bips nyt 4 : 12 læs om:

byggeri informationsteknologi produktivitet samarbejde bips nyt 4 : 12 læs om: 4 jysk hospital kodes med CCS 6 cuneco søger afprøvningsprojekter 20 bips konferencen i tal og billeder 28 landets længste 3D-model

cunecos produkter bliver ikke som 90 ernes PDA leder 2 I 2012 har vi præsenteret kodestrukturen bag CCS. Den udgør en afgørende forudsætning for det fælles grundlag, cuneco skal udvikle, men ser vi den isoleret fra resten af projekterne, kan den virke en smule langhåret og teoretisk. Syntaks er ikke noget, der i sig selv munder ud i produktivitetsforbedringer. Den skal udmøntes i mere brugernære og tilgængelige løsninger, før det batter. Denne vinter sender vi resultaterne fra tre andre projekter i høring. Det drejer sig om Informationsniveauer, Klassifikation af brugsrum og Klassifikation af bygningsdele. De benytter alle tre den grundstruktur, der blev udviklet tidligere på året, men de adskiller sig ved at være langt tættere på brugerne og deres hverdag. Som man kan læse i dette blad, bliver rummene på Gødstrup Sygehus allerede nu klassificeret med CCS, og inden længe bliver også opmålingsregler og CCSklassifikation af bygningsdele afprøvet. Så er det hele pludselig meget virkeligt, og knap så langhåret. Det peger i retning af min pointe. Det, man vil opleve over de næste måneder, er, at strukturarbejdet konkretiserer sig i jordnære, brugbare løsninger, der harmonerer med hinanden. Det kan jeg sige, fordi jeg er så privilegeret at stå på sidelinjen og kigge ind i projekterne, men snart vil det blive tydeligt for enhver. Et af de områder, hvor vi fremover skal lægge kræfter, er på brugervenligheden. Det er afgørende, at cunecos produkter bliver imødekommende og enkle. Vi kan trække på en historisk parallel: I 90 erne så verden PDA erne, de små håndholdte computere. De blev aldrig folkeeje, og en del af forklaringen er deres meget nørdede og tekniske brugergrænseflade. Et årti efter fik vi alle sammen smartphones og tablets. De er mindst lige så teknisk komplicerede indeni, men producenterne har nu pakket teknikken ind i god usability. Et forhold, der utvivlsomt har medvirket til deres succes. Vores kommende opgave består i at sørge for, at cunecos produkter får en ligeså gennemprøvet og appetitlig brugergrænseflade. At de billedlig talt minder mere om smartphones end PDA ere. Et vigtigt skridt i den retning er at integrere cunecos produkter i den software, branchen alligevel bruger. Derfor var det opmuntrende, at de softwareleverandører, vi er i dialog med, i november gav et bud på, hvordan klassifikation kan indlejres i programmerne. Hvis cunecoprodukterne bliver noget, man bruger hver dag, uden man mærker, at man bruger dem, er vi kommet langt. Lars Coling, Formand for bips Forside: bips konferencen 2012. Foto: Vladington Photography

indhold indhold nyt konference cases læserbrev guide til BIM-nybegyndere 5 tre kommuner: sådan gør vi 6 Koldings vej frem 8 kort nyt 9 nyt brancheinitiativ i anlægssektoren 10 CCS skaber overblik over rum på Det Nye Hospital i Vest 12 sådan struktureres informationer ved hjælp af CCS 14 kom på forkant med byggeriets nye, fælles standarder 17 milliardbesparelser med en standardiseret udbud-/tilbudsproces 18 velkommen til landets største konference om digitalt byggeri 20 synsindtryk 22 fremtidslaboratorium på bips konferencen 24 voxpop 26 Danmarks længste 3D-model er 60 km lang 30 sæt skik på kollisionskontrollen 34 inspiration: sådan er de britiske bygherrekrav 37 tør du lægge alle dine æg i én kurv? 3 bips nyt 4 : 12 cuneco 4 10 22 30 bips.dk byggeri informationsteknologi produktivitet samarbejde bips nyt 3 : 2012 Oplag: 3.900 Redaktion Lars Coling, formand for bips, ansvarshavende Gunnar Friborg, bips Stig Neumann, bips Redaktionen påtager sig intet ansvar for tekst, fotos og andet materiale, som tilsendes uopfordret Sekretariat for bips Gunnar Friborg Gert Rønnow Inge Kobberø Helle Petersen Stig Neumann Kim Streuli Sekretariat for cuneco Torben Klitgaard Søren Spile Maja Skovgaard Anne Gram Mette Øbro Henrik Rosenberg bips Lyskær 1 2730 Herlev Telefon 7023 2237 Fax 7023 4237 bips@bips.dk www.bips.dk Design og grafisk tilrettelæggelse Charlotte Bigler, Byggecentrum Tryk Rosendahls ISSN 22-45-6473 Bestyrelse Lars Coling (formand), Holm & Grut Arkitekter Niels Ole Karstoft (næstformand), Alectia Bent Feddersen, Rambøll Klaus Kaae, NCC Lauritz Rasmussen, Taasinge Træ Aksel Frandsen, Kirkebjerg Christian Koch, Aarhus Universitet Jens Kristiansen, Velux Kristian Hagemann, Gottlieb Paludan Árni Laksáfoss, Danica Ejendomme

Af Stig Neumann, bips Illustrationer: Nicklas Verdier Østergaard, NIRAS guide til BIM-nybegyndere Det behøver ikke koste en herregård at komme i gang med BIM. Med en revideret oversigt guider bips medlemmerne gennem junglen af gratisprogrammer. nyt 4 Når licenser til BIM-software løber op i mange tusinde kroner, er det godt, der findes gratisprogrammer, så man altid kan gennemse de modeller, man modtager. Problemet er bare, at der findes et hav af disse gratisprogrammer, og at de hver især understøtter forskellige formater og retter sig mod forskellige målgrupper. bips-værktøjet Oversigter over BIM-viewere og gratisprogrammer har fået en stor overhaling på både form- og indholdssiden og er nu sendt på gaden som en hjælp til dem, der mangler overblikket. Oversigten gennemgår to typer programmer. For det første de viewere, man bruger til at gennemse modeller. Udover at granske detaljerne kan man i mange viewere måle op, kommentere, se objekternes egenskaber og tage en virtuel gåtur i bygningen. Enkelte viewere kan sammenligne fagmodeller, mens andre kendetegnes ved at være fuldkommen browserbaserede. De viewere, oversigten sammenligner, kan tilsammen håndtere over 20 forskellige filformater. For det andet gennemgår oversigten gratisprogrammer, hvor brugeren selv modellerer. Denne del er ny i forhold til første udgave af oversigten. De fleste kender sikkert SketchUp, men hvad med Autodesk Homestyler, der giver mulighed for eksport til Revit? Oversigten gennemgår både viewere og gratis modelleringsprogrammer. Små skridt hen mod BIM behøver ikke koste noget, siger forfatteren bag. Isbjerget under vandspejlet Både viewere og gratis modelleringsprogrammer er lette at gå til, og det er der en pointe i. Det viser, at små skridt hen mod BIM ikke behøver koste noget, siger Nicklas Verdier Østergaard, NIRAS. Han har skrevet oversigten og lægger vægt på, at kun et fåtal herhjemme mestrer BIM. Det fåtal udgør toppen af isbjerget, som man ser mest til. Nedenunder er flertallet, og det er først og fremmest dem, oversigten retter sig mod. Den henvender sig til alle, der skal i gang med BIM. Særligt entreprenører, der modtager modeller i forskellige formater fra projekt til projekt, og som derfor ikke vil ud og købe sig fattig i software, kan få gavn af den, siger Nicklas Verdier Østergaard. Den første version blev udgivet for 1½ år siden som et låst og temmelig langt pdf-dokument. Den opdaterede version er udgivet i et dynamisk onlineformat, så læseren kan sortere i informationerne, og så oversigten er lettere at vedligeholde. Formen kan ses som et indledende forsøg på at gøre et værktøj mindre dokumentorienteret. Planen er desuden, at oversigten skal oversættes til engelsk og udgives internationalt af buildingsmart-organisationen. Den danske version er tilgængelig for alle bips medlemmer på bips.dk.

Af Stig Neumann, bips tre kommuner: sådan gør vi Tre kommuner fortalte om deres digitalisering på buildingsmart-netværksmøde. Her er de bedste tips i indkogt form. nyt Hvordan forholder offentlige bygherrer sig til digitaliseringen? Spørgsmålet er ikke nyt, men i år er det blevet højaktuelt. Når den såkaldte IKT-bekendtgørelse inden længe bliver revideret, skal kommuner, regioner, de almene boligselskaber og et antal halvoffentlige bygherrer sandsynligvis bygge digitalt. Den kommende lovændring var afsættet for buildingsmarts netværksmøde i oktober, hvor tre kommuner, der har taget springet, gav gode råd. 5 Arrangementet var delt mellem tre byer, og web-kameraer sørgede for, at alle kunne se og høre de tre indlægsholdere, der befandt sig hvert sit sted. Her er et indkog af eftermiddagen. Uden en ildsjæl bliver digitaliseringen let ved snakken, sagde en af oplægsholderne. Arrangementet blev transmitteret på nettet, så enhver kunne se med. Frederikshavns særlige kursusstrategi Først opfordrede Peter Munk fra Frederikshavns Kommune sine bygherrekolleger til at koncentrere sig om kendte teknologier, som giver værdi her og nu. Projektweb og digital licitation er ifølge Munk gode steder at begynde. Frederikshavneren anbefalede desuden denne uddannelsesstrategi: Send ikke enkelte medarbejdere på kursus ude i byen, men få kursusholderen til dig, og lad ham opkvalificere større dele af din organisation. I nordjydernes tilfælde har det resulteret i et antal minikurser med titler som Projektweb som samarbejdsplatform, Grundlæggende BIM-redskaber og IFC til KS og kollisionskontrol. Den faste samarbejdspartner er det lokale uddannelsessted UCN. Deltag selv næste gang buildingsmart holder 2-3 gratis netværksmøder om året. Hvert møde har et tema og varer en eftermiddag. Det næste handler om IDM er. Tilmeld dig buildingsmarts nyhedsbrev på bips.dk, og følg med i tilbuddene. Københavns tilgang til ledelsen Bryan Karlquist fra Københavns Ejendomme forklarede, at hovedstadskommunens digitalisering blev kickstartet af en ildsjæl med gå-på-mod. Uden sådan en bliver det hele let ved snakken. Han lagde desuden vægt på, at ledelsen skal overbevises om digitaliseringsprojektets fordele, og at det sker ved at skabe synlige resultater. Bænker man dem og viser, at overblikket over ejendommene virkelig forbedres, og at det giver kontante gevinster, får man lettere grønt lys. Endelig nævnte han, at Københavns Ejendomme overvejer at trække IKT-ledelsen ud af rådgiverkontrakten. Alternativet kan være at løse opgaven inhouse eller sælge den videre til en tredjepart. Koldings kæmpekort Carsten Gotborg var eftermiddagens sidste taler. Han viste rundt i Koldings geografiske informationssystem (GIS). Fra et landkort kan han og kollegerne tilgå samtlige kommunens ejendomme og finde bl.a. plantegninger og energirapporter. Hvordan koldingenserne har båret sig ad, kan du læse meget mere om på næste side. bips nyt tog en tur til Kolding og fik hele historien. Knap 50 mand var tilmeldt det gratis buildingsmartarrangement.

Af Stig Neumann, bips Koldings vej frem Kolding Kommune har etableret en udtømmende ejendomsdatabase, og den ansvarlige siger, at det ikke var muligt uden IKT-specifikationerne. Læs selv hvorfor. nyt 6 Der er sket meget i Kolding Kommune i løbet af de sidste fem år. I 2007, lige efter kommunesammenlægningen, stod Carsten Gotborg og hans kolleger pludselig med ejendomme fra det, der før havde været fire separate kommuner. Og lad os bare nøjes med at sige, at der ikke var ensartethed i dokumentationen. Dengang tog man en beslutning om at blive mellem de 10 bedste kommuner på området, og i dag tyder meget på, at det lykkedes. Da vi i efteråret 12 besøger Carsten Gotborg kan han i hvert fald vise et ganske imponerende interaktivt landkort et såkaldt geografisk informationssystem (GIS) hvor alle kommunens ejendomme og lejemål optræder. Han klikker på Bramdrup Skole, og med det samme ser vi areal- og rumkodede plantegninger, energirapporter, fotografier og driftsinstruktioner til de tekniske anlæg. Han kunne også have klikket på en anden bygning, for samtlige 525.000 kommunale kvadratmeter er tilgængelige i GIS en. Jeg kalder det Danmarks mest banebrydende styringsværktøj, siger Carsten Gotborg halvt i sjov, halvt i alvor. Jeg tror, dele af branchen mangler at blive klar til bygherrer, der stiller så præcise krav til, hvordan han vil have sine data afleveret. Skal man etablere sådan en database, er det naturligvis afgørende, at dataene er struktureret på nøjagtig samme måde, uanset hvilken bygning det drejer sig om. Det dur simpelthen ikke, at rumkodernes bestanddele i den ene bygning er adskilt med kommaer, hvis der i den næste bruges bindestreger. Det konsistenskrav gælder på en lang række andre områder. Man må derfor stille fuldstændig entydige krav til rådgivernes aflevering, og til det formål bruger koldingenserne bips IKT-specifikationer. Det er den standardaftale, hvor bygherre og rådgivere bliver enige om de tekniske forhold, der ligger til grund for projektering, samarbejde og aflevering. Hvis vi ikke stiller krav gennem IKT-specifikationerne, afleverer rådgiverne på hver deres måde ud fra deres egen opsætning. Og så skulle vi lave formen helt om hver gang. Vi skal kunne fodre vores system mere eller mindre direkte, og det kan vi ikke uden detaljerede krav, siger Carsten Gotborg. Automatisk kvalitetssikring af tegninger Gennem de seneste år har kommunen derfor lagt kræfter i at udfylde IKT-specifikationerne, og på et enkelt punkt er man sågar gået længere end bips paradigmer. Carsten Gotborg har nemlig udarbejdet et særskilt bilag, der beskriver den udvidede og fuldautomatiske kvalitetssikring, han og kollegerne udfører på de afleverede tegninger. Tegningerne bliver kort sagt holdt op mod en række parametre, som de skal matche. Er der problemer, får rådgiverne dem tilbage med besked om at rette til. Det ekstra bilag fortæller rådgiverne, hvad kvalitetssikringen består i, så de kan ramme rigtigt første gang. Det hele er naturligvis sat i værk for at sikre, at tegningsmaterialet er i top og kan indlæses direkte i kommunens systemer. Carsten Gotborg oplever, at rådgiverne indimellem vægrer sig ved at skulle leve op til kravene både de overordnede strukturkrav og den udvidede kvalitetskontrol. Ingen af delene er dog ifølge ham selv synderligt avancerede. Jeg tror, dele af branchen mangler at blive klar til bygherrer, der stiller så præcise krav til, hvordan han vil have sine data afleveret, siger han. For at afhjælpe det har han gode erfaringer med meget tidligt i projektforløbet at invitere rådgiverne ind til et møde på en time eller to, hvor parterne sammen løber kravene igennem.

bips besøger et medlem bips har ca. 600 medlemsvirksomheder. Langt de fleste bruger troligt værktøjerne og betaler kontingentet, men giver sjældent lyd fra sig i bips-sammenhæng. I denne serie besøger vi et udpluk af disse medlemmer her en bygherre, der fortæller om IKT-specifikationerne. I tidligere numre har vi aflagt visit hos en entreprenør, en ingeniør og en arkitekt. tre gode råd Vi bad Carsten Gotborg give tre råd til kommuner eller tilsvarende bygherrer, der selv vil forbedre datagrundlaget ved at stille krav gennem IKT-specifikationerne. nyt 7 bips nyt 3 : 12 1 Stil kun krav om data, du med sikkerhed har brug for. Pas på med at ville det hele, og sats i stedet på enkelte områder, der skaber værdi. Så kan du altid udvide senere. Særligt når han viser dem det interaktive kort og demonstrerer, hvad han som bygherre får ud af de lidt nidkære krav, kan rådgiverne se fornuften, fortæller han. Inden længe kan IKT-specifikationerne blive hverdag for alle landets 98 kommuner. Den såkaldte IKT-bekendtgørelse, der siden 2007 har påbudt statslige bygherrer at bygge digitalt, skal revideres. I høringsudgaven, der blev sendt ud i sommer, men endnu ikke er vedtaget, gælder digitaliseringskravet også i kommunale byggesager til mere end 20 mio. kr. Danmarks mest banebrydende styringsværktøj, siger Carsten Gotborg om Kolding Kommunes interaktive landkort. 2 Rådgivere, entreprenører og leverandører afleverer kun data af god kvalitet, hvis du stiller stringente krav. Samtidig bør du sikre, at de data, du modtager, nu også kan læses direkte ind i dine systemer. 3 Data kan forplumre, og det gør de, hvis du ikke vedligeholder dem. I det øjeblik, der er mistillid til dataene, dur de ikke. Så bed kun om de data, du er indstillet på at vedligeholde.

Af Stig Neumann, bips kort nyt bips søger kolleger nyt 8 Foto: Troels Heiberg Frandsen. Foto: Gunnar Friborg. 260 mand til finsk dag i Aarhus Netværket BIM Aarhus holdt i efteråret en én-dagskonference om BIM i Finland. Landet bliver af mange set som en spydspids inden for digitalt byggeri. Imponerende 260 mand dukkede op til det gratis arrangement, hvor fire finske talere gik på scenen. Tilhørerne blev bl.a. klogere på COBIM 2012, et sæt finske BIM guidelines, der har grundlagt en fælles forståelse blandt landets virksomheder. De kunne også møde entreprenøren, der bruger BIM i samtlige projekter, og arkitekten, der bruger BIM gennem hele projektforløbet fra de første designskitser, over projektering og udførelse til aflevering og drift. BIM Aarhus overvejer nu en konference i foråret 2013 med inspiration fra andre lande. bips i Tokyo bips engagerer sig løbende i det internationale standardiseringsarbejde, og i efteråret var Gunnar Friborg, bips direktør, i Tokyo som en del af en dansk gruppe på fire mand. De internationale aktiviteter er med til at sikre, at den måde, vi arbejder på i Danmark, flugter med de internationale standarder. I Tokyo deltog de danske delegater i møder om ISO 12006-2. Det er den standard, der sigter efter at harmonisere klassifikation inden for byggeriet på tværs af nationale grænser. Det er særligt aktuelt, når den danske branche i øjeblikket udvikler det nye klassifikationssystem CCS. Udover det deltog danskerne i møder i ISO TC59/SC13. Her arbejder man mere overordnet på global ensartning af BIM og af byggeriets informationer. De vigtigste resultater her var, at IFC-specifikationerne nu bliver en officiel ISO-standard, og at alle fremtidige udvidelser til IFC-specifikationerne, herunder fremtidige softwarecertificeringer, skal baseres på IDM er. projektleder til beskrivelsesværktøjet Med over 80.000 downloads om året er beskrivelsesværktøjet bips mest efterspurgte produkt. Nu søger vi en ny kollega, der vil være med til at videreudvikle det. Udover en relevant uddannelse som ingeniør eller lignende er de vigtigste krav til ansøgere, at de har erfaring med beskrivelser og med projektering og er interesserede i byggeriets standardisering. Vi tilbyder løn efter kvalifikationer, en bred kontaktflade i hele byggeriet og selvstændigt arbejde i et uformelt miljø. Læs hele stillingsopslaget på bips.dk. projektleder med tjek på CAD og BIM CAD-anvendelse, BIM og buildingsmart er i disse år i rivende udvikling. bips søger nu en projektleder, der kan koordinere foreningens udviklingsaktiviteter på området. Du vil både være med til at præge den måde, branchen i fremtiden standardiserer arbejdet med bygningsmodeller og udveksling af informationer, og samtidig vedligeholde og videreudvikle klassiske bips-værktøjer som fx tegningsstandarder. Vi tilbyder løn efter kvalifikationer, en bred kontaktflade i hele byggeriet og selvstændigt arbejde i et uformelt miljø. Læs hele stillingsopslaget på bips.dk Foto: Peter Troest.

Af Stig Neumann, bips Foto: Anders Bach nyt brancheinitiativ i anlægssektoren Netværk med lutter store spillere vil forbedre anlægssektorens informationsudveksling. Det første resultat er ved at blive sendt i høring, og at dømme efter planerne er der meget mere på vej. nyt Vi har længe talt om Det Digitale Byggeri, men hvad med anlægssektoren? Også her kan informationsudvekslingen blive bedre, siger parterne bag Det Digitale Anlæg. Det er FRI, Banedanmark, Vejdirektoratet og Dansk Byggeri. Indtil videre har det nye initiativ nedsat en stribe arbejdsgrupper, der hver især skal løse et af de problemer, der begrænser sektorens produktivitet. Her er nogle eksempler på det, man arbejder med. Anlægssektorens udvekslingsformat hedder LandXML, og ligesom med IFC kan der opstå problemer og småfejl, når man eksporterer sine filer til det neutrale format. Det gør selvsagt udvekslingen mellem forskellige programmer besværlig. En arbejdsgruppe kortlægger og beskriver disse problemer og afleverer resultaterne til softwareleverandørerne. Man forventer, de vil være lydhøre, men har endnu ikke en egentlig aftale i stand. En anden arbejdsgruppe tager fat i den lagstruktur, anlægsbranchens har udviklet. Mens mange rådgivere har taget den til sig, arbejder store bygherrer som Vejdirektoratet med en egen lagstruktur. Det Digitale Anlæg videreudvikler branchens fælles lagstruktur med henblik på at øge dens udbredelse. Den reviderede lagstruktur er ved bladets deadline tæt på at blive sendt i høring. Den er initiativets første egentlige resultat. Hvornår skal man bruge objekter? Det Digitale Anlæg har også defineret et antal fremtidige projekter. Ét af dem går på at udarbejde en CAD-manual målrettet anlægsbranchen. Den skal tage udgangspunkt i byggeriets CAD-manual. En væsentlig del af arbejdet er at tage stilling til, i hvilket omfang man skal bruge objekter, når man udarbejder 3D-modeller. Det er oplagt at bygge fx broers betonkonstruktioner op af objekter, mens det forholder sig helt anderledes med jordarbejder. Parterne bag Det Digitale Anlæg er ved at sende det første resultat i høring. Så vidt et par af projekterne. Hvad er Det Digitale Anlægs overordnede mål? For bygherren betyder det, at han ikke skal betale for, at rådgiverne tilpasser værktøjer og arbejdsmetoder efter bygherrens krav og dermed skal sætte sig ind bygherrens måde at gøre tingene, hver gang der startes et nyt projekt op. Og fra rådgivernes synspunkt bliver det en hel del lettere at arbejde for forskellige bygherrer, siger Gita Monshizadeh, Banedanmark. Hun er en af initiativets ankermænd. bips direktør Gunnar Friborg siger: Vi hilser enhver bestræbelse på standardisering i branchen velkommen, og vi glæder os til at følge nøje med i, hvad Det Digitale Anlæg kommer med. I de tilfælde, hvor der er grænseflader til bips værktøjer, er vi selvfølgelig særligt interesserede. bips er absolut åben over for et fremtidigt samarbejde på området. Fra rådgivernes synspunkt bliver det en hel del lettere at arbejde for forskellige bygherrer. 9

Af Maja Skovgaard, bips/cuneco CCS skaber overblik over rum på Det Nye Hospital i Vest It-leverandørerne til byggeriet af Det Nye Hospital i Vest implementerer de første dele af cuneco classification system (CCS) i deres softwareprogrammer, og rådgiveren anvender CCS i rumprogrammeringen. cuneco 10 Arkitekt Thomas Seeman, CuraVita, bruger CCS i rumprogrammeringen på DNV- Gødstrup-projektet. Det skaber en genkendelighed for alle i projektet, fortæller han. cuneco samarbejder med bygherren og rådgiverkonsortiet CuraVita om afprøvninger af CCS på Det Nye Hospital i Vest, som skal opføres i Gødstrup nord for Herning. De seks it-leverandører implementerer CCS i softwaren, så rådgiverne kan anvende systemet. Arkitekt Thomas Seemann fortæller her om sine erfaringer med at kode informationer om rummene på DNV-Gødstrup i henhold til CCS. Kodningen foregår i softwareprogrammet drofus, der anvendes til rumprogrammering. Den store forskel fra tidligere er, at vi før brugte standardnummereringen SR.001, SR.002 osv. for rummene, men nu, hvor vi bruger CCS-klassifikationen, fortæller koden os også om rummets type og funktion i stedet for blot at være et vilkårligt løbenummer. Fx vil et rum, som tidligere var nummereret SR.012, nu blive nummereret %%RA01, hvilket fortæller os, at der er tale om et brugsrumstype-id for et kontor til én person. Det skaber en genkendelighed for alle i projektet. De betyder også, at de repræsentanter fra hospitalet, der sidder med i projektorganisationen, kan forholde sig til informationen, forklarer Thomas Seemann og fortæller videre: Det næste step er at gruppere rummene, så projektorganisationen kan få overblik over alle de rum, der fx hører til en bestemt afdeling på hospitalet, eller hvilke arealer der bruges til administration osv. Herefter trækkes koderne over i Revit, så arkitekten kan disponere rummene i fagmodellen, og hospitalets medarbejdere får et visuelt overblik og tilhørsforhold til projektet. Seks softwareleverandører implementerer CCS Det er softwareleverandørerne drofus AS, Betech Data, CodeGroup, NTI CADcenter, PC SCHEMATIC og Dalux, der leverer programmer til det store hospitalsbyggeri. I første omgang drejer det sig om at implementere de dele af CCS, der bruges til at holde styr på rum og bygningsdele. Samarbejdet mellem bygherre, rådgivere softwareleverandører og cuneco er et led i at afprøve CCS i praksis og herigennem kvalitetssikre systemet. Et af de afgørende succeskriterier for cunecos udviklingsarbejde er, at de standarder og data, cuneco udvikler, kan implementeres og anvendes i de it-programmer, som branchens forskellige aktører bruger til daglig. It-implementering er blevet tænkt ind fra start i cunecos udviklingsarbejde, men det er helt essentielt også at få CCS afprøvet i praksis. Derfor glæder vi os til at gå fra tegnebrættet til praksis sammen med de seks it-leverandører, rådgiverne og bygherren og få deres feedback på CCS, så vi i sidste ende får et gennemprøvet resultat en vigtig investering fra deltagernes side, som hele branchen i sidste ende kan få gavn af, siger Kim Jacobsen, Balslev & Jacobsen ApS, som er cunecos projektleder på afprøvningerne på DNV-Gødstrup. Efterhånden som cuneco udvikler flere resultater og dele af CCS herunder egenskabsdata, informationsniveauer og måleregler vil de blive afprøvet på hospitalsbyggeriet. DNV-Gødstrup er cunecos største afprøvningsprojekt. cuneco planlægger også afprøvninger på mindre og mellemstore byggeprojekter. Du kan følge resultaterne og it-leverandørernes, rådgivernes og bygherrens erfaringer med CCS i praksis på cuneco.dk, efterhånden som afprøvningerne skrider frem.

cuneco afprøver CCS i samarbejde med bygherren, rådgiverkonsortiet CuraVita og it-leverandørerne på Det Nye Hospital i Vest, som skal opføres i Gødstrup nord for Herning (Illustration: Hospitals-enheden Vest). cuneco Nu hvor vi bruger CCS-klassifikationen, fortæller koden os også om rummets type og funktion i stedet for blot at være et vilkårligt løbenummer. 11 Rådgiverne i CuraVita afprøver CCS i praksis på DNV-Gødstrup. De koder rummene på DNV-Gødstrup i henhold til CCS (Illustration: Hospitalsenheden Vest). På næste side bliver du klogere på, hvordan du anvender CCS

Af Maja Skovgaard, bips/cuneco Foto: Peter Troest sådan struktureres informationer ved hjælp af CCS cuneco classification system (CCS) kan anvendes til at strukturere informationer om bygningsdele og brugsrum. Det sker ved hjælp af et simpelt regelsæt til kodning af informationerne. Her kan du læse mere om hvordan. cuneco 12 CCS skal opfylde branchens behov for at strukturere og udveksle informationer om et byggeri på tværs af aktører, processer og it-programmer hele vejen gennem en byggeproces fra idé til drift. En central del af systemet er CCS strukturelle aspekter, som er den del af CCS, der bruges til at identificere objekter i form af bygningsdele og brugsrum. Det sker ved kodning af informationerne efter et simpelt regelsæt, der er designet, så koderne kan aflæses af og udveksles mellem brugere og deres softwaresystemer. Ved hjælp af CCS strukturelle aspekter kan man identificere objekter ud fra fem forskellige aspekter. Man kan fx identificere et vindue ved dets type, produkt, placering og funktion. Man kan desuden identificere en gruppe af bygningsdele eller brugsrum, fx et vægsystem eller en etage. De forskellige aspekter identificeres ved et præfiks, og selve koden angives ved bogstaver og tal. Bogstaverne refererer til CCS klassifikation. Klassifikationstabeller for bygningsdele og brugsrum er under udarbejdelse. Det er op til det enkelte projekt, hvor mange og hvilke aspekter man har behov for at gøre brug af. Man kan fx nøjes med at identificere produktaspektet vindue identificeret ved en klassifikationskode og et løbenummer. Man vil kunne finde og downloade regelsættet knyttet til CCS strukturelle aspekter og klassifikationstabeller fra den kommende cuneco-database, hvor man også vil kunne finde de egenskabsdata, der hører til de enkelte objekter. Find definitioner, vejledning og eksempler på CCS strukturelle aspekter på cuneco.dk CCS - strukturelle aspekter eksempel på kodning af brugsrum SYMBOL PRÆFIKS EKSEMPEL %% Kontor type 1 %%MA01 (enkeltrum) Kontor type 2 (storrrum) %%MA02 Her ser du eksempler på, hvordan CCS strukturelle aspekter bruges til at identificere objekter i form af brugsrum. Det sker ved kodning af informationerne efter et simpelt regelsæt, der er designet, så koderne kan aflæses af og udveksles mellem brugere og deres softwaresystemer. ## Brugsrum nr. 1 ##1 1 2 3 Brugsrum nr. 235 ##235

Vi vil gerne høre din mening deltag i DE kommende høringsseminarer I januar 2013 planlægger cuneco at afholde tre høringsseminarer: CCS strukturelle aspekter, CCS klassifikation af brugsrum og CCS klassifikation af bygningsdele. Den 29. november (før dette blads udgivelse) præsenterer cuneco desuden et oplæg til en ny informationsniveaumetode, der skal sikre detaljerede og præcise aftaler om udveksling af data og leverancespecifikationer. Find høringsmateriale og kommentarskabeloner på cuneco.dk. Høringsfristen er den 4. januar 2013. Vi vil gerne høre dine kommentarer til cunecos resultater. Hold øje med datoer for de næste høringsseminarer på cuneco.dk, eller tilmeld dig vores nyhedsbrev på hjemmesiden, og få invitationer direkte i din mailboks. CCS afløser DBK cuneco arbejder på fire områder, som alle bidrager til et samlet CCS. Ud over CCS strukturelle aspekter og CCS klassifikationstabeller gælder det bl.a. struktur for informationsniveauer, håndtering, definition og brug af egenskabsdata for bygningsdele, rum og processer samt opmålingsregler med tilknyttet standardisering af udbud/tilbud. Målet med CCS er at give branchen et nyt, forbedret og brugervenligt system, der på samme tid er baseret på den internationale standard for byggeklassifikation, ISO 12006-2. Formålet med CCS er bl.a., at det skal afløse Dansk Bygge Klassifikation (DBK). De første dele af CCS er nu taget i brug på DNV- Gødstrup, og det forventes, at alle interesserede kan tage dele af systemet i anvendelse fra starten af næste år. Har din virksomhed planer om at indføre DBK her og nu, kan det være en god idé at afvente det nye CCS. Hvis man bliver mødt med krav om anvendelse af DBK, bør man tage en snak med bygherren om evt. at anvende DBK på et overordnet niveau. cuneco 13 Har man allerede implementeret DBK, skal man blot fortsætte, indtil der foreligger mappingtabeller, der kan guide en sikkert fra DBK over i CCS. Man er altid velkommen til at henvende sig til bips og cuneco og få rådgivning.

Af Mette Øbro, cuneco Foto: Peter Troest kom på forkant med byggeriets nye, fælles standarder cuneco inviterer branchens virksomheder til at deltage i afprøvninger af cunecos nye standarder og services. cuneco 14 cuneco afprøver sine kommende standarder og services på en række bygge- og driftsprojekter for at sikre, at de fungerer i praksis og lever op til branchens behov. Bygherren og rådgiverkonsortiet CuraVita for Det Nye Hospital i Vest (DNV Gødstrup) er nu i projektforslagsfasen, hvor de er i færd med at teste cunecos nye standarder for brugsrum. Denne afprøvning skal suppleres med flere mindre afprøvningsprojekter, som dækker andre aspekter af cunecos udviklingsprojekter og andre faser for byggeri, anlæg og drift. Afprøvningens byttehandel Afprøvningsprojektdeltagere kan fx være bygherrer, rådgivere, entreprenører, producenter, driftsorganisationer eller it-leverandører, der er interesserede i at afprøve cunecos standarder og services på et konkret bygge-, anlægs- eller driftsprojekt. Afprøvningerne er baseret på den grundlæggende byttehandel, at cuneco leverer viden og support til afprøvningen, mens afprøvningsvirksomhederne leverer erfaringer og dokumentation til cuneco. cuneco har allerede nu oplevet stor interesse for at gå i gang med de nye standarder og inviterer branchens virksomheder til at henvende sig, hvis de har lyst at være med i et afprøvningsprojekt. At deltage i et afprøvningsprojekt er en unik mulighed for at komme i front med udviklingen og få hjælp til at implementere de standarder og services, som fremover vil blive byggebranchens fælles værktøjer. cuneco afprøver sine kommende standarder og services på en række bygge- og driftsprojekter for at sikre, at de fungerer i praksis og lever op til branchens behov.

Hvad skal afprøves? cuneco vil afprøve standarder og services inden for klassifikation, egenskabsdata, informationsniveau og opmålingsregler i alle faser af bygge- og driftsprocessen både inden for programmering, projektering, udbud/tilbud, udførelse, aflevering og drift. Nedenfor ses en række eksempler på testområder, der hver kunne indgå i et eller flere afprøvningsprojekter: PROGRAMMERING Startdato Test af, at CCS klassifikation, brugsrum kan anvendes til rumprogrammering. 01.01.2013 Validering af arealer og rumtyper i en bygningsmodel vha. model-checker software, baseret på CCS klassifikation, brugsrum. PROJEKTERING 01.01.2013 Anvendelse af CCS klassifikation, bygningsdele i forbindelse med projektering. 01.02.2013 Anvendelse af CCS egenskabsdata for brugsrum og bygningsdele i forbindelse med projektering. 01.01.2013 Identifikation og digital udveksling af CCS-kodede bygningsdele mellem forskellige softwaresystemer. 01.03.2013 Test af, om der kan skabes et link mellem bips beskrivelser struktureret efter CCS og bygningsdele i en bygningsmodel. 01.07.2013 cuneco 15 UDBUD/TILBUD Anvendelse af CCS måleregler ved udbud/tilbud, således at der er et ensartet grundlag for udveksling af mængder mellem byggeriets parter. Udarbejdelse af digitaliserede og mængdesatte tilbudslister til digitalt udbud vha. CCS standard for udbud/tilbud. 01.08.2013 01.08.2013 Modtagelse af CCS-standardiseret og -mængdesat digitalt udbudsmateriale som grundlag for tilbud. 01.08.2013 UDFØRELSE Test af, at CCS klassifikation af mandskab og materiel kan anvendes i planlægning og styring af en byggeproduktion. 01.10.2013 Identifikation af strukturelle sammenhænge for fx tekniske installationer i udførelsen. 01.01.2013 AFLEVERING Anvendelse af CCS metode og struktur for egenskabsdata i samspil med CCS klassifikation i forbindelse med aflevering. Aflevering af en bygningsmodel i IFC-format på baggrund af CCS standarderne (Mapning af CCS klassifikation til IFC format). 01.05.2013 01.03.2013 DRIFT Anvendelse af CCS strukturer som grundlag for drift og vedligehold. 01.06.2013 Konvertering af eksisterende driftsdatas klassifikationssystem fra fx SfB eller DBK til CCS. 01.03.2013 De konkrete afprøvninger vil i høj grad blive tilpasset, hvad de deltagende virksomheder ønsker at teste hvad der giver mening i forhold til netop deres bygge- eller driftsprojekt.

cuneco 16 Ny medarbejder i cuneco til koordinering af afprøvningsprojekter bips og cuneco byder velkommen til en ny kollega i sekretariatet, Henrik Rosenberg, 39, som skal koordinere og lede afprøvningerne af de standarder og værktøjer, cuneco udvikler. Henrik er uddannet bygningskonstruktør og byder ind med sin indgående erfaring med projektledelse og udførelse af 3D-bygningsmodeller og implementering af digitale strategier og metoder i byggebranchen i krydsfeltet mellem byggeriets forskellige parter. Senest som CAD- og ICT-manager i entreprenørvirksomheden BAU-HOW, der producerede industrielt fremstillet byggeri. Her var Henrik bl.a. ansvarlig for at implementere BIM i projekteringsafdelingen og udføre en 100 % integration mellem virksomhedens it-systemer, så de samme data blev anvendt i alle interne processer. Vi glæder os til samarbejdet. Hvis en virksomhed eller bygherre har lyst at være med i et afprøvningsprojekt, så bare ring! At deltage i et afprøvningsprojekt er en unik mulighed for at komme i front med udviklingen og få hjælp til at implementere de standarder og services, som fremover vil blive byggebranchens fælles værktøjer, siger Henrik Rosenberg, der leder cunecos afprøvninger: Det kan være en udfordring i en travl hverdag at skulle implementere nye værktøjer, og derfor tilbyder vi hjælp i form af en afprøvningsprojektleder, som har stor viden om cunecos standarder, og som hjælper med at få dem implementeret i projektet. Vi stiller også en helpdesk til rådighed, hvor deltagerne kan indberette problemer og hurtigt få svar på deres spørgsmål. Til gengæld har vi brug for at få deltagernes erfaring med brug af cunecos standarder: Hvordan fungerer værktøjerne i praksis hvad virker godt, og hvad kan gøres bedre? Vi skal også høre om, hvilken værdi anvendelsen overordnet skaber i forhold til deltagernes arbejdsprocesser og få deres tips til andre om, hvordan man kan implementere i praksis, siger Henrik Rosenberg. Udvælgelse af projekter De kommende afprøvningsprojekter vil være meget forskellige i omfang og karakter. cuneco vil først og fremmest vurdere de potentielle afprøvningsprojekter ud fra, i hvor høj grad de dækker det faglige indhold, der er behov for at teste. Desuden tilstræber cuneco, at afprøvningsprojekterne samlet set dækker branchens bredde mht. aktører og opgaver bedst muligt. Henrik Rosenberg ser ikke udvælgelsen som nogen nem opgave: Det kan blive en udfordring at finde egnede bygge- og driftsprojekter, hvis tidsplan matcher cunecos udviklingsplan, så de er klar til at teste vores materiale på det rigtige tidspunkt. Vi vil derfor ikke sætte en ansøgningsfrist op, men i stedet vælge ud fra først-til-mølle-princippet og lave aftaler med de virksomheder, vi først kommer i kontakt med, som har egnede projekter set i forhold til vores samlede kriterier. Sådan kommer man med Hvis en virksomhed eller bygherre har lyst at være med i et afprøvningsprojekt, så bare ring! siger Henrik Rosenberg: Det er nemmest at tage en dialog over telefonen og hurtigt få afklaret, hvad vi hver især godt kunne tænke os, og hvad mulighederne er. Afprøvningsleder Henrik Rosenberg kan kontaktes på hr@cuneco.dk eller tlf. 60 88 53 00 Henrik Rosenberg, cuneco, leder og koordinerer afprøvningerne og inviterer virksomheder og bygherrer til at deltage. Læs mere om, hvad det indebærer at deltage i et afprøvningsprojekt på cuneco.dk/afproevning

Af Jørn Jensen, udviklingschef i Dansk Byggeri, og Torben Klitgaard, projektdirektør i cuneco. milliardbesparelser med en standardiseret udbud-/tilbudsproces Byggeerhvervet kan spare milliarder med en standardiseret og digitaliseret tilbudsproces og det kan omsættes til øget produktivitet. Dansk Byggeri har lavet en række anbefalinger, og cuneco er i gang med tre projekter på området, der skal være med til at indfri potentialet. cuneco De udførende kan spare 40 % på omkostningerne til kalkulation og tilbud, hvis processen standardiseres og digitaliseres. Og alene besparelser på tilbudsgivning ville kunne reducere byggeriets årlige omkostninger med mere end to milliarder kroner. Det viser en ny undersøgelse fra Dansk Byggeri af de udførendes erfaringer med udbuds- og tilbudsprocessen. Potentialet er stort, men der mangler standardiserede metoder i overgangen mellem bygherrer, rådgivere og de udførende for at kunne udnytte potentialet. Manglende standardisering Dansk Byggeris undersøgelse ser nærmere på udfordringerne og viser blandt andet, at selvom godt 30 % af deltagerne i undersøgelsen modtager udbudsmaterialet digitalt, så leveres det i de fleste tilfælde i et låst format som fx pdf. Værst er det, at udbudsmaterialet ikke kan genbruges digitalt i den videre tilbudsproces eller bagefter i produktionsprocessen. Herudover er udbudsmaterialet og kravene til tilbudsmaterialets struktur forskelligt fra udbud til udbud. bygherrer, rådgivere og udførende til gavn. Byggeriets parter og i særdeleshed bygherrerne har simpelthen ikke råd til at lade være med at arbejde digitalt. Anbefalinger og initiativer Dansk Byggeri har formuleret en række konkrete anbefalinger til et tværfagligt samarbejde om at skabe grundlaget for en proces. Samtidig har cuneco igangsat tre projekter på området: Et standardiseret og digitalt format for tilbudslister, en standard for de egenskaber, der skal specificeres i forbindelse med udbud og tilbud, samt måleregler, der skal udgøre et gennemskueligt og ensartet grundlag for udveksling af mængder mellem byggeriets parter. Målet er at skabe en helhedsorienteret struktur, der både tilgodeser bygherrens behov for at kunne overskue de tilbud, han modtager, de projekterendes behov for at strukturere udbudsmaterialet og de udførendes behov for at gennemføre tilbudsgivningen med et minimum af besvær. Besparelser på tilbudsgivning kan reducere byggeriets årlige omkostninger med mere end to milliarder kroner. Dansk Byggeri og cuneco arbejder på, at det enorme produktivitetspotentiale bliver indfriet. 17 Den manglende standardisering og digitalisering af materialet gør, at kalkulationssystemernes leverandører har svært ved at levere et produkt, der kan importere, aflæse og eksportere data optimalt. Samtidig indgår 3D-modeller kun i en forsvindende lille del af udbudsmaterialet. Udbud med mængder har det største potentiale Men dér, hvor undersøgelsen viser det nok største potentiale, er udbud med mængder. Stort set alle undersøgelsens deltagere siger, at de forventer, at de næsten vil kunne halvere omkostningerne, hvis mængderne er angivet i udbudsmaterialet. Alle aktører skal samarbejde Dansk Byggeri og cuneco vil gå foran for at sikre, at den samlede branche får indfriet det enorme produktivitetspotentiale, der er ved en standardiseret og digitaliseret udbud-/tilbudsproces. Vi indbyder til tæt samarbejde mellem både udførende, bygherrer, rådgivere og it-leverandører, for vi ved af erfaring, at vi kun kan løse udfordringerne ved at se på dem som en samlet branche. Og potentialet er så markant, at det haster med at få det realiseret. Tilbudsgivning er i dag en træg proces med en masse unødigt, manuelt arbejde. Der er brug for et standardiseret grundlag og et digitalt format, som kommer både Stort set alle undersøgelsens deltagere siger, at de forventer, at de næsten vil kunne halvere omkostningerne, hvis mængderne er angivet i udbudsmaterialet.

Af Stig Neumann, bips velkommen til landets største konference om digitalt byggeri konference 18 2012-versionen af bips konferencen var brygget efter den opskrift, der i seks år har gjort den til landets største konference om digitalt byggeri: Et par hundrede branchefolk mødes på Nyborg Strand til to dage med faglige indlæg og diskussioner toppet med udstilling, underholdning og middag. I år var overskriften Løft blikket din hverdag er i forandring. Under denne titel var der både plads til indlæg om store hospitals- og anlægsprojekter, om IDM er, om mængdeudtræk, om cunecos arbejde med CCS og meget mere. På de næste sider kommer du tæt på konferencen i tal, tekst og billeder. Var det en god konference? 74% mener, det samlet var en god konference 11% mener det modsatte 15 % ligger i midterfeltet I alt 279 deltog på konferencen 116 var med for første gang For at følge med i, hvad der sker Det, flest angiver som grunden til at deltage på konferencen.

Det arbejder konferencedeltagerne med til hverdag: 36 timer 60% 50% Så lang tid ville det tage, hvis man skulle overvære samtlige faglige indlæg. Flere af dem kan ses på BIMbyen.dk 40% 30% 20% 10% 0% 54% cad/bimkoordinering 38% projektering 32% projektledelse konference 19 Flere panel-debatter, tak Det er ét af ønskerne til næste års konference. 550 m² udstilling med den nyeste software Det svarer til over seks badmintonbaner. Her kommer deltagerne fra: 49% rådgivere 20% byg- og driftsherrer 12% fra uddannelserne 5% entreprenører Flere data på dette opslag stammer fra evalueringsskemaet, som alle deltagere modtog, men ikke alle besvarede.

Af Stig Neumann, bips Foto: Vladington Photography konference 20 Gunnar Friborg, direktør i bips, åbner årets bips konference. Løft blikket - din hverdag er i forandring, lyder overskriften. Konferencens kerne er de faglige indlæg. Her er det erfaringerne fra en stribe aktuelle hospitalsprojekter, der trækker mange tilhørere.