Øko-pølsemand fornyr sin branche

Medlemsmagasin for Økologisk Landsforening / nr. 11 sommer 2010 mennesker, mad og miljø Øko-pølsemand fornyr sin branche VM-holdet scorer på økologisk brændstof Opskrifter: Sommerfrokost med familien Marie på 6 år fik lov til at gå amok i økologisk vaniljeis: TEST BLEV TIL FEST

Ja til GMO-fri marker AF Paul Holmbeck, direktør i Økologisk Landsforening leder Det er ikke længere et spørgsmål om ja eller nej. Det var mantraet i september sidste år, da daværende fødevareminister Eva Kjer Hansen offentliggjorde sin vidensyntese om GMO-afgrøder på en konference. Én gang for alle skulle den overbevise skeptikere om, at GMO er vejen til bedre miljø, bedre økonomi og mindre sult i verden. Talsmænd for Dansk Industri, Landbrug & Fødevarer, en stribe af gen-tek-virksomheder og ministeren selv gentog mantraet igen og igen. Men gentagelse gør ikke en påstand sand. Vidensyntesen havde ingen overbevisende dokumentation for, at GMO giver højere udbytter, mindre brug af sprøjtemidler eller mindre sult i verden. Og i spørgsmålet om sundhed, kunne man endda læse gang på gang, at der mangler forskning om de sundhedsmæssige konsekvenser af GMO. Ministerens slutspurt blev startskuddet for foreningens fornyede arbejde med GMO. Og blot tre måneder efter, at generalforsamlingen i marts valgte GMO som strategisk indsatsområde, har vi mediernes interesse og politikernes støtte. Et stort dokumentationsarbejde og mange møder med Folketingets Fødevareudvalg og -ordførere har ført til vedtagelse af en GMO-udtalelse i Folketinget. Den opfylder flere af vores mål. Danmark skal bl.a. have en ny GMO-lov, der skal beskytte landmænd og forbrugernes ret til at fravælge GMO. Folketinget kræver også, at GMO-producenter skal udlevere såsæd til fri forskning i sundhedsog natureffekter. Vi har nemlig dokumenteret, at Monsanto og andre firmaer begrænser forskerne i frit at se GMO-afgrøder efter i sømmene og publicere deres resultater. GMO-afgrøder godkendes på baggrund af data fra GMO-firmaer selv. Det går ikke. Folketinget pålægger også regeringen om at arbejde for et forslag om, at de enkelte EU-medlemslande må sige nej til de GMO-afgrøder, EU godkender. Den nye fødevareminister Henrik Høegh håber på, at Danmark vil godkende nogle GMO-afgrøder og fravælge andre. Men vi opfordrer ham og hele landbruget til at se en unik chance for at brande sig på GMO-fri kvalitetsfødevarer. For er der overhovedet økonomiske fordele i at dyrke GMO-afgrøder? Vi mener, at landbruget kan høste større gevinster, og en enorm goodwill, ved at vælge GMOfri markdrift i Danmark. Kvalitetsbevidste forbrugere herhjemme og i udlandet - netop de forbrugere danske landmænd kan leve af at producere til - ønsker ikke GMO-mad. Vi er i fuld sving med en kampagne rettet mod alle landmænd, og en forbrugerkampagne følger. På okologi.dk kan landmænd markere, at de ikke vil dyrke GMO-afgrøder, og det hele kommer op på et google-kort. En del økologer er i dialog med deres naboer, og alle, der kender en, der driver landbrug, kan opfordre dem til at give deres holdning til kende. Via græsrodsalliancen med andre danske landmænd vil vi sende et stærkt signal til landbrugets top og politikerne: Tænk Jer godt om! REDAKTION: Ansv. Redaktør: Paul Holmbeck, ph@okologi.dk. Redaktør: Peter Nordholm Andersen, pna@okologi.dk. SKRIBENTER UD OVER REDAKTØREN: Anne Faigh Rydell (praktikant), pna@okologi.dk, Tommy Heisz, tommyheisz@gmail.com. Marie Gribel, mg@okologi.dk. FOTOGRAFER: Helene Bagger (forside), www.baggerfoto.dk. Peter Nordholm Andersen, pna@okologi.dk. Andreas Mikkel Hansen, www.andreasmikkel.dk. Sif Meincke, www.sifmeincke.dk. Søren Skarby, www.skarby.cc. Columbus Leth, www.columbusleth.dk. Andreas Wiking, www.wikingfoto.dk. Uggi Kaldan, kaldan.dk. LAYOUT: Rikke Thorsen, rikke.thorsen@datagraf.dk. TRYK: Datagraf (har EMAS-certifikat), www.datagraf.dk. Papiret i dette magasin er svanemærket. Oplag: 15.000 stk. ANNONCER: DG Media (tlf.: 70 27 11 55): Nana Buttenschøn, 33 70 76 71/30 94 67 04 samt Nana.b@dgmedia.dk. UDGIVER: Økologisk Landsforening. MEDLEMSKAB/ABONNEMENT: Økologisk Landsforening, Silkeborgvej 260, 8230 Åbyhøj, tlf.: 87 32 27 00. Medlemskab: 325 kr. pr. år. Abonnement: 350 kr. pr. år. Kan betales via www.okologi.dk. NÆSTE NUMMER: Økologisk nr. 12 udkommer 11. oktober 2010. Bestillingsfrist for annoncer: 13. september 2010. som- 3

indhold Zummmmmende sommer: Is-test, nye hottere, urteguide og familie-frokost 38 32 6 Test blev til fest Vores børnepanel smag te på masser af økologisk vaniljeis, og humøret røg højt, højt op. 14 Gammel hund på nye ben Kig ind hos Claus Christensen, der har givet pølsevognsbranchen en økologisk makeover. Jagt skovens guld Urteekspert Søren Espersen: Seks smagskonger, du nemt finder i naturen. Saml familien til sommerfrokosten Dugfriske opskrifter fra Sonja Bock og Tina Scheftelowitz nye kogebog Suveræn sommer. 6 Børnetest af økologisk vaniljeis 12 Nyt & noter nye fødevarer og bøger 14 Øko-pølsemand: Gammel hund på nye ben 20 Grøn guide til Berlin, Stockholm og New York 22 Furesø Golfklub: Miljøvenlig kamp mod golfbanens ukrudt 24 Baggrund: Golfklubber bruger for mange og ulovlige pesticider 26 Portræt af æbleguruen Mette Meldgård 30 Økologisk undersøger: Hvornår må man bruge ordet økologisk? 32 Reportage: Sørens samler på naturens skatte 34 Seks urter, du selv kan samle 36 VM-holdet spiller på økologisk brændstof 38 Opskrifter og tips til din sommerfrokost med familien 42 Grøn guide til dit køkken - fem bæredygtige produkter 44 En rejse med stort udbytte: gensyn med Mugisha fra Uganda 47 Økologisk har vundet international journalistpris 48 Foreningens sider: Se bl.a. billeder af glade køer på Øko-dag. 50 5 hurtige til fødevareminister Henrik Høegh 22 Spil med miljøet Furesø Golfklub vil ikke sprøjte mod ukrudt, men branchen bruger stadig for mange pesticider. 14 Grøn i hele køkkenet Guide: Få et køkken med alt fra miljøvenlige stegepander til el-besparende køleskabe.

børnetest af vaniljeis Tekst: Peter Nordholm Andersen foto: Helene Bagger Et børnepanel smagte på seks forskellige vaniljeis på økologiske råvarer. Læs her, hvordan testen udviklede sig fra seriøs smagning til løssluppen leg. Få også børnenes dom over isen. 6 økologisk / sommer 2010

Jeg prøver nogle gange at snige mig ned til fryseren for Økologisk børnepanel: Hvilken is kan du bedst li? at finde is. - Christian Da den første isklat rammer tallerkenerne foran Ditte, Josephine, Marie og Christian griber de straks til deres våben skeerne. Det har bestemt ikke været svært at motivere dem til at løse opgaven: Test smagen af seks forskellige økologiske vaniljeis. Ikke desto mindre går de til arbejdet med stor alvor. I stilhed smager de grundigt på isen og ser frem foran sig med en prøvende mine, mens fuglene i haven synger omkring dem. Vaniljeisen fra Änglamark får voksen-kommentarer som den er dejlig cremet og den ligger godt i munden med på vejen ned i maven. Inden smagningen har børnene som de nu skal også fortalt, at de godt er klar over, at is ikke er sundt, og at det langtfra er hver aften, at der er is på bordet derhjemme. - Jeg prøver nogle gange at snige mig ned til fryseren for at finde is, røber Christian. Han påstår dog, at de små, hemmelige togter endnu ikke har båret iskold frugt. Hvor hænger vaniljen? Koncentrationen om smagsopgaven dirrer stadig i luften, da den næste nedfrosne råvare plumper ned på børnenes tallerkener. Josephine har smagt vaniljeisen fra Hansen Is før. Hun synes, at den smager af lidt mere end den første is, de smagte. Børnene synes også, at den smager mere af fløde. Da de får at vide, at isen er tilsat vanilje fra Madagaskar, sender det deres associationer mod tegnefilmen af samme navn. De fortæller, at filmen handler om nogle dyr, der skal sejle i en færge. Ditte oplyser også, at der blandt andet er en zebra, der gerne vil hjem igen. De forbinder slet ikke ordet med vaniljeisen. Josephine og Christians mor om deres isforbrug: Hvis de selv skulle bestemme, så vil de gerne spise is hver dag, men mit gæt er, at de om sommeren spiser is 2-3 gange om ugen. De hyggede sig i øvrigt godt med Marie og Ditte og har spurgt, hvornår de skal lege sammen igen. Josephine: 5 år Christian: 9 år Vaniljeis, fordi det smager Is med karamel. 9. klasse på og lugter godt. min skole har lige haft sidste skoledag, så der fik jeg smagt en masse karameller, og de smager dejligt. Marie: 6 år Ditte: 9 år Jordbæris, fordi det kan jeg Nougatis. Jeg kan især godt sådan godt li. li de der klumpedimser i isen. Marie og Dittes mor om deres isforbrug: Når det er varmt, vil de gerne have pindeis hver dag, men det får de nu ikke. De får vel to pindeis om ugen i sommermånederne. Literis får de stort set kun til fødselsdage, og når vi er på besøg hos bedsteforældre, altså 15 gange om året højt sat. sommer 2010 / økologisk 7

børnetest af vaniljeis Josephine og Marie kendte ikke hinanden før testen, men havde det sjovt sammen. For fotografiets skyld er der lagt nogle vaniljestænger på bordet. Josephine peger på de sorte, rynkede stænger og spørger: - Hænger de så på træerne nede på Madagaskar, de skruer der? Birkesaft og crème brullé Da Christian kigger ned til isen i emballagen fra den tredje frosne deltager, minder den gullighvide is ham meget om crème brullé. Det er vaniljeisen fra Skarø. - Er der pebermynte i den, spørger Josephine og konstaterer, at isen er lidt stærk på tungen. Christian synes, at den er lidt bitter til sidst i smagen. Ditte mener også, at den har lidt pebermynte over sig, og at det stærke ikke er stikkende stærkt. Marie synes, at den smager dårligere end de andre, hun har smagt. - Den er lidt god, siger Marie. Børnene får at vide, at isen bl.a. er tilsat birkesaft, hvilket virker som en slags smagsforstærker. Men de har godt nok noget svært ved at se for sig, hvordan saften fra et træ kan havne i en is. Smag før emballage Fotografen er begyndt at hive en eller to af testpanelets deltagere skiftevis til side, fordi sollyset i den til formålet lånte have så småt svinder. For billedets skyld forsynes ungerne med vafler fyldt med is, som de guffer løs af. Det er derfor kun Ditte og Christian, der smager på fjerde deltager - vaniljeisen fra Polar Is. Selve emballagen har naive tegninger på sig, der måske kunne appellere til børn? Da de får spørgsmålet, om de ville gå efter den i supermarkedet på grund af udseendet, viser det sig, at de ikke er lige sådan at lokke - selv ikke med en farvestrålende emballage. - Den ligner godt nok en børneis, men jeg tjekker ikke, hvor flot en is er pakket ind. Har jeg smagt den før, og den smager godt, så går jeg efter den. Den her is har jeg dog får fået hos farmor og farfar, så emballagen får mig til at tænke på noget rart, fortæller Ditte. Sukkerindholdet i børnene stiger. Sådan cirka omvendt proportionalt med deres koncentration. Og det samme, hvad den delvist medsmagende journalist angår. Christian synes, at Polar-isen er god, og at den har en meget anderledes konsistens. Alligevel giver han den fire iskugler i karakter og understreger, at det giver han alle seks is, han smager. Det er bare sådan et princip. Imens piller han med fingerspidserne vanilje ud af vaniljestængerne på bordet. Josephines mor fortæller, at Josephine bedst kan lide at spise isen, som den er. Ved siden af isen er hun vild med at spise fra en skål med sommerens bær. Det kan for eksempel være jord-, hind- og blåbær. Josephines mor prøver godt nok at få hende til at spise bærene marinerede i honning og balsamico, men Josephine er nu engang vildest med rå, friske bær. 8 økologisk / sommer 2010

SE testen på side 10-11 Solen går ned over en af de langsomt smeltende deltagere i testen. Vaniljeis med ekstra vanilje Christian reagerer promte, da han smager på testens næstsidste deltager. Vaniljeisen fra De Fire Istider. Den smager MEGET mere af vanilje end de andre, småråber han. Det er der nu en helt objektiv grund til. Det meste af vaniljen på hans fingre fra vaniljestangen har han sirligt placeret oven på sin test-portion. Josephine og Marie er vendt tilbage til bordet fra deres foto-session. De to har grint og grint og grint, og et spirende venindeskab gror hurtigere end resterne af de to pigers test-opmærksomhed. Sukkerchok! Da Christian smager på testens sidste vaniljeis fra Vebbestrup siger han, at han først falder i søvn klokken tre i nat, men at han helt sikkert skal sprøjte vand på sin far inden han overhovedet kommer så langt. - Du er sukkerfri, råber Josephine til journalisten, kigger over på Marie og fniser i lang tid sammen med hende. Journalisten sidder dog alt andet end sukkerfri, men lammet med blodsukkerprocenter i den røde zone. Og i øvrigt med en ret stor klat smeltende is på næsen. Josephine og Christians mor, der har fulgt seancen fra et hjørne af haven, har næppe kunnet undgå at høre, at stemningen ved test-bordet er i overhalingsbanen. Hun kommer den sukkerchokede journalist til undsætning og spørger, hvilken is børnene så syntes bedst om. Christian tænker sig om et kort øjeblik: - Jeg ku bedst li den med egetræssaft! sommer 2010 / økologisk 9

børnetest af vaniljeis BØRNENES DOM Økologisk bad hver af børnene give hver is fra 0 til seks iskugler. Vi regnede derefter gennemsnittet ud. Her får du deres vurdering i den rækkefølge, de smagte på isen. TEST VINDER Änglamark vaniljeflødeis. Købt i Kvickly for 35,95 kr. for 1 liter. 4,75 iskugler Hansens flødeis med Madagaskarvanilje. Købt i Kvickly for 45,95 kr. for 750 ml. Literpris: 61,26 kr. 4,25 iskugler Økologisk vaniljeflødeis fra Skarø købt i Jordens Frugter/Århus til 15 kr. for 100 ml. Literpris: 150 kr. 4 iskugler 10 økologisk / sommer 2010

** Maries bud (3 iskugler) må tolkes som et gæt, da Marie ikke kunne spise mere is, men blot sad med et sagligt smil på læberne. * Josephine og Marie havde travlt med at spise isvafler et andet sted. Økologisk vaniljeflødeis fra Polar Is. Købt i Kvickly til 26 kr. for 1 liter. 4,5 iskugler* De fire Istiders vaniljeis købt i Jordens Frugter/Århus til 60 kr. for 750 ml. Literpris: 80 kr. 4 iskugler** ** Maries bud (3 iskugler) må tolkes som et gæt, da Marie ikke kunne spise mere is, men blot sad med et sagligt smil på læberne. Vaniljeis fra Vebbestrup købt i Netto til 32,95 kr. for 1 liter. 4 iskugler** sommer 2010 / økologisk 11

nyt & noter Grønt kort over Århus Fyr op under din forbrænding økologisk Ama Ama har sendt en ny spiller ind på økologiens banehalvdel. Den er fremstillet på økologisk raps- og solsikkeolie. Rapsolie er ifølge Ama en god vegetabilsk kilde til Omega 3- og solsikkeolie til Omega 6-fedtsyrer. Vejledende pris: 16,95 kr. Du kan bl.a. få den i Føtex. Projektet Go Green Århus har skabt et fysisk, vandtæt kort til pungen, lommen eller tasken. På Århus-kortet kan du se, hvor de mest bæredygtige butikker og forretninger er placeret. Grønne oaser og grønne legepladser er også plottet ind. Tanken er at inspirere dig til at bruge Århus på en miljøvenlig måde. Gad lige vide om en eller anden i hovedstaden skulle få den samme gode idé og udsende et Go Green København? Tjek kortet på gogreenaarhus.dk. Politikens Forlag har samlet 100 opskrifter, der kan sætte din forbrænding i vejret. Bogen hedder Genialt køkken, og kok Martin Haugaard Zielke står bag den. Vejledende pris for bogens 223 s. er 250 kr., men tjek gerne www. bogpriser.dk for en billigere pris. Fejl i mælketest I Økologisk nr. 10 bragte vi en blindtest af seks økologiske minimælk. Smagsdommerne kunne give fra nul til seks Ø-mærker. Desværre røg det sjette Ø-mærke ud under layoutet af magasinet. Derfor fremstår det som om, at flere af mælkeprodukterne har fået topkarakter med fem Ø- mærker. Økologisk beklager fejlen. Miks din egen müsli Så er der godt nyt til dig, som er vild med knasende sprød müsli på morgenbordet. Firmaet DinMusli.dk har lanceret en hjemmeside, hvor du selv mikser og matcher din egen øko-müsli. Du kan bl.a. vælge mellem tørrede frugter, speltlager, ristede nødder og kerner. Gå selv på opdagelse og få müslien leveret til din hoveddør via www.dinmusli.dk. 12 økologisk / sommer 2010

nye hottere Økologisk pølsemand rusker op i en gammel dansk tradition: 100 procent økologi. Mindre kan ikke gøre det for Claus Christensen, der satser på at revolutionere pølsevognsbranchen. Fra sin pølsevogn ved Rundetårn tilbyder han blandt andet hotdogs i fuldkornsbrød med rodfrugtmos ved siden af. Claus Christensen står her bogstaveligt talt bag døp: den økologiske pølsevogn på Købmagergade midt i København. Når man kommer slentrende ned ad Købmagergade i det indre København og passerer Rundetårn, er der en stor risiko for, at man bliver fristet. Her passerer man nemlig en pølsevogn. Og hvem kan ikke genkende den pirrende fornemmelse i næseborene, når duften af stegte pølser breder sig ud foran en? Mange kender fristelsen, men de fleste er også i stand til at bekæmpe den. For vi ved jo godt, at den mad, der langes over disken ved foderbrættet, som pølsevognen også kaldes, ikke er særlig god for os. Det lugter af alt for mange E-numre, hvidt brød og tomme kalorier. Men sådan behøver det ikke at være, mener pølsemand Claus Christensen. Første gang han tænkte sådan, var da han som studerende på Suhrs Seminarium på vej hjem fra en fredagsbar kastede sig over en hotter med det hele. Jeg læste sundhed og ernæring, og jeg havde længe interesseret mig for, om man ikke kunne lave nogle sundere varianter af fastfood. Jeg kan huske, at jeg stod der og kiggede på den der hotdog og tænkte, at det må kunne gøres bedre. Det er efterhånden en del år siden, Claus Christensen fik ideen. Da han var færdiguddannet, gik han længe og formede på sit koncept. Og jo mere han tænkte over ideen, jo mere troede han på den. Og da han endelig præsenterede den for Københavns Kommune, var de klar til at bakke op, så den økologiske pølsevogn kunne åbne i november sidste år. Det skal være 100 procent Det ville være synd at kalde Claus Christensen for en kompromisernes mand. For ikke nok med, at han besluttede sig for at lave en pølsevogn, der solgte bedre hotdogs. De skulle også være økologiske. Og han nøjes ikke, som mange andre spisesteder, med at sigte efter, at råvarerne skal være overvejende økologiske. Det skal være 100 procent, og det er også lykkedes mig at opnå det. Fødevarestyrelsen har spurgt, om ikke jeg skal have spisemærket i guld, der viser at jeg er 90-100 procent økologisk. Men det vil jeg ikke, for det fortæller jo ikke sandheden. Her er der hverken 80 eller 90, men 100 procent. Alt er økologisk. Derfor bruger jeg det røde ø-mærke, og Fødevarestyrelsen har kontrolleret og godkendt mit varelager. Men hvis jeg skal bruge teksten "statskontrolleret økologisk" ved siden af mærket, skal der føres yderligere kontrol, som er meget besværlig og bureaukratisk. Det har jeg alt for travlt til i min forretning. 14 økologisk / sommer 2010

Tekst Tommy Heisz FOTO Sif meincke Fortid og nutid mødes ved Rundetårn. Og måske også fremtid? Den Økologiske Pølsevogn skubber i hvert fald til en træt branche. sommer 2010 / økologisk 15

nye hottere Xxxxxxxxx En øko-dog, tak! Det har rigtig mange sagt, siden Claus Christensen parkerede sit lille madtempel lige neden for Rundetårn. Og med god grund: I foråret kårede Politikens I Byen-læsere vognen til årets spisested. De ristede løg i Den Økologiske Pølsevogn bliver lavet af en kok, derfor er de dejligt ukurante i størrelserne, og du kan nemt se, hvad de kommer af. Du kunne jo godt læne dig op ad Ø-mærket ved fx at sige 90 procent økologi. Hvorfor er det så vigtigt for dig, at det er 100 procent? Ja, men jeg tror bare, at det forstyrrer budskabet. En del af mine kunder er lidt skeptiske over for alt det der med økologi, og så tror jeg ikke, det holder at skulle stå og bortforklare alle undtagelserne. Mit koncept skal være gennemført. Men du kunne jo sagtens lave både bedre og sundere hotdogs, uden at de nødvendigvis behøver være økologiske. Hvorfor er netop økologi så vigtig? Det er nok min egen ideologi, der spiller ind. For mig handler det om at gøre det, som er mest Københavns Kommune er begejstret for Den Økologiske Pølsevogn, og man vil gerne have andre pølsemænd til at følge det gode eksempel. Derfor er Claus Christensen blevet bedt om at holde et foredrag for alle de andre pølsemænd i byen om, hvordan man kan drive pølsevogn på en alternativ måde. bæredygtigt for både verden og os selv. Jo mere man ved om, hvad sprøjtegifte og pesticider gør ved både miljøet og vores sundhed, jo mere tænker man på økologi som den eneste rigtige løsning. Gennem min uddannelse har jeg jo lært rigtig meget om de ting, så det falder mig helt naturligt at tænke økologisk. Ristede løg, der ligner løg I en pølsevogn skal kunderne et langt stykke hed ad vejen kunne få det, de plejer at bestille. Altså hotdogs og pølser med brød og tilbehør. Det kan man også hos Den Økologiske Pølsemand. Men her er pølserne lavet af økologisk gris, og brødene af langtidshævet dej med fuldkornsmel og hørfrø. Og naturligvis er agurkesalat, ketchup, sennep og remoulade også økologisk. Men ud over klassikerne prøver Claus Christensen også at udfordre pølsespiserne lidt. Blandt andet med krydrede oksepølser og rodfrugtmos af kartoffel og pastinak. Og når man skal slukke tørsten, står den på øko-cocio eller økologiske sodavand. Netop fordi Claus Christensen hele tiden har været urokkelig på økologien, var opstartsfasen særlig svær. Hvor pølsemænd typisk får langt de fleste varer fra den samme grossist, har han været tvunget til at håndplukke sine hos alle mulige forskellige leverandører: Jeg vil ikke kun have, at det skal være økologisk, det skal også være sundere, og så skal det smage bedre end det, man ellers kan få. Og med nogle af tingene har det været svært at opdrive noget, der kunne leve op til alle de krav. Især de ristede løg var noget af en udfordring. De kunne nemlig slet ikke fås økologiske til at starte med. I efteråret fandt jeg så en hollandsk leverandør, og nu har jeg fundet ud af, at jeg kan aftage så mange løg, at jeg faktisk kan få en kok til at stå og lave dem kun til mig. Det koster lidt mere, men så får jeg altså også bare nogle rigtig flotte løg. De bliver meget ukurante i størrelserne nogle meget lange, nogle helt runde. De ligner rent faktisk løg, hvor andre ristede løg mere ligner et morgenmadsprodukt. Prisvindende pølsevogn Det har nærmest været én lang succeshistorie, siden Claus Christensen første gang slog skodderne op og langede en øko-dog over disken. Og kulminationen kom i foråret, da læserne af Politikens I Byen med overvældende flertal kårede pølsevognen ved Rundetårn til årets spisested blandt de fire nominerede spisesteder. Kunderne strømmer til, og det har været en stor hjælp for Claus Christensen, at kommunen har tildelt ham en lukrativ plads lige ved Rundetårn. Men ambitionerne rækker til mere end én pølsevogn. Han har allerede investeret i vogn nummer to, som han kan tage rundt til arrangementer med. Og på længere sigt vil han også gerne have pølsevogne andre steder i København. Og det er ikke kun medierne, men også kunderne, der har taget godt imod det nye koncept. Ifølge Claus Christensen er det nogle ret forskellige typer, der finder vej til pølsevognen: Der kommer selvfølgelig de økologisk interesserede, som har hørt om pølsevognen. Men 16 økologisk / sommer 2010

Øko-pølser til din grill Claus Christensen tror på pølsevognens fremtid. Men kun, hvis branchen kan diske op med noget, der er bedre end i dag. Du behøver ikke bevæge dig til Rundetårn for at få en økologisk oplevelse. Supermarkederne har et pænt udbud af pølser, der er klar til at komme over grillens glødende kul. der kommer endnu flere, som bare har lyst til en pølse, og først når de står her finder ud af, at det hele er økologisk. De bliver først lidt overraskede, når de ser, at en hotdog koster 34 kroner, hvilket vel er 40-50 % dyrere end andre steder. Men når de så har spist den, synes de, prisen er rimelig. De siger, at det smager bedre, og de kan også mærke, at det mætter bedre. Pølsevognen overlever Fra tid til anden hører man profetier om, at pølsevognen er på vej væk, fordi shawarma-barer og andre fastfood-tilbud tager over. Fremtidsforskere taler om en horisont på 10-15 år, hvorefter det vil være vanskeligt at finde en pølsevogne i bybilledet. Claus Christensen håber med sit projekt at have givet kunstigt åndedræt til den danske pølsevogn: Jeg tror, det ligger dybt i den danske kultur, at vi lige skal have en pølse en gang imellem. Men det er klart, at når det er så usundt, som det er mange steder, så er det på vej ud. Jeg vil gerne vise, at man sagtens kan gentænke pølsevognen, så den kommer til at svare til den tid, vi lever i. Claus Christensen tror, at der vil komme færre pølsevogne, men dem, der er tilbage, kan komme til at køre rigtig godt. Pølsevognens rolle kommer til at ændre sig. Det bliver ikke længere det der foderbræt, hvor håndværkere lige kommer forbi for at få stillet sulten. Det går mere over i at være en lejlighedsbestemt begivenhed, fx når hele familien er ude for at shoppe en lørdag formiddag. Derfor er man også nødt til at diske op med noget, der er bedre end det, man ser i de fleste pølsevogne i dag. Krydrede oksepølser Grillpølser fra Hanegal, der er lavet af oksekød og har en krydret smag af bl.a. paprika, muskatnød, ingefær og chili. Pølserne er allergivenlige, da de er uden gluten, mælk og æg. Fås i fx Kvickly til 39,95 kr. for pk. med 300 g. Frankfurter til grill Økologiske frankfurter-pølser lige til at smide på panden eller grillen. Pølserne er lavet af svinekød blandet med krydderier, økologisk ærtemel og salt. Den vejledende pris er 37,95 kr. for en pakke med 300-400 g. Unghaner på pølse Grillpølser fra Gråsten Slagteri, der er lavet af unghanekød. Kan købes via specialforretninger, slagtere og gårdbutikker. Tjek også onlineshop på www. unghanen.dk. Den vejledende pris er 69,95 kr. for pakken med 400-450 g. sommer 2010 / økologisk 17

storbyguide NEW YORK Tekst: Tommy Heisz Foto: istockphoto.com Storbyferie med god samvittighed Den perfekte storby ferie byder på en blanding af gastronomi, kultur og shopping. Men hvor skal rejsen gå hen, hvis det også skal være grønt og miljøbevidst? Her har du tre bud på en bæredygtig storbyferie. New York har altid været kendt for at være en af de mest progressive byer i USA. Og selv om det næppe kan påstås at være særlig grønt at flyve tværs over Atlanten for at komme på ferie, så er der en del ting, der kan være med til at opveje det, når du først er der. Hvor skal du bo? 70 Park Avenue Hotel vægter miljøet højt. En af de allerstørste miljøsyndere på hoteller er den vanvittige cirkulation af håndklæder. Derfor har dette hotel valgt at udvikle et håndklædeprogram, der sørger for at holde antallet af brugte og vaskede håndklæder nede på et minimum. Overnatning er dyrt i New York, og priserne på dette hotel begynder da også ved omtrent 1500 kroner per nat. Du kan dog nå den helt modsatte ende af prisskalaen ved at finde frem til en gratis sofa hos lokale gennem www.couchsurfing.org. Hvordan kommer du rundt? Subwayen er en klassiker i New York en af de få amerikanske byer, der har stolte traditioner inden for offentlig transport. Hvis du vil længere væk end det centrale New York, kan du få brug for en bil, men så findes der heldigvis mere bæredygtige løsninger. Fx hos Ozocar, der udlejer hybridbiler med en kombination af el og benzin. > 70parkave.com > ozocar.com Hvad skal du lave? Byens bæredygtige udvalg af mad er enormt. Prøv for eksempel det omfattende Whole Foods Market i den sydlige del af Union Square, hvor du både kan shoppe bæredygtige råvarer og købe et færdigt måltid i cafeen. Prøv også restauranten Gustorganics, der kan friste dig med gourmetmad, der er blevet til på 100 procent økologi. I øvrigt kan det anbefales at købe bogen Big Green Apple af Ben Jervey. Den rummer masser af grønne tips til oplevelser i byen. > gustorganics.com > greenapple.northeaststandard.com 20 økologisk / sommer 2010

STOCKHOLM BERLIN Stockholm er EU s officielle Green City i år. Og Sveriges hovedstad er da også et oplagt mål for en bæredygtig storbyferie. Allerede når du bestiller rejsen, kan du gøre miljøet den første tjeneste: Vælg tog frem for fly. Det tager omkring fem timer fra København, og mens Sydsveriges grønne skovlandskaber suser forbi dig, kan du med god samvittighed forberede dig på dit ophold i hovedstaden. > ec.europa.eu/environment/europeangreencapital find info og links om Stockholm under Award Winner 2010 Hvor skal du bo? Et både centralt og grønt valg er Nordic Sea Hotel. Fra omkring 500 danske kroner pr. nat kan du booke dig ind på dette svanemærkede hotel. Hotellet vasker selv alt sengetøj for at spare transporten og for at sikre, at det bliver gjort på en miljørigtig måde, og i restauranten er langt de fleste råvarer fra lokale producenter. > nordicseahotel.se Hvordan kommer jeg rundt? Til smutturene rundt omkring i Stockholm kan det anbefales at bruge en af de pedaldrevne taxier, en såkaldt Ecocab. Der er tale om et overdækket køretøj, lidt i stil med de rickshaws, der kører i København, men med komforten noget mere i højsædet. > ecocab.se Hvad skal jeg lave? Byens centrum er spækket med bæredygtige butikker. På hjemmesiden Asfaltblomman.se får du det gyldne overblik over dem alle. Her kan du klikke dig ind på et kort, hvor alle den svenske hovedstads grønne og miljøprogressive butikker er markeret. Og så skal du selvfølgelig ud at spise. Du kan kombinere den udsøgte gastronomi a la Michelin-restauranter med det bæredygtige. Blandt andet på Mistral, der praktiserer eksperimenterende madlavning med økologiske og biodynamiske råvarer. > asfaltblommen.se > mistral.nu Berlinerne er fremme i skoene, og byen er kendt for at være rolig og cool måske fordi biltrafikken ikke er særlig tung? Mange berlinere bruger selv offentlig transport eller cykler, og kun miljøvenlige biler med et såkaldt green badge får lov at køre rundt i centrum. Derfor kan det centrale Berlin opleves som lidt af et grønt åndehul. Hvor skal du bo? Midt i Berlin, lige mellem Brandenburger Tor og Gendarmenmarkt, kan du bo på et tjekket designerhotel med en grøn profil. proartehotellet, der er en del af hotelkæden Maritim, var i 2007 det første i Berlin til at blive økologi-certificeret. Her kan du overnatte fra cirka 800 kr. og opefter, og der serveres økologiske måltider. > maritime.de søg på proarte Hvordan kommer du rundt? Der er masser af steder, hvor du kan leje cykler i Berlin. Du kan også tage en ført rundtur på jernhesten, så du både får motion og viden om byen på én gang. Det mest afslappende er dog at tage U-bahn og/eller S-bahn, der med hundredvis af stationer kan bumle dig rundt i det tyske storbysmiljø med mange grønne alleér. > bbbike.de samt berlinonbike.de > bvg.de Hvad skal du lave? Berlin er et godt spot for genbrugs-shopping. Ikke mindst ved Mauerpark finder du bunker af møbler, tøj og cykler med en fortid. Ved Kreuzberg på det tyrkiske loppemarked finder du også et væld af køkkenudstyr, billeder, dingenoter og meget andet. Og når du nu opholder dig i Kreuzberg, hvor du er gået amok på det tyrkiske marked og trænger til at puste lidt ud, kan du passende sætte dig på restauranten Foodorama i Bergmanstrasse. Her får du økologiske varianter af klassiske, tyske retter som wienerscnitzel og lammekotelet. Læg også gerne vejen forbi det økologiske supermarked på Skalitzer Straße 127. Det er med i Bio Company-kæden, der har 15 filialer i Berlin. Alle med skarpt fokus på økologi. > berlininfo.com > foodorama.de > biocompany.de 21

golf på giftfrit græs Tekst: Marie Gribel Vorum foto: istockphoto.com Miljøvenlig kamp mod golfbanens I Furesø Golfklub har de skiftet sprøjten ud med nye græstyper, håndlugning og stærekasser i kampen mod ukrudt og svampe angreb på banen. Men det er en stor udfordring at holde ukrudtet nede uden brug af kemi. Vi valgte helt at udfase brugen af pesticider, da kommunen for fem år siden vedtog et forbud mod pesticidbrug. Samtidig kunne vi se, at udviklingen kun går en vej mod mindre kemi og vi er selvfølgelig også interesserede i at belaste miljøet mindst muligt, siger Thomas Pihl, chefgreenkeeper i Furesø Golfklub. En entusiastisk golfspiller slår et godt slag. Tror han. Da han kommer hen til bolden, ligger den midt i område, hvor der er meget ukrudt i græsset. Pokkers. Det gør næste slag sværere. Sådan en situation er ikke utænkelig en søndag eftermiddag i Furesø Golfklub. Her og på alle andre golfbaner er et godt græstæppe uden svampe, ukrudt og bare jordpletter afgørende for et godt spil golf. Plejen af golfbaner handler først og fremmest om at fastholde en god spillekvalitet, og her er ukrudt en central udfordring, fordi det kan gøre banerne ujævne og tåler mindre slid end græs. Hvis golfbolden lander, hvor der er ukrudt eller bare pletter, er det sværere at spille bolden. Ujævnheder kan også få bolden til at skifte retning, fx når man putter på green en, er det sværere at styre slaget. Derfor har de danske golfklubber i årevis brugt masser af pesticider. Men i Furesø Golfklub tog de allerede for 10 år siden de første skridt i en mere miljøvenlig retning. Tvinges til at tænke kreativt Da Furesø Golfklub for 10 år siden begyndte sin lange vandring mod et bedre miljø var første milepæl at lægge om til andre græssorter, som bedre tåler svampeangreb og kræver mindre gødning og vand. Det er et godt udgangspunkt for at skabe en mere miljøvenlig golfbane. Siden har kommunens forbud mod kemikalier ændret tankegangen hos Thomas Pihl og hans medarbejdere. Vi må i langt højere grad tænke kreativt og være proaktive. Vi tænker meget i pleje- Thomas Pihl vil som greenkeeper i Furesø Golfklub gå langt for at IKKE at hive giftsprøjterne frem. 22 økologisk / sommer 2010