Redegørelse for vandindvindingen

TÅRNBYFORSYNING Vand A/S Redegørelse for vandindvindingen i 2012 Rekvirent Rådgiver TÅRNBYFORSYNING Vand A/S Orbicon A/S Gemmas Allé 39 Ringstedvej 20 2770 Kastrup 4000 Roskilde Telefon 32 46 20 30 Telefon 46 30 03 10 Sag nr. 1311000069 Projektleder Hans Ole Hansen Projektmedarbejder Ole Ambrosius Revisions nr. Godkendt af Omar C. Thomsen Udgivet Marts 2013 TÅRNBYFORSYNING, Redegørelse for vandindvindingen i 2012 Marts 2013

INDHOLDSFORTEGNELSE 1 Indledning... 3 2 Overvågningens omfang... 4 2.1 Pejlinger... 4 2.2 Analyser... 5 3 Generelle forhold... 6 4 Pejleresultater... 8 4.1 Området ved Gemmas Allé... 8 4.2 Lufthavnsområdet... 9 4.3 Området ved Bjørnbaksvej... 10 5 Vandkvalitet... 12 5.1 Analyseprogram... 12 5.2 Klorid, sulfat, nikkel og magnesium... 13 5.2.1 Området ved Gemmas Allé... 13 5.2.2 Lufthavnsområdet... 14 5.2.3 Området ved Bjørnbaksvej... 14 5.2.4 Rentvandet... 15 5.3 Miljøfremmede stoffer... 15 5.3.1 Området ved Gemmas Allé... 16 5.3.2 Lufthavnsområdet... 17 5.3.3 Området ved Bjørnbaksvej... 17 5.3.4 Rentvandet... 18 5.4 Sammenfatning... 19 6 Oppumpede vandmængder... 21 6.1 TÅRNBYFORSYNING... 21 6.2 A/S Øresundsforbindelsen... 22 6.3 Afværgeanlæg... 22 7 Konklusion og forslag til analyseprogram... 23 7.1 Grundvandsniveau... 23 7.2 Vandindvinding... 23 7.3 Analyser af naturlige grundvandsparametre... 23 7.4 Miljøfremmede stoffer... 23 7.5 Moniteringsboringer... 24 7.6 Sammenfatning af Vandforsyningens indvindingsstatus... 25 8 Referencer... 26 TÅRNBYFORSYNING, Redegørelse for vandindvindingen i 2012. Marts 2013 side 1 af 26

BILAGSOVERSIGT Bilag 1 Potentialekort. Potentialeforhold oktober 2012 Bilag 2.1 Variationer i moniteringsboringernes vandspejl (1993-2012) Bilag 2.2 Variationer i indvindingsboringernes driftsvandspejl (1993-2012) Bilag 3.1 Bilag 3.2 Bilag 3.3 Bilag 3.4 Bilag 3.5 Bilag 4.1 Bilag 4.2 Bilag 4.3 Bilag 5 Bilag 6 Udvikling i kloridindholdet Udvikling i sulfatindholdet Udvikling i nikkelindholdet Udvikling i magnesiumindholdet Udvikling i klorid, sulfat, nikkel og magnesium i rentvand Miljøfremmede stoffer i indvindingsboringer, oversigt over påviste parametre Miljøfremmede stoffer i rentvand på vandværket Analyser for miljøfremmede stoffer i indvindingsboringer, alle parametre Indvinding og tilladelser Analysefrekvens for miljøfremmede stoffer TÅRNBYFORSYNING, Redegørelse for vandindvindingen i 2012. Marts 2013 side 2 af 26

1 Indledning Denne rapport redegør for overvågningen af vandindvindingen ved TÅRNBY FORSYNING. Overvågningen gennemføres i henhold til aftale af 15. maj 1995 ( 4) mellem A/S Øresundsforbindelsen (ASØ) og Tårnby Kommune i hvis rettigheder og forpligtelser TÅRNBY FORSYNING A/S er indtrådt. Rapporten skal i henhold til aftalen med ASØ beskrive følgende hovedemner: Overvågningens omfang og tidsforløbet i overvågningsaktiviteterne. Generelle forhold og eventuelle ændringer af de enkelte overvågningssteder. Pejleresultater og vurdering af vandstande i forhold til fastlagte vandstandsbånd. Vandanalyser og vurdering af vandkvalitet i forhold til hidtidig og fremtidig indvinding. Opgørelse af indvundne vandmængder sammenholdt med forventet indvinding. Anbefalinger for eventuelle ændringer i moniteringsstrategi. I år 2000 afsluttede ASØ overvågningen af grundvandsforholdene langs Landanlæggene, så vurderingen af relationerne mellem ASØ s og TÅRNBY FORSYNINGs overvågning er udeladt. Status for ASØ s afsluttede overvågning findes i /4/ og gentages ikke i nærværende rapport. TÅRNBYFORSYNING, Redegørelse for vandindvindingen i 2012. Marts 2013 side 3 af 26

2 Overvågningens omfang Overvågningsprogrammet omfatter pejling af boringer, vandanalyser og registrering af indvundne vandmængder. 2.1 Pejlinger Der foregår automatisk pejling af vandstanden i 6 moniteringsboringer og i alle TÅRNBY FORSYNINGs 10 indvindingsboringer. Placeringen af indvindings- og moniteringsboringerne fremgår af figur 2.1. Figur 2.1 Placering af indvindings- og moniteringsboringer Indvindingsstyringen er ændret, således at der ikke kun styres efter vandspejl, men primær styring er efter flow. Der er desuden for den afsænkede vandstand indlagt faste niveauer med alarm og ved overskridelse heraf ændres ydelsen af driftsvagten ved hjælp af frekvensregulering af pumperne. Vandstanden i indvindingsboringerne rapporteres løbende i vandværkets SRO-anlæg. Flowmålere i råvandsstationer og på vandværket aflæses automatisk af SRO-anlægget. TÅRNBYFORSYNING, Redegørelse for vandindvindingen i 2012. Marts 2013 side 4 af 26

2.2 Analyser Prøveprogrammet for naturligt forekommende parametre omfatter generelt: Analyse af vandet fra de enkelte indvindingsboringer for klorid hver måned. Analyse efter fuld boringskontrol af alle indvindingsboringer en gang hvert år. Indenfor vandforsyningens indvindingsopland er der en række både kendte og ukendte forureningskilder, som kan påvirke grundvandsressourcen med miljøfremmede stoffer. Grundvandet fra indvindingsboringerne analyseres derfor for et bredt spektrum af miljøfremmede stoffer. Indtil 2007 blev der i en række boringer kun analyseret hvert tredje år for en række af de miljøfremmede stoffer. Analyseprogrammet blev som en ekstra sikkerhed udvidet i perioden år 2007-2009 til, at der i alle boringer analyseredes årligt. Dette er justeret i 2010 til kun at omfatte stofgrupper i boringer, hvor der i perioden 2007-09 blev konstateret fund inden for disse stofgrupper. Analyseprogrammet for 2012 blev fastlagt ved udarbejdelsen af Årsredegørelsen for 2011 og det her angivne analyseomfang er fulgt gennem 2012. Analyseprogrammet for 2013 fremgår af bilag 6 i nærværende årsredegørelse. TÅRNBYFORSYNING, Redegørelse for vandindvindingen i 2012. Marts 2013 side 5 af 26

3 Generelle forhold I tabel 3.1 er vist en oversigt over indretningen af indvindingsboringerne. Tabel 3.1 Boringsindretning i indvindingsboringer. NB! Data er fra 1994-95. Der er ikke ændret på bestykning af boringerne siden, undtagen forerørsdiameter på boring BJ2 (208.1917), men den specifikke kapacitet af boringerne varierer med tiden. Alle 10 indvindingsboringer er i drift og indvinder med et næsten konstant vandspejl ved niveaustyring med anvendelse af frekvensregulering. Der indvindes mellem 4 og 14 m 3 /h pr. boring, mindst fra boring GA2 og mest fra boring LU2. Indvindingsboringerne regenereres jævnligt ved udsyring og udblæsning for at opretholde boringernes ydelse. Regenereringen sker i en turnus på cirka hvert 3.-4. år. I 2012 er ingen boring blevet regenereret. Men boring BJ1, BJ2 og BJ3 er blevet renoveret i 2012. I BJ1 er blændrøret forseglet og bagstøbt og pumpen er blevet renset. I BJ2 er filterrør og forerør fornyet fra ø300 mm til ø125 mm PVC og i BJ3 er foringsrøret foret til 25 m under terræn. I oktober/november 2012 blev der foretaget en pejlerunde til en række boringer i samarbejde med Kastrup Lufthavn og Dragør Vand. Dette muliggør optegning af et aktuelt potentialekort. Kortet er medtaget som bilag 1. Det skal bemærkes, at potentialekortet er genereret delvis automatisk, hvilket indebærer, at der er medtaget driftsvandspejl i indvindingsboringerne, som derved kommer til at fortegne/overdrive sænkningstragtene omkring disse boringer. For at få et mere retvisende billede af grundvandspotentialet i Tårnby vil det være nødvendigt at foretage pejlingerne i ro i indvindingsboringerne, og det vil kræve en synkronpejlerunde, som ligger uden for nærværende redegørelse. TÅRNBYFORSYNING, Redegørelse for vandindvindingen i 2012. Marts 2013 side 6 af 26

Alle 6 dataloggere i moniteringsboringer har været i funktion i 2012. Loggerne blev kontrolleret i foråret 2009 og har fungeret siden, undtaget et kortvarigt udfald i 2010 i TP29, 208.1967, og et kortvarigt udfald i 253, 208.253 den 13. juni og den 18.-20. juli 2012. Fra SRO-anlægget, som blev omlagt i 2009, er det relativt enkelt at følge, om loggerne er funktionsdygtige. Der er ændret lidt på styringen i SRO-systemet. Vandstandsbåndene er fortsat alarmgrænse for tilladt indvinding, men der indvindes nu med fast ydelse, og i tilfælde af overskridelse af vandstandsbånd gives alarm til driften, som derefter ændre ydelsen. Der er installeret næsten 500 loggere på distributionsnettet, hvilket har medvirket til en hurtigere registrering af lækage på nettet. Enkelte loggere skal nu udskiftes, og udskiftning vil fremover indgå som en løbende driftsopgave. Der samles data ind fra loggerne én gang om ugen, hvorefter data efterfølgende behandles i et computerprogram. De registrerede brud fordeler sig på ledningstyper og anboringer som vist i tabel 3.2. Årstal Hovedledninger Stikledninger Anboringer* 2006 28 27 10 2007 15 21 6 2008 13 12 7 2009 9 20 19 2010 27 43 11 2011 10 37 92 2012 13 36 59 *) Anboringsbøjler er typisk tæret og anboringer skudt af Tabel 3.2 Opgørelse over ledningsbrud ved TÅRNBYFORSYNING Vand En opgørelse over det umålte forbrug viser, at spildprocenten er faldet til 9,2 % i 2012 og har de senere år udviklet sig som vist i tabel 3.3. Den høje spildprocent i 2010 kan henføres til den kolde og lange vinter. 2007 9,8 % 2008 8,9 % 2009 8,7 % 2010 12,3 % 2011 10,8 % 2012 9,2 % Tabel 3.3 Udvikling i umålt vandforbrug Der er i 2012 blevet renoveret ca. 800 m hovedledning på Amager Landevej. TÅRNBYFORSYNING, Redegørelse for vandindvindingen i 2012. Marts 2013 side 7 af 26

4 Pejleresultater Pejlingerne i moniteringsboringerne bruges til at regulere indvindingen på Tårnby Vandværks kildepladser for at overholde kravet i indvindingstilladelsen /2/ om at opretholde en grundvandsstand svarende til år 1993 - før etableringen af Øresundsforbindelsens Landanlæg. Reguleringen sker ved at regulere indvindingsmængden fra de enkelte indvindingsboringer i nærheden af moniteringsboringerne. Koterne for de anbefalede bånd for vandspejlsvariationerne er vist i tabel 4.1. Ud fra dette accepteres et fald i vandspejlet på én meter, men vandspejlet må gerne ligge højere end vandstandsbåndet. Moniteringsboring Vandspejlskote nov. 93 Bånd for vandspejlsvariation Lokal nr. DGU nr. Atlasblad 208 TP4 1739-3,6-4,6 - -2,6 253 253-1,2-2,2 - -0,2 B4040 høj 1717-4,7-5,7 - -3,7 M2 1743-2,2-3,2 - -1,2 B4043 høj 1715-15,0-16,0 - -14,0 TP29 1967-2,9-3,9 - -1,9 Tabel 4.1 Vandspejlskoter for moniteringsboringer Vandspejlsvariationerne i moniterings- og indvindingsboringerne er vist grafisk i bilag 2.1 og 2.2. De anbefalede bånd for vandspejlsvariationerne for hver moniteringsboring er indtegnet på bilag 2.1. Nogle af vandstandskurverne har i tidligere perioder været præget af voldsomme udsving, som ikke kan henføres til reelle bevægelser i grundvandsstanden. Disse udsving har været forårsaget af problemer med den automatiske vandstandsregistrering og signalfejl. Efter en gennemgang af loggerne i 2007 har de vist et mere jævnt forløb. Dog er der udfald i dataopsamlingen på loggerne fra slutningen af 2008 til sidst i januar 2009. Alle loggere blev igen kontrolleret i 2009 og har haft stabile visninger siden. Dog skal loggeren i boring GA1 kontrolleres, da den i 2012 har meget konstante målinger på -18 m til april 2012 og efterfølgende -18,5 m. 4.1 Området ved Gemmas Allé Indvindingsboringerne til Gemmas Allé kildepladsen omfatter boringerne GA1 og GA2. Kildepladsen ligger tæt ved Øresundsforbindelsens Landanlæg. Grundvandsstanden i området overvåges af moniteringsboringerne DGU.nr. 208.253 (253), 208.1717 (B4040 høj) og 208.1739 (TP4). Indvindingsmængden er steget med ca. 12.000 m 3 /år siden 2011 til ca. 78.000 m 3 /år i 2012, som dog stadigvæk er lavere end i perioden 2000 til 2010. TÅRNBYFORSYNING, Redegørelse for vandindvindingen i 2012. Marts 2013 side 8 af 26

I anlægsfasen for Landanlægget lå vandstanden i moniteringsboringerne under vandstandsbåndene. Men efter overgang til driftsfasen i 1997 steg vandstanden i alle tre boringer mellem 2 og 4 m over de følgende 3 år, hvilket betød, at vandstanden i boringerne 208.1739 og 208.1717 vendte tilbage til et niveau, der lå inden for vandstandsbåndene. Vandstanden i boring 208.253 lå dog stadig ca. 1 m under vandstandsbåndet. Pejlingerne i 208.253 og 208.1739 har i perioder været ustabile grundet problemer med den automatiske vandstandspejling, hvilket også kunne ses i slutningen af 2008. Der har ikke været loggerproblemer i 208.1717. I boring 208.1717 har udviklingen af vandstanden i 2012 været faldende, og vandspejlet i boringen er nu faldet mellem vandstandsbåndene. Boring 208.1717 er beliggende mellem Gemmas Allé og indvindingsboring 208.1968 (boring C), tættest på boring C. Fra de 3 boringer indvindes der i 2012 lidt mere end i de tidligere år. I boring 208.1739 var vandstanden relativ stabil fra 2000 til 2010, efter boring GA1 igen blev sat i drift i år 2000. Det stabile vandspejl lå 0,5 1 meter under vandstandsbåndet, og vandspejlet er styret af påvirkningen fra indvindingen på Gemmas Allé og fra Landanlæggets grundvandssænkning. I 2010 begyndte en udvikling med stigende vandstand, som er fortsat i 2011, til at vandstanden var inden for vandstandsbåndet. Vandspejlet i boringen i 2012 var let aftagende, og er omkring det nedre vandstandsbånd. Indvindingsmængden var lidt under den fra 1999 og lidt over 2011. Vandstanden i boring 208.253 har været forholdsvis stabil gennem en årrække, og denne tendens fortsatte i 2012. Vandstanden ligger stabilt omkring ca. 1 meter under vandstandsbåndet, hvilket hænger sammen med, at grundvandsstanden ved 208.253 primært er bestemt af den nærliggende og nødvendige grundvandssænkning ved Landanlægget. Vandstanden i boring GA1 var stabil over hele året omkring kote -18/-18,5 m. Det kunne indikere defekt, og loggeren foreslås derfor kontrolleret. I GA2 var vandstanden høj umiddelbart efter regenerering i 2010, men faldt hurtigt og var ved slutningen af 2010 i kote -16,5. I 2011 og 2012 er den faldende tendens fortsat, og niveauet er ved udgangen af året i kote -18,5. 4.2 Lufthavnsområdet Vurderingen af vandstandsforholdene omfatter i dette afsnit Suhrs-boringen og lufthavnsboringerne LU1, LU2 og LU3. Grundvandsstanden i lufthavnsområdet overvåges af moniteringsboringerne DGU.nr. 208.1715 (B4043 høj) og 208.1743 (M2). Indvindingsmængden er faldet ganske lidt i forhold til år 2011 med ca. 6.000 m 3. Siden loggeren i 208.1743 i starten af 2008 blev udskiftet har vandstanden ligget stabilt i den øvre del af vandstandsbåndet, med en lille stigning på ca. 0,5 meter i efteråret 2012. Vandstanden i denne moniteringsboring er udover lufthavnsboringerne i overvejende grad styret af grundvandsforholdene ved banegraven ved Kastrup station og ved Regnvandsbassin H1. Endvidere foregår der forskellige afværgepumpninger på lufthavnsområdet og ved Ka- TÅRNBYFORSYNING, Redegørelse for vandindvindingen i 2012. Marts 2013 side 9 af 26

strup station, som er uden for TÅRNBY FORSYNINGs indflydelse, men som må formodes at påvirke grundvandsstanden i 208.1743. Vandstanden i 208.1715 har været relativt stabilt henover 2012. Boringen er beliggende tæt på indvindingsboringerne LU1 og Suhrs, hvor den samlede indvinding er stort set den samme som de sidste år. Vandstanden ligger således fortsat væsentligt over vandstandsbåndet, idet indvindingen fra lufthavnsboringerne i midten af 90 erne, hvor vandstandsbåndende blev fastlagt, var ca. 40.000 m 3 /år højere end i dag. Vandstanden i indvindingsboringerne har været relativ stabil i løbet af 2012. Effekten af regenereringen i boring Suhr i marts 2010 synes fortsat at holde. 4.3 Området ved Bjørnbaksvej Vurderingen af vandstandsforholdene omfatter i dette afsnit boringerne på Bjørnbaksvej kildeplads BJ1, BJ2 og BJ3 samt boring C på Løjtegårdsvej. Grundvandsstanden i den del af grundvandsmagasinet, som Bjørnbaksvej kildepladsen indvinder fra, overvåges af moniteringsboringerne DGU.nr. 208.216 og 208.1967 (TP29). Dog blev grundvandsstanden ved boring 208.216 sidst pejlet i starten af 2001, da pejlingerne ophørte, samtidig med at Øresundsforbindelsen standsede moniteringsaktiviteterne. Indvindingsmængden er på niveau med de foregående tre år 2009-2011. Loggeren i boring 208.1967 var ude af funktion i en årrække, men blev udskiftet i slutningen af 2007. Der er siden målt et nogenlunde stabilt vandspejlsniveau i ca. kote -1,3 m, men i 2010 steg vandstanden ca. 0,5 meter til kote -0,8, og denne tendens er omend svagt fortsat i 2011 til ca. kote - 0,6, hvilket ligger over vandstandsbåndet. I år 2012 er vandstanden faldet let tilbage til kote -1,3 igen, som kan hænge sammen med den mindre stigning i indvindingen til 2010 niveau. Efter pejledataene fra 2012 vurderes, at det automatiske pejleudstyr fungerer korrekt, selv om der er enkelte udsving i maj og august 2012, som ikke kan forklares på baggrund af den månedlige udpumpning fra afværgeboringen fra Icopal. I den sidste halvdel af 2008 sås en stigning i vandstanden for alle tre boringer på Bjørnbaksvej, en stigning som fortsatte i 2009, hvor indvindingen blev reduceret yderligere. Men i 2010 skiftede det, og vandstanden faldt igen. Tendensen med en faldende vandstand i indvindingsboringerne er fortsat i 2011, hvor vandstanden i alle indvindingsboringer er faldet lidt på trods af de uændrede indvindingsmængder i forhold til 2010. Denne tendens er fortsættende i 2012, dog med et minimalt fald i boringerne C, BJ 1 og BJ 2. Vandstanden i boring BJ 3 er meget konstant. Der har i den senere tid været vanskeligheder med at opretholde adgangen til boring 208.1967 på containerpladsen på Kirstinehøj, og derfor anbefales, at moniteringen af vandstanden i området mellem kildepladsen på Bjørnbaksvej og afværgepumpningen ved Icopal, Amager Landevej 233, flyttes til boring 208.1707. Dermed flyttes moniteringspunktet ca. 260 meter mod øst, nærmere mod afværgepumpningen på Icopalgrunden. Historikken bag boring 208.1707 er, at den indgår i eller har indgået i overvågningen af afværgepumpningen på Icopalgrunden, og der anbefales, at der fremover TÅRNBYFORSYNING, Redegørelse for vandindvindingen i 2012. Marts 2013 side 10 af 26

bliver pejlet i boringen med automatisk pejleudstyr. Flytningen kan ses på nedenstående figur. Flytning af moniteringsboring Icopal afværgepumpning Figur 4.1 Flytning af vandstandspejling fra moniteringsboring 208.1967 til boring 208.1707. Der foreslås, at Tårnby Forsyning tager kontakt til Icopal Danmark A/S for at montere en automatisk pejlelogger i boringen. Boring 208.1707 har et ø110 mm PVC forerør og er 17 meter dyb og er filtersat i kalken. Der anbefales yderligere, at den automatiske pejling i 208.1967 fortsætter et halvt år efter, at den automatiske pejling i 208.1707 er indført, så der opnås et sammenligningsgrundlag mellem de to boringer. TÅRNBYFORSYNING, Redegørelse for vandindvindingen i 2012. Marts 2013 side 11 af 26

5 Vandkvalitet 5.1 Analyseprogram Der er udført boringskontrol i oktober, november og december 2012 samt analyse for udvalgte miljøfremmede stoffer fra alle 10 indvindingsboringer. Derudover er der analyseret for klorid i alle indvindingsboringer. De månedlige analyser for klorid er udført på laboratoriet på TÅRNBYFORSYNINGs rensningsanlæg. Laboratoriet på rensningsanlægget analyserer desuden for E-coli og coliforme bakterier i drikkevandet. Der udtages 2 vandprøver hver uge én på rensningsanlægget og én fra forsyningsnettet - på skift hos ansatte i vandforsyningen. Dons Vandanalytiske Laboratorium har udtaget og forestået analysearbejdet for boringskontrol og miljøfremmede stoffer, delvis ved underleverandører. I det følgende kommenteres udviklingen for nogle udvalgte naturlige parametre, som karakteriserer tilstanden af grundvandsmagasinet. Det drejer sig om parametrene: Klorid (Cl) Sulfat (SO 4 ) Nikkel (Ni) Magnesium (Mg) Udviklingen i kloridindholdet er et udtryk for om grundvandsmagasinet overudnyttes, så der strømmer saltvand ind i sænkningstragten eller trænger saltvand op fra dybereliggende saltholdige lag. Grænseværdien for klorid i drikkevand er 250. Sulfatindholdet og nikkelindholdet er ligeledes en indikator for, om grundvandsmagasinet udnyttes på en hensigtsmæssig måde. Sulfatindholdet stiger sædvanligvis, hvis grundvandsstanden afsænkes for meget, så der sker iltning af pyritholdige jordlag. Grænseværdien for sulfat i drikkevand er 250. Pyrit er en jern-svovlforbindelse, som også indeholder sporelementet nikkel. Ved afsænkning af grundvandsstanden kan luftens ilt få adgang til at ilte pyritten, og sulfat- og nikkelindholdet stiger i vandet. Stigningen i nikkelindholdet kan være særlig udtalt ved indvindingsboringer, som er utilstrækkelig forseglet ved toppen af forerøret, og hvor der kan trænge luft ud i de afsænkede/tørlagte jordlag. Fænomenet med frigivelse af nikkel ved barometerånding er beskrevet i reference /7/. Nikkelindholdet kan endvidere stige voldsomt i en overgangsperiode, hvis grundvandsstanden pludselig stiger, hvorved frigivet nikkel vaskes ud i vandet. Nikkelproblematikken er endvidere beskrevet i aktivitetsplanen for vandindvindingen og vandbehandlingen /5/. Nikkelindholdet i grundvandet har løbende fået opmærksomhed efter at grænseværdien for nikkel i drikkevand ved indgang til ejendom blev sænket til 20 /8/ mod tidligere 50. Nikkel er bl.a. mistænkt for at være allergi- og kræftfremkaldende og grænseværdien er løbende under overvejelse. TÅRNBYFORSYNING, Redegørelse for vandindvindingen i 2012. Marts 2013 side 12 af 26

Grundvandets store hårdhed på Amager er bl.a. bestemt af et højt indhold af magnesium. Høje indhold af magnesium træffes især i områder, hvor havvand eller salt grundvand blandes i det ferske grundvand. Grænseværdien for magnesium i drikkevand er 50, og er begrundet i, at indtagelse af magnesiumsulfat i større mængde kan have en afførende virkning. Udover ovennævnte udvalgte naturlige parametre kommenteres i det følgende indhold af miljøfremmede stoffer, der er et udtryk for forureningsbelastningen af grundvandsmagasinet. 5.2 Klorid, sulfat, nikkel og magnesium Udviklingen i indholdet af klorid, sulfat, nikkel og magnesium i de 10 indvindingsboringer er sammenstillet for de tre kildepladser og afbilledet som tidsserier i bilag 3.1-3.4 samt for rentvand i bilag 3.5 5.2.1 Området ved Gemmas Allé Kloridindholdet i råvandet fra boring GA2 har helt tilbage til 1994 svinget omkring 140-160 med enkelte afvigelser i både nedadgående og opadgående retning. Efter udførelsen af en erstatningsboring i 2005, og en reduktion af indvindingen fra boringen, er kloridindholdet faldet til omkring 90 100, men det har i 2010-11 bevæget sig op omkring 120, hvor den efter et dyk i foråret har ligget på konstant 110 i løbet af 2012. Kloridindholdet i GA1 har svinget omkring 120, men er steget foruroligende meget i løbet af 2011 og blev i december 2011 målt til 184. I 2012 er kloridindholdet faldet igen til et konstant indhold på mellem 140 150. Sulfatindholdet i GA2 har altid haft et uroligt forløb, sandsynligvis afhængig af boringens aktuelle tilstand med hensyn til indstrømningsfordeling, hvor den før etableringen af erstatningsboringen lå mellem 200 og 250. Ved etableringen af erstatningsboringen i 2005 faldt sulfatindholdet til omkring de 100, hvor det lå de efterfølgende tre år. Der er herefter sket en stigning, og i løbet af 2011 nåede indholdet op på 157, men har i 2012 været faldende og er målt til 139. Sulfatindholdet i GA1 har i snart 10 år ligget relativt stabilt omkring 175, men er pludselig i 2011 steget til 245 og efterfølgende faldet til 208 i 2012. Dette understøtter formodningen om, at stigningen i både klorid- og sulfatindhold i GA1 kan hænge sammen med reduktionen i indvindingen, hvorved mere salt- og sulfatholdige horisonter måske kom til at dominere vandkvaliteten. I 2012 er indvindingen forøget lidt, og koncentrationerne var svagt faldende. I 2001 blev der for første gang påvist nikkel i vandet fra GA2 over den daværende detektionsgrænse på 4, men analyserne har i alle årene derefter igen vist indhold under detektionsgrænsen på 3, og i 2012 på 1,9. I GA1 er nikkelindholdet faldet fra 8 i 2011 til 3,9 i 2012. Magnesiumindholdet er i 2011 på 47 og 42 i henholdsvis GA1 og GA2 boringer, hvilket er henholdsvis en lille stigning og et lille fald i forhold til 2011. TÅRNBYFORSYNING, Redegørelse for vandindvindingen i 2012. Marts 2013 side 13 af 26

Sammenfatning Der er sket et lille fald i indholdet af både klorid, sulfat og nikkel i boring GA1, hvilket kan hænge sammen med den lidt forøgede indvinding sammenlignet med 2011, efter at der i 2011 havde været en markant stigning af koncentrationen af disse stoffer. Derfor anbefales det at bibeholde den forøgede indvinding fra GA1. Vandkvaliteten i GA2 er ikke ændret væsentligt i forhold til 2011. 5.2.2 Lufthavnsområdet Kloridindholdet i lufthavnsboringerne har siden 1999 været forholdsvis stabilt, og denne tendens fortsatte i 2012. I boring LU2 er niveauet dog steget og efterfølgende faldet i løbet af 2012. Niveauet i LU2 har været let stigende siden 2005, og betyder at udviklingen i LU2 skal observeres. Niveauet i de andre boringer er relativt lavt, og der er ikke noget der tyder på en umiddelbar trussel om optrængning af saltvand fra dybere niveauer. Sulfatindholdet i boring LU1 og Suhrs faldt i forbindelse med forerørsforsegling af boringerne i 2003. Herefter har indholdet stabiliseret sig i alle 4 boringer til et niveau, der i 2012 ligger mellem 90 og 163, højest i boring LU3, men som dog er faldet lidt i forhold til 2011. Nikkelindholdet er faldet meget i alle boringer, undtagen boring LU3, hvor niveauet er konstant. Niveauet i 2012 ligger mellem 3 og 9, med den højeste værdi i boring LU1. Der er sket et tilsvarende lille fald i sulfatindholdet. Magnesiumindholdet i lufthavnsboringerne er generelt højt omkring 52-63 i 2012. Indholdet af magnesium er næsten konstant i alle 4 boringer i løbet af 2012, og er på samme niveau som i de foregående år. Sammenfatning Kloridindholdet er forholdsvis stabilt, dog med en lille stigning i LU2, som anbefales observeret. Efter forerørsforseglingerne i 2003 kunne observeres et fald i både sulfat- og nikkelindhold i flere boringer, og nikkelindholdet var stabiliseret i alle 4 boringer. Magnesiumindholdet har været konstant på kildepladsen. 5.2.3 Området ved Bjørnbaksvej Området omfatter boringerne BJ1, BJ2 og BJ3 ved Bjørnbaksvej og boring C på Løjtegårdsvej. Selvom de 3 boringer på Bjørnbaksvej ligger tæt, er vandkvaliteten meget forskellig i boringerne. Kloridindholdet varierer mellem boringerne i 2012 fra 82 til 372, størst er indholdet i boring BJ1. Det er vanskeligt at give en entydig forklaring på de varierede forhold på kildepladsen. Fra 2010 har kloridindholdet for de tre boringer BJ2, BJ3 og C været stabilt, hvorimod der har været en lille stigning i boring BJ1 på 20 i 2012, selvom indvindingen i perioden var stabil. For alle boringer er der observeret et dyk i koncentrationerne i april 2012, som umiddelbart ikke kan forklares med andet end analysefejl. Sulfatindholdet i boringerne var i 2012 mellem 65 og 90 på selve Bjørnbaksvej kildeplads, mens indholdet i boring C lå på 153. TÅRNBYFORSYNING, Redegørelse for vandindvindingen i 2012. Marts 2013 side 14 af 26

Nikkelindholdet har varieret meget over tid, men har i de senere år ligget omkring detektionsgrænsen på 3 i alle boringer. Nikkelindholdet i 2012 er mellem 1 og 3, højest i BJ3, som altid ved målbart indhold har ligget højest af de 4 boringer. Magnesiumindholdet i Bjørnbaksvej boringerne er steget med omkring 3-8 i 2012. I lighed med tidligere år var indholdet højest i boring BJ1, 72, hvilket dog er lavere end år 2009-2010. Sammenfatning Der er kun få ændringer i vandkvaliteten i forhold til 2012, dog er nikkelindholdet faldet i alle 4 boringer, og kloridindholdet steget i boring BJ1. 5.2.4 Rentvandet Rentvandet i afgangen fra vandværket er præget af den blanding af råvand, der tilføres vandværket. Se bilag 3.5. Kloridindholdet går upåvirket igennem vandværket, og rentvandet efter blandingsanlægget har i 2012 haft et stabilt kloridindhold på omkring 120, hvilket er lavere end i 2010 og væsentligt under grænseværdien på 250 for drikkevand. I 2005 sås et fald i indholdet af sulfat i rentvand, hvilket skyldes etablering af blandingsanlægget, hvor vandet fra Tårnby Vandværk blandes med vand fra HOFOR (tidligere Københavns Energi). I 2008 begyndte en stigning, som fortsatte i 2009, hvorefter den aftog i 2010. I 2011 er sulfatindholdet faldet yderligere og er i 2012 konstant på omkring 93, svarende til niveauet i 2007. Magnesiumindholdet i rentvandet efter blandingsanlægget var i 2010 omkring 60. Grænseværdien for magnesium i rentvand er på 50. I 2011 og 2012 er magnesiumindholdet nede på omkring 35. Der har været tvivl om, hvorvidt blandingsanlægget fungerede effektivt, eller om det tidligere forhøjede indhold skyldes, at den benyttede prøvehane sad blot én meter fra blandeanlæggets udløb, hvor der ikke var sket tilstrækkelig opblanding. I eftersommeren 2010 blev prøvetagningen for magnesiumanalyser udvidet til også at omfatte prøvetagning i værkstedet ca. 50 meter fra blandeanlægget, og disse vandprøver viser alle indhold under grænseværdien. Der sker ikke anden tilførsel af vand på strækningen til værkstedsbygningen. I 2011 og 2012 er alle rentvandsprøver udtaget i værkstedsbygningen. Nikkelindholdet ligger i 2012 under detektionsgrænsen på 3 ved udgang vandværket, hvor grænseværdien er 20. Sammenfatning For de tre naturlige grundvandsparametre klorid, sulfat og magnesium er niveauet været konstant fra 2011 til 2012. Vandforsyningens arbejde med at optimere blandeanlægget og prøvetagningen ser ud til at have virket. 5.3 Miljøfremmede stoffer Grundvandet i Tårnby er belastet med en lang række miljøfremmede stoffer, først og fremmest organiske klorforbindelser og deres nedbrydningsprodukter, samt fenoler og pesticider - alt sammen udtryk for den industrielle og TÅRNBYFORSYNING, Redegørelse for vandindvindingen i 2012. Marts 2013 side 15 af 26

bymæssige aktivitet, der i mange år har fundet sted i Tårnby. Siden 1987 er der analyseret for miljøfremmede stoffer i TÅRNBY FORSYNINGs indvindingsboringer med 2-3 års mellemrum. I dette program var der varierende frekvens for analysehyppigheden i de enkelte boringer. Men i perioden 2007-09 blev det komplette analyseprogram gennemført én gang årligt i alle boringer. På baggrund heraf er der udvalgt boringer med specifikke forureningsproblemer for analyse i 2012. Fund af miljøfremmede stoffer er for indvindingsboringerne opsummeret i bilag 4.1, og for rentvand i bilag 4.2. Et bredere udvalg af analyseresultater for miljøfremmede stoffer i indvindingsboringerne fremgår af bilag 4.3. Grænseværdien for enkeltstoffer af pesticider og deres nedbrydningsprodukter i drikkevand er på 0,1, mens den samlede sum af pesticider ikke må overskride 0,5. Grænseværdien for trichlorethylen i drikkevand er 1,0. I 2012 er der udover analyserne udført på alle boringerne, gennemført 6 analyser for klorerede opløsningsmidler og flygtige aromater på de mest belastede boringer C og LU2. Dons Laboratorium, som forestår vandanalyserne for TÅRNBYFORSYNING, er i 2012 gået tilbage til at benytte den tidligere underleverandør til analyser af miljøfremmede stoffer, hvilket betyder, at detektionsgrænsen igen err på 0,02. Historikken er således: Dons Laboratorium, havde i 2011 benyttet en anden underleverandør til analyser for de miljøfremmede stoffer. Det betød, at detektionsgrænsen for analyserne i 2011 for en del af stofferne var hævet. Dette gjaldt for klorerede opløsningsmidler og deres nedbrydningsprodukter samt for flygtige aromater, hvor detektionsgrænsen før var 0,02, men i 2011 var 0,1. For øvrige stoffer, herunder pesticider, var detektionsgrænsen uændret i forhold til 2010. Der er fortsat langt, mindst en faktor 10, op til grænseværdierne for stofferne, så der er således ingen umiddelbar risiko ved denne ændring, men det betyder, at det er vanskeligere at følge udviklingen i vandkvaliteten. Pga. de vanskelige forhold TÅRNBYFORSYNING indvinder under er det uhensigtsmæssigt, så der er i februar 2012 afholdt møde med Dons, hvor moniteringsprogram og detektionsgrænser blev drøftet. Dons forklarede, at de fremover igen ville få udført analyser hos den tidligere underleverandør og dermed også få genindført de lavere detektionsgrænser. 5.3.1 Området ved Gemmas Allé I 2007 blev der for første gang påvist et miljøfremmed stof i boring GA1, idet der blev fundet BAM i boringen. Stoffet blev i 2008 påvist i samme lave niveau, 0,019, men blev ikke fundet i 2009. Til gengæld blev der fundet mechlorprop lige over detektionsgrænsen med et indhold på 0,014. I 2011 og 2012 er mechlorprop igen under detektionsgrænsen, mens BAM måles på lavt niveau, 0,015. TÅRNBYFORSYNING, Redegørelse for vandindvindingen i 2012. Marts 2013 side 16 af 26

I GA2 er der samme mønster som i GA1. Der er igen fundet BAM, 0,024, mens mechlorprop er under detektionsgrænsen. For begge stoffer er udviklingen positiv, for BAM er det det laveste niveau, der er fundet, siden det første gang blev konstateret i 1999. Det er tredje år siden 1995, at mechlorprop ikke er fundet i GA2. 5.3.2 Lufthavnsområdet I Suhrs-boringen har der de senere år været en faldende tendens i forekomsten af dietylether og etanol, og i 2008 blev stofferne ikke påvist. I marts 2012 er der analyseret for dietylether, og der blev fundet 0,54. Efterfølgende er der gennemført boringskontrol og kontrol for organisk mikroforurening i oktober 2012, hvor der ikke blev fundet miljøfremmede stoffer i Suhrs-boringen. Lufthavnsboringerne LU1 og LU2 har i en årrække været påvirket af organiske klorforbindelser og deres nedbrydningsprodukter. I 2003 blev der etableret separationspumpning i LU2, hvilket fik indholdet af trichlorethylen og cis-1.2 dichloretylen til at falde markant. I LU1 er der i 2012 ikke fundet klorerede opløsningsmidler eller klorerede nedbrydningsprodukter undtagen dietylether på 0,001. Der er i 2012 analyseret for den normale gruppe af vandblandbare opløsningsmidler og der er fundet indhold af acetone på detektionsgrænsen på 0,001. Dette anbefales at følges i 2013. I LU2 er der i 2012 gennemført 6 prøvetagninger. 1 gang med det komplette analyseprogram, og 5 gange med analyse for flygtige aromater og klorerede opløsningsmidler. I 2012 blev der fundet et indhold af trichlorethylen på mellem 3,2 og 6,0, 1.2-dichlorethan på mellem 0,23 og 0,34, 1.1-dichlorethan på mellem 0,067 og 0,078, cis-1,2-dichlorethylen på mellem 0,82 og 1,3 og trichlormetan på 0,21. Frem mod sommeren 2012 var der en let stigning af klorerede stoffer, hvorefter der kunne observeres et lille fald i koncentrationerne. Derfor anbefalesdet fortsat at holde separationspumpeanlægget i drift. I 2010 blev der for første gang konstateret benzen på lavt niveau. Dette er genfundet i analysen fra 2011 på et højere niveau, 0,30, og har været mindre men svingende i 2012 på mellem 0,069 og 0,29. Desuden blev der i 2012 november 2012 fundet toluen og xylener på hhv. 0,067 og 0,061. I LU3 blev der heller ikke i 2012 fundet miljøfremmede stoffer. 5.3.3 Området ved Bjørnbaksvej Området omfatter boringerne BJ1, BJ2 og BJ3 ved Bjørnbaksvej og boring C på Løjtegårdsvej. Boring C er den af samtlige indvindingsboringer, der er hårdest belastet med det bredeste spektrum af miljøfremmede stoffer. Indholdet af organiske klorforbindelser og deres nedbrydningsprodukter steg markant i år 2002. Indholdet af trichlorethylen har ligget stabilt omkring 5 indtil 2006, hvor det steg, og ved udgangen af 2008 var koncentrationen på 29. TÅRNBYFORSYNING, Redegørelse for vandindvindingen i 2012. Marts 2013 side 17 af 26

Boringen blev borehulslogget i 2008, og en påvist utæthed i den øverste del af forerøret blev i foråret 2009 forseglet med bentonit (Mikrolit) i de øverste 22 meter. Indholdet af de påviste klorerede opløsningsmidler og deres nedbrydningsprodukter er i 2012 steget lidt igen i forhold til niveauerne efter 2008. Koncentrationerne af de miljøfremmede stoffer i boring C er i 2012 målt ved i alt 7 prøverunder, hvilket kan ses i Bilag 4.1 og 4.3. Benzen og andre flygtige aromater har ikke været registreret i boringen siden 2003, men benzen blev i 2008 påvist i koncentration på 0,064. I 2009 blev der ikke fundet flygtige aromater, men i 2010 og 2012 er der fundet både benzen, toluen og xylener. I 2011 lå værdierne under detektionsgrænsen. I 2011 blev der fundet dichlorprop i boring C på et lavt niveau 0,015, som i 2012 igen er faldet til under detektionsgrænsen. Indvindingsmængden i boring C er nu nede på 10 m 3 /h, men vandkvaliteten i boringen belaster den samlede vandkvalitet. Der er tre muligheder: Boringen opgives og sløjfes, der etableres separationspumpning eller der etableres videregående vandbehandling på vandværket. Der er fortsat ikke truffet en endelig beslutning om boring C. Selvom de 3 boringer på Bjørnbaksvej ligger tæt, er boringerne meget forskelligt belastet med miljøfremmede stoffer. I dette område med mange forskelligartede virksomheder og værksteder er det først og fremmest organiske klorforbindelser og deres nedbrydningsprodukter, der præger vandkvaliteten. Der har de senere år ikke været registreret miljøfremmede stoffer i BJ1, men i 2009 blev der fundet etanol i en koncentration på 0,19. I 2011 og 2012 er der ikke fundet noget over detektionsgrænsen på 0,025. I BJ2 og BJ3 er der fundet trichlorethylen siden 1995, og i 2011 var niveauet i BJ2 og BJ3 henholdsvis 2,6 og 0,97 og i 2012 faldet til 0,1 og 0,59. I begge boringer er der ligesom i 2011 fundet vinylklorid, dog på samme lave niveau, henholdsvis 0,37 og 0,06, ligesom der i begge boringer er cis-1,2-dichlorethylen på henholdsvis 0,09 og 0,04. Sidstnævnte er faldet med en faktor 10 siden 2011. I modsætning til 2011 er der med hhv. 3 og 87 diethylether fundet vandblandbare opløsningsmidler i både BJ1 og BJ2, hvilket anbefales at følges nærmere. I 2011 er der analyseret for pesticider i BJ3, som er den eneste af de tre boringer, hvor der tidligere er fundet pesticider. Ligesom i 2011 blev der ikke påvist pesticider i 2012 i de tre boringer. I BJ2 er der påvist 0,1 MTBE i 2012, og dette anbefales fulgt nærmere. 5.3.4 Rentvandet Der er udtaget i alt 12 rentvandsprøver i 2012 for analyse for klorerede opløsningsmidler. Hver måned undtagen i september, derimod 2 forskellige prøvedatoer i marts. Der blev detekteret både trichloretylen og trichlormetan som de eneste miljøfremmede stoffer i 2012. TÅRNBYFORSYNING, Redegørelse for vandindvindingen i 2012. Marts 2013 side 18 af 26

Forekomsten af organiske klorforbindelser i boringerne slår således igennem i rentvandet, og det har udgjort et kvalitetsmæssigt problem for drikkevandet langt tilbage i tiden. I 2011 og 2012 har indholdet af trichlorethylen i rentvandet fra Gemmas Allé været konstant på omkring 0,3, og dermed pænt under grænseværdien på 1,0. Der er ikke i 2012 analyseret for vinylklorid i rentvandet, da der ikke blev fundet vinylklorid over detektionsgrænsen ved analysen i 2010. Der er ved analyserne i april og november 2012 ikke konstateret indhold af pesticider over detektionsgrænsen. 5.4 Sammenfatning Af de naturlige grundvandsparametre ligger indholdet af magnesium højt i alle boringer og over grænseværdien for drikkevand i alle lufthavnsboringerne samt i boringerne BJ1 og BJ3. Problemet er løst ved at blande vand fra vandværket med importeret vand fra HOFOR (tidligere Københavns Energi). Vandforsyningen har optimeret blandingsanlægget og det har siden 2011 igen leveret rentvand med magnesiumindhold betydeligt under grænseværdien. Af miljøfremmede stoffer er det de organiske klorforbindelser, der i vedvarende grad påvises over detektionsgrænsen i rentvandet, se figur 5.1. Der er i 2012 konstateret forekomster i 5 af vandværkets boringer: LU2, C, BJ2, BJ3 og GA2 se figur 5.2. GA2 er ikke taget med i figuren, da der blev påvist tetrachloretylen og ikke trichlorethylen som vist i figuren. Forekomsterne er så udbredte, at de slår igennem i rentvandsanalyserne, men koncentrationen i rentvandet ligger generelt under grænseværdien. Figur 5.1 Trichlorethylen i rentvand ved Tårnby Vandværk (2,6 den 26.08.2009 vurderes at være en uforklarlig analyseuregelmæssighed) TÅRNBYFORSYNING, Redegørelse for vandindvindingen i 2012. Marts 2013 side 19 af 26

Figur 5.2 Trichlorethylen i indvindingsboringer I tre af boringerne var koncentrationen af trichlorethylen over grænseværdien på 1, og den højeste værdi blev registreret i boring C med et indhold på 17. I boring LU2 har problemet været mindre efter, at der i 2003 blev igangsat separationspumpning. Denne afværgeforanstaltning blev standset i 2011 med umiddelbar stigning i indholdet af trichlorethylen til følge. Efter at separationspumpningen er genoptaget, har indholdet været faldende. Lignende foranstaltning er en mulighed for boring C, hvor det ser ud til, at selvom forseglingen har hjulpet, så er der fortsat et højt niveau af trichlorethylen. Løsningen med separationspumpning afhænger dog af mulighederne for afledning af afværgevand. Alternativt kan der etableres videregående vandbehandling på vandværket med aktivt kulfiltrering. Der har vedvarende været påvist pesticider i GA1 og GA2, hvor der er registreret forekomster af BAM og mechlorprop. I 2012 blev der ikke fundet mechlorprop, men der er fortsat forekomster af BAM. Der blev i analysen for pesticider i rentvand i 2012 ikke konstateret værdier over detektionsgrænsen. I BJ2 er der påvist 0,1 MTBE i 2012, og dette anbefales fulgt nærmere. TÅRNBYFORSYNING, Redegørelse for vandindvindingen i 2012. Marts 2013 side 20 af 26

1000 m3/år 6 Oppumpede vandmængder Siden starten af 90 erne er der sket meget store udsving i indvindingen i TÅRNBYFORSYNINGs indvindingsopland. Som det fremgår af figur 6.1 har indvindingen svinget fra 1,2 mio. m 3 /år før anlægsarbejderne ved Landanlægget startede til helt op på næsten 2,8 mio. m 3 /år da vandafledningen under byggeriet var på sit højeste. Siden 2001 har indvindingen været relativ stabil på mellem 1,75-1,95 mio. m 3 /år, med et dyk i år 2012 til 1,63 mio. m 3 /år. 3.000 2.500 Tårnby Øresund Total 2.000 1.500 1.000 500 0 91 92 93 94 95 96 97 98 99 00 01 02 03 04 05 06 07 08 09 10 11 12 År Figur 6.1 Vandindvinding i TÅRNBYFORSYNINGs indvindingsopland 6.1 TÅRNBYFORSYNING TÅRNBYFORSYNING registrerer løbende de indvundne vandmængder fra de enkelte indvindingsboringer, samt ved indløbet til vandværket målt på tre råvandsstrenge. Suhrs-boring, GA1 og lufthavnsboringerne leverer vand fra én streng, boringerne på Bjørnbaksvej og boring C fra en anden streng og boringen GA2 ved vandværket fra den sidste streng. Ud fra disse målinger kan indvindingsmængderne fordeles på de tre overordnede kildepladsområder: Gemmas Allé, Luftshavnsområdet og området ved Bjørnbaksvej (Inkl. boring C). I år 2012 blev der i alt indvundet 764.544 m 3 til vandværket, således at indvindingen er under de tilladte 800.000 m 3 /år. Fordelingen af de årlige indvindinger er vist i bilag 5. Indvindingen er ift. 2011 ca. 11.500 m 3 højere. I vandindvindingsplanen for Tårnby fra 1995 /1/ blev der opstillet en prognose for de fremtidige indvindingsmængder under forudsætning af, at grundvandsstanden skulle bevæge sig inden for nogle nærmere angivne vandstandsbånd. Se afsnit 4. Det blev beregnet, at Tårnby Vandværk kunne forvente at indvinde 750.-800.000 m 3 /år samtidig med, at Øresundsforbin- TÅRNBYFORSYNING, Redegørelse for vandindvindingen i 2012. Marts 2013 side 21 af 26

delsen ville lægge beslag på ca. 820.000 m 3 /år for at tørholde Landanlægget /1/. 6.2 A/S Øresundsforbindelsen Modelberegninger i /1/ viste som nævnt ovenfor, at der måtte forventes at en bortledning af ca. 820.000 m 3 /år for at tørholde Landanlægget samtidig med, at der bliver indvundet 750.-800.000 m 3 /år til Tårnby Vandværk. Øresundsforbindelsen blev i aftale med daværende Københavns Amt tildelt en maksimal indvindingstilladelse på 1,4 mio. m 3 /år, heri indregnet usikkerhedsvariationer /12/. Den bortpumpede vandmængde fra Landanlægget var i 2012 på 860.911 m 3. Vandmængden er registreret fra et notat udarbejdet til Banedanmark om opgørelse af oppumpede og udledte vandmængder i 2012. Vandmængden er i forhold til 2011 ca. 156.000 m 3 lavere /16/. 6.3 Afværgeanlæg Hovedstadsregionen er tilsynsmyndighed på to afværgepumpninger i Tårnby Kommune: Tårnby Hovedbibliotek og Lufthavn Syd. Oppumpede vandmængder i 2012 er oplyst af Tårnby Kommune. I 2012 blev der for forureningen syd for Tårnby Hovedbibliotek afværgepumpet 47.500 m 3, som blev afledt til Øresundsforbindelsens Landanlæg. Denne mængde er 9.400 m 3 højere end i 2011 og hermed modvirkes tendensen fra de foregående år, hvor der var et fald i afværgepumpningen. Den oppumpede mængde er højere end før 2006, hvor der skete en forøgelse på over 100 % i forhold til tidligere år. Analyseomfanget for vandblandbare opløsningsmidler var i 2012 mere omfattende end de to foregående år. Der er ikke fundet spor af vandblandbare opløsningsmidler i en af de to nærmeste boringer, Suhrs, men der er i 2012 i modsætning til de foregående år fundet Acetone i boring LU1 i 2012. I lufthavnsområdet ved Lufthavn Syd blev der i 2012 afværgepumpet ca. 43.400 m 3. Dette er et fald i forhold til 2011 på 2.400 m 3. Derudover afværgepumpes der ved Icopal. Vandet anvendes som sekundavand i Københavns Lufthavn, og i 2012 var oppumpningen på 158.828 m 3. Denne afværgepumpning er ikke med i Hovedstadsregionens opgørelse over afværgemængder i Tårnby, men er af Københavns Lufthavn indberettet til Tårnby Kommune. Oppumpningen i 2012 er ca. 6.000 m 3 mindre end i 2011. Ved separationspumpningen i LU2 bliver der indvundet ca. 2 m 3 /h. Dette giver en vandmængde på 17.500 m 3 /år fra den øvre del af boringen. TÅRNBYFORSYNING, Redegørelse for vandindvindingen i 2012. Marts 2013 side 22 af 26

7 Konklusion og forslag til analyseprogram 7.1 Grundvandsniveau Efter at Øresundsforbindelsens Landanlæg, hvad angår grundvandssænkningen, er overgået til driftsfasen i år 2000, har grundvandsstanden i Tårnby stabiliseret sig på et niveau, som det fremgår af potentialekortet for oktober 2012 i bilag 1. Grundvandsstanden ved Tårnby Vandværks kildepladser ligger over eller inden for de i indvindingstilladelsen fastlagte vandstandsbånd bortset fra den ene af boringerne omkring Gemmas Allé. Her er vandstanden først og fremmest styret af Landanlægget og vil ikke kunne holdes, selvom indvindingen til vandværket helt ophører. 7.2 Vandindvinding Tårnby Vandværk indvandt i år 2012 764.544 m 3 og 17.500 m 3 blev ledt til kloak som led i separationspumpning i LU2. De indvundne vandmængder ligger dermed under indvindingstilladelsens rammer, som siger, at der må indvindes 800.000 m 3 /år. 7.3 Analyser af naturlige grundvandsparametre Vandindvindingen er underlagt et omfattende analyseprogram, som dækker bredt for de naturlige grundvandsparametre. TÅRNBYFORSYNING udtager én årlig boringskontrol pr. boring, hvilket er mere end de er pligtige til. For de mest belastede boringer LU2 og C er der udtaget flere boringskontroller i 2012. Herudover følges kloridindholdet i boringerne med månedlige analyser. Prøvetagningsprogrammet blev oprindelig fastlagt ud fra nødvendigheden af at følge udviklingen tæt med hensyn til optrængning af saltvand og iltning af pyrit, på det tidspunkt, da grundvandssænkningen var mest intensiv i anlægsfasen af Landanlægget. De månedlige analyser for klorid, udføres af TÅRNBYFORSYNINGS eget laboratorium. Dons Laboratorium udfører øvrige analyser som omfatter analyser på vandværket, boringskontrol og prøver på ledningsnettet, hvor der som et minimum følges bekendtgørelsen om vandkvalitet og tilsyn med vandforsyningsanlæg /8/, dog med en årlige boringskontrol frem for hvert tredje år som krævet. 7.4 Miljøfremmede stoffer Vandindvindingen er underlagt et omfattende analyseprogram for miljøfremmede stoffer, som skal overvåge den varierede forureningsbelastning, som indvindingsområdet er udsat for. I årene 2007-2012 har overvågningen vist, at indholdet af organiske klorforbindelser i boring C er steget. Især stigningen i koncentrationen af stoffet trichlorethylen er markant, hvilket også kommer til udtryk i rentvandskvaliteten. Der er i alle årets måneder analyseret for denne parameter, og indholdet er faldet til et godt stykke under grænseværdien på 1,0. TÅRNBYFORSYNING, Redegørelse for vandindvindingen i 2012. Marts 2013 side 23 af 26

I boring C blev forerøret i 2009 forseglet, hvilket har forbedret vandkvaliteten lidt, herudover er indvindingen fra boringen nedsat ift. tidligere år, således at der fra 2009 indvindes 10 m 3 /h sammenlignet med 17 m 3 /h i 2007. I boring LU2 faldt indholdet af organiske klorforbindelser i det oppumpede råvand efter indførelsen af separationspumpning, men er steget igen efter det forsøgsvise ophør med separationspumpningen fra september 2011. Separationspumpningen er genoptaget, og indholdet er let faldende. I de hidtidige årsredegørelser indgik der et analyseprogram og prøveudtagningsfrekvens, som i vid udstrækning var baseret på det oprindelige oplæg fra 1995, /1/. I dette program var der varierende frekvens for analysehyppigheden i de enkelte boringer. Men i perioden 2007-09 blev det komplette analyseprogram gennemført én gang årligt i alle boringer. Dette er imidlertid en stor omkostning, og der er derfor på baggrund af de sidste 3 års intensive analyser og de historiske data reduceret i programmet. Den overordnede prøvetagningsfrekvens og den specifikke for 2013 fremgår af bilag 6. Analyseprogrammet omfatter følgende stofgrupper: Olieprodukter og flygtige aromater opløsningsmidler Nedbrydningsprodukter fra klorerede opløsningsmidler opløsningsmidler Phenol og alkylphenol Klorphenoler Pesticider Princippet for prøveudtagningsfrekvensen er at i boringer, hvor der er fundet stoffer fra en stofgruppe analyseres årligt for denne stofgruppe, i øvrige boringer analyseres der for stofgrupperne hvert tredje år. Undtaget herfra er dog phenol og alkylphenol samt klorphenoler, som kun er fundet i boringerne C og Suhrs, men sidste fund var i år 2000 i boring Suhrs. I disse to boringer analyseres der hvert tredje år for de to stofgrupper. For de øvrige boringer screenes der på kildepladsniveau med én boring i lufthavnen og én boring på Bjørnbaksvej. Analyseprogrammet for rentvand skal fortsætte efter det hidtidige program med årlige analyser for hele spektret af miljøfremmede stoffer i Tårnby. Dog gennemføres der skærpet overvågning med månedlige analyser af trichlorethylen og halvårlige analyser af rentvandet for øvrige organiske klorforbindelser og deres nedbrydningsprodukter. 7.5 Moniteringsboringer A/S Øresundsforbindelsen har afsluttet overvågningen vedrørende grundvandsforhold efter etablering af Landanlæggene til den faste forbindelse over Øresund. TÅRNBYFORSYNING fortsætter overvågningen i de 6 moniteringsboringer, hvor der er installeret automatisk vandstandsregistrering. Alle loggere har haft stabile visninger i 2012. Det anbefales, at moniteringen af vandstanden i området mellem kildepladsen på Bjørnbaksvej og afværgepumpningen ved Icopal, Amager Landevej TÅRNBYFORSYNING, Redegørelse for vandindvindingen i 2012. Marts 2013 side 24 af 26

233, flyttes fra boring 208.1967 til boring 208.1707. Dermed flyttes moniteringspunktet ca. 260 meter mod øst, nærmere mod afværgepumpningen på Icopalgrunden. Flytningen foreslås på baggrund af de svære tilgængelighedsforhold ved boring 208.1967. 7.6 Sammenfatning af Vandforsyningens indvindingsstatus Vandkvaliteten er i 2012 forbedret i nogle boringer, og i andre er den forringet. Parametrene nikkel, sulfat, klorid, magnesium og organiske klorforbindelser følges tæt gennem et fastlagt analyseprogram. Magnesiumindholdet i boringerne er faldet i 2012, og indholdet i rentvandet er nu nede på 34 til 38, altså noget under kravværdien på 50, tillige godt hjulpet af blandeanlægget på vandværket. Koncentrationen af organiske klorforbindelser er steget i flere af boringerne. Dog er grænseværdien på 1 i rentvand for trichlorethylen overholdt, og indholdet er lavere i 2011 og 2012 end i de foregående år. Det er især indholdet i boring C, som påvirker den samlede vandkvalitet. Denne boring følges tæt. Der er i 2012 indvundet under de 800.000 m 3 /år, der var forudset muligt samtidig med påvirkningen fra Øresundsforbindelsens landanlæg. Indvindingen er en smule højere end i 2011. TÅRNBYFORSYNING, Redegørelse for vandindvindingen i 2012. Marts 2013 side 25 af 26

8 Referencer /1/ Vandindvindingsplan for Tårnby Kommunale Vandforsyning. Udført for A/S Øresundsforbindelsen og Tårnby Kommune. DGU Kunderapport nr. 11.1995. /2/ Indvindingstilladelse for Tårnby Kommune. Københavns Amt, 20. august 1996. /3/ Tårnby Kommune. Vandforsyningsplan 1997-2010. HOH Vand & Miljø A/S, november 1997. /4/ TÅRNBY FORSYNING. Redegørelse for vandindvindingen i 2001. Rambøll, november 2002. /5/ TÅRNBY FORSYNING. Aktivitetsplan for vandindvindingen og vandbehandlingen. Hedeselskabet, april 2003. /6/ Københavns Amt, Teknisk Forvaltning. Magle Allé 10, Tårnby. Omfattende undersøgelser. NIRAS, november 2002. /7/ Feldthusen Jensen, T. Nikkelfrigivelse betinget af barometerånding via boringer. ATV-møde 5.-6. marts 2002. /8/ Bekendtgørelse om vandkvalitet og tilsyn med vandforsyningsanlæg. Nr.1449 af 11.12.2007 /9/ TÅRNBY FORSYNING. Redegørelse for vandindvindingen i 2003-05. Orbicon A/S, juni 2006. /10/ TÅRNBY FORSYNING. Redegørelse for vandindvindingen i 2006. Orbicon A/S, september 2007. /11/ TÅRNBY FORSYNING. Redegørelse for vandindvindingen i 2007. Orbicon A/S, juni 2008. /12/ Aftale mellem Københavns Amt og A/S Øresundsforbindelsen om grundvandssænkning på Amager i forbindelse med etablering og drift af Øresundsforbindelsens Landsanlæg. Københavns Amt 10.7.1997 /13/ TÅRNBY FORSYNING. Redegørelse for vandindvindingen i 2008. Orbicon A/S, august 2009. /14/ TÅRNBY FORSYNING. Redegørelse for vandindvindingen i 2009. Orbicon A/S, november 2010. /15/ TÅRNBY FORSYNING. Redegørelse for vandindvindingen i 2010. Orbicon A/S, juni 2011. /16/ Notat Bane Geo 68. Rambøll 07.03.2013. TÅRNBYFORSYNING, Redegørelse for vandindvindingen i 2012. Marts 2013 side 26 af 26

Potentialekort. Potentialeforhold, oktober 2012 Bilag 1