Ny struktur i redningsberedskabet i 2015 Arbejdet med at fastlægge redningsberedskabets fremtidige struktur er gået i gang. Juletiden betyder flere brande i boligen En tredjedel af alle dødsbrande i Danmark forekommer i december, januar og februar. Danskerne er kommet i verdenseliten på genoplivningsområdet Igennem de seneste 11 år er antallet af danskere, der træder til med livreddende førstehjælp, tredoblet. Side 19 Side 20 Side 30 Beredskab Fagmagasin fra Beredskabsforbundet Nummer 06 / november 2013 Stormen gav travlhed til 400 af beredskabets frivillige Side 6-7 Side 8-12 Beredskabsforbundets præsident ny kommitteret for Hjemmeværnet Side 6 H. M. Dronningen deltog i Mindehøjtidelighed Hendes Majestæt Dronningen, Beredskabsforbundets protektor, deltog den 4. oktober i Mindehøjtidelighed til ære for omkomne brand- og redningsfolk. Side 14-17 Se mere på side xx TEMA Brand & sikkerhed Side 20-25
Side 6-7 Side 6 Ny struktur i redningsberedskabet i 2015 flere brande i boligen i verdenseliten på Juletiden betyder danskerne er kommet Arbejdet med at fastlægge redningsberedskabets fremtidige struktur er Danmark forekommer i december, Igennem de seneste 11 år er antallet En tredjedel af alle dødsbrande i genoplivningsområdet gået i gang. januar og februar. af danskere, der træder til med livreddende førstehjælp, tredoblet. Side 19 Side 20 Side 30 Hendes Majestæt Dronningen, Beredskabsforbundets protektor, deltog den 4. oktober i Mindehøjtidelighed til ære for omkomne brand- og redningsfolk. Side 14-17 Se mere på side xx Side 8-12 Indhold Leder BeredskaB Fagmagasin fra Beredskabsforbundet Beredskabsforbundets præsident ny kommitteret for Hjemmeværnet H. M. Dronningen deltog i Mindehøjtidelighed 06 November Nummer 06 / November 2013 Stormen gav travlhed til 400 af beredskabets frivillige TEMA Brand & sikkerhed Side 20-25 Udgivet af: Beredskabsforbundet Hedelykken 10 2640 Hedehusene Tlf.: 3524 0000 www.beredskab.dk bf@beredskab.dk Protektor: Hendes Majestæt Dronningen Ansvarshavende redaktør: Presse- og kommunikationschef Mads Jakobsen E-mail: mjb@beredskab.dk Oplag: 13.039 Medlem af Dansk Oplagskontrol Kontrolperiode 1/7-2011 30/6-2012 Redaktion: Presse- og kommunikationschef Mads Jakobsen Presse- og kommunikationsmedarbejder Line Nielsen Presse- og kommunikationsmedarbejder Jeanette Dea Nørregaard Redaktionen forbeholder sig ret til at redigere i de indsendte indlæg. Abonnement: Udkommer 6 gange i 2013, pris kr. 200,- Tidsskriftet udkommer den 29. i alle ulige måneder og tilsendes gratis til frivillige i redningsberedskabet, statslige og kommunale myndigheder, politi, bedriftsværnspligtige virksomheder samt politikere inden for stat, regioner og kommuner. Deadline for næste nummer er mandag den 6. januar 2014. Produktion og annoncer: Mediegruppen as Tlf.: 7584 1200 www.mediegruppen.net Forsidefoto: Michael Medgyesi 2013 33. årgang MG 1398 Redningsberedskabets aktører må stå sammen om en løsning, der er samfundet værdigt Strukturudvalget for Redningsberedskabet skal fremkomme med en konkret model til et fremtidigt redningsberedskab, der på én gang fortsat kan løse de opgaver, som beredskabet løser i dag, og samtidig styrker beredskabets effektivitet og robusthed, og finder besparelser i beredskabet på et tre-cifret millionbeløb. Det er med andre ord alvorligt arbejde, der nødvendigvis bør udføres grundigt og samvittighedsfuldt, hvis resultatet skal være forsvarligt ikke mindst i lyset af, at strukturudvalgets opgave er at anbefale en model, der betyder en grundlæggende strukturændring af det samlede beredskab. Og tiden er knap allerede i foråret 2014 skal strukturudvalget afgive sit oplæg. Beredskabsforbundet opfordrer til stærkt samarbejde mellem redningsberedskabets aktører om at finde den bedste løsning for samfundet. Og til at sikre, at fokus ikke kun bliver på, hvad der er værd at ændre, men også på, hvad der er værd at bevare. Effektivitet er ønskeligt, men samtidig skal vi sikre, at mange års oparbejdet viden og erfaring ikke mistes undervejs. Ved Civilforsvarets nedlæggelse høstedes også mange effektiviserings-gevinster, men man kan stille spørgsmålstegn ved, om ikke det netop gik lidt for hurtigt og for langt med at ændre. Mange værdifulde materielinvesteringer til krisesituationer gik tabt og planer og viden blev i bedste fald lagt i mølposen, hvis de ikke forsvandt helt. Materiel og viden, vi godt kunne have glæde af at råde over i dag men formentlig ikke får råd til at genanskaffe. I dette nummer: 04 Kort Nyt 06 Bjarne Laustsen udpeget som kommitteret for Hjemmeværnet 08 Stormen gav travlhed hos beredskabets frivillige 10 Frivillige hjalp i 200 timer under stormen i Esbjerg 11 Assistance til stormskade i Sønderjylland 12 Mange stormopgaver til frivillige i Odense 12 Holbæk indsats under og efter stormen 14 Det handler om fælleskab på tværs af tilhørsforhold! 18 Søværnets kirke 19 Ny struktur i redningsberedskabet i 2015 20 Juletiden betyder flere brande 22 Glød og flamme skal lære små børn om brandsikkerhed Vi lever heldigvis ikke længere med en aktuel trussel om krig, som Civilforsvaret var indrettet efter. Men samfundet er fortsat sårbart det har vi set i Beredskabsstyrelsens Nationale Risikobillede, der udkom tidligere i år. Beredskabsforbundet er repræsenteret i strukturudvalgets referencegruppe, og her vil vi tale for et robust beredskab i alle henseender hvad enten det gælder forebyggelse, det daglige akutte beredskab, det internationale beredskab, eller det beredskab, der skal kunne træde i kraft ved store hændelser og kriser. Det er det samfundet ønsker og har brug for og med rette forventer. En væsentlig mulighed for at styrke robustheden er en yderligere nyttiggørelse af frivillige til støtte og supplement af det samlede redningsberedskab i løsningen af alle disse opgaver. Frivillige kan, som de allerede gør i dag, støtte og supplere det operative beredskab, men vi bør yderligere styrke den frivillige forebyggelsesindsats med uddannelsen af selvhjulpne borgere. Og med flere veluddannede frivillige, der kan træde til og løse støtteopgaver, når store hændelser eller kriser, kræver det. Men først og fremmest må redningsberedskabets aktører nu stå sammen om en løsning, der er samfundet værdigt. Per Junker Thiesgaard Landschef 24 Dødsbrande: Enlige ældre i risikogruppen 26 Kadetter på svævetur 28 Beredskabsforbundet i Stockholm og Paris 29 Parade de la Flamme 30 Danskerne er kommet i verdenseliten på genoplivningsområdet 32 Kort Nyt 34 Automatiske snekæder sikrer fremkommelighed under udrykning 35 Kredsledelsesdag i Næstved: Arbinger kom ud af boksen 36 Katastrofefrivillige på standby 38 Delegerede blev klogere på risici og cybersikkerhed 39 Sønderjysk Stævne i Rinkenæs 40 Frivillige har været med til at forbedre badesikkerheden 42 Frivillige søreddere i aktion ved drukneulykker 44 Jordskælv i Hedehusene 45 4 generationer i samme beredskab 46 Kreds Roskilde bryder lydmuren med slutspurt på forebyggelse 47 Besøg på Københavns Brandvæsens Vagtog Alarmcentral 48 Beredskabsforbundet under og over jorden på Slagelse Kulturnat 49 422 timer i forplejningens tjeneste 50 Regioner og kredse 06 November 2013 Beredskab 3
Kort Nyt Kort Nyt Deltag i BrandBevægelsens konkurrence Vind en ipad Air Mød Beredskabsforbundet på Facebook Røgalarmer redder liv. Men for få ældre har en røgalarm opsat i boligen. Deltag i konkurrencen om den nye ipad Air. Det eneste, som du skal gøre, er at uploade et billede på www.facebook.com/redfarmor af din farmor/mormor, der står under sin røgalarm. Psstt: Har hun ikke en røgalarm, så skynd dig at sætte den op for hende, så du kan være med i konkurrencen! Vinderen bliver udtrukket mandag den 9. december og får direkte besked. Få nyheder og andre informationer på Facebook. Her har du mulighed for at møde folk fra hele landet med interesse for redningsberedskabet. Over 5.500 har allerede fundet vej til siden. Ser vi også dig? Klik ind på www.facebook.com/beredskabsforbundet Hvem skal have Beredskabsforbundets Hæderstegn 2014? Beredskabsforbundets Hæderstegn, der tildeles af forbundets præsident efter beslutning i landsledelsen, kan tildeles personer, som gennem længere tid har udført anerkendelsesværdigt arbejde inden for forbundets arbejdsområde, eller som på anden måde i særlig grad har gjort sig fortjent ved deres virke for redningsberedskabssagen i Danmark. Det kan endvidere i særlige tilfælde tildeles andre personer, der har gjort en indsats af betydning for redningsberedskabssagen. MØD BEREDSKABSFORBUND WWW.FACEBOOK.COM/BERED Indstillingsbestemmelserne og -blanket finder man på www.beredskab.dk. Indstillingen indsendes med påtegningen "FORTROLIGT" til Beredskabsforbundet, Att.: Præsident Bjarne Laustsen, Hedelykken 10, 2640 Hedehusene. Den skal være Landssekretariatet i hænde senest 1. marts 2014. Ny bog: Rigtige amerikanerbrandbiler Med titlen Our Yankee Fire Rigs udsender den selvudråbte brandnørd, entertaineren Søren Rislund, nu sin 8. bog fra brandbilernes verden. Som titlen indikerer, er bogen denne gang skrevet på engelsk, og indholdet har amerikansk basis. Det er en billedbog for voksne af høj kvalitet, som dokumenterer og fejrer de nordiske brand- og redningskøretøjer, som i perioden ca. 1945-80 blev bygget på amerikanske chassiser. Det kan lyde både smalt, nørdet og elitært, men disse køretøjer rummer jo alt det bedste fra før mekanik blev elektronik, og chrom blev til plastik også designmæssigt er der jo i dén grad tale om en guldalder, siger Søren Rislund. Den beskrevne epoke er ovre. Den tid, hvor store Ford-, Chevrolet- og Internationallastbiler var almindelige på vore veje, er forbi; gennem de seneste mange årtier har basis for brandbiler i Norden udelukkende været af europæisk herkomst. Bogen viser også brandkøretøjer opbygget på US militært overskud fra Anden Verdenskrig. Rislund har hentet hjælp til bogen hos historikere, dokumentarister og entusiaster (andre brandnørder) i alle de nordiske lande, og bogen er blevet til over en periode på knap tre år. Læs mere på www.rislund.dk. 4 Beredskab 06 November 2013
Projekt Østbørn DEN NYE P7.2 NYT DESIGN - NY TEKNOLOGI En bestseller over hele verden bliver endnu bedre! 60% FORBEDRING AF LYSSTYRKEN SAMMENLIGNING AF EGENSKABER P7 P7.2 Se mere her Lumen 200 320 Rækkevidde 210 m 260 m Vægt 191 g 175 g ledlenser.dk/p7-2.html Følg os: ledlenserdk Få oplyst nærmeste forhandler hos: SCANLICO DENMARK A/S Marielundvej 48 A DK-2730 Herlev telefon 38 71 69 59 telefax 38 71 69 53 info@scanlico.dk www.scanlico.dk 06 November 2013 Beredskab 5
Beredskabsforbundet Af: Mads Jakobsen Bjarne Laustsen udpeget som kommitteret for Hjemmeværnet Folketingsmedlem og præsident for Beredskabsforbundet Bjarne Laustsen bliver den nye kommitterede for Hjemmeværnet. Folketingsmedlem Bjarne Laustsen blev den 1. november 2013 den nye kommitterede for Hjemmeværnet og afløste dermed Jens Hald. Bjarne Laustsen, der er 59 år og oprindelig uddannet maskinarbejder, har været medlem af Folketinget i perioden 1992-1994 samt kontinuerligt siden 1998. Bjarne Laustsen har bl.a. været forsvarsordfører i perioden 2011-2013. Bjarne Laustsen har siden 2006 desuden været præsident for Beredskabsforbundet. Jeg glæder mig meget til den ny opgave, og der er en klar pointe i at have en aktiv politiker som bindeled mellem de folkevalgte og den vigtige del af dansk beredskab og forsvar, som Hjemmeværnet udgør, siger Bjarne Laustsen. Jeg har lige siden, jeg var nyvalgt, siddet i Folketingets forsvarsudvalg og sad derfor med ved forhandlingerne om det nyeste forsvarsforlig som ordfører, og jeg har dermed været med til at udstikke den kurs, som de mange aktive hjemmeværnsfolk vil følge i de næste år. Det er vigtigt med et stærkt folkeligt islæt i det danske totalforsvar i form af et Hjemmeværn, og Bjarne Laustsen tror, at samarbejdet om at bidrage til en moderne og opdateret type beredskab kan sikre de mange frivillige en værdifuld placering i det samlede billede. Som aktiv folketingspolitiker vil jeg have et indgående kendskab til Forsvaret og være ægte engageret i den brede, folkelige deltagelse. Hjemmeværnet er allerede inde i en positiv udvikling, hvad angår rekruttering og befolkningens anerkendelse af det store og uegennyttige arbejde, Hjemmeværnets frivillige lægger for dagen. I mine år som præsident for Beredskabsforbundet har jeg medvirket til at skabe bedre vilkår for de frivillige i beredskabet og at føre dette ajour med udviklingen. Som følge af udnævnelsen vil jeg bede om at blive afløst på posten ved forbundets landsmøde i juni 2014, og jeg vil benytte lejligheden til at udtrykke min store tilfredshed med det arbejde, vore frivillige i Beredskabsforbundet har udført. Jeg glæder mig meget til den ny opgave, og der er en klar pointe i at have en aktiv politiker som bindeled mellem de folkevalgte og den vigtige del af dansk beredskab og forsvar, som Hjemmeværnet udgør. Beredskabsforbundets landschef takker Ved Beredskabsforbundet er man kede af præsidentens afgang, men ser frem til et styrket samarbejde med Hjemmeværnet. Vi vil uden tvivl komme til at savne Bjarne Laustsen som præsident for Beredskabsforbundet. Hans arbejde for at fremme frivilligtanken har styrket os gennem hans syv år ved forbundet. Men samtidig glæder vi os også over, at Bjarne fortsætter sit virke inden for arbejdet med at fremme frivilliges indsats og synlighed. Beredskabsforbundet har et godt samarbejde med Hjemmeværnet, og det ville kun glæde os, om det i endnu højere grad kunne styrkes i fremtiden. Det vil naturligvis ske som et led i de mange resultater, som Bjarne helt sikkert vil skabe i spidsen for Hjemmeværnet, og som han ligeledes har skabt for Beredskabsforbundet ved blandt andet at sikre forbundet opgaven med den succesrige Bliv Brandmand Nukampagne, siger Beredskabsforbundets landschef Per Junker Thiesgaard. Glæde hos forsvarsministeren Gennem sit politiske virke har Bjarne Laustsen opbygget et indgående kendskab til Forsvaret samt Hjemmeværnet, og han vil derfor blive et godt bindeled mellem Hjemmeværnet, det politiske niveau samt befolkningen. 6 Beredskab 06 November 2013
Beredskabsforbundet Jeg er glad for, at valget er faldet på Bjarne Laustsen som ny kommitteret for Hjemmeværnet, udtaler forsvarsminister Nicolai Wammen. Hjemmeværnet er inde i en rigtig positiv udvikling. Det gælder både i forhold til rekruttering og i forhold til befolkningens anerkendelse af det kæmpestore arbejde, som Hjemmeværnets tusindvis af frivillige udfører hver dag året rundt til gavn for os alle sammen, udtaler forsvarsminister Nicolai Wammen. FAKTA Den kommitterede for Hjemmeværnet udgør sammen med chefen for Hjemmeværnet Hjemmeværnsledelsen. Hjemmeværnsledelsen er ansvarlig for Hjemmeværnets samlede virke. Den kommitterede for Hjemmeværnet leder arbejdet med at rekruttere frivillige til Hjemmeværnet, ligesom den kommitterede er ansvarlig for Hjemmeværnets informationsvirksomhed. Derudover er det den kommitteredes opgave at arbejde for et godt forhold mellem befolkningen og Hjemmeværnet. Kongelig hofleverendør Danske og udenlandske Ordensbaand Miniatureordner medaljer sløjfer. rosetter Peder Skrams gade 3. 1054 København K Tel. & fax: 33 12 82 53 e-mail: mwm@mwmorch.dk www.ordensbaand.dk 06 November 2013 Beredskab 7
Storm Af: Mads Jakobsen Stormen gav travlhed hos beredskabets frivillige Op mod 400 af beredskabets frivillige brand- og redningsfolk kæmpede i næsten en hel uge mod følgeskadevirkningerne fra stormen, der ramte landet den 28. oktober. Den kraftige storm gav travlhed hos mange kommunale og statslige frivillige i redningsberedskabet. Det har man mærket mange steder i landet, hvor frivillige i redningsberedskabet har kæmpet mod væltede træer og lysmaster, oversvømmelser samt lavet afspærringer og bygningsafstivninger. Herudover har forplejningstjenester også lavet mad til det indsatte personel. Frivillige i redningsberedskabet har arbejdet hårdt for at afhjælpe stormskaderne. De yder et stort stykke arbejde, og i situationer som denne fungerer de frivillige som en vigtig ressource for brandvæsenerne rundt omkring i landet. De kan således undgå at sende fuldtids- og deltidsbrandmænd ud til disse længerevarende indsatser, som kræver meget mandskab, fortæller Beredskabsforbundets præsident Bjarne Laustsen, MF (S). Vigtigt med frivillig ressource i krisesituationer Den kraftige storm viser et stort behov for kommunale og statslige frivillige i redningsberedskabet. Frivillige er en prisbillig og engageret ressource for det danske samfund. Og med udsigten til flere kraftige storme og skybrud i fremtiden, så stiger behovet for frivillige. Der mangler frivillige i redningsberedskabet, og det vil vi for alvor komme til at mærke i den kommende årrække, for det er blevet sværere at hverve frivillige. Vi skal have styrket frivilligtanken yderligere, så vi også har frivillige at trække på i beredskabet, når vi i fremtiden bliver ramt af ekstremt vejr, fortæller Bjarne Laustsen. De frivillige kan dog også træde til ved mange andre scenarier, der berører det danske samfund. Frivillige er uddannede til at kunne varetage en lang række opgaver, der bl.a. vedrører: Brandslukning, katastrofeberedskab ved naturkatastrofer, miljøforurening, søredning, samaritervagter, hunderedningstjeneste, forebyggelsesindsats samt evakuering, forplejning og indkvartering. I 2012 anslås det, at frivillige i redningsberedskabet har brugt over 200.000 timer til gavn for samfundet. Og det vel at bemærke uden at få en krone for det 8 Beredskab 06 November 2013
Storm Uddrag af frivilliges indsatser under stormen den 28. oktober Af: Mads Jakobsen Det blev en travl aften og nat for mange af beredskabets frivillige. Her er et udpluk af nogle af de opgaver, som de frivillige har løst rundt omkring i kommunerne. NYBORG Antal: 12 frivillige Opgave: Stormskader, væltede træer FURESØ Antal: 12 frivillige Opgave: Stormskader, væltede træer, beskadigede bygninger, forplejning af indsat personel NORDSJÆLLAND Antal: 12 frivillige Opgave: Stormskader, væltede træer, assistance til hjemmeplejen POLITIETS BEREDSKABSORDENSKORPS, NORDSJÆLLAND Antal: 16 frivillige Opgave: Sektorpatruljering af vejnet ESBJERG Antal: 20 frivillige + 6 frivillige fra Kreds Varde Opgave: Forplejning af indsat personel, klargøring til indkvartering af strandede togpassagerer, stormskader, væltede træer, afspærringer FANØ Antal: 13 frivillige Opgave: Stormskader, væltede træer, beskadigede bygninger, afspærringer af veje VEJEN Antal frivillige: 7 frivillige Opgave: Stormskader, væltede træer KOLDING Antal frivillige: 14 frivillige Opgave: Stormskader, væltede træer og lysmaster ODENSE Antal: 21 frivillige Opgave: Stormskader, væltede træer, forplejning og indkvartering af strandede togpassagerer HOLBÆK Antal: 21 frivillige Opgave: Evakuering af boligblokke, forplejning af indsat personel, stormskade, væltede træer og afdækningsopgaver SVENDBORG Antal: 9 frivillige Opgave: Stormskader, væltede træer FREDERIKSSUND Antal: 22 frivillige Opgave: Oprettelse og drift af kommandostation, forplejning af indsat personel i Frederikssund og til Københavns Brandvæsen, stormskader, væltede træer KØBENHAVN Antal: 32 frivillige Opgave: Bemanding af kommandostation, patruljering af hovedfærdselsårer, stormskader, væltede træer og skilte, nedfaldne el-ledninger ROSKILDE Antal: 26 frivillige Opgave: Stormskader, væltede træer og lysmaster, afstivning af beskadigede bygninger, udbedring af vandskader, forplejning af indsat personel, forplejning og indkvartering af strandede togpassagerer FREDERIKSBERG Antal: 17 frivillige Opgave: Bevogtningsopgave, afmærkning af nedfaldne ledninger og hustage, patruljering RUDERSDAL HØRSHOLM Antal: 5 frivillige Opgave: Forplejning af indsat personel SLAGELSE Antal: 28 frivillige Opgave: Oprettelse og drift af kommandostation, forplejning af indsat personel, stormskader, væltede træer, indfangning af løsslupne køer EGEDAL Antal: 13 frivillige Opgave: Stormskader, væltede træer, nedfaldne el-ledninger, afspærringer 06 November 2013 Beredskab 9
Storm Af: Jeanette Dea Nørregaard Frivillige hjalp i 200 timer under stormen i Esbjerg Over hele landet arbejdede frivillige fra redningsberedskabet på at afhjælpe de mange skader under og efter stormen, som hærgede Danmark mandag den 28. oktober 2013. I Esbjerg Kommune var 20 frivillige i gang fra mandag kl. 14.00 til tirsdag kl. 01.00, og de brugte i alt 200 timer på at løse forskellige opgaver, fortæller én af de frivillige pionerer fra Esbjerg Brand og Redning, Bent Kristensen, der er kredsleder for Beredskabsforbundet Esbjerg: Vi sørgede for nedsavning af væltede træer og hjalp til med afspærringer, hvor der var fare for, at bygningsdele kunne ramme gaden. Vi hjalp også med nedlæggelse og sikring af et hesteskur, som var blæst omkuld i stormen og landede ca. tre meter fra Esbjergmotorvejen. Forplejningsholdet var også på banen, sammen med et par frivillige fra Varde Kommune, da en skole skulle klargøres til indkvartering af op til 200 strandede DSB-passagerer i tilfælde af at det blev nødvendigt. Samtidig blev der også sørget for mad til de ca. 35 brandfolk og frivillige, som var i aktion i mange timer. Ud over dette var der også helt normale opgaver, som skulle passes, siger Bent Kristensen: Om aftenen blev der spillet superligakamp mellem AGF og Esbjerg på stadion, og der havde vi seks samaritter af sted til den fodboldkamp. Frivillige er vant til at træde til, når det gælder, men det er ikke ufarligt at yde hjælp under en storm: Vi tager sikkerheden meget alvorligt og tager vores forholdsregler. Et af stederne, hvor vi var i gang med nedsavning af træer, var der flere andre træer, der væltede omkring os. Men vi sørgede naturligvis for at holde ekstra god afstand, så vi ikke selv kom til skade undervejs, fortæller Bent Kristensen. Beredskabschef roser det effektive supplerende beredskab Det var et travlt døgn i det vestjyske område, udtaler beredskabschef Jens Mølgaard fra Brand & Redning i Esbjerg Kommune: Vi værdsætter det frivillige beredskab i kommunen meget højt, og en storm som denne viser med alt tydelighed, at der er behov for et effektivt supplerende beredskab, der kender de lokale forhold, og som gennem de mange timers årlige øvelser er vant til at bruge det lokale brandvæsens udstyr. Beredskabschefen påpeger ligeledes det gode samarbejde med nabokommunerne, hvor der denne gang var brug for hjælp af de frivillige fra Varde Kommune til assistance med materiel til opbygning af et midlertidigt indkvarteringssted: Vi afholder i forvejen fællesøvelser, og såvel indsatsledere som frivillige i de to kommuner er i dagligdagen vant til at samarbejde, og derfor giver det samlet set et rigtigt stærkt beredskab, når vi har disse ekstraordinære hændelser. 10 Beredskab 06 November 2013
Storm Under stormen var en del af taget blevet blæst af, så nu stod man med en større vandskade. Af: Simon Van Studinski, frivillig, Kreds Roskilde Assistance til stormskade i Sønderjylland Kreds Roskilde (og hermed Roskilde Brandvæsen) modtog tirsdag den 29. oktober en anmodning om assistance til en stormskade i Sønderjylland. Deltidsbrandmand og næstkommanderende i indkvartering/forplejning Niels-Oluf Lausen fik til opgave at finde tre mand (foruden ham selv), der kunne køre til Sønderjylland samme aften for at hjælpe til efter stormen. Jeg blev ringet op kl. 14.05 med det simple spørgsmål, om jeg kunne tage til Sønderjylland et par dage og hjælpe. Jeg bladrede i min mentale kalender og sagde straks ja. Der forelå endnu ikke nogen andre oplysninger, men det fik vi efterhånden. Kl. 19.00 mødtes undertegnede Simon Studinski (nødbehandler) med Niels, Kim Aagaard (redningshundefører) og Per Wedel (under uddannelse i indsatsgruppen). Vi pakkede en bil med noget tøj og forplejning til rejsen, fik udleveret to sæt adresser og kontaktpersoner (hhv. overnatning og mødested næste dag). Vel ankommet til Centralhotellet i Holsted ud på aftenen, blev vi indlogeret, fik en kop kaffe og satte os i hotellets lounge for at slappe lidt af. Vi gik til køjs og blev enige om at mødes igen ved 7-tiden, så vi havde tid til morgenmad, inden vi skulle videre til mødeadressen næste morgen. Det viste sig, at vi skulle møde hos skadeservicefirmaet Dansk Bygningskontrol, som havde fået til opgave at sikre det gamle rådhus i Broager. Her fik vi udleveret en adresse og telefonnummer på kontaktperson dernede; og så ellers ind i bilen og videre sydpå uden om Sønderborgmotorvejen pga. ikke opdateret GPS-navigation i bilen, så vi brugte 85 minutter på rejsen. Ved ankomst til rådhuset ca. 9.30, hvor vi fik en kort instruktion i situationen og opgaven: Under stormen var en del af taget blevet blæst af, så nu stod man med en større vandskade. Niels og Per startede med at foretage afdækning af taget med presenning og fik assistance af to lokale tømrere. Sammen med Kim gik jeg i gang med at tage ca. 450 m 2 våde loftsplader ned. Efterhånden som vi tog fat i pladerne, faldt der gerne et par liter vand ud. Regntøj blev derfor hurtigt en nødvendighed. Da taget var dækket, fik vi hjælp til at tage loftspladerne ned. Der blev også meget vådt, så der blev brugt mange spande til at opsamle vand, ligesom vandstøvsuger og affugtere blev brugt flittigt. Kl. 18.30 holdt vi fyraften. Dansk Bygningskontrol havde reserveret bord til os på Den Gamle Kro i Gråsten, hvor den stod på stegt flæsk med persillesovs i selskab med tre mand fra firmaets afdeling i Aalborg. Meget mætte kørte vi hjem til hotellet i Holsted, men igen pga. det gamle kort, kørte vi mod syd og på motorvejen ved Kruså. Knap så våde, men mere trætte, gik vi i seng. Torsdag morgen mødtes vi igen ved 7-tiden til morgenmad og kørte en halv time senere til Broager for at fortsætte arbejdet. Denne gang ad Sønderborgmotorvejen, men via Dybbøl, så turen tog kun 70 minutter. Eftersom de fleste loftsplader var taget ned nu, skulle vi blot fjerne isoleringen over pladerne og den var endnu vådere. Men arbejdet var mere omfattende, fordi isoleringen fyldte mere, og dermed mere besværlig at få smidt ud i containerne. Ganske våde og med fibre fra isoleringen på alt tøjet og i håret, sluttede vi kl. 15 og ryddede op i en halv time, inden vi sluttede af med et bad. Kl. 16 var bilen pakket igen, og kursen blev sat mod Roskilde. Nu gennem Nybøl til Sønderborgmotorvejen, så vi sparede yderligere fem minutter. Lige omkring kl. 19 ankom vi til vores udgangspunkt Beredskabsstationen i Roskilde efter at have været ude i 48 timer. Arbejdet i sig selv var mere vådt end hårdt, og når kvaliteten af forplejningen og indkvarteringen er i top, er det op til os selv at få en god tur ud af det. Og det sørgede vi for. En glimrende mulighed for at møde og arbejde med frivillige fra andre tjenestegrene. Med en så bred repræsentation i bilen, var vi også klar til at hjælpe med hvad som helst, vi måtte støde på undervejs! 06 November 2013 Beredskab 11
Storm Af: Jeanette Dea Nørregaard Mange stormopgaver til frivillige i Odense I Odense Kommune var 21 frivillige i gang i 11 timer, hvor de hjalp med forskellige opgaver. Frivillige fra pionertjenesten hos Odense Brandvæsen blev kaldt ud for at rydde vejene for væltede træer, mens andre tog sig af forplejning og indkvartering, fortæller én af de frivillige, Laila M. Hansen: Forplejningen blev tilkaldt kl. 15.45, for blandt andet at sørge for aftensmad til 50 brandmænd og frivillige, så der blev lavet svensk pølseret med rugbrød. Ca. kl. 20.00 fik vi så til opgave at gøre klar til at indkvartere ca. 200 strandede DSB-passagerer på Risingskolen i Odense. Folk skulle have lidt mad, når de ankom, men det fik vi Odense Kommunes storkøkken til at stå for, siger Laila M. Hansen. Omkring 150 personer overnattede på skolen, hvor de blandt andet fik en sandwich og drømmekage. Til morgenmad blev der lavet en pose til I Holbæk Kommune var 18 frivillige i gang med forskellige opgaver i løbet af den usædvanligt stormende mandag. Kredslehver person som indeholdt: 1 rundstykke, 1 flaske vand, 1 appelsinbrik juice, 1 brik smør, 1 lille pakke ost, 1 æble. Ifølge Laila M. Hansen var det nogle meget tilfredse mennesker, der om morgenen forlod madrasserne på skolen for at komme videre derfra: Folk tog det fint. Vi fik ros, fordi de fik en madras og kunne få lov til at ligge ned. De var meget glade for, at vi var klar med kaffe, te og saftevand, da de søgte ly for stormen, siger Laila M. Hansen, der også er kredsleder i Beredskabsforbundet Odense. Kommunens beredskabschef Mogens Bjerregaard er også klar med rosende ord: Mandag den 28. oktober blev et godt eksempel på, hvor afhængige Odense Brandvæsen er af assistance fra vores dygtige frivillige i Odense Brandvæsen. Beredskabet i Odense Kommune blev, som eftermiddagen skred frem, forøget med en sprøjte bemandet med frivillige, som løste vigtige opgaver i mange timer, der virkelig aflastede vores fuldtids- og deltidsmandskab, ligesom vores frivillige forestod forplejningen af de indsatte enheder. Endvidere ydede de frivillige en stor hjælp, da vi senere på aftenen skulle nødindkvartere ca. 150 nødstedte på en folkeskole i Odense. Jeg vil gerne rette en stor tak til vores frivillige for en flot og værdifuld indsats. Af: Jeanette Dea Nørregaard Holbæk indsats under og efter stormen der for Beredskabsforbundet Holbæk Winie Heisel fortæller: Vi blev kaldt ud kl.17.00 mandag eftermiddag og var indsat til kl. 02.00 tirsdag morgen. Der var 11 frivillige (110 mandetimer), som evakuerede og holdt vagt omkring boligblokkene i Ladegårdsparken. De er i øjeblikket under renovering, og stilladserne kunne ikke holde. Vi var også i gang med at gøre klar til indkvartering af beboerne i en sportshal, dog fandt alle beboerne selv andre steder, hvor de kunne være. Derudover var der også frivillige, der sørgede for mad til både brandfolk og frivillige undervejs. Efter stormens hærgen var de 18 frivillige kræfter også i gang både om tirsdagen og den efterfølgende weekend i tidsrummet kl. 7.00-18.00, hvor de tog sig af afdækningsopgaver og fjernelse af træer, der var faldet ned i huse. Beredskabsinspektør i Holbæk Kommune Jan Bruun er meget imponeret af de frivillige: Vi har meget engagerede frivillige, og det er jo rart at se, at de også kan gøre en forskel. Samtidig med, at de kørte stormskader, skulle der også laves en iværksættelse af kommunens forplejningsplan, og det hele blev sat i værk, så der var klar til indkvarteringen på Bjergmarkskolen i det tilfælde, det blev nødvendigt. Der er tale om en win-winsituation, fordi vi kan hjælpe borgerne i kommunen og samtidig se, at vores systemer virker, når det gælder, og vi får afprøvet det, vi skal kunne. 12 Beredskab 06 November 2013
Storm Hvorfor udsætte dig selv for kræftfremkaldende forbrændingsgasser, sodpartikler og toksiner - når der ikke er behov? Solo Rescue grovrengøringsmaskine renser røgdykkerudstyret rent på blot få minutter i en mekanisk og fuldstændig lukket proces. Alt manuelt grovrengøringsarbejde bliver overflødigt og personalets kontakttid minimeres med det kontaminerede udstyr. enkel dekontaminering forbedret arbejdsmiljø reduceret sundhedsrisiko renser op til 20 røgdykkersæt i timen Kontakt os for nærmere oplysninger, en demonstration eller for en uforpligtende snak om din virksomheds brand-, rednings- og sikkerhedsmateriel. Lotek A/S, Rønsdam 10, 6400 Sønderborg, Tlf: 7013 5200, Lotek.dk, info@lotek.dk 06 November 2013 Beredskab 13
Mindehøjtidelighed Af: Grevinde Cath Alexandrine Danneskiold-Samsøe Ambassadør for Beredskabsforbundet Det handler om fællesskab på tværs af tilhørsforhold! Det smukke slogan når hjælp er en æressag er ikke alene Beredskabsforbundets sande DNA, men afspejler i højeste grad også en grundsten for menneskets eksistens på tværs af geografiske grænser. Foto: Michael Medgyesi 14 Beredskab 06 November 2013
Mindehøjtidelighed Hendes Majestæt Dronningen deltog ligeledes i kransenedlæggelsen ved mindestenen udenfor Holmens Kirke. Fra venstre: Hendes Majestæt Dronningen, grevinde Cath Alexandrine Danneskiold-Samsøe og Bjarne Laustsen. Velgørenhed og frivilligt arbejde er vigtigt. Det giver livet en dybere mening især når man er motiveret. For to år siden blev jeg beæret med en invitation til at blive ambassadør for Beredskabsforbundet og få lov til at repræsentere alle dem, som 'jo bare passer deres job' som de selv siger, med ansvar for Beredskabsforbundets kontakt til organisationens protektor, Hendes Majestæt Dronning Margrethe II, og for koordinering og afvikling af alle projekter, der involverer Kongehuset. Velgørenhed og frivilligt arbejde er vigtigt. Det giver livet en dybere mening især når man er motiveret. Motivation fik jeg med det samme ved synet af Beredskabsforbundets smukke slogan: når hjælp er en æressag, som virkelig har rørt mig. At få lov til at gøre en forskel, og få muligheden for at udfolde mig kreativt på en langt mere nuanceret måde end i mit professionelle virke dét ser jeg som en meningsfuld gave i sig selv. Diversitet er jo med til at udvide vores horisont. Og jeg er taknemmelig! Udover Beredskabsforbundets stærke slogan, så gjorde medlemmernes engagement og ydmyghed det absolut største indtryk på mig. De mange brand- og redningsfolk i alle aldre er meget ydmyge omkring deres arbejde. De ser ikke sig selv som helte, på trods af, at de på daglig basis redder andres liv i livstruende situationer. Vi passer jo bare vores job, som de siger. I dag må jeg med skam indrømme, at jeg tidligere ikke kendte til Beredskabsforbundet som sådan. Jeg forstod ikke forskellen mellem kommunale beredskaber, Falck, Beredskabsstyrelsen og Beredskabsforbundet og deres synergi. Jeg forstod ikke Beredskabsforbundets positionering i forhold til de andre millitære organisationer. Jeg kendte og kunne forholde mig til Civilforsvaret, og det havde jeg kæmpe stor respekt for. Da Beredskabsforbundet tilbød mig Ambassadørposten, besluttede jeg mig for at træde varsomt ind i rollen. Jeg ville have større indsigt i det danske beredskabs virke, inden jeg begyndte med konkrete opgaver for Beredskabsforbundet. Som research talte jeg blandt andet med flere markante meningsdannere fra det danske erhvervsliv, hvorefter jeg hurtigt forstod, at jeg ikke var alene omkring den manglende forståelse af, hvordan alt dette hænger sammen. Min research bekræftede, at synligheden af diverse organisationer slet ikke er tilstrækkelig. Selvom den gode kommunikation og budskaber, som alle organisationer hver især har skabt, er meget relevant for internt og fagligt brug, så fanger de ikke alle andre i samfundet. Omverdenen forstår det helt enkelt ikke Den digitale verden gør det svært for selv pressen at overleve. Det stof, som desværre sælger bedst p.t., er enten sensationelle nyheder om de kendtes privatliv eller overfladisk underholdning i C-kategorien såsom reality programmer. Af denne grund udviser pressen generelt ikke interesse i mere avanceret faglig information, eller i at fremhæve vigtigheden af beredskabets rolle i det danske samfund. Men uden beredskabet kan Danmark ikke føle sig tryg i forhold til naturkatastrofer, kriser og andre livstruende situationer. Samfundet skal derfor have større indsigt i beredskabets virke, således at de kan afsætte relevante ressourcer til beredskabets arbejde. Det er blandt andet derfor, at mange synes, at det er synd, at Beredskabsforbundet ikke længere bruger navnet Civilforsvar. Værdien bag det kendte navn er uerstattelig. Civilforsvar er et nobelt begreb, der er inkarneret i samfundets bevidsthed som en form for kulturarv. Personligt bliver jeg mere og mere ivrig efter at provokere kreationen af flere værktøj til synliggørelse af beredskabets nuancerede facetter og dets essentielle rolle for enhver dansker. Derfor ser jeg meget frem til at få lov til at være tættere på det danske beredskab i det hele taget. Mindehøjtideligheden i Holmens Kirke den 4. oktober 2013 Vores travle hverdag med daglige opgaver og ambitioner om at kunne følge med alle de hurtige forandringer, især på den digitale platform, overskygger ofte de mest essentielle og tidløse værdier. Den får os til at glemme det store billede. Det med at være et über moderne menneske, som følger udviklingen i det globale samfund, er naturligvis op til hvert individ. Men det er faktisk vigtigt. Det handler ikke om alder. Det handler om valget om at være mere åbensindet og gøre en flittig indsats. Men det 06 November 2013 Beredskab 15
Mindehøjtidelighed Fakta I forbindelse med Beredskabsgudstjenesten har Holmens Kirkes provst Ejgil Bank Olesen brugt den særlige messehagel, som H.M. Dronningen har designet. Hendes Majestæt har designet i alt fire messehageler, og netop denne er den fineste. Messehagelen indgår i den kongelige udstilling Pas de Deux Royal på Aros og blev derfor særligt sendt til Holmens Kirke til benyttelse i Mindehøjtideligheden for de omkomne brand- og redningsfolk. Den røde messehagel bruges ellers i pinsen og 2. juledag. Jeg synes selv personligt, at de nye messehageler afspejler på symbolsk vis dronningens dedikation til at ære kirken og samfundet. Hendes Majestæt er en stor kunstnerinde, hvor intet er tilfældigt. På perfekt vis afspejler messehagelen, at dronningen fremhæver essentielle livsværdier som sammenhold og traditioner og til sidst men ikke mindst Holmens Kirkes symbolik. Messehagelens ryg er på smukkeste måde dekoreret med stoffer, som stammer fra dronningens egne kjoler og kjoler af hendes mor, Dronning Ingrid og dronningens søstre. Således at de smukke silke duchesse stoffer illustrerer et kors over bølgerne, et sejlskib med et Dannebrog i den rigtige, og karakteristiske røde orlogsfarve. Smuk symbolik med en kæmpe affektionsværdi for vores samfund. forpligter, og det betyder, at man både skal dyrke innovation og traditioner. Vigtige traditioner skal vi kæmpe for at bevare. Hos det danske beredskab har man en smuk tradition for mindehøjtideligheder. Og Mindehøjtideligheden den 4. oktober 2013 har på mange måder sat et aftryk og fået alle deltagere til at reflektere over vigtigheden af at stå sammen. Hvert år, den første fredag i oktober, afholdes der i Holmens Kirke en Mindehøjtidelighed for omkomne brand- og redningsfolk, som samler alle aktører og organisationer i det danske beredskab. Den årlige begivenhed har også til formål at overrække en hæderspris til dem, som har ydet ekstraordinære redningsindsatser. På trods af, at mange brand- og redningsfolk hver dag yder et fantastisk stykke arbejde, så blev der ikke nogen prisuddeling i år. Med årets gudstjeneste valgte man at mindes de brand- og redningsfolk, som betalte den allerhøjeste pris og gav deres liv i kampen for at redde andre. Årets mindehøjtidelighed havde efter min mening en større filosofisk betydning. Netop derfor var årets mindehøjtidelighed den perfekte begivenhed til at invitere Beredskabsforbundets protektor, Hendes Majestæt Dronning Margrethe II, til på symbolsk vis at udfordre os til endnu dybere refleksioner over grundværdierne i vores liv, Danmarks fremtid, og alle dem, som har betydning for os. Og selvom denne begivenhed ikke var arrangeret af Beredskabsforbundet alene, så var det en stor glæde, især for Beredskabsforbundets medlemmer, at Dronningen, vores protektor, ville bakke op om og overvære netop et arrangement, som samler alle organisationer tilhørende det danske beredskab. På denne måde var Danmarks regent med til at opfordre til større fællesskab i redningsberedskabet på tværs af tilhørsforhold, hvilket udsender et essentielt signal til dagens samfund. Hos Beredskabsforbundet gælder det om at samarbejde på bedste vis på tværs af alle platforme. Beredskabsforbundet fokuserer i dag Redningsdirektør i Falck, Lars Vester, og formand for Foreningen af Kommunale Beredskabschefer, Niels Mørup, lagde kransen ved mindestenen for omkomne brand- og redningsfolk. 16 Beredskab 06 November 2013
Mindehøjtidelighed En lang række fanebærere fra de deltagende organisationer deltog i Mindehøjtideligheden. Hendes Majestæt Dronningen hilste på repræsentanter fra de involverede organisationer udenfor Holmens Kirke. Forandringer er uundgåelige derfor skal vi helst være sammen om at skabe en fælles fremtid med plads til os alle. på strategisk nytænkning med endnu større fleksibilitet og visionær tilgang til forandringer for at sikre Danmark. Grundet tidens økonomiske udfordringer gennemgår samfundet flere og flere omstruktureringer. Dette mærkes markant, ikke alene i det danske kulturliv, men faktisk især hos frivillige organisationer med alt for få ressourcer. Derfor vil fremtiden invitere det danske beredskab til at samarbejde endnu mere. På trods af, at langt de fleste organisationer har hver deres velfungerede ledelse og struktur, så vil det nu, uden de sædvanlige ressourcer, kræve langt større forståelse for hinanden og et mere kompromisbaseret samarbejde mellem de forskellige aktører. Vi mennesker er altid bange for forandringer og kæmper ofte imod dem. Vi vil helst bibeholde det, vi allerede kender godt det vi tror er vores komfortzone. MEN, hvis vi på objektiv vis ser på menneskers historie, så kan vi konkludere, at åbenhed over for alt det nye og ukendte altid har givet unikke muligheder for at være med-arkitekt på fremtidens samfund. Forandringer er uundgåelige derfor skal vi helst være sammen om at skabe en fælles fremtid med plads til os alle. Hendes Majestæts deltagelse i Mindehøjtideligheden den 4. oktober havde stor betydning for os alle i Beredskabsforbundet, da den på symbolsk vis manifesterede Beredskabsforbundets filosofi den manifesterede vigtigheden af samhørighed, når menneskers liv og værdier står på spil... samhørighedens betydning, forstået på den emotionelle og pragmatiske måde. Danmarks regent er en eminent og klog regent, der ikke alene afspejler Danmarks traditioner, men også inspirerer danskerne til at kigge ud i fremtiden. Derfor gjorde Dronningens tilstedeværelse dagen helt uforglemmelig. Den skal tolkes som motivation til sammen at gå fremtidens udfordringer i møde med endnu større konstruktivitet og et åbent sind. Afslutningsvis er det godt at konstatere, at det ikke er vores alder, men den åbne tankegang, som gør os evigt unge og beviser, at vi altid kan følge med tidens forandringer, så længe vi gør os umage til at lytte til hinanden og være åbne over for hinanden. Fakta Grevinde Cath Alexandrine Danneskiold-Samsøe er ikke blot en anerkendt, seriøs og stilfuld erhvervskvinde. Oprindeligt uddannet som designer, er karrieren med en grænsebrydende tilgang til livet, blevet drevet vidt til visionært kommunikation/pr og branding-arbejde for nogle af de mest internationalt respekterede brands indenfor en bred vifte af kategorier. Derudover er hun også kendt for sit arbejde med samtidskunst, og man kan i dag bl.a. opleve Cath A. Danneskiold-Samsøe i kuratorrollen for meget ambitiøse kunstudstillinger på museer. Hendes kunstgalleri er ikke alene anerkendt som et udstillingssted for international samtidskunst, men også som et univers, der inviterer til round-table-debatter om de mest aktuelle emne indenfor erhvervskultur. Hun er endvidere engageret i journalistisk arbejde og skriver artikler og klummer om kunst og design for danske publikationer heriblandt årlige reportager fra den prestigefyldte Art Basel. Det seneste skud på stammen i Cath A. Danneskiold-Samsøe s arbejdsportfolio er en opgave som interiørdesigner for det helt nye femstjernede hotel, Kokkedal Slot ved Hørsholm. Grevinden er tillige medlem af Europa Nostra organisation, der arbejder på at beskytte den europæiske kulturarv med formål at fremme den arkitektoniske og landskabskulturelle arv, samt medlem af Københavns Rotary Klub. Velgørenhed er i øvrigt ikke uvant for Cath A. Danneskiold- Samsøe, der bl.a. har bistået Verdenssundhedsorganisationen WHO med en international tuberkulosekampagne, er Ambassadør for Røde Kors, International Ambassadør for Fashion Aid, Ambassadør for Beredskabsforbundet, samt for det fremragende initiativ Global Angels for børn internationalt. 06 November 2013 Beredskab 17
Mindehøjtidelighed Af: Jeanette Dea Nørregaard Foto: Michael Medgyesi Søværnets kirke Siden Christian IV i 1619 ombyggede Frederik II s gamle ankersmedje til kirke, har Holmens Kirke fungeret både som almindelig sognekirke og som kirke for Søværnet. Dette er symboliseret ved, at kirken som den eneste i Danmark ligger direkte ud til vand ved Holmens Kanal i Indre By. Provst Ejgil Bank Olesen er begejstret for samarbejdet med beredskabet og mener, at det hænger godt sammen med alt det, der ellers foregår i Holmens Kirke blandt andet markeringen af forskellige nationale mærkedage. Han har ansvaret for 15 orlogspræster, der sejler med rundt i internationale operationer, og han har selv sejlet mange sømil ombord på forsvarets fartøjer: I de år jeg var orlogspræst, var jeg på havet i ca. 3-4 måneder om året. Det er vigtigt for mandskabet, at der er en præst ombord, som kan forkynde Guds nåde og tilgivelse for dem og være til rådighed som sjælesørger, siger Ejgil Bank Olesen, der blev udnævnt til provst i 2001. Begejstret for kirkerummet Holmens Kirke har undgået Københavns store brande, og meget af dens interiør er det originale fra 1600-tallet. I ca. 30 år har kirken været Ejgil Bank Olesens andet hjem, og på spørgsmålet om, hvad han mener, er det mest fascinerende ved kirken, svarer han straks: Jeg er ekstremt begejstret for selve rummet, som jeg synes er meget harmonisk, og så er jeg også optaget af de mange vrængemasker, man kan se rundt omkring på prædikestolen og altertavlen. De skærer ansigter og gør grin med os danskere og vores selvoptagethed. Det er ligesom, at maskerne siger man skal ikke tro, man er noget. Det er jantelovsagtigt og dansk, og det synes jeg, er ret morsomt. Udover gudstjenester om søndagen og kirkelige handlinger som dåb, konfirmation, vielse og begravelse, byder den bemærkelsesværdige kirke også på mange andre aktiviteter som fx koncerter. Holmens Kirke har også ved flere lejligheder dannet ramme om kongelige begivenheder. Hendes Majestæt Dronning Margrethe II blev døbt i kirken den 14. maj 1940 og gift med Prinsgemal Henrik den 10. juni 1967. Året efter blev kirken igen taget i brug af Kongehuset, da Kronprins Frederik blev døbt den 24. juni 1968. Og den 14. april 2011 valgte Kronprins Frederik og Kronprinsesse Mary at lade deres tvillinger, Prins Vincent og Prinsesse Josephine, døbe i Holmens Kirke. I kirken findes et stort kapel med en række gravminder, fortrinsvis fra det 17. århundrede. Her hviler blandt andre Danmarks store admiral Niels Juel (1629-1697) med sin hustru og to sønner, samt Viceadmiral Peder Wessel Tordenskiold (1690-1720). I gravkapellet kan man også se mindetavlen "Pro Patria" med navnene på dem fra det danske Søværn, der omkom under 2. Verdenskrig. Siden Ejgil Bank Olesen blev provst, har der været langt mellem sejlturene, og selvom han stortrives med chefstillingen, så kan han godt savne havet: Jeg føler mig som en fisk i vandet i det miljø, men jeg er dømt til at sidde bag et skrivebord, siger den 58-årige provst med et smil i stemmen. 18 Beredskab 06 November 2013
Ny struktur Af: Mads Jakobsen Ny struktur i redningsberedskabet i 2015 Arbejdet med at fastlægge redningsberedskabets fremtidige struktur er gået i gang. Beredskabsforbundet håber på et godt resultat, der medfører et mere effektivt og robust beredskab. Det fremgår af Aftale om redningsberedskabet i 2013-2014, at der i aftaleperioden skal gennemføres et udvalgsarbejde med henblik på at udarbejde et oplæg til en grundlæggende strukturændring af det samlede redningsberedskab, der kan påbegyndes implementeret primo 2015. Regeringen, Venstre, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti er i starten af oktober tiltrådt kommissoriet for arbejdet. Strukturudvalget for Redningsberedskabet skal fremkomme med en konkret model til et fremtidigt redningsberedskab, der på én gang fortsat kan løse de opgaver, som beredskabet løser i dag, og samtidig styrker beredskabets effektivitet og robusthed, samt finder besparelser i beredskabet på et trecifret millionbeløb. Det er vigtigt, at kommissoriet fremhæver den rette løsning fremfor den rette økonomi. Oprindeligt var der krav om en besparelse på knap 400 millioner kroner (25 %). Der er desværre fortsat et krav om at finde en trecifret millionbesparelse (5 %), men det må man jo så arbejde med. Der er blevet peget på, at selv med den nuværende struktur skulle det være muligt at finde væsentlige besparelser med fx en koordineret materielanskaffelse. Det er derfor glædeligt, at arbejdsgrundlaget er et bedre redningsberedskab, der ikke kun dækker de daglige opgaver, men også kriser, katastrofer og international indsats, siger Beredskabsforbundets landschef Per Junker Thiesgaard. Men tiden er knap. Allerede i foråret 2014 skal strukturudvalget afgive sit oplæg. Beredskabsforbundet opfordrer derfor til et stærkt samarbejde mellem redningsberedskabets aktører om at finde den bedste løsning for samfundet. Der er med andre ord lagt op til et vigtigt stykke reformarbejde, der dog nødvendigvis bør udføres på baggrund af grundige overvejelser omkring redningsberedskabets fortsatte robusthed, hvis resultatet skal være forsvarligt. Specielt når strukturudvalgets opgave er at anbefale en model, der betyder en grundlæggende strukturændring af det samlede beredskab, fortæller Per Junker Thiesgaard. Det vigtigste for Beredskabsforbundet er, at vi i 2015 har et stærkt og robust redningsberedskab, der effektivt anvender beredskabets frivillige ressource, som står til rådighed for samfundet. Beredskabsforbundet vil derfor i høj grad forsøge at gøre sin indflydelse gældende. Til dette siger Per Junker Thiesgaard: Beredskabsforbundet er repræsenteret i strukturudvalgets referencegruppe, og her vil vi tale for et robust beredskab i alle henseender. Og det er, hvad enten det gælder forebyggelse, det daglige akutte beredskab, det internationale beredskab, eller det beredskab, der skal kunne træde i kraft ved store hændelser og kriser. Det er et stort og vigtigt stykke arbejde, der nu går i gang med at fastlægge strukturen i det fremtidige redningsberedskab. Når der sker ulykker og katastrofer, er det afgørende, at vi som samfund har et redningsberedskab, der er klar til at løse opgaven. Udvalgets sammensætning Tidligere departementschef Ib Valsborg er formand for Redningsberedskabets Strukturudvalg. Udvalget organiseres med repræsentanter fra Forsvarsministeriet, Beredskabsstyrelsen, Økonomi- og Indenrigsministeriet, Justitsministeriet, Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse og Finansministeriet. Herudover inviteres repræsentanter fra Kommunernes Landsforening. Endvidere indgår en repræsentant fra Foreningen af Kommunale Beredskabschefer, en HOD repræsentant fra det statslige redningsberedskab samt én ekspert med erfaring fra beredskabsområdet og forskningsverdenen. Udvalget skal i forbindelse med konkrete beredskabsfaglige spørgsmål, analyser mv. ad hoc gøre brug af faglige eksperter, herunder fx beredskabscenterchefer fra det statslige redningsberedskab, eksperter fra Beredskabsforbundet, Sønderjysk Frivillige Brandværn, Landsklubben for Deltidsansatte Brandfolk, politiet, Sundhedsstyrelsen, Fødevarestyrelsen, mv. Der etableres en referencegruppe orienteret mod vidensdeling og debat med deltagelse af repræsentanter for myndigheder, faglige organisationer, foreninger og virksomheder mv. Der gennemføres minimum tre møder i referencegruppen. Forsvarsminister Nicolai Wammen 06 November 2013 Beredskab 19
Tema: Brand og sikkerhed TEMA Brand & sikkerhed Af: Mads Jakobsen Juletiden betyder flere brande Brændende måneder i vente: I de kommende måneder stiger antallet af brande. Danskerne er rykket indenfor, og det betyder hygge og stearinlys. Tjek derfor dine røgalarmer. Den mørke tid er over os, og det betyder, at stearinlysene tændes rundt omkring i de danske hjem. Desværre er de kommende måneder også det tidspunkt på året, hvor flest danskere omkommer i brande. I 2012 omkom 66 danskere i brande. 33 procent af alle ofrene omkom i månederne december, januar og februar. Beredskabsforbundet opfordrer derfor til at være varsom, bruge ild med omtanke og opsætte røgalarmer. Det er især cigaretrygning, forkert fyring i brændeovnene, tilberedning af julemaden i køkkenet og de mange levende lys, som vi omgiver os med i juletiden, der er årsag til de ekstraordinært mange brandskader på denne årstid. Mange af disse lys er anbragt i forbindelse med juledekorationer, adventskranse og juletræer, og det betyder, at brandfaren øges gennem julemåneden i takt med, at gran og mos tørrer ud. De alvorligste af alle disse brande koster menneskeliv. 34 procent af årets udrykninger til brande i beboelse sker nemlig i de kommende tre måneder (1.739 af i alt 5.071 udrykninger i 2012). Brande Antal af brande i beboelse fordelt på regioner i månederne januar, februar og december 2012 (tal for 2011 i parentes): Region Nordjylland: 188 (201) Region Midtjylland: 372 (405) Region Syddanmark: 407 (399) Region Sjælland: 305 (301) Region Hovedstaden: 467 (478) Kilde: Beredskabsstyrelsens Statistikbank 20 Beredskab 06 November 2013