Metodeblad nr. Bestemmelse af koncentrationer af svovldioxid ( ) i strømmende gas (manuel opsamling i vandig brintperoxid) Parameter Svovldioxid, Anvendelsesområde Metode Måling af i luftemissioner fra virksomheder. Manuel opsamling i H 2 O 2 i vand (brintperoxid) med efterfølgende analyse for sulfat ved ionchromatografi eller titrering med bariumperklorat. Referencer DS/EN 14791 [1] År Revision 2 (revideret 2003 og 2007) - første udgave 1999. Indholdsfortegnelse 1. Brugervejledning til miljømyndigheder... 2 2. Anvendelsesområde... 3 2.1 Måleområde... 3 2.2 Begrænsninger... 3 3. Princip... 4 3.1 Prøvetagning... 4 3.2 Analyse... 4 4. Udstyr... 5 4.1 Prøvetagning... 5 4.2 Analyse... 6 4.2.1 Ionchromatografi... 6 4.2.2 Titrering... 7 4.2.3 Kvalitetskriterier for analysen... 7 5. Planlægning... 7 6. Fremgangsmåde... 7 6.1 Prøvetagningen... 7 6.2 Analyse... 8 6.2.1 Ionchromatografi... 8 6.2.2 Barium perklorat titrering (Thorin metoden)... 9 7. Kvalitetssikring... 10 7.1 Prøvetagning... 10 7.2 Analyse... 10 8. Sikkerhed... 10 9. Usikkerhed... 11 10. Rapportering... 11 11. Modifikationer... 11 12. Referencer... 11 side 1 af 11
1. Brugervejledning til miljømyndigheder Kapitel 8 i Luftvejledningen [2] indeholder en liste over Miljøstyrelsens anbefalede metoder til måling af luftforurening fra virksomheder (emission). Metodelisten revideres og opdateres af Miljøstyrelsens Referencelaboratorium for måling af emissioner til luften. Den reviderede metodeliste er (kun) tilgængelig på www.ref-lab.dk. Ud over metodelisten udgiver Referencelaboratoriet endvidere en række metodeblade for udvalgte parametre. Disse metodeblade er i nyeste version tilgængelige på www.ref-lab.dk. Metodeliste og metodeblade sendes i høring inden udgivelse og væsentlige ændringer. Metodelisten er beregnet til brug ved miljøgodkendelser og sagsbehandling. Et vilkår bør altid indeholde målemetode samt henvisning til metodeblad, såfremt der er udarbejdet et. Vilkår uden angiven målemetode står juridisk svagt i en eventuel klagesag. Metodebladene er målrettet til målefirmaer og andre med specialinteresse for målinger, og giver information på dansk om, hvordan målingerne skal udføres og hvilke særlige forholdsregler og modifikationer, der kan forekomme efter danske forhold. Formålet er at sikre ensartede måleresultater samt at oplyse om særlige forhold, hvor modifikationer eller andre forholdsregler er påkrævet. For miljømyndighederne har metodebladene kun interesse i det omfang, der foreligger en mistanke om, at målingerne ikke er udført med tilfredsstillende kvalitet, eller hvis der er tvivl om tolkningen af resultater m.v. I situationer, hvor målefirmaer eller virksomheder henvender sig til myndigheden med spørgsmål, der vedrører måleteknik, kan miljømyndigheden med fordel referere til metodebladet. Metodebladet for planlægning og rapportering, MEL-01, er aldrig blevet udgivet, men er i stedet indarbejdet som en del af kapitel 8 i Luftvejledningen [2], der indeholder generelle forskrifter vedrørende indretning af målested samt adgangsforhold til målestedet. Indretningen af et målested kan være et væsentligt bidrag til et måleresultats troværdighed, og bør være en del af virksomhedens vilkår. Miljømyndighederne bør således ud over de almindelige vilkår, også stille vilkår om målestedets indretning, samt adgangsforhold til målestedet. Vilkår bør i øvrigt indeholde krav til relevant produktion under præstationskontrol samt rapportering af produktionens reelle størrelse/omfang under målingernes gennemførelse. Uden et sådan krav kan præstationskontrol i værste fald være misvisende, og ikke nødvendigvis et mål for den reelle emission på andre dage. Et sådant vilkår bør udarbejdes i samarbejde med virksomheden. Når vilkår indeholder et krav om målemetode samt krav om akkrediteret måling, bør der være tillid til at målingen så også er gennemført efter forskrifterne i metodeblad, standard mv. Der kan dog være situationer, hvor miljømyndigheden ønsker, at vurdere kvaliteten af målingen eller ønsker at vurdere om målemetoden rent faktisk er egnet til formålet. Til disse formål kan metodebladet læses af miljømyndigheden specielt med fokus på følgende emner: side 2 af 11
Målestedets indretning Dokumentation for produktionsforhold under målingen Anvendt prøvetagningssystem (materiale og temperatur) - Blindprøver (felt- og laboratorium) - Varme fugtige gasser (er der taget højde for risiko for kondensation) Interferens Usikkerhed Det er krævet i ISO 17025 [3], som laboratorierne akkrediteres efter, at laboratorierne beregner usikkerheden på målingerne 1. Usikkerheden på målingen angives i rapporten. I Luftvejledningen [2] kapitel 5.4.1 er det angivet, at: Emissionsvilkåret anses for overholdt, når det aritmetiske gennemsnit af alle enkelt-målinger udført ved præstationskontrollen er mindre end eller lig med kravværdien. Usikkerheden indgår således ikke i vurderingen af en præstationskontrol, og det er op til den enkelte tilsynsmyndighed om den opnåede usikkerhed på målingen er tilfredsstillende. 2. Anvendelsesområde Denne metode benyttes til måling af emissioner af til luften fra afkast med strømmende gasser. Med afkast menes her skorstene, ventilationsafkast eller kanaler gennem hvilke, der udsendes varm eller kold gas til atmosfæren. 2.1 Måleområde Metodens måleområde er ved prøvetagningstid 30 minutter 2 for ionchromatografi: for bariumperchlorat-titrering: 0,5 2.000 mg/m 3 (n,t) 5-2.000 mg/m 3 (n,t) Måleområdet kan eventuelt reguleres ved at ændre prøvetagningstiden eller ved at fortynde den eksponerede prøve. Det aktuelle måleområde vil endvidere, være afhængig af detektionsgrænserne for det aktuelle analyseudstyr. Metoden er valideret med 0,3 % H 2 O 2 i vand op til 1.000 mg/m³ og med 3 % H 2 O 2 i vand op til 2.000 mg/m³. Ved dårlig effektivitet i vaskeflaskerne kan H 2 O 2 koncentrationen øges og prøveluftflowet kan reduceres. 2.2 Begrænsninger Svovltrioxid (SO 3 ) absorberes i absorptionsvæsken. Metoden bestemmer således summen af og SO 3 beregnet som. I de tilfælde hvor koncentrationen af skal 1 Skal gennemføres i overensstemmelse med GUM [5], det vil sige enten ISO 14956 [6], eller de rapporter på Referencelaboratoriets hjemmeside (www.ref-lab.dk), der findes om emnet. DS/EN 14791[1] indeholder et eksempel på usikkerhedsberegning for. 2 30 minutters prøvetagningstid er angivet i standarden [1]. Ved præstations- og stikprøvekontrol benyttes normalt prøvetagning over 60 minutter, med mindre særlige forhold er gældende, jfr. Luftvejledningen [2] side 3 af 11
bestemmes separat, skal andre metoder end den her beskrevne anvendes. Normalt er mængden af SO 3 ikke væsentlig i forhold til mængden af. Andre svovlforbindelser, som under prøvetagningsforholdene danner sulfat-ioner i absorptionsvæsken, kan interferere. Ammoniak i gassen kan medføre dannelse af fine partikler af ammoniumsulfit og/eller -sulfat, der dels kan afsættes i filteret, og dels kan passere gennem vaskeflaskerne. Dette medfører en negativ interferens. Normalt vil der ikke forekomme ammoniak i røggasser, men ammoniakkoncentrationer >5 mg/m³ kan have væsentlig indflydelse på måleresultatet [4]. Urenheder i absorptionsvæske og andre kemikalier kan medføre positiv interferens ved analysen. Ved barium perchlorat titreringen kan der forekomme interferens fra andre anioner i absorptionsvæsken fx. fluorid. Disse kan danne sværtopløselige salte med bariumionen ved ph 3,5. Flygtige salte af polyvalente metal kationer som reagerer på thorinindikatoren kan give interferens. Kationerne kan fjernes fra den behandlede samlede prøve opløsning ved at lade prøven sive gennem en kationbytter. 3. Princip 3.1 Prøvetagning En delgasstrøm udsuges gennem et filter og et i serie med filteret forbundet vaskeflaskesystem. Filter og sonderør i inert materiale opvarmes til 20 C over gassens syredugpunkt eller mindst 120 C. Filteret kan placeres i kanalen eller udenfor kanalen. Hvis det placeres i kanalen, er opvarmning af filteret ikke nødvendigt. Vaskeflaskesystemet består af to seriekoblede vaskeflasker, hver indeholdende 0,3 % eller 3 % H 2 O 2 -opløsning, hvori gasformigt absorberes og oxideres til sulfat. Vaskeflaskerne kan eventuelt køles med isvand. Gasprøven udsuges med en pumpe efterfulgt af et flowmeter til regulering af den udsugede mængde, en kalibreret gasmåler, og et termometer til måling af temperaturen efter pumpen og inden gasmåleren. Gasmængden bestemmes ved hjælp af den kalibrerede gasmåler, som aflæses før og efter hver prøvetagning. 3.2 Analyse Slutvolumen af absorptionsvæsken måles ved afmåling i måleglas eller ved vejning i f.eks. forvejede prøveflasker. Absorptionsvæsken analyseres ved en af følgende 2 metoder: side 4 af 11
Ionchromatografi: En kendt delmængde af absorptionsvæsken injiceres, og sulfattoppen identificeres ud fra retentionstiden. Koncentrationen af sulfat bestemmes ud fra toppens størrelse (højde eller areal) og ud fra en kalibreringskurve baseret på analyser af absorptionsvæsker med et kendt indhold. Titrering med barium perklorat: Efter ph-justering titreres med bariumperkloratopløsning og thorin som indikator. Under titrering udfældes bariumsulfat. Omslagspunktet nås når al sulfat er forbrugt, idet yderligere tilsat barium reagerer med thorin under dannelse af et lyserød-pink kompleks. Ud fra forbrugte mængde bariumperklorat opløsning beregnes indholdet af sulfat. 4. Udstyr 4.1 Prøvetagning Opvarmet (120 C eller 20 C over syredugpunktet) sonderør af borosilikatglas eller lignende. Opvarmet (120 C eller 20 C over syredugpunktet) filterholder i direkte forlængelse af sonderøret. Filtermaterialet skal være kvartsfiber eller kvartsuld. Temperaturen efter filteret verificeres med en termoføler. (ved in-stack måling skal filteret ikke opvarmes) 2 vaskeflasker (med kugleslib eller anden gastæt samling) med en indsats med sintret glasfilter til stor kontakt mellem gas og væske. Forskellige modeller af vaskeflasker er mulig, det skal dog dokumenteres, at hver (type) vaskeflaske skal have en absorptionseffektivitet på mindst 95% for den aktuelle situation eller indholdet i vaskeflaske 2 skal være under detektionsgrænsen. Dråbefang (valgfrit) efter 2. vaskeflaske, og opbygget som den, men uden glasfilter. Varmekappe eller lignende og temperaturregulator til opvarmning af sonderøret op til 200 C. Gastæt pumpe, der kan udsuge prøvegas indenfor 0,06 m³/h til omkring 0,2 m³/h i hele prøveperioden, mod et tryk på -10 kpa til -30 kpa. Flowmeter/rotameter til kontrol af udsugningshastigheden. Reguleringsventil (nåleventil) der kan justere udsugningshastigheden inden for området 0,06 m³/h til 0,2 m³/h. Gasmåler (til tør eller våd gas), der kan bestemme den udsugede gasmængde inden for området 0,06 m³/h til 0,2 m³/h, med fejl mindre end ± 2% af den målte værdi. Gassens temperatur i måleren skal kunne måles (± 2,5 C). Hvis der anvendes tør gasmåler skal gassen tørres, svarende til et dugpunkt på højest 10,5 C svarende til en maksimal fejl på 1,25 % (vandindholdet i mættet gas ved 10,5 C). Hvis der anvendes våd gasmåler skal der korrigeres for vandindholdet. (Slange)forbindelser. Længde og indre diameter kan varieres. Alle dele af prøvetagningssystemet før første vaskeflaske skal være af materiale, der ikke reagerer med eller absorberer. Efter vaskeflaskerne er der ingen krav til materialerne, men det anbefales, at de er korrosionsbestandige. NOTE: Eksempler på anvendeligt materiale til prøvetagningssystemet før vaskeflaskerne er borosilikat glas, kvarts glas, PTFE og titanium). side 5 af 11
Minimum kvalitetskriterier for prøvetagningssystemet: Specifikation Kvalitets kriterium Volumenbestemmelse, absorptionsvæske ± 1,0 % af totalvolumen Gasmåler - usikkerhed af prøvevolumen b ± 2,0 % af total prøvevolumen a - usikkerhed af temperatur b ± 2,5 C a - usikkerhed af absolut tryk b ± 1,0 % af absolut tryk a Absorptions effektivitet (vaskeflasker) c > 95 % Lækflow ± 2,0 % af prøveluftflow Feltblindprøvens værdi 10,0 % af laveste grænseværdi a Kriterierne relaterer til kalibreringsusikkerheden. b Usikkerheden af prøveluftvolumen er en kombination af usikkerheder fra kalibrering, drift (tilfældig og mellem 2 kalibreringer), opløsning og aflæsning. Usikkerheden af temperatur og absolut tryk ved gasmåleren er en kombination af usikkerheder fra: kalibrering, drift (tilfældig og mellem 2 kalibreringer), opløsning, aflæsning og reproducerbarhed. c Dette kriterium er en kvalitetskontrol af absorptionseffektiviteten i 1. vaskeflaske, men kvantificerer ikke et muligt tab af absorption. Af samme grund indgår det ikke i en samlet usikkerhedsberegning. 4.2 Analyse 4.2.1 Ionchromatografi Ionchromatograf med ledningsevnedetektor og dataopsamling. Anion-chromatografi kolonne med forkolonne. Evt. suppressor. Autosampler. Målekolber, måleglas, finpipetter, vials, filtre m.m. Kemikalier i p.a. kvalitet til fremstilling af eluent og evt. suppressorvæske. Natriumsulfat, p.a. til kalibrering. Demineraliseret vand (fra f.eks. "MILLI-Q" anlæg - ledningevne mindre end ca. 0,05 µs/cm. side 6 af 11
4.2.2 Titrering ph-meter. Mikroburette (0-10 ml; mindste inddeling: 0,02 ml), kolber, måleglas m.m. Evt. automatisk titrator. 2-Propanol p.a. Bariumperchlorat 0,005 M i 2-propanol/vand (80/20) (fx. VWR/Merck 109086). Kaliumhydroxid p.a. 0,1 M i vand. Perchlorsyre p.a. 0,1M i vand. Svovlsyre 0,0050 M (fx. Titrisol - VWR/Merck 109982). Thorin-indikator (0,2 g/100 ml). Demineraliseret vand (fra f.eks. "MILLI-Q" anlæg - ledningsevne mindre end ca. 0,05 µs/cm). 4.2.3 Kvalitetskriterier for analysen Specifikation Standardafvigelse af repeterbarheden af sulfat ion analyse Kvalitets kriterium 2,5 % af målt værdi (værdien af mængden af sulfat ioner i opløsningen; i mg - 4 /L opløsning) 5. Planlægning Se kap. 8 i Luftvejledningen [2]. 6. Fremgangsmåde 6.1 Prøvetagningen 1. Udstyret samles som angivet i standarden. 2. Vaskeflaskerne fyldes med absorptionsvæske (0,3 % H 2 O 2 opløsning; ved forventede koncentrationer over 1.000 mg/m³ anvendes en stærkere opløsning på 3 % H 2 O 2 ). Dødvoluminet i sonderør, filterholder, slangeforbindelser m.v. før første vaskeflaske skal minimeres. 3. Start opvarmningen af sonderør, filterholder m.v. Indstil temperaturregulatoren således den udsugede gas opvarmes til en temperatur mindst 120 C eller mindst 20 C over gassens syredugpunkt. 4. Der skal udføres en læktest ved en passende metode. Lækflowet må maksimalt være 2 % af det forventede prøveluftflow. 5. Gasmålerens visning aflæses og noteres. 6. Sonden placeres i et repræsentativt punkt i kanalen/skorsten, så vidt muligt i kanalens midte. For større kanaler kan sonde-enden placeres tættere på måleporten, men ikke så tæt at forstyrrelser i flow eller koncentration fra måleporten kan forekomme. Ved mistanke om lagdeling skal det dokumenteres om gassen er side 7 af 11
homogen eller ej. Prøvetagning i lagdelte gasser skal følge relevante standarder eller tekniske specifikationer fra CEN/TC 264 3. 7. Når opvarmningen er slut, startes pumpen. Tidspunktet noteres. Udsugningsflowet justeres til det ønskede. 8. Efter endt prøvetagning, stoppes pumpen, udstyret demonteres fra kanalen/ skorstenen, og gasmålerens visning aflæses og noteres. 9. Vaskeflaskerne fjernes fra udstyret, og absorptionsvæsken overføres kvantitativt til rene prøveflasker (fx. glas eller polyethylen). Prøveflaskerne mærkes entydigt. Flaske 1 og 2 kan hældes sammen med mindre der er behov for at kontrollere flaskernes effektivitet, hvor de analyseres hver for sig. 10. Vaskeflasker og fritter (og alle uopvarmede dele fra filterholderen frem til 2. vaskeflaske) skylles grundigt med ubrugt absorptionsvæske. Skyllevæsken overføres til prøveflasken. 11. Ved flere prøver startes ved punkt 1 igen. 12. Før hver måleserie og mindst en gang om dagen udtages en feltblindprøve, hvor hele ovenstående procedure gennemføres inklusiv montering i kanal og opvarmning, men eksklusiv udsugning. 13. Prøvetagningsfilteret skiftes afhængigt af gassens partikelindhold. Dog skal filteret minimum skiftes for hvert målested og for hver måledag. Vaskeflaskernes absorptionseffektivitet skal være dokumenteret for den pågældende matrice og konditioner. Hvis det ikke er tilfældet analyseres vaskeflaske 1 og 2 hver for sig. Metode for beregning af absorptionseffektivitet er beskrevet i standarden [1]. 6.2 Analyse 6.2.1 Ionchromatografi 1. Ionchromatograf gøres klar og der afventes en passende basislinie-stabilitet. Herefter udføres evt. funktionskontrol. 2. Prøvernes slutvolumen opmåles (med mindste inddeling: 1 ml). 3. Efter evt. filtrering overføres prøven til autosamplerens vial og analyseres direkte sammen med et passende antal kalibreringstandarder af Na 2 SO 4 i vand (i området f.eks. 0,5-100 µg/ml), en laboratorieblind samt en kontrolprøve. 4. Sulfat identificeres udfra rentionstiden. Efter check af korrekt integration beregnes indholdet i absorptionsvæskerne på baggrund af standardernes respons (kaliberingskurven). Hvis prøvens indhold ligger uden for standardrækkens indhold, fortyndes prøven med demineraliseret vand til passende indhold er opnået. 5. Indholdet i gasprøven beregnes med følgende formel (al sulfat beregnes som svovldioxid): 3 DS/EN 15529 Air quality Measurement of stationary source emissions Requirements for measurement sections and sites for and for the measurement objective, plan and report. side 8 af 11
ca va 0,67 C =, hvor V 1.000 C koncentration af i kanal/skorsten (mg/m³(n,t)) c a koncentration af sulfat i absorptionsvæsken (µg/ml). v a slutvolumen af prøven (ml) V volumen af den tørrede opsamlede luftmængde i normstilstand (m³(n,t)) 0,67 korrektion for omregning af sulfat til svovldioxid 6. Indholdet i back-up flasken analyseres og tillægges værdien af første flaske (hvis ikke flaskerne er samlet til én prøve før analyse). Der må maximalt være 5% af den samlede mængde i back-up flasken eller indholdet skal være under detektionsgrænsen. 7. Den analytiske detektionsgrænse bør som minimum være 0,1-0,5 µg/ml afhængig af det anvendte IC-system. Bestemmes ved validering af metode. 6.2.2 Barium perklorat titrering (Thorin metoden) 1. Hele prøven skylles kvantitativt over i 250 ml målekolbe med vand. Fyld op til ca. ¾- del og indstil ph til ca. 3,5 med 0,1 M kaliumhydroxid eller 0,1 M perchlorsyre ved brug af en ph-måler (glaselektrode). ph-måler kalibreres inden brug. Fyld op til mærket med vand. 2. Udtag 20 ml, tilsæt 80 ml isopropanol og 4 dråber thorinindikator. 3. Titrer med bariumperchlorat til farveomslag fra gul-orange til lys-pink (undgå lys fra lysstofrør). 4. Brug minimum 1-2 ml bariumperchlorat-opløsning ellers bliver usikkerheden for stor. Ved meget lave -værdier anbefales kun at fortynde op til 100 ml i stedet for 250 ml under pkt. 1. Ved meget høje -værdier kan man under pkt. 2 nøjes med at udtage 10 ml, som fortyndes med 10 ml vand. 5. Som blindprøve analyseres ubrugt opsamlingsvæske i samme mængde som prøverne. Indholdet i gasprøven beregnes med følgende formel (alt sulfat beregnes som svovldioxid): v C = a (b - b v d 0 ) C V Ba 64, hvor C koncentration af i kanal/skorsten (mg/m³(n,t)) v a totalvolumen af prøven (typisk 250 ml) v d udtaget delmængde til titrering (typisk 20 ml) b forbrugt mængde bariumperchlorat (ml) b 0 forbrugt mængde bariumperchlorat til blind (ml) C Ba koncentration af bariumperchlorat (mol/l) 64 molvægt af V volumen af den tørrede opsamlede luftmængde i normstilstand (m³(n,t)) side 9 af 11
6. Indholdet i back-up flasken analyseres og tillægges værdien af første flaske (hvis ikke flaskerne er samlet til én prøve før analyse). Der må maximalt være 5% af den samlede mængde i back-up flasken eller indholdet skal være under detektionsgrænsen. 7. Detektionsgrænsen bør være ca. 0,15 mg pr. prøve. Bestemmes ved validering af metode. 8. Bestemmelse af bariumperchlorat koncentration: 10,0 ml 0,0050 M svovlsyre behandles og titreres som prøve. 0,050 Bariumperchlorat koncentration (mol/l)= ml bariumperchlorat 7. Kvalitetssikring 7.1 Prøvetagning En væsentlig del af kvalitetssikringen foregår under prøvetagningen i felten som beskrevet i tidligere afsnit. Gasmåler, flowmeter etc. kalibreres i henhold til det udførende laboratoriums akkreditering. 7.2 Analyse Ved ionchromatografi: Sulfat-toppen i chromatogram skal være fuldstændig adskilt fra øvrige toppe i chromatogrammet fx. phosphat. Resolutionen til nærmeste top må ikke være under 1,3 4 En evt. overmætning af opsamlingsvæsken og deraf manglende oxidation af svovldioxid til sulfat ses ved indhold af sulfit i kromatogrammet (som oftest tæt på sulfat-toppen). Laboratorieblindprøver medtages for at kontrollere evt. kontaminering under lagring. Der udføres regelmæssigt dobbeltbestemmelse, hvor en prøve analyseres to gange. Afvigelsen imellem dobbeltbestemmelserne bør ikke overstige 10%. Middelværdien anvendes som resultat. Der skal anvendes kontrolprøver og føres kontrolkort for analysen. Der bør regelmæssigt analyseres certificeret referencemateriale for at dokumentere sporbarhed. Alternativt bør laboratoriet deltage i præstationsprøvninger. 8. Sikkerhed Ved egen fremstilling af diverse opløsninger: 4 For definition af resolution se afsnit 8.1 i DS/EN 14791 [1] side 10 af 11
Fast Ba(ClO 4 ) er eksplosionsfarlig ved kontakt til brandbare stoffer - tilsæt aldrig propanol før vand. Hudkontakt med ufortyndet H 2 O 2 og thorin skal undgås. Thorin (en organisk arsen forbindelse) i ren form er giftig ved indånding og ved indtagelse. Håndtering af absorptionsvæskerne skal foregå således at hud- og øjenkontakt undgås. 9. Usikkerhed Rapporten skal altid indeholde en prøvetagningsusikkerhed og en analyseusikkerhed eller en samlet usikkerhed for både prøvetagning og analyse. Usikkerheden er normalt estimeret i et usikkerhedsbudget. Der henvises til DS/EN ISO 14956 [6] for beregninger af usikkerheden ved prøvetagning og analyse. Standarden [1] indeholder et eksempel på en beregning af usikkerheden for. 10. Rapportering Rapporten udformes som beskrevet i kap. 8 i luftvejledningen [2]. I rapporten skal der refereres til dette metodeblad. Enhver afvigelse herfra, eller valgfri operationer, skal angives i rapporten. 11. Modifikationer Det anbefales, at prøvetagningstiden er 60 minutter og ikke som standarden [1] anfører 30 minutter. 12. Referencer [1] DS/EN 14791: November 2005. Stationary source emissions - Determination of mass concentration of sulphur dioxide Reference method. [2] Miljøstyrelsens vejledning nr. 2, 2001 Luftvejledningen, Begrænsning af luftforurening fra virksomheder. [3] DS/EN ISO/IEC 17025: Generelle krav til prøvetagnings- og kalibreringslaboratoriers kompetence. [4] USEPA: Method 6 - Sulfur Dioxide ( ), februar 2000 [5] DS/INF 94 Guide to the expression of uncertainty in measurements - GUM [6] DS/EN ISO 14956. Air Quality - Evaluation of the suitability of a measurement method by comparison with a stated measurement uncertainty. 1998. side 11 af 11