Ry, 01.10.2013 Kære pårørende Siden 2007 har der eksisteret et pårørenderåd ved Bostederne i Skanderborg. Ved fusionen i 2012 blev flere bo enheder i kommunen samlet under Bostederne i Skanderborg og antallet af pårørende blev dermed væsentligt forøget. I den forbindelse er ledelse og pårørenderåd blevet enige om at erstatte det hidtidige pårørenderåd med en pårørendeforening. Det samarbejde mellem ledelse og pårørende, der hidtil er blevet varetaget af pårørenderådet, vil fremover varetages af pårørendeforeningens bestyrelse. På den måde kan vi både i forening og i bestyrelse arbejde med og samarbejde om de forskellige opgaver. I den nye organisation er det vigtigt, at de pårørende bliver bredt repræsenterede og især vigtigt, at de nytilkomne bosteder bliver inddraget. Derfor håber vi på en stor tilslutning fra alle afdelinger af Bostederne til vores stiftende generalforsamling, så vi i fællesskab kan få ideer til, hvad foreningen kan bidrage med og lægge grundlaget for et levende samarbejde fremover. Vi får den bedst tænkelige start på generalforsamlingen: Handikapchef i Skanderborg Kommune Jan Møller Iversen kommer og fortæller om Skanderborg Kommunes nyligt udarbejdede pårørendepolitik. Med venlig hilsen på vegne af det afgående pårørenderåd ved Bostederne i Skanderborg. Karen Grove Vedhæftet: 1. Dagsorden til stiftende generalforsamling for Pårørendeforeningen ved Bostederne i Skanderborg. 2. Aftale for det formaliserede samarbejde mellem ledelse og Pårørendeforeningen ved Bostederne i Skanderborg 3. Forslag til vedtægter for Pårørendeforeningen ved Bostederne i Skanderborg Tilmelding til kareng@mail.tele.dk eller 2277 2167 senest 03.11.
Vedhæftet 1. Pårørendeforeningen ved Bostederne i Skanderborg Stiftende Generalforsamling Torsdag den 07.11.2013 kl. 19:00 Generalforsamlingen afholdes i Udeholdets kantine på Dovergård, Hårbyvej 2-4, Firgårde, 8680 Ry. 19:00 Velkomst ved formand for det fungerende pårørenderåd Karen Grove 19:10 Gæstetaler: Handikapchef Jan Møller Iversen fortæller om Skanderborg Kommunes nyligt udarbejdede pårørendepolitik. Herefter er der tid til spørgsmål og dialog 20:00 Pause med kaffe og kage 20:15 Stiftende generalforsamling for Pårørendeforeningen ved Bostederne i Skanderborg. 1. Præsentation af forslag til vedtægter udarbejdet af repræsentanter for det tidligere pårørenderåd. 2. Diskussion af og evt. vedtagelse af de foreslåede vedtægter 3. Valg af bestyrelse. 4. Eventuelt.
Vedhæftet 2. Aftale for det formaliserede samarbejde mellem ledelse og Pårørendeforeningen ved Bostederne Skanderborg. I forbindelse med at Pårørenderådet ved Bostederne i Skanderborg omdannes til Pårørendeforeningen ved Bostederne i Skanderborg, har Bostedernes ledelse og foreningens repræsentanter den 19.09.2013 indgået følgende aftale om det kommende formaliserede samarbejde: Indledning: Bostedernes beboere er myndige personer. Bostedernes opgave er at hjælpe og støtte dem i varetagelsen af deres liv. Dette skal ske på en sådan måde, at den enkelte selv får mest mulig indflydelse på egen tilværelse. Den pårørende er en central kilde til information og spiller en vigtig rolle i forhold til at sikre en helhedsorienteret indsats. Den pårørende kan sidde med vigtige brikker til at forstå brugerens livssituation - brikker som kan være afgørende i forhold til at planlægge den rigtige, fremadrettede indsats. Bostederne betragter de pårørende som værdifulde samarbejdspartnere, der kan være en støtte for beboerne i hverdagen. Samarbejdets form: Det formaliserede samarbejde mellem ledelse og pårørende varetages af repræsentanter for afdelingsledelserne og bestyrelsen i pårørendeforeningen, jævnfør foreningens vedtægter. Arbejdsområde: Pårørendeforeningen kan bl.a. bruges til værdimæssige og etiske drøftelser. I bestyrelsen kan alle emner, der har betydning for borgerens hverdag tages op på et generelt niveau. På samarbejdsmøder med ledelsen må der ikke drøftes forhold eller oplysninger, som vedrører den enkelte bruger, og de temaer, som drøftes, må ikke krænke brugerens selvbestemmelse Foreningens opgaver er på et overordnet plan at drøfte Bostedernes samlede aktiviteter, herunder Drift: Økonomi, organisering, bygningsændringer, indretning, udefrakommende beslutninger m.v. Pædagogik: Pædagogiske arbejdsmetoder, retningslinjer, omgangsform, etik, motion, kost, ferie m.v. Personale: Arbejdstilrettelæggelse, arbejdsmiljø, faglige kompetencer m.v. Pårørende: samarbejde, information m.v. Andre opgaver kan være i fællesskab at tage initiativ til og gennemføre sociale arrangementer, aktiviteter af enhver slags, søge fonde m.v. De enkelte opgaver kan eventuelt gennemføres ved nedsættelse af ad hoc udvalg. Møder: Bestyrelsen holder samarbejdsmøder med ledelsesrepræsentanter fra Bostederne minimum 2 gange årligt. Dagsorden til disse møder fremsendes af bestyrelsen efter forudgående aftale med ledelsen, således at begge parter kan bidrage til dagsordenen.
Vedhæftet 3. Vedtægter for Pårørendeforeningen ved Bostederne i Skanderborg Pårørenderådet stiftes som en umiddelbar fortsættelse af og afløsning for det eksisterende pårørenderåd ved Bostederne i Skanderborg, og pårørenderådet fortsætter som sådan indtil pårørendeforeningens første bestyrelse vælges på den stiftende generalforsamling den 07. november 2013. 1 Navn: Foreningens navn er Pårørendeforeningen ved Bostederne i Skanderborg. 2 Hjemsted: Foreningens hjemsted er Skanderborg Kommune. 3 Formål: Foreningens formål er at skabe størst mulig kvalitet i den indsats, der ydes overfor beboeren. Redskabet til dette er samarbejde og åben dialog mellem alle implicerede: beboer-professionel-pårørende. Desuden at varetage beboerens interesser overfor omverdenen gennem samarbejde med PRISK (Pårørende I Skanderborg Kommune) og kommunen. 4 Medlemmer: Som foreningens medlemmer kan optages beboernes pårørende og andre med personlig tilknytning til en beboer, som vil fremme foreningens formål. 5 Generalforsamling: Foreningens øverste myndighed er generalforsamlingen, som afholdes hvert år i marts eller april måned. Ordinær generalforsamling afholdes efter skriftlig indkaldelse pr. almindelig post eller e-mail med mindst 3 ugers varsel. Dagsorden for den ordinære generalforsamling skal indeholde følgende punkter: 1. Valg af dirigent og referent 2. Formandens beretning 3. Kassererens fremlæggelse af det reviderede regnskab og evt. godkendelse heraf 4. Fastsættelse af årskontingent 5. Indkomne forslag fra bestyrelse og medlemmer. Forslag fra medlemmer skal være bestyrelsen i hænde senest 01. februar 6. Valg af bestyrelsesmedlemmer, revisor og suppleanter 7. Eventuelt
Ekstraordinær generalforsamling afholdes efter skriftlig indkaldelse fra bestyrelsen med mindst 2 ugers varsel og med angivelse af begrundet dagsorden, når enten bestyrelsen eller ¼ af medlemmerne ønsker det (¼ af medlemmerne repræsenterende ¼ af beboerne). Den ekstraordinære generalforsamling kan kun behandle det eller de punkter, der har begrundet indkaldelsen og som er optaget på dagsordenen. Beslutninger på generalforsamling træffes ved simpelt flertal (1 stemme = 1 beboer). Beslutning om vedtægtsændringer eller opløsning af foreningen kræver at 2/3 af de fremmødte medlemmer stemmer for beslutningen. 6 Kontingent: Generalforsamlingen fastsætter foreningens kontingent for et år af gangen. 7 Bestyrelse: Generalforsamlingen vælger en bestyrelse på 5-7 medlemmer plus 2 suppleanter. Foreningen ledes af bestyrelsen, som konstituerer sig med formand, næstformand, kasserer og sekretær på det første bestyrelsesmøde efter valget. Bestyrelsen er beslutningsdygtig, når 4 af dens medlemmer er til stede. Møderne ledes af formanden eller i dennes fravær af næstformanden. Beslutninger træffes ved simpelt stemmeflertal. I tilfælde af stemmelighed er mødelederens stemme afgørende. Bestyrelsesmedlemmer vælges for to år ad gangen. Revisor og suppleanter vælges hvert år. Genvalg kan finde sted. I tilfælde af stemmelighed afgøres valget ved lodtrækning. I ulige årstal afgår 3 bestyrelsesmedlemmer, i lige årstal de øvrige. 8 Regnskab og revision: Generalforsamlingen vælger en revisor samt en revisor suppleant. Regnskabsåret følger kalenderåret, og regnskabet føres af foreningens kasserer. Det reviderede regnskab forelægges bestyrelsen senest ved udgangen af februar måned. 9 Opløsning: Opløses foreningen, overgår dens eventuelle formue til alment velgørende formål med tilknytning til arbejdet for psykisk udviklingshæmmede i Skanderborg Kommune