20 SIKKERHED ( RETTELSESBLAD) ULYKKESSTATISTIK Der er i årenes løb udarbejdet forskellige statistikker over kranulykker. I det følgende er nævnt de hyppigste årsager til havari og ulykker. (Kilde: Arbejdstilsynet) - Havarier og ulykker, fordi støttebenene ikke betjenes i overensstemmelse med fabrikantens anvisninger. - Klemning mellem byrde og lastbil, fordi kranføreren er forkert placeret. - Ulykker/væltninger på grund af manglende støttebensunderlag. - Ulykker på grund af manglende sikkerhedsudstyr (LMB og slange/rørbrudsventiler) - Ulykker på grund af overbelastning, og at sikkerhedsudstyret er sat ud af funktion. - Dårlig vedligeholdelse af kranen. - Ulykker på grund af forkert eller kassabelt anhugningsudstyr. - Ulykker og havarier ved løft af fastsiddende genstande. - Ulykker/væltninger ved samløft med flere kraner. - Ulykker ved personløft med kran på grund af forkert anvendt udstyr. - Havarier på grund af underdimensionerede kraner (klassificering, letlast middellast sværlast). I det følgende afsnit vil vi gennemgå de emner, der har særlig stor betydning for den personlige sikkerhed i forbindelse med kran- og anhugningsarbejde. PERSONLIG SIKKERHED Beskyttelseshjelm Arbejdstilsynets vejledning D.5.7 kræver, at der skal bruges hjelm i en række arbejdssituationer, blandt andet når der er fare for nedstyrtende genstande, eller når der er fare for at støde mod udragende genstande eller hængende og svingende byrder. Kran- og anhugningsarbejde er omfattet af dette krav. Beskyttelseshjelme skal være mærket fra fabrikken, og mærket ser således ud: Derudover kan der være andre mærkninger, som henviser til den institution, der har foretaget de nødvendige prøver, inden hjelmen er kommet på markedet. Efter den europæiske CEN-standard (EN 397) skal en almindelig beskyttelseshjelm beskytte mod faldende genstande og mod at blive gennemtrængt af spidse genstande. Endvidere skal hjelmen kunne beskytte mod en kortvarig udsættelse for en flamme. Herudover skal en eventuel hagerem løsne af sig selv, når remmen belastes over en vis værdi, dvs. hvis hjelmen eller remmen hænger fast i et eller andet.
38 KRANBETJENING ( RETTELSESBLAD) Parkeringsbremsen Inden opstilling bør føreren sikre sig, at bogien er sænket, og at parkeringsbremsen er aktiveret, da der ellers kan ske skade på støttebenene. Støtteben men ikke lastbilens vægt. I visse tilfælde kan det dog ikke undgås at løfte et enkelt hjul eller hjulpar fri, da lastbilen skal stå vandret. Underlaget skal være tilstrækkeligt solidt til at kunne optage støttebenstrykket og samtidig være skridsikkert, således at køretøjet med håndbremsen trukket ikke flytter sig, når kranen arbejder. Kranens støtteben skal altid betjenes i henhold til fabrikantens anvisninger. Nyere kraner skal være forsynet med stabilitetsovervågning, hvilket automatisk begrænser kranens løfteevne eller arbejdsområde, hvis ikke støttebensbommene er skudt ud i største spændvidde, inden støttebenene køres ned. På ældre kraner er det altid et krav, at støttebensbommene skydes helt ud, inden støttebenene køres ned, med mindre fabrikanten har anvist andet. Eventuelle opsvingbare støtteben bringes i støttestilling og låses. Når støttebenene skydes ud, bør de altid være inden for synsvidde, dvs. man kører benene ud i den side, man står i. På den måde undgår man at skyde benene ind i noget, som man ikke har været opmærksom på. Støttebenene skal køres så langt ned, at de optager en del af vægten fra lastbilen. Det er forkert at hæve lastbilen, så hjulene ikke længere optager en del af vægten fra køretøjet, da kranens støtteben ofte vil være dimensioneret til at holde til lastmomentet, Husk at placere trykfordelende underlag under støttebenene. Det er ligeledes vigtigt, at køretøjet står så vandret som muligt. Nogle kraner har et maksimalt antal grader både i side- og længderetningen, som lastbilen må hælde under arbejdet med kranen. Overskrides dette antal grader, standser kranen, og den kan først betjenes igen, når opstillingen er korrekt. Udpakning af kran Udpakning af kranen bør foregå efter retningslinjerne i instruktionsbogen og leverandørens anvisninger i øvrigt. Kranarbejde Inden arbejdet påbegyndes, skal kranføreren sikre sig, at arbejdet kan udføres risikofrit, og at han har frit udsyn over arbejdsområdet og kranen. Er dette ikke muligt, bør man få en kvalificeret person til at dirigere ved hjælp af tegngivning eller andet. Herudover skal man sikre sig, at personer, Forkert Rigtigt
( RETTELSESBLAD) OPSTILLING 49 Kendt pladestørrelse Ukendt pladestørrelse Byrdens vægt 1.500 Byrdens vægt 1.500 Bilens vægt 12.000 Bilens vægt 12.000 Trykpladens størrelse 40 x 40 cm Tilladt tryk 3 pr. cm 2 Støttebenstryk Det størst opnåelige støttebenstryk udregnes på følgende måde: Bilens faktiske totalvægt og byrdens vægt lægges sammen, og resultatet divideres med pladens areal (antal kvadratcentimeter). Resultatet af denne udregning er det antal, der trykkes med pr. kvadratcentimeter. Eksempel Bilens faktiske totalvægt 12.000 Byrdens vægt 1.500 Vægt i alt 13.500 Trykpladens størrelse: 40 cm x 40 cm = 1.600 cm 2 Bilens faktiske totalvægt og byrdens vægt lægges sammen, og resultatet divideres med det antal, som underlaget er beregnet til at bære pr. kvadratcentimeter. Resultatet bliver det areal, som støttebenspladerne skal være for ikke at beskadige underlaget. Pladernes størrelse findes ved at tage kvadratroden af arealet. Eksempel Bilens faktiske totalvægt 12.000 Byrdens vægt 1.500 Vægt i alt 13.500 Vægt i alt 13.500 : 3 tilladt tryk = 4.500 cm 2 Trykpladens areal: 4.500 cm 2 Maksimalt opnåeligt tryk = 13.500 : 1.600 cm 2 = 8,44 /cm 2 Trykpladens størrelse: kllll 4500 cm 2 = 67,08 cm x 67,08 cm Selv om den samlede vægt af byrde og kranbil under et løft normalt vil være fordelt på flere støttepunkter i et eller andet forhold, vil stort set hele vægten i visse situationer hvile på et enkelt støttepunkt. Derfor beregner man støttebenstryk og understøtningspladen ud fra et enkelt støttepunkt.
50 OPSTILLING ( RETTELSESBLAD) OPGAVER 2,8 ton 15 ton 1. Kendt pladestørrelse Trykpladens størrelse: 50 cm x 50 cm = cm 2 Bilens faktiske totalvægt: Byrdens vægt: Vægt i alt: Vægt i alt = /cm 2 Trykpladens areal cm 2
( RETTELSESBLAD) OPSTILLING 51 1,7 ton Maks. 6 pr. kvadratcentimeter 22,5 ton 2. Ukendt pladestørrelse Bilens faktiske totalvægt: Byrdens vægt: Vægt i alt: Vægt i alt = : tilladt tryk pr. cm 2 = cm 2 Hver støttebensplade skal måle: kllllllllll cm 2 = cm x cm
52 OPSTILLING ( RETTELSESBLAD) Tyngdepunktshøjde Vindens kraft Kranføreren har indflydelse på tyngdepunktshøjden. Byrden bør aldrig løftes højere, end forholdene kræver. Krankonstruktion Kranføreren skal tage hensyn til kranens konstruktion og opbygning, når opstilling og kranarbejde udføres. Nyere kraner skal være forsynet med stabilitetsovervågning, hvilket automatisk begrænser kranens løfteevne eller arbejdsområde, ligesom visse kraner er opbygget, så de har begrænsninger i løfteevnen i bestemte arbejdsområder. Det er almindeligt, at større kraner, der er monteret bag førerhuset, har en nedsat løfteevne, når de belastes foran de forreste støtteben. Især ved arbejde med høje kraner og byrder med stor flade udsættes lastbil og kran for store påvirkninger. Ved høje vindhastigheder skal kranføreren undersøge, om kranarbejdet kan udføres sikkerhedsmæssigt forsvarligt. Til hjælp kan kranføreren anvende forskellige vindskalaer og vindmålere. Det er kranførerens ansvar, at arbejdet udføres sundheds- og sikkerhedsmæssigt forsvarligt. Dynamiske påvirkninger Kranarbejde bør foregå uden pludselige bevægelser eller standsninger, da begge dele kan forårsage kraftige, dynamiske påvirkninger af anhugningsgrej, kran og lastbil samt forårsage sammenpresning af underlaget med væltning til følge. Ved hurtig svingning kan centrifugalkraften påvirke stabiliteten. Byrden vil svinge længere ud end beregnet og dermed øge kipmomentet. Dette kan medføre, at lastbilen vælter. 2 ton 8 ton 2ton