SORGPLAN FOR SJÆLSØSKOLEN

SORGPLAN FOR SJÆLSØSKOLEN

Indholdet er beskrevet i følgende punkter: o Forord s. 3 o Når en elev mister et nærtstående familiemedlem (far/mor/søskende) s. 4 o Når skolen mister en elev s. 6 o Når skolen mister en ansat s. 9 o Tekstskabeloner til breve: s. 10 - når elev mister nærtstående familiemedlem s. 11 - når skolen mister en elev s. 12 - når klasse mister lærer s. 13 - når klasse mister lærer s. 14 o Forslag til dagsorden til forældremøde når klassen har mistet en elev s. 15 o Sorgreaktioner s. 16 o Børns forskellige opfattelser af døden s. 17 o Forslag til litteratur s. 19 Planen deles ud til samtlige medarbejdere og Skolebestyrelsen. HUSK nye. Planen revideres hvert andet år. 2

Forord Hvert år mister over 4000 børn i Danmark deres far eller mor på grund af et dødsfald. Disse børn har behov for voksen hjælp til at bearbejde sorgen. Da det er hos vore nærmeste vi kan hente den bedste støtte, har skolen et stort ansvar, da skolen og institutionerne fylder en stor del af barnets hverdag. Sammen må vi medvirke til at hjælpe børnene der på den ene eller anden måde rammes af sorg i livet. Børn og unge, der oplever langvarig, livstruende sygdom eller tabet af en far, mor eller søskende, har langt fra altid mulighed for at finde den hjælp, de har behov for inden for hjemmets fire vægge. Tiden med langvarig sygdom og død er voldsomt belastende for den eller de efterladte forældre, og meget ofte formår de ikke at dele deres sorg og fortvivlelse med deres børn. Børnene efterlades ofte med deres egne fantasier. I disse tilfælde har børnene i meget høj grad brug for fællesskabet med andre, ansvarlige voksne end far og mor. Bl.a. de voksne de omgås i skolen, på fritidshjemmet, i institutionen osv. Det er en stor misforståelse at tro, at børn kan beskyttes for følelsen af sorg ved, at vi skjuler vore egne følelser for dem. Den eneste beskyttelse børnene har i disse situationer, er netop fællesskabet med deres klassekammerater, lærere og pædagoger. Forudsætningen for at såvel lærere som klassekammerater i skolen tør tale ærligt og åbent om problemerne med den sorgramte, er, at man overordnet på skolen har forholdt sig til denne og lignende problematikker. Når man sammen forholder sig til problemstillingerne og efterfølgende forpligter hinanden til at handle, har man de bedste forudsætninger for, at det direkte implicerede barn undgår at blive mødt med en mur af tavshed. I stedet bliver vedkommende set, hørt og forstået på et tidspunkt, hvor omgivelsernes medvirken er dem helt afgørende forudsætning for, at barnet kommer igennem sorgen som et helt menneske. Det er vigtigt, at man i teamet får talt om, om der er nogen der ikke magter at være den primære hjælp for en elev der har mistet eller for en klasse der har mistet en klassekammerat (hvis man eksempelvis selv har mistet kort forinden, og ikke har færdigarbejdet denne sorg). Denne sorgplan skal opfattes som et beredskab, der kan bruges ved krisesituationer som: Når et barn mister et nærtstående familiemedlem Når skolen mister en elev Når skolen mister en ansat 3

Når en elev mister et nærtstående familiemedlem (far/mor/søskende) Den person der først får meddelelsen, må drage omsorg for at følgende personer får besked: Klasselærer(e) Ledelse og sekretærer SFO-ledelse, SFO-kontaktpædagog eller vagthavende i SFO 1. del: Klasselærer orienterer teamet De berørte klasser orienteres af klasselæreren (de yngste klasser tillige i samarbejde med SFO-pædagog). Dagen gøres evt. til en klasselærerdag. Overvej at være 2 voksne. Klassen/klasserne taler åbent om det at miste. Fortæl, hvis det er muligt, hvad der er sket. Forbered kammeraterne på at eleven kan være mere sårbar end ellers, og at der derfor bør vises ekstra omtanke. Snak om hvordan man møder det berørte barn når dette kommer tilbage. Breve/tegninger sendes til det berørte barn. Det er vigtigt at være opmærksom på klassens reaktion. Forældrene informeres om situationen i et brev, hvori de også opfordres til at tale med deres børn om det der sker/er sket. Skolens pjece om børns sorgreaktioner sendes med hjem. Sammen med sit team overvejer klasselæren: - besøg i hjemmet - deltagelse i begravelse lærer/klasse - besøge gravsted - hvordan eleven skal vende tilbage til klassen 2. del: Klasselærer kontakter hjemmet for at: - vise skolens deltagelse - høre hvilken rolle familien ønsker skolen skal have - planlægge elevens genoptagelse af skolegang Klassen taler igen om det at miste Klasselæreren tager hånd om det berørte barn - snak og lyt 4

Officiel bårebuket fra skolen og/eller klassen sender blomster med kort med elevernes navne - kontoret sørger herfor 3. del (opfølgning): Klasselæreren/SFO-medarbejderen er stadig opmærksomme og kan have samtaler med eleven. Det er vigtigt at eleven har én person på skolen/i SFO en at tale med om sin sorg. Vær en god lytter. Også lang tid efter dødsfaldet. Vær opmærksom på elevens sorgreaktion: o Nogle bearbejder hurtigt sorgen efter at dødsfaldet er blevet kendt. o Andre vil først få mærkbare reaktioner noget efter. o Børn sørger i klumper. o Skyldfølelse er et typisk udslag af sorgreaktioner hos børn og unge mennesker. Sker dødsfaldet i en ferie Klasselærer drøfter med forældrerådet om hvordan de andre forældre orienteres. Evt. etableres en telefonkæde. Det er vigtigt at forældrene kort fortæller børnene hvad der er sket inden de møder i skole. Det der er muligt af proceduren gennemføres efter skolestart. 5

Når skolen mister - en elev Den person der først får meddelelsen, må drage omsorg for at følgende personer får besked: Klasselærer(e) Ledelse og sekretærer 1. del: Skolens ledelse kontaktes/indhenter information Ledelsen kontakter SFO-ledelse hvis det er aktuelt Klasselæreren sørger for at teamet får besked Ledelsen informerer skolens medarbejdere om dødsfaldet ved dagens begyndelse (inkl. SFO-lederen) både mundtligt og skriftligt. Elevens klasse underrettes af klasselæreren, eller af en anden nær lærer/sfo-pædagog, som herefter sammen med skolepsykologen er i klassen resten af dagen, for at bearbejde det skete. Det er vigtigt at være to voksne. - man taler meget grundigt om hvad der er sket (rygter skal manes i jorden). - Man taler med eleverne om den døde elev. Eleverne skal have lov til at fortælle alt, både positivt og negative oplevelser. Idéer: en sang synges, lys og/eller blomst på elevens plads, tegning/digt skrives (evt. til kisten), hilsen til den afdødes familie, bårebånd, bårebuket, mindeord Der skal være mulighed for eleverne at lave aktiviteter der ikke har noget med død at gøre, gerne fysiske aktiviteter. Klasselærerne har fået informationen på lærerværelset, og går derefter i klasserne og informerer skolens øvrige elever om at der er sket et dødsfald, og at der skal være en fælles mindestund. Tidspunktet for underretningen aftales så alle får besked i deres klasser på samme tid. Ved mindestunden, som foregår blokvis, forklarer skolelederen omstændighederne så alle får samme besked. Idéer: sang/salme synges, tekststykke læses, 1minuts stilhed. Skolelederen sørger for at forældre til klassens børn ringes op, så de er forberedt på situationen. Ingen elever sendes hjem fællesskabet er vigtigt! Skolelederen sørger ligeledes for at forældrene informeres om situationen i et brev, hvori de også opfordres til at tale med deres børn om det der sker/er sket. Skolens pjece om børns sorgreaktioner sendes med hjem. Det overvejes om det er en god idé at arrangere et møde 6

med forældrene om børns sorgreaktioner. Evt. inddrages fagpersoner. Ledelsen sørger for i samråd med klasselæreren at flaget går på halv når samtlige klasser er underrettet (pedel sørger herfor). Samme dag sendes en varm hilsen fra skolen (evt. en buket blomster) Evt. søskendes klasser tager klasselærere sig af. Alle klasser bearbejder med det skete alt efter behov. 2. del: Klasselæreren tager kontakt til hjemmet for at: o få konkrete facts om hvad der er sket (rygter manes i jorden) o finde ud af hvordan klasselæreren/skolen/sfo kan støtte o forhøre sig om deltagelse i begravelsen ønskes o evt. at aftale et hjemmebesøg Skrivelse til alle skolens hjem af skolelederen, hvis de pårørende ønsker dette. Der kan afholdes et klassemøde på begravelsesdagen, hvor man kan tale om begravelse. Skolepsykolog/præst kan evt. deltage. Klassens lærere (min. To lærere), en repræsentant fra ledelsen og repræsentanter fra SFO deltager i begravelsen hvis forældrene ønsker det. Klassens elever deltager i begravelsen hvis det er muligt. Det er vigtigt at børnene har sin egen voksne med. Flagning på begravelsesdagen, ledelsen sørger herfor. Officiel bårebuket fra skolen, ledelsen sørger herfor. Evt. deltagelse i begravelsen, iflg. tidligere aftale med familien. 3. del: Klassen taler om det at miste Idéer til tiden efter: besøge gravstedet, læse bøger, snakke om afdøde, evt. besøg af forældre. Vær en god lytter. Husk at mindes (f.eks. fødselsdag, dødsdag ) Vær opmærksom på elevernes sorgreaktion: 7

o Nogle bearbejder hurtigt sorgen efter at dødsfaldet er blevet kendt. o Andre vil først få mærkbare reaktioner nogen tid efter. o Børn sørger i klumper. o Skyldfølelse er et typisk udslag af sorgreaktioner hos børn og unge mennesker. Klasselærerne tager hånd om evt. søskende. Øvrige klasser bearbejder emnet når der er behov herfor. Hvis dødsfaldet sker i en ferie Den medarbejder der først får kendskab til dødsfaldet kontakter ledelsen, kontoret, klasselæreren, en anden af klassens lærere eller en SFO-medarbejder. Der aftales hvem der sørger for o Blomster til og evt. deltager i begravelsen o Skriftlig information til klassens forældre, SFO, ledelsen og klassens øvrige lærere. Mindestund arrangeres den første dag efter ferien. Forløbet i klassen foregår også den første dag efter ferien. 8

Når skolen mister en ansat I tilfælde af en kollegas død tager ledelsen som udgangspunkt initiativet. Hvis en anden end skolelederen er den første, der får underretning om et dødsfald, underretter denne skoleledelsen. Skolelederen tager kontakt til familien for at: o give de efterladte mulighed for at komme frem med, hvad de forventer af skolen i denne situation o sørge for at hjemmet får at vide, hvad skolen foretager sig i anledning af dødsfaldet Samme dag sendes en varm hilsen fra skolen (evt. en buket blomster) Skolelederen orienterer skolens ansatte omkring dødsfaldet, og omkring hvordan skolen vil forholde sig mht. denne dag, herunder hvilke informationer der skal gives til eleverne samt hvornår fælles mindehøjtidelighed vil finde sted. Alle informationer skal være klare og præcise, for at undgå misforståelser. Ansatte som rammes af sorgen, og som ikke formår at gennemføre en sædvanlig skoledag, fritages for dette. Eleverne underrettes af deres lærere - så vidt muligt af klasselæreren, ellers en lærer eleverne kender godt. Det vil være godt at være to voksne. Klassen har klasselærerdag/- timer den første dag efter man er blevet bekendt med dødsfaldet. o Lærerens plads kan være markeret på en speciel måde, f.eks. med lys. o Man taler åbent og konkret om det der er sket (rygter skal manes i jorden). o Man taler med eleverne om den døde lærer. Eleverne skal have lov til at fortælle alt, stort som småt, hvad de tænker og føler i forbindelse med dødsfaldet (vær opmærksom på skyld-følelser). o Det er en god idé at lade eleverne lave noget om den døde det kan være breve, tegninger eller små historier. o Der skal være mulighed for eleverne at lave aktiviteter der ikke har noget med død at gøre, gerne fysiske. o Klassen samler evt. ind til en buket til de pårørende. De fraværende elever, i den afdøde lærers klasser, underrettes af deres lærere så vidt muligt af klasselæreren, ellers en lærer eleverne kender godt. Det overvejes om det er en god idé at arrangere et møde med forældrene om børns sorgreaktioner. Evt. inddrages fagpersoner. 9

Skolens medarbejdere og elever samles til en kort mindehøjtidelighed. Der gives skriftlig besked til alle hjem. Skolens pjece om børns sorgreaktioner sendes med hjem. Ingen elever sendes hjem fællesskabet er vigtigt! Der flages på halv på dødsdagen når alle er underrettet samt på begravelsesdagen. Skolens medarbejdere samles på lærerværelset til en kort mindehøjtidelighed. Evt. deltagelse i begravelsen. Hvis dødsfaldet sker i en ferie Den medarbejder der først får kendskab til dødsfaldet kontakter ledelsen eller kontoret. Der aftales hvem der sørger for o blomster til og evt. deltager i begravelsen. o Hvilke medarbejdere der skal informeres. o Hvilke forældre der skal informeres. Mindestund arrangeres den første dag efter ferien. Forløbet i de berørte klasser foregår også den første dag efter ferien. Tekstskabeloner til breve Det er en god idé at sende et brev, hvori der udover information om selve hændelsen, også informeres omkring forventelige reaktioner hos børnene, og hvori det opfordres til, at man også i hjemmet er åbne om hændelsen. Med brevet sendes skolens pjece om børns sorgreaktioner. På de følgende sider er der tekstskabeloner til breve man kan sende hjem. 10

Når elev mister nærtstående familiemedlem Til XXX Kære xxxxx Det gjorde os meget ondt, at høre, at du så pludselig og alt for tidligt har mistet din mand/hustru og børnene deres far/mor. Vi skal gøre vores bedste for xxxx og xxxx, når de vender tilbage til skolen. Hvis vi på nogen måde kan være behjælpelige, vil vi også gerne tilbyde dig vores hjælp, så du skal være velkommen til at kontakte os. Foreløbig sender vi dig og børnene vores dybeste medfølelse. Frank Munk-Olsen Skoleleder xxxx Klasselærer 11

Når skolen mister en elev Til Skolens forældrekreds Skolens flag har vajet på halv stand i dag. Det skyldes, at vi har modtaget meddelelse om, at i x klasse er død. Børnene er blevet underrettet i deres klasser, hvor de også har haft mulighed for at tale sammen om det der er sket. I den udstrækning børnene har brug for det, i de kommende dage, vil samtalen blive taget op igen. Det vil være af stor betydning for børnene, hvis I også hjemme taler åbent sammen om det indtrufne. Hvis der bliver brug for yderligere oplysninger eller hjælp, er I meget velkomne til at kontakte os. Skoleleder 12

når klasse mister lærer Til alle hjem i Klassen har i dag fået den sørgelige meddelelse at xxx er død. Det skete i går xxxdag på grund af xxx. Vi har brugt megen tid på at snakke om det, der er sket, og vil også gøre det i tiden fremover. Vi ved endnu ikke, hvornår begravelsen skal finde sted, men vi vil samle ind til en buket (ca. xxx kr. pr. elev). Der er også en del fra klassen, der gerne vil med til begravelsen. Det er en god idé at få lejlighed til at møde op i det omfang, det kan lade sig gøre med det korte varsel. Vi vil tale nærmere om dette og andre spørgsmål på et møde i morgen aften kl. xxxx her på skolen. I opfordres derfor til at møde op i det omfang, det kan lade sig gøre med det korte varsel. Når en person dør, kan et barn være påvirket i længere tid herefter. Børn reagerer på forskellig måde efter et dødsfald. F.eks. vil nogle børn ikke snakke om dødsfaldet, men lader som om intet er sket. Nogle børn græder meget er rastløse og urolige, andre har svært ved at koncentrere sig og andre igen får f.eks. ondt i maven eller i hovedet. Vi må derfor i fællesskab være opmærksomme på at lytte til børnenes signaler. Kontakt mig venligst evt. kontoret så ved jeg, om I kommer. Med venlig hilsen Klasselærer xxxx tlf.: xx xx xx xx 13

når klasse mister lærer Til forældre med elever i klasse Skolens flag har vajet på halv stang i dag. Det skyldes, at vi har modtaget meddelelse om, at er død. Det er naturligvis noget vi alle, og især børnene i x klasse, er berørt af. I de nærmeste dage vil vi derfor bruge megen tid på at tale med hinanden om det, der er sket. (Klasselærer) har sammen med skolepsykologen været sammen med klassen i dag. Det vil være af stor betydning for børnene, hvis I også hjemme taler sammen om det indtrufne. Hvis der bliver brug for yderligere oplysninger eller hjælp, er I meget velkomne til at kontakte os. xxxxxxxx klasselærer Frank Munk-Olsen skoleleder 14

Forslag til dagsorden for forældremøde når klassen har mistet en elev Mødet indkaldes så kort tid efter den indtrufne begivenhed som muligt. Helst allerede dagen efter! Det ramte barns familie bør gives mulighed for at deltage og eventuelt selv informere de øvrige forældre, hvis de ønsker det. Dagsorden 1. orienter om det, som er foregået på skolen og i klassen i forbindelse med dødsfaldet 2. orienter om de oplysninger skolen har fået omkring dødsfaldet og begravelsen 3. Giv besked om, hvorvidt det er muligt for eleverne at deltage i begravelsen. Såfremt der er denne mulighed, er det vigtigt at understrege nødvendigheden af, at hver elev har en voksen at holde sig til. Find på mødet ud af, hvem der følger hver enkelt elev til begravelsen. Hvis en elev ikke skal deltage, skal skolen informeres om dette. Der kan organiseres en blomsterhilsen fra eleverne. 4. Fortæl hvilke ressourcepersoner, der har været/tænkes inddraget skolepsykologen og f.eks. præsten i forbindelse med begravelsen. 5. Gennemgå sorgreaktioner hos børn både på kort og langt sigt. Uddel materiale om emnet. Spørg direkte hvad forældrene til barnet ønsker skolen skal foretage sig, og fortæl konkret på hvilken måde skolen kan imødekomme disse ønsker. 15

Sorgreaktioner Når et menneske har mistet, vil det ligegyldig hvilken alder det har, gennemleve faserne chok, protest, fortvivlelse og frakobling i nævnte rækkefølge (under forudsætning af at det gennemløber et normalt sorgforløb). Der kan være store individuelle variationer mht., hvor længe den sørgende befinder sig i hver enkelt fase, og hvor kraftigt reaktionen kommer til udtryk. Som lærer betyder det, at vi skal forholde os til, at børn i skolealderen vil reagere forskelligt afhængigt af elevens alderstrin, modenhed, personlighed samt hvilken støtte eleven modtager fra omgivelserne. Et normalt sorgforløb sagtens kan vare op til to år eller mere. I forbindelse med sorg kan der forekomme følgende reaktioner: fysiske-, intellektuelle-, psykiskeog eksistentielle reaktioner. Fysiske reaktioner: gråd, søvnproblemer, vægttab, irritabilitet, tendens til at sukke samt åndedrætsbesvær. Psykiske reaktioner: følelser af vrede, længsel, angst, sårbarhed, tristhed, skyld, fortvivlelse, ensomhed og koncentrationsbesvær. Sorgreaktionerne kan påvirke elevens muligheder for indlæring, bl.a. fordi eleven er fyldt med uhåndterlige og ubearbejdede følelser, hvilket gør at de ikke kan rumme at forholde sig til ny viden, Den øgede sårbarhed kan bevirke, at eleven ikke har lyst til at synliggøres i en klassedialog, og at han/hun derfor vil trække sig tilbage og være mere passiv end normalt. Denne form for passivitet kan desuden have indvirkninger på elevens sociale relationer, og kan medføre isolation fra kammeraterne. Sorgen kan påvirke eleven til at gennemleve en pludselig modning, således at eleven kan opleve at savne forståelse og empati fra kammeraterne, og derved føle sig ensom. En anden reaktion på sorg kan være regression. 16

Børns forskellige opfattelse af døden Børns opfattelse af døden hænger nøje sammen med, hvor gamle de er. Det samme gælder for de forestillinger, de gør sig i forbindelse med deres fars ellers mors død. I store træk kan man opdele børnene i følgende grupper fra 2-18 år: 2 4 år Små børn opfatter ikke døden som endelig. De kan ikke forstå, at den døde far eller mor ikke vender tilbage. De føler sig forladt. Små børn stiller ofte vanskelige spørgsmål som: - Kommer far/mor ikke snart hjem? - Hvor er far/mor henne? - Hvad laver far/mor der? Små børn kan plages af stærke skyldfølelser, som ikke altid er logiske. Et barn kan eksempelvis tro, at faderen eller moderen er syg, fordi de sagde dumme far/mor. 5 9 år Børn i denne alder forstår gradvis, at døden er uigenkendelig, det er ikke usædvanligt, at de forestiller sig døden som en person. De tænker intenst over, hvordan det mon er at være død. Børn blander ofte fantasi og virkelighed sammen. Hvis de ikke får lejlighed til at se deres døde far/mor, kan de tro, at den døde ser lige så uhyggelig ud som eksempelvis døde og dræbte i en voldsfilm. 10 11 år Forholdet til døden begynder at minde om de voksnes. De forstår, at døden er uundgåelig. Børnene gør sig i den alder store spekulationer over, hvad der sker efter døden. Angsten for selv at dø er stor, og børnene har ofte vanskeligt ved at falde i søvn eller at sove. 12 13 år Børnene er ofte i stand til at beherske eller fortrænge deres angst modsat mindre børn. Det er ikke usædvanligt at børn i denne aldersgruppe siger, at de ikke er bage for døden. Børnene er meget påvirkede af, hvordan de voksne i deres nærhed taler om døden. Fornemmer børnene at døden og talen om den afdøde er tabu, holder de deres tanker for sig selv. 14 18 år Børnene er i en fase af livet, hvor de frigør sig fra hjemmet. Det gør det ofte ekstra svært at bearbejde tabet og sorgen. 17

Mange føler, at dødsfaldet forhindrer dem i at leve og more sig som andre unge. De får dårlig samvittighed og undertrykker deres behov. Reaktionerne spænder fra at spille høj musik til den totale fornægtelse af sorgen. Har der været mange konflikter mellem barnet og den døde, kan det fremkalde stærke minder, som giver en dybtfølt skyldfølelse. Tanker om selvmord for at genforenes med den døde kan forekomme. 18

Forslag til litteratur På biblioteket står der et undervisningsmateriale om sorg, som er udarbejdet af kræftens bekæmpelse. Det findes for tre forskellige alderstrin. Andersen, I.; Bøge, P.; Seeberg, T. (2000): Børn i sorg skolens arbejde med principper og handleplaner. Danmarks Lærerforening. Bowlby, J. (1979): At knytte og bryde nære bånd. Det lille forlag. Brørup, M. m.fl. (1999): Den nye psykologihåndbog. Gyldendal uddannelse. Cullberg, J. (1975): Krise og udvikling. Hans Reitzels forlag. Dyregrov, A. (1992) : Sorg hos børn en håndbog for voksne. Danske psykologisk Forlag. Dyregrov, A.; Raundalen, M. (1994): Sorg og omsorg i skolen. Hans Reitzels forlag. Edvardson, G. (1985): Børn i sorg børn i krise. Hans Reitzels forlag. Heiberg, A. (1994): Når børn har sorg. Folkeskolen, nr. 23. Helmer Petersen, H. (1999): Sorgkampagne. Skolebørn, nr. 2. Hillgaard, L., m.fl. (1984): Sorg og krise. Munksgaard. Schwartz Hansen, A. (2001) : Jeg savner dig. Gyldendal uddannelse. Staal, M. (1999): Omsorg for børns sorg. Børn og unge, nr. 6. Staal, M. (1998): En plan om sorg. Folkeskolen, nr. 49. 19