STUDIEORDNING for Diplomuddannelsen i informationsteknologi under IT-Vest-samarbejdet

STUDIEORDNING for Diplomuddannelsen i informationsteknologi under IT-Vest-samarbejdet Revideret 16.05.2011

Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2. Uddannelsens formål 3. Uddannelsens varighed 4. Uddannelsens titel 5. Adgangskrav 6. Uddannelsens mål for læringsudbytte, struktur og indhold 6.1. Uddannelsens mål for læringsudbytte 6.2. Uddannelsens struktur og indhold 7. Afgangsprojekt 7.1. Læringsmål for afgangsprojektet 7.2. Udarbejdelse af afgangsprojekt 8. Uddannelsens pædagogiske tilrettelæggelse 8.1. Undervisnings- og arbejdsformer 8.2. Evaluering 9. Prøver og bedømmelse 10. Merit 11. Censorkorps 12. Studievejledning 13. Klager og dispensation 14. Overgangsordninger 15. Retsgrundlag

Bilag Bilag 1 Obligatoriske moduler (Ob) Oversigt og gennemgang af læringsmål, indhold og omfang af de obligatoriske moduler. Bilag 2 Valgfrie moduler inden for uddannelsens faglige område (Vf) Oversigt og gennemgang af læringsmål, indhold og omfang af de valgfrie moduler.

1. Indledning Diplomuddannelsen i informationsteknologi under IT-Vest-samarbejdet er en erhvervsrettet videregående uddannelse udbudt efter lov om erhvervsrettede grunduddannelse og videregående uddannelse (videreuddannelsessystemet) for voksne (VfV-loven) og efter bestemmelserne om tilrettelæggelse af deltidsuddannelser i lov om åben uddannelse (erhvervsrettet voksenuddannelse) m.v. Uddannelsen er omfattet af reglerne i Undervisningsministeriets bekendtgørelse om diplomuddannelser. Uddannelsen hører under fagområdet for It og Teknik i bekendtgørelse om diplomuddannelser. Studieordningen er udarbejdet i fællesskab af de institutioner, som er godkendt af Undervisningsministeriet til udbud af denne uddannelse. Studieordningen finder anvendelse for alle godkendte udbud af uddannelsen, og ændringer i studieordningen kan kun foretages i et samarbejde mellem de udbydende institutioner. Følgende uddannelsesinstitutioner er ved denne studieordnings ikrafttræden godkendt til udbud af Diplomuddannelsen i informationsteknologi: - Aarhus Universitet, Bachelorstudienævnet ved Science and Technology. Ved udarbejdelse af den fælles studieordning og væsentlige ændringer heraf tager institutionerne kontakt til aftagerne og øvrige interessenter samt indhenter en udtalelse fra censorformandskabet, jf. eksamensbekendtgørelsen. Studieordningen og væsentlige ændringer heraf træder i kraft ved et studieårs begyndelse og skal indeholde de fornødne overgangsordninger. Studieordningen har virkning fra 01.07.2011 2. Uddannelsens formål Formålet med diplomuddannelsen i informationsteknologi er at sikre den uddannede viden, færdigheder, og kompetencer på niveau for en diplomuddannelse inden for informationsteknologi. Uddannelsen er erhvervs-, professions- samt udviklingsbaseret hvilket indebærer at uddannelsen er baseret på ny viden om centrale tendenser inden for informationsteknologi, samt baseret på ny viden fra udviklingsarbejde og forskningsfelter inden for Softwarekonstruktion. Formålet ligger inden for fagområdets formål, som fastsat i bekendtgørelse om diplomuddannelser. 3. Uddannelses varighed Uddannelsen er normeret til 1 studenterårsværk. 1 studenterårsværk er en heltidsstuderendes arbejde i 1 år og svarer til 60 ECTS-point (European Credit Transfer System). ECTS-point er en talmæssig angivelse for den totale arbejdsbelastning, som gennemførelsen af en uddannelse eller et modul er normeret til. I studenterårsværket er indregnet arbejdsbelastningen ved alle former for uddannelsesaktiviteter, der knytter sig til uddannelsen eller modulet, herunder skemalagt undervisning, selvstudie, projektarbejde, udarbejdelse af skriftlige opgaver, øvelser og cases, samt eksaminer og andre bedømmelser. 1

4. Uddannelsens titel Uddannelsen giver den uddannede ret til at anvende betegnelsen Diplomuddannet i Informationsteknologi (DIT) og den engelske betegnelse er Diploma of Information Technology jf. diplombekendtgørelsens bilag 1. 5. Adgangskrav Adgang til optagelse på diplomuddannelsen i informationsteknologi eller enkelte moduler herfra er betinget af, at ansøgeren har gennemført en relevant adgangsgivende uddannelse mindst på niveau med en erhvervsakademiuddannelse eller en relevant videregående voksenuddannelse (VVU) samt at ansøger har mindst 2 års relevant erhvervserfaring efter gennemført adgangsgivende uddannelse. Institutionen kan optage ansøgere, der ikke har gennemført en relevant adgangsgivende uddannelse som ovenfor nævnt, men som ud fra en konkret vurdering skønnes at have uddannelsesmæssige forudsætninger, der kan sidestilles hermed. Institutionen optager endvidere ansøgere, der efter individuel kompetencevurdering i 15 a i lov om erhvervsrettet grunduddannelse og videregående uddannelse (videreuddannelsessystemet) for voksne har realkompetencer, der anerkendes som svarende til adgangsbetingelserne. Ansøger skal herudover have særlige faglige forudsætninger svarende til en uddannelse som datamatiker, datanom, akademiuddannelse i informationsteknologi, eller tilsvarende kvalifikationer. 6. Uddannelsens mål for læringsudbytte, struktur og indhold Uddannelsen kvalificerer til at løse informationsteknologiske problemstillinger, herunder anvendelse og vurdering af væsentlige informationsteknologiske metoder, teorier, teknikker og arbejdsformer, der knytter sig til udvikling og konstruktion af IT-systemer og software. Uddannelsen dækker følgende fagområder, der udgør uddannelsens kerneområder: 1) Programmering, herunder specielt objektorienteret programmering. 2) Distribuerede systemer med fokus på deres egenskaber og programmering. 3) Softwarearkitektur omfattende såvel klassiske arkitekturer som frameworks og design patterns. 4) Strukturering af information og data herunder databaser og database management. 5) Software test og verifikation. 6) Udviklingsmetoder med fokus på agile metoder. 7) Formelle modeller for programmering. 8) Endelige automater, regulære udtryk, logik og bevisteknikker. 9) Kontraktbaseret programmering. Uddannelsen omfatter derudover perspektiverende moduler, der skaber indsigt i udvalgte fagområder inden for udvikling og implementering af it. 2

6.1 Uddannelsens mål for læringsudbytte Målet er at den uddannede har viden om Programmering i et moderne objektorienteret sprog Teknikker til programmering af samtidige og distribuerede systemer Databaser Software test og verifikation Softwarearkitektur, specielt baseret på design patterns og frameworks Udviklingsmetoder Diskret matematik og formelle modeller for programmering Regulære udtryk og kontraktbaseret programmering Perspektivering til datalogiske discipliner, som for eksempel pervasive computing, XML teknologi, eller systematisk software test. Designe en softwarearkitektur ved hjælp af design patterns, og frameworks. Implementere en softwarearkitektur ved hjælp af test-drevne og agile metoder i et moderne objektorienteret programmeringssprog Validere pålideligheden af en implementation ved hjælp af systematiske test metoder Analysere, design, og implementere problemstillinger som vedrører distribution, databaser, og samtidige processer Forklare og udføre beviser for simple problemstillinger i diskret matematik Formulere kontrakter for algoritmer og klasser baseret på prædikatlogik Anvende bevisteknikker for regularitet og automater Indgå professionelt i moderne softwareudviklingsteams såvel som udvikler, arkitekt, og tester Kan analysere komplekse problemstillinger indenfor softwarekonstruktion på en systematisk, dækkende og koncis måde Erhverve sig ny viden om softwarekonstruktion og relaterede problemstillinger på en effektiv måde Kan formulere sig præcist og korrekt både skriftligt og mundtligt omkring informationsteknologi og softwarekonstruktionsmæssige problemstillinger 6.2 Uddannelsens struktur Uddannelsen består af obligatoriske moduler, valgfri moduler samt et afgangsprojekt, der afslutter uddannelsen. Uddannelsen er tilrettelagt med et normalforløb svarende til 6 semestre med en belastning på 10 ECTS på hvert semester. De tre første semestre (seks kvarterer) dækkes af seks obligatoriske moduler af 5 ECTS belastning. De tre sidste semestre dækkes af valgfrie moduler og et afgangsprojekt. 3

Obligatoriske moduler jf. bilag 1 Uddannelsens obligatoriske moduler, der er fælles for alle studerende, uanset uddannelsesretning, omfatter i alt 30 ECTS-point. For uddybning af læringsmål, indhold og omfang af de obligatoriske moduler henvises til bilag 1. Valgfrie moduler jf. bilag 2 Uddannelsen omfatter valgfrie moduler, der for den enkelte studerende skal udgøre i alt 15 ECTSpoint. For uddybning af læringsmål, indhold og omfang af de valgfrie moduler inden for uddannelsens faglige område henvises til bilag 2. Den studerende kan desuden vælge moduler uden for uddannelsens faglige område, dog højst 15 ECTS-point. Institutionen vejleder om valg af moduler uden for uddannelsens faglige område. De valgfrie moduler skal være understøttende i forhold til uddannelsens mål for læringsudbytte. Uddannelsesretning Uddannelsen har ikke uddannelsesretninger. Afgangsprojekt Afgangsprojektet på 15 ECTS-point afslutter uddannelsen. Afgangsprojektet skal dokumentere, at uddannelsens mål for læringsudbytte er opnået. Afgangsprojektets emne skal ligge inden for uddannelsens faglige område og formuleres, så eventuelle valgfag uden for uddannelsens faglige område inddrages. Institutionen godkender emnet. Forudsætningen for indstilling til prøve i afgangsprojektet er at den studerende har bestået moduler svarende til et omfang på 45 ECTS point. 7. Afgangsprojekt 7.1 Læringsmål for afgangsprojektet Målet er at den uddannede har viden om almindelige principper for videnskabelig metode anvende metoder og teorier til selvstændigt at afgrænse og behandle problemstillinger inden for informationsteknologi og softwarekonstruktion formulere sig præcist og korrekt både skriftligt og mundtligt omkring informationsteknologi og softwarekonstruktionsmæssige problemstillinger. 4

7.2 Udarbejdelse af afgangsprojekt Uddannelsens afgangsprojektstudie sker under vejledning. Ved starten på afgangsprojektstudiet aftales projektets titel samt tidspunkt for aflevering af afgangsprojektet. Med mindre andet er fastlagt, er det den studerendes ansvar at finde en vejleder, men den faglige koordinator for uddannelsen er naturligvis behjælpelig hermed. Afgangsprojektet kan tage udgangspunkt i problemstillinger, der er defineret i samarbejde mellem den studerende, vejlederen, og eksterne parter såsom virksomheder eller institutioner. 8. Uddannelsens pædagogiske tilrettelæggelse 8.1 Undervisnings- og arbejdsformer Undervisningen tilrettelægges som en kombination af seminarer og netstøttet undervisning. Typisk vil et enkeltfag indeholde tre seminarer af ca. syv timers varighed, hvor der veksles mellem forelæsninger, gruppearbejde om opgaver og diskussion. I projektfag vil der dog blive lagt mere vægt på den individuelle vejledning end på seminarer. I den netstøttede undervisning vil elektroniske medier blive anvendt i kommunikationen mellem undervisere og studerende, typisk i form af diskussionsforum, aflevering og tilbagemelding af opgaver, o.a. De fleste enkeltfag kræver at de studerende danner grupper af 2-4 personer som arbejder sammen omkring arbejdet med opgaver. De fleste enkeltfag har en række obligatoriske opgaver, som skal indleveres for at kunne gå til eksamen. 8.2 Evaluering Evaluering sker i henhold til Institutionens retningslinjer for dette. 9. Prøver og bedømmelse Uddannelsen består af et antal prøver. Hver prøve skal bestås for sig. Beståede prøver kan ikke tages om. Prøverne bedømmes enten med intern eller ekstern censur. Interne prøver bedømmes af eksaminator samt ingen eller flere interne censorer. Eksterne prøver bedømmes af eksaminator og en eller flere ministerielt beskikkede censorer. Ved prøverne anvendes karakterskala efter gældende regler. Bedømmelsen af skriftlige opgaver skal foreligge senest 8 uger efter aflevering. Skriftlige opgaver og praktiske produkter, som udarbejdes i gruppe, gøres til genstand for en individuel prøve, hvor det er den studerendes individuelle præstation, herunder individuelle dele af et gruppefremstillet produkt, der bedømmes efter 7-trins skalaen. En studerende kan højst tre gange indstille sig til den samme prøve. Institutionen kan ved dispensation tillade indstilling for fjerde gang, hvis særlige forhold gør sig gældende. Institutionen udsteder bevis for gennemført uddannelse. Til studerende, der forlader uddannelsen uden at have gennemført den, udsteder Institutionen bevis for beståede dele af uddannelsen. 5

10. Merit Institutionen kan godkende, at prøver bestået under andre videregående uddannelser kan erstatte prøver i uddannelserne beskrevet i studieordningen. Institutionen kan endvidere tillade individuelle ændringer i studieprogrammet, når dette ikke strider med uddannelsens målsætning eller bestemmelser fastsat i bekendtgørelsen for uddannelsen. 11. Censorkorps Diplomuddannelsen i informationsteknologi benytter det af Undervisningsministeriet godkendte censorkorps for fagområdet It og Teknik. 12. Studievejledning Diplomstuderende er omfattet af institutionens generelle studievejledning. 13. Klager og dispensation Samlet oversigt over uddannelsens moduler/prøver: Moduler Censur Vægtning Bedømmelse Formelle modeller for programmering Diskret matematik Intern 5 ECTS 7-skala Kontraktbaseret programmering Intern 5 ECTS 7-skala Regularitet og Automater Ekstern 5 ECTS 7-skala Programmering af store objektorienterede systemer Værktøjer og teknikker Intern 5 ECTS 7-skala Arkitektur, patterns og frameworks Intern 5 ECTS 7-skala Programmeringsprojekt Ekstern 5 ECTS 7-skala Valgfrie moduler a 5 eller 10 ects Intern Samlet 7-skala 15 ECTS Afgangsprojekt Ekstern 15 ECTS 7-skala Klager over prøver behandles efter reglerne i Bekendtgørelse om prøver og eksamen i erhvervsrettede uddannelser. Klager over øvrige forhold behandles efter reglerne i bekendtgørelse om diplomuddannelser. Klager over eksamensresultater indgives til dekanen. De studerende anbefales at kontakte en studievejleder inden indgivelse af en klage. En klage skal være skriftlig, præcis og begrundet. Klager over forhold reguleret af studieordningen indgives til studienævnet. Forudsætningen for at en klage umiddelbart kan behandles er, at den er skriftlig og begrundet. Alle klager indgives til institutionen senest 2 uger fra den dag afgørelsen er meddelt den studerende. 6

Institutionen kan dispensere fra de regler i studieordningen, der alene er fastsat af institutionen, når det er begrundet i særlige forhold. 14. Overgangsordninger Beståede uddannelseselementer fra den tidligere udgave af Diplom i informationsteknologi under itvest samarbejdet giver merit for de tilsvarende elementer på denne uddannelse. 15. Retsgrundlag Studieordningens retsgrundlag udgøres af: 1) Bekendtgørelse om diplomuddannelser 2) Bekendtgørelse af lov om erhvervsrettet grunduddannelse og videregående uddannelse (videreuddannelsessystemet) for voksne 3) Bekendtgørelse af lov om åben uddannelse (erhvervsrettet voksenuddannelse) m.v. 4) Bekendtgørelse om prøver og eksamen i erhvervsrettede uddannelser 5) Bekendtgørelse om karakterskala og anden bedømmelse 6) Bekendtgørelse om fleksible forløb inden for videregående uddannelse for voksne Retsgrundlaget kan læses på adressen www.retsinfo.dk 7

Bilag 1 Obligatoriske moduler Bilag 1 gennemgår læringsmål, indhold og omfang af de obligatoriske moduler. 1.1 Formelle modeller for programmering Tre af de obligatoriske moduler har formelle modeller for programmering som tema. Modul Ob1.1.1: Diskret matematik ECTS-point: 5 ECTS Indhold: Tal (elementær talteori, talsystemer, primtal, fibonacci tal, etc.) Konkrete funktioner (specielt logaritme- og eksponentialfunktioner) Matematiske strukturer (mængder, multimængder, sekvenser, funktioner, relationer, grafer) Propositionslogik (booleske værdier, operatorer, regneregler) Prædikatlogik (typede variabler, kvantorer, regneregler) Bevisførelse (induktion, modstrid, reduktion, etc.) Læringsmål: Målet er at den uddannede har viden om Tal Konkrete funktioner Matematiske strukturer Propositionslogik Prædikatlogik Bevisførelse definere den basale terminologi anvende begreber og teknikker på givne problemstillinger forklare beviser for simple problemstillinger referere den basale terminologi udføre beviser for simple problemstillinger Eksamensform: En mundtlig prøve. 8

Modul Ob1.1.2: Kontraktbaseret programmering ECTS-point: 5 ECTS Indhold: Målet med kurset er at den studerende lærer grundlaget for systematisk, kontraktbaseret konstruktion af programmer. Efter modulet vil den studerende i stand til at læse og skrive kontrakter i form af programudsagn og funktionelle specifikationer for metoder og klasser baseret på prædikatlogik, redegøre for sammenhængen mellem programudsagn og programkode samt gøre brug af løkke- og klasseinvarianter til systematisk udledning af kode i metoder og klasser. Kurset dækker følgende emner: Specifikationer vha. prædikatlogik Specifikation versus implementation Programudsagn ( assertions ) og gyldighed Sammenhæng mellem udsagn og kode Løkkeinvarianter (checkliste for løkker) Klasseinvarianter Systeminvarianter (UML m.m.) Praktisk programmering med udsagn (assert-mekanismer) Udsagn og test Læringsmål: Målet er at den uddannede har viden om Specifikationer vha. prædikatlogik Specifikation versus implementation Programudsagn og gyldighed Sammenhæng mellem udsagn og kode Løkkeinvarianter Klasseinvarianter Systeminvarianter definere den basale terminologi formulere kontrakter i form af programudsagn og funktionelle specifikationer for metoder og klasser baseret på prædikatlogik anvende løkke- og klasseinvarianter til systematisk udledning af kode i metoder og klasser forklare sammenhængen mellem programudsagn og programkode referere den basale terminologi skrive kontrakter i form af programudsagn og funktionelle specifikationer for metoder og klasser baseret på prædikatlogik vurdere sammenhængen mellem programudsagn og programkode 9

Forudsætning: Modulet forudsætter at kursisten har fulgt faget Diskret matematik. Eksamensform: En mundtlig prøve. Modul Ob1.1.3: Regularitet og automater ECTS-point: 5 ects Indhold: Kurset dækker følgende emner: endelige automater, regulære udtryk og regulære grammatikker egenskaber ved disse, bl.a. ækvivalens og begrænsninger relation til mere generelle beregningsmodeller som kontekst-fri grammatikker og Turingmaskiner bevisteknikker eksempler på praktiske anvendelser Læringsmål: Målet er at den uddannede har viden om endelige automater, regulære udtryk og regulære grammatikker egenskaber ved disse, bl.a. ækvivalens og begrænsninger relation til mere generelle beregningsmodeller som kontekst-fri grammatikker og Turingmaskiner bevisteknikker definere den basale terminologi (strenge, sprog, klasser af sprog, samt basale operationer på disse). beskrive basale abstrakte sprogformalismer (regulære udtryk, endelige automater, regulære grammatikker, kontekstfri grammatikker) - fra intuitivt niveau og konkrete eksempler til formel notation og generelle definitioner. beskrive egenskaber ved formalismerne, bl.a. ækvivalens, begrænsninger og beslutningsprocedurer forklare algoritmer, der oversætter mellem formalismerne eller afgør beslutningsproblemer - fra konkrete eksempler til generelle og formelle beskrivelser. 10

udføre algoritmer, der oversætter mellem formalismerne eller afgør beslutningsproblemer - fra konkrete eksempler til generelle og formelle beskrivelser. bevise og analysere egenskaber ved formalismerne (ved hjælp af konstruktive beviser og induktionsbeviser) - fra intuitivt niveau til formelle detaljer. Forudsætning: Modulet forudsætter at kursisten har fulgt faget Kontraktbaseret programmering. Eksamensform: En mundtlig prøve 1.2 Programmering af store objekt-orienterede systemer Tre af de obligatoriske moduler har programmering af store objekt-orienterede systemer som tema. Modul Ob1.2.1: Værktøjer og teknikker for store objekt-orienterede systemer ECTS-point: 5 ECTS Indhold: Kurset vil præsentere teori og begrebsdannelse inden for et antal områder, samt indeholde et større antal praktiske design og programmeringsopgaver som underbygning og illustration af teorien. Kurset vil dække emnerne (eksempler på underemner angivet i parentes): Grafiske notationer for objekt-orienterede programmer (UML, views). Sprogkonstruktioner (concurrency, genericity, pakker, undtagelseshåndtering) Teknikker (systematik test, test-dreven udvikling, versionskontrol, build-management, persistens i relationelle databaser, distribueret programmering) Værktøjsstøtte (integrerede udviklingsmiljøer, testomgivelser, versionsstyring, buildmanagement) Læringsmål: Målet er at den uddannede har viden om Grafiske notationer for objekt-orienterede programmer Sprogkonstruktioner Teknikker Værktøjsstøtte 11

beskrive objekt-orienterede systemer ved hjælp af UML og arkitekturviews beskrive og anvende avancerede sprogkonstruktioner til concurrency, undtagelseshåndtering, genericity, og distribueret programming definere og anvende databaser, relationel algebra samt query sprog (f.eks. SQL) på mindre problemstillinger beskrive og anvende værktøjer til håndtering af store objekt-orienterede programmer (f.eks. build-management, software konfigurationsstyring, test-management) og forklare deres virkemåde på givne problemstillinger definere og anvende systematisk test teknikker programmere avancerede sprogkonstruktioner til concurrency, undtagelseshåndtering, genericity, og distribueret programming Eksamensform: En mundtlig prøve. Modul Ob1.2.2: Arkitektur, patterns og framework ECTS-point: 5 ECTS Indhold: Kurset vil præsentere teori og begrebsdannelse inden for et antal områder, samt indeholde et større antal praktiske design og programmeringsopgaver som underbygning og illustration af teorien. Kurset vil dække emnerne: Responsibility-driven design og variabilitetshåndtering Principper for fleksibel og genanvendelig software Software kvalitet, metrikker og måleteknikker Design og arkitektur mønstre/patterns Frameworks Test-dreven udvikling Læringsmål: Målet er at den uddannede har viden om Responsibility-driven design og variabilitetshåndtering Principper for fleksibel og genanvendelig software Software kvalitet, metrikker og måleteknikker Design og arkitektur mønstre/patterns Frameworks Test-dreven udvikling 12

beskrive softwarearkitektur beskrive og klassificere kvalitetsattributter for softwarearkitektur anvende teknikker til variabilitetshåndtering på en konkret problemstilling beskrive gængse design patterns beskrive frameworks forklare og anvende patterns for test-dreven udvikling anvende værktøjer til dokumentation og styring af store systemer såsom UML, Ant og JUnit anvende Java eller et andet moderne objekt-orienteret sprog analysere og sammenligne parametrisk, polymorph, og kompositionel design programmere teknikker til variabilitetshåndtering på en konkret problemstilling implementere gængse design patterns konstruere frameworks evaluere patterns for test-dreven udvikling diskutere og perspektivere de enkelte kursusemner til hinanden Forudsætning: Modulet forudsætter at kursisten har fulgt faget Værktøjer og teknikker for store objekt-orienterede systemer. Eksamensform: En mundtlig prøve. Modul Ob1.2.3: Programmeringsprojekt i store objekt-orienterede systemer ECTS-point: 5 ECTS Indhold: Projektet formuleres som en central, bunden, opgave samt krav om en eller flere udvidelser som vælges af kursisten. Projektet vil tage udgangspunkt i et antal centrale problemstillinger: Objektorienteret design og designdokumentation Fleksibilitet gennem brug af variabilitetshåndtering, design- og arkitektur patterns Anvendelse og konstruktion af frameworks. Systematisk test og test-dreven udvikling Værktøjsstøtte, build-management, versionskontrol. 13

Desuden vil kursisten kunne inddrage et eller flere andre aspekter i projektet, såsom relationelle databaser, distribution og concurrency, o.a. Læringsmål: Målet er at den uddannede har viden om centrale problemstillinger inden for: Objektorienteret design og designdokumentation Fleksibilitet gennem brug af variabilitetshåndtering, design- og arkitektur patterns Anvendelse og konstruktion af frameworks Systematisk test og test-dreven udvikling Værktøjsstøtte, build-management, versionskontrol anvende begreber, teknikker og praktiske metoder til programmering af store objektorienterede problemer til at analysere, designe, og implementere en pålidelig og fleksibel løsning for en given problemstilling af større kompleksitet beskrive og dokumentere løsning og analyser klart og utvetydigt på skrift evaluere og diskutere teknikkers, metoders, og fundamentale begrebers styrker og svagheder i den konkrete sammenhæng. Forudsætning: Modulet forudsætter at kursisten har fulgt faget Arkitektur, patterns og frameworks Eksamensform: Et skriftligt projekt. 14

Bilag 2 Valgfrie moduler inden for uddannelsens faglige område Bilag 2 gennemgår læringsmål, indhold og omfang af valgfrie moduler. Modul Vf1: Introduktion til it-sikkerhed ECTS-point: 5 ECTS. Indhold: Fagpakken behandler it-sikkerhed ud fra et teknisk perspektiv, dvs. beskriver teknikker til sikring af Fortrolighed Integritet Tilgængelighed Disse egenskaber vil blive betragtet ud fra tre vinkler: trusler mod dem, fx spoofing, uautoriseret adgang, buffer overflows, osv.; strategier for beskyttelse mod disse trusler, dvs. sikkerhedspolitikker, som fx den der benyttes af Java; og mekanismer til implementering af sikkerhedspolitikker, som fx kryptografi, adgangskontrol, firewalls osv. Der vil være fokus på mekanismer baseret på kryptografi og disses anvendelse, herunder fx public-key kryptografi, SSL, VPN, digitale signaturer, trådsløs sikkerhed. Læringsmål: Målet er at den uddannede har viden om centrale begreber og problemstillinger inden for it-sikkerhed i relation til udvikling af software, samt værktøjer til at analysere it-sikkerhedsproblemer og løsninger beherske og anvende centrale sikkerhedsrelaterede begreber til udvikling og vurdering af konkrete løsninger abstrahere fra konkrete problemstillinger til mere generelle sikkerhedsmæssige begreber og løsninger. Eksamensform: Mundtlig, intern prøve med censur. Bedømmelse: 7-trins-skalaen. Der vil være et antal obligatoriske opgaver som skal være afleveret for at kunne tilmelde sig eksamen. 15

Modul Vf2: XML-teknologi ECTS-point: 5 ECTS Indhold: Faget dækker centrale XML-teknologier, som for eksempel: XML notation XML Schema XPath XSLT XQuery DOM/JDOM Læringsmål: Målet er at den uddannede har viden om Centrale XML-teknologier beskrive formål og relationer mellem de centrale XML teknologier anvende XML og de relaterede teknologier til at repræsentere, beskrive og transformere semistruktureret data evaluere styrker og svagheder ved relaterede teknologier og vælge de mest velegnede til et konkret projekt Eksamensform: 90 minutters multiple choice prøve uden forberedelse. Intern prøve med censur. Bedømmelse: 7- trins-skalaen. Aflevering af et mindre antal programmeringsopgaver er en forudsætning for, at den studerende kan gå til eksamen. Modul Vf3: Pålidelig software ECTS-point: 5 ECTS Indhold: Faget dækker centrale emner indenfor Begrebsapparat for kvalitet og pålidelighed Systematisk test Testtyper og relation til udviklingsprocesser Debugging som videnskabelig proces Værktøjer til test og debugging 16

Læringsmål: Målet er at den uddannede har viden om metoder, teknikker, værktøjer og begrebsapparatet indenfor emnet softwarepålidelighed og softwarekvalitet beskrive fundamentale begreber og teknikker til at sikre software pålidelighed, herunder specielt software test og debugging processer anvende pålidelighedsteknikker og værktøjer på mindre, konkrete, problemstillinger i et moderne objekt-orienteret programmeringssprog. analysere konkret kildekode i et moderne objekt-orienteret programmeringssprog med henblik på at evaluere pålidelighed sammenligne og evaluere begreber, værktøjer, og teknikkers anvendelighed på konkrete problemstillinger af moderat kompleksitet sammenligne og evaluere forskellige formuleringer af fundamentale begreber og definitioner, f.eks. fra forskellige forfattere eller standarder højne pålideligheden på konkrete software og kodenære problemstillinger af moderat størrelse. Eksamensform: Mundtlig prøve med intern censur. Bedømmelse: 7-trins-skala. Aflevering af et mindre antal konkrete opgaver er forudsætning for at den studerende kan gå til eksamen. Modul Vf4: Grundlæggende softwarearkitektur ECTS-point: 5 ECTS Indhold: Faget indeholder væsentlige og fundamentale resultater inden for forskning og praksis i emnet softwarearkitektur. Hovedemner er: Begrebsapparat o Definitioner o Standarder. Arkitekturbeskrivelse o Strukturer, -views og -viewpoints o Klassifikationer, relationer til praksis og andre emner o Dokumentation. Arkitekturdesign og udvikling o Kvalitetsattributter. Definitioner og metrikker o Kvalitetstaktikker og operationalisering/opnåelse af disse kvaliteter 17

o Stilarter og mønstre Case studies og best practice o Produktlinjearkitekturer og frameworks o Komponent- teknologier, kompositionel komponent-baseret software udvikling. Læringsmål: Målet er at den uddannede har viden om centrale begreber inden for softwarearkitektur, herunder: Begrebsapparat Arkitekturbeskrivelse Arkitekturdesign og udvikling Case studies og best practice beskrive fundamentale begreber og definitioner inden for softwarearkitektur analysere eksisterende software systemer og specifikationer ud fra softwarearkitektur terminologi analysere konkret kildekode og taktikker og vurdere konsekvenser for arkitektur kvaliteter sammenligne og evaluere begreber og teknikkers anvendelighed på konkrete problemstillinger, eksempelvis arkitekturdokumentation og kildekodefragmenter, af moderat kompleksitet sammenligne og evaluere forskellige formuleringer af fundamentale begreber og definitioner, f.eks. fra forskellige forfattere eller standarder dokumentere softwarearkitektur ved hjælp af views og grafisk notation designe arkitekturer af moderat kompleksitet som opfylder relevante kvalitetskriterier samt analysere arkitekturens egenskaber Eksamensform: Mundtlig prøve med intern censur. Bedømmelse: 7-trins-skala. Aflevering af et mindre antal konkrete opgaver er forudsætning for at den studerende kan gå til eksamen. Modul Vf5: Pervasive Computing ECTS-point: 5 ECTS Indhold: Faget indeholder: teoretisk viden om grundlæggende aspekter af pervasive computing: berigelse (eng: augmentation) af personer, genstande og omgivelser, digital/fysisk integration metodisk indsigt i design og evaluering af pervasive computing systemer 18

praktisk-konstruktiv viden om konstruktion af pervasive computing systemer Læringsmål: Målet er at den uddannede har viden om grundlæggende aspekter af pervasive computing: berigelse (eng: augmentation) af personer, genstande og omgivelser, digital/fysisk integration design og evaluering af pervasive computing systemer konstruktion af pervasive computing systemer beskrive grundlæggende aspekter af pervasive computing: berigelse (eng: augmentation) af personer, genstande og omgivelser, digital/fysisk integration klassificere grundlæggende aspekter af pervasive computing: berigelse (eng: augmentation) af personer, genstande og omgivelser, digital/fysisk integration diskutere og perspektivere metoder til design og evaluering af pervasive computing systemer konstruere elementer til pervasive computing systemer Eksamensform: Mundtlig prøve med intern censur. Bedømmelse: 7-trins-skala. Aflevering af et mindre antal konkrete opgaver er forudsætning for at den studerende kan gå til eksamen. 19