BØRNESYGDOMME. - en håndbog

BØRNESYGDOMME - en håndbog

Tekst: Hill & Knowlton A/S Redaktion: Ansvarshavende redaktør Henrik Schrøder, dr.med., speciallæge i pædiatri, overlæge ved Børneafdelingen, Århus Universitetshospital, Skejby. Hanna Magnusson, sundhedsplejerske i Københavns Kommune. GlaxoSmithKline Consumer Healthcare A/S Producent af Panodil Junior (paracetamol) 2.udgave 2008 Indholdet af bogen er baseret på de seneste internationale og nationale videnskabelige undersøgelser samt følgende opslagsværker: Langer JW og Ettrup A (red.). Politikens bog om barnets sygdomme. Politiken. 2003. Schiøtz PO og Skovby F. Praktisk Pædiatri. Munksgaard Danmark. 2006. Smitsomme sygdomme hos børn, vejledning for daginstitutioner, skoler og forældre. Sundhedsstyrelsen. 1996. Børnevaccinationsprogrammet i Danmark. Sundhedsstyrelsen. 2007.

Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Kritiske faresignaler... 3 Hvornår er mit barn sygt?... 5 Om det syge spædbarn... 8 Pleje af dit syge barn... 9 Medicin til dit syge barn... 11 Vaccination af dit barn... 16 Sygdomstegn... 18 Smitsomme sygdomme fra A til Å... 35 Indholdsfortegnelse 1

Indledning 2 Indledning Forældre med syge eller sløje børn står ofte med mange spørgsmål. Denne håndbog tilbyder hjælp, så du bedst muligt kan tage dig af dit barn. Håndbogen kan hjælpe dig til at vurdere, hvornår du skal kontakte en læge, og hvilke symptomer der er vigtige at orientere lægen om, så lægen bedst kan rådgive dig om dit barns sygdom. Det er blandt andet på basis af dine oplysninger, at lægen vurderer, om det er nødvendigt at undersøge barnet, eller om det er tilstrækkeligt at rådgive dig over telefonen. Ved vurdering af dit barn skal du være opmærksom på barnets almentilstand, barnets feber, samt om barnet har særlige symptomer på sygdom. Bogen er opbygget, så du nemt kan slå op og læse om de mest almindelige symptomer og smitsomme sygdomme, der rammer børn op til 6 år. Du får desuden en række gode råd og anbefalinger til, hvordan du bedst plejer dit syge barn, og hvor længe barnet skal holdes hjemme. Henrik Schrøder, dr.med., speciallæge i pædiatri, overlæge ved Børneafdelingen, Århus Universitetshospital, Skejby.

Kritiske faresignaler De fleste af dit barns sygdomme kan behandles hjemme, andre kræver kontakt med en læge. Som hovedregel er det vigtigt, at du ved enhver form for sygdomsudbrud hos dit barn bevarer roen, observerer barnet nøje og derefter afgør, hvad du skal stille op. I nogle tilfælde skal du reagere ekstra hurtigt på dit barns sygdom og kontakte din egen læge eller en vagtlæge med det samme. Du skal søge læge med det samme, hvis dit barn: Er sløvt og fraværende, og du ikke kan komme i kontakt med det Har kramper Ikke drikker og tisser Er bleg med gusten eller blålig hud Har besværet eller hurtig vejrtrækning Har nakkestivhed. Det vil sige ikke kan sætte panden mod knæet eller ikke kan se på navlen Har feber over 40 ºC. For småbørn (3 mdr. - 2 år) er det ved feber over 39 ºC og for spædbørn (0-3 måneder) ved feber over 38 ºC Kritiske faresignaler 3

Kritiske faresignaler 4 Disse faresignaler er kun retningslinjer. Derfor bør du altid opsøge en læge, hvis du er i tvivl om, hvad dit barn fejler. Det er vigtigt at have en læge, som familien har tillid til. Hvis du ikke er tilfreds, bør du overveje at skifte til en anden læge. Husk, at de næste mange års lægebesøg i din familie vil være samlet om barnet og dets trivsel. Skriv telefonnummeret til din lokale lægevagt her. Så har du nummeret ved hånden i kritiske situationer.

Hvornår er mit barn sygt? Når sygdommen sætter ind hos dit barn, mærker du det gerne straks, idet barnet opfører sig anderledes, end det plejer. Du fornemmer måske, at dit barn er pjevset, uoplagt eller ikke leger som normalt. Disse tegn angiver ændringer i barnets almentilstand. Dette er det vigtigste sygdomstegn, når du skal afgøre, om dit barn er sygt. Næsten alle forældre er instinktivt eksperter i at genkende situationen. Barnet er i god almentilstand, hvis det leger, ser tv, drikker og tisser normalt, selvom det ikke er så kvikt, som når det er helt raskt. Hverken spædbarnet eller det større barn lider sjældent af en alvorlig sygdom, så længe den almene tilstand er god. Spædbarnet Jo yngre barnet er, des mere opmærksom bør du være på almentilstanden, når du skal vurdere, hvor dårligt dit barn har det. Afvigelser i almentilstanden kan særligt hos spædbarnet være tegn på sygdom, selvom der ikke kan konstateres feber eller andre, velkendte sygdomstegn. Hvornår er mit barn sygt? 5

Hvornår er mit barn sygt? 6 Tegn på sygdom hos spædbarnet kan være: Slaphed/sløvhed Sitren og uro Barnet ligger mere stille end ellers Ændret hudfarve Tiltagende gylpninger Opkastninger Udspilet mave Dårlig kontakt Hvornår skal jeg kontakte en læge? Observer dit barn og kontakt en læge, hvis barnet: Udviser uforklarlig træthed og uoplagthed gennem mere end en uge Har symptomer, du ikke kan forklare, eksempelvis vægttab Har symptomer, der ikke bedres i løbet af 2-3 dage trods behandling Har en meget påvirket almentilstand Pludselig får høj feber

Almentilstanden Almentilstanden handler om hverdagsmønstre som appetit, søvn, humør, leg, bevægelse og kontakt. Her er en række eksempler på spørgsmål, du kan stille dig selv som hjælp til at vurdere dit barns almentilstand: Er barnet anderledes, end det plejer at være? Spiser barnet? Drikker barnet? Tisser barnet mindre, eller virker bleen mere tør end sædvanlig? Sover barnet, som det plejer? Er barnet mere grædende eller pylret, end det plejer at være? Er barnet mere stille og indadvendt, end det plejer? Er barnets bevægelser anderledes, for eksempel mere ukoordinerede eller spjættende? Bevæger barnet sig mindre, end det plejer? Trækker barnet vejret anderledes, for eksempel hurtigere eller stødvist? Virker barnet uroligt? Er barnet sitrende? Er barnet uinteresseret i leg? Er barnet sløvt? Er barnet slapt? Er barnet svært at opnå kontakt med? Hvornår er mit barn sygt? 7

Om det syge spædbarn 8 Om det syge spædbarn Jo yngre barnet er, des mere følsomt er det over for sygdom. Når barnet begynder at spise rigtig mad, bliver det samtidig mere rustet til at håndtere sygdom. Spædbarnet er særligt mere følsomt for temperatursvingninger og væsketab end det større barn. Disse ændringer skal du derfor være særlig opmærksom på. Hos spædbarnet skal du være opmærksom på, at tegn på sygdom kan være forvirrende og svære at tolke. Samtidig kan sygdom forværres hurtigere hos spædbarnet end hos det større barn. Symptomer på sygdom hos et spædbarn skal derfor føre til hurtig lægekontakt. Når man taler om spædbørn, menes som regel børn yngre end cirka 6 måneder. Læs mere om, hvordan du tager dig af syge spædbørn under de forskellige sygdomstegn og sygdomme.

Pleje af dit syge barn Et sygdomsramt barn behøver omsorg, opmærksomhed og kærlig pleje. Det er derfor vigtigt, at du giver dig tid til at hygge, læse eller holde i hånd. Forkæl gerne dit barn mere end normalt, når det ligger i sygesengen. Mad og drikke Ved sygdom er appetitten generelt nedsat. Tilbyd derfor dit barn små og hyppige måltider. Ved korte sygdomsperioder behøver du ikke at tænke så meget på sund mad. Giv hellere barnet noget, det kan lide, hvis alternativet er, at det slet ikke spiser af sin sunde mad. Det vigtigste er, at dit barn får rigeligt at drikke. Hvis barnet ikke spiser, er det særligt vigtigt, at det får saftevand, juice eller cola, der retter op på salt- og sukkerbalancen. Syge børn falder ofte tilbage til gamle vaner. Måske vil de gerne have sut eller får brug for ble igen. Så længe dit barn er sygt, skal du ikke stille krav. Vent med at få barnet tilbage til de gode vaner, til sygdommen er overstået. Pleje af dit syge barn 9

Pleje af dit syge barn 10 Pasning Så længe dit barn ikke er raskt og har svært ved at deltage i almindelige lege og andre aktiviteter og kræver ekstra pasning, skal det holdes hjemme fra institution eller dagpleje. Også selvom barnet har en feberfri dag. Overgangen fra syg til rask kan være svær at adskille præcist, men hvis dit barn kommer i institution uden at være helt raskt, risikerer du, at barnet udover at smitte de andre børn udvikler komplikationer til sygdommen eller bliver ramt af en ny sygdom. Vær opmærksom på dit syge barn I sjældne tilfælde kan et fredeligt sygdomsforløb udvikle sig alvorligt, så det er vigtigt at være opmærksom på, om barnet får det dårligere. For at følge udviklingen af dit barns sygdom kan du notere dets temperatur, hver gang du måler den. Før også et væskeregnskab over, hvor meget barnet drikker, kaster op og har diarré og hold øje med, hvor ofte bleen er våd. Flere vandladninger om dagen betyder, at barnet får nok væske.

Medicin til dit syge barn Ind i mellem kan dit barn have behov for medicin. Noget medicin kan fås i håndkøb, mens andet skal ordineres af en læge. Du skal aldrig give dit barn medicin, lægen har udskrevet til en anden. Heller ikke selvom medicinen er til barnets jævnaldrende bror eller søster. Hvis du giver dit barn medicin, er det vigtigt at have præcise informationer om, hvor ofte, hvor længe og i hvilken dosis medicinen skal gives. De kan fås af lægen, på apoteket eller fra indlægssedlen i medicinen. Ved mindste tvivl om dosis skal du spørge lægen eller på apoteket. Husk at børste dit barns tænder efter flydende medicin, da den ofte indeholder sukker. Alternativt kan du give barnet noget vand at skylle efter med for at undgå sukkerbelægning, der kan give hul i tænderne eller svamp i munden. Medicin til dit syge barn 11

Medicin til dit syge barn 12 Medicin til børn En del medicin bliver fremstillet særligt til børn og findes i forskellige former og smagsvarianter, så valget af medicin kan tilpasses barnets præferencer. Børn under 2 år må ikke få medicin, uden at en læge har anbefalet det. På de næste sider beskrives de mest almindelige typer medicin, der kan gives til børn. Kontakt en læge, hvis symptomerne ikke forsvinder efter et par dage trods behandling. Hvis dit barn får udslæt eller på anden måde virker som om, det ikke kan tåle medicinen, skal du straks standse behandlingen og kontakte en læge, så barnets reaktion kan blive undersøgt. Antibiotika, for eksempel penicillin, bruges til at behandle infektionssygdomme, der skyldes en bakterie. I langt de fleste tilfælde skyldes sygdom hos barnet en virus, men bakterier giver blandt andet børnesår, lungebetændelse og kighoste. Antibiotika kan kun fås på recept ordineret af en læge. Behandlingen varer typisk 7-10 dage. Dit barn bliver som regel fri for symptomer efter 2-3 dage, og det kan være fristende at afbryde behandlingen undervejs. Men det er vigtigt at fuldføre hele antibiotikakuren for at sikre, at sygdommen er bekæmpet.

Smertestillende medicin bruges til at behandle smerter. Du må aldrig give dit barn medicin, hvis du ikke ved, hvorfor det har ondt. Paracetamol anbefales til børn (bør kun gives til børn under 2 år i samråd med en læge). Paracetamol virker også febernedsættende. Børn under 6 år må ikke få medicin med acetylsalicylsyre. Paracetamol fås i håndkøb som tabletter, flydende mikstur eller stikpiller til endetarmen. Særligt mikstur anbefales til mindre børn, da barnet kan fejlsynke. Stikpiller letter medicingivningen betydeligt, men særligt større børn kan synes, det er ubehageligt. Hvis dit barn har kvalme og kaster op kan det være en fordel at give medicin på denne måde. Rådfør med din læge om hvilken medicin, der kan passe bedst til dit barn. Husk, at mængden af smertestillende medicin skal tilpasses dit barns vægt og alder. Læs om dosering på medicinen, eller spørg din læge eller på apoteket. Næsespray eller -dråber kan bruges ved tilstoppet næse, så barnet kan trække vejret frit gennem næsen. Medicinen kan fås i håndkøb, men må højst bruges ti dage i træk, da slimhinden i næsen ellers bliver irriteret. Du kan alternativt bruge saltvand, der fås som dråber eller spray på apoteket. Saltvand anbefales især til børn under 1 år. Medicin til dit syge barn 13

Medicin til dit syge barn 14 Hvordan giver jeg mit barn medicin? Mange børn forstår ikke, hvorfor de skal tage medicin. Det er vigtigt, at du er bestemt og sørger for, at barnet får medicinen i sig på trods af protester. Husk, at lægeordineret medicin er til dit barns bedste. Forbered dit barn inden og sørg for, at barnet føler sig dygtig ved at få ros, når det har taget sin medicin. Søg råd på apoteket, hos en sundhedsplejerske eller læge, hvis du ikke kan få medicin i barnet. Flydende medicin kan blandes i lidt koncentreret saft for at dæmpe smagen. Bland aldrig medicin i store mængder væske. Syge børn risikerer ikke at få drukket det hele, hvorved de ikke får indtaget al medicinen. Hav eventuelt noget velsmagende parat til at skylle efter med og til at tage smagen af medicin. Bland aldrig medicin i maden, da du risikerer, at barnet får afsmag for maden. Selvom dit barn synes, at noget medicin smager godt, skal du aldrig lade som om, det er slik. Hvis barnet opfatter medicin som noget lækkert, øges risikoen for forgiftningsulykker. Placer altid medicin, så barnet ikke kan få fat på den. Hvis barnet kaster op inden for en halv time efter, det har fået medicin, er det nødvendigt at give en ny dosis. Giv eventuelt kun en halv dosis i anden omgang, medmindre barnet får antibiotika, som kan gives i fuld dosis igen.

Stikpiller gives nemmest til små børn, hvis de ligger på ryggen med bøjede ben. Større børn bør ligge på venstre side med bøjede ben. Hvis det er vanskeligt at indføre stikpillen, kan den fugtes med lunkent vand. Stikpillen skal føres ind med den flade ende først, da den så ikke ryger så let ud igen. Hold også balderne sammen et øjeblik bagefter for at undgå, at stikpillen presses ud igen. Spædbarnet: Det er lettest at give spædbarnet medicin, hvis det sidder eller ligger i dit skød. Vær eventuelt to om opgaven. Flydende medicin kan sprøjtes ind i barnets mundvig eller mod kinden med en doseringssprøjte, der kan fås på apoteket. Ved på den måde at lade medicinen glide fra munden eller kinden ned i halsen er der mindre risiko for, at barnet får medicinen galt i halsen, og det sikres lettere, at dit barn får den fulde dosis. Småbarnet: Flydende medicin kan gives på en ske, som du fører langt ind i munden for at undgå, at barnet spytter medicinen ud igen. Forklar gerne dit barn, at medicin hjælper det med at blive rask igen, så barnet forstår, hvorfor medicin er nødvendig. Medicin til dit syge barn 15

Vaccination af dit barn 16 Vaccination af dit barn Alle børn i Danmark får tilbudt gratis vaccinationer. De beskytter dit barn mod ni smitsomme sygdomme og de alvorlige komplikationer, som sygdommene kan føre med sig. Før i tiden døde mange børn af sygdommene eller fik varige skader. Myndighederne anbefaler derfor, at børn vaccineres. Vaccinationerne gives som indsprøjtning med en lille nål i låret, ballen eller armen. For at stikke barnet så få gange som muligt gives flere vaccinationer på en gang. Børnevaccinationsprogrammet omfatter tre vacciner. Når dit barn vaccineres, må det ikke på forhånd være sløjt eller sygt. DiTeKiPolHib-vaccinen beskytter mod difteri, stivkrampe (tetanus), kighoste, polio (børnelammelse) og hæmofilusbakterien, der blandt andet kan give meningitis. Vaccinen gives, når barnet er 3, 5 og 12 måneder. Der vaccineres igen med DiTeKiPol, når barnet er 5 år. PCV7-vaccinen beskytter mod pneumokokbakterien, der kan give alvorlige sygdomme som blandt andet meningitis og lungebetændelse. Vaccinen gives, når barnet er 3, 5 og 12 måneder, det vil sige på samme tidspunkter som DiTeKi- PolHib-vaccinen. MFR-vaccinen beskytter mod mæslinger, fåresyge og røde hunde. Vaccinen gives, når barnet er 15 måneder og 12 år.

Vaccinationer forhindrer udbredelsen af sygdommene, og på længere sigt kan det forhåbentligt blive muligt at udrydde sygdommene helt. Hvordan reagerer mit barn på vaccinationer? Huden kan blive rød og hævet der, hvor barnet er blevet stukket. Stedet kan føles ømt et par dage Dit barn kan blive sløjt med let feber, hoste, øjenirritation eller andre lette sygdomstegn. Reaktionerne varer nogle få dage og er sjældent alvorlige. Ved MFR-vaccinationen viser reaktionerne sig først efter 1-3 uger, fordi barnet får en mild form af sygdommen, når det bliver vaccineret Bivirkninger ved vaccinationer smitter ikke. Hvis dit barn forekommer sløjt, skal du pleje og behandle det som ved al anden sygdom. Alvorlige følger er langt sjældnere efter vaccinationerne end efter selve sygdommen. Alvorlige vaccinationskomplikationer skal via din egen læge anmeldes til sundhedsmyndighederne. Vaccination af dit barn 17

Sygdomstegn 18 Sygdomstegn Sygdom hos dit barn kan vise sig på forskellige måder. En række symptomer som feber, smerter eller udslæt er lette at genkende, mens andre tegn er mindre tydelige. Børns reaktioner på samme sygdom kan variere, og nogle forskelle er aldersbestemte. Symptomerne hos spædbørn er ofte anderledes end hos større børn. De fleste forældre udvikler hurtigt en fornemmelse for, hvornår deres barn skranter. Når du som forælder vurderer dit barns helbred, er det derfor vigtigt at huske, at ingen kender dit barn så godt som dig. Stol derfor altid på din egen vurdering af, om dit barn er sygt. Du skal altid søge læge, hvis du kommer i tvivl eller bliver bekymret for dit barns helbred. Dit barn mærker let din bekymring, og det kan medføre uro hos barnet. Hver især kan sygdomstegnene forekomme ved flere forskellige sygdomme, og kombinationen af sygdomstegn kan ofte give et fingerpeg om, hvad dit barn fejler. Du får her svar på, hvordan du skal forholde dig til de enkelte sygdomstegn, når du skal vurdere, om dit barns tilstand kræver kontakt med en læge eller er forholdsvis harmløs.

Diarré og opkast Diarré viser sig ved hyppige, vandige og som regel ildelugtende afføringer flere gange dagligt. Det må ikke forveksles med brystbarnets syrligt lugtende, gule, grynede afføring. Barnet får ofte krampagtige mavesmerter før afføring. Diarré og opkast er almindeligt blandt såvel småbørn (3 mdr. - 2 år) som spædbørn og er som oftest ufarligt. Hvad fejler mit barn? Den mest almindelige grund til diarré og opkast er en mave-tarm-infektion forårsaget af virus. Diarré og opkastninger kan også opstå i forbindelse med en anden infektion uden for mave-tarm-kanalen (f.eks. i luftvejene). Kun sjældent skyldes det allergi. Du skal være opmærksom på, hvor ofte barnet har diarré eller opkastninger, om der er blod i, om der er smerter, om der er feber og hvor meget barnet drikker og tisser. Væskemangel Ved diarré og/eller opkast har dit barn risiko for at komme i underskud af væske. Jo yngre barnet er, jo hurtigere kan tilstanden blive farlig for barnet. Har barnet samtidig feber og kaster op, bør du særligt holde øje med, at dit barn får nok at drikke. Diarré og opkast 19

Diarré og opkast 20 Tegn på væskemangel: Barnet tisser mindre eller har koncentreret, mørkegul urin Barnets læber er tørre Fontanellen (kraniets bløde område) er indsunken Øjnene synes at ligge dybere i ansigtet Maveskindet er slapt og efterlader en lille hudfold, hvis man løfter op i det, i stedet for straks at glattes ud Hvordan kan jeg hjælpe mit barn? Ved diarré og opkast skal du forebygge væskemangel ved at give barnet rigeligt at drikke. Hvis barnet ikke spiser, bør det få sukkerholdige væsker såsom saftevand, te med sukker eller gerne cola, der også indeholder mineralsalte (ryst colaen inden for at fjerne bruset). Sæt det lidt større barn på skånekost et par dage med ris, revet æble eller bananer. Vær omhyggelig med håndvask i forbindelse med bleskift eller toiletbesøg. Hvornår skal jeg kontakte en læge? Ved længerevarende opkastning, opkastning efter to på hinanden følgende måltider eller opkastning ledsaget af hovedpine, svimmelhed, feber eller mavepine bør du drøfte symptomerne med en læge. Søg læge, hvis et spædbarn eller småbørn har diarré og/eller kaster op i mere end seks timer, eller børnehavebarnet har diarré/opkastning i mere end 12 timer.

Sådan hjælper du barnet ved opkastning: Hjælp barnet ved at lægge en hånd på dets pande og støtte dets hoved under opkastningen Hjælp det med at skylle munden bagefter Giv det noget sukkerholdigt (en sukkerknald, et bolsje, syltetøj, frugt). Det kan bryde den onde cirkel, hvor kroppen på grund af opkastningerne kommer i mangel af sukker, der igen får barnet til at kaste op Forebyg væskemangel Diarré og opkast 21

Feber 22 Feber Feber er ikke nær så vejledende hos spædbørn som hos ældre børn. Det helt spæde barns temperaturcenter i hjernen er ikke fuldt udviklet, og barnet kan godt være ramt af en alvorlig infektionssygdom uden at få feber. Du skal derfor være opmærksom på barnets almentilstand. Det hyppigste sygdomstegn hos børn er feber. Feber er et tegn på, at der er noget galt, men siger ikke noget om, hvor alvorlig sygdommen er. Feber ledsages ofte af hovedpine, tørst, nedsat appetit og træthed. Feber giver øget puls og hurtigere vejrtrækning, og står det på for længe, kan dit barn blive udkørt, hvilket svækker dets modstandskraft yderligere. Du skal hele tiden holde feberens udvikling og virkning på barnet under nøje opsyn. Læg mærke til, om der støder nye symptomer til. Hvad fejler mit barn? Som led i kroppens naturlige forsvar mod sygdom stiger temperaturen og afslører, at kroppen bekæmper en infektion. Feber kan derfor være et symptom på en række sygdomme. I de fleste tilfælde er feberen harmløs i sig selv, og selv høj feber behøver ikke være et tegn på alvorlig sygdom, hvis dit barns almentilstand er god. Du skal derfor altid vurdere dit barns almentilstand.

Feber er ikke altid tegn på sygdom Forhøjet temperatur er dog ikke altid et sygdomstegn. Voldsom leg kan få temperaturen til at stige med op til 0,5 ºC selv hos raske børn. Væskemangel, for varm påklædning eller ophold i direkte sol kan også give midlertidige temperaturstigninger. Det gælder specielt spædbørn, der regulerer deres temperatur dårligt og let påvirkes af den ydre temperatur. Hvornår har mit barn feber? Et barns normale kropstemperatur varierer typisk mellem 36,5 ºC og 37,5 ºC. Kropstemperaturen stiger i løbet af dagen og ligger gerne 0,5 ºC højere hen mod aften, dog ikke hos spædbørn, hvor den næsten er konstant. Om natten er kropstemperaturen lavest. Et barn har feber, når temperaturen er 0,5 ºC højere end normalt. Feber 23

Feber 24 Hvordan kan jeg hjælpe mit barn? Sørg for, at dit barn er let påklædt og rummet køligt, for at barnet kan komme af med den ekstra varme. Ved meget høj feber bør det kun have undertøj på og sove med et tyndt bomuldslagen eller lignende Spædbarnet kan ikke selv regulere temperaturen, så det er særligt vigtigt, at det ikke er klædt for varmt på eller på anden måde udsættes for varmepåvirkning Sænk dit barns temperatur med kølige benomslag eller afvaskninger med lunkent aldrig koldt vand Giv dit barn rigeligt at drikke for at modvirke det væsketab, feberen fremkalder Hvis dit barn har tendens til feberkramper (se side 26), kan du tale med din læge om at sænke feberen med medicin som paracetamol Du skal kontakte en læge, hvis dit barn: For småbørn er det ved feber over 39 ºC. Har spædbarnet feber, skal du altid kontakte en læge Har feber med krampeanfald Har feber ledsaget af opkastning og/eller diarré, hovedpine, nakkestivhed, sløvhed eller omtågethed Har feber med hurtig eller stødvis vejrtrækning Har feber, der varer mere end tre dage, og ikke er i bedring Har tilbagevendende feber

Sådan måles barnets temperatur Forbered altid dit barn på, hvad der skal ske, uanset alder Mål temperaturen, når barnet har været i ro i mindst en halv time. Fysisk aktivitet påvirker temperaturen Brug et termometer til endetarmen på børn under 6 år. Det er mest præcist, men vær opmærksom på, at mange børn oplever det som ubehageligt Smør termometeret med vaseline, så det lettere glider ind Læg barnet på siden med bøjede ben og før forsigtigt termometeret ind, til metalknoppen er dækket Hold altid ved barnet og termometeret, så længe det er inde i barnet. Hvis barnet pludselig vender sig eller stritter imod, kan termometeret beskadige barnets endetarm Tag termometeret ud igen efter to minutter, eller når lydsignalet indikerer, at målingen er slut Husk at rose dit barn Feber 25

Feberkramper 26 Feberkramper I sjældne tilfælde kan feber udløse feberkramper, typisk hos børn mellem 1 og 3 år. Kramperne kan forekomme, når temperaturen stiger brat i begyndelsen af et sygdomsforløb. Afhængigt af det enkelte barn kan de udløses ved 38,5 ºC eller først ved 40 ºC. Hvad er symptomerne? Barnet mister bevidstheden og spænder kroppen bagover eller bliver slapt. Arme og ben bevæger sig i ryk, og barnet vender ofte det hvide ud af øjnene. Vejrtrækningen hører kortvarigt op, og barnet bliver blå om munden. Anfaldet ophører som regel få minutter efter, og barnet falder ofte i søvn. Feberkramper kan være skræmmende for forældre, men det skader ikke dit barn. Hvordan kan jeg hjælpe mit barn? Bevar roen og tal til dit barn, selv om det er bevidstløst Læg barnet i aflåst sideleje, det vil sige på siden med hovedet let bagoverbøjet, så luftvejene er frie. Støt eventuelt med en pude i ryggen Der er ikke grund til at holde dit barn fast, men støt det, så det ikke slår sig Tag tøjet af barnet, når kramperne er ovre, og lad det afkøle hurtigt med kølige omslag eller afvaskninger med lunkent aldrig koldt vand

Hvornår skal jeg kontakte en læge? Kontakt straks egen læge eller vagtlæge efter anfaldet, især første gang dit barn har feberkramper. Krampestillende medicinsk behandling kan være hensigtsmæssig og nødvendig. Ring 112, hvis kramperne varer længere end et par minutter. Forebyg feberkramper Cirka 4 ud af 10 kramperamte børn får mere end et feberkrampetilfælde. Risiko for gentagne feberkrampeanfald er størst, hvis: Forældre eller søskende har haft feberkramper Første anfald opstår, før barnet er 1 år Hvis dit barn har tendens til feberkramper, skal du holde ekstra godt øje med dit barn, når det har feber. Sænk feberen forebyggende som beskrevet på side 24. Tal med din læge om forebyggende behandling i form af febernedsættende medicin som paracetamol. Feberkramper 27

Hoste og vejrtrækningsbesvær 28 Hoste og vejrtrækningsbesvær Hoste er kroppens effektive måde at rense svælget og de nedre luftveje for slim, støvpartikler, fremmedlegemer og mad, som barnet har fået galt i halsen. Hoste kan være tør eller fugtig. Ved tør irritationshoste kommer der ikke slim op, mens fugtig hoste løsner slimen. Hoste bør ikke hindres. Hvad fejler mit barn? Hoste opstår typisk i forbindelse med infektioner som forkølelse, influenza eller lungebetændelse. Tør hoste med åndenød, hvor barnet lyder som en gøende søløve, tyder på falsk strubehoste. Tør irritationshoste med pibende udånding kan være tegn på astma. Både tør og fugtig hoste med feber og vejrtrækningsbesvær kan være symptom på astmatisk bronkitis, mens fugtig, raslende hoste med feber, mavesmerter og vejrtrækningsbesvær kan pege på lungebetændelse. Langvarig hoste over 14 dage kan skyldes astma eller kighoste. Hvornår skal jeg kontakte en læge? Søg læge, hvis barnet samtidig med hoste har feber, synkesmerter, ondt i ørene eller kaster op. Det samme gælder ved hoste, der varer længere end en uge uden tegn på bedring. Ved vejrtrækningsbesvær skal lægen altid kontaktes.

Smerter Børn oplever og reagerer forskelligt på smerte afhængigt af alder og erfaring. Du kan vurdere, om dit barn har ondt, ved at være opmærksom på forskellige tegn. Spædbarnet: Spædbørn kan ikke fortælle, hvor de har ondt eller i hvilken grad. Du må prøve dig frem for at finde ud af, om barnet har ondt, eller om gråden skyldes sult, tørst, en våd ble, træthed eller behov for kontakt. Hvis spædbarnet bliver ved med at græde trøstesløst, har det sandsynligvis smerter. 3 mdr. - 2 år: Småbørn har i bedste fald kun få ord at beskrive smerte med. I mange tilfælde oplever deres omgivelser dem blot som mere pylrede og vanskelige end sædvanligt. De fremtræder gerne, som om de ikke rigtig har lyst til noget, og leger ikke. 2-6 år: Børn i børnehavealderen kan fortælle, at de har ondt, men de kan sjældent lokalisere smerten præcist. De siger oftest, at de har ondt i maven, selvom smerten måske sidder et andet sted. Smerter 29

Smerter 30 Hvad fejler mit barn? Børn kan få ondt, når de falder og slår sig, ved vaccinationer, og de kan opleve smerter ved for eksempel frembrud af tænder. Men smerter optræder også ved mange sygdomme såsom influenza og mellemørebetændelse. Vær særligt opmærksom på, at et lille barn, der ikke vil ligge ned og vågner grædende af sin søvn, kan have ondt i ørene. Især hvis barnet også er forkølet. Hvordan kan jeg hjælpe mit barn? Det er vigtigt at behandle smerter hos børn. Hvis det er nødvendigt at give medicin, anbefales paracetamol til børn (bør kun gives til børn under 2 år i samråd med en læge). Hjælp dit barn med at håndtere smerteoplevelsen ved at lytte til det også det umælende spædbarn. Forklar, at du kan se, at det har ondt, og forstår, at det kan føle sig bange uden hverken at bagatellisere eller dramatisere dit barns oplevelse yderligere. Du kan prøve at berolige dit barn og aflede dets opmærksomhed på forskellige måder, så dets smerteoplevelse aftager i styrke. Prøv med en historie, et spil, en sang eller en film. Afledninger af denne type er særligt velegnede til børn fra de er 3-4 år.

Du kan også holde barnet ind til dig, gå rundt med det, vugge det eller kærtegne det for en afspændende virkning. Masser det et andet sted på kroppen end der, hvor det gør ondt, eller giv barnet et lunt bad og varme eller svalende omslag. Berøringen giver en behagelig oplevelse, som kan udkonkurrere den ubehagelige smerteoplevelse. Disse fysiske afledninger er særligt velegnede til spædbørn og småbørn. Forbered altid barnet på eventuelt ubehagelige eller smertefulde undersøgelser hos lægen. Lad være med at sætte din troværdighed på spil og medgiv på forhånd, at ingen finder det behageligt at blive stukket, men at det hurtigt er overstået. Hvornår skal jeg kontakte en læge? Søg egen læge eller vagtlæge, hvis du er usikker på årsagen til dit barns smerter. Det er vigtigt at få undersøgt, om smerterne er farlige. Ved mavesmerter, akutte eller tiltagende smerter skal du altid søge læge. Lægen kan eventuelt anbefale smertestillende medicin til at afhjælpe dit barns smerter. Smerter 31