STUDIEORDNING for Skibsassistentuddannelsens afslutningskursus Version 2 August 2013 Gældende for studerende med studiestart fra og med august 2013
Indhold Forord.... 3 Uddannelsens mål.... 3 Formål.... 3 Martec s overordnede målsætninger.... 4 Kvalitet... 4 Adgangskrav.... 4 Uddannelsens struktur og opbygning, herunder moduler og ECTS-point.... 5 Undervisnings- og samarbejdsformer.... 5 Samarbejde med erhverv og andre uddannelsesinstitutioner.... 5 Studieplaner.... 6 Uddannelsesbekendtgørelse:... 6 Studieordning:... 6 Modulbeskrivelse:... 6 Forløbsplaner:... 6 Eksaminer og anvendte bedømmelsesformer.... 6 Kriterier for at bestå:... 7 Studieaktivitet.... 7 Merit... 7 Orlov.... 7 Dispensation.... 7
Forord. MARTEC har udarbejdet denne studieordning for skibsassistentuddannelsens afslutningsmodul, i overensstemmelse med Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelsers bekendtgørelse 1328 af 17/12/2012. Studieordningen er udarbejdet af uddannelseschefen i samarbejde med afdelingslederen og lærerkollegiet. MARTEC ser skibsassistentuddannelsen som et uddannelsesforløb, hvor der hele tiden arbejdes på, at de studerende skal opleve et studie med både praktisk og teoretisk indhold, således at de ved endt uddannelse er klar til at udføre deres erhverv med god faglig ballast. MARTEC følger behovet for fornyelse af studieordningen. En revision af denne kan iværksættes af MARTEC i forbindelse med ændringer af love og/eller bekendtgørelser. Lærergruppens evaluering af afsluttede forløb kan også give forslag til ændringer. Studieordningen bliver revideret løbende min. 1 gang om året og godkendes af MARTEC s ledelse. Denne studieordning er gældende for studerende der påbegynder Skibsassistentkursus for personer med Svendebrev med studiestart januar 2013 eller senere og betegnes Studieordning for skibsassistentuddannelsens afslutningsmodul. Studieordningen, der angiver de nærmere regler for uddannelsen til Skibsassistent, er udfærdiget i henhold til følgende love, bekendtgørelser og SFS rundskrivelser. Lov om maritime uddannelser, Lov nr. 207 af 04/03/2011 BEK. nr. 1289, 14/12 2009 om prøveafholdelse og bedømmelse af deltagere ved de maritime uddannelser BEK. nr. 770 af 5/7 2006 om godkendelse og kvalitetssikring m.v. af maritime uddannelser Søfartsstyrelsens gældende AU rundskrivelser med supplerende krav til kurser i brandbekæmpelse, betjening af redningsbåde mv. Søfartsstyrelsens uddannelsesplan for kurset Orienteringskursus i tankskibe version 1.0 af 4. juni 2002, Tanker Familiarization Uddannelsens mål. Formål. I henhold til Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelsers bekendtgørelse 1328 af 17/12/2012 1 formålet med uddannelsen defineret som følger: 1. Skibsassistentuddannelsens afslutningsmodul har til formål at give personer, der ønsker beskæftigelse inden for søfartsområdet, en teoretisk og praktisk faglig uddannelse, der gør dem i stand til at udføre forekommende praktisk arbejde inden for dæks- og maskinområdet på en sikkerhedsmæssig forsvarlig måde. Stk. 2. Skibsassistentuddannelsens afslutningsmodul skal opfylde kravene i den internationale konvention om uddannelse af søfarende, om sønæring og om vagthold med senere ændringer (STCW-konventionen), reglement VI/1 om grundlæggende sikkerhedsmæssig oplæring og de teoretiske elementer i reglement II/4 om vagthold.
Stk. 3. Uddannelsens formål er endvidere på basis af grund- og afslutningsmodul samt den mellemliggende praktiske sejlads at give eleven uddannelse med henblik på opfyldelse af kravene i STCW-konventionens kapitel II/5 og III/5, begrænset til færdigheder baseret på normale driftstilstande og rutineopgaver i forbindelse med skibets drift samt at motivere til videreuddannelse inden for det maritime uddannelsessystem. Martec s overordnede målsætninger. Uddannelsen til skibsassistent på Martec støtte op om konceptet at de faglige kompetencer er i højsædet. Både de faglige kompetencer samt de sikkerhedsmæssige aspekter skal være helt i top, således en skibsassistent selvstændigt kan udføre sine pligter med høj standard. Kvalitet MARTEC arbejder ud fra et værdigrundlag, hvor kunden, herunder de studerende, er i centrum. Udmøntningen af værdigrundlaget sker på grundlag af de tre overordnede værdier for MARTEC: Engageret - Loyal Fremadrettet. MARTEC er grundlæggende til for kundernes skyld og opfatter sig som et uddannelsescenter der arbejder såvel lokalt, regionalt og landsdækkende som internationalt. MARTEC producerer uddannelser af høj kvalitet på et lønsomt grundlag og i et attraktivt og udviklende skolemiljø hvor der tages individuelle hensyn til ansatte, kunder herunder studerende og aftagere. Studieordningen er skolens grundlag for undervisningens hensigter og niveau, herunder de pædagogiske principper skolen ønsker, skal ligge til grund for al undervisning og for skolens arbejde med og holdning til de studerendes medbestemmelse, demokratiske rettigheder og arbejde i demokratiske organer f.eks. studieråd. Der arbejdes løbende med at udvikle kvaliteten af undervisningen - gennem evaluering i lærerteams, justering og udvikling af undervisningen, handlingsplaner, iværksættelse af medarbejderuddannelse, initiativer til forbedring af skolemiljøet m.v. På skoleplan danner tilfredshedsundersøgelser blandt studerende og aftagere baggrund for overordnede initiativer til forbedring af kvaliteten af uddannelserne. Adgangskrav. Jf. Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelsers Bekendtgørelse 1328 af 17/12/2012 7 er adgangskravene defineret som nedenstående. Der henvises til bekendtgørelsens bilag 1 for at se de specifikke uddannelser der giver adgang. Uddannelsesinstitutionen optager elever på skibsassistentuddannelsens afslutningsmodul og sikrer, at de opfylder adgangskravene. Stk. 2. På afslutningsmodul kan optages personer, som efter at have gennemført grundmodul har udført tjeneste som ubefaren skibsassistent i søgående handelsskibe over 20 BT i mindst 6 måneder. Stk. 3. Adgang til uddannelsen til skibsassistent (afslutningsmodul) forudsætter, at ansøgeren 1) er i besiddelse af et gyldigt sundhedsbevis for søfarende og fiskere, 2) er skikket til udkig og 3) har et gyldigt vagtholdsbevis.
Uddannelsens struktur og opbygning, herunder moduler og ECTS-point. Jf. Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelsers Bekendtgørelse 1328 af 17/12/2012 6 er uddannelsen normeret til 30 ECTS point, svarende til 0,50 årsværk. Martec har valgt at Uddannelsen er en 20 ugers uddannelse med maksimum 10 moduler á 4 lektioner pr. uge. Uddannelsen er delt op i 4 moduler á 5 ugers varighed. Dette gør det muligt at afslutte uddannelsen til skibsassistent i mellem udmønstringer. MASKINTEKNIK (8 ECTS-point = 48 moduler) 42 - Fagemne: Vedligeholdelse (7 moduler) - Fagemne: Maskin, el-lære og maskinvedligehold (16 moduler) - Fagemne: Hydraulik, automation og køleanlæg (19 moduler) SØMANDSSKAB, SIKKERHED OG ARBEJDSMILJØ (9 ECTS-point = 54 moduler) 32 - Fagemne: Praktisk sømandskab (4 moduler) - Fagemne: Søsikkerhed (21 moduler) - Fagemne: Arbejdsmiljø (7 moduler) HÅNDVÆRKSMÆSSIG UDDANNELSE (13 ECTS-point = 103 moduler) - Fagemne: Værkstedsskole - Fagemne: Projektarbejde Der går 5 moduler fra til: - Ankomst/intro (2) - Eksamen (1) Undervisnings- og samarbejdsformer. Undervisningen vil tilrettelægges sådan at der er en veksling mellem den teoretiske viden og den praktiske anvendelse heraf. Der vil til undervisningen anvendes flere forskellige undervisningsmetoder, såsom: - Klasseundervisning, defineres som holdundervisning med maksimal holdstørrelse på ca. 16. - Forelæsninger, defineres som holdundervisning, hvor holdstørrelsen væsentlig overstiger 16. - Gruppearbejde, hvor en gruppe af studerende i samarbejde arbejder på løsning af en problemstilling. - Værkstedsundervisning, defineres som undervisning under produktionslignende forhold, hvor der stilles særlige krav til lokaler og holdstørrelse. - Emneopgave, som er et sammenhængende undervisningsforløb hvor et mål eller delmål nås. - Computer Based Training, undervisning der stiller særlige krav til software. - Cases, undervisning hvor sædvanligvis grupper, behandler en konkret situation fra virkeligheden prøver at løse problemer og opstille begreber og principper. Samarbejde med erhverv og andre uddannelsesinstitutioner. I den udstrækning det er muligt, vil vi i samarbejde med det omkringliggende erhverv planlægge undervisningen i et omfang, således at der kan dannes praktiske paralleller til den teoretiske undervisning.
Vi har et tæt samarbejde med Skagen Skipperskole og Nordjysk Brand og Redningsskole omkring indholdet og opfyldelsen af kravene stillet i bekendtgørelsen. Studieplaner. Undervisningen planlægges efter nedenstående hierarki. Uddannelsesbekendtgørelse: Denne udarbejdes af Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser. Studieordning: Studieordningen udarbejdes af Martec, og er det grundlæggende dokument for beskrivelse af Martecs måde at gennemføre uddannelsen. Modulbeskrivelse: Modulbeskrivelsen beskriver overordnet det enkelte moduls indhold, der findes nødvendigt for at nå de af Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelsers målsætninger. Disse udarbejdes af de respektive faggrupper der er dannet på Martec, på baggrund af bekendtgørelsens mål for viden, færdigheder og kompetencer. Forløbsplaner: Forløbsplanen beskriver det detaljerede forløb for et undervisningsmodul. Denne udarbejdes af underviseren efter gældende skabelon. Denne plan registreres og opbevares af Afdelingslederen. Eksaminer og anvendte bedømmelsesformer. Nedenstående skema har til hensigt at synliggøre hvilke fag og hvilke eksamener der er under uddannelsen. Fag Eksamensform Bedømmelse Arbejdsmiljø & Vedligehold Delvist skriftlig og multiple choice. 12 skala Kran Praktisk B / IB Søsikkerhed Delvist skriftlig og multiple choice / Praktisk B / IB Maskin- og el lære Teoretisk / Praktisk 12 skala DUMO Praktisk B / IB Automation & Køleteknik Delvist skriftlig og multiple choice. 12 skala Hydraulik Skriftlig 12 skala Værkstedspraktik Praktisk evaluering af forløb. 12 skala
Kriterier for at bestå: Eleven skal bestå fagene med minimum karakteren 02 eller benævnelsen B: Vedligehold & arbejdsmiljø. Brandbekæmpelse Søsikkerhed Kran Maskinvedligehold, Maskin- og el lære Køleteknik og Automation Hydraulik Teknisk dokumentation Værkstedsskole Studieaktivitet. Det forventes at kursisten er studieaktiv, ved såvel fremmøde som ved forberedelse til undervisningen. Der føres løbende protokol over elevens fremmøde. Ved mere end 10% fravær i enkeltfag vil den studerende blive nægtet adgang til eksamen i det pågældende fag. Merit Meritvurdering foretages inden uddannelses opstart ved tilmelding til kursus. Der kan søges merit i følgende fag: - Fagemne: Brandbekæmpelse. - Fagemne: Duelighedsprøven i motorpasning. - Fagemne: Grundlæggende tankskibskursus. Gyldigt certifikat med korrekte referencer skal fremsendes sammen med tilmeldingspapirerne. Ved uddannelsens opstart kan man ikke længere søge merit. Orlov. Grundet uddannelsens korte varighed kan der ikke gives orlov under uddannelsen. Får man behov for at afbryde uddannelsen, vil man ved senere tilmelding kunne tildeles merit i allerede beståede fag. Dispensation. Martec kan dispensere fra de regler i studieordningen, der alene er fastsat af Martec selv. F.eks. kan Martec vurdere merit efter optagelse såfremt det findes fordelagtigt for begge parter.