NYHEDSBREV NOVEMBER 2018 KOLDING PROVSTIS MENIGHEDSPLEJE

Relaterede dokumenter
Årsrapport Formål: Formålet med Kolding Provstis Menighedspleje er at støtte og fremme diakonien og de lokale menighedsplejer i Kolding Provsti.

NYHEDSBREV JUNI 2018 KOLDING PROVSTIS MENIGHEDSPLEJE

NYHEDSBREV NOVEMBER 2017 KOLDING PROVSTIS MENIGHEDSPLEJE

NYHEDSBREV MAJ 2016 MENIGHEDSPLEJEN I KOLDING PROVSTI

B E S Ø G S TJ E N E S T E N 1

Nyhedsbrev. Kære alle i Kolding Provstis Menighedspleje. Set og sket i Menighedsplejen. 1. august 2015 [KOLDING PROVSTIS MENIGHEDSPLEJE]

NYHEDSBREV AUGUST 2016 MENIGHEDSPLEJEN I KOLDING PROVSTI

Besøg værktøjskassen:

Årsrapport for 2018: Stiftsudvalgets navn: Diakoniudvalget i Haderslev Stift. Møder i løbet af 2018:

Hvad er dit næste skridt?

DANSKERNES KENDSKAB OG HOLDNING TIL FOLKEKIRKENS SOCIALE ARBEJDE

Diakonalt nærvær fællesskab, der rækker ud. Fokusgruppeinterview og spørgeskemaundersøgelse. Refleksioner af sognediakon Hanne Hummelshøj Februar 2014

Invitation til konference om kirkens sociale ansvar

Diakoni aftner. I Vestjylland og 2018.

NYT FRA FORMANDEN KÆRE MEDLEMMER

Udrustning & træning. Tilbud til dig fra Kirkeibyen

Vil I være med. Folkekirken tager medansvar og drager omsorg for udsatte! Folkekirken er mere end højmesse, perlegrus og kirkekoncerter!

UDRUSTNING & TRÆNING. Tilbud til dig fra Kirkeibyen

Diakoni i Århus Vestre Provsti. En undersøgelse i 16 sogne

CENTER FOR FAMILIEUDVIKLING

1. Koordinator funktionen i Kolding Provstis Menighedspleje:

Udvalget vedrørende borgerrettede sundhedsfremme initiativer

KOM MED! - samarbejdet fortsætter

Kurser sommer/sensommer 2011

Arbejdsberetning 2015

Giv tid til forandring. - Længere forløb for par og skilte forældre giver stort udbytte

KVINFOs MENTOR NETVÆRK. KVINFOs MENTOR NETVÆRK. åbner døre

Sommerferielukket. I uge Vi ønsker dig en god sommer fyldt med sol og varme smil. Hvad er der sket siden sidst

PROJEKT ENSOMT ELLER AKTIVT ÆLDRELIV. Ensomhed blandt ældre - myter og fakta Temaaften, Faxe, 16. maj 2013

Nyhedsbrev Juni 2016

Referat for: Kolding Provstiudvalg. PU møde 7. januar Kl Mødested: Provstihuset

NYT FRA FORMANDEN KÆRE MEDLEMMER

Så blev det efterår. Det er i hvert fald det datoen siger, men jeg satser nu stadig på at vi

Frivilligcenterets Nyhedsbrev

Alle taler om det, men hvor finder du overskuddet, når hverdagen ofte selv står i vejen?

Referat for: Kolding Provstiudvalg PU møde 15. august Kl. 15,00 Mødested: Provstihuset

HELSINGØR STIFT KURSER OG INSPIRATIONSMØDER

Referat for: Kolding Provstiudvalg. PU møde 20. maj Kl Mødested: Provstihuset

Generalforsamling Distriktsforeningen af menighedsråd i Kolding provsti Tyrstrup sognehus Onsdag den 6. februar 2019 klokken 19.

Selvhjælps- og netværksgrupper

Frivillig ved Viby sogn Meningsfyldt Inspirerende Plads til alle talenter Fællesskab

Motivation Factor Job & Education

SAND BOX stecherinsti.com/sand-box

Bestyrelsens beretning

NYHEDSBREV NR. 3/2017

Ledelse og koordinering af frivillige i Folkekirken. Fyraftensmøde i Haderslev Stift 15. november 2017 Connie Yilmaz Jantzen

Referat for: Kolding Provstiudvalg PU møde 23. maj Kl Mødested: Provstihuset

Diakoni som kultur. Fyraftensmøde Diakoniudvalget Kbh. Stift Onsdag d. 29. oktober 2014

Nyt i Frivilligcenteret

FÆLLES FOR alle kurserne

Referat for: Kolding Provstiudvalg PU møde 25. april Kl Mødested: Provstihuset

Guide. skilsmisse. Plej parforholdet på ferien. og undgå. sider. Sådan bygger I parforholdet op igen

FamilieFOKUS. Støtte og rådgivning til familier med et barn med alvorlig sygdom eller svært handicap

Frivillig ved Viby sogn. Meningsfyldt Inspirerende Plads til alle talenter Fællesskab Kulturelle oplevelser

Referat for: Kolding Provstiudvalg. PU møde 16. marts Kl Mødested: Brændkjær kirken lokale 3

Sådan får I afdelingsbestyrelsen til at fungere godt

FIND THE TRUTH stecherinsti.com

Kirkens Liv & Vækst. Diakoni i sognet. Lørdag den 7. marts på Diakonhøjskolen i Århus

INVITATION TIL KONFERENCE OM KIRKENS SOCIALE ANSVAR

KÆRLIGHED ER OGSÅ AT VILLE HINANDEN

Referat for: Kolding Provstiudvalg. PU møde 25. februar Kl Mødested: Provstihuset

Det Fælles Bedste. Sådan holder du din egen samtalemiddag

1 Godkendelse af endelige budgettet 2015 De indleverede budgetter for 2015 blev godkendt.

Kursuskatalog for frivillige efterår 2013

FIND THE TRUTH stecherinsti.com

ÅRSSKRIFT 2018 FRIVILLIGCENTER & SELVHJÆLP FAABORG-MIDTFYN

Referat for: Kolding Provstiudvalg. PU møde 7. februar Kl Mødested: Provstihuset

NYHEDSBREV. December 2018

Det begyndte med Oldemor i Vestervig

KIRKENS VELKOMSTPAKKE

KIRKENS VELKOMSTPAKKE

Find værdierne og prioriteringer i dit liv

KIRKEN ER.. 1. HVAD ER KIRKEN? KIRKEN ER MISSIONAL KIRKEN ER MENNESKER MODEL FOR AT TÆNKE KIRKE MISSIONAL OG DIAKONAL KIRKE

Dagsorden til skolebestyrelsesmødet torsdag den 9. okt kl

Kontraktstyring Målopfyldelse for mål 2011 (målskema 8)

ADHD-FORENINGEN UDBYDER NU FORÆLDREPROGRAMMET

Orienteringsbrev fra Diakonipræsten, Februar 2017

Idéer og inspiration. til liv og vækst. i menighedens diakoni

Vejen mod det gode liv

Nyhedsbrev november december Kære forældre.

Referat for: Kolding Provstiudvalg. PU møde 1. december Kl Mødested: Provstihuset

LÆR AT TACKLE. Kronisk sygdom. Kroniske smerter. Angst og depression. eller. eller

Mindfulness kursus en mere mindful hverdag. - Erfaringer med 3 dag og 1 døgninstitution i Gentofte kommune. 100 ansatte og 80 børn har deltaget.

Frivilligcenter Furesø. Status - projekter og samarbejder 2017

Denne evaluering tager ikke stilling til i hvilken udstrækning de enkelte aftaler, som blev indgået på FrivilligBørsen, er blevet til noget.

REFERAT. Der indkaldes til møde om. Skolebestyrelsesmøde (Konstituerende samt ordinært) 1. Mødedato Mødested Møde start/slut

Velkommen. Uddannelse af kursusleder

TILBUD TIL PÅRØRENDE OG DEMENTE

Kolding Provsti. Provstiet i tal. Lørdag d. 27. oktober 2018

Varenummer: Kurser på arbejdspladsen og i lokalafdelingen

PARKINSON EXPRESSEN PARKINSONFORENINGEN BORNHOLM Juli kvartal 2012

Ældre Sagens frivillige indsats. til gensidig glæde

Diakoni aktivisme eller følgagtighed?

TIL FRIVILLIGE PÅ HOSPICE SJÆLLAND NYHEDSBREV MAJ 2015

Særligt fokus på børn og udsatte familier. I Haderslev Stift indsats på Als og i Vejle. Kirke på landet. Mobil varmestue.

TIL FRIVILLIGE PÅ HOSPICE SJÆLLAND NYHEDSBREV MARTS 2017

Kollektive arrangementer hvordan griber vi dem an?

Jeg har nået den alder, hvor jeg ved, hvad der er værd at vide og på en god dag kan jeg også huske noget af det.

Kurser for frivillige

Lis holder ferie i følgende perioder i juni og juli: Ferie i uge 27 og 28 Lis er på stævne i uge 29

Transkript:

Her må du gerne stjæle Efter sommerferien er der arbejdet målrettet på at få alle provstiets sogne på www.kpmenighedspleje.dk. Og det er næsten lykkes. Derfor kan du nu gå på hjemmesiden, klikke dig ind på de enkelte sogne og læse om deres diakonale aktiviteter. Det er ret imponerende, hvad der foregår i Kolding Provsti, både i omfang og variation. Hjemmesiden er et katalog over diakoni, som alle deltagere, frivillige og menighedsråd kan lade sig inspirere af. Og her må du gerne stjæle, hvis en aktivitet kan bruges i dit eget sogn. De mange aktiviteter viser også, at der er forskel på, hvad de enkelte sogne kalder diakoni. Der findes ikke en klar definition, og derfor er det sognene selv, der bestemmer. Har jeg ikke omtalt alle diakonale aktiviteter i dit sogn, hører jeg gerne fra dig på hrm@km.dk. Går du glip af nyhedsbreve? Udsendelsen af nyhedsbrevet ændres, så det fremover sker via et mailsystem direkte til den enkelte modtager. Formålet er at sikre, at alle får nyhedsbrevet, og at det ikke strander hos en enkelt. Det kniber dog noget med tilmeldingerne til vores nyhedsbrev. På trods af opfordringen i sidste nyhedsbrev har kun få tilmeldt sig. Men ingen grund til panik det kan nås endnu! Hvis du har nyhedsbrevet her åbent på din mobil, tablet eller pc, skal du bare trykke på knappen (ctrl+klik) her under, så kommer du direkte til tilmeldingen. Kokser teknikken, kan du kontakte koordinator Hanne R. McCollin på hrm@km.dk. Ny sorggruppe på vej i Tyrstrup Sogn Flere forespørgsler fra deltagere i Pårørendegruppen resulterer nu i ny sorggruppe. Når man har mistet, har man brug for omsorg og støtte fra sine nærmeste. Det kan ingen erstatte, men der kan være stor frihed i at være sammen med mennesker, der ikke er helt så tæt på. Det kan være nemmere at fortælle om sine egne tanker og følelser, når man ikke skal tage hensyn til andres. Sådan et frirum tilbyder en sorggruppe. Her mødes man med andre i samme situation i respekt, forståelse, nænsomhed, omsorg og selvfølgelig med tavshedspligt. Planen er, at sorggruppen får 3-6 deltagere, der mødes to gange om måneden i alt 8 gange. Lederne har opbakning fra sognepræsten og en garvet psykoterapeut, men forventer også at deltage i kurser. Vil du vide mere kontakt Mette Skriver på tlf. 6086 2195 metteskriver@outlook.dk

Hvem bestemmer i Kolding Provstis Menighedspleje? I Kolding Provstis Menighedspleje er det bestyrelsen, der bestemmer. Hvem de er, og hvor de kommer fra, kan du læse om i det følgende. Præsentationerne kommer i samme rækkefølge, som på personerne på fotoet, hvis du starter i venstre side. Gerda Nebel-Hansen, næstformand. Jeg er diakon og ansat ved Skanderup Sogn i Lunderskov. Her arbejder jeg bl.a. med menighedspleje som koordinator for den lokale besøgstjeneste. Desuden leder jeg sorggrupper sammen med en sygeplejerske, der sidder i menighedsrådet. Det er både spændende og relevant for mig at være medlem af bestyrelsen for Kolding Provstis Menighedspleje. Det inspirerer mig til arbejdet hjemme i sognet, og jeg vil gerne være med til at skabe fællesskab og inspiration på tværs af sognegrænser. Kurt Bjerregaard, formand. Jeg er formand i bestyrelsen og tillige kirke-og kulturmedarbejder i Sankt Nicolai Sogn. Her arbejder jeg primært med diakoni. For mig er det vigtigt, at vi i det kirkelige arbejde har fokus på det diakonale, fordi ord og handling hører sammen. Mit håb er, at Kolding Provstis Menighedspleje kan være med til at udbrede og understøtte det arbejde, der gøres i sognene. Målet er at skabe mødesteder for mennesker, så ingen behøver at være ensomme. Lilly Biswas. Jeg kommer i Simon Peters Kirke, hvor jeg er med i menighedsrådet og formand for udvalget for diakoni. Selv er jeg uddannet diakon og arbejder på et plejecenter, men har erfaring med diakonalt arbejde fra både ind- og udland. Det er vigtigt, at kirken tager socialt ansvar, og derfor har jeg valgt at sidde i bestyrelsen for Kolding Provstis Menighedspleje. Kirken kan ikke prædike: "Jesus er livets brød" uden også at vise det, for jeg mener, at kirken skal være nærværende i handling. I bestyrelsesarbejdet vil jeg være med til at støtte eksisterende arbejde og igangsætte nye tiltag, hvor der er behov.

Inge Bunkenborg. Jeg er fra Vejstrup Hejls Taps Pastorat, hvor jeg har siddet i menighedsråd i mange år. Desuden leder jeg den lokale besøgstjeneste og var gennem lang tid frivillig rejseleder for lokale familier på ferie med Folkekirkens Feriehjælp. Jeg har altid hjulpet dem, der var i nød. Det kan jeg godt lide, og som hjemmehjælper i over 40 år var det mit liv. Jeg sidder i bestyrelsen for Kolding Provstis Menighedspleje for at være med til at udbrede hjælpen til dem, som har et reelt behov. Bodil Henriksen. Jeg er fra Tyrstrup Sogn i Christiansfeld og har altid haft stor glæde af at møde mennesker gennem diakonien, både på arbejdspladsen og som frivillig. Når jeg sidder i bestyrelsen, er det fordi, det diakonale arbejde er vigtigt for mig. Jeg gerne være med til at få andre til at åbne øjnene for diakonien. Det kræver ikke nødvendigvis ret meget mere end et menneske, der kan se behovet, og er villig til at gøre noget ved det. Økonomisk er det en lille udgift med en stor effekt. I Kolding Provstis Menighedspleje er vi fælles om det diakonale arbejde og kan inspirere hinanden. Else Lausen. Jeg repræsenterer Nr. Bjert Sogn og har været bestyrelsesmedlem siden Kolding Provstis Menighedspleje startede. Det har altid været helt naturligt for mig at hjælpe, hvor der var behov. Det var derfor ikke tilfældigt, at diakonien blev et af mine interesseområder, da jeg tidligere var medlem af menighedsrådet. Jeg er nu koordinator for besøgstjenesten i Nr. Bjert. Gennem bestyrelsesarbejdet kommer jeg i kontakt med mange mennesker med samme interesse og bliver herved inspireret til nye tiltag til gavn for vores sogn. Bjørn Laursen. Jeg er menighedsrådsmedlem og formand for diakoniudvalget i Vamdrup Sogn. Da jeg stoppede som faldskærmsudspringer efter 35 år, skulle der ske noget nyt, og det blev diakonien. Jeg er frivillig på det lokale plejehjem og ugentlig besøgsven sammen med Christian på 3 år. Jeg føler stor glæde ved, hvad jeg kan gøre for andre. Derfor sagde jeg ja tak, da jeg blev spurgt, om jeg ville sidde i bestyrelsen for Kolding Provstis Menighedspleje. Jeg er med for at hjælpe og for at se, om jeg kan gøre en forskel. Nu har du mødt alle i bestyrelsen. 7 engagerede og kloge mennesker fra 7 forskellige sogne i Kolding Provsti. Hvis du skulle have lyst til en dag at blive en af dem, så hører vi gerne fra dig. Bestyrelsen mangler nemlig en ekstra suppleant. Er du interesseret, kontakt koordinator Hanne R. McCollin på hrm@km.dk. Efteruddannelse på Aarhus Universitet Som koordinator og projektmedarbejder i Kolding Provsti bruger jeg de kompetencer, jeg har med mig fra tidligere jobs og uddannelser. Det er både udfordrende og spændende, men når det kommer til teologi, er det også for lidt. Derfor har jeg fået lov til at bruge hver onsdag i efteråret på Aarhus Universitet. Her følger jeg kurset i bibelsk eksegese på kandidatuddannelsen i diakoni. Selve faget er lidt nørdet, for vi bakser med oversættelser fra græsk og en sværm af metoder. Men stille og roligt arbejder vi os ned i teksterne og bliver klogere. Selvom jeg kun tager et enkelt fag, arbejder jeg godt sammen med de studerende på fuld tid. Vi er lige blevet færdige med diakoni i ny testamente. Nu går vi i gang med gammel testamente, og til slut skal vi til eksamen.

Kursus for par i kirken Simon Peters Kirke tilbyder som noget nyt kursus for par. Kurset er for alle, der gerne vil gøre noget aktivt for at værne om og udvikle deres parforhold. Det foregår over 4 kursusaftner her i efteråret, og der er ikke tale om gruppeterapi. I stedet veksler holdundervisningen med det enkelte pars samtaleøvelser, så man kun taler om sit eget parforhold med sin egen partner. Men hvorfor skal der tilbydes parkursus? Det er der en god grund til, for undersøgelser viser, at vores parforhold er noget af det, der betyder mest for vores trivsel. Forelskelsen kom måske af sig selv, men kærligheden og det gode, slidstærke parforhold, der skaber trivsel, er et livslangt projekt. Mange oplever, at parforholdet ikke altid er nemt at få til at fungere. Forskning viser, at vores tilfredshed med parforholdet ofte daler over tid. Særligt når vi får børn, kan parforholdet blive klemt. Et modtræk kan være at gøre noget nyt sammen. Eksempelvis tage på parkursus med hinanden og hente viden, støtte og ny inspiration. Lige nu er første hold i gang, og der er tilmeldt 6 par. De yngste er i tyverne, men har kendt hinanden i 5 år, mens de ældste par har været gift i omkring 40 år. To af parrene har været igennem skilsmisse og er derfor bevidste om at værne om deres ægteskab. På kursusaftenerne holder kursuslederne korte oplæg, viser videoer og laver rollespil, så deltagerne inspireres til de efterfølgende øvelser og parsamtaler. Samtidigt bliver der hygget om parrene med efterårsdekorationer, levende lys, velkomstdrinks og kaffebakker i pausen med lækre hjemmebagte konditorkager. Det skal helst føles lidt som at tage på date med hinanden, udtaler én af de dedikerede frivillige. PREP parkursus Kurset i Simon Peters Hus er et PREP parkursus i, hvad der hæmmer og fremmer et godt parforhold. Det er baseret på forskning fra universitetet i Denver, USA, og parkurset har dokumenteret god effekt. Kurserne er udviklet uafhængigt af politiske og religiøse interesser og udbydes i mange lande. PREP kan frit oversættes til Praktiske Redskaber til et Engageret Parforhold. Det er sognepræst Birgitte Molin og hendes mand psykolog og sexolog Keld Molin, der er kursusledere. Begge er certificerede PREP-kursusledere og drømmer om at gøre kurser for par til en fast del af folkekirkens tilbud. Birgitte udtaler: Det er livsbekræftende at opleve, at par i alle aldre har lyst til at sætte fokus på deres parforhold for at optimere deres daglige trivsel mest mulig. Det gavner ikke bare dem, men hele familien.

Folkekirkens Feriehjælp rykker Alle 6 deltagende familier i Folkekirkens Feriehjælp er glade og taknemmelige for at komme på ferie med deres børn, og halvdelen mener, at det rykker deres verden i en positiv retning. Ferien til Faaborg Feriecenter i uge 27 er gået rigtigt godt. Der har været masser af gode oplevelser, godt fællesskab på tværs af familierne og næsten ingen problemer. Hverken hospital, falck eller politi har været involveret, og alle familier deltog hele ugen. Kort sagt en vellykket ferie. Når Folkekirkens Feriehjælp overhovedet eksisterer, når Arbejdsmarkedets Feriefond velvilligt donerer projektpenge år efter år, og når frivillige rejseledere bruger en uge af deres ferie, så sker det med en forventning om, at projektet gør en forskel for deltagerne. Men det kan være svært at vurdere hvilken forskel, og derfor gennemføres evalueringer. Således også i år hvor koordinatoren den sidste dag på ferien gik rundt med spørgeskema på pc og interviewede deltagerne for at taste deres svar ind. Interviewene fulgte et fast skema, men affødte alligevel nogle fine samtaler om ferien, som overraskede. Alle interviewede føler, at de får et afbræk fra hverdagen og nye oplevelser med deres familie. Men der udover giver halvdelen af de voksne i familierne udtryk for, at ferien rykker deres verden i en positiv retning. Den giver dem mod på mere social kontakt, og en enkelt voksen overvejer endda at engagere sig i frivilligt socialt arbejde. Det må man kalde et godt resultat, ikke bare for ferieprojektet, men også for familiernes fremtid. Deres tak sendes hermed videre til de 5 sogne, der i år har betalt til projektet, og alle andre sogne i provstiet opfordres til at holde øje med potentielle feriefamilier i deres menigheder. Yderligere information om Folkekirkens Feriehjælp fås hos koordinatoren for Kolding Provstis Menighedspleje, som kan træffes på hrm@km.dk.

Venner på tværs Venner på tværs er samarbejdet mellem de forskellige besøgs- og vennetjenester i Kolding. Deltagerne er Kolding Kommune med projekterne 60+ FRISK og Navigator, Ældresagen, Røde Kors, Kolding Selvhjælp og Kolding Provstis Menighedspleje. Vennetjenesterne hjælper hinanden med at dække behovet for hjælp og nogle gange også med at aktivere de frivillige, der melder sig. Desuden mødes repræsentanter fra vennetjenesterne et par gange om året for diskutere, hvad vi i fællesskab kan gøre for at støtte arbejdet. Det er nu resulteret i to fælles foldere. Titlen på de to foldere med vennetjenesternes samlede tilbud er også Venner på tværs. De er umiddelbart ens, men ser man efter, er den ene Til dig, der har brug for hjælp/støtte, mens den anden er Til dig, der har lyst til at gøre en forskel. I folderne kan man læse, hvad de forskellige besøgs- og vennetjenester i Kolding tilbyder, dels til den der ønsker hjælp, dels til den der gerne vil være frivillig. Kommunen deler folderne ud til de borgere, der viser interesse for vennetjenesterne, men det er også muligt at se den i kirker. Hvis du gerne vil have nogle foldere til jeres kirke eller sognehus, så kontakt hrm@km.dk. Tanken bag samarbejdet og folderne er, at vi vil det samme. Vi ønsker os alle et lokalområde, hvor vi hjælper hinanden, så ingen skal være ensomme. Det gør os til samarbejdspartnere i stedet for konkurrenter. Fællestræk ved snegl på husmur og arbejdet med sorg Det går langsomt, det går opad, men det går fremad. Man kan føle sig meget lille i en meget stor verden, og det kan være svært at finde vej. Der er mange forhindringer og bump på vejen. De er tunge at komme over, men de kan også være afsæt til næste lille skridt. Det går langsomt, det kræver tålmodighed, men det går fremad, det går.

Inspirationsmøde, fyraftensmøde og møderække for ansatte og frivillige i provstiets menighedsplejer Sæt kryds i kalenderen allerede nu, så du ikke går glip af spændende input! Dato, tid, pris Emne, web, sted Arrangør Tilmeld Mandag kl. 19.00-21.00 den 05.11.18 Forplejning 20 kr. Deltagerpris: 0 kr. Simon Peters Kirke og Dansk Kristelig Sygeplejeforening Onsdag kl. 17.00-21.00 den 14.11.18 Deltagerpris: 0 kr. Tirsdag kl. 16.00-19.30 den 04.12.18 Deltagerpris: 0 kr. Livgivende pauser er en møderække for alle interesserede. Den handler om at tage hånd om sig selv og sin sårbarhed i en fortravlet hverdag. Første gang taler sognepræst Lone Vesterdal om robusthed og sårbarhed. Læs mere på: http://simonpeterskirke.dk/nyheder/aktivit eter/livgivende-pauser/ Simon Peters Hus, Islandsvej 4, 6000 Kolding Fyraftensmøde for alle frivillige, tovholdere og ansatte. Emne: Mødet med det andet menneske. Alex Sabour viser sin video Jeg er dansk, og Malene Fenger Grøndahl taler om diakoni og mødet med den anden. Simon Peters Kirke, Islandsvej 12, 6000 Kolding Inspirationsmøde og julefrokost for frivillige, tovholdere og ansatte. Sognemedhjælper Ester Jørgensen inspirerer til, hvordan vi finder og beholder frivillige i kirkens arbejde. Kirkehuset, Kirkevejen 51, 6640 Lunderskov -invitation udsendes senere Diakoniudvalget og Udvalget for folkekirke og religionsmøde i Haderslev Stift Kolding Provstis Menighedspleje Senest den 01.11.18 til kontakt@dk s-forum.dk eller på tlf. 4044 5768 Senest den 07.11.18 på www.hader slevstift.dk/ tilmelding Senest den 26.11.18 til hrm@km.dk