Materialer Grundbog: kontext Arbejdsbog: kontext Rema Matematik undervisningsplan Matematikmappe til opgaveark, tilpasset elevernes individuelle niveau Tabeltræning og anden basistræning efter behov Supplerende materialer fra andre systemer Matematikprofessor.dk (IT skal generelt indgå i undervisningen, hvor det er relevant og bør vælges som et naturligt hjælpemiddel på linie med konkrete materialer, lommeregner og andre hjælpemidler). 4. Klasse Når eleverne møder i 4. klasse kan man forvente, at de er fortrolige med tallene fra 0-1000. Eleverne kan ved hjælp af forskellige metoder anvende de fire regningsarter med en vis sikkerhed i simple hverdagssituationer. De kan genkende og navngive de mest almindelige geometriske former og kan tegne, spejle og forskyde forskellige figurer. Eleverne har gjort erfaringer med simple brøker og har påbegyndt arbejdet i forhold til areal, omkreds, rumfang, vinkler og isometrisk tegning. De har erfaringer med at indsamle data og kan illustrere disse i simple diagrammer. De har gjort sig erfaringer med tilfældighedseksperimenter samt kan aflæse og afsætte koordinater i koordinatsystemet. Undervisningen i 4. klasse bygger videre på dette grundlag og tilføjes nye faglige områder. Tallinjen udvides yderligere med brøker og decimaltal, lidt procent og de negative tal introduceres. Mål I løbet af skoleåret tilstræbes det, at eleven: Tal kender hverdagsnavne for brøker som f.eks. en halv og en kvart kender og forstår begreberne nævner og tæller kan lægge brøker med samme nævner sammen og trække dem fra hinanden kan afgøre om en brøk er større eller mindre end en anden ved hjælp af brøkbilleder og f.eks. om 1/7 eller 1/12 er størst uden billede kan placere simple brøker (f.eks. 1/2, 1/3, 1/4, 1/5, 1/10) på en tallinje kender forskel på navn og værdi af tiendedele og hundrededele i et kommatal kender forskel på brug af komma og punktum i tekster og på lommeregneren kan navne, symboler samt værdi af store tal som f.eks. 23.456 kender tegnet for og betydning af begrebet procent (at det betyder hundrededele) kan indtegne og aflæse simple procentdiagrammer kender til sammenhænge, hvori procent, brøk og kommatal anvendes forstår omregning af de simple brøker til procent og kommatal kan afrunde et tal til hele enere, tiere eller hundreder og et beløb til danske mønter
kan finde systemer i og foreslå fortsættelse af forskellige talrækker f.eks. 2, 7, 12 kender til negative tal fra hverdagssammenhænge som f.eks. temperaturer/gæld og kan placere dem i rækkefølge Talbehandling kan lægge mindre kommatal sammen og trække dem fra hinanden f.eks. 1,27 + 0,2 kan gange og dele ved hovedregning med 10-er-tal f.eks. 34 * 1000 forstår hvorfor 8*3 = 3*8 kan dele ved omvendt gange f.eks. 30:6 = 5 fordi 5*6 =30 kan gange f.eks. 17 * 3 med egne metoder kan ved uformelle metoder finde løsninger til f.eks. 65 : 5 kan genkende ord i tekster kendetegnende de 4 regnearter f.eks. forskel, sammenlagt kender til omvendte regnearter (plus og minus samt gange og dele) kender til regnearternes hierarki f.eks. 7 +3*4 =19 (man skal gange først) kan vælge rigtig regningsart i simple praktiske situationer kan lave fornuftige overslag ved f.eks. indkøb og kontrollere med lommeregner kan anvende illustrationer og mindre skriftlige beregninger i forbindelse med løsning af tekstopgaver Funktioner og variable kan eksperimentere med variable (x,y,a,b) sætte ind og se hvad der sker kan løse (ved gæt og kontrol) mindre ligninger kan lave mindre formler kan afsætte og aflæse ordnede talpar i koordinatsystem Figurer kan afgøre vinklers gradtal herunder lave kvalificerede gæt kan ræsonnere sig frem til vinkelsummen i f.eks. trekanter kender forskel på begrebet linje og linjestykke kender til navngivning af vinkler, linjer og linjestykker med bogstaver kan finde, navngive og tegne parallelle og vinkelrette linjer kan genkende og beskrive træk ved forskellige trekanter, kvadrater og rektangler kan måle og beregne (hvis man har den ene) radius og diameter i en cirkel kan flytte figurer ved simpel parallelforskydning og spejling kan finde alle symmetriakser i en figur (vandrette, lodrette og skrå) kender forskel på kasser, kuber og andre prismer Tegning og konstruktion har eksperimenteret med forskellige udfoldningsmodeller kan tegne simple rumlige figurer på isometrisk papir f.eks. kuber/kasser kender til forsvindingspunkter og horisontlinjer i billeder med 1-punktsperspektiv har erfaringer med, at perspektivtegninger ikke er målfaste kan tegne simple figurer ved anvendelse af forskellige tegneredskaber og IT kan tegne, beskrive og udforske mønstre og flytninger også ved hjælp af dynamisk geometriprogram kan sammenligne ens figurer i forskellig størrelse
kan tegne og lave omregninger i simpelt målestoksforhold f.eks. 1:10, 1:100, 1:2 og 2:1 ved at ens betyder både samme størrelse og form altså en flyttet figur kan fortsætte simple figurrækker f.eks. Statistik og sandsynlighed kan indhente, sortere og systematisere data kan illustrere data i diagrammer f.eks. søjle- og pindediagrammer også i regneark kan finde gennemsnit ved fordeling af konkrete materialer har erfaringer med praktiske kombinatoriske optællinger har erfaringer med tilfældighedseksperimenter og kan beskrive chancen/risikoen med ord som f.eks. lige stor, stor, lille kan angive sandsynligheder med brøklignende beskrivelser som f.eks. 31 ud af 60 Måling kan aflæse tider på analoge og digitale ure samt stopure kan beregne mindre tidsforskelle i minutter f.eks. 14.05 til 14.34 kan forstå og udføre beregninger af areal og omkreds af et kvadrat og et rektangel kan vælge hensigtsmæssige hjælpemidler til at angive bedst mulige mål for areal og omkreds (se handleplan) kan finde rumfang af kasser/kuber med hjælpemidler som f.eks målebægre og centikuber kan ræsonnere sig frem til beregning af rumfanget af kasser ved f.eks. at tælle antal lag af centikuber på grundfladen kan omskrive mellem cm og mm, dm og cm, cm og m samt km og m kan omskrive mellem cm3 og ml, og L og dl kan anvende forskellige vægte samt omskrive mellem kg og g, ton og kg kan give fornuftige gæt af længder, areal, rumfang og vægt på hverdagsrelaterede genstande Handleplan Eleverne har med sig fra indskolingen forskellige handlemåder og strategier til løsning af matematiske problemstillinger. På mellemtrinnet skal faget ligesom i indskolingen præsenteres i hverdagsrelevante sammenhænge. Eleverne skal gives mulighed for at arbejde konkret, praktisk, undersøgende og eksperimenterende, så de selv kan finde sammenhænge og regler i matematikken. Det er en vigtig forudsætning for en god begrebsforståelse, at eleverne får kendskab til mange måder at anskue et matematisk begreb på og de skal ledes hen imod at kunne begrunde og beskrive deres tankegange mundtligt som skriftligt. Eleverne skal selv være med til at deltage i udviklingen af metoder f.eks. hvordan man ganger med større tal. Den skriftlige udtryksform herunder arbejdet med at læse enkle faglige tekster - kræver en del opmærksomhed på mellemtrinnet. Der arbejdes med Brøker praktisk og visuelt (se idekatalog) Hjælpemidler som brøkstave, brøkruder, brøkcirkler, tallinjer Udvidelsen af talhuset med tiendedele og hundrededele (opdeling og veksling i titalssystemet) Mundtlige aktiviteter, hvor ordene tiendedele, hundrededele og hele indgår (se idekatalog) Simple procentillustrationer som f.eks. 1*10, 10*10, brøkcirkler, billeder f.eks. 50% af
en elevgruppe på 4 elever Negative tal fra dagligdagen f.eks. temperaturer, gæld, hævet beløb på bankkonti og placere dem i rækkefølge Elevernes udvikling af regler for gange og dele med tiertal f.eks. ved hjælp af lommeregneren (tast f.eks. 37*10, 37*1000, 3700:100 hvad sker der?) Faglig læsning f.eks. via regnehistorier i forhold til de 4 regnearter Elevernes udvikling af strategier for gange og delestykker. 17*8 kan f.eks. opdeles i mindre arealer af rektangler. 65:5 kan deles med legepenge f.eks. først 10 kroner til hver At lave små regnehistorier til mindre ligninger Konstruktion af formler i regneark, afprøvning og beskrivelse af, hvad der sker, når talværdier indsættes Aktiviteter med koordinatsystem, hvor 1. og 2. koordinaten vælges med strategi (se terningespil i idekatalog) Gætte på gradtal for rette, stumpe, spidse og lige vinkler og efterfølgende tjekke med vinkelmåler Eksperimenter, der udleder regler f.eks. for vinkelsummen i en trekant Samtaler om perspektiviske og isometriske tegninger - ikke målfaste/målfaste Anvende hjælpemidlerne vinkelmåler, passer, lineal og geometriprogram f.eks. Geometer Elevernes egne undersøgelser, hvor der indsamles data via spørgeskemaer mm. og resultater fremlægges med baggrund i beregninger og forskellige illustrationer Konkrete repræsentationer af gennemsnit Konkrete kombinatoriske optællinger og samtale om elevernes brug af optællingssystemer, der sikrer, at alle kombinationer tælles med Forskellige eksperimenter med tilfældighed både med jævne (f.eks. kast med terninger eller mønter) og ujævne sandsynlighedsfelter (tændstikæsker, sko) Praktiske opmålinger af omkreds med forskellige måleredskaber, meterhjul, målebånd, lineal Praktiske opmålinger af areal med forskellige hjælpemidler f.eks. kvadratnet, store papirark 5. Klasse Når eleverne møder i 5. klasse kan man forvente, at elevernes talbegreb er blevet udvidet med de negative tal, kommatal og enkle brøker. De kan placere disse på tallinjen og udregne enkle plus og minusstykker med dem. De kan også afrunde tal, lave overslag og har stiftet bekendtskab med procentregning. De har arbejdet med simpel gange og division ved hjælp af egne metoder. Metoderne er baseret på talforståelsen og de kender til regnearternes hierarki. Navngivning og beskrivelsen af figurer er blevet mere præcise og de kan tegne, konstruere, formindske/forstørre og flytte disse med flere forskellige hjælpemidler også i et koordinatsystem. De har arbejdet med variable i f.eks. funktionsmaskiner og enkle ligninger og kan både anvende, konstruere og beskrive forskellige diagrammer. Eleverne skal i 5. klasse regne med de negative tal, navnegive endnu større tal, introduceres for flere kommatal og arbejde med særlige tal som f.eks. primtal og kvadrattal. Kendskabet til de geometriske figurer -plane som rumlige udvides og arbejdet med elevernes udvikling af mindre formler f.eks. til beregning af arealet af en trekant indgår.
Mål I løbet af skoleåret tilstræbes det, at eleven: Tal kan afgøre størrelsesforholdet mellem forskellige brøker ud fra nævner og tæller kan forstå princippet bag at forlænge og forkorte brøker (brøker med samme værdi) kender forskel på blandede tal og en ægte brøk(hhv. tal større end 1 og tal mellem 0-1) kan omskrive blandede tal til (uægte) brøker og omvendt kan finde brøkdelen af et tal samt finde det hele når en brøkdel kendes kan forstå værdien af tusindedelenes plads i kommatal kan udregne enkle procentdele af et tal ved hovedregning og overslag f.eks. 10%, 25% kan omskrive enkle brøker, kommatal og procent f.eks. 1/10 = 0,1 = 10% kan navne, symboler og kende værdi af store tal som f.eks. 100.000 og mio. kan undersøge om tal er primtal og selv finde flere kan undersøge om tal er kvadrattal og selv finde flere Talbehandling kan regne med negative hele tal (plus og minus) f.eks. 3-8 kan regne med kommatal med op til 3 decimaler (plus og minus) kan udvikle og bruge enkle metoder for gange og division med hele flercifrede tal f.eks. 17*34 og 175:5 kan gange decimaltal med hele tal f.eks. 1,2 *7 kan lægge enkle brøker med forskellig nævner sammen og trække dem fra hinanden kan ved hovedregning gange/dele tal med 10, 100 og 1000 - også kommatal kan vælge regningsart i en tekst/praktisk situation f.eks. ved køb/salg kan lave overslag og afrunde til et helt tal kender til regnearternes hierarki og af brugen af parenteser ved afvigelser derfra f.eks. 4*(7+3) 8 = 4*10 8 = 40-8 = 32 Funktioner og variable kan eksperimentere med variable (x, y a, b ) ved at indsætte forskellige talværdier kan anvende uformelle metoder til løsning af simple ligninger kan genkende simple ligninger i tekstform kan anvende mindre formler ved beregninger også anvende formellinjen i regneark kan indtegne, aflæse og beskrive grafer (efter simple forskrifter) i koordinatsystemet kan udregne ordnede talpar ud fra simple forskrifter Figurer kan udføre rimelige gæt på en given vinkel (uden vinkelmåler) kan genkende, beskrive træk, opdele og sammensætte forskellige figurer f.eks. firkanter som parallelogram, rombe, trapez, drage kan måle højder og grundlinjer i trekanter kan spejle, parallelforskyde og dreje simple figurer med hjælpemidler som f.eks. spejl, koordinatsystem, kalke/mellemlægspapir og ITprogrammer kender til rumlige figurer som pyramider og prismer Tegning og konstruktion
kan benytte og konstruere arbejdstegninger og skitser af rumlige figurer f.eks. isometriske, 2-punktsperspektiver og udfoldninger af kasser kan tegne simple figurer ved anvendelse af vinkelmåler, passer, lineal og dynamisk geometriprogram f.eks. trekanter, cirkler, parallelogrammer og romber kan tegne, beskrive og udforske mønstre og flytninger kan tegne i simple målestoksforhold f.eks. 1: 1000, 1:25 samt omregne afstande kan undersøge og tegne kongruente ( ens ) figurer ved målinger af sider og vinkler kan undersøge og tegne ligedannede figurer ( forstørrelser/formindskelser ) figurer har erfaringer med figurrækker f.eks. en udvikling af simpel trappe f.eks.: kan tegne, aflæse koordinatsæt og afstande samt se sammenhænge mellem koordinater og forskydninger i et koordinatsystem Statistik og sandsynlighed kan indhente (f.eks. fra egne spørgeskemaundersøgelser), sortere og systematisere data kan udvælge og præsentere beskrivende diagrammer med passende valg af enheder kan beskrive data ved f.eks. gennemsnitberegninger kender mere systematiske kombinatoriske optællinger f.eks. tælletræer har erfaringer med mange typer tilfældighedseksperimenter kan beskrive sandsynligheder med ord som f.eks. lige stor, stor, lille, umulig og sikker kan beregne enkle sandsynligheder med angivelse af brøkdel Måling kan beregne tidsforskelle i timer og minutter samt minutter og sekunder f.eks. 75 minutter er 1 time og 15 minutter kender til målinger af cirklens omkreds, baseret på konkrete erfaringer med omtrentlige mål for "pi" f.eks. at omkredsen ca. er 3 gange større end diameteren kan ræsonnere sig til arealberegninger f.eks. af trekanter ved hjælp af det omkringliggende rektangel, samt beregne areal af andre figurer ved opdeling i trekanter kan finde omtrentlige arealer ved hjælp af puslerier på kvadratnet af f.eks. et egeblad kan måle, forstå og beregne rumfang af simple prismer baseret på grundflade og højde kan omregne mellem længder f.eks. fra km til cm kan omskrive mellem dm3 og L kan anvende forskellige vægte samt omskrive mellem f.eks. ton og g kan vælge passende måleenheder og hjælpemidler Handleplan Faget skal fortsat præsenteres i hverdagsrelevante sammenhænge både praktisk og teoretisk. Eleverne skal gives mulighed for at arbejde undersøgende og eksperimenterende, således at eleverne kan ræsonnere sig til sammenhænge og regler. At udtrykke sig om og diskutere forståelsen af forskellige fremgangsmåder, løsninger og modeller er centralt i undervisningen. Eleverne skal inddrages i udvikling af metoder og kunne vurdere deres egnethed i forskellige situationer. Der arbejdes med at forstå og forholde sig til faglige tekster samt at udtrykke sig skriftligt. Eleverne skal have mulighed for at arbejde i forskellige organisatoriske rammer samt at forberede og gennemføre præsentationer i deres arbejde med matematik. Der arbejdes med Brøker sammenlignes, forkortes og forlænges i praktiske og visuelle situationer At sætte brøker i rækkefølge efter værdi f.eks. 1/3, ½, 5/6 ved illustrationer f.eks.
brøkcirkler Udvidelsen af talhuset med tusindedele Mundtlige aktiviteter, hvor ordene tiendedele, hundrededele, tusindedele og hele indgår se idekatalog Aktiviteter med navngivning af store tal, hvor symbol og lyd knyttes sammen Praktiske og undersøgende aktiviteter med særlige tal (se idekatalog) Regning med de negative tal ved hop på tallinjer og at inddrage ord som f.eks. gæld Budgetter eller transaktioner på bankkonti i f.eks. regneark Elevernes udvikling af strategier for lidt større gange og delestykker (se idekatalog) Elevernes udvikling af regler for gange med kommatal (se idekatalog) Faglig læsning f.eks. ved hjælp af regnehistorier Overslag som en hurtig og nem hovedregning, hvor resultatet kommer tæt på det rigtige resultat. Der arbejdes med åbenhed og diskussioner i forhold til forskellige løsninger og metoder. Hvilke overslagsstrategier er gode i forhold til plus? til minus? Undersøgelser af regnestykker (med alle fire regnearter), hvor der sættes parenteser forskellige steder. Hvilken betydning har parenteserne for resultatet? Diskutere uformelle metoder til ligningsløsning (se idekatalog) Digte og regne regnehistorier med simple ligninger Beskrive grafer mundtligt med ord som f.eks. stigende, aftagende Hjælpemidlerne tegnetrekant og lineal for hhv. højde og grundlinje i trekanter At folde forskellige rumlige figurer, navngive og finde fællestræk Diskussioner om manipulationer med tal f.eks. den illustrative betydning af at vælge forskellige diagrammer/enheder på akser Forskellen på omskrivning af tid og omskrivninger i titalsystemet f.eks. hvorfor 1,5 time ikke er det samme som 1 time og 50 minutter Praktiske målinger af forholdet mellem diameter og omkreds af cirkler Undersøgelser af rumindhold, hvor f.eks. en liter vand hældes i en kasse i størrelsen 1 dm3 Samtale omkring valg af enheder, så man får pæne tal f.eks. angives en elefants vægt mindre godt i gram Diskussioner i forhold til et passende antal decimaler f.eks. angives kr. normalt med to decimaler, hvor det kan være en fordel at bruge mange decimaler ved regning med f.eks. ton Samtale om fornuftig udvælgelse af hjælpemidler, f.eks. er meterhjulet praktisk lettest at bruge ved større afstande, men linealen mere nøjagtig ved små. Målebåndet måske bedst, når man skal finde omkreds af en regntønde. 6. Klasse Når eleverne møder i 6. klasse kan man forvente, at de er fortrolige med brøker og deres sammenhæng med kommatal og procent. De kan udføre enkle beregninger med negative tal og har gjort sig erfaringer med variable og med simple ligninger. Eleverne kan anvende mindre formler og kan arbejde med simple grafer i koordinatsystemet. De har arbejdet med forskellige figurer og vinkler og kan anvende geometriprogram på computer til tegning og flytninger. De kan arbejde med målestok og omregne afstande ved hjælp af lommeregner. Eleverne har erfaringer med dataindsamling og efterfølgende udvælgelse og præsentation af disse data. De
har erfaringer med tilfældighedseksperimenter og kan beregne sandsynligheder. Eleverne forstår begrebet rumfang og kan beregne dette på simple prismer. I undervisningen i 6. klasse arbejdes der hen imod, at eleverne sikkert kan vælge regneart i problemløsningssituationer og argumentere for egne valg. Talbegrebet udvides med tal skrevet i potenser, kubiktal/rod, pi og reduktioner introduceres. Kendskabet til geometriske figurer, linjer og konstruktioner fortsættes. Mål I løbet af skoleåret tilstræbes det, at eleven: Tal kender til potenstal, kubiktal og kubikrod og kan anvende funktionen på lommeregneren kan afgøre forskellige tals størrelsesforhold ved f.eks. at placere 2, 1/4, 1,5, 2 i rækkefølge kan udforske og beskrive talmønstre f.eks. 1, 4, kan regne med både negative tal og decimaltal f.eks. 3 4 * (-1) + 7,9 kender forskel på fortegn og regnetegn på lommeregneren kan regne med brøker, hele og blandede tal kan afrunde til et bestemt antal decimaler kan omregne mellem %, kommatal og brøk f.eks. 17,5% = 0,175 = 175/100 =7/4 Talbehandling kan udføre forskellige % beregninger i problemløsningssituationer også med lommeregner kender til begreber som f.eks. moms, rabat, saldo, simpel rente og kurs kan omregne mellem forskellig valuta kan regne efter regnearternes hierarki kan regne sikkert med alle fire regningsarter også med simple kommatal kan vælge smart mellem forskellige regnemetoder/algoritmer af de 4 regnearter såsom hovedregning, skriftlige noteringer, regneark kan lave fornuftige overslag kan vælge sikkert regneart i problemløsningssituationer og argumentere for valget kender til forskellig brug af parenteser og kan f.eks. gange ind i en parentes samt udregne negative parenteser Funktioner og variable kan anvende simpel bogstavregning f.eks. reduktion af 2a + 3a - 5b + 2b = 5a 3b kan løse ligninger f.eks. 2(x+3) = 8 kan anvende og udvikle formler til beskrivelser kan indtegne, aflæse og beskrive grafer efter funktionsforskrifter kan beskrive og tolke grafers forløb Figurer kender til regler og beregninger gældende for vinkler i skærende linjer og forskellige geometriske figurer som f.eks. regulære polygoner (ens sider og vinkler) kan genkende og beskrive træk ved forskellige geometriske figurer og kan ordne
disse i hierarki f.eks. et rektangel er et parallelogram men ikke omvendt har praktiske erfaringer med omtrentlige figurer (f.eks. en mark, der ligner en femkant) samt opdelinger og sammensætninger af figurer kan spejle, parallelforskyde og dreje figurer også ved hjælp af geometriprogrammer kender til beregninger af sider ud fra ligedannede figurer og kan f.eks. finde forholdet mellem siderne kender til særlige linjer f.eks. vinkelhalveringslinjer, medianer, midtnormaler, symmetriakser, korder og tangenter kan navngive, genkende og beskrive træk ved forskellige prismer f.eks. cylinderen Tegning og konstruktion kan konstruere de fleste geometriske figurer og sammensatte figurer kan konstruere mønstre f.eks. stjernemønstre - også ved hjælp af geometriprogram kan tegne sværere rumlige figurer på isometrisk papir, perspektiviske tegninger af f.eks. huse og tegne arbejdstegninger af disse kan konstruere udfoldningsmodeller af f.eks. en cylinder eller en pyramide kan lave tegninger og beregninger i passende målestoksforhold kan tegne og lave enkle talberegninger i koordinatsystemet Statistik og sandsynlighed kan vælge passende metoder til dataindsamling kan sortere og systematisere ved f.eks. at intervaldele større datamateriale kan beskrive og tolke på datamateriale ved hjælp af deskriptorer (gennemsnit, median, typetal) kan vurdere et datamateriales omfang kan konstruere og tolke på forskellige diagrammer f.eks. cirkeldiagrammer kan beregne kombinatoriske muligheder i simple hverdagssituationer kan vurdere sandsynligheder på baggrund af matematiske beregninger Måling kan beregne omkredse af de fleste figurer kan anvende lommeregneren i forbindelse med pi kan ræsonnere sig til formler for arealer af de fleste geometriske figurer kan beregne rumfang af f.eks. pyramider og kegler ud fra det omkringliggende prisme kan lave skriftlige beregninger af rumfanget af sammensatte rumlige figurer kan omskrive mellem de fleste længdeenheder kan omskrive mellem m3 og L kan omskrive mellem L og kg samt ml og g, hvor disse er ækvivalente f.eks. ved vand kan vælge passende hjælpemidler og enheder Handleplan Udviklingen af strategier og metoder samt arbejdet med at læse og forstå faglige tekster fortsættes fra 5. klasse. Der arbejdes hen imod, at eleverne kan begrunde deres valg i forhold til metoder, modeller, hjælpemidler etc. Mange elever vil være parat til en mere abstrakt tænkning og der arbejdes hen imod skelnen mellem definitioner, sætninger, generaliseringer og enkle beviser. Eleverne skal samarbejde med andre om praktiske og teoretiske problemstillinger blandt andet i projektorienterede forløb.
Der arbejdes med Potensregning præsenteres med konkret indgangsvinkel og synligt for børnene, at det er en smart, nem og nyttig måde at regne på (se idekatalog) Kubiktal præsenteret konkret ved f.eks. bygning af kuber i forskellig størrelse (rumfang repræsenterer kubiktallene) Procentregning i tæt relation til hverdagen, f.eks. i forhold til handel og opsparing Videreudvikling af elevernes strategier i forhold til division og gange fokus er på elevernes sikkerhed og hurtighed Overslag som en hurtig og nem hovedregning, hvor resultatet kommer tæt på det rigtige resultat. Der arbejdes med åbenhed og diskussioner i forhold til forskellige løsninger og metoder. Hvilke overslagsstrategier er gode i forhold til plus, minus gange og division? Faglig læsning f.eks. ved hjælp af regnehistorier Undersøgelser af regnestykker, hvor der er parenteser forskellige steder. Brug lommeregneren, hvilken betydning har parenteserne? Konkret indgangsvinkel til reduktion f.eks. 2 æbler + 1 banan + 3 æbler 1 æble Der arbejdes hen imod mere formelle ligningsmetoder, når eleverne er parate dertil Der arbejdes med konkrete undersøgelser/eksperimenter, hvor det er muligt at drage konklusioner og udlede egne formler (se idekatalog) Undersøgelser, tegning og aflæsning af grafer med forskellige typer forskrifter med IT f.eks. grafvrider, geogebra Undersøgelser mellem skærende linjer og geometriske figurer. Diskuter hvilke regler, der mon gælder for topvinkler, nabovinkler, ensliggende vinkler Vurderinger af passende målestoksforhold f.eks. hvis skolegården skal tegnes, at få tegningen til at blive så stor som muligt tegnet på et A4-ark Eftertanken i forhold til dataindsamling, datamaterialets omfang og valg af diagrammer. F.eks. hvilke metoder egner sig til forskellige undersøgelser, skal der anvendes spørgeskemaer eller interviews, hvordan skal formuleringen af spørgsmål være, hvor mange mennesker skal spørges, hvilke diagrammer egner sig Ræsonnementer i forhold til arealberegninger af f.eks. parallelogrammer. Opdel f.eks. i rektangler og trekanter (med i forvejen kendte formler) og udled egne formler At gøre erfaringer med forholdet mellem rumfang af f.eks. pyramide og omkringliggende kube, ved opfyldninger af figurerne med f.eks. sand. Fagansvarlig: ASO
Generelt På Basen skole arbejder man ud fra den enkelte elevs handleplan/individuelle behov for læring således, at den enkelte elev får bedst mulig udbytte af undervisningen. Derfor skal årsplanen ses som et fælles fundament for alle elever og som den enkelte elev skal igennem på bedst mulig vis men niveauet og arbejdsindsatsen, kan være meget forskelligt fra elev til elev. Basen skole arbejder meget differentieret if. de vanskeligheder den enkelte elev har, og Basen tager højde for dette i selve undervisningen. To elever får fx ikke det samme ud af en undervisningssituation derfor arbejder man i høj grad individorienteret og differentieret, så man tilgodeser den enkeltes behov og potentialer.