EUROPA-KOMMISSIONEN Bruxelles, den 23-04-2003 C(2003)1211fin Vedr.: Statsstøtte N 466/2002 - Danmark Elproduktionstilskud Hr. udenrigsminister 1. SAGSFORLØB Ved brev af 4. juli 2002, registreret af Kommissionens generaldirektorat den 8. juli 2002, anmeldte de danske myndigheder ovennævnte støtteordning til Kommissionen i overensstemmelse med EF-traktatens artikel 88, stk. 3. Kommissionen anmodede om yderligere oplysninger i breve af 12. august 2002 og 20. januar 2003, som de danske myndigheder fremsendte i breve af 18. oktober 2002, registreret den 21. oktober 2002, og 20. februar 2003, registreret dagen efter. 2. DETALJERET BESKRIVELSE 2.1 Målsætning I Danmark er der lagt en CO 2 -afgift på energiprodukter og elektricitet. Den har form af en forbrugsafgift og er i øjeblikket på 100 DKK pr. kg udledt CO 2. Afgiftssatsen for el er baseret på brug af kul, hvilket giver en sats på 0,10 DKK/kWh. Denne afgiftssats er den samme, uanset hvilket brændsel der faktisk bruges til at producere elektriciteten. Der er flere formål med elproduktionstilskuddet. De danske myndigheder fremfører, at ordningen skal kompensere visse elproducenter, der bruger miljøvenlige produktionsmetoder med forholdsvis lavt udslip af CO 2, for CO 2 -afgiften. De støtteberettigede kraftværker er decentrale Udenrigsminister Per STIG MØLLER Asiatisk Plads 2 DK - 1448 KØBENHAVN K B-1049 Bruxelles/Wetstraat 200, B-1049 Brussel - Belgien Telefon: central (+32-2) 299.11.11. Telex: COMEU B 21877. Telegramadresse: COMEUR Bruxelles.
kraftvarmeværker 1, som benytter biogas og/eller naturgas, industrielle kraftvarmeværker, der bruger naturgas, og kraftvarmeværker, der bruger affald. Da kun kraftvarmeværker er støtteberettigede, synes det sekundære mål med ordningen at være at fremme kraftvarmeproduktionen. Imidlertid modtager store kraftvarmeværker ikke elproduktionstilskud. Årsagen er, at der ikke er afgift på brændsel til elproduktion, mens brændsel til varmeproduktion pålægges afgift. Det skaber problemer, når der produceres el og varme ved kraftvarmeproduktion, fordi brændslet af afgiftshensyn skal kategoriseres som brændsel til henholdsvis varme- og elproduktion. Af tekniske årsager har man hidtil løst dette problem på én måde for store centrale kraftvarmeværker og på en anden for mindre decentrale kraftvarmeværker. De forskellige regler har skabt en situation, hvor decentrale kraftvarmeværker betaler betydeligt højere afgifter af brændsel til varmeproduktion end centrale kraftvarmeværker. Derfor har kun de mindre decentrale værker, herunder industrielle kraftvarmeværker, været berettiget til elproduktionstilskud. Det tredje mål med ordningen har derfor været at kompensere mindre kraftvarmeværker for den tunge afgiftsbyrde sammenlignet med store værker. Selv med tilskuddet har afgiftsbyrden for de mindre kraftvarmeværker imidlertid været tungere. Retsgrundlaget for ændringen af elproduktionstilskuddet er lov nr. 393 af 6. juni 2002. Denne lov omhandler ændring af afgiftsniveauet for brændsel til varmeproduktion og deraf følgende ændring af elproduktionstilskuddet. Afgiftssatsen pr. varmeenhed mindskes for decentrale og industrielle kraftvarmeværker for at nå samme niveau som for centrale kraftvarmeværker. Anmeldelsen gælder kun justeringerne af elproduktionstilskuddet. Ordningen blev først godkendt af Kommissionen i 1992 2. Den godkendte ændringer i 1995 3 og 1997 4. 2.2 Oversigt For at give en samlet oversigt over ordningen omfatter oplysningerne i dette afsnit de anmeldte ændringer, som beskrives særskilt i afsnit 2.3. Der er tale om fire forskellige tilskudsbeløb, nemlig 0,02 DKK, 0,07 DKK, 0,08 DKK og 0,10 DKK pr. kwh 5, afhængigt af kraftvarmeværkets type, kapacitet og alder. Under visse omstændigheder kan der i en periode på op til 5 år gives et 1 Et decentralt kraftvarmeværk defineres negativt som et, der ikke er opført i bilaget til bekendtgørelse nr. 798 af 23. oktober 1997 om tilskud til elproduktion. Et støtteberettiget decentralt kraftvarmeværk har typisk en kapacitet på under 25 MW og ligger på landet. Centrale kraftvarmeværker, som ikke er støtteberettiget under ordningen, har typisk en kapacitet på over 50 MW og ligger i byerne. 2 Statsstøtte N 4/92, EFT C 160 af 26.6.1992, s. 5. 3 Statsstøtte N 698/94, EFT C 267 af 14.10.1995, s. 13. 4 Statsstøtte N 11/97, EFT C 47 af 12.2.1998, s. 3. 5 Ca. 0,0027 EUR, 0,0094 EUR, 0,0108 EUR og 0,0134 EUR pr. kwh. 2
supplerende tilskud på 0,03 DKK/kWh 6 til kraftvarmeværker, der bruger naturgas. Tilskuddene administreres af Told- og Skattestyrelsen i samarbejde med Energistyrelsen. Energistyrelsen kontrollerer hvert år, om de decentrale og/eller industrielle kraftvarmeværker, der bruger naturgas eller biobrændsel, opfylder kravene om kontinuerlig samproduktion af el og varme. Tabel 1 4 giver en oversigt over de forskellige tilskudsmodtagere, beløbene og de betingelser, der gælder i de enkelte tilfælde. Over 4 MW Fra driftsstart/ 6 0,07 Ikke over 4 MW Fra driftsstart/ 8 0,07 Over 4 MW Fra udskiftning/ 6 0,02 Ikke over 4 MW Fra udskiftning/ 8 0,02 Tabel 1. Industrielle kraftvarmeværker, der bruger naturgas eller affald Kraftværk Kapacitet Driftsstart/ Tidsfrist (år) Tilskud DKK/kWh Tabel 2. er, der bruger affald Kraftværk Kapacitet Driftsstart/ Tidsfrist (år) Tilskud DKK/kWh Intet krav Intet krav/ Ingen tidsfrist 0,07 Ikke over 3 MW Inden 1.1.1997 / Ingen tidsfrist 0,10 6 Ca. 0,0040 EUR pr. kwh. 3
Tabel 3. Decentrale kraftvarmeværker, der bruger naturgas Kraftværk Kapacitet Driftsstart/ Tidsfrist (år) * Ikke over 25 MW (biogas og naturgas) (kun værker, som skifter til både biogas og naturgas eller biogas alene) Ikke over 25 MW Ikke over 25 MW Inden 1.7.2002 / Ingen men kun op til en årlig produktion på 8 mio. kwh Inden 1.7.2002 / Ingen men kun op til en årlig produktion på 8 mio. kwh Inden 1.7.2002 / Ingen men kun op til en årlig produktion på 8 mio. kwh Tilskud DKK/kWh 0,08 0,08 0,08 Tabel 4. Værker med kombineret kraft- og varmeproduktion, hvor varmen udelukkende leveres til godkendte installationer til distribution af varmt vand eller damp, hvis disse installationer blev etableret samtidig med produktionsanlæggene ("barmarksværker") Kraftværk Kapacitet Driftsstart/ Tidsfrist (år) Ikke over 25 MW (biogas eller naturgas) (kun værker, som skifter til både biogas og naturgas eller biogas alene) Ikke over 25 MW Ikke over 25 MW Tilskud DKK/kWh Inden 1.7.2002 / Ingen 0,08 Inden 1.7.2002 / Ingen 0,08 Inden 1.7.2002 / Ingen 0,08 2.2.1 Kvalitetskraftvarmeværker Der er udarbejdet et udkast til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om fremme af kraftvarmeproduktion på grundlag af en efterspørgsel efter nyttevarme på det indre energimarked 7, hvis bilag I-III indeholder en definition af kraftvarmeproduktion og højeffektiv kraftvarmeproduktion. Selv om direktivet endnu ikke er vedtaget, giver udkastet et fingerpeg om kvaliteten af de kraftvarmeværker, som man vil yde statsstøtte til. De danske myndigheder fremfører, at kun 16 ud af ca. 600 støtteberettigede kraftvarmeværker ikke opfylder kravene til højeffektiv kraftvarmeproduktion. Disse 16 værker er enten meget små, producerer varme til processer eller er 7 KOM(2002) 415 endelig. 4
hovedsagelig beregnet til at anvende biogas og en mindre andel naturgas. Endvidere fremfører de danske myndigheder, at disse kraftvarmeværker under den nuværende ordning kun modtager et begrænset elproduktionstilskud, som ikke omfatter hele produktionen, eller i de fleste tilfælde slet intet tilskud. De danske myndigheder har afgivet tilsagn om kun at yde elproduktionstilskud til den fulde produktion på de kraftvarmeværker, der opfylder kravene om højeffektiv kraftvarmeproduktion, som defineret i bilaget til udkastet til kraftvarmedirektiv. Endvidere benytter alle støtteberettigede kraftvarmeværker naturgas, biogas eller affald, som alle forårsager forholdsvis lave CO 2 -udledninger. 2.2.2 Antal støttemodtagere Der findes ca. 600 støttemodtagere, heraf 41 i landbrugssektoren. De fleste virksomheder i landbrugssektoren leverer en del af den el, de producerer, til forsyningsnettet og bruger en del selv, men nogle leverer slet ikke til forsyningsnettet. 2.3 Anmeldte ændringer De anmeldte ændringer fører til en begrænsning af tilskudsbeløbene, mens kategorierne af støtteberettigede elproducenter udvides til at omfatte kraftvarmeværker, der bruger både naturgas og biogas, eller som helt omlægger deres produktion til brug af biogas. Efter Kommissionens godkendelse vil ændringerne træde i kraft med virkning fra den 1. juli 2002. 2.3.1 Decentrale kraftvarmeværker, der udelukkende bruger naturgas I øjeblikket kan værker med en kapacitet på op til 3 MW få et tilskud på 0,10 DKK/kWh, mens større værker modtager 0,07 DKK/kWh. Det foreslås, at man giver et tilskud på 0,08 DKK/kWh til værker med en elkapacitet på op til 25 MW og indfører et loft, så tilskuddet kun kan gives til en årlig produktion på 8 000 000 kwh. Produktionsgrænsen gælder ikke "barmarksværker" (defineret i overskriften til tabel 4). Kun nogle få "barmarksværker" har en årsproduktion, der overstiger loftet. Denne ændring indebærer en forøgelse af tilskuddet på 0,01 DKK/kWh for de større af de støtteberettigede værker og en nedskæring på 0,02 DKK/kWh for de mindre. De danske myndigheder fremfører, at det samlede tilskud vil blive mindsket, fordi der lægges loft over den støtteberettigede årlige produktion. Målet er at skabe balance mellem nettoafgiftsbyrden på brændsel til varmeproduktion for mindre decentrale værker og større centrale kraftvarmeværker på trods af tekniske forskelle. Når afgiftsbyrden lettes for mindre kraftvarmeværker (med omkring 0,07 DKK/kWh), skal tilskuddet også begrænses for at undgå overkompensation. 2.3.2 Decentrale kraftvarmeværker, der bruger naturgas og biogas Man vil åbne mulighed for at yde et tilskud på 0,08 DKK/kWh til decentrale kraftvarmeværker, som inden den 1. juli 2002 brugte en kombination af 5
naturgas og biogas. Biogas må ikke have udgjort over 90 % af brændselsforbruget. Samtidig vil man yde tilskud til decentrale værker, som efter den 1. juli 2002 omlægger deres produktion til brug af biogas, eventuelt i kombination med naturgas. Ordningen udvides til at omfatte kraftvarmeværker, der bruger en kombination af naturgas og biogas for at undgå negative følger for producenterne af biogas. 2.3.3 Industrielle kraftvarmeværker I øjeblikket kan industrielle kraftvarmeværker få et tilskud på 0,07 DKK/kWh i en periode på 6 eller 8 år. Tilskuddet foreslås nedsat til 0,02 DKK/kWh i 6 eller 8 år for industrielle kraftvarmeværker, som skifter en gammel installation med en ny, f.eks. ved at installere en ny brænder eller en ny turbine. Tilskuddet kan ydes i 8 år til anlæg med en samlet elproduktionskapacitet på op til 4 MW. Tilskudsbeløbet nedsættes i forbindelse med udskiftning, fordi omkostningerne hertil kun udgør 30-40 % af den investering, der er påkrævet for at etablere et nyt kraftvarmeværk. Ved at yde tilskud i forbindelse med en udskiftning, vil myndighederne tilskynde producenterne til fortsat at bruge deres kraftvarmeværker i stedet for at gå over til varmeforsyning på grundlag af kul eller olie. 2.4 De støtteberettigede kraftværkers økonomiske situation og støttemængden Tilskuddene varierer mellem 0,02 DKK og 0,10 DKK/kWh. De danske myndigheder har fremlagt to eksempler for at vise, at støttemængden er i overensstemmelse med kravene i punkt E.3.3.1 (valgmulighed 1) i EFrammebestemmelser for statsstøtte til miljøbeskyttelse 8. Det første eksempel (se tabel 5 nedenfor) vedrører et decentralt kraftvarmeværk, der bruger naturgas og forsyner fjernvarmenettet. Det antages, at et decentralt kraftvarmeværk, der bruger naturgas, får et tilskud på 0,10 DKK/kWh i perioden 1992-2001 og derefter et reduceret tilskud på 0,08 DKK/kWh indtil 2012, hvor værket afvikles. De danske myndigheder fremfører, at det er under dette scenario, at de største tilskud ydes. Alle andre støtteberettigede værker modtager samme bidrag, eller et mindre beløb. Det andet eksempel (se tabel 6 nedenfor) vedrører et industrielt kraftvarmeværk, der bruger naturgas og affald, og som har modtaget investeringsstøtte. I perioden 1993 2001 kunne industrielle kraftvarmeværker modtage investeringsstøtte på 30 % af de støtteberettigede omkostninger 9. Det antages, at det industrielle kraftvarmeværk også har modtaget elproduktionstilskud på 0,07 DKK/kWh gennem 8 år, hvilket er det længst mulige forløb. 8 EFT C 37 af 3.2.2001, s. 3. 9 Statsstøtte N 442/92, EFT C 29 af 2.2.1993, s. 4; Statsstøtte N 459/95, EFT C 324 af 5.12.1995, s. 9; Statsstøtte N 704/99, EFT C 148 af 27.5.2000, s. 17. 6
Decentrale og industrielle kraftvarmeværker modtager ikke den normale markedspris, når de sælger el til forsyningsnettet. De har en garanteret indtægt, der er udregnet på grundlag af princippet om avoided costs 10. Det betyder, at prisen svarer til elleverandørernes langfristede omkostninger til at producere og transportere elektriciteten, som de undgår, fordi de ikke selv producerer elektriciteten. Prisen omfatter ikke blot udgifter til konventionelt brændsel og drift, men også omkostningerne til etablering af et stort kraftværk, som bruger konventionelt brændsel. Den garanterede indtægt, der er anført nedenfor, omfatter elproduktionstilskuddet. Den samlede støtte defineres derfor som forskellen mellem den garanterede indtægt og markedsprisen på el. Den markedspris, de danske myndigheder bruger, er 0,18 DKK/kWh. Elproduktionsomkostningerne fastsættes som de supplerende omkostninger i forhold til omkostningerne til særskilt varmeproduktion. Brændselsforbruget tilskrives henholdsvis varme og el i forhold til elproduktionens virkningsgrad. Endvidere er varmeprisen reguleret i Danmark og må ikke indeholde nogen fortjeneste. Prisreguleringen gælder for såvel decentrale kraftvarmeværker som for industrielle værker, der undertiden sælger varme. Den nødvendige investering for en typisk installation er 7 000 DKK/kWh, og den gennemsnitlige elproduktion er 4 200 fuldlasttimer. Med en finansiering til 10 % over 20 år er nutidsværdien af investeringsomkostningen 10 247 DKK pr. kw, inklusive en rimelig forrentning (10 %). For industrielle kraftvarmeværker, der har modtaget investeringsstøtte, er nutidsværdien af investeringen 30 % lavere. Nutidsværdien er beregnet med en afskrivningssats på 5 %, hvilket svarer til Kommissionens nugældende referencesats for Danmark. Tabel 5 viser, at for både decentrale og industrielle kraftvarmeværker, som har modtaget investeringsstøtte, er nutidsværdien af støtten lavere end nutidsværdien af investeringsomkostningerne plus en rimelig forrentning af kapitalen. 10 Statsstøtte N 1037/95, EFT C 188 af 28.6.1996, s. 3. 7
Tabel 5: Bidrag i forhold til afskrivningsomkostninger plus en rimelig forrentning Type kraftværk Nutidsværdi, DKK pr. kw Decentralt kraftvarmeværk Garanteret indtægt (1) Markedspris (2) Bidrag (3)=(1)- (2) Investering + rimelig forrentning (4) Støtte i % af investering (3):(4) 22 521 14 294 8 227 10 247 80 % Industrielt kraftvarmeværk 19 585 14 294 5 291 7 173 (efter fradrag af investeringsstøtte) 74 % Tabel 6 viser, at hvis kraftvarmeværkerne var afhængige af markedsprisen på el, ville de have en meget ringe konkurrenceevne. Det fremgår også, at bidraget (tabel 5 kolonne "bidrag") er mindre end ekstraomkostningerne (tabel 6 næstsidste kolonne). Tabel 6: Markedsprisen på el i forhold til samlede produktionsomkostninger Type kraftværk Nutidsværdi, DKK pr. kw Markeds pris Produktionsomkostninger Ekstraomkostninger (produktionsomkostninger - markedspris) Produktionsomkostninger dækket af markedspris Decentralt kraftvarmeværk Industrielt kraftvarmeværk (1) (3)=(1)-(2) (4)=(2):(1) (2) 23 229 14 294 8 935 62 % 20 155 14 294 5 861 71 % 8
2.5 Budgettet De anmeldte ændringer fører til en nedskæring af de hidtidige anslåede årlige budgetter med 285 mio. DKK (ca. 38 mio. EUR). De ændrede budgetter anslås til: 2003: 328 mio. DKK (ca. 44,1 mio. EUR) 2004: 323 mio. DKK (ca. 43,5 mio. EUR) 2005: 306,9 mio. DKK (ca. 41,3 mio. EUR) 2006: 301,9 mio. DKK (ca. 40,6 mio. EUR). 2.6 Varighed Ordningen udløber ved udgangen af 2007, som allerede fastslået i ovennævnte kommissionsbeslutning fra 1997. 3. VURDERING 3.1 Statsstøtte i henhold til EF-traktatens artikel 87, stk. 1 De danske myndigheder fremfører, at ikke hele tilskudsbeløbet udgør statsstøtte, idet en del af det skal kompensere producenter, der bruger naturgas eller affald, for CO 2 -afgiften på elforbruget, der er baseret på kuls indhold af kulstof. I sine seneste beslutninger om lignende ordninger har Kommissionen imidlertid fastslået, at tilskud, der skal kompensere producenter af miljøvenlig elektricitet for en miljøafgift på elforbruget, ikke kan betragtes som en del af systemets logik og natur 11. Tilskuddene betales med statsmidler og er specifikke, idet det kun er visse kraftværker, der kan modtage dem. Disse producenter er aktive på det indre energimarked, hvorved den fordel, de får, truer med at fordreje konkurrencevilkårene og påvirke samhandelen mellem medlemsstaterne. Dermed er kriterierne i EF-traktatens artikel 87, stk. 1, opfyldt. 3.2 Støttens forenelighed i medfør af EF-traktatens artikel 87, stk. 3, litra c) Vurderingen af støttens forenelig foretages særskilt for industri- og landbrugsvirksomheder. 3.2.1 Industrivirksomheder Støtten er ikke forbundet med støtteberettigede investeringer, og der er derfor tale om driftsstøtte. Kommissionen har derfor vurderet dens forenelighed med fællesmarkedet på grundlag af punkt E.3.4 i EF-rammebestemmelser for statsstøtte til miljøbeskyttelse (rammebestemmelserne), der fastsætter reglerne for driftsstøtte til kombineret produktion af el og varme. Da rammebestemmelserne er ændret, siden ordningen sidst blev godkendt, har Kommissionen vurderet ordningens forenelighed under et. 11 Se f.eks. den nederlandske statsstøttesag N 239/2001 Affaldsforbrændingsanlægs fritagelse for en del af energiafgift (EFT C 32 af 5.2.2002, s. 17) og den finske statsstøttesag N 74B/2002 Støtte til kraftværker (endnu ikke offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende). 9
I henhold til rammebestemmelsernes punkt 66 67 kan der ydes driftsstøtte til kombineret el- og varmeproduktion, når betingelserne i rammebestemmelsernes punkt 31 er opfyldt. I henhold til punkt 31 kan der ydes støtte, hvis de støtteberettigede kraftvarmeværkers omdannelsesgrad er særlig høj, hvis foranstaltningen gør det muligt at reducere energiforbruget, eller hvis produktionsforløbet øver mindre skade på miljøet. I denne forbindelse vil Kommissionen især tage hensyn til, hvilken primærenergiform, der anvendes i produktionsprocessen. Det bør også tages i betragtning, at større brug af energi fra kombineret el- og varmeproduktion udgør et af Fællesskabets prioriterede miljømål. Hvad angår omdannelsesgraden bemærker Kommissionen, at de danske myndigheder har afgivet tilsagn om kun at udbetale elproduktionstilskuddet for el produceret ved højeffektiv kraftvarmeproduktion, som defineret i udkastet til kraftvarmedirektivet. I denne forbindelse finder Kommissionen, at der i denne beslutning er tilstrækkelige indikationer for, at støtten vil blive givet til kraftvarmeværker af god kvalitet. Det bemærkes endvidere, at de brændsler, de støtteberettigede kraftvarmeværker bruger, er affald, naturgas og biogas. Det betyder, at ud over kraftvarmeproduktionens energieffektivitet mindsker brugen af brændsler med lavt kulstofindhold, som naturgas og biogas, de miljømæssige virkninger af produktionen yderligere. Brugen af affald som brændsel mindsker forbruget af andre primære energikilder. Kommissionen finder derfor, at kravene i rammebestemmelsernes punkt 31 er opfyldt. I henhold til rammebestemmelsernes punkt 66 og 67 kan der tildeles driftsstøtte på de samme vilkår til kraftvarmeværker, der distribuerer el eller varme til offentligheden, og til industriel anvendelse af kombineret produktion af el og varme, når produktionsomkostningerne for denne elektricitet er højere end markedsprisen. Eventuelle indtægter fra salg af varme skal også inddrages. Det fremgår af tabel 6, at dette kriterium er opfyldt for såvel decentrale som industrielle kraftvarmeværker. Omkostningerne til særskilt varmeproduktion er inddraget ved beregningen af produktionsomkostningerne for elektricitet. I henhold til dansk lov må varmeprisen ikke indeholde en fortjeneste. Følgende vurdering gælder derfor alle støtteberettigede kraftvarmeværker. Rammebestemmelsernes punkt 66 giver Kommissionen bemyndigelse til at vurdere støtte til kraftvarmeværker på baggrund af bestemmelserne i punkt 59, valgmulighed 1. I punkt 59 hedder det, at driftsstøtte kan ydes, hvis nutidsværdien ikke overstiger nutidsværdien af forskellen mellem produktionsomkostningerne og markedsprisen på elektricitet, eller nutidsværdien af investeringsomkostningerne for den pågældende type kraftværk (punkt 59, første og andet punktum). Det fremgår af tabel 5 og 6, at dette krav er opfyldt, selv for de kraftvarmeværker, der modtager det højest mulige tilskud. Da vurderingen er foretaget af en gældende ordning, er støttebeløbene, ekstraomkostningerne og investeringsomkostningerne beregnet i forhold til kraftvarmeværkernes fulde levetid (20 år). 10
Det følger af ovenstående, at der ikke vil blive ydet mere støtte til energi produceret på værket, når støtten er nået op på samme niveau som investeringsomkostningerne (punkt 59, fjerde punktum). Investeringsomkostningerne omfatter en rimelig forrentning af kapitalen. Det er acceptabelt på grund af de støtteberettigede værkers beskedne konkurrenceevne (punkt 59, sidste punktum). Indtægterne fra salg af elektricitet dækker faktisk kun 62 % af de decentrale kraftvarmeværkers elproduktionsomkostninger og 71 % af de industrielle kraftvarmeværkers i eksemplerne. Der er taget hensyn til investeringstilskuddet til de industrielle kraftvarmeværker, og den synes ikke at berøre foreneligheden af den samlede støtte til sådanne kraftværker (punkt 59, andet afsnit). Kommissionen minder om, at forskellen mellem de støtteberettigede kraftvarmeværkers garanterede indtægt og markedsprisen på el udgør statsstøtte (se punkt 2.4, fjerde afsnit). Ovenstående vurdering omhandler dette samlede støttebeløb, som elproduktionstilskuddet kun udgør en del af. Kommissionen finder afslutningsvis, at den anmeldte støtte til industrivirksomheder opfylder kriterierne for at blive betragtet som forenelig med fællesmarkedet, og at der kan indrømmes en fritagelse i medfør af EFtraktatens artikel 87, stk. 3, litra c), indtil den nugældende godkendelse udløber i 2007. 3.2.2 Landbrugsvirksomheder Ifølge de danske myndigheder gælder ordningen også visse landbrugsvirksomheder. Statsstøtte til landbrugsvirksomheder skal undersøges på grundlag af EF-rammebestemmelser for statsstøtte i landbrugssektoren 12. Da ordningen har til formål at fremme kraftvarmeproduktion ved hjælp af affald, naturgas og biogas, kan den vurderes på baggrund af bestemmelserne i punkt 5.6.2, der siger, at "andre former for miljøstøtte i landbrugssektoren vil blive vurderet i de konkrete tilfælde under hensyntagen til principperne i traktaten og de relevante EF-rammebestemmelser for statsstøtte til miljøformål". På baggrund af ovenstående er støtte til landbrugsvirksomheder, der modtager tilskud under ordningen, blevet undersøgt på samme grundlag som støtte til ikke-landbrugsvirksomheder, og konklusionen på vurderingen i punkt 3.2.1 gælder ligeledes landbrugsvirksomheder. 12 EFT C 232 af 12.8.2000, s. 17. 11
4. KONKLUSION Kommissionen har derfor besluttet at betragte støtten som forenelig med EFtraktaten fra 1997 til 2007. De danske myndigheder fremlægger fortsat en årsberetning om anvendelsen af ordningen. Hvis dette brev indeholder fortrolige oplysninger, som ikke må afsløres over for tredjemand, bedes De senest femten arbejdsdage fra modtagelsen sende Kommissionen en begrundet anmodning om fortrolig behandling. Modtager Kommissionen ikke en sådan anmodning inden for den fastsatte frist, vil den gå ud fra, at De er indforstået med, at hele brevet meddeles til tredjemand og offentliggøres på det autentiske sprog på internettet http://europa.eu.int/comm/secretariat_general/sgb/state_aids/. Anmodningen, hvori de pågældende oplysninger præciseres, sendes anbefalet eller med telefax til: Europa-Kommissionen Generaldirektoratet for Konkurrence Registreringskontoret for Statsstøtte B-1049 Bruxelles/Brussel Telefax: 1+32 2 296 1242 I al korrespondance bedes De anføre sagens betegnelse og nummer Med venlig hilsen På Kommissionens vegne Mario Monti Medlem af Kommissionen 12