Jubilæumsskrift 10 år 2000 2010 Viborg Stifts Diakonkonvent

Adresseliste over medlemmer af diakonkonventudvalget i Viborg Stift Formand: Benny Finderup Toldbodgade 10, 1.th. 8800 Viborg Tlf: 86 62 90 44 - mobil: 51 34 47 11 email: diakoner@live.dk Næstformand: Karen Ramskov Sørensen Hedevænget 60, 8800 Viborg Tlf. 86 68 27 00 - mobil 20 16 27 32 email: karenramskov53@gmail.com Næstformand: Birgit Bønlykke Torupvej 86 Guldager 9620 Aalestrup Tlf: 86 69 61 83 email: aalborgdiakoner@live.dk Øvrige medlemmer : Anitta Thise Borgvej 6 Asp 7600 Struer Tlf: 97 40 23 90 email: jensenanitta@mail.dk Tove Bjørn Jessen Kingosvej 1, 7400 Herning Tlf. 40 35 65 53 email: tbj@sctjohannes.dk Else Bjerg Høndrupvej 14, 8830 Tjele Tlf. 86 65 12 10 - mobil 22 82 07 02 email: elsenasune@mail.dk Jubilæumsskrift 10 år 2000 2010 Viborg Stifts Diakonkonvent Sekretær/ Kasserer: Birthe Fredsgaard Harrestrupvej 4, 7500 Holstebro Tlf: 97 41 01 72 - mobil: 30 11 48 11 email: bcfredsgaard@mail.tele.dk Jubilæumsaften den 14 oktober 2010. kl. 19:00 Sortebrødrehus v/ Viborg Søndre Sogns kirke. St. Sct. Mikkelsgade 12, 8800 Viborg Her kommer Generalsekretær for Folkekirkens Nødhjælp Henrik Stubkjær (forstander ved Århus Diakon Højskole, da vores foreningen startede i 2000) Han vil tale over emnet: Folkekirkens nødhjælpsarbejde med international diakoni i verdens brændpunkter 16

Tilmeldelsesblanket. Til Jubilæums aftenen. Den 14 oktober 2010. Sted: Sortebrødrehus v/ Viborg Søndre Sogns kirke. St. Sct. Mikkelsgade 12, 8800 Viborg Navn: Adresse: Post nr.: By: Repræsentant for: Hele aftenen koster 50 kr. for kaffe og foredrag. For medlemmer af Diakon Forbundene eller medlemmer af Folkekirkens Nødhjælp koster aftenen kun 25 kr. for kaffen. Tilmeldings frist den 7 oktober 2010. Til formand Benny Finderup. 86 62 90 44 mobil 51 34 47 11 email: diakoner@live.dk eller Villy Hoffmann 86 62 29 26 email: villy.hoffmann@kabel.mail.dk Indholdsfortegnelse. Billede af Viborg Domkirke side 1 Indholdsfortegnelse side 2 Diakonkredse 2000-2010 side 3 Villy Hoffmann, Birgit Bønlykke, Benny Finderup, Viborg Diakonien som det fjerde ben anno 2010 side 4-5 Biskop Karsten Nissen, Viborg. Fremtid og håb -om diakoni i Viborg Stift, om stiftsudvalget for diakoni, dets mål og visioner. side 6-7 Stiftsdiakoni præst Søren Christensen, Hvam, Aalestrup. Udsendt til Tanzania som diakon. side 8-9 Diakon, cand. teol. og medlem af Viborg Stifts diakoniudvalg. Else Bjerg, Stoholm. Vedrørende diakonuddannelsen, Diakonhøjskolen Århus side 10-11 Forstander Jens Maibom Pedersen, Århus Inspirationsaftner om diakoni i Holstebro/Aulum og Struer/Lemvig kredse. side 12 Diakon Birthe Fredsgaard, Holstebro. Inspirationsaftner om diakoni i Viborg, Herning og Ikast kredse side 13 Villy Hoffmann, Birgit Bønlykke, Benny Finderup, Viborg Jubilæumsdagen side 14 Jubilæumsaftenen Tilmeldelse til jubilæumsaftenen side 15 Kontaktpersoner i Viborg Stifts Diakonkonvent side 16 Kørselsvejledning/kort 2 15

Jubilæumsdagen den 14. oktober 2010 kl. 15.30 Reception Sortebrødrehus Der afholdes reception fra kl. 15.30 til 17.00 i Sortebrødrehus v/ Viborg Søndre Sogns kirke. St. Sct. Mikkelsgade 12, 8800 Viborg Jubilæumsaftenen den 14. oktober 2010 kl. 19.00 Vi håber,at mange vil komme og fejre denne aften med os. Hvem er os?: Det er diakoner i Viborg Stift, uanset hvilken forbund eller diakonissehus man kommer fra eller hvilken diakonkreds man tilhører, ((Kreds: Holstebro / Aulum / Struer / Lemvig / Herning / Ikast og Viborg). Aftenen er henvendt til alle der har interesse for diakoni i Viborg Stift.: Præster og andre kirkelige medarbejder, samt menighedsrådsmedlemmer, medlemmer fra andre kirkelige organisationer, Specielt inviteret er Folkekirkens Nødhjælp i Viborg, og Viborg Stift da det er deres generalsekretær der kommer denne aften. Folkekirkens Nødhjælps Generalsekretær: Henrik Stubkjær vil fortælle om: Folkekirkens Nødhjælps arbejde med international diakoni i verdens brændpunkter 14 Diakonkredse 2000-2010 Diakonhøjskolen i Århus og Viborg Stiftsøvrighed opfordrede til, at diakonerne skulle være aktive og synlige i Viborg Stift. Der var nogle diakoner, som tog opfordringen op. Vi startede den 12. oktober 2000 på Vammen Camping, hvor vi begyndte diakonarbejdet og diakonfællesskabet. Ved mødet var Århus diakonforbundsrepræsentant for Viborg Stift Gitte Bjerre og diakonforbundssekretær Anne Mette Grønborg, der stod for mødet. Her blev vi opfordret til at have et samarbejde med Filadelfia. Der blev etableret et samarbejde, med daværende Diakonsekretær på Filadelfia. Tidligere forstander for Blå kors hjemmet Skanderup, diakon Bjarne Jørgensen. Der blev nedsat en bestyrelse med diakon Birgit Bønlykke som formand og diakon Villy Hoffmann som næstformand og kasserer. Præst og diakon Jakob Bjerg, diakon Peder Holm og diakon Inger Touray. Vi fik hurtig kontakt til Stift diakonipræst Bjarne Haugaard og senere Stiftsdiakonipræst Søren Christensen. Målet for diakoniarbejdet var og blev synliggørelsen af diakonien i Viborg Stift. Dette søges gjort ved afholdelse af 2 diakonale institutionsbesøg om året og 2 sammenkomster for alle, der har interesse for diakoni i Viborg Stift. Formålet med diakonsammenkomsterne har været og er at udveksle erfaringer i et diakonalt fællesskab. Se andre diakonale institutioner, end der hvor den enkelte diakon arbejder, eller er. Vi har også fundet det vigtigt at sende fødselsdagshilsner og hilsner på mærkedage til diakonerne i Viborg Stiftet. I dag er det diakonale arbejde i Viborg stift, lagt ud til de enkelte kredse. I det arbejde er nogle kredse gået sammen i et samarbejde, dvs. Holstebro / Aulum, Struer / Lemvig, Herning / Ikast og Viborg diakon kredse, som har nedsat en fælles bestyrelse, Med repræsentanter fra de forskellige diakonforbund. Her er der lavet fælles vedtægter. som vi arbejder ud fra. Der arrangeres der en kursusaften og en kursus dag. Det har vist sig at være en god ide, og her arbejder vi tæt sammen med Viborgs Stiftdiakoni præst. Her tager vi relevante emner op der er interesse for her og nu. Programmet er særligt dog henvendt til diakoner med ledsager, og andre interesserede. 3

Diakoni som det fjerde ben i folkekirken anno 2010. I Viborg stift har vi oprettet stiftsudvalg for 1) Gudstjeneste og forkyndelse, 2) Undervisning, 3) Mission og religionsmøde samt 4) Diakoni. Man har bedt mig skrive om diakoni som folkekirkens fjerde ben, og med dette udtryk sigter man netop til diakoniens plads blandt disse fire traditionelle kirkelige arbejdsområder. Der er sket en stor og glædelig udvikling hvad angår diakoni i folkekirken igennem de senere år. Nu vil langt de fleste betragte diakoni som en naturlig og nødvendig kirkelig funktion på linje med forkyndelse, undervisning og mission. Helt siden midten af 1800-årene har diakonien reelt, om end ikke officielt, været centralt placeret i Den danske Folkekirke. Der findes en varieret og bred diakonal aktivitet i folkekirken. Nogle aktiviteter står menighedsrådet for, andre varetages af frie kirkelige organisationer og institutioner, medens andre igen sker i et samarbejde mellem kirken og kommunen eller amtskommunen, de såkaldte lokale velfærdsblandinger. I dette mangesidede diakonale arbejde har diakonerne og diakonisserne spillet en afgørende rolle som medarbejdere på institutioner, og som ansatte i menighederne. Indvielsen af diakoner og diakonisser er blevet forstået som en indvielse til en uofficiel folkekirkelig diakonal tjeneste. I de senere år har de øgede muligheder for at ansætte sognemedhjælpere i folkekirken yderligere understreget folkekirkens diakonale arbejde. I en tid, hvor individualisme og anonymisering medfører ensomhed, misbrug og andre menneskelige problemer, er folkekirkens diakonale indsats derfor i endnu højere grad rykket ind i centrum, fordi folkekirken med sine mange sogne udgør et netværk tæt på menneskers hverdag. I de senere år er vi begyndt i højere grad at bruge betegnelsen diakoni om hele denne vifte af aktiviteter. Der er simpelthen sket en diakonal bevidstgørelse. Netop derfor er der behov for en diskussion om forståelsen af diakoniens indhold og dens teologi. Martin Luther indførte sociale ordninger, hvor kirken og bystyret i fællesskab var ansvarlig for det sociale arbejde, og da man i den såkaldte Kirkeordinans regulerede reformationen, som var blevet indført i 1536 i Danmark, henlagde 4 Inspirationsaftner om diakoni i Viborg og Herning / Ikast kredsen Første møde bestyrelsen arrangerede og afholdt var hos diakon Harm- Wulf Sylterman, Vammen Camping. Vi har siden afholdt mange møder: Her har vi været på besøg på diakonale institutioner som: Psykiatriske og almindelige plejehjem, bo fællesskaber, boenheder, væresteder, varmestuer, været på Cafe besøg m.m. samt haft foredragsholder fra Filadelfia og Diakonhøjskolen, og de dertilhørende forbund. Uden deres opbakning havde det været meget svært. En stor tak til jer. De diakonale organisationer som: Blå kors, Kirkens Korshær, Agape, KFUM., IM, Afholdsforeningen osv. Af andre kirke samfund, har vi haft et specielt godt forhold til Den Katolske Kirke her i Viborg, hvor diakon Inger Touray har været primus motor. På opfordring af Stift diakoni præsten har vi deltaget i diakonidagen i vores egen sognekirke. Alle møderne har haft en dagsorden, som almindeligvis startede med en sang og velkomst. Der har været en ordstyrer, så alle kunne få taleret. Nyt fra skolerne (Diakonhøjskolen, Filidelfia og diakonissehusene). Nyt fra diakonforbundene. Derudover har vi hver gang et oplæg med forskellige diakonale emner. En afslutning med en kort andagt. Alle giver 25 kr. til kaffe ved hvert møde. Udgifter, søges dækket af Diakonforbundene, Diakonskolerne og Viborg Stift. Der har været stor opbakning til møderne og der har været en gode dialoger og debatter hver gang. Vi har lagt megen vægt på, at alle vore arrangementer har henvendt sig til alle der har interesse for diakoni i Viborg Stift. Dog særlig for diakoner med ledsager, præster og andre kirkelige medarbejdere, samt menighedsrådsmedlemmer. 13

Inspirationsaftner om diakoni i Holstebro/ Aulum og i Struer/ Lemvig kredsen Hvordan udøver vi diakoni som diakoner i vor moderne tid? Hvordan bruger vi de redskaber, vi blev udstyret med igennem vores diakonuddannelse og hvordan videreudvikler vi os som diakoner? Det var nogle centrale spørgsmål som trængte sig på da vi i foråret 2007, atter startede op med diakoniaftener i kredsen efter flere års pause. At deltage disse aftner er rigtig hyggelig. Det er lidt som en familie. Vi har på mange måder den samme baggrund. Vi kender på hver vores måde til diakonien. Vi vil diakoni. At der er, og forsat skal være diakoni i vort samfund, og i vores kirke. Vi ønsker at diakonien forsat skal være aktiv, og ikke et begreb som hører fortiden til. Vi har derfor ønsket at disse aftner via input og fællesskab kan medvirke til at styrke og bevare diakonidentiteten. At det, at være diakon ikke er noget der var engang, men er noget livslangt. En identitet som præger i såvel arbejde som i fritid. Derfor prioritere vi også altid, at der skal være godt tid til samtale og gensidig inspiration disse aftner. Det er vigtig at kunne lytte og spare med hinanden og derved bidrage til et diakonifællesskab. Oplæggene til disse aftner er en appetitvækker til at se nye vinkler i arbejdet med diakonien. Udover forskellige emner / talere, har vi også været på flere institution besøg. Dette er også utrolig givende. At besøge diakoner på deres arbejdsplads, høre om de opgaver, udfordringer og muligheder der er, for at arbejde diakonalt på en moderne arbejdsplads, giver nye kræfter, ny inspiration til dagligdagen. Når der samles til inspirationsaftner, bliver samtalen helt naturligt ofte, hvordan det går med de diakonale uddannelses institutioner. Hvad sker der af nyt? Hvordan er elev tilgangen? Hvad sker der af nye diakonale tiltag. Og hvordan kan vi på hver vores måde støtte op. Diakoner, diakoni er begreber som desværre for mange meget ukendt. Men som diakoner må vi alle tage et ansvar for at diakonien ikke kun er et begreb, men er levende i kirke, menighed og samfund. Der er store muligheder for at få diakonien integreret i kirkernes vision, og her må vi også som diakoner bruge vores indflydelse. 12 man fattigforsorgen under Guds ordinands, ikke Kongens. Alligevel kan man møde den opfattelse, at diakonien ikke har nogen berettigelse i en evangelisk luthersk kirke, fordi man derved betegner nogle handlinger som særligt kristelige. Men enhver, de kender blot en smule til diakoniens teologi og historie vil vide, at diakonien ikke hævder at gøre særligt kristelige gerninger. Diakonien vil derimod åbne menighedens og de kristnes øjne for den medmenneskelige opgave, som ligger lige for i enhver menighed og i ethvert sogn. De diakoner, som arbejder i folkekirken, ansættes ofte som kordegne, sognemedhjælpere og kateketer. De ansættes ikke som diakoner, men i kraft af deres faglige uddannelse og personlige kvalifikationer. I praksis tror jeg dog, at diakontitlen og diakonuddannelsen spiller en afgørende rolle i forbindelse med deres folkekirkelige ansættelse. Udvalgsberetningen Diakoni en integreret dimension i folkekirkens liv foreslog for små ti år siden indførelse af et fælles indvielsesritual for diakoner og diakonisser i folkekirken. Dette ritual har diakonskolerne og diakonissehusene besluttet at anvende, og biskopperne har tilsluttet sig ritualets ordlyd. Det folkekirkelige diakonat er således ikke en del af den officielle folkekirkelige embedsstruktur, men alligevel er diakonatet nu lyst i folkekirkeligt kuld og køn. Vi bør bruge de kommende år på at afklare, om det er det rigtigt fortsat at forstå diakonatet som et uofficielt kirkeligt embede, knyttet til den enkeltes personlige holdning og til fællesskabet omkring diakonskolen eller diakonissehuset, eller om der skal indføres et egentligt kirkeligt diakonat som vi kender det i Sverige, Finland og Norge. Det bliver en nødvendig og spændende diskussion, hvor det er vigtigt at diakonforbundene og de diakonale uddannelsessteder gør sig gældende. I denne diskussion har Diakonkredsen i Viborg stift også et bidrag at give. Jeg ønsker stiftets diakonkreds tillykke med de ti år, og glæder mig over at netop I er med til at sætte diakoni på den folkekirkelige dagsorden i vores fælles stift. Karsten Nissen 5

Fremtid og håb Om diakoni i Viborg Stift, om stiftsudvalget for diakoni, dets mål og visioner. Først skal der lyde et stort til lykke med de 10 år for Diakonkredsen i Viborg Stift. Man kan måske tænke, at 10 år da ikke er noget særligt, men så tænker man forkert. Det er sådan som jeg har set det og forstået det 10 år for at kæmpe for et fællesskab af mennesker med en fælles baggrund (en diakonal uddannelse) og et fælles værdisæt at det menneske jeg møder er skabt i Guds billede, og derfor har krav på min respekt og min omsorg, hvis der er behov. Her er der al mulig grund til at ønske tillykke med 10 års indsats for at bevare dette fællesskab og bevare opmærksomheden på det værdisæt. Overskriften til disse sider er taget fra profeten Jeremias bog (Jer. 29,11):»Jeg ved hvilke planer jeg har lagt for jer, siger Herren, planer om lykke, ikke om ulykke, om at giver jer en fremtid og håb.«fremtid og håb det er hvad mennesker har brug for, ellers hører livet op. Det er kirkens budskab ind i vores tid og ind i den verden, som nu er vores. Derudover får du selvfølgelig også kompetence til at arbejde med børn og unge. 1. semester og første praktik er målrettet børn indenfor normalområdet (daginstitutioner). I 2. og 3. praktik kommer studerende ud i praktikker, der ligger indenfor specialområdet. Det kan være på døgninstitutioner for unge, behandlingssteder for misbrugere, institutioner for mennesker med handicaps som for eksempel autister eller udviklingshæmmede - eller det kan være på væresteder og varmestuer. Den pædagogiske diakonuddannelse får du kompetence til at arbejde som pædagog i kommunalt og regionalt regi på linje med seminarieuddannede pædagoger. Diakonuddannelsen er normeret til 4 år, og den er på linje med de almene pædagoguddannelser, anerkendt af såvel stat, regioner, kommuner samt fagforbundene ((BUPL og SL). Man kan læse mere om diakonuddannelsen på www.diakonhojskolen.dk eller ringe til Diakonhøjskolen på tlf. 8627 41 22. Diakoni kaldes nogle gange for hverdagens gudstjeneste, hvor det evangelium, der forkyndes os i søndagens gudstjeneste omsættes i praksis. Diakonien må være med til at bringe mennesker fremtid og håb, også til dem, der måske lige falder lidt uden for, og som måske ikke altid kan se en fremtid foran sig. Viborg Stift har nu fået et stiftsudvalg for diakoni med det formål at styrke den sognebaserede diakoni. Mange af de diakonale organisationer er repræsenteret i stiftet og gør et stort og vigtigt arbejde. 6 11

Diakonhøjskolens diakonuddannelse Når jeg bliver spurgt om, og det sker ret ofte, hvad en diakon er for noget, plejer jeg at sige: En diakon er én person med en vis tømrersvend i hjertekulen og faglig ballast i rygsækken. Når jeg svarer sådan, er det dels for at understrege, at diakonens udgangspunkt er det kristne menneskesyn, dels for at understrege at diakonen er en faguddannet person. Og begge understregninger er vigtige På Diakonhøjskolen i Århus er der blevet uddannet diakoner siden 1920. De første mange år var der fokus på det sundhedsfaglige område og der blev uddannet diakoner med fokus på plejehjems- og sygehusarbejde (nogle af de første mandlige sygeplejerske er således uddannet fra Diakonhøjskolen). De senere år har der primært været fokus på det socialpædagogiske område om end der stadigvæk også uddannes diakoner med en sundhedsfaglig baggrund. I dag findes der to diakonuddannelser på Diakonuddannelsen. Et årskursus og en diakon-pædagoguddannelse. Diakon-pædagoguddannelsen er i dag måske bedst at sammenligne med en almindelig pædagoguddannelse. Der findes således en række fælles fag og undervisningsforløb men uddannelsens omdrejningspunkt er stadigvæk diakonien. Og det bliver det ved med at være Men diakoni udøves ikke kun af på institutioner, den udøves også af den enkelte kristne i mødet med medmennesket. Vi ønsker i stiftsudvalget, at diakoni bliver en endnu mere integreret dimension af folkekirkens liv, ja, en integreret del af det enkelte sogns arbejde. Omsorg for hinanden er ikke noget vi kan eller må overlade til specialister, hvad enten de er ansat i kommune eller i kirkelige organisationer. Diakoni er samtidig med til at forkynde evangeliet om Jesus Kristus som korsfæstet og opstanden. Diakoni er ikke en særlig del af kirkens virke, er ikke noget ekstra for særligt interesserede. Nej, diakoni er forkyndelse. Én har sagt det meget rammende:»forkynd evangeliet, og om nødvendigt, brug ord.«diakoni er ikke et mål i sig selv. Diakoni er en del af kirkens virke, den bringer evangeliet til mennesker gennem handlinger, hvor fx forkyndelsen bringer evangeliet i ord. I stiftsudvalget ønsker vi, at være med til at hjælpe sogne med diakoni, fx ved at formidle viden om diakoni til de enkelte sogne, og ved at inspirere til nye tiltag. Søren Christensen, stiftspræst for diakoni i Viborg Stift. Som diakon fra pædagoglinjen på Diakonhøjskolen i Århus får du en solid faglig pædagoguddannelse, der sigter på arbejde med udsatte mennesker i samfundet, f.eks. misbrugere, hjemløse, psykisk syge og handicappede. 10 7

Udsendt til Tanzania som diakon. I tanzanianske familier bor børnene lidt rundt omkring, hos en tante hvis der er en god skole i nærheden, hos bedstemor hvis hun mangler en til at hente vand o.s.v. På samme måde opfatter jeg min udsendelse som medarbejder i Tanzanias lutherske kirke, der var lige brug for sådan en som mig i Karagwe Stift på det tidspunkt for 10 år siden. Er diakoni det samme overalt? eller er det noget andet? Ja, grundlæggende er det det samme, det er mennesker, som samles for at lytte til Jesu forkyndelse, som hører beretninger som den barmhjertige samaritaner (Luk 10,25-37) og verdensdommen (Matt 25,31-46) og bliver berørt af dem. Mennesker, som røres af andres trængsler og gerne vil hjælpe, har eksisteret siden tidernes morgen. De findes også i Tanzania, og såmænd hverken i mere eller mindre grad end i Danmark. For mig var det en glæde og et privilegium at møde dem og arbejde sammen med dem, mens jeg var ansat i Karagwe Stifts Diakoniafdeling. I Karagwe er et diakoniudvalg et af de faste udvalg som ethvert menighedsråd skal have, og har de lyst og energi, er der nok at tage fat på. For ja, det er noget helt andet, at arbejde med diakoni i Karagwe, fordi samfundet er anderledes. Der er tradition for stor indbyrdes omsorg i familierne, det hjælper mange, men det gør også at de, der ingen familie har, er meget udsatte. Der er i samfundet ikke overskud til offentlig økonomisk støtte ved sygdom og arbejdsløshed, der er ingen pension til ældre og handicappede, ingen børnepenge el. lign. Dertil kommer at al uddannelse ud over 7 års grundskole og at behandling ved sygdom koster penge. I et sådan samfund er der mange opgaver, der trænger sig på for en menighed, hvor man gerne vil tage sig af sin næste, og det er meget forskelligartede opgaver. 8 Ældre enlige har brug for en hånd til at samle brænde, hente vand og skaffe mad. De, der ingen jord og hus har, har brug for et sted at sove. De, der syge har brug for hospitals-behandling, der er handicappede som har brug for en seng, et par krykker eller en kørestol. Konsulenternes opgave var at finde løsninger og økonomi til at føre dem ud i livet, der hvor menigheden ikke selv magtede opgaven, selvom de følte sig kaldede til at løse den. Den professionelle del af mit liv i Tanzania fungerede godt, vi oplevede, at de lokale diakoniudvalg var glade og stolte, når arbejdet lykkedes for dem, og selv om det jo er et arbejde, man aldrig bliver færdig med, gav det mod og kræfter til at fortsætte, når noget lykkedes, der blev bygget et hus til en familie som ikke selv kunne, eller en svagtseende blev opereret og fik sit syn tilbage. Som privatperson vedblev det at være en udfordring for mig at forholde mig til de lokale diakonale udfordringer i det daglige. En sindsforvirret kvinde som kom og spiste ved vores dør, og som hårdnakket hævdede at utøj er ingen synd en gang jeg insisterede på at hun skulle have et bad. En overgang sov hun i kirken om natten, der følte hun sig mest tryg. Og var hun til gudstjenesten gik også hun frem og lagde et par mønter i indsamlingskurven, hvor mon hun har dem fra kunne man tænke. Jeg tænker det er den rummelighed vores kirke skal ha. Det drejer sig om, at vi skal være villige til at deltage i hinandens liv også når det udfordrer os. Vi har alle en opgave med at minde hinanden om, hvad der er vigtigt. Den der har overskud må hjælpe, men om det er dig eller mig i dag eller i morgen, det kan hurtig skifte. Tillykke til Viborg Diakonkreds med 10 års jubilæet, må diakonien udfolde sig i al sin mangfoldighed også i menighederne i Viborg Stift. Else Bjerg, diakon, cand.teol. og medlem af Viborg Stifts Diakoniudvalg 9