Fredericia Kommunes Misbrugscenter

Relaterede dokumenter
Kvaliteten af dansk stofmisbrugsbehandling

Rusmiddelcenter Middelfart

Notat. Udviklingen i forbruget på misbrugsområdet. Til: Social- og Seniorudvalget Vedrørende: Udviklingen i forbruget på misbrugsområdet Bilag: -

Kvalitetsstandard, 101, Behandling af stofmisbrug

Kvalitetsstandard, Kvalitetsstandard, 141, alkoholmisbrug

Skive kommune vægter indsatsen i forhold til alkohol- og stofmisbrugsbehandling på følgende måde:

BEREGNING AF TAKST FOR KOMMUNALT TILSYN PÅ PRIVATE BOTILBUD I JAMMERBUGT KOMMUNE

Kvalitetsstandarder for alkohol- og stofmisbrugsbehandling efter Sundhedsloven 141, Sundhedsloven 142 og Serviceloven 101

Rusmiddelcenter Middelfart

Odense Kommune. Kvalitetsstandard for behandling af stofmisbrug i Odense Kommune - Pixiudgave

For social behandling af stofmisbrugere efter 101 i Lov om Social Service.

Kvalitetsstandard for Alkoholbehandling til borgere over 18 år efter Sundhedslovens 141

Godkendt af Byrådet i Favrskov Kommune 26. august 2014.

Fredensborg Kommune Center for Familie og Unge. Kvalitetsstandard for Social behandling af stofmisbrug under 18 år Lov om Social Service 101

Kvalitetsstandard for støttekontaktpersonsordningen. psykiatriområdet jf. Servicelovens 99

Kvalitetsstandard for støttekontaktpersonsordningen. psykiatriområdet jf. Servicelovens 99

Dato: Maj 2015 Ikrafttrædelsesår: Budget 2016

Kvalitetsstandard for støtte-kontaktpersonsordningen. jf. Servicelovens 99

Kvalitetsstandard. for Misbrugscentret. Misbrugscentret i Fredericia Kommune, CASM

DET ER ALDRIG FOR SENT! Alkoholbehandling og forebyggelse med det enkelte menneske i centrum

Kvalitetsstandard for ambulant behandling af stofmisbrug efter servicelovens 101

Kvalitetsstandard for behandling af stofmisbrugere i Faxe Kommune Version 3

Kvalitetsstandarder for alkohol- og stofmisbrugsbehandling efter Sundhedsloven 141 og 142 samt Lov om social service 101

Godkendt af Byrådet i Favrskov Kommune 30. april 2013.

Furesø Kommune Kvalitetsstandard For social behandling af stofmisbrug Tiltrådt af Furesø Kommunes Byråd Under revision efterår vinter

Forslag til Gladsaxe Kommunes Rusmiddelpolitik

Budgetområde 618 Psykiatri og Handicap

Spørgeskema. Til anvendelse i implementering af de nationale retningslinjer for den sociale stofmisbrugsbehandling

En styrket udredningskapacitet inkl. en styrket myndighedsindsats

Kvalitetsstandarder Hjørring Kommune. Social behandling af alkoholmisbrug Social behandling af stofmisbrug samt substitutionsbehandling

Kvalitetsstandard for stofmisbrugsbehandling efter Lov om Social Service 101

Kvalitetsstandarder for alkohol- og stofmisbrugsbehandling efter Sundhedsloven 141, Sundhedsloven 142 og Serviceloven 101

Alkoholmisbrugsbehandling

Kolding Kommunes kvalitetsstandard for social behandling af Stofmisbrug efter 101 i lov om social service.

Høring over Forslag. Lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik (Justering af regler om tilskud til tandpleje m.v.)

Kvalitetsstandard for Rusmiddelcenter Skive

Kvalitetstandard. Ambulant stofmisbrugsbehandling (voksne) jf. Serviceloven 101 og Sundhedsloven 142

Høje-Taastrup Kommune Høje-Taastrup Kommunes kvalitetsstandard for social behandling for stofmisbrug ( 101 Lov om Social Service)

1. Indledning Lovgrundlag Målgruppe Adgang til alkoholbehandling Formål med behandlingen

TILBUD OG SAMARBEJDSPARTNERE TIL DE UDSATTE BORGERE TILBUD TIL VOKSNE OVER 18 ÅR

Ydelseskatalog Problematisk forbrug af stoffer og alkohol. Journalnummer: A

Indholdsfortegnelse Organisering...3 Misbrugsbehandling...3 Målgruppen for behandlingstilbuddene...7 Visitation...7 Behandlingsplan...

Rådgivning, vejledning og behandling af børn og unge under 18 år sker i samarbejde med forvaltningen Børn & Skole.

Kvalitetsstandard for den sociale behandling for stofmisbrug i Silkeborg Kommune

Samarbejdsaftale mellem Fanø Kommune og Center for Misbrug, Esbjerg Kommune.

Indsatser mod misbrug til unge og voksne

Kvalitetsstandard for varetagelse af alkoholbehandlingen

Kvalitetsstandard. for. Horsens Kommunes behandlingstilbud til alkoholmisbrugere efter sundhedslovens 141

Kvalitetsstandard for social behandling af stofmisbrug efter 101 i Lov om Social Service

Rammer for etablering af Alkohol- og stofrådgivningen

Kvalitetsstandard. Rusmiddelcenter Lolland Alkohol- og stofmisbrugsbehandling

Brøndby Kommunes kvalitetsstandard for StøtteKontaktPerson

HJÆLPE GUIDEN. Fredericia Kommune UDSATTERÅDETS kvikguide

Kvalitetsstandarder for Alkoholbehandling, stofmisbrugsbehandling og substitutionsbehandling

Indholdsfortegnelse: Indledning:...3. Kapitel 1: Belægning i 2009:...4

Forslag. Lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik

BYRÅDET RUSMIDDELPOLITIK

1.Egen bolig/støtte i egen bolig

Kvalitetsstandard for tilbud på Misbrugscenter Aabenraa

Hjemløsekoordinationsskemaet

Shared care Psykiatri og kommunale misbrugscentre. Patienter med dobbeltdiagnoser: Psykisk lidelse og rusmiddelmisbrug

KVALITETSSTANDARD FOR BEHANDLING AF ALKOHOLMISBRUG

INDSATSKATALOG FOR Rådgivning for Stofmisbrugere i NÆSTVED KOMMUNE

Tilbud til sårbare børn og unge

Opgaver og organisation indenfor alkohol- og misbrugsbehandling

Kvalitetsstandard for behandling af alkoholmisbrug efter Sundhedsloven 141

Transkript:

Fredericia Kommunes Misbrugscenter I det følgende har vi formuleret en kort præsentation af Misbrugscentret i Fredericia Kommune. Hvis denne præsentation giver anledning til spørgsmål eller behov for yderligere viden og inspiration er I velkomne til at kontakte os. Venlig hilsen Centerleder Niels Danstrup 7210 7205 / 4077 7246 / sond@fredericiakom.dk Hvad er Misbrugscentret i Fredericia Kommune? Misbrugscentret er en del af Arbejdsmarkedsafdelingen under Social- og Sundhedsforvaltningen i Fredericia Kommune. I Misbrugscentret har vi et tilbud om rådgivning, vejledning og behandling til alle voksne borgere i Fredericia kommune med stof- og blandingsmisbrug, jf. lov om behandlingsgaranti for stofmisbrugere som trådte i kraft pr. 1. januar 2003. I 2005 havde vi omkring 240 stofmisbrugere igennem Misbrugscentrets forskellige tilbud. Gruppen havde en gennemsnitsalder på 32 år. Med den yngste bruger på 14 år og den ældste på 57 år. Kønsfordelingen var 78% mænd og 22% kvinder. Med behandlingsgarantien for unge under 18 år, som blev indført pr. 1. oktober 2005, er vi i samarbejde med Fredericia Kommunes Familieafdelingen under Børn- og Kulturforvaltningen også et tilbud om rådgivning og social behandling til særligt udsatte yngre misbrugere. På forsøgsbasis har vi siden starten af 2004 yderligere kunnet tilbyde rådgivning og behandling til kontanthjælpsmodtagere der er fastlåste i deres situation på grund af alkoholmisbrug. Dette tilbud udspringer af vores Alkoholfunktion, som siden 2001 har fungeret som et kommunalt aktiveringstilbud. I løbet af 2005 havde Alkoholfunktionen 86 alkoholmisbrugere indskrevet i sit tilbud. Gruppen havde en gennemsnitsalder på 41,5 år, med den yngste bruger på 24 år og den ældste bruger på 57 år. Kønsfordelingen var 67% mænd og 33% kvinder. Kort om historien Pr. 1. september 1994 hjemtog Fredericia Kommune opgaven vedrørende rådgivning og behandling af stofmisbrugere boende i Fredericia kommune fra Vejle Amts Sociale Udviklingscenter (VASU). Siden har delegationskompetencen ligget i den Kommunale forvaltning. Centerleder Niels Danstrup siger kort om erfaringerne med at overtage opgaven fra Amtet: Med delegationskompetencen ønskede Fredericia Kommunes politikere at styrke udviklingen af lokalt tilpassede løsninger tæt på borgeren. På den måde har vi over årene stille og roligt fået flere opgaver og flere funktioner. FREDERICIA KOMMUNENS MISBRUGSCENTER, VENDERSGADE 46 48, 7000 FREDERICIA, 72 10 73 23

Eksempelvis havde vi til at starte med mange brugere i døgnbehandling. Da de kom hjem fra døgnbehandlingen stod vi pludselig med en gruppe af clean brugere det havde vi ikke prøvet før, ikke i det omfang. På den baggrund gik vi i gang med at udvikle et efterbehandlingstilbud. Senere blev vores stoffri nærbehandling udviklet som et alternativ til ekstern døgnbehandling. Senere igen kom vi i gang med projekter med fokus på forberedelse til arbejdsmarkedet blandt andet Stifinderne og sidst Mentorprojektet. Aktuelt står vi i en situation, hvor vi udvikler tilbud til de helt unge misbrugere. Ligeledes er vi nu for alvor er kommet i gang med at udvikle et behandlingstilbud for kontanthjælpsmodtagere der er fastlåst i deres situation på grund af alkoholmisbrug. Allerede nu i forsommeren 2006 er vi godt i gang med at skabe grundlaget for en sammenlægning med det lokale amtslige alkoholambulatorium. Så man kan sige, vi prøver hele tiden at følge med i udviklingen af misbrugernes behov. Det er egentlig en meget organisk måde vi udvikler os på, som er meget styret af nødvendigheden. På den måde er vi hele tiden på vej. Dét at vi hele tiden kan arbejde udviklingsorienteret, tror jeg, har noget at gøre med, at vi startede på bar mark. Vi havde ikke en historie, vi slæbte med os, som skulle overvindes, og vi havde ikke et personale, der så at sige skulle aflæres og overbevises om det nye. Der kom nye folk til de nye opgaver og mange har heldigvis holdt ved, så vi udgør et team af dygtige mennesker. Målene for indsatsen I forlængelse af at Fredericia Kommune har delegationskompetencen i relation til behandling af stofmisbrugere er indsatsen til og med 1. januar 2007 tilrettelagt i tråd med Vejle Amts målsætninger på det sociale område. Kort beskrivelse af Misbrugscentrets tilbud Åben rådgivning I den åbne rådgivning kan stofmisbrugeren henvende sig direkte fra gaden, når vedkommede har behov for råd og vejledning i forbindelse med sit stofmisbrug. Herfra vil vedkommende, i overensstemmelse med behandlingsgarantien, inden for 14 dage blive visiteret til et behandlingstilbud i Misbrugscentrets dag- og nærbehandling eller evt. på en ekstern døgninstitution. Der kan endvidere blive tale om afgiftning som et led i behandlingen. Nærbehandlingen Det stoffri tilbud i dag- og nærbehandlingen omfatter flere supplerende elementer: - Evt. afgiftningstur som opstart på behandlingsforløbet - Udarbejdelse af personlig udviklingsplan, der følger klienten i den videre behandling i nærbehandlingen - Programsat gruppebaseret dagbehandling (forbehandling/primær behandling/efterbehandling) - Tilbagefaldsforebyggelse, efter Gorskis principper - Botilbud, omfattende social træning Samlet set dækker dag- og nærbehandlingen de samme behov som et traditionelt døgnbehandlingstilbud og vores erfaring viser, at nærheden til lokalområdets netværk og kommunens øvrige tilbud skaber en hensigtsmæssig og fleksibel sammenhæng at arbejde i med den enkeltes tilbagevenden til en almindelig tilværelse. 2

Metadon- og Subutexbehandling Misbrugscentret tilbyder også behandling til den gruppe af stofmisbrugere for hvem stoffrihed ikke er et aktuelt ønske. Her tilbydes metadon- eller subutexbehandling i tilknytning til individuel rådgivning eller deltagelse i en forandringsgruppe. Forandringsgruppen er en omsorgspræget støtteforanstaltning, som blandt andet byder på deltagelse i forskellige aktiviteter, eksempelvis banko, udflugter mv.. Pr. 15. november 2004 overtog Misbrugscentret den samlede metadon- og subutexbehandling fra Vejle Amt. Aktuelt foregår metadonudleveringen fra Misbrugscentrets Havnecafé, som fysisk er nabo til Misbrugscentrets åbne rådgivning. Støtte- og kontaktpersonordning Misbrugscentret har siden 1. januar 2004 deltaget i Socialministeriets projekt vedr. støtte- og kontaktpersonordningen for de mest udsatte stofmisbrugere. Gadeholdet" har i projektperioden udviklet sig til et godt supplerende tilbud til flere af Misbrugscentrets brugere i metadonbehandling. Med ændringen af målgruppeformuleringen i servicelovens 80 (vedr. støtte- og kontaktpersonordningen for sindslidende) pr. 25. april 2006, til også at omfatte de mest udsatte stof- og alkoholmisbrugere, overgår Gadeholdet fra projekt- til driftsstatus pr. 1. oktober 2006 og er derefter et permanent tilbud. Alkoholfunktionen Alkoholfunktionen blev etableret i foråret 2001 med udgangspunkt i aktivlovens krav til kommunerne om aktivering af borgere der er arbejdsledige. Fokus er her på de borgere som ud over ledighed er i en fastlåst situation på grund af alkoholmisbrug. Der er tale om borgere som hyppigt har været arbejdsløse i op til 10 år og nogle i længere perioder. En fastlåsthed i et misbrug, som blandt andet har været medvirkende til, at de ikke har kunnet komme i gang med en aktivering via den traditionelle indsats i kommunen. I de første 3 år blev det erfaringen, at det var muligt, at give et meningsfyldt tilbud til målgruppen. Et tilbud bestående af støtte og kontakt, råd og vejledning, samt afklaring af eget misbrug og behov for behandling. I november 2004 blev det muligt via satspuljemidler, at videreudvikle Alkoholfunktionens tilbud til også at omfatte egentlig misbrugsbehandling. Dette forsøg strækker sig frem til udgangen af 2008. Tilbudet omfatter både et ambulant dagtilbud og i samarbejde med Behandlingscenter Tjele, et døgntilbud. Pårørende kan ligeledes hjælpes via ugekurser på FamiliebehandlingsCentret i Egtved. Med ændringen af målgruppeformuleringen i servicelovens 80 (vedr. støtte- og kontaktpersonordningen) har det endvidere været muligt at ansætte en støtte- og kontaktperson til at styrke det opsøgende arbejde i Alkoholfunktionen. Klargøring til arbejdsmarkedet I flere år har Misbrugscentret fundet det vigtigt at yde en indsats overfor de brugere som er kommet ud af misbruget. Her ydes der en håndsrækning til at brugerne kan komme ind på udannelsesog arbejdsmarkedet. Allerede tilbage i starten af 90érne blev de første forsøg gjort med projekter som Back to Life og Misbrugsvejlederuddannelsen. Aktuelt tilbydes både clean stofmisbrugere og ædru alkoholmisbrugere et tilbud om forrevalidering via Stifinderne, hvor brugerne får gjort status uddannelses- og jobmæssigt, der bliver udarbejdet ressourceprofil og en handleplan bliver lagt. Videre, i regi af Mentor-projektet (se senere), gives der mulighed for at følge den enkelte bruger helt ud på ar- 3

bejdspladsen eller på uddannelsesinstitutionen. Mentorerne er for en stor dels vedkommende selv tidligere misbrugere, som aktuelt har etableret sig på arbejdsmarkedet og som kender vejen ud på egen krop. Værestederne og Caféerne Indsatsen i Misbrugscentret har altid haft netværksdannelse som et centralt omdrejningspunkt. Det netværk som kun brugerne selv kan skabe og vedligeholde, men hvor det er centrets rolle at skabe rammerne. I Fredericia Kommune eksisterer der således flere sådanne oaser, hvor brugerne kan komme og selv, i større eller mindre grad, være med til at udvikle stederne. Der er således flere væresteder og Caféer, hvor brugerne kan komme: Havnecaféen er placeret i midtbyen og benyttes typisk af aktive stofmisbrugere. Solstrålen også i midtbyen er udelukkende stedet for clean stofmisbrugere. Kontaktstedet Korskær har til huse i en lejlighed i Korskærparken og er et tilbud til områdets beboere. Alkoholfunktionens Café er et tilbud til netop alkoholfunktionens målgruppe og er fysisk placeret i funktionens lokaler nede ved havnen i Fredericia. Udviklingsprojekterne Misbrugscentret har mange års erfaring i forsøgs- og udviklingsarbejde. Faktisk udgør disse aktiviteter en stor del af vores hverdag og er hele tiden medvirkende til at vi kan udvikle nye tilbud og videreudvikle de tilbud vi har i forvejen. I det følgende vil vi kort præsentere nogle af de projekter vi arbejder med i disse år, ligesom vi har sat navne og telefonnumre på de kontaktpersoner/projektledere, man kan henvende sig til: Gadeholdet Gadeholdet er et projekt under Socialministeriets forsøg med støtte- og kontaktpersonordning på misbrugsområdet, også benævnt SKP-forsøget og projektet er finansielt støttet ind til 2007. Gadeholdet henvender sig til de socialt sværest stillede aktive stofmisbrugere i Fredericia Kommune. Projektet er et tilbud om støtte og kontakt i kortere eller længere perioder. Formålet med SKP-forsøget på misbrugsområdet er at bidrage til at undersøge, om det vil være hensigtsmæssigt at udvide personkredsen, der er omfattet af ordningen, til også at omfatte andre f.eks. de sværest stillede hjemløse og stof- og alkoholmisbrugere. Servicelovens 80 er imidlertid blevet ændret pr. 25 april i år til også at omfattet de mest udsatte stof- og alkoholmisbrugere. I den anledning overgår Gadeholdet til driftsstatus pr. 1. oktober 2006. Kontaktperson vedrørende Gadeholdet: Psykolog Steen Guldager, sosg@fredericiakom.dk 4

Hashbehandlingen Misbrugscentret har opnået finansiel støtte fra Socialministeriet til et projekt med fokus på målgruppen af unge (18 25-årige) med et eksperimenterende eller et problematisk brug af hash. Projektet er samarbejdsprojekt mellem Fredericia og Kolding kommuner. Projektet er benævnt Hashbehandlingen og har opbygget et program for hashbehandling for unge med et eksperimenterende eller et problematisk brug af hash. Kontaktperson vedrørende Hashbehandling: Afdelingsleder Helle Foged, sofo@fredericiakom.dk Kortlægningsprojektet Misbrugscentret har ligeledes opnået finansiel støtte fra Socialministeriet til et projekt med fokus på målgruppen af under 18-årige misbrugere. Projektet er ligeledes et samarbejdsprojekt mellem Fredericia og Kolding kommuner. I projektet er ansat en medarbejder i henholdsvis Kolding og Fredericia. De to medarbejdere er aktuelt i gang med at afslutte et større kortlægningsarbejde i de to kommuner. Det har været målet, at prøve at skabe et overblik over hvem og hvor mange de helt unge misbrugere er i de to kommuner, samt at vurdere det kommunale tilbud til disse unge og endelig at fremsætte anbefalinger til hvorledes der fremover kan arbejdes med de unge. Kontaktperson vedrørende Kortlægning: Centerleder Niels Danstrup, sond@fredericiakom.dk Helhedsbehandling for alkoholmisbrugere Alkoholfunktionen har i løbet af 2004 opnået støtte fra satspuljen til et 3-årigt projekt: Et helhedstilbud til kontanthjælpsmodtagere med alkoholmisbrug. Pr. 1. november 2004 kunne Alkoholfunktionen slå dørene op for brugerne til en helhedsindsats omfattende: - Støtte- og kontakt på gadeplan - Individuel rådgivning og vejledning - Forandringsgruppe - Udviklings- og efterbehandlingsgruppe Aktuelt er Alkoholfunktionen i gang med at skabe grundlaget for overtagelsen af Vejle Amts stedlige alkoholambulatorium, således at Alkoholfunktionen pr. 1. januar 2007 er parat til at modtage ALLE borgere i Fredericia kommune med alkoholmisbrug. Kontaktperson vedrørende Helhedsbehandling: Leder Joan Kurup, sojk@fredericiakom.dk 5

Mentorprojektet Med støtte fra Beskæftigelsesministeriet er der i løbet af 2004 blevet etableret en partnerskabsaftale mellem LVS (Landsforeningen af VæreSteder) og Fredericia Kommunes Arbejdsmarkedsafdelingen og herunder Misbrugscentret. Projektet er kaldt Ude af misbrug ind på arbejdsmarkedet og som navnet antyder er formålet at hjælpe tidligere misbrugere helt ud på arbejdsmarkedet. Nogle af metoderne er at arbejde med mentorer og at tilbyde brugerne et såkaldt tilskudskørekort. Projektet er senest begyndt at gøre erfaringer med at hjælpe brugere som stadigvæk er i metadon- og subutexbehandling ud på arbejdsmarkedet. Erfaringerne hermed er lovende. Projektets fysiske omdrejningspunkt er Virksomheden Fredericia. Kontaktperson vedrørende Mentorprojektet og Stifinderne: Projektleder Anja Fromholt Schreiber, sofs@fredericiakom.dk, www.mentorprojektet.dk Overtagelse af amtslige opgaver pr. 1. januar 2007 Pr. 1. januar 2007 overtager Misbrugscentret i Fredericia en række opgaver fra Amtets Misbrugscenter VASU. Det drejer sig om driften af Vejle Amts Alkoholambulatorium, som er fysisk placeret i Fredericia og som omfatter et behandlingstilbud til byens alkoholmisbrugere. Tilbudet omfatter blandt andet medicinsk støttet afgiftning, antabusbehandling, samtaleforløb og eventuelt ophold i døgnbehandling jv. Sygehuslovens 16, samt alkohol- og trafikkurser. I forbindelse med overtagelsen af alkoholambulatoriet følger overtagelsen af hele ambulatoriets medicinske tilbud, som omfatter et sygeplejefagligt tilbud; og på konsulentbasis muligheden for afklarende samtaler med en psykiater. Med overtagelsen af Alkoholambulatoriet følger forpligtelsen til at give alle alkoholmisbrugere i Fredericia en behandlingsgaranti, som den der fungerer for stofmisbrugerne. Herudover overtager Fredericia Kommune den rådgivningsforpligtelse, som VASU aktuelt har udmyntet i en generel åben anonym rådgivning og vejledning til unge og deres pårørende, samt til samarbejdspartnere. Endelig overtager Fredericia Kommune den amtslige forpligtelse til oplysning og forebyggelse. Det er endnu uafklaret hvordan denne forpligtelse skal udmøntes i kommunen. Produktion Konsulent Ole Thisgaard, ole@thisgaard.dk / www.thisgaard.dk 6