TILSYNSRAPPORT KOLDING KOMMUNE SENIOR- OG SOCIALFORVALTNINGEN KONGSBJERGHJEMMET Uanmeldt socialfagligt tilsyn Februar 2019
1. SOCIALFAGLIGT TILSYN 1.1 OVERORDNET VURDERING BDO har på vegne af Kolding Kommune foretaget et uanmeldt socialfagligt tilsyn på Kongsbjerghjemmet. BDO er kommet frem til følgende vurdering på baggrund af analysen af det datamateriale, som er indsamlet gennem interviews, observationer og skriftligt materiale. Det er tilsynets samlede og overordnede vurdering, at Kongsbjerghjemmet er et meget velfungerende plejecenter med engagerede medarbejdere og ledelse, som medvirker til trivsel for borgerne. Det er tilsynets oplevelse, at der i meget høj grad er overensstemmelse mellem ledelsens og medarbejdernes fokus på, at hverdagslivet på stedet tilrettelægges på borgernes præmisser. Tilsynet vurderer, at plejecentret til fulde lever op til Kolding Kommunes kvalitetsstandarder og vedtagne serviceniveau. Pleje, omsorg og praktisk hjælp leveres med en meget høj faglig kvalitet, og medarbejderne kan på relevant vis reflektere over, hvordan de arbejder metodisk med et rehabiliterende sigte. 1.2 SCORE For hvert overordnede tema, der undersøges i tilsynet, opnår tilbuddet en score fra 1-5, hvor 5 er den bedste. Således fremgår det af nedenstående figur, i hvor høj grad tilbuddet opfylder indikatorerne for hvert tema. (Temaer, som ikke er relevante for det pågældende tilbud, tæller ikke med i den samlede vurdering). Figurens størrelse er et udtryk for kvaliteten målt på de valgte temaer og indikatorer. Jo større figur, jo højere kvalitet. Dokumentation 5 4 Selvværd og sammenhæng 3 2 Pleje, omsorg og praktisk støtte 1 Kompetencer og udvikling Hverdagsliv 2
1.3 VURDERING I FORHOLD TIL TEMAER Tema Dokumentation Score: 4 Pleje, omsorg og praktisk støtte Hverdagsliv Vurdering Tilsynet vurderer, at plejecentret i høj grad lever op til indikatorerne. Dokumentationen fremstår generelt opdateret og fyldestgørende, og borgernes behov for pleje og omsorg er beskrevet handlingsvejledende med afsæt i borgernes helhedssituation og ressourcer. Der ses i et tilfælde en delvis opdatering af helbredstilstande hos en borger samt helbredstilstande hos en anden borger, som med fordel kan uddybes yderligere. Medarbejderne giver udtryk for, at de er godt på vej med anvendelse af Nexus i den daglige dokumentation, og sparrer indbyrdes og med nøglepersonerne ved tvivl. Nøglepersonerne er ligeledes opsøgende i forhold til kollegaer, såfremt de finder dokumentation i Nexus, der kan forbedres. Dokumentationen er beskrevet i et fagligt og anerkendende sprog. Borgerne modtager relevante pleje- og omsorgsydelser, som svarer til deres behov og ønsker, og de udtrykker tilfredshed med kvaliteten af de ydelser, de modtager. Plejecentret arbejder på at skabe kontinuitet, der sikrer borgerne den nødvendige pleje og omsorg med fx kontaktpersonsordning, overlap mellem vagter samt fælles morgenmøde med koordinering af dagens opgaver. Der afholdes teammøder med borgerkonference en gang om måneden og tværfaglige samarbejdspartnere, herunder inddrages køkken- og servicepersonale i hverdagslivets gøremål på stedet. Der er relevant fokus på sundhedsfremme og forebyggelse, og medarbejderne anvender TOBS hos borgere med observerede ændringer. Der er tilknyttet to centersygeplejersker, og plejecentret har plejehjemslægeordning, og der afholdes statusmøder hver anden uge. Medarbejderne har fokus på, at borgerne fastholder deres funktionsniveau og redegør for, hvordan borgerne gives tid til selv at udføre fx plejeopgaver. De understreger vigtigheden af, at borgerne føler, at de fortsat kan gøre gavn og oplever meningsfyldthed, fx ved inddragelse i de daglige gøremål. Borgerne er velsoignerede, og den hygiejnemæssige standard er forsvarlig over alt på plejecentret. Borgerne har mulighed for et alsidigt og individuelt tilrettelagt hverdagsliv med mange forskellige aktiviteter, og medarbejderne er opmærksomme på at spørge borgerne, hvilke aktiviteter de har lyst til at deltage i. En aktivitetsmedarbejder udfører aktiviteter og opfylder borgernes ønsker til Klippekortsydelser. Medarbejderne arrangerer fx fælles brunch for hele huset, og laver spontane aktiviteter med borgerne i enhederne under hensyntagen til demensramte borgeres behov for et roligt tempo. Centret disponerer over egen bus, og har mange aktive frivillige, som laver forskellige arrangementer i løbet af ugen. Borgerne er meget tilfredse med maden, som de finder varieret og velsmagende. De fleste spiser i fællesskab, men har også mulighed for at indtage måltiderne i egen bolig, såfremt de ønsker dette. Medarbejderne har fokus på at skabe rammerne for det gode måltid, bl.a. via uddannelsen til madambassadører, pædagogiske måltider samt opmærksomhed på en rolig og hyggelig stemning omkring måltidet. Der udarbejdes med ernæringsscreening og samarbejdes med diætist og centrets ernæringsassistent hos borgere med ernæringsproblemer. 3
Kompetencer Selvværd og sammenhæng Borgerne føler sig værdsat og respekteret og oplever, at medarbejdernes omgangstone er afpasset deres aktuelle behov og ønsker. Medarbejderne fremhæver en god stemning på hele plejecentret man vil hinanden, og prioriterer tiden sammen. Tilsynet observerer rolige og nærværende medarbejdere, som har fokus på borgernes behov og ønsker. Ledelse og medarbejdere vurderer, at de relevante faglige kompetencer er til stede med mulighed for velfungerende tværfaglig sparring både internt med centersygeplejersker og med eksterne samarbejdspartnere, fx gerontopsykiatrien og demenskoordinator. Medarbejder har kendskab til og anvender Herkules ved behov for instrukser og vejledninger. Medarbejderne har gode muligheder for løbende kompetenceudvikling og oplever, at leder er lydhør og bakker dem op i forhold til ønsker, som matcher borgernes social-og sundhedsfaglige behov og problemer, fx i stigende grad i forbindelse med demens, psykiatriske lidelser og misbrug. Medarbejderne har kompetenceskemaer, som anvendes i forbindelse med uddelegering af sygeplejeopgaver og oplæres efter disse. Leder oplyser, at medarbejderne deltager i fælles skolebænk sammen med Sygehus Lillebælt, og sygeplejersker og assistenter deltager i faglige netværk på tværs af området. Plejecentret anvender levereglerne i samarbejdet med borgerne, og ledelse og medarbejdere kan redegøre for, hvordan det kommer til udtryk i praksis. Leder og medarbejdere fremhæver samspillet mellem et succesfuldt forløb med Demensrejseholdet og Selvværd og Sammenhæng, hvilket bl.a. viser sig på borgerkonferencerne, hvor de forskellige perspektiver fra begge indsatser bringes i spil. Endvidere anvendes tilgangen i forbindelse med borgernes livshistorie og indflytning på plejecentret. Medarbejderne reflekterer her positivt over, hvorledes de kan inddrage redskaber og leveregler endnu mere i deres daglige praksis. 1.4 TILSYNETS BEMÆRKNINGER OG ANBEFALINGER Tilsynet giver anledning til følgende bemærkninger og anbefalinger: Bemærkninger Tilsynet har ingen bemærkninger. Anbefalinger 1. Tilsynet anbefaler, at ledelse og medarbejdere sikrer, at dokumentationen, herunder helbredstilstande, konsekvent er opdateret i forhold til borgernes aktuelle situation. 4
2. OPLYSNINGER 2.1 GENERELLE OPLYSNINGER OM TILSYN Adresse Reinholdt Bakke 27, 6040 Lunderskov Leder Hanne Lysholt Laursen Antal pladser 32 boliger Dato og tidspunkt for tilsynsbesøg Den 11. februar 2019, kl. 12.30 16.15 Deltagere i interviews Leder, tre borgere, en pårørende og fire medarbejdere Tilsynsførende Manager Sussi Egelund Schmidt, sygeplejerske, MLP Manager Elsebeth Hummelgaard, sygeplejerske, MPG 2.2 AKTUELLE VILKÅR Aktuelle vilkår Tilsynet indledes med leder, som oplyser, at det seneste års fokus især har været på implementering af Nexus samt fastholdelse af faglige tilgange og metoder som opfølgning på besøget af Demensrejseholdet. Forløbet med Demensrejseholdet har, ifølge leder, været meget givende i forhold til værdiskabelse for såvel borgere som pårørende ud fra bl.a. Tom Kitwood modellen. Plejecentret er påbegyndt hjemmebesøg hos borgere inden indflytning, hvilket ifølge medarbejdere og leder er en positiv oplevelse i forhold til at opnå kendskab til borgeren og de pårørende i hjemlige omgivelser, og dermed skabe forudsætninger for en god indflytning. Medarbejdergruppen er stabil og med en god aldersfordeling. Leder oplever begyndende rekrutteringsudfordringer især med social- og sundhedsassistenter, men har ikke aktuelt vakante stillinger. 2.3 OPFØLGNING Opfølgning Siden sidste tilsyn har plejecentret implementeret Nexus og har i den forbindelse haft fokus på dokumentationen både i forhold til døgnrytmeplaner og klippekort. 5
Partneransvarlig BIRGITTE HOBERG SLOTH Partner m: 2810 5680 e: bsq@bdo.dk Projektansvarlig KIRSTEN MARQUARDSEN Senior Manager m: 41 89 04 36 e: kmq@bdo.dk BDO Statsautoriseret revisionsaktieselskab, danskejet rådgivnings- og revisionsvirksomhed, er medlem af BDO International Limited - et UK-baseret selskab med begrænset hæftelse - og del af det internationale BDO netværk bestående af uafhængige medlemsfirmaer. BDO er varemærke for både BDO netværket og for alle BDO medlemsfirmaerne. BDO i Danmark beskæftiger mere end 1.200 medarbejdere, mens det verdensomspændende BDO netværk har ca. 80.000 medarbejdere i mere end 160 lande. Copyright - BDO Statsautoriseret revisionsaktieselskab, cvr.nr. 20 22 26 70. www.bdo.dk