Ny bydel i Odense skal sikre bedre livskvalitet for demente Af Morten Larsen, Glenn Pedersen, Camilla Fejerskov, Dan Nielsen, Sebastian Odsgaard, Lotte Jeppesen Ok- fonden vil i tæt samarbejde med Odense kommune udvikle en demensbydel, som skal skabe trygge rammer for demente og deres pårørende. I den forbindelse er der blevet skræddersyet en park med tilbud målrettet demente. Øget antal demente i fremtiden Det forventes at antallet af demente vil stige de kommende årtier, hvilket skyldes den stigende ældrebefolkning. Det kan være svært at sige hvor mange danskere, der lider af en demenssygdom, men man anslår at tallet i 2015 er omkring 84.000 (Videnscenter for Demens, 23/09/15). Der findes ingen kur mod demens, men ofte bruges der medicin til at lindre adfærds- og psykiatriske symptomer (Videnscenter for Demens, 23/09/15). En anden måde man behandler demente på er via omgivelserne/miljøet, og det er her ideen om demensbydelen er opstået. At lave en bydel hvor de demente frit kan færdes, er en ny og mere værdig måde at tænke på i forbindelse med behandling af demente. Byen Hogeweyk i Holland er den første demensby af sin slags. Man har her gode resultater med at få svært demente til at leve et så normalt liv som muligt. De oplever, at deres beboer er mindre aggressive, mere tilfredse, sover bedre om natten, og mængden af medicin er faldet. (Sørensen, 2015) Tanker om projektet og design Idéen med parken i Odense er at skabe et frirum til demente og deres pårørende, hvor de via dagligdagsaktiviteter og sanselig stimulans får lettet deres hverdag med sygdommen. At få jord under neglene i køkkenhaven kan vække en bestemt følelse, lyden af fuglekvidder under en gåtur kan skabe lykke og samvær og arbejdet med dyr kan udfylde huller i hukommelsen hos den demente. Tanken er, at mange af aktiviteterne i parken skal være understøttet af de pårørende, som ikke kun skal fungere som en støtte 1
for den demente, men også være en hjælp til dem selv, hvor de på ny kan skabe relationer og meningsfulde aktiviteter med den sygdomsramte. Som familiemedlem eller nær ven til en demensramt kan det medføre stor frustration og sorg at se den man elsker langsomt ændrer karakter i takt med, at sygdommen progredierer. Derfor skal parken danne ramme om nye aktiviteter under trygge og sikre forhold. Designet af parken skal være et simpelt og åbent landskab. Store brede stier skal gøre det nemt at navigere rundt i parken. Der skal etableres forskellige fixpunkter rundt omkring på stiernes ruter, fx springvand eller skulpturer, som muligvis kan være med til at styrke den dementes evne til selv at finde rundt. Bænke langs stierne og de forskellige aktiviteter skal indbyde til at tage et lille hvil, hvor man kan stoppe op og nyde omgivelserne. Centralt placeret findes en dam, som deler sig til to mindre vandløb rundt i parken. Af andre aktiviteter findes der bl.a. en køkkenhave, blomsterbede, petanquebaner, en lille fold med dyr samt et voliere med fugle. Tanken er, at mange af disse aktiviteter kan være med til at skabe en mening og struktur for de demente, så de bidrager til driften af parken. De skal indbydes til fysisk aktivitet og samvær med både pårørende og andre sygdomsramte. Implementering af dyr i parken Der er en række grunde til, at vi har valgt at inddrage dyr i vores park. Vi mener, at dyrene vil kunne gavne de dementes funktionsniveau, skabe livskvalitet og glæde, samt efter ønske være en del af deres daglige beskæftigelse. Mange ældre mennesker der får en demenssygdom, bliver oftere mindre aktive, og får hermed ikke længere den samme mængde sansestimuli, som de tidligere har fået. Den manglende sansestimuli kan have negativ indvirkning på den dementes fysiske og psykiske funktionsniveau, hvilket kommer til udtryk i en dårligere hukommelse, forvirring, besvær ved udtale, og usammenhængende tanker. Sansestimulering er derfor et vigtigt element i behandling af den demente patient for at undgå at den demente bliver sanse deprivering.. Det er dog vigtigt, at den demente får den rette mængde sansestimuli, da mere ikke altid er bedre (Lande Messel, 2012, s. 8) I parken vil der være folde med høns, får, og grise, hvor byens beboer har 2
mulighed for at færdes både inden og uden for deres indhegninger. Dyrene skal alle være tamme, således at de kan klappes og kæles med. I den dementes interaktion med dyrene vil deres sanser blive stimuleret, heriblandt taktilsansen, vestibulærsansen, synssansen, lugtesansen og høresansen. Forskning viser, at der i vores hjerner er en tæt forbindelse mellem duft og hukommelse. Vores hjerne reagerer på sansestimuli fra alle vores 7 sanser. Lugtesansen skiller sig dog ud, ved at stimulerer evolutionshistoriske gamle områder i hjernen. Dette område kaldes for det limbiske system, her ligger korttidshukommelsen blandet andet. Bestemte lugte kan genopfriske hukommelsen. I forbindelse med parken kan lugten af dyr og halm være den aktiverende faktor, da mange ældre tidligere i deres liv har haft et eller andet forhold til dyr og landbrug og de kan dermed give en nostalgisk følelse. Det er desuden bevist, at når mennesker er i kontakt med dyr, udskiller vi hormonet oxytocin, som er et hormon der associeres med velvære og afslapning (Lande Messel 2012, s. 9) Køkkenhaver kan bringe gamle minder frem Landbrugsarbejde kan også vække noget nostalgisk i demenspatienter. Vi har derfor valgt at placere en køkkenhave i parken, hvor beboerne selv kan sørge for at plante, så og høste forskellige grøntsager. Det vil give dem en følelse af at være selvhjulpen samtidig med, at beboerne har noget konkret at stå op til. Leder af det pædagogiske initiativ Pionergruppen på kragebjerg Carsten Ørting Andersen og lektor på fødevareøkonomisk institut på KU Henrik Saxe har skrevet en kronik, som tager udgangspunkt i, at landbrug skal bruges til behandling og terapi. De skriver blandt andet: Når vi går i haven, graver, sår og høster, så kommer vi i kontakt med noget dybere i os selv, en meningsfuld følelse af at være i forbindelse med vores oprindelige forbundethed med naturen. (Andersen & Saxe, 2010). Det er derfor vigtigt for os, at køkkenhaven bliver en realitet, så patienterne ser en frihed i at kunne arbejde med forskellige grøntsager, som de senere kan bruge til madlavning. Tanken er selvfølgelig, at hvis der er patienter, som har svært ved selv at kunne administrere køkkenhaven, så hjælper pårørende og personalet. 3
Vi mener, at parken skal indeholde en køkkenhave, fordi forskning viser, at ophold i haver i tilknytning til plejeboliger samt naturbaserede aktiviteter har en positiv effekt for den mentale og fysiske sundhed. Arbejdet i haven vil samtidig hjælpe til den daglig anbefalede motion (Leer Jørgensen, 2011). Yderligere har det også en positiv effekt for personalet, da haven virker som en buffer for stress og giver en større arbejdsglæde. (Leer Jørgensen, 2011) Som tidligere nævnt i artiklen forventes en stigning af demenspatienter hvorfor, det er vigtigt at udvikle og bruge natur og haver til behandling af ældre med demens. (Leer Jørgensen, 2011) Parken som samlingspunkt Demensbydelen skal stå klar i Odense i år 2018. Vi mener klart, at bydelen skal indeholde en park, med elementer som vi har beskrevet. Det skyldes blandt andet, at vi har evidens for at vores park vil gavne demente, de pårørende og personalet. En park med de elementer vi har beskrevet, vil skabe tryghed, selvstændighed, frihed, fællesskab og livsglæde for den demente patient. 4
Referenceliste Andersen, C. & Saxe, H., 2010. Landbrug som behandling og terapi, Information. Tilgængelig fra: http://www.information.dk/242401 [Lokalisereret 21-09- 2015] Leer Jørgensen, Marie, 2011. Brugen af en sansehave ved et plejehjem for ældre med demens: organisatoriske og institutionelle forudsætninger - En implementeringsanalyse. [Online] Tilgængelig fra: http://stud.epsilon.slu.se/3802/ [Lokaliseret 22-09- 15] Videnscenter for demens, Pleje og behandling [Online]. Tilgængelig fra: http://www.videnscenterfordemens.dk/pleje- og- behandling/. [Lokaliseret 23-09- 15] Videnscenter for demens, Forekomst af demens i Danmark. [Online]. Tilgængelig fra: http://www.videnscenterfordemens.dk/statistik/forekomst- af- demens- i- danmark/. [Lokaliseret 23-09- 15] Peder Sørensen, S., Tilbage til et normalt liv i demensbyen, [Online]. Tilgængelig fra: http://www.kl.dk/social- service/tilbage- til- et- normalt- liv- i- demenslandsbyen- id179394/. [Lokaliseret 23-09- 15] 2