (DJ) Aktivitetsoversigt: Layout: Michael Madsen Tryk: Annoncer: Deadline for november-nr: Oplag: Forsidefoto: Lars Aarø Blandede Kilder Produktgruppe fra velforvaltede skove og andre kontrollerede kilder www.fsc.org Cert no. SW-COC-001221 1996 Forrest Stewardship Council T

MÆRKESAG: TEKSTER PÅ TV ROS OG RIS TIL valgtekstning AF JOURNALIST MERETE RØMER ENGEL BÅDE DR OG TV2 FÅR ROSER FOR DERES LIVE-TEKSTNING PÅ SELVE VALGAFTENEN. MEN I UGERNE OP TIL VAR DER ABSOLUT PLADS TIL FORBEDRINGER. DE ER PÅ VEJ, LOVER DR, MENS TV2 KUN TØR HÅBE. De ansatte, der live-tekster på henholdsvis TV2 og DR og som kaldes respeakere, har haft rigtig travlt i de seneste uger. Begge tvstationer har live-tekstet samtlige valgudsendelser på deres hovedkanaler DR1 og TV2. Det er mere end man plejer, men fra DR s side ikke helt så meget, som man stillede seerne i udsigt, da man i en pressemeddelelse lovede tekster på alle DR s valgudsendelser. På DR2 var der nemlig, som mange af Høreforeningens medlemmer bemærkede, ingen valgtekster. Det er rigtigt. Vi valgte at prioritere DR1, hvor langt det meste valgstof ligger, siger Heidi Sivebæk, tilgængelighedskonsulent i DR. Fra Høreforeningens side er man selvfølgelig begejstret for, at begge tv-stationer nu virkelig har kastet noget energi ind i at live-tekste debatter, selv om man gerne så, at samtlige kanaler var med. Det er helt afgørende for demokratiet, at de 800.000 danskere med nedsat hørelse, kan følge med i debatterne på lige fod med andre, siger landsformand Søren Dalmark. Men han har ikke været så begejstret for kvaliteten af teksterne hele vejen igennem. Den 12. september skrev han således i Berlingske: Når en sætning som Hvor rød og blå blok, bliver oversat til Hvor råddet er en blå blok, er det ødelæggende for meningen. Store debatter udfordrer Hørelsen har bedt en række af foreningens medlemmer om at fortælle os om deres oplevelser med tekstningen både i valgkampen og på selve valgaftenen. Og selv om det langtfra er en videnskabelig undersøgelser, så er tilbagemeldingerne i store træk ret entydige. Der er ros til valgaftenen og ris til debatterne med mange aktører, mens duellerne mellem Helle og didaterne vurderes mere forskelligt. De store debatter, hvor folk råber i munden på hinanden, er meget svære at live-tekste. Det er nok vores allerstørste udfordring, siger Heidi Sivebæk, DR. Og projektleder Pia Nothlev, TV2 er helt enig. Hele processen i talegenkendelse, hvor en medarbejder skal lytte og forkorte det, der bliver sendt ud i stuerne, gengive det i tale til en computer og samtidig følge med i det næste, der bliver sagt, er meget vanskelig i en debat, hvor det går så stærkt, siger hun. Forbedringerne er på vej Men Heidi Sivebæk fra DR kan fortælle, at DR nu går i gang med den lovede proces med at lægge flere ord ind i den såkaldte ordbog i computeren og rette fejl i systemet, og det skulle betyde færre fejl og dermed også mindre tidsforskydning mellem lyd/billede og tekst ude i den nære fremtid. Om et lille år fra nu skulle vi meget gerne kunne fremvise en højere kvalitet i live-tekstningen, end tilfældet er i dag. Vi går i gang med projektet nu, men det tager tid, siger Heidi Sivebæk. 4 HØRELSEN

MÆRKESAG: TEKSTER PÅ TV I dag er forsinkelsen i gennemsnit 7 sekunder mellem lyd/billedsiden og teksten, og DR har tidligere sagt, at man vil arbejde hen imod en forsinkelse på bare 5 sekunder. Det vil altid være en forsinkelse i det system, men jo mindre tid respeakeren bruger på at omskrive ting, fordi ordet eller egennavnet fx ikke findes i systemet, jo mindre bliver tidsforskellen, siger Heidi Sivebæk, DR. Netop egennavne er ifølge Pia Nothlev fra TV2 noget af det, der virkelig kan drille. Der er lagt en prioritering ind i systemet, som betyder, at det har en tendens til at foretrække egennavne. Så hvis den ikke kan finde et ord, kan vi risikere som forleden, at navnet på den syriske præsident Assad pludselig optræder i en dansk debat om alt andet end udenrigspolitik, forklarer projektlederen fra TV2. Hun kan dog fortælle, at man på TV2 er ved at upgradere selve systemet, hvilket forhåbentlig også med tiden skulle betyde færre fejl og en lidt mindre tidsforskydning. Sære sætninger og tiden Netop for lang forsinkelse mellem lyd/billede og tekst, så det bliver umuligt at lytte og læse samtidig, samt for mange decideret forkerte ord og besynderlige sætninger er absolut de ting, der har forstyrret Høreforeningens medlemmer mest i forbindelse med tekstning af valget. Som teksteksemplet her, der sammen med mange andre kommer fra Lonneke Nørrung, Lokalafdelingen i Allerød: Borgere med alle kronisk, Sankt Hans torve...det handler om tandlæge betaling.... Lonneke Nørrung er sammen med andre hørehæmmede desuden frustrerede over den lange tidsforskydning, fordi de meget gerne vil bruge deres hørerest til at lytte med og så støtte sig til teksterne, men det er meget vanskeligt, når tidsforskydningen er så stor, som det er tilfældet i dag. Andre mulige forbedringer En af de andre ting, høreforeningsmedlemmer peger på er, at teksternes placering indimellem kan være lidt uheldig. Som fx i en af DR s udsendelser Kandidaterne, hvor teksten løb lige hen over Jens Olaf Jersilds hoved. Så bliver det meget svært at mundaflæse, som Ib Petersen fra Vordingborg bemærker. Det vil jeg tage med hjem. I det hele taget vil vi her efter valget evaluere livetekstningen. Det er jo ikke sådan, at vi bare sidder og venter til næste valg med hænderne i skødet. Vi forsøger at lære af vores fejl med det samme, siger Heidi Sivebæk. Pia Nothlev vil i den forbindelse, gerne vide, om nogle af de adspurgte har nævnt, at TV2 på valgaftenen havde placeret teksterne for oven i skærmbilledet netop for, at de ikke skulle kollidere med ansigter eller med grafik og tal i bunden af skærmen. Men her må vi melde pas, og kan konkludere, at det nok i hvert fald ikke har generet nogen. Hos TV2 bruger man som bekendt farve- aktører. Teksterne fra studieværterne står får tildelt farven blå og den følgende farven grøn. Det oplever mange som hjælpsomt. Men hvorfor bruger DR ikke en lignende farvekodning? Det at skulle give farvekommandoer lægger jo en ekstra arbejdsopgave på respeakerne. Det har vi indtil videre ikke villet, fordi vi har været bange for, at det forsinkede teksten yderligere, men vi vil tage det op til overvejelse igen, siger Heidi Sivebæk, DR. Det går den rigtige vej Generelt vil Ib Petersen fra Vordingborg Lokalafdeling, ligesom Peter Lundh fra Døvblevneudvalget og flere med ham dog også gerne rose TV-stationerne for deres indsats på tekstningsområdet. Jeg synes, det er blevet bedre, og det bliver jeg bekræftet i, når jeg snakker med andre medlemmer af lokalforeningen. Jeg kan forestille mig, at det er meget svært og er glad for, at de gør deres bedste. Men selvfølgelig kan det blive endnu bedre til glæde for de 800.000 danskere, der har et høretab, siger Ib Pedersen, som bl.a. også sidder i Høreforeningens Hjælpemiddel- og Tilgængelighedsudvalg. HØRELSEN 5

TINNITUS Terapi TØJLEDE tinnitussen AF BENNY LAURIDSEN FOTOS LARS AARØ PROFESSIONEL HJÆLP OG VIDEN OM TINNITUSSEN GAV BJARNE RAVN ENERGIEN OG HÅBET TILBAGE Da jeg var yngre, oplevede jeg da, at dagen efter en koncert var der hyletoner i ørerne. Men de forsvandt jo hurtigt igen. Det gjorde min tinnitus til gengæld ikke, da den bed sig fast. Men nu er den blevet til at leve med, fortæller Bjarne Ravn, der var igennem en omgang Tinnitus Retraining Therapy på Audiologisk Klinik og HøreInstituttet der nu hedder Institut for Kommunikation og Handicap i Århus. 6 HØRELSEN

TINNITUS 50-årige Bjarne Ravn har en konstant, højfrekvent hyletone kørende i ørerne hvert eneste vågne minut. Man kan vænne sig til meget, men man bliver altså træt i hovedet af den styr på det tekniske, og en hørepædagog tog en række samtaler med mig, hjalp det meget. Jeg kan igen arbejde på det gamle niveau, og jeg tror, min familie synes, jeg er blevet mere omgængelig igen, fortæller som Bjarne Ravn omtaler, er en væsentlig man tjekker selve ørerne igennem fra ramte om tinnitussens udvikling, mulige årsager,og konsekvenser. føles som, at jeg har lært om tinnitussen, og at der ér noget at gøre selv. Jeg har nu også et begrundet håb om, at jeg en dag ret udbyttet af de samtaler, jeg tidligere i år havde med en hørepædagog. Samtalerne foregik på et sprog, så også jeg kunne stor sandsynlighed stadig opleve det, som rendte jeg rundt med en tung byrde på grund af tinnitussen, fortæller Bjarne nansverdenen, Stress med konsekvenser Gennem samtalerne med hørepædagogen fandt Bjarne Ravn ud af, at det nok var i perioden omkring jobskiftet, at den stress-relaterede tinnitus opstod. nyt job, faderens pludselige død og en lang række andre ting. Men i de første år var den egentlig ikke generende, så han først for små tre år siden, sandsynligvis i forbindelse med en stille periode på arbejdet, hvor han sidder i et stor-rums-kontor tiden til daglig. uden at gøre den til et stort problem. Men der er ingen tvivl om, at den har tæret på jeg heller ikke god til at komme ordentlig HØRELSEN 7

TINNITUS tid i seng om aftenen, og jeg har en tendens til at involvere mig i for meget i min fritid, så der har da helt sikkert været en periode på arbejde, hvor jeg ikke har ydet mit bedste. Jeg kan godt forstå, at jeg dengang følte mig ret træt i perioder, forklarer han og fortsætter: Jeg vil helst ikke gøre det til et stort sen tærer, man bliver træt, irritabel og bider mere af folk. Både i forhold til arbejds- Marie. Jeg tror ikke, det har været nemt at være dem, da tinnitussen plagede mig. Bjarne Ravn begyndte seriøst at over- fritaget for nogle arbejdsopgaver og kørte Tinnitus-masker Jeg vendte tilbage til normal arbejdsindsats, men langsomt begyndte der at blive tinnitussen at tære på mig. Så jeg fik mig rodet ud af næsten alt skolebestyrelsesarbejdet i fritiden, og bestræbte mig på at få en god og lang nattesøvn hver nat. Noget, jeg måske heller ikke havde været for god til tidligere, siger Bjarne Ravn, der, ud over tinnitussen, også har en mindre han blevet udstyret med et sæt høreapparater af den slags, der kalders for tinnitusmasker, som sender såkaldt hvid støj ind i hans ører. Hvid støj hjælper Den støj ligger i frekvensområderne lige omkring den frekvens, som hans tinnitus- hvide støj lige omkring hyletonens frekvens, maskerer man hyletonen for hjernen, så Bjarne Ravn ikke rigtig registrerer på energien. har været helt fantastiske, siden jeg væn- nu glemmer jeg tit at tage dem af, når jeg kommer hjem fra arbejde. Jeg er spændt på hvordan, det kommer til at udvikle sig. stille sig på den hvide støj, så man efter et års tid slet ikke registrerer tinnitussen, når også fået lært, at jeg skal have en ordentlig nattesøvn, holde fri når jeg har fri, så Ja, hvem ved, måske tinnitussen til den tid er helt forsvundet fra min bevidsthed, håber Bjarne Ravn Forslag til billedtekster: hold til din tinnitus at man bringer sig i kontakt med nogle, der hár den viden om tinnitus, som man har brug for at få serve- den viden giver ro på sjælen og redskaber til dagligdagen, så ens energi ikke bare hyles væk af tinnitus, fortæller Bjarne Ravn, der var tæt på en langtidssygemelding på grund af stress og tinnitus,. Tinnitusdage Kom og bliv klogere og få inspiration til en bedre hverdag med tinnitus. Lørdag den 12. november 2011 kl. 10-16 i Hvidovre Søndag den 13. november 2011 kl. 10-16 i Horsens Oplægsholdere bl.a.: Overlæge Ture Andersen, Odense Universitetshospital Audiologopæd Stine Borges, Center for Kommunikation i Herning Musiker og sanger Allan Mortensen. en personlig fortælling om livet med tinnitus krydret med sange fra en stor musikalsk karriere. Tilmelding på Høreforeningens hjemmeside: www.hoereforeningen.dk/ tinnitusdage. 8 HØRELSEN

TINNITUS Behandl HELE AF BENNY LAURIDSEN personen handling af tinnitus verden over. Noget videnskabeligt entydigt er man dog ikke nået frem til. Men hvad angår behandling, den anvendes. ens evne til at forholde sig til sin tinnitus. ører og hørelse, og det sker gennem samtaler og tilegnelse af konkret, anvendelig viden om tinnitus og dens effekter. hæng er ofte med til at forværre symp- de frygteligste forestillinger om hvad der kan være årsag og konsekvens til deres symptomer. rent bevidsthedsmæssigt skubbe den ikke længere er en del af tankegodset. nitus og dens symptomer, så den ramte kan blive beroliget v.hj.a. konkret viden om ørets måde at fungere på, samt mulige årsager til tinnitus og det tager brodden i bogen. Mange tinnitusramte undgår ofte lyde fordi høj støj og lyde kan forværre tinnitussen, eller fordi de er blevet lydoverfølsomme. tion i hjernen så hjernen nærmest kunstige skruen op opleves kraftigere, hvis der er stille omkring een. Så da mange tinnitusramte også har høretab, udstyres man med høreappara- rer tinnitus. pakkes ind i de lyde fra hverdagen, man måske tidligere har hørt for lidt til grundet høretabet. Så får bevidstheden flere lyde at behandle og fokus på tinnitus redu- parater, som er små svage støjsendere, der udsender såkaldt hvid støj, og som træder tinnitus i baggrunden og fænger ikke så let bevidstheden. Lydapparaterne må ikke overdøve tinnitus, da man ikke kan vænne sig tiil tinnitus, hvis man slet ikke kan høre den. Kilde: Bogen Tin9tus, forfattet af ørelæge Peter B. Paaske. Se også www.tin9tus.dk Tættere på tinnitus-medicin Forskere fra The University of Western Australia har påvist ændringer i en del af hjernen, man ikke tidligere har vidst var involveret i dannelsen af tinnitus. Typer af nerveceller og kemien i de neurale kredsløb i denne del af hjernen er forskellige sammenlignet med de hjernedele, man tidligere har troet var involveret i tinnitus. Det beskriver en artikel i The Journal of Neuroscience, der også vurderer, at forskningsresultaterne kan få stor betydning for udviklingen af fremtidige medicinske behandlinger af tinnitus. De australske forskere har udviklet pålidelig model, der kan fremkalde tinnitus hos dyr, og som også kan måle den relevante hjernecelle-aktivitet. Forskerne mener, at hvis man kan finde den direkte forbindelse mellem den øgede hjernecelleaktivitet i denne bestemte del af hjernestammen og tinnitussen, så vil man have flyttet sig et stort skridt nærmere en medicinsk behandling af tinnitus. Men ind til videre har man altså kun konstateret, at tinnitus udløser en overraskende effekt i en del af hjernestammen, man ikke tidligere troede var relevant i forhold til tinnitus. HØRELSEN 9

KORT NYT Det kan du vinde: 3.stk gavkort à 20.000 kroner til Atlantis Rejser 10 stk gavekort à 2.750 kroner 35 stk gavekort à 300 kroner til Bog & Idé. 150 stk gavekort à 200 kroner til Intersport 350 stk gavekort à 125 kroner til Matas Hvis du vinder: Gevinstlodder sendes (evt. anefalet) til Høreforeningen, Kløverprisvej 10B, 2650 Hvidovre. Ved gevinst fremsendes gavekort til vinderen, som også får et brev og en udgave af Hørelsen. Gevinstlodder skal være sekretariatet i hænde senest den 18. november 2011 kl. 12.00. Salgsperiode: STØT jubilæumslotteriet Lokalafdelingerne har gang i mange forskellige aktiviteter, hvor der er salg af jubilæumslodder. Så hvis du gerne vil støtte jubilæumslotteriet, så kontakt din lokalafdeling og lav en aftale om køb af lodder. Du er også velkommen til at indbetale penge på Høreforeningens konto, så sender vi lodderne direkte til dig. Pris 20 kr. pr. lod. Du kan minimum købe 5 lodder på denne måde til i alt 100 kr. samt det ønskede antal lodder. Flotte præmier Når gevinsterne fra lotteriet skal indkasseres, er det den gode oplevelse, der sport eller selvforkælelse. Der er 548 præmier til en samlet værdi på over 170.000 kroner, og 25% af indtægterne går som sagt til det lokale arbejde. De tre hovedpræmier på 20.000 kroner stykket er fra Atlantis Rejser. Blandt de større gevinst er også gavekort til Bellevue Tours, hvor man de oplevelser, man kan købe i en såkaldt box, f.eks. hos boghandleren, og så selv vælge det sted, der passer bedst. Menière- og tinnitus Høreforeningens menière- og tinnitus kontaktpersoner kan hjælpe dig til en bedre forståelse af din sygdom og guide dig videre til relevante personer i sundhedsvæsnet. Høreforeningen har menière- og tinnitus kontaktpersoner i hele landet. De lider selv af enten menière eller tinnitus og forstår derfor din situation. Kontaktpersonerne kan give dig vejledning og støtte samt veje til at komme videre gennem sundhedsvæsnet. Kontaktpersonerne er ikke læger, og du kan ikke forvente helbredelse fra dem sygdomsbehandling er lægens opgave. Kontaktpersonerne har tavshedspligt. Du kan ringe til kontakttelefonen alle ugens syv dage. KAN DU SÆLGE sand i Sahara? Høreforeningen efterlyser dygtige sælgere blandt vores medlemmer til salg af jubilæumslodder. Hvis du har et stort netværk eller kommer ud i mange forskellige sammenhænge, må du meget gerne tage en stak lodder med. På den måde kan du være med til at gøre en stor indsats for Høreforeningen. Du kan enten kontakte din egen lokalafdeling for en aftale om salg af lodder eller jubilæumskonsulent Malene Brandt, mbr@ hoereforeningen.dk, tlf. 36 38 85 63. Tekster på TV! Ved du, at både DR og TV2 tekster mange af deres udsendelser via tekst- Det er også muligt at se en lang række udenlandske TV-kanaler med tekst. Hvis man har et digitalt TV er det muligt at trykke danske tekster frem. Det gælder både BBC, RTL, ZDF og ARD. Ligeledes har mange kanaler støttetekster på deres eget sprog, f.eks. franske TVMonde, som gør, at man kan følge lidt med i sproget. På fjernbetjeningen er der tit en knap, der hedder subtitles prøv den!. 10 HØRELSEN

KORT NYT FEJL I CI-implantater Cochlear implantater i Nucleus CI 500 serien trækkes tilbage. CI-virksomheden Cochlear tilbagekalder alle implantater på lager i serien Nucleus CI500. Brugere af Nucleus CI512 kan fortsætte med at bruge deres system som normalt. Cochlear understreger, at der ikke er helbredsmæssige risici for personer, hvis implantat har fejlet. Implantatet vil i tilfælde af svigt lukke sikkert ned. Cochlear har udsendt en meddelelse om tilbagetrækningen og man kan læse mere på Danaflex-hjemmesiden, Mobilen hjælper på hørelsen De nye moderne mobiltelefoner med trykfølsomme skærme og muligheder for at installere alverdens små programmer giver nu også folk med høretab fantastiske muligheder for at afhjælpe i det mindste noget af høretabet. På det kinesiske universitet i Hong Kong har man nemlig gennem 18 måneder arbejdet på at udvikle programmel til disse mobiltelefoner, så telefonerne ikke blot kompenserer for ens specielle høretab, når man taler i telefonen. Ifølge forskerne bag udviklingen af programmellet kan det også afhjælpe en del af cocktail-effekten ved f.eks. møder og fester. Det første trin er i et stille rum at gennemgå programmets indledende høreprøve. Det tager cirka fem minutter og høreprøven skulle, ifølge forskerne, være af en meget god kvalitet. Efter høreprøven er programmet i stand til at fastlægge ens individuelle høreprofil og justere telefonens indstillinger ud fra profilen. sådan at der skrues op for bassen, og kun bassen, hvis det er dér ens høretab er. Ifølge artiklen i Wall Street Journal, så nævner programudviklerne der bl.a. består af en række professionelle fra høreverdenen at det nye programmel også kan bruges til nærmest at eliminere cocktaileffekten ved møder og sociale sammenkomster. Læg telefonen på bordet og lad den transmittere den i telefonen bearbejdede lyd til din Bluetooth-øreprop, og du bliver, ifølge artiklen, i stand til at høre alt klart og tydeligt. Universitetsfolkene forventer, at programmet bliver tilgængelig for alle i begyndelsen af 2012. Ponto Pro Power nyt kraftigt benforankret høreapparat Forestil dig en høreløsning, som kan tilpasses til dine behov. Og forestil dig, at du ikke behøver at bekymre dig så meget om tilbagekobling* og vindstøj! Verdens første kraftige digitale benforankrede høreapparat Ponto Pro Power programmeres, så det opfylder dine specielle behov. *Tilbagekobling er en pibende lyd. Teknologien i Ponto Pro Power er konstrueret til at gøre det lettere for dig at forstå tale i støjende omgivelser og til at reducere forstyrrende tilbagekobling og vindstøj. Der findes tre modeller i Pontofamilien: Ponto, Ponto Pro og det kraftigere Ponto Pro Power. Din hørespecialist vil anbefale det apparat, der er bedst egnet til dig. Kontakt produkt specialist Tina Andersen for yderligere information: HØRELSEN 11

KORT NYT TO NYE AFGØRELSER fra Ankestyrelsen MAX 20 TIMER TIL HØREHANDICAPPEDE Svært hørehæmmede og døve i erhverv har mulighed for at få bevilget en personlig assistant i 20 timer om ugen i henhold til lov om kompensation til handiappede i erhverv. En principiel sag er netop blevet behandlet i Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg, der omgjorde en afgørelse fra beskæftigelsesudvalget i en statsforvaltning. Sagen handler om en døv, der fungerer som pædagog i en SFO for hørende børn, som beskæftigelsesnævnet i statsforvaltningen vurderede havde ret til hele 27 timers personlig assistance i gennemsnit om ugen men dog ikke 37 timer, som den døve oprindelig havde søgt om. Her lagde Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg vægt på lovens forarbejder, hvorefter hørehandicappede anses for at have en varig og betydelig nedsat fysisk funktion. Lovmæssigt ér der mulighed for at bevilge personlig assistance på fuld tid til Lisbeth Fink & Anette Molbech SPIDS ØRERNE! - 24 TIMER MED HØRETAB Bogen er støttet af Høreforeningen. Den kan købes via Høreforeningen på www.hoereforeningen.dk og på www.saxo.com. Pris: 225 kr. personer for personer, der har mere end én funktionsnedsættelse eller har en meget betydelig funktionsnedsættelse. Et hørehandicap vurderes altså til at være en betydelig nedsat fysisk funktion, men skal man have assistance på fuld tid, skal man have en meget betydelig funktionsnedsættelse eller mere end een funktionsnedsættelse. Den principielle afgørelse runder begrundelsen for afslaget af med: Der kan ikke ydes tilskud til personlig assistance, hvis erhvervet er uforeneligt med funktionsnedsættelsen. Vi finder, at et eventuelt behov for yderligere tilskud til personlig assistance indebærer, at NNs arbejde som pædagog i en SFO for hørende børn ikke er foreneligt med hans funktionsnedsættelse. bela Spids ørerne! Fra i dag kan du købe den nye bog "Spids Ørerne på Høreforeningens hjemmeside. Spids Ørerne 24 timer med høretab er en grafisk, rigt illustreret bog, der med humor og indsigt fokuserer på den menneskelige side af høretab. Hvilken betydning har hørelsen for vores kommunikation og relationer med hinanden? Eller for vores selvopfattelse? For vores hele liv? Det har række almindelige mennesker i alderen 12 62 år fortælle om. I bogen kommer fagfolk; audiologen, antropologen, hørekonsulenten, psykologen og en audiologopæd også med viden, råd og betragtninger om høretab. AFSLAG PÅ TIL- SKUD TIL høreapparater i udlandet En dansk statsborger med dansk sygesikringsbevis og skattepligt i Danmark fik under udstationering på vegne af Forsvaret til Holland behov for høreapparater. Han fik tilskud til køb af høreapparaterne ud fra hollandske tilskudsregler men søgte om refusion af forskellen mellem hollandsk og dansk tilskud under henvisning til Serviceloven. Det fik han afslag på hvorefter sagen blev anket hele vejen til Ankestyrelsen. Herfra begrunder man afgørelsen sådan: Det er en betingelse for at få hjælp efter serviceloven, at ansøger har lovligt ophold i Danmark. Du opfylder ikke betingelsen, fordi du opholdt dig i et andet EU-land, da du søgte om dækning af udgifter til høreapparat. Da du er udstationeret af en dansk 1 litra a, i EF-forordning 1408/71 omfattet af de danske regler om social sikring, dvs. du er berettiget til naturalydelser i dit bopælsland og kontantydelser (f.eks. pension) i arbejdsgivers land, dvs. Danmark. Ved naturalydelser forstås ydelser, der er bestemt til levering, rådighedstillelse, direkte betaling eller refusion af udgifter til lægebehandling og produkter og tjenesteydelser i forbindelse med denne behandling. Vi har lagt vægt på også et kontant tilskud til høreapparat efter 112, stk. 5 må anses for en naturalydelse, idet tilskuddet forudsætter, at der efter ansøgning og bevilling fra kommunen er anskaffet et høreapparat fra godkendt leverandør. Så skal du have hjælp efter Serviceloven, skal du have ophold i Danmark også når det gælder tilskud til køb af høreapparater. bela 12 HØRELSEN

Aquaris er det første vandtætte høreappa rat fra Siemens Siemens Aquaris. Nyd livet uden begrænsninger. 100 % vandtæt, superpålideligt og smart høreapparat. Få lyden fra mobiltelefon og musik direkte i dine høreapparater uanset hvor du er. Nyd livet uden begrænsninger. Se mere på www.siemens.dk/aquaris Answers for life.

TILGÆNGELIGHED FOTO SICOM Flere bankfilialer har taget konferencemappen med teleslynge til sig, fordi den er let at anvende og ikke udstiller folk med høreproblemer. Høreforeningen håber flere vil efterspørge og anvende den. Prislejet er ca. 2550 kr. inkl. moms. Teleslyngeanlæg: Ingen efterspørgsel = SPILDT ARBEJDE AF IRENE SCHARBAU HØREFORENINGEN ARBEJDER FOR FLERE TELESLYNGEANLÆG I SAMFUNDET. MEN FOR AT BRUGE DEM SKAL DU HAVE TELE- SPOLE I DIT APPARAT OG TELESLYNGEANLÆGGENE SKAL TÆNDES OG EFTERSPØRGES! Her har de mappe med telelsynge: Danske Bank Glostrup Afdeling Hovedvejen 109, 2600 Glostrup Danske Bank Hillerød afdeling Munkeengen 32, 3400 Hillerød Nordea Lyngby Hovedgade 96, 2800 Kongens Lyngby Der er fremskridt på teleslyngeområdet både teknologisk, og når det gælder steder, hvor de bliver installeret. Høreforeningens Hjælpemiddel- og Tilgængelighedsudvalg har med Carsten Hussing (udvalgsformand) i spidsen sørget for, at teleslyngeanlæg er blevet sat op rigtig mange steder. Det er dejligt afslappende at bruge teleslynge til møder og foredrag. Du får talerne direkte i ørerne og skal ikke anstrenge dig, siger Carsten Hussing. Han har fået indført teleslyngeanlæg mange steder. For eksempel i hans egen kommune, Allerød, hvor der er installeret teleslynge i skranken på rådhuset. Jeg er bare ikke sikker på, den bliver brugt. Folk efterspørger ikke teleslyngen, og det er ærgerligt, når man kan have så god gavn af den, siger Carsten Hussing, der opfordrer flere til at springe ud og spørge efter teleslyngeanlæg. Det vigtigste er, at man har telespole i sit høreapparat, ellers kan man ikke bruge slyngerne. Der er i dag tendens til, at tilpasserne udelader telespolen, så apparaterne kan blive mindre og billigere, men det er en dårlig ide at undvære den. Telespoler gør, at man kan invitere 100 mennesker med høreapparat ind i en sal, og de kan alle høre via den samme teknik: Teleslyngen. Virker den? Mange med telespole i høreapparatet har oplevet, at teleslyngeanlægget ikke virker så godt, og det er følsomt udstyr: Derfor er det også vigtigt at sikre sig, at den fungerer. Kun ved at påpege at det mangler eller ikke virker godt, kommer vi videre. Man skal også huske på at få serviceret anlæggene ca. en gang om året. Mange steder i landet er der lokaler med lysstofrør med gamle spoler, spjældmotorer i ventilationsanlæg m.v. De danner magnetfelter i sig selv og gør, at høreapparatet brummer. Det skal vi jo ikke finde os i, siger Carsten Hussing, der selv er høreapparatbruger. Jeg kommer selv nogle minutter før de andre til et møde, så finder jeg en god plads, hvor teleslyngen virker, og jeg har solen i ryggen, så jeg også kan mundaflæse, fortæller han. Nyt i banken Carsten Hussing er involveret mange steder, hvor tilgængeligheden kan gøres bedre. En helt ny, genial opfindelse er en konferencemappe med indbygget teleslynge. Med den kan man f.eks. sidde overfor sin bankrådgiver og kommunikere 14 HØRELSEN

TILGÆNGELIGHED ubesværet. Mappen sælges af Sicom A/S for GN Resound, og vil som noget helt nyt blive afprøvet i en række bankfilialer. Høreforeningen er repræsenteret i Pengeinstitutternes Handicapkontaktudvalg og har efterlyst teleslyngeanlæg i forbindelse med rådgivning. Bankerne blev præsenteret for mappen, og nu får tre banker i Lyngby, Glostrup og Hillerød mappen. Det er meget smart, at man kan bruge teleslynge i samtale med en anden person ved blot at slå en mappe op. Den er testet i flere filialer, og det man har lagt vægt på er, at man ikke bliver udstillet som hørehæmmet og at den hørehæmmede får en god oplevelse af at bruge den. Mappen kunne også ligge hos enhver læge eller socialrådgiver. De ved jo, hvem der hører dårligt, fortæller Carsten Hussing. 25-30 slynger i et hus Men der er mange andre ting i gang omkring teleslyngeanlæg. Et af de mest spændende er opførelsen af Danske Handicaporganisationers nye hus i Høje Taastrup. Her sidder Carsten Hussing med i tilgængelighedsudvalg og styregruppen. Høreforeningen har været med fra første færd. Drømmen er verdens mest tilgængelige kontorhus, og vi er med i flere tilgængelighedsgrupper. Der kommer ca. 25-30 teleslyngeanlæg i huset, alle er superloop, så de ikke forstyrrer naborummene. Der vil ikke kunne tændes for en højttaler uden at også teleslyngeanlægget aktiveres, og der kommer også teleslyngeanlæg i reception og kantine, fortæller Carsten Hussing, der har en baggrund som ingeniør med 40 års erfaring i byggebranchen. Målet er at domicilet skal være 100% tilgængeligt for alle. Og det skal være det bedst mulige. Vi vil vise, at når man planlægger tilgængelighed ind tidligt i byggefasen, behøver det ikke koste ekstra, siger han. Bygningsreglementet I dag er det sådan, at der er krav til teleslyngeanlæg i offentligt tilgængelige forsamlingslokaler der bruges til koncerter, foredrag og anden underholdning, lige som der er krav om mange andre foranstaltninger for handicappede. Høreforeningen har haft held med at stille krav til en bedre akustik i skoler og daginstitutioner, så efterklangstiden i nybyggerier bliver kortere. Som person kan man måske have svært ved at proklamere højt og tydeligt, at man ønsker at bruge et teleslyngeanlæg. Måske har man endda prøvet at bede om det, og så har det virket dårligt. Med denne artikel får du tre kort, du kan klippe ud af bladet, så du blot kan stikke arrangøren det i hånden uden yderligere forklaring. JEG HØRER DÅRLIGT og har brug for teleslynge at hjælpe med at få anlægget tændt at se på mig, når du taler at tale tydeligt, med normal stemme og ikke for hurtigt. www.hoereforeningen.dk JEG HØRER DÅRLIGT og har brug for teleslynge at hjælpe med at få anlægget tændt at se på mig, når du taler at tale tydeligt, med normal stemme og ikke for hurtigt. www.hoereforeningen.dk JEG HØRER DÅRLIGT og har brug for teleslynge at hjælpe med at få anlægget tændt at se på mig, når du taler at tale tydeligt, med normal stemme og ikke for hurtigt. www.hoereforeningen.dk HØRELSEN 15

TILGÆNGELIGHED Carsten Hussing er formand for Høreforeningens Hjælpemiddel- og Tilgængelighedsudvalg og vældig aktiv omkring tilgængelighed for hørehæmmede. Der har vi opnået noget godt, men vi kæmper fortsat for at få teleslyngeanlæg flere steder. Det er under al kritik, at idrætshaller f.eks. ikke er taget med. Det er jo den nye tids forsamlingslokaler se bare under valgkampen hvor meget de er blevet brugt, siger udvalgsformanden. Det er ikke mindst steder, han selv har oplevet manglende teleslynge, at der er sket noget. Han har blandt andet fået skaffet guidelynger til Frederiksborg Slot og har deltaget i arbejdet med at få forbedret lyden på Københavns Hovedbanegård. Og så er det en løbende udfordring af få teknikken til at fungere tilfredsstillende sammen med høreapparatbrugerne, der jo kan høre forskelligt. Da vi afprøvede teleslyngeanlægget i det nye skuespilhus, oplevede jeg, at intet fungerede på 2. balkon til højre. Jeg var kritisk, mens en anden deltager synes, det hele lød godt deroppefra. Det viste sig, at min hørelse var forringet så meget, at Det internationale piktogram for teleslynge. Kig efter det, når du skal ud. jeg ikke kunne høre det var ikke anlægget, men mig den var gal med, fortæller Carsten Hussing. Så når teknikken ikke virker, skal man huske, at det også kan være høreapparatet eller én selv, der ikke fungerer optimalt! Men teleslyngeanlæg er altså guds gave til mennesker med høretab, når bare teknikken fungerer ordentligt, siger udvalgsformanden. Læs mere om teleslyngeanlæg i hjemmet i næste nummer. JEG HØRER DÅRLIGT og har brug for teleslynge at hjælpe med at få anlægget tændt at se på mig, når du taler at tale tydeligt, med normal stemme og ikke for hurtigt. www.hoereforeningen.dk JEG HØRER DÅRLIGT og har brug for teleslynge at hjælpe med at få anlægget tændt at se på mig, når du taler at tale tydeligt, med normal stemme og ikke for hurtigt. www.hoereforeningen.dk JEG HØRER DÅRLIGT og har brug for teleslynge at hjælpe med at få anlægget tændt at se på mig, når du taler at tale tydeligt, med normal stemme og ikke for hurtigt. www.hoereforeningen.dk 16 HØRELSEN

CASTBERGGÅRD Castberggård fejrede 25 ÅRS Forstander Erik Kristensen med tolk præsenterede den nye jubilæumsbog om Castberggårds historie JUBILÆUM FOTOS CASTBERGGÅRD Døves og hørehæmmedes højskole, Castberggård, der ligger naturskønt uden for Vejle, fejrede i starten af september 25 års jubilæum. Ved receptionen var der rig lejlighed til at høre om tilblivelsen af Castberggård, om, at døve lige som i Sverige skulle have deres egen højskole. Det blev en mulighed, da præstegården i Urlev blev ledig til nye formål. Den tidligere formand for Danske Døves Landsforbund, Asger Bergmann, fortalte på tegnsprog om det frivillige arbejde, der førte til skolen, som er opkaldt efter Castberg, der startede døveundervisningen i Danmark. Bergmann så i øvrigt Castberggård som et vigtigt sted med tegnsprogsmiljø i en tid, hvor mange døve børn bliver afhjulpet med CI, og døveskoler lukker, selv om børnene måske kan få brug for tegnsprog. Hedensted kommunes borgmester Kirsten Therkildsen gav i sin tale udtryk for, at hun er stolt over at have et videnscenter af format, der konstant har formået at udvikle sig. Jubilæet blev også fejret med en stor fest for 400 brugere. Som en fisk i vand! Dyk ned i Phonak s vandafvisende sortiment. M H2O er ikke bare lille og vandafvisende. Den har Telespole og mulighed for designintegreret FM-modtager. Velkommen til vores nye små vandglade høreapparater; Ambra M H2O, Solana M H2O og Cassia M H2O. Phonak Danmark A/S Telefon: 6441 7887 E-mail: info@phonak.dk Internet: www.phonak.dk HØRELSEN 17

UNGDOMSLEJR 32 deltagere på årets ungdomslejr i Fredericia kan ikke tage fejl: det ER vitterligt skæppeskønt at være med. VI HAR DET BARE skæppeskønt AF LISBETH KRISTINE CEDRAY FOTO ALEX TRAN ÅRETS UNGDOMSLEJR BØD PÅ INSPIRATION, TEKNISK VIDEN, FÆLLESSKAB OG EN MASSE NYE VENSKABER PÅ TVÆRS AF LANDET Koncentrerede sidder de i grupper og evaluerer dagens input. Selv om det er sidst på eftermiddagen, er blikkene skarpe og ørerne spidse. Og lad os bare afsløre, at sådan er det såmænd hvert år. Ungdomslejren er en succes. Både rent vidensmæssigt og i fællesskabets ånd. Det er her, de unge får aha-oplevelser, bliver klogere på andres liv og deres egen situation og samtidig får stimuleret lattermusklerne og nyt netværk. Vi er kommet på besøg, en times tid før dagen sluttes af med en rask rundboldkamp. Der er lige lidt mere gruppearbejde og klasseundervisning tilbage, så i pausen fanger vi to af de glade deltagere. Jeg har været med i fem år, udbryder Stefan Hansen, 27 år. Når denne artikel bliver trykt har han skiftet sit faste job som tømrer ud med et studieliv 18 HØRELSEN

UNGDOMSLEJR med udsigten til at blive bygningskonstruktør. Hvert år tænker jeg, at jeg jo kender det hele så godt og jeg bliver i tvivl om, jeg skal med. Og så tager jeg selvfølgelig med. På grund af det sociale og for at få lært alt det nye om hjælpemidler. Både i undervisningen og fra de andre deltagere, som jo både er nye ansigter og gengangere som jeg er, siger han med et smil. Stefan er født med høretab. Hans mor gjorde en stor indsats for at han skulle deltage i de hørendes verden og han kom da også i en børnehave for normalthørende. Der bliver lavet meget socialt i Høreforeningen og jeg deltager gerne i alt. Jeg får udvidet mit netværk og hvert år på ungdomslejren får jeg en oplevelse for livet. Ja, faktisk hvert år, siger han eftertænksomt. Vi kommer tæt på hinanden i en lukket kreds, hvor man automatisk forstår hinanden og vi kan grine sammen uden at føle, at man bliver grint af. Og så er der alle de der insider-anbefalinger, vi deler tips, tricks og ideer. Jo, det er guld værd og selvfølgelig er jeg osse med næste år, fastslår han. Livet sat i relief Sidsel Munkebo Hansen, 24 år, er med for første gang i år. Hun har haft sit høreapparat i skuffen siden niende klasse og først for to år siden kom de i ørerne igen. Det har kostet et personligt arbejde med dæmoner. Dæmoner der er pist forsvundet i dag og i særdeleshed på ungdomslejren. Her er jeg som ung hørehæmmet. Og jeg er i det her forum virkelig blevet klar over, hvad høretab er, fordi jeg hører andre sætte ord på det. Det er virkelig en stor, positiv aha-oplevelse for mig at komme ind i det her miljø. Ungdomslejren giver mig så meget, som jeg fx ikke kunne læse mig til. Helt konkret får jeg en identitet, sociale goder og får sat mit eget liv i relief. Og så er det voldsomt inspirerende at høre om arbejdsmarkedsrelaterede emner for halvdelen af os er studerende. Sidsel er både rådgiver i Sex og Samfund, projektmedarbejder i Sammenslutningen af Unge med Handicap (SUMH). Det der giver mig mest, er at høre andres personlige historier. Her har vi et rum, hvor der er total forståelse og hvor sætninger som "vidste du godt" og "har du hørt" flyver gennem luften. Så jo, selvfølgelig er jeg også med næste år. Jeg tør da ikke blive væk, ler Sidsel. Den bedste weekend i mit liv De 32 deltagere på årets ungdomslejr på vandrehjemmet i Fredericia kommer hold nu godt fast fra Australien, Sjælland, Fyn og Jylland. Og ja, den australske deltager er dansk. Joan Klindt Johansen er ungdomskonsulent i Høreforeningen og hun stråler af præcis samme glæde og begejstring som sine 32 unge deltagere. Du kan godt selv mærke, hvordan det bobler her i Fredericia, spørger hun fakta Ungdomslejren er for unge hørehæmmede fra hele landet og altså i år også en dansker bosat i Australien. Aldersgruppen er 18-35 år. For manges vedkommende er ungdomslejren første gang, de udelukkende befinder sig sammen med udelukkende andre hørehæmmede og alene det bliver en inspirerende og lærerig oplevelse. Der bliver skabt mange nye venskaber og sociale netværk efter en lejr og deltagerne er altid meget omsorgsfulde over for nye deltagere. De kan godt selv huske, hvordan det var at være "den nye i klassen". journalisten, som nikker og nikker og nikker. Især da Joan remser den australske deltager op. Det bekræfter jo bare, hvor meget det trækker at komme med, at man kommer helt fra Australien for at deltage, fastslår ungdomskonsulenten. Sidste år var der en mandlig deltager, der planlagde sin ferie efter lejren, så jo, selv om det kan lyde tungt og nogen med undervisning, så bliver deres "skal vi virkelig vide det" til "fedt, vi fik det at vide, siger Joan. Og tilføjer grinende, at selv om lejren konkurrerer med Skanderborg Festivalen hvert år så er antallet af deltagere altså stigende selv om segmentet er festival-mindede. Min opgave er at være fluen på væggen og fx i dag hørte jeg en deltager fortælle noget forkert, som hans arbejdsgiver havde sagt. Så får vi lige rettet op HØRELSEN 19

UNGDOMSLEJR på det og sådan en lejr er også en enestående mulighed for mig, som ungdomskonsulent, til at sige hej til de unge på. Og det varmer altså om hjertet, når en deltager gir et kram og udbryder "det liv" og ikke kun mener festen, legene men alle de indtryk og al den nye viden hun har fået. Ungdomslejren kan forandre manges liv fx ved at få rettet fejlinformation eller få oplyst muligheder og rettigheder. Genkendelse og inspiration der flere skrivetolke med. Alene det gør at mange får set en skrivetolk i funktion og fra nu af ved, at man også kan bruge det som hjælp. Joan overhørte en gruppe tale om, hvor svært det kan være, når man sidder blandt hørende venner at skilte med, at man faktisk misser halvdelen af samtalen. Straks sagde en pige, at hun altid uden blusel siger "den fangede jeg ikke". Og en dreng supplerede med at han beder sine venner om at gentage uden at føle sig pinlig berørt. Det hjalp de andre. For hvis de to kan gøre det over for deres hørende venner, så turde de andre også. Og ja, tilbage til de rullende øjne, når vi skal høre om det lovmæssige og mere tekniske hjælpemidler. Det lagrer sig og de hiver det frem fra hjernen, når de kommer hjem. Det ser vi hvert år. Og desuden kan man jo ikke som hørehæmmet efterspørge noget, man ikke ved findes. Det hjælper en ungdomslejr på. Både ved at tale med de andre. Og ved at deltage i undervisningen. Og vi har faktisk ingen, der pjækker. Vi oplever, at ingen vil for guds skyld gå glip af noget som helst, ler Joan. Jeg er med for femte gang og jeg skal i hvert fald også med næste år, fastslår Stefan på 27, som ikke kan undvære Høreforeningens årlige ungdomslejr, hvor det sociale aspekt betyder alt for ham. Jeg får utroligt meget ud af at høre andres historier. Jeg bliver klogere på livet som ung hørehæmmet, fortæller 24-årige Sidsel. 20 HØRELSEN