Landbrugsgazellerne 2006 Sponsorer
Landbrugsgazellerne 2006 Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret Forord Formålet med landbrugsgazelleundersøgelsen er at sætte positiv fokus på vækst i landbruget. Vækst forbindes i alle sektorer almindeligvis med noget positivt, så hvorfor skulle det være anderledes i landbruget? Mange folk uden relationer til landbrugserhvervet har ikke nødvendigvis et billede af landbruget som et væksterhverv, ligesom vækstlandbrug måske kan klinge lidt negativt hos nogle. Derfor er det vigtigt at vise, at vækst og godt landmandskab sagtens kan følges ad. Det sikres ved, at alle de udvalgte gazellelandbrug overholder intentionerne i Godt Landmandskab. For at blive udnævnt som gazelle, er det både økonomiske og samfundsmæssige krav, der skal være opfyldt. Vækst i landbruget skaber som i alle andre sektorer arbejdspladser. Arbejdspladserne skabes i primærproduktionen og ikke mindst i landbrugets forsynings- og afsætningsvirksomheder. Endvidere medfører vækst i landbruget flere attraktive og moderne arbejdspladser. Vækst i landbruget styrker derfor også samfundsøkonomien. Dansk landbrug er et eksporterhverv med en stærk konkurrenceevne på verdensmarkedet. Vækst i landbruget skal som i alle andre sektorer ske inden for rammerne af den gældende lovgivning. I landbruget er det specielt landbrugslovgivningen samt miljø- og naturbeskyttelseslovgivningen, der definerer rammerne for væksten. Landbrugsgazelleundersøgelsen er udsprunget i forlængelse af dagbladet Børsens gazelleundersøgelse. Landbrugsgazelleundersøgelsen er opstået som et samarbejde mellem Landbrugsraadet, og dagbladet Børsen. Det er femte gang undersøgelsen gennemføres. Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret har bistået med det praktiske arbejde ved Jesper Krøjgaard. Skejby, januar 2006 Niels Peter Skrubbeltrang 1
1 BAGGRUND...3 2 DATAGRUNDLAG OG METODE...3 2.1 DATALEVERANDØRER...3 2.2 METODE...3 2.2.1 Krav for at være et referencelandbrug...4 2.2.2 Krav for at være et vækstlandbrug...5 2.2.3 Krav for at være et gazellelandbrug...5 2.3 DATAGRUNDLAG...6 2.4 LANDBRUGSGAZELLEVINDERE 2006...7 3. LANDBRUGSGAZELLER I DANMARK...8 3.1 LANDBRUGSGAZELLERNES FORDELING PÅ DRIFTSGRENE Ø90 REGNSKABER...8 3.2 LANDBRUGSGAZELLERNES GEOGRAFISKE FORDELING Ø90 REGNSKABER...9 3.3 LANDBRUGSGAZELLERNES FORDELING PÅ DRIFTSGRENE OG REGIONER Ø90 REGNSKABER...10 4. SAMMENLIGNING MED LANDBRUGSGAZELLEUNDERSØGELSERNE I 2003-2005...11 4.1 UDVIKLINGEN INDENFOR DRIFTSGRENENE...11 4.2 GAZELLEOPGØRELSE FOR DE SENESTE 5 ÅR...13 BILAG A. OPDELING PÅ DRIFTSGRENE...16 BILAG B. GAZELLER INDDELT EFTER REGIONER...17 REGION NORDJYLLAND...17 REGION MIDTJYLLAND...18 REGION SØNDERJYLLAND/FYN...20 REGION SJÆLLAND OG ØERNE...22 2
1 Baggrund Landbrugsraadet og dagbladet Børsen er gået sammen om at sætte positiv fokus på vækst i landbruget. Det er sket fordi Børsens "normale" gazelleundersøgelse kun vedrører A/S er og Aps er. Landbruget består primært af enkeltmandsvirksomheder og er derfor dårligt repræsenteret i denne undersøgelse. Derfor har der været behov for en selvstændig landbrugsgazelleundersøgelse til at sætte fokus på vækst i landbruget. 2 Datagrundlag og metode Landbrugsgazelleundersøgelsen er en selvstændig variant af dagbladet Børsens gazelleundersøgelse og har til formål at identificere de hurtigst voksende landbrugsbedrifter i Danmark målt på bruttoudbytte (omsætning). Landbrugsbedrifter skal her forstås bredt og refererer både til bedrifter med traditionel landbrugsproduktion, men også til bedrifter med lignende produktioner i det åbne land, fx frugt- og grønsagsproduktion, supplerende juletræsproduktion eller en vis grad af supplerende maskinstationsvirksomhed. 2.1 Dataleverandører Datagrundlaget til landbrugsgazelleundersøgelsen kommer fra tre forskellige kilder. Fra Dansk Landbrugsrådgivnings regnskabssystem, Ø90, er indhentet data for samtlige bedrifter, der i perioden har fået lavet årsrapporten i Ø90. Ø90 er det mest brugte regnskabssystem i landbruget, ca. 18.000 bedrifter får lavet årsrapport i det hvert år, og næsten 40.000 får lavet et skatteregnskab. Det er de 18.000 årsrapporter, der udgør datagrundlaget i undersøgelsen. Greens Analyseinstitut, der gennemfører Børsens gazelleundersøgelse, indhenter data hos D&B, hvis database indeholder over 500.000 momsregistrerede virksomheder i Danmark. Databasen indeholder samtlige danske selskaber (A/S og ApS), alle øvrige momsregistrerede virksomheder (enkeltmandsvirksomheder) samt stat, amt, kommune og kirke. Til landbrugsgazelleundersøgelsen er der via Greens Analyseinstitut indhentet data for samtlige danske selskaber med primær branchekode Landbrug, jagt m.v. Bedrifter, der ikke er omfattet af en af ovenstående to kilder, har haft mulighed for at taste udvalgte regnskabsoplysninger på hjemmesiden www.landscentret.dk/gazelle. 2.2 Metode Landbrugsgazelleundersøgelsen 2006 vedrører kalenderregnskabsårene 2001 til 2004 og driftsregnskabsårene 2001/2002 til 2004/05. I Børsens gazelleundersøgelse skal virksomhederne have regnskaber for 12 måneder i det første og sidste regnskabsår. Bedrifter og virksomheder, der indgår i landbrugsgazelleundersøgelsen, skal have fire regnskaber á 12 måneder i perioden. Samtlige bedrifter eller selskaber med regnskabsperioder forskellige fra 12 måneder frasorteres, ligesom bedrifter og selskaber, der har skiftet ejer i perioden, frasorteres. Data fra Ø90 indeholder kun bedrifter, der opfylder kriterierne vedr. regnskabsperioden, tilsvarende er kontrolleret i data fra Greens Analyseinstitut og data fra hjemmesiden. 3
Væksten måles med udgangspunkt i bruttoudbytte 1 (omsætning). I Børsens "normale" gazelleundersøgelse måles væksten også med udgangspunkt i omsætningen, og det er et krav, at omsætningen det første regnskabsår skal være mindst 1 mio. kroner. Landbrugsbedrifter er primært enkeltmandsvirksomheder, der er forholdsmæssigt mindre end virksomheder i andre erhverv. Derfor er kravet i landbrugsgazelleundersøgelsen, at bruttoudbyttet det første regnskabsår (2001) skal være større end 250.000 kroner. Landbrugsgazelleundersøgelsen skal selvfølgelig kun vedrøre bedrifter eller virksomheder med landbrugsproduktion. Bedrifter og virksomheder uden landbrugsproduktion på trods af en naturlig placering i det åbne land frasorteres. F.eks. ren maskinstations- eller entreprenørvirksomhed. Til gengæld er bedrifter og virksomheder med landbrugslignende produktioner, fx frugt- og grønsagsproduktion eller delvis maskinstationsvirksomhed, med i landbrugsgazelleundersøgelsen. I data fra Ø90 og hjemmesiden formuleres kravet således, at maksimum 25 pct. af det samlede bruttoudbytte må komme fra maskinstationsindtægter eller andre landbrugsindtægter. I data fra Greens Analyseinstitut skal den primære branchekode vedrøre landbrug. Virksomheder uden ansatte i det sidste regnskabsår frasorteres i Børsens gazelleundersøgelse, og tilsvarende i landbrugsgazelleundersøgelsen i de data, der stammer fra Greens Analyseinstitut. Skematisk betyder det, at udvælgelsen af virksomhederne kan illustreres som følger: 2.2.1 Krav for at være et referencelandbrug 1. Krav til regnskabsperioden: Regnskabsperioden skal være 12 måneder for samtlige regnskaber i perioden 2. Krav til størrelse: Minimum bruttoudbytte eller omsætning på 250.000 kroner i det første regnskabsår (2001) Specielt for Ø90 regnskaberne skal det gælde, at: 3. Maksimum 25 pct. af det samlede bruttoudbytte må komme fra enten maskinstationsindtægt eller andre landbrugsindtægter Specielt for data fra Greens analyseinstitut skal det gælde, at: 4. Krav til primær branche: Landbrug, jagt mv. 5. Krav til sekundær branche: Kornavl, Agerbrug m.m., Malkekvæghold, Svineavl, Fjerkræavl, Pelsdyravl, Blandet drift (plante og husdyr) eller større landbrug 2 6. Krav til ansatte: Der skal være mere end nul ansatte i det seneste regnskabsår 1 Bruttoudbytte anvendes i Ø90-regnskabssystemet i stedet for omsætning i andre regnskabssystemer 2 Følgende sekundære brancher er sorteret fra: Gartnerier, Planteskoler, Frugtplantager, Tyrestationer og anden kvægavl, Stutterier, Biavl, Gede-, kanin-, hjorte- og snegleavl, Maskinstationer, Anlægsgartnere, Landbrug m.m., servicevirksomhed, Husdyravl undt. dyrlæger, servicevirksomhed, Jagt og fangst, servicevirksomhed. 4
2.2.2 Krav for at være et vækstlandbrug 1. Kravene for at være et referencelandbrug skal være opfyldt Specielt for Ø90 regnskaberne skal det gælde, at: 2. Summen af driftsresultaterne (ordinært resultat) i perioden skal være positivt 3. Der skal være vækst i bruttoudbyttet over perioden Specielt for data fra Greens analyseinstitut skal det gælde, at: 4. Summen af de ordinære resultater over perioden (2001 2004) skal være positiv (i Børsens gazelleundersøgelse er det blot de primære resultater, der skal være positive - dog for hvert enkelt af de indgående regnskabsår) 5. Der skal være vækst i omsætningen over perioden I Børsens gazelleundersøgelse skal der være vækst i omsætningen mellem hvert af regnskabsårene i perioden. 2.2.3 Krav for at være et gazellelandbrug 1. Kravene for at være et vækstlandbrug skal være opfyldt 2. Væksten i bruttoudbyttet eller omsætningen skal være mindst 100 pct. over perioden 2001-2004 Nedenstående figur illustrerer den generelle sammenhæng mellem de enkelte landbrugstyper. Med udgangspunkt i det tilgængelige datagrundlag udvælges referencelandbrugene. Her bliver de bedrifter, der ikke opfylder de grundlæggende krav sorteret fra. Der er krav om bl.a. 12 måneders regnskab i alle 4 regnskabsperioder, og krav om omsætning på mindst 250.000 kr. i den første af de 4 regnskabsperioden. Gruppen, der opfylder betingelserne, benævnes referencelandbrug. Ud fra denne gruppe udvælges en mindre del af bedrifter ud fra de nævnte kriterier vækstlandbrugene som har et positivt driftsresultat (positivt ordinært resultat) og positiv vækst i bruttoudbyttet set over perioden. Blandt vækstlandbrugene udvælges en gruppe af bedrifter gazellelandbrugene der som minimum fordobler bruttoudbyttet over perioden. Figur 1. Reference-, vækst- og gazellelandbrug Datagrundlag / landbrug i undersøgelsen Referencelandbrug Vækstlandbrug Gazellelandbrug 5
2.3 Datagrundlag Landbrugsgazelleundersøgelsens udgangspunkt er som nævnt tre datakilder: regnskaber fra enkeltmandsvirksomheder fra Ø90, selskabsregnskaber fra Greens Analyseinstitut, og regnskaber tastet på hjemmesiden. Hver af de tre kilder er som udgangspunkt behandlet separat i landbrugsgazelleundersøgelsen. Data fra Ø90 indeholder 17.036 bedrifter og er dermed langt den væsentligste datakilde. For at bedrifterne kan indgå i landbrugsgazelleundersøgelsen kræver det, at kravene til referencelandbrug er opfyldt. Når bedrifter, der ikke opfylder ovenstående kriterier frasorteres, er der 12.783 referencelandbrug tilbage i data fra Ø90. For at være vækstlandbrug kræver det endvidere, at kravene til vækstlandbrug er opfyldt. Når bedrifter, der ikke opfylder kriterierne for at være vækstlandbrug frasorteres, er der 3.970 vækstlandbrug tilbage, svarende til 31,1 pct. af referencelandbrugene i data fra Ø90. Stilles der yderligere det krav, at væksten i bedriftens bruttoudbytte skal være mere end fordoblet over perioden, ender man med gruppen af gazeller. Samlet er der 158 gazellelandbrug, svarende til 1,2 pct. af referencelandbrugene i data fra Ø90. Data fra Greens Analyseinstitut indeholder 1.516 virksomheder, der er udvalgt på baggrund af deres primære branchekode Landbrug, jagt m.v.. Anvendes tilsvarende kriterier for bedrifter, der drives som selskaber, som for enkeltmandsvirksomhederne, bliver der ud af data fra Greens Analyseinstitut 158 referencelandbrug, 58 vækstlandbrug og 3 gazellelandbrug. Vækstlandbrugene udgør 36,7 pct. af referencelandbrugene og gazellerne 1,9 pct. af referencelandbrugene i data fra Greens Analyseinstitut. Indtastninger via hjemmesiden gav ingen data. 6
2.4 Landbrugsgazellevindere 2006 Landbrugsgazellerne er delt op i fire grupper. De fire grupper er opdelt efter driftsgrenene 3 svine-, kvæg- og planteproduktion samt blandet produktion. Landbrugsgazellevinderne skal udover at opfylde ovenstående landbrugsgazellekriterier også efterleve intentionerne i Godt Landmandskab. Efterlevelse af intentionerne i Godt Landmandskab er afdækket via spørgsmål til den enkelte bedrifts eller selskabs økonomikonsulent. Økonomikonsulenterne er blevet stillet tre spørgsmål angående landmandens efterlevelse af intentionerne, herefter har Landscentret truffet afgørelse om evt. fravalg. Endelig er potentielle landbrugsgazellevindere blevet spurgt, om de ønsker at deltage i landbrugsgazelleundersøgelsen. Hovedparten af de adspurgte har svaret positivt tilbage. Nedenfor i tabel 1 er angivet årets nationale gazellevindere 2006 for hver af de fire driftsgrene. Tabel 1. Landbrugsgazellevindere, vækstprocent Hele Danmark Svineproduktion Anders Bidstrup Lassen Omsætningsvækst fra 2001-2004 (pct.) 528 % Bruttoudbytte 2004 6.467.000 kr. Kvægproduktion Omsætningsvækst fra 2001-2004 (pct.) Bruttoudbytte 2004 Planteproduktion Omsætningsvækst fra 2001-2004 (pct.) Bruttoudbytte 2004 Blandet produktion Omsætningsvækst fra 2001-2004 (pct.) Bruttoudbytte 2004 Niels Martin Krag 525 % 4.983.000 kr. Jens Børgesen 980 % 3.295.000 kr. Lars Rasmussen 525 % 2.243.798 kr. 3 For en nærmere beskrivelse af de fire driftsgrene se bilag A 7
3. Landbrugsgazeller i Danmark Samles tallene fra Ø90, Greens Analyseinstitut og hjemmesiden, er der 12.941 referencelandbrug, hvoraf 4.028 bedrifter (31,1 pct.) er vækstlandbrug og 161 bedrifter (1,3 pct.) er gazellelandbrug. Tallene fremgår også af tabel 2. Tabel 2. Landbrugsgazellerne, antal Ø90 Greens Hjemmesiden I alt Referencelandbrug 12.783 158 0 12.941 Vækstlandbrug 3.970 58 0 4.028 Gazellelandbrug 158 3 0 161 De 12.783 referencelandbrug fra Ø90 (98,8 pct. af samtlige referencelandbrug) analyseres nærmere i de efterfølgende afsnit. 3.1 Landbrugsgazellernes fordeling på driftsgrene Ø90 regnskaber Undersøgelsen af landbrugsgazellernes fordeling på driftsgrene bygger på en opdeling i fire driftsgrene: svine-, kvæg- og planteproduktion samt blandet produktion 4. Fordelingen af referencevækst- og gazellelandbrug på de fire driftsgrene fremgår af tabel 3 og 4. Tabel 3. Landbrugsgazellernes fordeling på driftsgrene, antal Svin Kvæg Planter Blandet I alt Referencelandbrug 3.740 4.584 2.629 1.830 12.783 Vækstlandbrug 669 2.128 525 648 3.970 Gazellelandbrug 39 44 32 43 158 Tabel 4. Landbrugsgazellernes fordeling på driftsgrene, pct. Svin Kvæg Planter Blandet Referencelandbrug 29,3 35,9 20,6 14,3 Vækstlandbrug 16,9 53,6 13,2 16,3 Gazellelandbrug 24,7 27,8 20,3 27,2 Mere end halvdelen af vækstlandbrugene i årets gazelleundersøgelse er kvæglandbrug, mens de kun udgør omkring en tredjedel af referencelandbrugene. Det skyldes dels, at landbrug med mælkeproduktion gennem nogle er vokset en del som følge af strukturudviklingen, og dels at mælkeprisen er mere stabil end f.eks. svineprisen. Netop svineprisens udvikling i referenceperioden fra 2001 til 2004, er med til at forklare, at svineproducenterne kun udgør 17 pct. af vækstlandbrugene. I 2001, som er første år i undersøgelsesperioden, var den gennemsnitlige svinenotering 11,64 kr. I slutåret 2004 var den gennemsnitlige svinenotering 9,11 kr. (se tabel 18). Det er altså svære vækstbetingelser svineproducenterne har været oppe i mod. Til gengæld udgør svineproducenterne næsten 25 % af landbrugsgazellerne, og ligger dermed meget tæt på kvægbrugenes 28 pct. I kategorien 4 Se definitionerne i bilag A 8
"blandet produktion", hvor bl.a. minkavlerne indgår, er man meget stærkt repræsenteret blandt landbrugsgazellerne. Det skyldes hovedsageligt de gode afregningspriser, der har været på minkskind, de seneste år. For planteproducenternes vedkommende svarer repræsentationen blandt gazellerne meget godt til repræsentationen blandt referencelandbrugene. Af tabel 5 fremgår, at mere end 2 pct. af referencelandbrugene med blandet produktion er gazellelandbrug. Dette er lidt højere end niveauet for sidste år. Andelen af gazeller blandt bedrifter med svineproduktion er derimod faldet lidt i forhold til sidste år, mens den samlede gazelleandel på 1,2 pct. af referencelandbrugene, er på sammen niveau. Tabel 5. Fordeling på reference-, vækst- og gazellelandbrug i hver driftsgren, pct. Svin Kvæg Planter Blandet I alt Referencelandbrug 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 Vækstlandbrug 17,9 46,4 20,0 35,4 31,1 Gazellelandbrug 1,0 1,0 1,2 2,3 1,2 3.2 Landbrugsgazellernes geografiske fordeling Ø90 regnskaber Undersøgelse af landbrugsgazellernes geografiske fordeling tager udgangspunkt i bedrifternes fordeling på fire regioner, som er defineret af Dansk Landbrug med afsæt i de nye storregioner. Det drejer sig om regionerne, Nordjylland, Midtjylland, Sønderjylland/Fyn og Øerne øst for Storebælt. Af tabel 6 fremgår det, hvordan reference-, vækst- og gazellelandbrug fordeler sig mellem de forskellige regioner. 13 pct. af referencelandbrugene ligger i region Nordjylland, 31 pct. i region Midtjylland, 36 pct. i region Sønderjylland/Fyn og 17 pct. i regionen der dækker øerne øst for Storebælt. Tabel 6. Landbrugsgazellernes fordeling på regioner, antal Reference landbrug Vækst landbrug Gazelle landbrug Nordjylland 2.094 642 23 Midtjylland 3.993 1.172 46 Sønderjylland og Fyn 4.574 1.580 61 Sjælland og Øerne 2.122 576 28 I alt 12.783 3.970 158 Tabel 7. Vækstlandbrugenes og gazellernes fordeling på regioner, pct. Vækstlandbrug Gazellelandbrug Nordjylland 30,7 1,1 Midtjylland 29,4 1,2 Sønderjylland og Fyn 34,5 1,3 Sjælland og Øerne 27,1 1,3 I alt 31,1 1,2 9
Af tabel 7 fremgår hvor stor en andel af referencelandbrugene i den enkelte region, der er hhv. vækstog gazellelandbrug. 31,1 pct. af referencelandbrugene er samlet set vækstlandbrug, hvilket er noget lavere end sidste år, hvor 37,8 pct. af referencelandbrugene var vækstlandbrug. Fordeling af vækstlandbrugene er en nogenlunde ligelig fordeling mellem regionerne, ligesom andelen af gazeller heller ikke svinger ret meget regionerne imellem. Andel er dog lidt højere i den østlige del af Danmark end i den vestlige. 3.3 Landbrugsgazellernes fordeling på driftsgrene og regioner Ø90 regnskaber Af tabel 8 til 10 fremgår det, hvordan hhv. reference-, vækst- og gazellelandbrug er fordelt på driftsgrene og regioner. Tabel 8. Referencelandbrugenes fordeling på driftsgrene og regioner, antal Svin Kvæg Planter Blandet I alt Nordjylland 663 848 199 384 2.094 Midtjylland 1.269 1.487 654 583 3.993 Sønderjylland og Fyn 1.216 1.965 748 645 4.574 Sjælland og Øerne 592 284 1.028 218 2.122 I alt 3.740 4.584 2.629 1.830 12.783 Tabel 9. Vækstlandbrugenes fordeling på driftsgrene og regioner, antal Svin Kvæg Planter Blandet I alt Nordjylland 85 380 34 143 642 Midtjylland 233 633 127 179 1.172 Sønderjylland og Fyn 221 971 127 261 1.580 Sjælland og Øerne 130 144 237 65 576 I alt 669 2.128 525 648 3.970 Tabel 10. Gazellelandbrugenes fordeling på driftsgrene og regioner, antal Svin Kvæg Planter Blandet I alt Nordjylland 7 7 1 8 23 Midtjylland 14 8 9 15 46 Sønderjylland og Fyn 13 28 6 14 61 Sjælland og Øerne 5 1 16 6 28 I alt 39 44 32 43 158 10
4. Sammenligning med landbrugsgazelleundersøgelserne i 2003-2005 Som det kan ses af tabel 11 er der sket et lille fald i antallet af referencelandbrug på 2,3 pct. Som man ser, har der i hele perioden været en moderat tilbagegang, som nok må tilskrives strukturudviklingen. Derimod er der over en fireårs periode sket en mærkbar tilbagegang i antallet af vækstlandbrug. Fra at udgøre over 55 pct. i 2003 udgør de i dag kun godt 30 pct. Også antallet af gazeller er gået tilbage. De sidste to år har andelen af gazeller således kun udgjort en tredjedel af niveauet i 2003 undersøgelse. Tabel 11. Udvikling i reference-, vækst og gazellelandbrug, antal 2003 2004 2005 2006 - - - - Antal - - - - Referencelandbrug 14.499 13.995 13.081 12.783 Vækstlandbrug 8.224 7.270 4.940 3.970 Gazellelandbrug 531 344 163 158 Tabel 12. Udvikling i reference-, vækst og gazellelandbrug, pct. 2003 2004 2005 2006 - - - - Pct. - - - - Referencelandbrug 100,0 100,0 100,0 100 Vækstlandbrug 56,7 51,9 37,8 31,1 Gazellelandbrug 3,7 2,5 1,2 1,2 4.1 Udviklingen indenfor driftsgrenene I tabellerne nedenfor vises historikken for reference-, vækst-, og gazellelandbrugene inden for de forskellige driftsgrene fordelt på Øst- og Vestdanmark. Som det fremgår af tabel 13 til 16, er det blandt svineproducenterne, sket en negativ udvikling i antallet af både vækstlandbrug og gazeller. I 2003 var den samlede andel af gazeller med svineproduktion 71 pct. I 2004 var den faldet til 55 pct., i 2005 var den 31 pct. og i år er andelen så faldet til 25 pct. Udviklingen er altså gået fra at svineproducenterne var klart dominerende blandt gazellerne, til at de kun udgør omtrent samme andel som de udgør af referencelandbrugene. Inden for de andre driftsgrene har udviklingen været relativ stabil. Tabel 13. Udvikling indenfor svineproduktion, antal 2003 2004 2005 2006 Referencelandbrug Øerne 1.223 1.139 1.028 1.013 Jylland 3.253 3.044 2.769 2.727 Vækstlandbrug Øerne 840 654 306 192 Jylland 2.131 1.786 632 477 Gazellelandbrug Øerne 102 46 13 6 Jylland 277 143 37 33 11
Tabel 14. Udvikling indenfor kvægproduktion 2003 2004 2005 2006 Referencelandbrug Øerne 749 706 648 605 Jylland 4.712 4.537 4.088 3.979 Vækstlandbrug Øerne 433 423 394 293 Jylland 2.790 2.726 2.086 1.835 Gazellelandbrug Øerne 6 5 8 4 Jylland 31 37 37 40 Tabel 15. Udvikling indenfor planteavl, antal 2003 2004 2005 2006 Referencelandbrug Øerne 1.362 1.324 1.377 1.300 Jylland 1.381 1.308 1.358 1.329 Vækstlandbrug Øerne 587 382 538 290 Jylland 366 301 385 235 Gazellelandbrug Øerne 20 17 18 19 Jylland 16 9 13 13 Tabel 16. Udvikling indenfor blandet produktion, antal 2003 2004 2005 2006 Referencelandbrug Øerne 391 413 364 363 Jylland 1.482 1.524 1.449 1.467 Vækstlandbrug Øerne 210 184 125 108 Jylland 905 814 474 540 Gazellelandbrug Øerne 13 8 7 10 Jylland 68 79 30 33 Der er en sammenhæng mellem udviklingen i svinenoteringen fra referenceperiodens første til sidste år og antallet af gazeller indenfor svineproduktion. Svinenoteringen ses i tabel 17. Tabel 17. Gennemsnitlig svinenotering (inkl. efterbetaling), 1998-2004 År 1998 1999 2000 2001 2002 2003 2004 Notering (kr.) 8,22 7,81 9,80 11,64 9,39 8,22 9,11 Kilde: ØSA, Dansk Landbrug Grunden til faldet i andelen af gazeller inden for svineproduktionen, kan for en stor dels vedkommende aflæses i tabel 17. Gazelleundersøgelsen fra 2005 har startår i 2000 og slutår i 2003. Ser man på forskellen i den gennemsnitlige svinenoteringen for de to år er der sket et fald på 1,58 kr. svarende til 16 pct. I dette års gazelleundersøgelse er der et fald i svinenoteringen fra startåret 2001 til slutåret 2004 på 2,53 svarende til 22 pct. 12
Kravet for at blive udtrukket som gazelle er bl.a., at man over en fireårige periode, har en omsætningsvækst på over 100 pct. samtidig med at man i gennemsnit har positivt driftsresultat. Det betyder at man som svineproducent har haft det væsentligt svære i gazellesammenhæng de seneste 2 år, end man tidligere har haft. Inden for de øvrige kategorier har der været knap så store svingninger i afregningspriserne og derfor har andelen og antallet af gazeller været rimeligt stabilt de sidste fire år. Fordelingen af referencelandbrug, vækstlandbrug og gazeller mellem Jylland og Øerne har også været ret konstant de fire år. Hvor man i Jylland er tungest repræsenteret inden for husdyrproduktion, er det på Øerne inden for planteproduktion, man er tungest repræsenteret. 4.2 Gazelleopgørelse for de seneste 5 år I år indeholder gazelleundersøgelsen en opgørelse over tidligere års landbrugsgazeller. Gazellerne, der indgår nedenfor, har alle sagt ja til at være med i gazellekåringen i de pågældende år. At generere en vækst på over 100 pct. over 4 år, under de betingelser, der kræves af en landbrugsgazelle, kræver hårdt arbejde. Men at være i stand til at blive udtrukket som gazelle over flere år er imponerende. Nedenstående figurer 1 4 viser de bedrifter, der inden for det de seneste 5 år har været i stand til, at placere sig på gazellelisten mere end en gang og har sagt ja til deltagelse det pågældende år. Gazellegengangerne er opdelt efter driftsform. Figur 1. De sidst 5 års gengangere på gazellelisten inden for svineproduktion Gazellegengangere, svin 1200 1000 vækstpct. 800 600 400 200 0 2005 2006 2005 2006 2002 2004 2005 2006 2003 2004 2004 2005 2005 2006 2005 2006 Anders Bidstrup Lassen Bjarne Kloster Pedersen Brian Christensen Gunner Kousgaard Hansen Jens Corneliussen Jens Erik Sørensen Jesper Krogh Larsen Kjeld Olesen Note: Anders Bidstrup Lassen fremgår i årets gazelleundersøgelse som svineproducent og i 2005 som blandet producent 13
Figur 2. De sidste 5 års gengangere på gazellelisten inden for kvægproduktion Gazellegengangere, kvæg 700 600 500 Vækstpct. 400 300 200 100 0 2002 2003 2004 2005 2006 2005 2006 2005 2006 2003 2004 Jonny Jakobsen Claus Andersen Niels Martin Kragh Torben Bang Møllegård Figur 3. De sidste 5 års gengangere på gazellelisten inden for planteproduktion Gazellegengangere, planter vækstpct. 450 400 350 300 250 200 150 100 50 0 2002 2003 2004 2005 2006 2004 2005 2004 2005 2004 2005 2002 2003 Bente, Solvej Nielsen Claus Christensen Christian M. Dahlmann Gunhild og Karsten Sørensen Per Frederiksen Torben Munk Mortensen 14
Figur 4. De sidste 5 års gengangere på gazellelisten inden for blandet produktion Gazellegengangere, blandet vækstpct. 800 700 600 500 400 300 200 100 0 2003 2004 2005 2006 2005 2006 2004 2005 2004 2005 Anders Christensen Lars Peder Hansen Lars Rasmussen Per Jensen Thomas Pedersen Som det ses er langt de fleste gengangere med på listen to år. Der er imidlertid to producenter, der har været gazeller hhv. 3 og 5 gange. Årets gazellevindere inden for både svineproduktion, kvægproduktion og blandet produktion var også gazeller sidste år. Både Anders Bidstrup Lassen, Niels Martin Krag og Lars Rasmussen var gazeller i 2005, og alle har forøget deres vækst fra 2005 til 2006. Det skal nævnes at Anders Bidstrup Lassen i sidste års rapport stod opført under blandet produktion, men en udvidelse af svineproduktionen gør, at han i gazelleundersøgelsen 2006 figurer som svineproducent. 15
Bilag A. Opdeling på driftsgrene Svineproduktion er defineret som bedrifter, hvor enten mere end 2/3 af det samlede bruttoudbytte kommer fra svineproduktion, eller bedrifter hvor mere end 1/3 af det samlede bruttoudbytte kommer fra svineproduktion, mere end 1/3 kommer fra planteproduktion og mindre end 1/10 kommer fra kvægproduktion. Tilsvarende er kvægproduktioner defineret som bedrifter, hvor enten mere end 2/3 af det samlede bruttoudbytte kommer fra kvægproduktion (summen af mælke- og kødproduktion), eller bedrifter hvor mere end 1/3 af det samlede bruttoudbytte kommer fra kvægproduktion, mere end 1/3 kommer fra planteproduktion og mindre end 1/10 kommer fra svineproduktion. Planteproduktioner er defineret som bedrifter, hvor mere end 2/3 af det samlede bruttoudbytte kommer fra planteproduktion, og blandet produktion er resten. For samtlige driftsgrene gælder det, at det er bruttoudbyttets fordeling i det sidste regnskabsår, der er bestemmende for, hvilken driftsgren den enkelte bedrift tilhører. 16
Bilag B. Gazeller inddelt efter regioner Region Nordjylland Svineproduktion CVR-nummer Omsætning Vækst 2004 Højsletgård 28466242 5.753.708 166 v/ Jesper Krogh Larsen Vilstedvej 99 9670 Løgstør Kvægproduktion Lars Lomholt 26510031 4.706.886 448 Præstevej 11 9520 Skørping Mogens Vilholm Henriksen 26509297 4.220.885 279 Bønfeltvej 23 9510 Arden Kristian Pedersen 21997889 1.758.670 126 Åsvej 24 7700 Thisted Planteavl Ole Thomsen 25169816 2.441.053 125 Vestergade 43 9320 Hjallerup Blandet Produktion Frank Dybdahl Andersen 45371557 2.084.965 203 Nørredigevej 61 9440 Aabybro Per Jensen 11071546 15.300.746 183 Østergade 59 9631 Gedsted Christian Toft Jensen 20865792 895.224 182 Arupvej 3 7742 Vesløs 17
Region Midtjylland Svineproduktion CVR-nummer Omsætning Vækst 2004 Hammergård 25457757 4.301.865 293 v/ Carl Johan Schultz Sognevej 51 8983 Gjerlev J Bjarne Kloster Pedersen 77990917 9.014.546 209 Gåskærvej 28 7620 Lemvig Lars Jensen 25530918 2.836.622 184 Auningvej 16 8544 Mørke Thomas Østergaard 21781746 6.915.410 132 Nabevej 17 8800 Viborg Kurt Oxvig Jensen 15065079 4.782.548 123 Sønderlundvej 1 6933 Kibæk Kvægproduktion Jens Nørbjerg 17038079 2.155.636 112 Schæferivej 12 7400 Herning Jørn Nielsen 52851319 3.386.132 106 Over Kærsholm Vej 1 8620 Kjellerup 18
Region Midtjylland (fortsat) Planteavl CVR-nummer Omsætning Vækst 2004 Sten Jacobsen 15249587 6.248.167 247 Skelhøjevej 21 7430 Ikast Bjarne Viller Hansen 20249684 3.342.251 176 Munklindevej 83 Agerskov 7441 Bording Per Jacobsen 17494406 4.920.362 173 Tyvkærvej 29 7430 Ikast Blandet Produktion Lars Rasmussen 14378537 2.243.798 525 Kielsgaardsvej 46 8680 Ry Hans Peter Pedersen 17370731 2.007.596 415 Kelstrupvej 4 8560 Kolind Kent Grud Bjerregaard 17824104 5.319.076 163 Havnegade 1 7790 Thyholm 19
Region Sønderjylland/Fyn Svineproduktion CVR-nummer Omsætning Vækst 2004 Mogens Warmning 26457025 5.361.464 463 Toftlundvej 121 6760 Ribe Peter Rostgård Andersen 25453697 8.174.873 250 Træskodal 14 6630 Rødding Gunner Kousgaard Hansen 39840812 4.286.263 230 Grødevej 49 6862 Tistrup Kvægproduktion Niels Martin Krag 26669707 4.983.415 525 Nørrebyen 6 6280 Højer Jonny Jakobsen 13981299 12.724.293 419 Tangevej 116 6760 Ribe Christian Kock 21413771 3.577.377 365 Bjerndrup Landevej 15 6070 Christiansfeld Claus Andersen 14790845 5.026.426 307 Nr Hjarupvej 7 6230 Rødekro I/S Gammelgård 18221985 5.164.869 210 Gl Assensvej 49 5580 Nørre Aaby 20
Region Sønderjylland/Fyn (fortsat) Planteavl CVR-nummer Omsætning Vækst 2004 Claus Christensen 20560592 1.319.780 324 Torpelundsvej 10 5792 Årslev Brian Toksvig Mortensen 25167511 4.314.893 107 Engebækgårdvej 55 7260 Sønder Omme Blandet Produktion Lars Peder Hansen 21715182 5.292.874 192 Søgårdsvej 16 5792 Årslev Frank Søndergaard 11950507 3.911.864 181 Gåsblokvej 9 6240 Løgumkloster 21
Region Sjælland og Øerne Svineproduktion CVR-nummer Omsætning Vækst 2004 Anders Bidstrup Lassen 13116342 6.467.419 528 Gamlevældevej 44 3760 Gudhjem Kjeld Olesen 18774844 3.563.376 216 Næsbyvej 6 4200 Slagelse Jan Henning Mændrup Knudsen 12172486 3.970.443 143 Holbækvej 159 4450 Jyderup Planteavl Jens Børgesen 16449075 3.295.386 980 Hørve Kanalvej 31 4534 Hørve Kirsten Irene Vaaben 19459942 3.487.004 481 Søgårdsvej 12 4900 Nakskov Karl Ringsing 25476166 3.267.000 247 Stovbyvej 51 4872 Idestrup Blandet produktion Henrik Pind Hansen 16648698 5.740.540 192 Strandbakken 1 4736 Karrebæksminde Kristian Hansen 17625934 1.589.851 123 Møllevej 11 4490 Jerslev Sjælland Karsten Holm Hansen 17004271 1.589.851 110 Palmevængevej 5 4250 Fuglebjerg Mogens Nielsen 62156228 6.945.789 108 Bønnetvej 23 4871 Horbelev 22