Udveksling til Australien, Melbourne

Udveksling til Australien, Melbourne Maria Alicja Tækker mariataekker@hotmail.com Rejste sammen med: Mette Tagmose & Sandra Adjei Professionshøjskolen Metropol Syme 13 f Deakin University Adolescent inpatient unit Box Hill Hospital (Eastern Health) og Camberwell Junction Medical Clinic Modul 5 og 8 (6) Udvekslingsperiode: 9. marts 8. juni 2015 Allerede inden jeg startede på Metropol drømte om at tage på udveksling, men hvorhen vidste jeg ikke 100% før jeg startede på uddannelsen. Da jeg læste om de forskellige land man kunne vælge at tage hen var der ét af landene som med det samme fangede mig! Muligheden om at tage på udveksling til England, blev jeg lidt i tvivl fordi jeg er vild med London. Det som afgøre valget var hvilket ophold ville være den største udfordring. Rejse helt om på den anden side af jorden hvor mor eller far ikke lige kunne kigge forbi eller tage turen over Nordsøen til England hvor jeg i øvrigt havde været et par gange. Jeg er typen som søger udfordringer og derfor var afstanden afgørende i mine overvejelser, så jeg tænke hvorfor ikke gå all in? Forberedelse til udvekslingsophold Et udvekslingsophold kræver en del forberedelse og især til Australien! Jeg syntes at der var meget, som der skulle styr på og jeg savnede faktisk mere vejledning i forhold til ansøgningsprocessen. En lille liste i punktform med hvornår ansøgningen skulle afleveres, hvor og hvornår skulle man få foretaget en lægeundersøgelse og ikke mindst visumanmodningen, ville have været en kæmpe hjælp for mig. Derfor har jeg valgt at stille det op efter kronologisk rækkefølge: Samtale med koordinator på skolen om godkendelse til at tage på udveksling Intern ansøgning til Metropol her hentede jeg hjælp fra studentermedhjælpene o Ovenstående punkter begyndte jeg på ca. et halvt år før afrejse. Side 1 af 7

Informationsmøde på VIA University College i Viborg i slutningen af september Gik så småt i gang med ansøgningen til Deakin University, som er en motiverende ansøgning. Den skal handle om hvorfor du ønsker at tage på udveksling samt hvorfor du lige har valgt det pågældende land det skrev jeg i min ansøgning o Så vidt jeg husker var deadline for ansøgningen til Deakin midt/slut september og vi fik svar 1 måned senere Obligatorisk forsikring skulle betales efter modtagelse af optagelsesbrevet fra Deakin (Bupa) Søgte udvidelse af min private forsikring (Bauta), da den kun dækker i op til 3 måneder i udlandet Lægeundersøgelser: Røntgen af thorax, blodprøver samt helbredsundersøgelse hos Mette Stokholm (panellæge) o Jeg fik ikke nogen vacciner herhjemme, da jeg var godt dækket ind. Visumansøgning jeg sendte min onlineansøgning afsted i slutningen af november Til vores klinikophold blev vi bedt om at medbringe pasfotos, engelsk politirapport og børneattest til Deakin University. Det er ikke nødvendigt, da målene på det danske pasfoto er mindre og derfor kan de ikke bruges, så vi måtte betale omkring 60 kr. for at få det lavet på posthuset dernede. I forhold til politirapport og børneattesten opstod der lidt problemer fordi vi herhjemme logger ind med nem-id og derefter kan vi udskrive rapporterne. Det blev desværre forlangt at vores rapporter var originale. Politirapporten og børneattesten skulle underskrives på apoteket, hvilket vi syntes var lidt sjovt. Det var svært at overbevise apotekeren om, at jeg selv havde en original kopi, men efter jeg loggede ind på e-boks og vist apotekeren at jeg altså havde kopien lykkedes det. Alt herhjemme foregår efterhånden elektronisk, så de to systemer (danske vs. australske) arbejder ikke helt nemt sammen. Personligt var mødet i Viborg ikke nødvendigt for mig at deltage i, da vi først og fremmest selv skulle finde vej til Viborg og der var ingen økonomisk støtte at hente fra skolen. Informationerne vi fik på mødet i Viborg blev efterfølgende sendt til os per mail, så det var et dyrt møde for os som læser i København. Men eftersom at det er VIA University College, som står for ansøgningsprocessen var der ikke noget at gøre end at drage mod Jylland. Det betyder så også at de australske studerende, som vælger udveksling til Danmark kun kan komme til Viborg. Det synes jeg er rigtig ærgerligt, da jeg som jyde må indrømme at København helt bestemt har mere at byde på! Side 2 af 7

Økonomi Jeg sendte 8 legatansøgninger heriblandt til Nordea fonden og modtog desværre ingen! Heldigvis fik jeg ldit økonomisk hjælp fra mine forældre plus jeg havde en opsparing, men den blev hurtigt tømt allerede inden afrejse. Som sagt skulle jeg udvide min private forsikring Bauta, så jeg kontaktede Selandia og fik en udvidelse til 1.000 kr. På trods af at jeg har privat forsikring skulle jeg også købe en forsikring hos Bupa for at kunne studere i Australien, hvilket måske er normalt når man skal på udveksling. Jeg vil bare lige gøre opmærksom på at Bupa kun forsikrer op til $60, så det er en dyr forsikring. Da jeg kom til Australien skulle jeg til lægen på Deakin for at få tjekket op på mine vaccinationer og få taget blodprøver. Det viste sig at jeg skulle have en Polio booster og en influenzavaccine, da det er forholdsreglerne når man skal i klinik som sygeplejerskestuderende dernede. Efterhånden mistede jeg overblikket over hvor meget jeg betalte for blodprøverne og influenzavaccinen fordi inden vi rejste fra Melbourne modtog jeg 2 regning på lidt over $100 i alt. Regnskab (alt er i cirka beløb) Bupa forsikring 1050 kr. Selandia - 1070 kr. Pasfoto 60 kr. Røntgen af thorax 1200 kr. Polio booster i Australien 377 kr. Blodprøver 150 kr. Transport 4500 kr. Husleje 12.500 kr. Mobilabonnement (Amaysim) 700 kr. Mad 10.000 kr. I alt med bileleje og flybilletter + alt ovenstående har jeg brugt omkring 40.000 kr. Beløbet er selvfølgelig modregnet mine indtægter. Side 3 af 7

Fagligt udbytte Jeg havde modul 8 og modul 5, men vi var også nød til at tage et tredje fag, som svarede det modul 6. Vores undervisning startede den 9. marts og kørte frem til slutningen af april hvorefter jeg i hele maj måned var i klinik 3 uger på en psykiatrisk afdeling for frivillige unge i alderen 13-17 år og bagefter 1 uge hos en lægepraksis. Undervisningen Undervisningen på Deakin University var kun 2-3 timer 3 gange om ugen, men ved siden af undervisningen havde vi modul 5, som var et online modul hvor jeg var i gruppe med 7 andre studerende. Kommunikationen foregår på den måde, at vi fik et emne hver uge, som vi skulle debattere fx Kommunikation i et større team plus vi hver anden uge havde vi en case hvor hver profession skulle finde relevante problemstillinger, som blev diskuteret via en form for telefonkonference. Personligt var jeg ikke særlig glad for den type undervisning, da jeg hjemme fra Metropol var vant til ét modul ad gangen og derefter så afslutte modulet af med én opgave, altså eksamenen. Jeg syntes at der var for meget at holde styr på, når der til hvert af de 3 fag både var læsning til undervisningen og opgaver som indgik i eksamenskarakteren. Undervisningsformen krævede meget planlægning og prioritering. Mental health and illness var et rigtig spændende fag og vores underviser var meget sød og kompetent fordi hun forstod at få alle studerende med i undervisningen og det motiverede mig. Samtidig brugte hun både videoer, små lege og delte sine erfaringer fra psykiatrien med os. Mit udbytte karaktermæssigt lå langt fra hvad jeg præsterer hjemme på Metropol, men som jeg har ladet mig fortælle er det også andres oplevelse som har været på udveksling. Det handler som sagt om prioritering, men også hvordan man bedst arbejder som dermed resulterer i ens præstering. Psykiatrien Mit klinikophold i psykiatrien var en stor udfordring for mig. Selvfølgelig var jeg godt rustet fra undervisningen, men pludselig skulle man prøve det af i praksis hvilket var en smule udfordrende. Både sproget og kommunikationen med de unge mennesker var en barriere som skulle brydes jeg blev kastet ud af tryghedsboblen, men på den gode måde. Mine opgaver var at hjælpe til med at få motiveret og skubbe de unge ud af sengen, så de stadig bevarede eller fik genetableret en daglig rutine. Der var ovenikøbet lavet et ugeskema for dem, hvor der var forskellige aktiviteter såsom musiktimer, morgensamling eller kunstterapi som de helst skulle deltage i. Jeg gik ofte med ind til de forskellige aktiviteter og deltog for at lære patienterne Side 4 af 7

bedre at kende plus, så gik jeg heller ikke sygeplejersken i hælene hele tiden. Jeg havde også et par aftenvagter som vist var fra 15-22, hvilket var lidt mere stille og roligt sammenlignet med dagvagterne. I mine aftenvager observerede jeg mest sygeplejersken. Vi fik ofte nye patienter ind om aftenen og der skulle altid afholdes en samtale med enten en psykiater eller en læge i vagten, så jeg observerede en del indlæggelsessamtaler, hvilket jeg syntes var virkelig spændende. Min kliniske vejleder var sød og hjælpsom til at jeg fik opnået mine læringsudbytter, men det var desværre kun den første uge hun viste interesse for mig. Heldigvis kunne jeg følge med nogle af de andre sygeplejersker på afdelingen de sidste 2 uger af klinikken. Dårlig samarbejdsvillige vejledere findes også herhjemme, så det må endelig ikke misforstås eller tage lysten fra andre som gerne vil afsted. Lægepraksis Til gengæld havde mine kliniske vejledere i lægepraksissen et rigtig godt samarbejde og de gjorde meget for at jeg blev selvstændig og fik ansvar for mine patienter. Kontakten til patienterne var nem at skabe fordi jeg var udvekslingsstuderende, så idet de hørte min accent begyndte snakken om hvor jeg kom fra. Jeg lærte at give forskellige former for injektioner hos både børn og voksne, korrekt sårpleje og observerede sundhedstjekkene som sygeplejersken lavede sammen med patienterne. Sygeplejerskerne var gode til at spørge om jeg havde prøvet fx at give injektioner og om jeg måtte fordi jeg var udvekslingsstuderende. Jeg følte at de tog meget hensyn til mig, så ingen regler blev brudt, men at jeg samtidig kunne få opfyldt mine læringsudbytter. Den australske kultur Jeg har sat overskriften i gåseøjne fordi Australien har faktisk ikke nogen kultur mere, da den desværre blev ødelagt for over 300 år siden. I undervisningen blev der lagt meget vægt på, at der er problemer i samfundet mellem de indfødt (Aboriginals og Torres Strait Islanders) og den hvide del af befolkningen. Det var utrolig spændende at det blev integreret i undervisningen og i vores cases og efterfølgende se og kunne forstå virkeligheden for de indfødte i Australien. Mange har spurgt mig hvad spiser man i Australien eller hvad er de traditionelle retter, hvorefter jeg har tænkt at der faktisk ikke er nogen Barbecue? Men det kunne jo ligeså vel være dansk eller amerikansk. Landet er meget præget af de vestlige lande blandt andet USA og England. Alt fastfood koster cirka halvdelen af hvad vi giver for eksempelvis en McDonald s menu herhjemme, mange grøntsager er ekstrem dyre, men det kan lade sig gøre at finde billige friske grøntsager på forskellige markeder. Kørekulturen er fx som i England dvs. at man Side 5 af 7

kører i den forkerte side eller som australierne lærte os de kører ikke i den forkerte side, men i venstre side Vi danskere er blevet kåret til at være det lykkeligste folk i verden, men efter 6 måneder i Australien forstår jeg ikke hvorfor australierne ikke fik prisen. Mentaliteten i befolkningen er fantastisk møder man en på gaden, så er det normal kutyme at hilse og lige spørge How are you going?. Det samme gør de i butikkerne eller hvorhen man kommer og det er hverken en scorereplik eller noget som kræver en længere forklaring om at ens bedstemor er indlagt for eksempel. Australiere er høflige, men på en dejlig afslappet måde, som jeg tror vi alle 3 blev fanget af. Jeg var overrasket over hvor meget anderledes det australske sundhedssystem er sammenlignet med det danske. I Australien findes der både privatiseret og offentlige lægepraksisser, hvilket selvfølgelig betyder at man har et system som er opdelt i 2 kategorier ydelser til den rige del af befolkningen som består af den bedste behandling i form af de mest kompetente læger, indlæggelse på bedre hospitaler osv., og på den anden side mindre gode behandling til den del af befolkningen, som ikke har råd til en privat forsikring som dækker bedre. I psykiatrien blev jeg meget chokeret over hvor dårlige sygeplejerskerne har været til at følge hygiejneprincipperne. Det var ikke unormalt under medicinadministrationen, at sygeplejersken bare tog tabletter, såsom Litium med fingrene og over i et lille medicinkop og ud til patienten med det. Faktisk, så jeg slet ikke én eneste sygeplejerske benytte sig af handsker under proceduren. I Danmark ligger alt data om patienten på en server, men i Australien er alt noteret med pen og papir, hvilket også kom bag på mig mon de har mange utilsigtet hændelser? Jeg syntes at det tværfaglige samarbejde fungerede rigtig godt, men jeg fornemmede også at der på min afdeling var meget hierarki blandt de ansatte. Når psykiateren kom så skulle sygeplejerskerne være til rådighed med det samme, og det samme oplevede jeg i lægepraksissen at sygeplejersken hele tiden skulle springe rundt for lægen. Herhjemme har sygeplejersken meget mere ansvar og mere frihed til, at kunne sige sin mening der bliver også taget hensyn til sygeplejerskens rolle i sundhedsvæsnet i Danmark det er min oplevelse. Det med småt! Jeg kan forstå hvis jeg lyder meget negativ omkring min udveksling til Australien, men det må endelig ikke ses som en skræmmekampagne! Jeg prøver bare at fremhæve alt det, som man ikke hører om eller læser fra andre Side 6 af 7

som har været afsted, for det er nemt nok at skrive at jeg havde the time of my life i Australien. Jeg synes bare, at man bør kende til begge sider af medaljen. At have drømme kræver intet arbejde, men i det øjeblik man ønsker at opfylde dem kræver det måske både held og hårdt arbejde, for at udleve drømmen. Jeg synes, at det var en lang proces eftersom, at det krævede rigtig meget planlægning og jeg skulle sætte meget tid af til ansøgning af visum og lægebesøg samt skrive min personlige ansøgning til Deakin University. Det lyder måske ikke af så meget, men oveni det havde jeg både eksamen og studiet som skulle passes og det tog en del af min energi. Desværre var der ikke så meget hjælp at hente fra vejlederne på skolen både inden min udveksling og under opholdet, som jeg kunne have håbet på. På den anden side blev alt den tid og energi jeg havde lagt i det vundet tilbage, da jeg den 10. februar stod 16.000 km væk fra Danmark i 30 graders varme. Jeg må indrømme, at det har været det hele værd og hvis jeg kunne ville jeg 100% gøre det igen! Det er en oplevelse som kræver mange penge, meget tid og planlægning, men det kan ikke beskrives hvor fed en oplevelse det var og stadig er. Muligheden er der kun nu, så udnyt den. Side 7 af 7