Natur- og Miljøklagenævnet Rentemestervej 8 2400 København NV nmkn@nmkn.dk



Relaterede dokumenter
Sammenfattende miljøredegørelse for Råstofplan

Regionsrådets principper for revisionen og ændringer af råstofplanen

Sammenfattende miljøredegørelse for Råstofplan

Byrådet. Region Sjælland Alléen Sorø. UDKAST

Klager (klage ID ) har den 5., 6., 21. og 25 februar 2017 sendt supplerende klagebemærkninger.

Høringssvar til Region Syddanmark angående råstofområder i Varde Kommune

Råstofplan 2016 April 2017

Byrådet Roskilde Kommune Rådhusbuen 1 Postboks Roskilde. Region Sjælland Alléen Sorø.

Administrationsgrundlag og kompetenceregler for ansøgninger om råstofgravetilladelser i Region Sjælland

Punkt nr Udsendelse af forslag til Råstofplan 2016 med tilhørende miljøvurdering i offentlig høring Bilag 7 - Side -1 af 1

Igangsættelse af VVM og indkaldelse af idéer og forslag

Øvrige områder RÅSTOFPLAN REGION SJÆLLAND

Hedensted Kommune Natur og Miljø Tjørnevej Uldum Att.: Vibeke Volmers/Aino Hvam

Hvidbog for Slagelse Kommune

Vedr. interesseområder i Råstofplanen

Bemærkninger til udpegning af Vindekildeområdet som muligt råstofområde

Notat om de overordnede principper og processen forud for offentliggørelsen af Region Sjællands forslag til Råstofplan

Foroffentlighedsfase Indkaldelse 1½ af idéer og forslag til Råstofplan status på råstofområdet og hovedspørgsmål

Råstoffer i tal fra den nye råstofredegørelse Mads Leerbech Jensen

Økonomiudvalget Roskilde Kommune Rådhusbuen 1 Postboks Roskilde. Region Sjælland Regional Udvikling Alléen Sorø Att.

Hvidbog for Ringsted Kommune

Natur- og Miljøklagenævnet Rentemestervej København NV. Klager over Råstofplan 2012 for Region Syddanmark.

Råstofplan 2020: Første skridt mod en bæredygtig råstofforvaltning

Notat om det fremtidige behov for råstoffer i Region Sjælland

DEBATOPLÆG OM RÅSTOFPLAN

Referat af offentligt møde om forslag til Råstofplan

Regionernes råstofplanlægning på land

Regionernes råstofplanlægning på land

Roskilde Sten og Grus APS Øde-Hastrup-Vej Roskilde

Roskilde Sten og Grus APS Øde-Hastrup-Vej Roskilde

Der konkluderes følgende vedrørende baggrunden for erstatningskravet:


Område 1b: Ca.19 Ha. Der er udlagt til råstofindvinding, hvor der endnu ikke er ansøgt om gravetilladelse

AFVISNING af klage i sag om vedtagelse af Råstofplan 2016 for Region

Vedr. de væsentligste ændringer siden Forslag til Råstofplan ) Større ændringer i afgrænsningen af graveområder og interesseområder

Forslag til administrationsgrundlag og kompetencefordeling ved ansøgninger om råstoftilladelser i Region Nordjylland

Indkaldelse af idéer og forslag til Råstofplan hovedspørgsmål

Råstofgravning Bjerrede

Indkaldelse af idéer og forslag til Råstofplan hovedspørgsmål

Forslag til råstofplan 2012

Hvidbog for Stevns Kommune 7. november 2012

Udkast til miljørapport. strategisk miljøvurdering (SMV) af forslag til Råstofplan for Region Sjælland

BILAG 3. Oversigt over retningslinieændringer FORSLAG TIL RÅSTOFPLAN 2012 RETNINGSLINIEÆNDRINGER

Referat af offentligt møde om forslag til Råstofplan

FORSLAG TIL RÅSTOFPLAN 2016

Bilag 1. Projektet - ansøgningen

Punkt nr. 1 - Orienteringssag: Mulighed for udtagning af interesse- og graveområde ved Dronningmølle Bilag 1 - Side -1 af 6

Beskrivelse af graveområdet

Oversigt over indstillinger i forbindelse med vedtagelse af Råstofplan

Skriftlig høring Endelige bemærkninger fra Jammerbugt Kommune til forslag til Råstofplan 2016, Gøttrup Sø

Afslag på ansøgning om erhvervsmæssig indvinding af råstoffer på matr. nr. 126a Rindby By, Nordby på Fanø

Nu har vi behandlet din ansøgning om VVM-screening af skovrejsningsprojektet.

AFGØRELSE i sag om vedtagelse af Råstofplan 2012 for Region Nordjylland

Hvidbog for Guldborgsund Kommune

Debatoplæg - idéer og forslag

Planproces 79 Råstofplan

Igangsættelse af VVM og indkaldelse af idéer og forslag Udvidelse af den eksisterende råstofindvinding ved Gunderup

Kongens Vænge Hillerød

Referat af borgermøde om råstofindvinding ved Vindinge Vindingehallen den 24. maj 2018 kl

Forhøring vedr. råstofindvinding på matr. nr. 236 Strandmarken, Hasle Jorder, Bornholms Regionskommune

Afgørelse i sagen om indvinding af råstoffer ved Gejsing i Vejen Kommune

Referat af offentligt møde om forslag til Råstofplan

DEBATOPLÆG. Grusgraven omkørselsvejen 1, stenlille. Region Sjælland, Miljø & Ressourcer Alleen 15, 4180 Sorø .:

Råstofplan områder, der har haft stor bevågenhed

1 Resume Planprocessen Råstofforsyning og produktion Ler som råstofforekomst Indvinding af ler på Fyn...

Råstofgraveområde ved Leby i Ærø Kommune

Forhøring vedr. råstofindvinding på areal af matr. nr. 4a, Strandmarken, Hasle Jorder, Bornholms Regionskommune

Geologisk kortlægning ved Hammersholt

Sammenfattende redegørelse MILJØVURDERING. Råstofplan 2016 Region Midtjylland. Regionshuset Viborg. Oktober Miljø

Råstofplan 2008 for Region Midtjylland

Davinde, Odense Kommune

Regionernes råstofplanlægning på land

Hvidbog for Sorø Kommune

RÅSTOFPLAN Printudgave fra den digitale hjemmeside

Hvidbog for Lejre Kommune

STATUS over råstofforsyningen i Region Sjælland

Rambøll har kigget nærmere på afslaget og har i det følgende kommenteret på afslaget og hvad, der taler for indvinding af råstoffer

RÅSTOFPLAN 2008 FOR REGION SJÆLLAND

Foroffentlighedsfase Indkaldelse af idéer og forslag til Råstofplan 2016

Hvidbog for Lejre Kommune 7. november 2012

Region Sjælland har modtaget fire klager over Regionsrådets afgørelse; klage ID , klage ID , klage ID og klage ID

Natur- og Miljøklagenævnet har truffet afgørelse efter planlovens 58, stk. 1, nr. 4 1.

Aabenraa Kommune, Skelbækvej 2, 6200 Aabenraa. Henrik Nielsen, Nr. Hostrupvej 11, 6230 Rødekro Lorenz Nielsen, Lykkegårdsvej Rødekro

Råstofplan 2016 supplerende høring

FORSLAG RÅSTOFPLAN FOR REGION SJÆLLAND 2008 DEN BÆREDYGTIGE REGION DEN INNOVATIVE REGION DET INTERNATIONALE PERSPEKTIV

Gyngstrup, Nordfyns Kommune

Ikast-Brande Kommune Planafdelingen Centerparken Brande Att.: Marie Lyster Nielsen

Råstofgraveområde ved Veerst i Vejen Kommune

Kommuneplantillæg nr. 13

Indkaldelse af idéer og forslag til Råstofplan 2012 Redegørelse om revision af Råstofplan 2008

Hvidbog for Sorø Kommune 7. november 2012

Forslag til Råstofplan 2016: samlet høringssvar fra Kultur, Miljø og Erhverv (KME), Aabenraa Kommune.

Kontornotits. Emne: Råstofplan Stepping. Oversigt over området ved Stepping. Oversigtskort over det foreslåede råstofindvindingsområde Stepping

Planklagenævnet har modtaget en klage over, at Køge Kommune har meddelt landzonetilladelse til udstykning af ejendommen Klarkærvej 12b, 4600 Køge.

Råstofplan for Region Sjælland

Oplæg til debat om Råstofplan Redegørelse om revision af Råstofplan 2008

Råstofplan 2016 for Region Sjælland 6. januar 2016 Forslag til retningslinjer UDKAST

Råstofplan for Region Sjælland

AFGØRELSE i sag om dispensation til plantning af juletræer indenfor fortidsmindebeskyttelseslinjen i Bornholms Regionskommune

Afgørelse. supplerende fredning ved Gl. Lejre og Ledreborg Allé, afsagt den 11. december Fredningsnævnet for Østsjælland

Transkript:

Natur- og Miljøklagenævnet Rentemestervej 8 2400 København NV nmkn@nmkn.dk Dato Klage over fredning ved Gl. Lejre og Ledreborg Allé FS 32/2012 Region Sjælland ønsker at indbringe Fredningsnævnet for Østsjællands afgørelse af 11/12-13 for Natur- og Miljøklagenævnet efter Naturbeskyttelseslovens 43. Fredningsnævnet for Østsjælland har den 12/12-13 orienteret Region Sjælland om afgørelse af 11/12-13 vedrørende supplerende fredning ved Gl. Lejre og Ledreborg Allé. Det fremgår af fredningens 1 og 3, at der ikke vil kunne ske en udnyttelse af råstofforekomsten i det fredede område. Fredningen, der bl.a. omfatter ca. 458 ha langs Ledreborg Allé, blev oprindeligt fremsat af Danmarks Naturfredningsforening den 15/11-12. Region Sjælland har den 20/11-12 telefonisk anmodet Fredningsnævnet for Østsjælland om at blive hørt i forbindelse med fredningssagen. Sagsnr.: 123018 Brevid: 2228442 Ledelsessekretariatet Alléen 15 4180 Sorø Tlf.: 70 15 50 00 ledelsessekretariatet @regionsjaelland.dk www.regionsjaelland.dk Region Sjællands interesser som råstofmyndighed berøres væsentligt Region Sjælland er planlæggende myndighed på råstofområdet, og udlægger graveområder og råstofinteresseområder i råstofplanen. Forslag til ny Råstofplan 2012-2023 blev sendt i offentlig høring den 16/1-12. Råstofplanen 2012-2023 blev endelig vedtaget af Regionsrådet den 13/12-12. Region Sjælland sendte den 10/1-13 sine bemærkninger til fredningsforslaget til Fredningsnævnet. Regionen bemærkede, at der efter regionens vurdering er væsentlige råstofinteresser inden for fredningsforslagets grænser, og regionen anmodede Fredningsnævnet om at medtage dette i sine overvejelser om en eventuel fredning og omfanget heraf. Regionen fremhævede, at Roskilde Regionale Graveområde er det område på Sjælland, hvor der sker den største råstofindvinding, og at fredningen vil medføre begrænsninger i råstofindvindingen, der på sigt vil kunne have samfundsmæssige konsekvenser for råstofforsyningen på Sjælland. Selv om der således er store samfundsmæssige interesser i en råstofindvinding i det fredede område blev fredningens endelige afgrænsning og bestemmelser (stort set) vedtaget, som foreslået.

De væsentligste beskyttelsesinteresser er allerede fredet i dag Allerede tidligere er et større område omkring Ledreborg Gods og Gl. Lejre, vest for den nye supplerende fredning, fredet, ligesom selve Ledreborg Allé er fredet i 1942. Det er regionens vurdering, at de væsentligste landskabelige og kulturhistoriske beskyttelsesinteresser i området således allerede er beskyttet gennem de tidligere fredninger. Råstofplanens interesseområder for råstoffer ligger omkring den østlige halvdel af Ledreborg Allé. Regionen vurderer, at det samtidig er her, at der er færrest landskabelige og kulturhistoriske interesser. Området er et forholdsvist fladt, almindeligt landbrugsland med spredt bebyggelse langs især sydsiden af alléen. Bebyggelsen er med til at begrænse kigget til og fra alléen. Særligt den nordlige del af den foreslåede fredning er påvirket af større anlæg. Fredningen afgrænses mod nord af Holbæk-motorvejen og Munck Asfalts asfaltfabrik, og der løber en højspændingsledning inden for fredningens nordlige del. Der er derfor ikke tale om et i forvejen upåvirket landskab. Region Sjælland har foretaget en afvejning efter råstofloven Det fremgår af vejledning til naturbeskyttelsesloven (1993, s. 132), at fredning kun vil komme på tale, hvor beskyttelsen ikke kan opfyldes ved anvendelse af lovgivningen i øvrigt. Det fremgår således også, at der med bl.a. råstoflovens udformning er skabt et vist sikkerhedsnet under natur- og landskabsbeskyttelsen. Det er regionens vurdering, at regionen i forbindelse med råstofplanlægningen har foretaget en hensigtsmæssig samlet afvejning af de samfundsmæssige interesser og hensyn, herunder også i forhold til de landskabelige og kulturhistoriske interesser i området. Regionens Miljø, Energi og Udviklingsudvalg besigtigede området den 29/5-12. Hertil kommer, at en eventuel udnyttelse af råstofforekomsten, gennem vilkårene i en gravetilladelse, givetvis vil holde en vis minimumsafstand til Ledreborg Allé af hensyn til selve vejføringen og bebyggelsen langs særligt sydsiden af alléen. Herudover kan der i forbindelse med gravetilladelsen eventuelt også lægges vægt på at sikre landskabelige og kulturhistoriske forhold. Endelig skal det bemærkes, at Naturstyrelsen i forbindelse med den offentlige høring for forslag til råstofplan ikke har gjort indsigelse med henvisning til de landskabelige eller kulturhistoriske forhold i området omkring Ledreborg Allé. Råstofplanen og råstofressourcen i fredningsområdet En større del af fredningen, nord og syd for Ledreborg Allé, er udlagt til råstofinteresseområde i råstofplanen (en reservation for eventuel fremtidig indvinding). Området strækker sig fra Ringstedvej i øst, til lidt vest for Helvigmaglevej/Lyngageren i vest. Hertil kommer et mindre interesseområde i fredningens vestlige ende. Råstofinteresserne knytter sig således særligt til fredningens østlige del. Råstofinteresseområderne inden for fredningen udgør ca. 50 % af interesseområderne i Roskilde regionale graveområde, og dermed 50 % af de arealer, hvor potentialet for råstoffer forventes at være størst. Ved råstofkortlægning af sand- og grusforekomster i interesseområderne mellem Ledreborg Allé og Ringstedvej, er der påvist en samlet ressource på ca. 61 mio. m³, hvoraf regionen vurderer der i fredningsområdet er 25 mio. m³ råstoffer. Ressourcen er generelt af god kvalitet, idet der er en høj andel af sten- og grus, der generelt er en mangelvare. Hertil kommer ressourcer i interesseområder i fredningsområdet nord for Ledreborg Allé, samt mulige ressourcer, udenfor interesseområderne, inden for det foreslåede fredningsområde. Den samlede råstofressource indenfor fredningen vurderes derfor at være på ikke under 30 mio. m³. Side 2

En del af råstofinteresseområdet var i forslag til råstofplan udlagt til såkaldt graveområde for sand og grus (område hvor indvinding umiddelbart er mulig). Det drejer sig om et område syd for Ledreborg Allé, i alléens østlige ende (se kortbilag). Hensigten med at udtage den nordlige halvdel af Glim delområde og lade det overgå til interesseområde var bl.a. at give mulighed for, at andre graveområder i Roskilde Regionale Graveområde kan blive hurtigere færdiggravet. Regionen ser det fortsat som en mulighed - som bemærket over for Fredningsnævnet den 10/1-13 - at området på et senere tidspunkt udlægges til graveområde. Der vurderes at være ca. 7 mil. m³ sand og grus på dette areal. De lettilgængelige sand-, grus- og stenmaterialer af høj kvalitet i Region Sjælland, er i stor udstrækning enten brugt eller indgår i allerede udlagte graveområder. De senere års kortlægninger viser endvidere, at de nyfundne forekomster mængdemæssigt er af mindre omfang og af ringere kvalitet. Dertil kommer en højere grad af interessekonflikter i forhold til f.eks. rekreative interesser, natur, landskab, naboer m.m. Det er i stigende grad med til at vanskeliggøre eller umuliggøre udlæg af nye graveområder. De tre regionale graveområder ved Kalundborg, Sorø og Roskilde står for ca. 85 % af den samlede indvinding i regionen, og er dermed hovedgrundlaget for råstofforsyningen. Især Roskilde regionale graveområde er med en årlig indvinding på ca. 2,6 mio. m³ - ud af den årlige, samlede indvinding i Region Sjælland på ca. 5,4 mio. m³- hovedhjørnestenen i råstofforsyningen af såvel Region Sjælland som hovedstadsområdet. Det vurderes således, at op mod 50 % af indvindingen i Roskilde regionale graveområde leveres til hovedstadsområdet, der ikke selv har de tilstrækkelige råstofmængder og kvaliteter til rådighed. I Roskilde regionale graveområde forventes der i de udlagte graveområder at være ressourcer til 12-15 års indvinding, hvilket er en kort tidshorisont set i et forsyningsmæssigt perspektiv. Med en skønnet råstofressource på i størrelsesorden mindst 30 mio. m³ i fredningsforslaget og en årlig indvinding på 2,6 mio. m³ i Roskilde regionale graveområde, er der til ca. 12 års indvinding inden for det fredede område. Regionen vurderer samtidig, at det ikke er sandsynligt, at der kan findes tilsvarende store råstofforekomster andre steder på Sjælland. Den supplerende fredning vil derfor kunne få væsentlige negative konsekvenser for den fremtidige råstofforsyning af både Region Sjælland og hovedstadsområdet. Samtidig vil fredningen i øvrigt kunne få negative miljømæssige konsekvenser i form af arealmæssigt større alternative arealudlæg, afhængig af råstoffernes udbredelse i dybden. Endelig vil fredningen kunne medføre en øget transportafstand for råstoffer til forsyningen af særligt hovedstadsområdet, hvis det ikke viser sig muligt at udlægge alternative hovedstadsnære graveområder. Fredningen omkring Ledreborg Allé bør i givet fald mindskes Det er regionens primære vurdering, at regionen i forbindelse med råstofplanlægningen har foretaget en hensigtsmæssig samlet afvejning af de samfundsmæssige interesser og hensyn, og at den supplerende fredning derfor ikke bør omfatte de områder, der er udlagt til råstofinteresseområde i råstofplanen. Det er samtidig regionens vurdering, at der kan ske en tilstrækkelig beskyttelse af de landskabelige og kulturhistoriske interesser omkring Ledreborg Allé gennem en arealmæssigt mindre supplerende fredning. På denne baggrund foreslår regionen derfor, at fredningen inden for råstofinteresseområderne reduceres til en op til ca. 50 m bred fredet zone på hver Side 3

side af Ledreborg Allé, hvis en fredning omfattende råstofplanens interesseområder fastholdes. Hvis fredningen, inden for råstofplanens interesseområder i fredningens østlige ende, fra lidt vest for Helvigmaglevej i vest til Ringstedvej i øst, reduceres til en op til ca. 50 m bred fredet zone på hver side af Ledreborg Allé, så vil det skønsmæssigt være muligt at udnytte omkring 25 mio. m³ råstoffer. En sådan løsning vil samtidig medføre, at regionen finder at hele området vest for det store østlige interesseområde, fra lidt vest for Helvigmaglevej, kan indgå i fredningen. Det gælder også for det lille vestlige interesseområde i frednings vestligste ende, umiddelbart øst for Kornerup Å. Som nævnt ovenfor, vil en eventuel udnyttelse af råstofforekomsten, gennem vilkårene i en gravetilladelse, givetvis samtidig holde en vis minimumsafstand til Ledreborg Allé af hensyn til selve vejføringen og bebyggelsen langs særligt sydsiden af alléen. Herudover kan der i forbindelse med gravetilladelsen eventuelt også lægges vægt på at sikre landskabelige og kulturhistoriske forhold. Fortidsminder i området er som udgangspunkt beskyttet efter lovgivningen, særligt bestemmelserne i naturbeskyttelsesloven. Fredningen er uhensigtsmæssig stor, og der er ikke fremført tilstrækkelig faglig begrundelse for, at der er en samfundsmæssig interesse i en fredning, der generelt omfatter en zone på minimum ca. 400 m på hver side af Ledreborg Allé. Mod vest er den nordlige zone, endog op til ca. 1 km bred. Som nævnt ovenfor vurderer regionen, at der særligt inden for fredningens østlige del er tale om et allerede påvirket og forholdsvist fladt, almindeligt landbrugsland med spredt bebyggelse. Regionens vurdering understøttes af, at det af fredningens side 2 fremgår, at det er selve Ledreborg Allé, der udgør et landskabs- og kulturelement, mens der er tale om et i øvrigt lidt trivielt landskab omkring alléen. Region skal omkring øvrige planforhold bemærke, at det fremgår at Lejre Kommune heller ikke ønsker vindmøller i området. Roskilde Kommune ønsker om en grøn ring omkring Roskilde. Regionen vurderer, at fremtidige graveområder eventuelt vil kunne efterbehandles til rekreative formål, der vil kunne understøtte en grøn ring. Fredningen omfatter i øvrigt et område udpeget til transportkorridor i landsplandirektivet Fingerplan 2013. På denne baggrund er det regionens vurdering, at der med fredningen ikke tages tilstrækkeligt hensyn til de samlede samfundsmæssige interesser, herunder behovet for en udnyttelse af råstofressourcen. Det er særligt problematisk hvis råstofforekomsten inden for det område, der var udlagt til graveområde i forslag til råstofplan, syd for Ledreborg Allé, ikke vil kunne udnyttes. Venlig hilsen Jens Stenbæk Formand for Regionsrådet Jens Andersen Administrerende direktør Bilag: Kort over Roskilde regionale graveområde, s. 117 i Råstofplan 2012-2023. Side 4

Kort over Roskilde regionale graveområde med markering af tidligere foreslået graveområde, fra råstofplanlægningens hvidbog for Roskilde Kommune, 2012. Kortbilag med regionens forslag til 50 m fredet zone på hver side af Ledreborg Allé. Side 5