FAGLIGE SENIORER Nr. 26 Maj 2015 Bitterhed kan man ikke bruge til noget Henrik Sass Larsen ser tilbage på sit liv 11 Ældreråd Medlemmerne klædt på til arbejdet 15 Tema Transport
Din arv kan redde dyr Betænker du Dyrenes Beskyttelse i dit testamente sikrer du pleje og omsorg til de dyr, som ingen andre tager sig af Skriv testamente Vælger du at oprette et testamente, kan Dyrenes Beskyttelse indsættes som arving til et bestemt beløb eller procentdel af arven eller som arving til hele formuen. Alle gaver uanset størrelse gør en stor forskel for dyrene. Det er gratis at oprette testamente til fordel for Dyrenes Beskyttelse. Ring uforpligtende til vores testamenterådgiver Marit Ytterdal på 33 28 70 09. Du kan også skrive til Marit med dine spørgsmål på my@dyrenesbeskyttelse.dk Gratis rådgivning Marit Ytterdal tlf: 33 28 70 09 my@dyrenesbeskyttelse.dk Alhambravej 15 1826 Frederiksberg C tlf. 33 28 70 00 www.dyrenesbeskyttelse.dk
11 Foto: Pernille Garde Abildgaard 15 Foto: Carsten Elert 26 Foto: Lise Thorsen Indhold 5 Lillian Knudsen: Om de varme hænders magt 24 Juridisk hjælp Tag pensionen med til udlandet 6 Portræt Henrik Sass Larsen 26 Hjælp over telefonen Bornholmske datastuer fører an 11 Ældreråd Medlemmerne klædt på til arbejdet 28 Set & Sket Nyt fra nær og fjern 14 Lykketofts hjørne Venstres vildledning 31 Faglige Seniorer Første kommunaludvalg godt i gang 15 Tema Transport 34 Sudoku Vind 500 kr. LIV & lidt mere Nummer 26 Maj 2015 Udgives af: E-mail / hjemmeside: Faglige Seniorer Islands Brygge 32D 2300 København S Tlf.: 35 24 64 12 liv@fagligsenior.dk www.fagligsenior.dk Ansvarshavende redaktør: Lillian Knudsen Redaktion: Lise Thorsen Grafisk design: Datagraf Communications Annoncer: DG Media Tryk: CS Grafisk / oplag: 30.000 Forsidefoto: Pressefoto ISSN 1903-9239 Næste nummer udkommer 7. September 2015 www.fagligsenior.dk 6 Foto: Lise Thorsen Nummer 24 Vinter 2014 3
.nu Kør selv-ferie med Rejser med glæde Sommer ved Storebælt Severin HHH i Middelfart Oplev den danske sommer med charme og sjæl og udsigt til det blå bælt. Severin har både en historie at fortælle og sin gode placering ved Middelfart på Fyn, der gør stedet ideelt som sommerhotel for feriefamilien nemt at finde kun hundrede meter fra motorvejsafkørsel 58A og med den dejligste udsigt over Lillebælt og de to broer. Her har I fornemmelsen af at have base lige i hjertet af Danmark med skoven som nabo, tæt på strand og vand og med let adgang til mange af sommerens allermest populære attraktioner. Ankomst valgfri ankomst i perioden 26.6.-8.8.2015. 2 overnatninger 2 x morgenbuffet 2 x middagsret inkl. salat Fri Wi-Fi Besøg også Legoland (59 km), Givskud Zoo (52 km) og H.C. Andersens Odense (45 km)..nu Gæsternes bedømmelse 4.4 af 5 Rejs alene uden tillæg Pris med rejsekode 899,- pr. person i dbl.vær. 3 overnatninger 1.249,- 4 overnatninger 1.599,- 5 overnatninger 1.899,-.nu Rejser med glæde.nu Rejser med glæde R Hotel Goslarer Strasse Goslar kejserbyen i Harzen Hotel Goslarer Strasse HHH i Tyskland På Harzens nordlige kant ligger en af de helt store feriedestinationer blandt områdets perlerække af historisk interessante byer og underskønne naturlandskaber. Jeres hotel ligger 10 km fra centrum af UNESCO-listede Goslar i Vienenburg. 5 overnatninger 5 x morgenbuffet 5 x 3-retters middag/buffet Fri Wi-Fi Pris med rejsekode 1.599,- pr. person i dbl.vær. 3 overnatninger 949,- Valgfri frem til 23.11.2015. Oplev Schleswig-Holstein 2 overnatninger 2 x morgenbuffet 1 x 3-retters middag 1 velkomstdrink m.m. Best Western Hotel Prisma HHH i Nordtyskland 3 overnatninger fra 1.099,- 4 overnatninger 1.549,- Pris med rejsekode 899,- pr. person i dbl.vær. Her bor I helt ideelt midt i Schleswig-Holstein med Vadehavet og østersøkysten, hansestæderne og middelalderidyllerne. Ankomst torsdage og fredage frem til 12.6. samt torsdag, fredag og lørdag 20.8.-19.12. Valgfri 21.-24.5., 28.5.-8.6., 22.6.-15.8. og 8.-17.10.2015. Se flere hoteller, billeder og info. Brug rejsekoden LIVOGLIDTMERE på www.happydays.nu Feriehus i Sønderjylland Skærbæk Feriecenter Feriecentret består af 62 huse, der ligger ved et stort aktivitetscenter, hvor I har fri adgang til badelandet. Besøg f.eks. Ribe (22 km) eller Schackenborg Slot (29 km). Ankomst søndag, mandag og tirsdag frem til 23.6. og i perioden 9.8.-15.12.2015. 3 overnatninger Fri adgang til badeland, badmintonhal og fitnesscenter Gæsternes bedømmelse 4.5 af 5 Pris med rejsekode 1.499,- pr. feriehus (maks. 7 pers.) Pristillæg 11.-17.10.: 450,- Linnedpakker kan lejes på Skærbæk Feriecenter. Elforbrug afregnes med 2,65 pr. kwh. Sommer i Skåne Pris med rejsekode First Hotel Christian IV HHH i Sverige 1.099,- 3 overnatninger, 3 x morgenbuffet, pr. person i dbl.vær. 1 x 2-retters middag/buffet og fri Wi-Fi. FORÅRSANKOMSTER 2 overnatninger 999,-. Luksus på Hotel Amerika Hotel Amerika HHHH i Hobro 2 overnatninger, 2 x morgenbuffet, 2 x 3-retters middag og en velkomstkurv med mousserende vin, frugt og chokolade. Pris med rejsekode 999,- pr. person i dbl.vær. Romantik på slottet Pris med rejsekode Schlosshotel Nordland ved Rostock 1.149,- 2 overnatninger, 2 x morgenbuffet, pr. person i dbl.vær. 1 x 3-retters middag, 1 x 4-retters middag og 1 x velkomstdrink. Mulighed for flere overnatninger. Brug rejsekoden LIVOGLIDTMERE for at få din ferie til specialprisen. Bestil på www.happydays.nu eller ring 70 20 34 48 Afbestillingsforsikring kan tilkøbes. Børnerabat gælder ved 2 voksne. Ekspeditionsgebyr kr. 79,-. Forbehold for tryk- og prisfejl samt udsolgte datoer. Åbent hverdage kl. 8-17. Vind din næste ferie Tilmeld dig vores nyhedsbrev med ferier til specialpris. Så deltager du automatisk i lodtrækningen. Læs mere på www.happydays.nu/medlem
Al magt til de varme hænder Leder Der var en gang en milliard danske kroner. De blev givet til kommunerne af Folketinget sidste år. De skulle gå til de ældre, og bunken af penge gav derfor navn til et helt nyt begreb i dansk ældreforsorg. Den blev til ældremilliarden. En milliard kroner fik kommunerne tilsammen, fordelt til hver efter antallet af ældre i den enkelte kommune. En milliard lyder jo unægtelig af meget. Men i gennemsnit er der faktisk ikke tale om mere end 1000 kroner pr. borger over 65 år. De penge skal de enkelte kommunalbestyrelser så fordele, som de nu synes og i øvrigt kan blive enige om. Jeg kunne godt tænke mig snart at se nogle ordentlige resultater af den øvelse. Mere end en mio. danskere er over 65 år. Og vi bliver stadig flere. Danmarks Statistik har nemlig regnet sig frem til, at en fjerdedel af danskerne vil befinde sig i den aldersgruppe om bare 25 år i 2040. Og antallet af demente vil være steget tilsvarende fra de nuværende 90.000 til 160.000 i 2040. Når antallet af demente forventes at stige så kraftigt i de kommende år, er det fordi flere danskere bliver ældre og ældre. Det gør de bl.a., fordi sundhedsvæsenet bliver dygtigere og dygtigere til at behandle det, der før i tiden var livstruende sygdomme, men som nu kan holdes nede eller helt helbredes. Så langt er vi bare ikke med demens, som er uhelbredelig. Og derfor stiger antallet af ramte, hvilket jo er fuldstændig logisk. Alligevel er det som om, politikerne og planlæggere ikke rigtig vil tage problemet alvorligt. Mange plejecentre er slet ikke bygget til demente, selv om det er den gruppe beboere, der er flest af. Det handler ofte om noget så basalt som sikker og tryg indretning. Men mest af alt handler det om god og menneskelig pleje og ikke mindst nok af den. Demente har brug for adgang til hjælp døgnet rundt. Historierne om gamle, der ligger bange og utrygge alene og ikke kan få fat i nogen, fordi der kun er en enkelt på vagt, skærer os alle i hjertet. Derfor er det mig en gåde, hvorfor antallet af de såkaldt kolde hænder beviseligt er steget rundt om i kommunerne, mens antallet af de tilsvarende varme hænder er faldet. Altså sidder der nu flere på kontorerne end ude hos de ældre. Og ikke nok med at de kolde hænder bruger arbejdstiden på at registrere og dokumentere gennemsnitligt er de også meget dyrere i løn end de varme. Det er naturligvis fornuftigt at dokumentere og registrere det, man gør, så man kan følge med i, om det virker efter hensigten. Men meget af al den dokumente ren og registre ren er altså affødt af politikernes og administrationens trang til at dække sig ind og gå med både livrem og seler. Det er simpelthen for dumt, men det er det, der sker. Jeg er stor tilhænger af lokalt styre. Men jeg synes, staten burde øremærke nogle af de penge, man giver til kommunernes ældrepleje, til flere varme hænder. Bede dem skrue ned for kravet om evig dokumente ren og registre ren og i stedet skrue op for kravet om kærlig og tryg pleje. Den kan man faktisk få en hel del af for en milliard. Lillian Knudsen Formand for Faglige Seniorer Foto: Niels Krogh www.fagligsenior.dk
Portræt Bitterhed kan man ikke bruge til noget 6 Nummer 26 Maj 2015 www.fagligsenior.dk
Erhvervs- og vækstminister Henrik Sass Larsen har ført et omtumlet politisk liv. Han er blevet kaldt dukkefører og kongemager, og hans velkendte historie om den manglende sikkerhedsgodkendelse, som sendte ham midlertidigt ud i kulden, vil være en del af ham for evigt. Alligevel er han ikke bitter, siger han. Tekst og foto Lise Thorsen Henrik Sass Larsen tager imod på sit kontor. Erhvervs- og vækstministeriet har til huse i den del af København, der i århundreder har været centrum for landets økonomiske magt. Lige over for Christian den 4. s Børsen, dør om dør med flere andre økonomiske ministerier. Huset er et gammelt adelspalæ fra 1750, og på væggene minder datidens kunst, malet direkte på væggen, om, at her har det altid været pengene, der talte. Vægmalerierne skildrer havn og handel i det dengang blomstrende Venedig. På det største af dem er malerens hukommelse for Venedigs skyline dog øjensynlig løbet tør undervejs, eller også har han villet glæde sin københavnske kunde. I hvert fald er Københavns havneløb og husrækker malet ind i billedet, som var de en del af Venedig. Men sådan er der jo så meget. Og ministeren for erhverv og vækst er glad for netop at arbejde med erhverv og vækst. Nationalt og internationalt. Økonomien er rammen for alt. Hvis ikke den passer, når vi ingenting. Vi kan ikke lave noget om, ikke gøre noget bedre. Og det hele tiden at sætte sig et mål om noget, der kan blive endnu bedre, noget man stræber efter det er vigtigt for mig. At skabe et rigt og retfærdigt samfund, der er godt i dag men bedre i morgen. Det er det, jeg har med mig på arbejde hver eneste dag, understreger Henrik Sass Larsen. Som minister for området synes han, det er privilegium at arbejde med erhvervslivet. Og han ser gerne, at man klapper de gode drenge i klassen noget mere på skulderen. Ligesom man har fair trade-mærker, der viser forbrugerne at denne vare altså er produceret med omtanke for miljø og arbejdsvilkår, kunne man også have en slags fair tax- mærke møntet på virksomheder, der betaler deres skat, som de skal og ikke gemmer overskuddet på skumle ø-adresser langt ude i verden. Det ville give opmærksomhed fra forbrugerne både til dem, der bidrager til samfundet, og til dem, der ikke gør. For umiddelbart kan man jo ikke se, om producenten af den vare, man køber, betaler til fællesskabet eller ej. Varerne koster jo det samme, uanset. Henrik Sass har siddet i Folketinget siden år 2000. Har Tinget ændret sig over de 15 år? Ja, mener han. I dag er det meget nemmere at kommer rundt i landet, og derfor tager folk oftere hjem. Vi mødes ikke som før. Der er ikke det sociale liv, der har været. Og det er trist. Samtidig har mediernes stadigt stigende fokus på overfladiske og hurtige nyheder betyder meget for måden, politikere taler på. Der er ikke den plads til fordybelse og omtanke, der burde være. Det er www.fagligsenior.dk Nummer 26 Maj 2015 7
Rundt om Henrik Sass Larsen Født 1966 i Virum, søn af førtidspensionist Pia Pedersen. Folketingsmedlem for Socialdemokraterne siden 2000. Midlertidigt medlem i 1999. Erhvervs- og vækstminister fra august 2013. Politisk ordfører 2006-2011, finanspolitisk ordfører 2005-2006, skattepolitisk ordfører 2004-2005 og politisk-økonomisk ordfører 2001-2004. Formand for den socialdemokratiske folketingsgruppe 2012-2013, næstformand 2005-2006. Uddannelse og erhverv Bachelor ved Roskilde Universitetscenter (HA/forvaltningsstudier). Hf-student, Greve Gymnasium, 1986. Mosedeskolen, fra 1976 til 1983. Har arbejdet i kommunikationsbranchen. Tillidshverv Formand for Danmarks Socialdemokratiske Ungdom 1992-1996. svært at få tid til at argumentere til bunds Og derfor mener jeg faktisk, at vi burde gøre os meget mere umage med diskussionen i Folketingssalen, for der er der, via den direkte tv-transmission, på gode dage et publikum på 25.000. tilhørere. Og det er faktisk rigtig mange. Det evige traume Henrik Sass Larsen har ført et noget omtumlet politisk liv. Han er blevet kaldt dukkefører og kongemager, og hans velkendte historie om den manglende sikkerhedsgodkendelse, som sendte ham midlertidigt ud i den politiske kulde, vil være en del af ham for evigt. Ombudsmanden har efterfølgende udtalt sin kritik af forløbet og understreget, at Henrik Sass retssikkerhed blev krænket. Bitter? Nej, for det kan man ikke bruge til noget. Hævngerrig? Nej. Men selvfølgelig giver det et traume. Noget jeg vil bære med mig altid. Derfor har jeg også trukket mig som privatperson ud af offentlighedens lys. Du kommer aldrig til at se mig optræde i danse- eller madprogrammer eller noget, der ligner. Jeg er politiker. Resten holder jeg for mig selv. Dukkefører vil jeg meget nødig kaldes. Jeg var med til at føre Helle Thorning Schmidt frem, ja. Så kongemager står jeg ved. Men jeg tror nok, hun ville blive temmelig sur, hvis nogen sagde, at det er mig, der fører hende. Hun kan sagtens selv. Bliver han aldrig træt af de mange magtkampe og stridigheder? Tjaaa, det kræver jo rigtig meget ledelse at undgå dem. Jeg kan lugte på 100 kilometers afstand, om der er konflikter på vej. Og jeg foretrækker så vidt muligt at tage dem i opløbet og holde dem inden døre. Jeg vil hellere spotte et godt talent, og så sætte den politiker til at lave noget fornuftigt i stedet for, at vedkommende bare står og råber op og har en masse krudt, der skal brændes af. Og jeg kan da også godt blive rigtig træt af dem, der betaler kontingent til det her parti, og som, så snart de har meldt sig ind, bruger al tiden på at brokke og beklage sig. I stedet for at være imod synes jeg, de burde fortælle, hvad de selv vil bidrage med. Og så i øvrigt huske på, at de, hvis der er tale om politikere, først og fremmest er valgt på partiets stemmer ikke på deres personlige. Mønsterbryder - og ekstrem loyal. Drengen med den barske fortid: tvangsfjernet fra et voldeligt hjem, børnehjemsbarn, plejebarn. Drengen, der ofte har fået prædikatet hidsig hæftet på sig. Men også drengen, der som voksen politiker har fået en pris for at være god til at kommunikere med vælgerne. Hvorfor? Jeg tror, det er, fordi jeg giver mig tid til at svare ordentligt. Journalister har jo ret til at spørge og få et svar, og jeg bliver selv irriteret, hvis jeg ikke får et ordentligt svar, når jeg spørger nogen om noget. Om end jeg godt kan mærke, at jeg nogle gange falder i og bliver farvet af det ministerielle sprogbrug. Vi kan godt være os selv bekendt Forbilleder? Stauning, Nyrup, og H.C. Hansen. Ikke ligefrem opsigtsvækkende valg for en socialdemokrat. Mere interessant er 8 Nummer 26 Maj 2015 www.fagligsenior.dk
Forgængerne i embedet pryder væggene i Erhvervs- og Vækstministeriet. valget af et andet forbillede - Lord Alanbrooke, som var Churchills øverste militærrådgiver under 2. verdenskrig og den, der i virkeligheden organiserede det meste af det, Churchill fik æren for. Politiske modstandere han respekterer? Henrik Sass tænker sig om navnene ligger ikke lige for men nævner så Venstre-mændene Claus Hjort og Søren Pind. Dem svinger jeg godt med, og dem nyder jeg at diskutere politik med. Drivkraften for mit eget politiske virke har egentlig altid været den samme: nemlig at sikre den frie og lige adgang til vores velfærdssamfund og samtidig valgmuligheder for den enkelte. Folketingsmedlemmet Henrik Sass Larsen håber på en periode mere, men valgkampe er han ikke udelt begejstret for. Det er sindssygt hårdt. Det er stressende, og det varer i mange uger. Men sådan er det, og uanset hvordan det går, så mener jeg, vi kan være det bekendt, vi har gjort som regering. 15 år på tinge er lang tid. Men hvis han ikke skulle være politiker, hvad skulle han så lave? Det ved jeg ikke rigtig, men nok noget i retning af at drive selvstændig virksomhed. Det gjorde jeg inden, jeg kom ind, og det kunne jeg godt lide. Det har sin pris at være kendt, selv om Henrik Sass Larsen altså holder sig fra den mere folkelige del af politikerlivet. Jeg er flyttet til København, og der ved jeg jo godt, hvilke steder man skal holde sig fra, hvis man ikke vil have ballade og opmærksomhed. Det er nemmere at være anonym her, og i øvrigt er folk generelt søde og rare. Men alligevel når jeg er ude at løbe, kan jeg da godt finde på at gemme mig bag hue og solbriller, smiler Henrik Sass. www.fagligsenior.dk Nummer 26 Maj 2015 9
ANNONCE Vi skal kunne tale om tingene Overgangsalderen er en naturlig periode i alle kvinders liv, og vi skal tale om det og give de gode råd videre. Effektiv cocktail mod gener i overgangsalderen Menoflora er tabletter som er sammensat af sojabønner, rødkløver og salvie, der er en effektiv cocktail mod gener i overgangsalderen. Styrker også dine knogler Menoflora indeholder også D-vitamin, der støtter opbygningen af knogler. Dette er specielt vigtigt for kvinder i overgangsalderen, fordi kvinder i netop denne periode mister meget knoglemasse. Joan Ørting, der i dag er 55 år, foretrækker naturlige løsninger på naturlige problemer. Derfor bruger hun Menoflora til at reducere gener i forbindelse med overgangsalderen. Overgangsalder er (også) en periode, der skal nydes Joan Ørting, der i dag er 55 år, begyndte allerede for år tilbage at mærke de første tegn på overgangsalderen. Vi har besøgt hende i det hyggelige hjem i byen Tranekær på Langeland for at høre om hendes erfaringer med overgangsalderen. Min mor kunne ikke hjælpe Når man kommer i overgangsalderen, søger man ofte råd hos sin mor, men desværre døde min alt for tidligt, så jeg måtte selv finde en løsning, fortæller Joan Ørting. Til at starte med var generne tilforladelige, men efter et stykke tid blev hede- og svedeturene mere og mere uoverkommelige. Når jeg var ude at holde foredrag, var det meget begrænsende, at kroppen kogte og at sveden piblede frem. Og om natten var det svært at sove. En nærmest ufattelig varme bredte sig inde fra flere gange i løbet af nætterne, og det føltes hver gang som om min krop blev kapret. Af nød satte Joan Ørting sig derfor for at finde en løsning på overgangsalderens kvaler. Den naturlige løsning Jeg fik tilbudt en behandling, som jeg takkede nej til, fordi jeg foretrækker naturlige løsninger på naturlige problemer. Det tror jeg på, at både krop og sjæl er bedst tjent med på lang sigt. Derfor fik jeg øjnene op for naturmidlet Menoflora, der er kendt blandt kvinder, der har haft problemer i forbindelse med klimakteriet, siger Joan Ørting. Menoflora er baseret på rødkløver, sojabønner og salvie, og er udviklet til at afhjælpe gener i overgangsalderen. Lettere gennem overgangsalderen Nu tager jeg Menoflora fast hver dag, fordi det holder de ulidelige hede- og svedeture fra døren. Dermed får jeg atter min gode nattesøvn og kan koncentrere mig om de ting i livet, jeg synes er vigtige. Jeg mener ikke, at overgangsalder skal være tabu, for det er jo en helt naturlig periode i alle kvinders liv. Det er også derfor, at jeg har valgt at dele mine erfaringer. På mine mange foredrag fortæller jeg gerne, at Menoflora er min genvej til at komme lettere gennem overgangsalderen, siger den kendte sexolog. Prøv Menoflora til halv pris Til dig, som gerne vil slippe for gener som hede- og svedeture og komme lettere gennem overgangsalderen. Menoflora kan prøves på leveringsservice til halv pris for første pakke. Kr. 99,- for to måneders forbrug. Menoflora kan købes via hjemmesiden www.wellvita.dk eller på tlf.: 82 30 30 40 hverdage kl. 8-16.
Man kommer ikke sovende til at gøre verden til et bedre sted Ældreråd Seniorråd Tekst og foto Pernille Garde Abildgaard Man får ikke foræret noget i kommunerne, så man skal være om sig, sagde Carsten Elert fra Faglige Seniorer, mens han gennemgik nogle af de mange rettigheder, muligheder og forpligtelser, man har i ældrerådene. I Carsten Elerts optik er medlemmerne af ældrerådene nogle af hverdagens helte. Jeg er stor fan af ældrerådene og jeg opfatter rådene som en vigtig allieret, sagde ældreordfører (S) Astrid Krag til ældrekonferencen. Siden oktober har Faglige Seniorer afholdt en række Ældrerådskonferencer og temamøder. Mødernes formål har været at klæde de ældre bedre på til arbejdet i rådene samt give flere lyst til at stille op. Onsdag den 4. marts afholdt Faglige Seniorer det foreløbigt sidste møde på denne side af sommeren og budskabet til de mange fremmødte var klart: Ældrerådene skal være mere aktive og kende deres rettigheder. Man kan jo ikke åbne en avis i dag uden at en eller anden kok har fået en medalje. Men jeg mener, at man skal finde hverdagens helte et helt andet sted nemlig i ældrerådene. Jeg mener, at ældrerådene er nogle af hverdagens virkelige helte. Her kan man gøre en forskel, hvis man vil. Man skal også kende sin besøgelsestid, være en seriøs samarbejdspartner og turde tage et ansvar. Nogle gange skal man for eksempel være klar til at spare, hvis det kan gøre det samlede tilbud bedre. Vores velfærdssamfund er jo ikke en bundløs kasse, så man skal også kunne gå på kompromis, sagde Carsten Elert og fortsatte: Jeg oplever, at der er fantastiske muligheder for indflydelse via ældrerådene. Jeg kender efterhånden rigtige mange at landets ældreråd, og dér hvor det ikke fungerer så godt, er ofte dér, hvor medlemmerne af ældrerådet bare sidder på www.fagligsenior.dk Nummer 26 Maj 2015 11
deres flade og ikke gør så meget, sagde Carsten Elert. Fan af ældrerådene Også tidl. minister og nuværende ældre- og skatteordfører fra Socialdemokraterne, Astrid Krag, var med til mødet. Hun opfordrede de ældre til at engagere sig og søge indflydelse. Jeg er stor fan af ældrerådene, og jeg opfatter rådene som en vigtig allieret. De ting, vi beslutter inde på Christiansborg, skal jo udmøntes lokalt og derfor er det vigtigt at have allierede lokalt, så der bliver holdt øje med om loven virker, som den er tiltænkt. Jeg vil opfordre alle til at henvende sig til deres lokale politikerne, hvis man oplever, at der ikke lyttes til ældrerådene i de enkelte kommuner. Og hvis det ikke hjælper, så gå til os folketingspolitikere og lokalpressen. Man kommer ikke sovende til at gøre verden til et bedre sted, sagde Astrid Krag, der også fortalte om nogle af de tiltag, som hun og regeringen har gennemført, siden de kom til magten. Man skal altid holde os politikere i ørene også lokalt. Og dem der råber op er ofte også dem, der får indflydelse. Og så synes jeg, at vi skal tale mindre om tissebleer og mere om, hvad de ældre kan og vil og om hvordan man kan fortsætte sit gode liv, efter man kommet op i årene, sagde Astrid Krag og reklamerede for en konference på Christiansborg, der afholdes den 18. maj. Arbejdstitlen på konferencen er Mindre støttestrømpe og mere Pippi Langstrømpe og da titlen gav en del latter i salen, meddelte den tidl. minister, at hun vil fastholde titlen og skynde sig at sende invitationerne ud. Efter oplæg fra både Carsten Elert og Astrid Krag var debatten livlig. Der var mange fremmødte der benyttede lejligheden til at gøre Astrid Krag opmærksom på de ting, som ikke fungerede. F.eks. problemer med digital post, hvor man kan modtage post elektronisk, men ikke kan besvare posten elektronisk. Systemet kan også blive blind for, hvordan tingene fungerer i praksis, så hvis I oplever noget uhensigtsmæssigt, så sørg for at gøre systemet opmærksom på det. Det er især godt at være meget konkret. Det er sjældent ond vilje fra systemets side, sagde Astrid Krag. Hvis du sidder i et ældreråd eller påtænker at stille op - så kommer her seks gode råd fra Knud-Erik Rasmussen, der er sektionsformand i Faglige Seniorer i Storstrøm: 1) Vær aktiv. Når du sidder i ældrerådet, så skal du være aktiv i forhold til kommunen. Du kan nemlig ikke regne med, at de husker at inddrage rådet i det omfang, de har pligt til. Der er talrige eksempler på, at kommunerne f.eks. har glemt at afholde årlige borgermøder eller arrangere høringer omkring ældres vilkår. 2) Kontakt til politikere. Du skal insistere på også have politikerkontakt i dit arbejde i ældrerådet. De fleste råd har kun kontakt til embedsmænd, og det er ikke nok. 3) Økonomi som bloktilskud. Økonomien til ældrerådene gives til kommunerne som bloktilskud. Og ofte er det kun en del af det tilskud, som rent faktisk går til ældrerådene. For at få flere penge, skal man selv gøre en aktiv indsats - og også komme med forslag til, hvad pengene kan bruges til. 4) Søg indflydelse. Ældrerådene kan få indflydelse på rigtig meget, 12 Nummer 26 Maj 2015 www.fagligsenior.dk
Det er jo åbenlyst tosset Knud Erik Rasmussen fra Faglige Seniorer fulgte op: Der er mange eksempler på, at systemet begår fejl. Og her er det vigtigt med aktive ældre og aktive ældreråd, der også kan give de lidt svagere ældre en stemme overfor systemet. Lad mig give et eksempel: Da man i sin tid skulle bede om fritagelse for digital post og benyttelse af NemID i Guldborgsund Kommune, så skulle man ansøge om fritagelsen elektronisk samt bruge sin NemID! Det er jo åbenlyst tosset og det gjorde det lokale ældreråd opmærksom på og fejlen blev rettet, fortæller Knud Erik Rasmussen. Ældreråds-konferencerne har været så stor en succes, at man er ved at arrangere en ny møderække til efteråret. Møderækken genoptages i november, hvor Faglige Seniorer vil bestræbe sig på at indkalde til konference i Sæby, Skjern, Esbjerg, Bornholm, Maribo og på Fyn. Jette Jakobsen (th.) og Kirsten Rommer (th.) var begge mødt op til ældrerådskonference i Ringsted. Ca. 50 ældre var mødt op til ældrerådskonferencen i Ringsted. To af dem var Jette Jakobsen og Kirsten Rommer, der begge kom fra FOA på Nykøbing Falster. Jette Jakobsen er formand for seniorklubben og var mødt op for at høre lidt mere om arbejdet i ældrerådene. Jeg har fået mange interessante ting at vide i dag. Det er meget spændende, men lyder også lidt svært. Jeg har i længere tid spekuleret på, om jeg skulle stille op til ældrerådet, og nu vil jeg gå hjem og sætte mig endnu mere ind i det, sagde Jette Jakobsen. Og hvor Jette Jakobsen overvejede at stille op til ældrerådet, var hendes sidedame mere tøvende. Nej, jeg overvejer ikke at stille op. Men det er mest fordi man ikke hører så meget til det. Det er ikke åbent nok, sagde Kirsten Rommer. men det er medlemmerne selv, der skal bede om indflydelsen. Søg f.eks. indflydelse på ældremilliardens brug og fordeling, den kollektive trafik og kvaliteten af ældremaden. 5) Arrangér konferencer og høringer. Der står faktisk i loven, at ældrerådene også skal afholde høringer og konferencer. Men det er de ældre selv, der skal tage initiativet samt sikre at kommunen også bevilliger penge til det. 6) Manglende borgeropbakning. Der er stadig en generel manglende opbakning til valg til ældreråd. Faglige Seniorer arbejder for at få loven tilpasset, således at der afholdes ældrerådsvalg i hele landet samme dag. Derudover arbejder Faglige Seniorer for, at det bliver fremmøde-valg, og at man får mulighed for listeopstilling Betingelser for at sidde i Ældreråd: Alle borgere over 60 år og deres pårørende kan henvende sig til Ældrerådet med spørgsmål og sager, der har generel eller principiel interesse. Rådet består af 13 folkevalgte medlemmer. www.fagligsenior.dk Nummer 26 Maj 2015 13
Politik Venstres vildledning Tekst Mogens Lykketoft Foto: Lykketoft.dk Venstres annonce om at en børnefamilie på kontanthjælp kan få, hvad der svarer til en løn 450.000 kr., er vild, grovkornet og ondsindet manipulation: Der er for det meste tale om ydelser til forsørgelse og pasning af børnene og til en anstændig bolig, som alle børnefamilier med lav indkomst får, uanset om den lave indkomst er markedets laveste løn eller kontanthjælp. Vi socialdemokrater vil ikke forstærke den onde sociale arv ved at lade børn vokse op i endnu dybere fattigdom. Vi vil ikke være med til at undergrave det underste sociale sikkerhedsnet. Vi vil derimod blive endnu bedre til at få skaffet ordentligt arbejde til dem, der er henvist til kontanthjælp. En anden Venstre-annonce tager finansministeren til indtægt for, at Lars Løkke Rasmussen er ophavsmand til 90pct. af forbedringen i dansk økonomi. Løkkes påståede bedrifter kan sammenfattes til især tre elementer. 1) En dybt usympatisk skattelettelse til den rigeste del af befolkningen ved afskaffelsen af 6 pct., som man - helt urealistisk - antager har fået de vellønnede til at arbejde endnu mere end før! 2) Forringelsen af efterlønnen, hvor man blæste tallene for, hvor mange der ville på efterløn, i vejret og derfor inkasserede en stor besparelse i regnemanipulationerne. Men allerede før Løkkes nye nedskæringer trådte i kraft, var der - ved udgangen af 2013-30.000 færre på efterløn end man to år før påstod, at der ville være! 3) Forringelsen af arbejdsløshedsforsikringen, der halverede dagpengeperioden og fordoblede genoptjeningskravet, skulle få arbejdsløse til at løbe mere energisk efter nyt job og acceptere lavere løn end før, så kun 2-4.000 ville miste dagpengeretten, Resultatet blev indtil nu 50.000. Simpelt hen fordi jobbene til disse mennesker ikke fandtes i tide, selv om de bøjede sig meget dybt efter dem. Derfor er de forventede samfundsøkonomiske gevinster af at forringe dagpengene vildt overdrevne. Hele Venstres regnestykke bygger således på forudsætninger, der har vist sig åbenbart forkerte. Men rigtig mange er blevet ramt urimeligt hårdt. Det var Thulesen Dahl fra Dansk Folkeparti, der foreslog Lykketofts hjørne dagpengeforringelserne i forhandlingerne med den borgerlige regering i 2010. Nu vil han godt være med til at lave om på fadæserne, fordi virkningerne har været helt anderledes, end den daværende regering påstod. Det er bare mærkeligt, at Thulesen Dahl stadig vil have lederen af den regering, der bandt ham forkerte regnestykker på ærmet, tilbage som statsminister! MF for Socialdemokraterne og formand for Folketinget, Mogens Lykketoft, er tilknyttet Liv & lidt mere som politisk kommentator. Han skriver i hvert nummer om et aktuelt emne i dansk politik. 14 Nummer 26 Maj 2015 www.fagligsenior.dk
TEMA Transport De gamle må gå tidligt i seng Transport Tekst og foto: Carsten Elert Man siger, at næst efter seksualdriften, er togdriften det, der er sværest at styre her i livet, siger en smilende Knud Erik Rasmussen, der bor i Sakskøbing. Og når man taler om Lolland Falster kan man også godt tage busdriften med i de betragtninger. Det er sådan, at vi har en fantastisk godt fungerende lokal jernbane hernede, men problemet er, at den kører midt gennem området, og meningen er så, at busserne skal klare resten. Det gør de bare langt fra. Generelt synes jeg, det er svært at være begejstret for den offentlige transport, når vi ser på et tyndt befolket område som vores hernede, siger Knud Erik. DSB-toget fra Nykøbing Falster til København har de dårligste gamle togsæt med mange aflysninger og nedbrud. Det, man kan undre sig over, er, at man, på trods af at det er Danmarks mest brugte pendlerstrækning, ikke giver bedre service, men i stedet tænker mere på trafikken på tværs af landet. Det er vigtigt, at det er nemt at komme både til og fra Lolland Falster. Det handler simpelthen om udvikling frem for afvikling af området. Politikere uden føling med virkeligheden Problemet på Lolland - Falster er, at kommunerne nedlægger busruter i yderområderne, og at dem, der er tilbage, kun kører på hverdage mellem kl. 7 og kl.17. Så er der Flextrans, som i princippet er en god ordning, men kommunerne reklamerer helst ikke ret meget for det, da det koster kommunen ret mange penge at drive den. Dertil kommer, at man skal bestille mindst to timer før afhentning, og hvis man samtidig også glemmer at bestille hjemtransport, er der altid mindst to timers ventetid. Og man kan ikke bestille transport efter kl. 17. Ønsker man kørsel efter kl. 23 kan det simpelthen ikke lade sig gøre. De gamle må bare lære at passe deres seng tidligt! Det giver store problemer, når man kommer med et tog for eksempel klokken 23.05, for så kan man først blive kørt næste dag kl. 6.30. Ellers er det en taxa, og det er der ikke mange menneskers pension, der rækker til ret ofte, understreger Knud Erik. Generelt må både landspolitikerne og lokalpolitikerne frem i skoene omkring offentlig transport. Den betyder alt for de ældre. Et godt transportsystem betyder, at man kommer ud og besøge andre, og dermed forebygger man ensomhed. Jeg husker, vi havde et møde, hvor både Movia og nogle politikere deltog, og én af politikerne påstod, at der var busdrift til byen Våbensted. Det er korrekt, at bussen kører igennem Våbensted, men der er bare ikke noget stoppested. Det viser, hvor lidt føling, politikerne har med tingene. Jeg har stor forståelse for, at der ikke kan køre store, halvtomme busser ud til de små bysamfund hernede, men det må så også have den konsekvens at Flextrans skal være meget mere velfungerende, slutter Knud Erik. Knud Erik Rasmussen er glad for sin bil, nemlig Angliaen med 36 hestekræfter fra 1958. www.fagligsenior.dk Nummer 26 Maj 2015 15
I Slagelse gør de noget ved trafikken TEMA Transport Der er mindre bysamfund i Slagelse kommune, hvor der ikke kører busser. Og husk på at især ældre, der ikke har bil, er meget afhængige af offentlig transport. Tekst og foto Carsten Elert Det siger Alf Søhus, der selv bor inde i Slagelse by. Han er 75 år og stoppede på arbejdsmarkedet som 67-årig. Alf er uddannet tømrer, og som 40-årig startede han i Slagelse kommune som pedel og blev hurtigt tillidsmand for sine kollegaer. I Nordbyen i Slagelse er der en del mindre andelsboliger, hvor der bor mange ældre. Her er der ingen bus ud til. Og i Midtbyen blev bussen omlagt, så den ikke kørte forbi lægen og aktivitetscenteret. Det har vi nu fået lavet om på, efter det er blevet påtalt. Vi oplever også, at Movia flytter stoppesteder uden at tage hensyn til, hvor folk rent faktisk bor. Og parallelt med jernbanen fra Slagelse til Korsør kører der en bus. Det er ikke særligt hensigtsmæssigt at have begge dele eller i det mindste kunne man lægge busruten sådan, at den tog nogle af de små landsbyer med. På den måde er der mange ting omkring transport, der godt kunne være meget bedre i Slagelse Kommune. Jeg tror dog også på, at kommunen på længere sigt har forståelse for det, siger Alf. Efter forskellige problemer med omlægninger af buslinjerne blev der lavet en underskriftsindsamling, der betød, at borgmesteren besluttede at lave en Bus-borgergruppe. Efter opslag i avisen, kunne borgerne søge om at komme i udvalget. Derfor sidder der nu både borgere og repræsentanter for interesseorganisation og for ældrerådet i udvalget, som Alf er næstformand for. Der er endnu ikke lavet kommissorium for udvalget, så vi ved ikke helt, hvorledes det kommer til at fungere. Men jeg synes, det er et godt tiltag fra kommunens side og håber meget, vi får reel Kraftig kritik af Rejsekortet Af Lise Thorsen 12 år. Så længe har Rejsekortet været undervejs. Og sjældent har noget været så udskældt som netop det. Så er det for dyrt. Så virker det ikke. Er der ikke det ene, så er der det andet. Nogle gange endda det hele på en gang. Men uanset forhindringerne så bliver kortet gradvist indført i hele landet og erstatter dermed andre former for rabat- og periodekort, senest f.eks. klippekortet i hovedstaden. Næste år kommer Fynbus med på rejsekort-vognen som det sidste trafikselskab, og dermed 16 Nummer 26 Maj 2015 www.fagligsenior.dk
indflydelse. Movia er ikke i udvalget, men kan naturligvis indkaldes til et møde. Det skal jo helst ikke kun være høringssvar, vi skal lave, for ofte kommer de kun til embedsmændene, der så orienterer politikerne. Jeg håber på en mere direkte indflydelse på planlægningen af busdriften, siger Alf. Flextrafik: for dyr og for dårlig Noget af det jeg forventer, vi kommer til at se på i udvalget, er flextrafikken, som jeg synes, fungerer meget dårligt her i Slagelse. Flextrafik samler og koordinerer al kørsel for borgere, der ikke har mulighed for at benytte den øvrige kollektive trafik. Der er forskellige kørselsordninger, men som almindelig bruger, er det jo for ringe, at man skal bestille to timer før, man skal bruge transporten. Man skal være klar et kvarter før, selv gå ud til bilen, selv lægge bagagen i bagagerummet og selv klappe sin rollator sammen og komme den ind i bilen. Chaufføren skal ikke tage sig af det, og det er jo ikke ok, når vi taler om ældre mennesker, der ofte er gangbesværede og ikke er så hurtige. Dertil kommer, at de første fem kilometer koster 24 kroner og derefter seks kroner pr. person, pr. kilometer. Det er alt for dyrt, især når det skal være et alternativ til busruter, der nedlægges. Men alt det skal vi have kigget på i udvalget. Jeg glæder mig til arbejdet, og da jeg jo er udpeget af ældrerådet, skal jeg rapportere tilbage til det. Alf er på nu 14. år medlem af ældrerådet og således en meget erfaren mand. Vi har et velfungerende ældreråd i Slagelse, synes jeg. Ved sidste valg havde vi en stemmeprocent på 65, og det er ganske godt. Det foregik med brevstemmer. Vi har et budget på 238.335 kroner og derudover får vi dækket transport og diæter, så økonomien er jeg meget tilfreds med. For at være synlige laver vi et nyhedsbrev efter hvert ældrerådsmøde, fortæller Alf. Det betyder, at der ofte kommer lidt i avisen om vores beslutninger. bliver ordningen landsdækkende. Rigsrevisionen er i øjeblikket ved at undersøge økonomien i Rejsekortet, og den rapport forventes at være klar til sommer. Men det står i hvert fald klart, at masser af passagerer indtil videre har betalt dummebøder, fordi de glemmer at tjekke ud, når de står af. Det koster nu 25 kr. at glemme det, men har kostet det dobbelte. Sidste år betalte passagererne i alt 40 mio. kr. i dummebøder. I og omkring København har man desuden et problem med periodekort, der ikke dækker hele den strækning, man kører. Det har indtil nu kunnet løses ved, at man supplerede op med et klip på klippekortet. Men når det forsvinder, er passagererne tvunget til at løbe ud af toget, mens det holder på stationen, tjekke Rejsekortet ind og skynde sig ind i toget igen, inden det kører. Det levner ikke gangbesværede mange chancer, især ikke hvis Rejsekort-standeren står langt væk fra perronen. Og det gør den ofte. www.fagligsenior.dk Nummer 26 Maj 2015 17
Nul moms på visse varer = flere busser Vil man gøre noget, der har en ordentlig effekt på transportforholdene i yderområderne i Danmark, så skal det være at fjerne momsen på basisvarer i lokalbutikkerne i Udkants Danmark. Tekst og foto Carsten Elert Så hårdt og kontant melder Gerda Kragh Nielsen fra Odense ud. Hun er 72 år, uddannet syerske, pensioneret fra et job som rengøringsassistent og nu aktiv på 24. år i FOA-Seniorklubben i Odense. Hun har selv været med til at starte klubben, der har 420 medlemmer og mødes to gange om måneden. Gerda tøver ikke med at kalde de tyndt befolkede områder for Udkants-Danmark, for - som hun siger det er det, politikerne har gjort områderne til. Men fjerner man momsen på de varer, vi alle har brug for i den daglige husholdning i butikkerne i de tyndt befolkede områder, så opnår man, at mange flere bliver boende derude, og måske oven i købet at nogle tager dertil for at købe varerne, fordi de jo så er noget billigere. Alt i alt vil det betyde et mere sammenhængende Danmark uden tomme og faldefærdige huse, og så vil det også betyde et befolkningsunderlag for reel busdrift, også i de områder. For jeg forstår da godt, at man i dag ikke kan have store busser kørende rundt med ganske få passagerer. Men noget må der altså gøres, for at livskvaliteten for især de ældre i yderområderne ikke forringes. Man skal jo kunne besøge venner og familie eller komme i biografen. Også om aftenen og i weekenderne, men sådan er det ikke i dag, mener Gerda. Der skal drastiske løsninger til Jeg er blevet meget opmærksom på hvor vigtig den offentlige transport er, efter at mit barnebarn der læser på handelsgymnasiet i Odense, ikke kunne komme hjem efter klokken 18. Det tætteste, hun kunne komme med bus, var i bedste fald 10 kilometer fra hjemmet. Det holder jo ikke! Hun har nu valgt at flytte til Odense og er et godt eksempel på, hvorfor folk flytter fra yderområderne. Fungerer transporten, og er der butikker, er der også liv. Og tænk så på, hvorledes det er for ældre i de områder. De er jo endnu mere afhængige af at kunne komme ud blandt andre mennesker, og på et tidspunkt når vi alle en alder, hvor vi ikke selv kan køre bil. Det er ikke timedrift, der skal til, men bus to tre gange om dagen og retur igen. Også i weekenden. På den lange bane tror jeg ikke, det koster noget, for man forhindrer, at folk flytter fra områderne. Selv har Gerda bil, men alt under 10 kilometer klarer hun med cyklen, for det er ofte hurtigere og klarer samtidig hovedet. 18 Nummer 26 Maj 2015 www.fagligsenior.dk
TEMA Transport Farvel til trykte køreplaner Prisen på den offentlige transport betyder naturligvis også noget. Det kan vi eksempelvis se her i Odense, hvor vi har Citybussen, som er en gratis bus, der kører en fast rute. Der er mange ældre med, og jeg er da overbevist om, at det blandt andet skyldes, at den er gratis. Flextrafik, som kunne være et alternativ til busser, er aldrig rigtig blevet til noget i Odense-området, og det, tror jeg, også skyldes den relativ høje pris, set i forhold til hvad det koster at køre med almindelig bus. Så hvis politikerne reelt ønsker at tilgodese yderområderne og de ældre, så skal der drastiske løsninger til, mener Gerda. Og her kunne det at fjerne momsen på basisvarer være et forsøg værd. Ikke så megen mere snak. Lad os prøve det i et lokalområde. Gerne her på Fyn. Af Lise Thorsen En af følgerne ved elektronikkens indtog på transportområdet er, at de trykte køreplaner, som vi plejer at tage i bussen, gradvist forsvinder. I København kan man ringe til Movia (tlf. 36 13 14 15) og bede om at få en tilsendt. Men i Vestsjælland er de helt forsvundet, og det giver problemer. De siger, at man kan se den på mobiltelefonen, men mange ældre har ikke den slags mobiler, eller også ved de ikke, hvordan man finder frem til oplysningerne. Det er et problem for mange af vores medlemmer her, siger Flemming Hansen, der er formand for Faglige Seniores sektion Vestsjælland. www.fagligsenior.dk Nummer 26 Maj 2015 19
TEMA Transport God offentlig transport er vigtig for livskvaliteten Tekst og foto Carsten Elert Flextrafik er givetvis godt ude i de tyndt befolkede områder i Danmark, men ikke i byområder. Her vil det derimod være med til at nedsætte livskvaliteten for os ældre. Den erstatter den bus, som kører på faste tider, og som for mange ældre betyder, at de kan besøge andre mennesker og hver dag tage til blandt andet aktivitetscentret og hilse på. Og Flextrafik erstatter jo også servicebussen, og det er et problem. Dertil kommer, at det er ret dyrt at bruge for den enkelte ældre, siger Per Nilsson. Han er 70 år, og pensioneret chauffør, der har kørt bus i 37 år i Gladsaxe og Ballerup. Derudover sidder han i Seniorrådet i Glostrup, hvor han også sidder i Trafikudvalget samt i Regionsældrerådet. Det handler jo meget om økonomi, og grunden til at vi skal have flextrafik i stedet for buslinjer, der dækker alles behov, er jo økonomi. Man sparer ved at nedlægge busruter, og så må den enkelte selv tilkøbe den relativt dyre ydelse, som flextrafik er. Værn om pensionistkortet Her i Københavnsområdet har vi et ret billigt pensionistkort, der betyder, at man det meste af døgnet kan transportere sig rundt med tog og busser. Det kort skal vi værne om. At de ikke har det andre steder i Danmark er ærgerligt. Det så jeg gerne, at de fik, for det handler ikke om, at vi skal stræbe efter den lavest mulige fællesnævner. Næh, alle pensionister i landet burde naturligvis have et sådant kort, mener Per. Det er vigtigt, at vi tænker transporten ind i alle for- 20 Nummer 26 Maj 2015 www.fagligsenior.dk