RUSTseptember 2009 På opdagelse i Sønderborg RUST jagter østeuropæiske smuglerbander Billedserie Ferie på SDU Interview med Ras Bolding Den ukronede konge af Odenses undergrund Kærlighed på prøve Gode råd til dit langdistanceforhold Efterårsmode Gode råd til garderoben Fire år på første klasse Sådan lever de studerende i USA
RUST jagter østeuropæiske smuglerbander Ferie på SDU Den ukronede konge af Odenses undergrund Gode råd til dit langdistanceforhold Efterårsmode Gode råd til garderoben Sådan lever de studerende i USA leder SKÆBNEDAGEN Det er efterhånden noget tid siden, at brevet kom. Leveret af et postbud, der, udvidende om, hvilken altafgørende meddelelse der blev overbragt, bekymringsløst smed A4-kuverten gennem sprækken. Præcis som var det hvilken som helst dag. Hvilken som helst fredag. Måske gik den rødklædte budbringer fra dør til dør og gnaskede tyggegummi med Billy Jean i ørene, mens brevet nådesløst blev klemt ind, hvor det hørte til. Så lå beskeden dér, i postkassen eller på dørmåtten, og ventede på sin neglebiddende modtager. På en provokerende uskyldig måde. Men det lå der ikke længe, for det var ventet. Det blev taget op, følt på forsigtigt, lagt på stuebordet. Uåbnet. Som var det skrøbeligt. I stedet blev det betragtet på afstand. Hvert et bogstav, tegn og stempel blev fortolket modtageradressen var korrekt, og universitetets navn og logo dekorerede kuverten, som det skulle. Endelig var svaret kommet, men lysten til at undersøge indholdet blandede sig med den rystende tanke, at svaret var et lydløst, rungende nej. Derfor fik det lov til at ligge lidt. Så konfrontationen med fremtiden ikke behøvede at finde sted endnu. Men kuverten var uundgåelig. Den stjal al opmærksomhed i rummet, lige meget hvor ihærdigt den forsøgtes ignoreret. Mulighederne blev kalkuleret. Skulle man få en anden til at åbne dommen for at aflæse svaret på vedkommendes ansigtsudtryk? Eller forsøge at lægge en hånd på brevet og mærke vibrationerne? Måske ville man intuitivt fornemme afgørelsen. Nej. Elendige ideer. Tre resolutte skridt mod bordet, brevet, bedømmelsen, en demonstrativ flåen, den karakteristiske lyd, svaret: Tillykke Måske genkender du scenen, måske åbnede du brevet under mindre dramatiske omstændigheder. Uanset under hvilke forhold du fik beskeden, så husker du garanteret den begejstring, der fyldte dig på netop dét tidspunkt. Følelsen af succes, held og glæde. Du klarede det. Hvad enten du netop er begyndt på første semester, eller du snart er færdig, så tænk tilbage på den følelse, når studiestress og SUbekymringer begynder at hobe sig op. Velkommen og tillykke til alle nye studerende! Kristine Sofie Bugbee Chefredaktør Chefredaktører Kristine Sofie Bugbee Nikolaj Schultz Benedikte B. Rasmussen Redaktører Karen Straarup Møller Minna Camara Layout Monica Brix www.monicabrix.com Annonceansvarlig Chanette Coco Liberski Amin Baram Udgiver Serviceområdet Oplag 2.500 Tryk one2one Distribution Alle afdelinger af Syddansk Universitet Kontakt rust@sdu.dk Information RUST udkommer otte gange årligt. Kunne du tænke dig at skrive for bladet, så kontakt redaktionen. Har du gode ideer, forslag eller kommentarer, så hører vi ligeledes gerne fra dig. Adresse RUST Campusvej 55 5230 Odense M ISSN 1604-5238 RUSTSEPTEMBER 2009 På opdagelse i Sønderborg Billedserie Interview med Ras Bolding Kærlighed på prøve Fire år på første klasse RUST - STUDENTERMAGASINET FOR SYDDANSK UNIVERSITET
RUST 87,9 Følelsen af SDU radio www.cafebio.dk STUDIERABAT ALLE DAGE 10 kr LARS MIKKELSEN LARS MIKKELSEN premiere 28. august CHARLOTTE MUNCK CHARLOTTE MUNCK FLEMMING ENEVOLD FLEMMING ENEVOLD 66 13 16 16 gælder alle dage - dog ikke sammen med andre rabatter HENNING MORITZEN HENNING MORITZEN RUST RADIO. Hver mandag kl.20.00 på 87,9 Odense Studenterradio HVEM SKAL OVERTAGE LANDETS MEST MAGTFULDE JOB? HVEM SKAL OVERTAGE LANDETS HVEM MEST SKAL MAGTFULDE OVERTAGE JOB? LANDETS MEST MAGTFULDE JOB? NORDISK FILM PRÆSENTERTER EN FILM AF RUMLE HAMMERICH HEADHUNTER LARS MIKKELSEN/HENNING MORITZEN/CHARLOTTE MUNCK/PREBEN HARRIS/FLEMMING ENEVOLD/SAMUEL FRÖLER/CHARLOTTE FICH/TROELS LYBY PRODUCTION FOTOGRAF DAN LAUSTSEN,DFF DESIGNER PETER DE NEERGAARD DESIGNER LOUIZE NISSEN SMINKØRER ANNE CATHRINE SAUERBERG/DORTHE JACOBSEN CASTING TANJA GRUNWALD KLIPPERE HENRIK VINCENT THIESEN/CAMILLA SKOUSEN LYDDESIGN MORTEN GROTH BRANDT/ TONEMESTER LINE EXECUTIVE OPTAGELSE MORTEN DEGNBOL KOMPONIST JACOB GROTHPRODUCER LOUISE BIRK PETERSEN PRODUCER KIM MAGNUSSON MANUSKRIPT RUMLE HAMMERICH EFTER EN HISTORIE AF ÅKE SANDGREN/RUMLE HAMMERICH PRODUCER ÅKE SANDGREN INSTRUKTØR RUMLE HAM PRODUCERET AF NORDISK FILM I SAMARBEJDE MED TV2 DANMARK OG MED STØTTE FRA DET DANSKE FILMINSTITUT V/FILMKONSULENT MOLLY MALENE STEENSGAARD/NORDISK FILM & TV FOND V/HANNE PALMQUIST 2009 NORDISK FILM A NORDISK FILM FILM NORDISK PRÆSENTERTER FILM PRÆSENTERTER KOSTUME EN FILM EN FILM AF RUMLE AF RUMLE EN HAMMERICH FILM AF RUMLE HEADHUNTER HAMMERICH LARS HEADHUNTER LARS MIKKELSEN/HENNING LARS MIKKELSEN/HENNING MORITZEN/CHARLOTTE MORITZEN/CHARLOTTE MUNCK/PREBEN MUNCK/PREBEN HARRIS/FLEMMING HARRIS/FLEMMING ENEVOLD/SAMUEL ENEVOLD/SAMUEL FRÖLER/CHARLOTTE FRÖLER/CHARLOTTE FICH/TROELS LYBY FICH/TROELS LYBY LYBY PRODUCTION PRODUCTION PRODUCTION KOSTUME KOSTUME KOSTUME NORDISK FILM PRÆSENTERTER FOTOGRAF FOTOGRAF DAN DAN LAUSTSEN,DFF FOTOGRAF DAN DESIGNER LAUSTSEN,DFF DESIGNER PETER PETER DE DE DESIGNER NEERGAARD PETER DESIGNER DE DESIGNER NEERGAARD LOUIZE LOUIZE NISSEN NISSEN DESIGNER LOUIZE SMINKØRER ANNE NISSEN ANNE SMINKØRER CATHRINE ANNE SAUERBERG/DORTHE JACOBSEN CASTING CASTING TANJA TANJA GRUNWALD KLIPPERE KLIPPERE HENRIK HENRIK VINCENT THIESEN/CAMILLA SKOUSEN LYDDESIGN LYDDESIGN MORTEN GROTH GROTH BRANDT/RASMUS WINTHER JENSEN JENSEN EN FILM AF CATHRINE RUMLE HAMMERICH SAUERBERG/DORTHE HEADHUNTER LARS MIKKELSEN/HENNING JACOBSEN CASTING MORITZEN/CHARLOTTE TANJA GRUNWALD MUNCK/PREBEN KLIPPEREHARRIS/FLEMMING HENRIK VINCENT ENEVOLD/SAMUEL THIESEN/CAMILLA FRÖLER/CHARLOTTE SKOUSEN FICH/TROELS LYDDESIGN LYBY MORTEN GROTH BRANDT/RASMUS WINTHER JEN TONEMESTER TONEMESTER TONEMESTER LINE LINE LINE EXECUTIVE PRODUCTION EXECUTIVE EXECUTIVE KOSTUME OPTAGELSE OPTAGELSE MORTEN OPTAGELSE DEGNBOL MORTEN KOMPONIST DEGNBOL JACOB JACOB GROTH KOMPONIST GROTH PRODUCER JACOB PRODUCER LOUISE LOUISE FOTOGRAF GROTH BIRK DAN BIRK PRODUCER LAUSTSEN,DFF PETERSEN LOUISE PRODUCER BIRK DESIGNER PRODUCER KIM PETERSEN KIM DE NEERGAARD MAGNUSSON PRODUCER DESIGNER KIM LOUIZE MANUSKRIPT MAGNUSSON NISSENRUMLE SMINKØRER RUMLE ANNE MANUSKRIPT HAMMERICH CATHRINE RUMLE SAUERBERG/DORTHE EFTER EFTER HAMMERICH EN HISTORIE EN HISTORIE JACOBSEN AF ÅKE AF EFTER ÅKE CASTING SANDGREN/RUMLE HISTORIE TANJA GRUNWALD AF ÅKE SANDGREN/RUMLE KLIPPERE HENRIK HAMMERICH VINCENT PRODUCER THIESEN/CAMILLA PRODUCER HAMMERICH ÅKE ÅKE SKOUSEN SANDGREN PRODUCER LYDDESIGN ÅKE INSTRUKTØR MORTEN SANDGREN RUMLE GROTH RUMLE BRANDT/RASMUS INSTRUKTØR HAMMERICH RUMLE WINTHER HAMMERICH JENSEN TONEMESTER PRODUCERET AF AF NORDISK PRODUCERET FILM FILM I AF NORDISK I SAMARBEJDE MED FILM MED TV2 I TV2 SAMARBEJDE DANMARK MEDOG TV2 MED OG MED STØTTE DANMARK STØTTE MORTEN FRA FRA DET DEGNBOL OG DET DANSKE MED DANSKE STØTTE FRA FILMINSTITUT DET DANSKE FILMINSTITUT V/FILMKONSULENT MOLLY V/FILMKONSULENT MOLLY MALENE MALENE MOLLY STEENSGAARD/NORDISK MALENE STEENSGAARD/NORDISK FILM FILM & TV & FOND TV FOND FILM V/HANNE & TV FOND PALMQUIST V/HANNE 2009 PALMQUIST NORDISK 2009 FILM FILM A/S NORDISK A/S FILM A/S OPTAGELSE KOMPONIST JACOB GROTH LOUISE BIRK PETERSEN KIM MAGNUSSON PRODUCER LINE EXECUTIVE PRODUCER MANUSKRIPT RUMLE HAMMERICH EFTER EN HISTORIE AF ÅKE SANDGREN/RUMLE HAMMERICH PRODUCER ÅKE SANDGREN INSTRUKTØR RUMLE HAMMERICH PRODUCERET AF NORDISK FILM I SAMARBEJDE MED TV2 DANMARK OG MED STØTTE FRA DET DANSKE FILMINSTITUT V/FILMKONSULENT MOLLY MALENE STEENSGAARD/NORDISK FILM & TV FOND V/HANNE PALMQUIST 2009 NORDISK FILM A/S premiere 18. september RUST RADIO. Lyden af SDU, Odense og hele verden Odense Studenterradio RUST - STUdenTeRmagaSineT for SyddanSk UniveRSiTeT 33 Vi har måske ikke den største! - til gengæld gør vi lidt extra ud af for- og efterspillet... Få en fantastisk Fritid NORDISK FILM PRÆSENTERTER NORDISK FILM PRÆSENTERTER EN FILM AF RUMLE HAMMERICH HEADHUNTER LARS MIKKELSEN/HENNING MORITZEN/CHARLOTTE MUNCK/PREBEN HARRIS/FLEMMING ENEVOLD/SAMUEL FRÖLER/CHARLOTTE FICH/TROELS LYBY PRODUCTION EN FILM AF RUMLE HAMMERICH KOSTUME FOTOGRAF DAN LAUSTSEN,DFF HEADHUNTER LARS MIKKELSEN/HENNING MORITZEN/CHARLOTTE MUNCK/PREBEN HARRIS/FLEMMING ENEVOLD/SAMUEL FRÖLER/CHARLOTTE FICH/TROELS LYBY PRODUCTION DESIGNER PETER DE NEERGAARD KOSTUME DESIGNER LOUIZE NISSEN SMINKØRER ANNE CATHRINE SAUERBERG/DORTHE JACOBSEN CASTING TANJA GRUNWALD KLIPPERE HENRIK VINCENT THIESEN/CAMILLA SKOUSEN LYDDESIGN MORTEN GROTH BRANDT/RASMUS WINTHER JENSEN FOTOGRAF DAN LAUSTSEN,DFF TONEMESTER DESIGNER PETER DE NEERGAARD DESIGNER LOUIZE NISSEN LINE SMINKØRER ANNE CATHRINE EXECUTIVE SAUERBERG/DORTHE JACOBSEN CASTING TANJA GRUNWALD KLIPPERE HENRIK VINCENT THIESEN/CAMILLA SKOUSEN LYDDESIGN MORTEN GROTH BRANDT/RASMUS WINTHER JENSEN TONEMESTER OPTAGELSE MORTEN DEGNBOL KOMPONIST JACOB GROTH PRODUCER LINE LOUISE BIRK PETERSEN EXECUTIVE PRODUCER KIM MAGNUSSON MANUSKRIPT RUMLE HAMMERICH EFTER EN HISTORIE AF ÅKE SANDGREN/RUMLE HAMMERICH PRODUCER ÅKE SANDGREN INSTRUKTØR RUMLE HAMMERICH OPTAGELSE MORTEN DEGNBOL KOMPONIST JACOB GROTH PRODUCER LOUISE BIRK PETERSEN PRODUCER PRODUCERET AF NORDISK FILM I SAMARBEJDE MED TV 2 DANMARK OG MED STØTTE FRA DET KIM DANSKE MAGNUSSON FILMINSTITUT MANUSKRIPT V/FILMKONSULENT RUMLE HAMMERICH MOLLY MALENE EFTER EN STEENSGAARD/NORDISK HISTORIE AF ÅKE SANDGREN/RUMLE FILM & TV HAMMERICH FOND V/HANNE PRODUCER PALMQUIST ÅKE SANDGREN 2009 INSTRUKTØR NORDISK RUMLE FILM HAMMERICH A/S PRODUCERET AF NORDISK FILM SAMARBEJDE MED TV DANMARK OG MED STØTTE FRA DET DANSKE FILMINSTITUT V/FILMKONSULENT MOLLY MALENE STEENSGAARD/NORDISK FILM TV FOND V/HANNE PALMQUIST 2009 NORDISK FILM A/S priser fra 145,- pr/md. spinning Vi har også dks stærkeste afdeling med spinning på alle niveauer fra begynder til elite. Boxing & aerobic m.m. Vi har hold til alle. Styrke, kondition, balance og koreografi. fitness & styrketræning - og vi har et bredt udvalg i kredsløbsog styrketræningsmaskiner. squash Få en helt gratis startinstruktion til dks sjoveste spil - i dks størstesquashcenter Find det, der passer dig på www.squash-fitness.dk Vi har de dygtigste instruktører og byens bedste miljø - også efter træning. Vi glæder os til at se dig vi er på Ejbygade 4 og på tlf. 66 12 77 78
rustindhold 6 Der er plads til alle tykke som smalle På trods at et stigende antal ansøgere er der stadig mange ledige studiepladser på SDU. Se hvilke studieretninger, der topper prioriteringslisterne og hvilke studier, der forsvinder helt ud af fagkataloget. 20-21Afstem forventningerne og forlæng forelskelsen Sexologen Joan Ørting giver gode råd til, hvordan man kan få parforholdet til at fungere, selvom man bor i hver sin by. 7 Roomie søges! Der er mange fordele ved at dele huslejen, men bofællesskabet har også sine udfordringer. 22-23 Vi giver hinanden line Kærsteparret Karen og Peter fortæller om deres egne erfaringer med et langdistanceforhold. 8-10 Ras Bolding Interview med den ukronede konge af Odenses undergrund, Ras Boldning: Den gothiske dj, der er i besiddelse af to universitetsgrader og som har lavet en sang ud af sin døende fars åndedræt gennem en respirator. 12-13 Studiet er en teknik i sig selv Få disciplin som B.S Christiansen og livsglæde som Ole Henriksen med den rigtige studieteknik. 14-15 Fire år på første klasse At være studerende i USA er helt anderledes end i Danmark. Læs om den 22-årige Sarah Rubys boligforhold og økonomiske situation du bliver helt sikkert misundelig på hendes luksuriøse livsstil, men knap så jaloux på regningen, der følger fire års skolegang. 16 Længere liv til din bærbare Selvom der mangler stikkontakter på SDU, behøver du ikke at gå helt død. Her er guiden til at holde din bærbare computer kørende så længe som muligt. 17 Træn kroppen ikke kun hjernen Studerende skal have løbeskoende på. Jævnlig motion giver mere energi til studierne. 18 Jagten på Sønderborgs skyggeside i dagslys Findes der en østeuropæisk smuglerbande i Sønderborg? RUSTs udsendte medarbejder har trukket cottoncoaten op over ørene og er gået på opdagelse i byen. 24-25 Charterferie på Campusvej Billedserie: RUST har sparet flybilletten og holdt ferie på universitetet. 26-27Pasta med ketchup dødsdømmes af diætister Kollegieklassikeren dumper hos ernæringseksperterne. Til gengæld leverer de en række alternativer, der giver både sund krop og økonomi. 28-29 Studiestartsmode Hvad bliver in til efteråret? RUST giver et bud på hvilke outfits, der er de rigtige at fremvise på Gydehutten. 30-32 Roskilde Festival RUST var med på årets festival. Læs om musikken, lejrlivet og Roskildes helt særlige festivalkultur, set med en samfundsforskers øjne. 34 Studiesmart RUST s bud på sejt studiegear. 36 Kulturkalenderen RUSTs faste guide til koncerter, kunst og keramikudstillinger i Odense og omegn. 38 Mød en ansat: Rektor RUST stiller de rigtige spørgsmål, så du kan lære medarbejderne på SDU lidt bedre at kende. I denne måned er det den øverstbefalende på Rustenborg, Jens Oddershede, der svarer. 19 Opslagstavlen Stort og småt. Arrangementer og gode tilbud til studerende. 39 Bagsiden med løg på Et billigt grin inden du lægger bladet fra dig. I denne uge varmer bagsideredaktionen op til en ny praktikant. 4
Minna Camara, micam08@student.sdu.dk Fra rustur til drømmejob Vi vejleder dig hele vejen Én indgang - mange muligheder VEJLEDNINGSCENTRET SDUs centrale studievejledning Vi vejleder om: - Studiestruktur - Kombinationsmuligheder - Studiemæssige udfordringer - Studie- og eksamensteknik - Personlige og sociale forhold SDUs centrale karrierevejledning Vi vejleder om: - Kompetenceafklaring - Studiejob - Projekt og praktik - Ansøgning og CV - Jobmuligheder Læs om alt det, du kan bruge os til, på www.sdu.dk/vejledning og www.sdu.dk/karriere. 5
Minna Camara, micam08@student.sdu.dk Der er plads til alle, tykke som smalle 30. juli 2009 var dagen, hvor brevet, som bestemmer om skoletasken skal pakkes eller ej, kom ind af brevsprækken. 2009 er året, hvor rekord mange ansøgere har fået afslag. De kloge snakker om at udvide mange af uddannelserne, så flere kan komme ind på deres drømmestudier. Men på trods af de mange afviste ansøgere er der stadig mange studier, hvor det er muligt at få en plads. SDU huser den 30. juli en stor bunke uddannelser med stadige ledige pladser. Der er fag, der er så populære, at det kræver karakterer på størrelses med Arnold Schwarzeneggers terminatormuskler, og så er der de fag, som slet ikke bliver oprettet på grund af manglende ansøgere. Sådan er det på landets universiteter - også på SDU. I 2009 er der mange studier på de 5 syddanske afdelinger, som har plads til at optage alle deres ansøgere, eller som endnu ikke er fyldt helt op. Syddansk Universitet har et udbud på i alt 76 forskellige universitetsuddannelser - på 60 af studierne var der den 30. juli stadig pladser tilbage. Grunden til denne ulige fordeling skyldes, at der er mange af de ansøgende, som vil det samme, og at der i år er et forhøjet ansøgerantal. Det kan hurtigt konkluderes, efter at have kigget på KOT-tallene for 2009, at mange vil læse psykologi, og da der ikke er uendelige pladser, bliver der åbnet en del breve med beskeden ikke optaget. På Syddansk Universitet er det få uddannelser, som ikke har optaget alle deres ansøgere, og de få kræver - som på de andre universiteter - ofte et højt karaktergennemsnit. De tre mest populære og de ikke eksisterende Hvis du har søgt ind på lægestudiet og er kommet ind, afsløres det hurtigt, at størrelsen din på biceps og triceps er godt spændt op. I år kræver det nemlig et snit på 9,6 at få lov at gøre sig fortjent til en plads i den hvide kittel. Det er det højeste adgangskrav på universitetet i år. I København ligger snittet en tand højere på 10,3. Syddansk Universitets andet højeste adgangskrav går til studiet klinisk biomekatik: Her er snittet 8,1. Det fag som sniger sig op på det tredje højeste adgangskrav er medievidenskab, som i år kræver et snit på 7,6 i Odense. Derimod er der tre fag, som ikke er blevet oprettet i år på Syddansk Universitet. International virksomhedskommunikation i Slagelse havde kun to ansøgere, erhvervsøkonomi med erhvervssprog i Kolding havde i alt 19 ansøgere og på Syddansk i Odense blev civilingeniør med fysik og teknologi blev også skippet med et ansøgertal på kun 24. Top 3 Højeste gennemsnit på de øvrige universiteter Københavns Universitet: Psykologi 10,5 (standby 10,1) Statskundskab 10,5 (standby 9,9) Lægevidenskab 10,3 Roskilde Universitet: Humanistiskbasisuddannelse + journalistik 10,5 Samfundsvidenskabeligbasisuddannelse + journalistik 10,2 Humanistisk teknologisk + journalistik 8,4 Aarhus Universitet: Psykologi 9,7 (standby 9,6) Lægevidenskab 9,7 (standby 9,3) Marketing & management communication 9,4 Aalborg Universitet: Psykologi 8,4 Jura 7,5 Humanistisk informatik 6,7 6
Anne Sofie Bennetsen Roomie søges! Med studiestart følger boligsøgning, og mange studerende landet over leder lige nu efter det perfekte sted, der hverken tvinger dem til at leve af pasta med ketchup eller giver dem en halv times transporttid hver gang, de skal ud på studiet. En god løsning på problemet kunne være at anskaffe sig en roomie men det er ikke så ligetil, som det lyder. Da Simone Madsen flyttede fra Esbjerg til Odense, kendte hun ingen mennesker. Hun var blevet optaget på Sundhed og idræt ude på SDU og vidste ikke, hvad hun skulle forvente. At gå fra mors hjemmelavede mad og de trygge rammer i hjemmet til at leve på hidtil ukendt jord var en stor omvæltning. Med SU som eneste indtjeningskilde og mindre end en måned til at finde bolig skulle det gå stærkt, og kravene blev mindre og mindre - til sidst ikkeeksisterende. Simone endte med at takke ja til at bo i en delelejlighed med en ældre kvinde, der udlejede et værelse på kun 11 kvadratmeter til 1900 kr. om måneden, og hun flyttede ind med det samme. Hun nåede dog ikke at bo der længe, de trange kår og lejlighedens beliggenhed gjorde det til et dårligt sted at bo, og beslutningen om at finde noget andet rumsterede i baghovedet i noget tid. I mellemtiden havde Simone lært en pige at kende i Odense, som stod og skulle til at flytte hjemmefra, og hun havde fremlagt idéen om, at de kunne flytte sammen. En dag kontaktede hun Simone og fortalte, at hun havde fundet en flot treværelses lejlighed inde i midtbyen til få penge. Uden at tænke videre over det indvilligede Simone i at flytte ind sammen med hende og på trods af mange ansøgere, var de så heldige at blive vindere af lejligheden i en lodtrækning. De to piger havde kun kendt hinanden i kort tid, men var hurtigt blevet gode venner og udsigten til at gå fra 11 til 90 kvadratmeter var meget lokkende. Jeg kan huske, at jeg sad til forelæsning, da min telefon ringede. Det var udlejerens nummer, og mit hjerte sprang vist et slag over. Da de så fortalte, at det var vores navne, der var blevet trukket, blev jeg ellevild! Tænk at vi fik den! Jeg kunne kun se fordele ved, at vi skulle flytte sammen, så jeg sagde ja uden nogen forbehold. Fra dag til anden flyttede de ind i den nye lejlighed. Sammen fik de lavet en konto, hvor fællesudgifterne blev trukket fra, og hvor de satte et aftalt beløb ind til mad og andre boligartikler ind hver måned. Ordningen fungerede, og både Mie og Simone var glade for deres bofællesskab. De handlede og lavede mad sammen og hyggede med spil og kort, hvis de havde tid. Jeg var virkelig glad. Jeg havde kun ti minutter på cykel ud til uni, og jeg havde en at snakke med, når jeg kom hjem. Men jeg kunne også lukke døren og være alene, hvis jeg havde lyst til det. Det virkede som den perfekte løsning for os begge. De første par måneder forløb uden de store problemer. Ingen af dem var særlig meget hjemme mere, og når de var, snakkede de ikke sammen. De holdt op med at lave mad sammen, og snart blev de også enige om at stoppe med at handle sammen. Nu havde de hver deres hylde i køleskabet, og den eneste fællesudgift var huslejen og andre regninger. Simone begyndte at blive irriteret over Mies manglende rengøring og oprydning på fællesarealerne. De havde sammen forsøgt at møblere en stue, men den blev aldrig brugt. De var på hver deres værelse, og så næsten aldrig hinanden. Jeg vidste ikke, hvad jeg skulle sige til hende. Vi snakkede ikke sammen længere, og jeg var bange for at hun så ville blive sur på mig, hvis jeg sagde noget. Hun boede her jo også, men hvor var det dog træls, at når jeg havde gjort hele køkkenet rent, så kom hun og satte sit beskidte service midt i det hele. En dag da Mie kom hjem tidligt, konfronterede Simone hende med problemerne, og de kom op at skændes. Mie så ikke et problem i sin opførsel, og fra den dag af var der kold luft mellem de to. I næsten et år mere boede de sammen uden overhovedet at være venner. Selvom de to havde lavet en liste med regler, blev intet af det overholdt. Simone endte med at gøre det hele rent selv, og Mie nægtede at hjælpe til. Jeg hadede når hun var hjemme. Hvis jeg kunne høre hende ude i køkkenet, lod jeg være med at gå derud, og når hun var på arbejde eller i skole, følte jeg, at jeg endelig kunne ånde igen. Jeg havde virkelig fortrudt, at jeg flyttede sammen med hende så brat, og at vi ikke havde lavet nogen mere faste regler. Endelig en dag kom Mie hjem og fortalte, at hun havde fået et stipendium og flyttede til London efter sommerferien. Derfor ville hun flytte hjem i sommerferien, og fra maj af ville de ikke længere være roomies. Efter at have haft et helt år med kold luft og skænderier, var det tiltrængt, og da Mie flyttede, besluttede Simone sig for, at hun ikke ville have en roomie igen foreløbig. Jeg var egentlig ligeglad med indskuddet og alt det andet, jeg ville bare have hende ud. Jeg begyndte at pakke hendes ting ned fra fællesarealerne, da hun ikke selv var begyndt, og der kun var få dage tilbage, og jeg tror, hun blev fornærmet, men jeg kunne slet ikke vente. Det er ikke rart at dele hjem med en, man er uvenner med. Simone selv mener dog ikke, det er en dårlig idé at få en roomie. Det er en god løsning, hvis man ikke er så meget til kollegium, eller måske bare gerne vil bo lidt godt, men hun siger, at man skal tage nogen forholdsregler. For eksempel skal man kende hinanden godt og være enige om, hvilket forhold man har. Det kan også være svært at skulle sige til ens bedste veninde, at hun skal gøre rent, fordi man ikke har haft den slags relation før men det er endnu sværere, hvis det er en person, man slet ikke kender. Gode råd til at finde den perfekte roomie: - Find ud af, om I har samme forhold til rengøring, oprydning og penge. Det hele skal passe sammen. Du kan jo lave et spørgeskema, hvor du spørger, hvor tit en måske kommende bofælle mener, der skal gøres rent på fællesarealerne, hvor længe en opvask må stå, og om I vil vaske tøj sammen. Find også ud af, hvad I gør, hvis den ene ikke har penge til en regning en måned og den slags. - Det er vigtigt, at man har nogenlunde samme døgnrytme. Hvis den ene er til fest og farver på en tirsdag, og den anden er dedikeret til sit studie og nyder den ro, der skal sænke sig efter klokken 20.00, så skal man også se sig om efter en anden person at dele lejlighed med. - Møbler? Hvem skal have hvad, hvad skal man dele og hvad er ens eget? Og må man sætte sig i den andens sofa i stuen, og er det okay at låne den andens bestik? Faste regler og klare restriktioner giver et bedre bofællesskab, og det er vigtigt, at de bliver overholdt af begge parter. - Indflytning og udflytning. Sørg for, at I har samme forventninger til hvor længe og hvordan, I vil bo der. Hvis lejligheden ikke er lejet men ejet af den ene parts forældre, så skal I have en skriftlig aftale på, at du ikke kan blive smidt ud fra dag til anden. Det skal være rimeligt, og I skal være enige. - Kærester, venner og fester. Hvornår må der holdes fest? Hvad hvis den enes kæreste er der 24/7 og går i bad to gange om dagen og drikker alt den mælk, I har købt sammen? Skal I have regler for, hvor tit der må være besøg og hvor længe, I må larme? Det er en god idé at snakke om de ting, inden I beslutter jer for at flytte sammen. - Mad. Skal det være en fællesudgift, må man spise hinandens Kinder Maxi, der står ude i køkkenet? Skal I lave mad sammen, hvis ikke hver dag måske så en gang om ugen? http://www.bofællesskab.dk/ til den alternative, der vil bo lidt anderledes http://www.so.dk/ boligportal for studerende på videregående uddannelser. http://www.studiebolig-odense.dk opskrivning til billige studielejligheder i Odense http://www.studiebyen.odense.dk/ studerende i Odenses side 7
Tekst og foto: Anne Sofie Bennetsen Den gothiske, elektroniske musiker Ras Bolding: Det handler om at skabe en tilværelse, man kan holde ud At være kongen af goth er måske ikke det bedst betalte job i verden - men til gengæld det bedste, når det nu er det, man elsker. Og det gør Ras Bolding. RUST tog en snak med ham om at være vred, ked af det og om at elske det, man laver. Ras Bolding foran et af sine mange ramponerede elskede keyboards. 8
Minna Camara, micam08@student.sdu.dk Det er en bagende sommerdag i juli. I min søgning efter Ras Boldings bopæl er jeg kommet lidt på afveje. Jeg er i tvivl om, hvorvidt instrukserne, jeg fik, er korrekte, da jeg er kommet ud i et nærmest villalignende kvarter med tilhørende park og gyngestativer. Jeg havde nok forestillet mig noget lidt anderledes. Da jeg ankommer, skinner solen på det grå hus, og jeg skal finde nr. 14. Det befinder sig på 1. salen længst nede, og jeg ved, jeg er fremme, da jeg spotter det sorte tyl, der fungerer som gardin i det vindue, der vender ud mod mig. En slank mand i sort skjorte med flæser og sorte jeans åbner døren. Han har en blå hanekam, rød læbestift og mascara på. Han byder mig indenfor, og jeg følger efter ham. Musikken som førsteprioritet Det er svært at komme ind af døren uden at vælte noget. Overalt er der musikinstrumenter, computere og alle mulige film og cd er. Mest elektroniske livekoncerter og vampyr- og zombiefilm. På væggene er der plakater med Erik Påske og Jean Michelle Jarre. Ras fortæller mig, at hvis jeg skal bruge toilettet på et tidspunkt, skal jeg passe på, for der står et keyboard derude. Jeg nikker, for selvfølgelig gør der det musikken har førsteprioritet i hans liv, og det afspejler hans lejlighed meget godt. I vindueskarmen står der tre krukker med et indhold, jeg kun kan gisne om, hvad er. Jeg har ikke taget mod til at spørge og vælger at ignorere det lidt endnu, mens jeg sætter mig til rette i hans sofa. Ras tilbyder mig grøn saft, og det vil jeg gerne have. Han drikker selv af en pingvinkop, og på hans hylder står der - udover mange engelske litteratursamlinger - et mindre orgie af pingvinbamser. Han mener, at alle mennesker må være glade for pingviner, og jeg kan heller ikke se nogen grund til at hade dem, så det virker meget korrekt. Optog døende far Ras er født i 1973, hvilket gør ham 35 år gammel. Han voksede op i Odense, gik på Dalumskolen og fortsatte derefter i Sct. Knuds gymnasium. Hans interesse for den elektroniske musik begyndte en eftermiddag, hvor han sad og så fjernsyn, - der var kun en kanal, og imellem programmerne blev der spillet hele musiknumre. Det nummer, der blev spillet på det tidspunkt, var af Jean Michelle Jarre. Det gjorde Ras Bolding så interesseret, at han den dag i dag stadig lever og ånder for genren. Han startede ud på sin Commodore 64 - en gammel model af en computer, også kaldet brødkassen, på grund af dens ydre udformning - men der var ikke meget hjælp at hente. Han måtte lære sig selv noder og HÆX-tal for at kunne betjene maskinen, men den har også været en trofast følgesvend lige siden, og han har den stadig med, når han er ude og optræde. Ras far gav ham et ramponeret keyboard, da han var i teenageårene, som han også spillede lystigt på. Og selvom det ikke havde mange levende funktioner tilbage, blev det alligevel til nogle musiknumre. Hele Ras familie er musikalsk anlagt, så det er ikke fremmed jord han betræder i dag, når han går ud og spiller sine numre. Han har gjort sin entre i undergrundsmiljøet og har en fast fanskare, der følger efter ham, hvor end han spiller. Hans far var tit med ham og de snakkede altid om, at de skulle lave et nummer sammen, når de nu begge spillede musik. Desværre fik det hele en brat ende, da Ras far gik hen og fik kræft og på meget kort tid blev så syg, at han endte i koma og gik bort. Ras måtte da tage en hurtig beslutning for at få deres ønske opfyldt. Han optog faderens åndedræt gennem respiratoren og lavede det til det nummer, der i dag hedder Living dead, som han spiller som en hyldest til sin far ved sine koncerter. Jeg ved godt, at det sætter en dæmper på koncerten, når jeg introducerer nummeret, og normalt er det også et mere stillestående publikum, jeg får ud af det, men jeg synes, det er vigtigt at tale om tingene i stedet for bare at skubbe dem væk. Derfor fortæller jeg også, hvad nummeret handler om, inden jeg spiller det. 9
Kunstner med to universitetsgrader Gothmiljøet består af en broget flok. Der er mange forskellige slags mennesker, og det er ikke kun dem, der lytter til Ras Boldings musik. Hans koncerter kan tiltrække omkring 100-150 mennesker hver gang, men så skal PR også gøres. Det kan være en svær opgave, når medierne ikke er så vilde med at annoncere de mindre navne. I det hele taget kan det være svært at slå igennem i så lille et land som Danmark, især når man har hovedsæde i Odense, der - som Ras selv siger det - ikke ligefrem er kulturens mekka. Ras er optimistisk. Selvom der hverken er penge eller specielt meget status i det, han laver, så er han glad for det. Danmark er for lille, og hvis jeg gik efter pengene, så ville jeg aldrig være begyndt. Jeg mødte engang en forholdsvis kendt kunstner fra USA, som sagde det meget korrekt: Jeg har aldrig arbejdet så hårdt for så få penge før. Og det er jo sandt. Men jeg vil hellere gå på kompromis økonomisk, end med min sjælefred. Udover det krævende job som kunstner, så har Ras også andre bibeskæftigelser. Han har taget to universitetsuddannelser: Han er cand. mag med hovedfag i engelsk og sidefag i kultur formidling, og så har han en master i multimedia. Han laver freelanceopgaver for at tjene det nødvendige ind, i de mere stillestående perioder, og ellers driver han goth-klubben Klub Golem, der har sin gang i Odense, sammen med nogle venner og bekendte. Før i tiden var Ras i bestyrelsen for Styria, en anden gothklub, men han valgte at starte sit eget. Gruppen af venner bliver mere og mere succesrig; de har arrangementer inde på Badstuen hver anden måned, og de tiltrækker folk fra både Jylland og Sjælland, hvilket også er nødvendigt for at holde det kørende. Klub Golem fejrede sin 3 års fødselsdag forleden og går en lys fremtid i møde med et godt bidrag for undergrundsmiljøet i Danmark. Ingen jomfruofring på alteret Der er også en mere dyster side af goth-kulturen. For ikke lang tid siden begik en af Klub Golems stamgæster selvmord, og det er ikke usædvanligt men desværre en dårlig vane, som Ras selv udtrykker det og også blogger om. Når folk har taget livet af sig selv, er det mindste man kan gøre at tage dem seriøst. Der er en vis tom fascination af det mørke i gothkulturen, men når tragedien rammer, bliver det jo lige pludselig alvor. Medierne gør det dog ikke meget bedre. Miljøet har fået et rygte for at være mere dystert end gavnligt, og det synes at være umuligt at ændre dette. Vi ofrer ikke unge jomfruer på altret og engang imellem griner vi tilmed, smiler Ras, da jeg spørger ham, hvordan det i virkeligheden fungerer. Den virkelige fascination består af en cocktail mellem musikken, det visuelle udtryk, det romantiske mørke og det at være anderledes og stikke ud fra det gængse samfund. Det handler nødvendigvis ikke om cutting, selvpineri og selvmord, siger Ras. Det er ikke det mest opsigtsvækkende at få en ligusterhæk om kisten og en pensions opsparing søgen efter et anderledes liv får mange unge til at søge ind i subkulturer som for eksempel goth-miljøet. Nogen går, andre bliver, og så er der også dem, der shopper lidt rundt, inden de kommer tilbage, fortæller han. Goth-kulturen er min virkelighed det handler om at skabe en tilværelse, man kan holde ud. Det har Ras også gjort. Med mange bolde i luften, er der næsten aldrig et stille øjeblik i hans liv. Klubben, musikken, vennerne og promoveringen tager så meget tid, at der altid er noget at lave. Ras selv er tilfreds. Han har selv valgt sit liv, den vej han vil gå og han er passioneret omkring det. Han kan ikke selv huske, hvornår han sidst har kedet sig, og det er mere, end hvad de fleste kan sige. Inden jeg skal til at gå, kommer jeg i tanke om krukkerne i vinduet. Jeg ser hen på dem og overvejer, hvorvidt jeg egentlig vil vide det - men tager mig så sammen. Nåh dem det er et slangefoster, en rotte og griseører, griner Ras. Jeg siger farvel, lukker døren og går ud i den bagende sol igen. Læs mere: Hvis du er blevet interesseret i at høre noget af Ras Boldings musik, kan du med fordel gå ind på hans officielle hjemmesider: www.rasbolding.com www.myspace.com/rasbolding www.bandbase.dk/rasbolding Krukkerne i Ras Boldings vindueskarm er få af mange iøjefaldende elementer i hans hjem. 10
Minna Camara, micam08@student.sdu.dk Køb en Mac under uddannelsen, og få en ipod touch med i købet. * En investering med et fantastisk afkast. *KøbenMac,dereromfattetaftilbuddet,ogeniPod,dereromfattetaftilbuddet,meddinuddannelsesrabatmellemden28.majogden8.september2009,ogfåenrabatpåoptil1.360kr.Ihenholdtilgældendebetingelser.Besøgwww.apple.com/dk/go/studentoffer, hvis du vil vide mere. Uddannelsespriser gælder ikke for alle Apple-produkter. TM og 2009 Apple Inc. Alle rettigheder forbeholdes. Apple, Apple-logoet, Mac og ipod er varemærker tilhørende Apple Inc. og registreret i USA og andre lande. Køb en Mac og en ipod, der er omfattet af tilbuddet, inden 8. september 2009, og få en rabat på op til 1.360 kr. * Du kan også spare ved at bruge Apple-uddannelsesrabat. Få mere at vide påwww.apple.com/dk/go/studentoffer,ellerringtilenmac-ekspertpå80240835. 11
Minna Camara, micam08@student.sdu.dk Studiet er en teknik Bøgerne læser ikke sig selv, og man skal desværre ikke regne med at kunne låne de andres noter gennem hele sit studieliv. Værst af alt er dog at hjernen svigter og ikke vil huske alt det, som man så flittigt beordrer den til. Men det findes der en løsning på! På sdu.dk kan studerende finde en masse brugbare tips om studieteknik. Men for at sikre os at også du får nys om de mange gode råd, inden studiet indhenter dig, og før samvittigheden vokser sig større, end du kan bære, har RUST oplyst vejen til den rette studieteknik. Akademisk studieteknik Studiet skal passes og plejes på bedste vis, men alligevel er der altid lige noget andet, som virker mere interessant og spændende Men der er ikke andet for end at komme i sving og tage den største sten først. Motivation, koncentration, læseteknik og hukommelse. Disse fire begreber er nøglen til en god studieteknik. Motivation For rigtig mange studerende er det svært at komme i gang, og det kan ofte virke uoverskueligt, når der skal tages hul på dagens læsning. Det handler netop om at finde den rette motivation, så dagens lektie ikke bliver et irritationsmoment, som bare skal overstås, men at der rent faktisk er en mening med det, der skal læses. Derfor er det vigtigt at få det til at virke interessant og relevant for dig og dit studie. Tænk over, hvad der grundlæggende interesserer dig ved dit studium og se, om du kan få den motivation aktiveret i den tekst, du er ved at læse, lyder rådet fra sdu.dk. Stil dig selv en masse spørgsmål, som du ved hjælp af teksten gerne skulle have besvaret. Først skal du finde din egen motivation, efterfølgende skal det, du skal læse, gøres mere interessant. Hvorfor skal jeg læse det her? Hvad får jeg ud af det? Hvordan er det relevant for mit studie? Hvad skal denne tekst lære mig? Du skulle nu gerne have indset, at det ikke er til at komme uden om de 65 sider, som skal forberede dig til at forstå næste forelæsning bedre og gøre det hele mere forståeligt. Koncentration En anden ting som gør sig gældende for en bedre studieteknik er at optimere koncentrationen. Derfor er det vigtigt at finde sin prime time. Vi er alle forskellige. Nogle arbejder bedst om morgenen, andre i de senge aftentimer. Det er derfor vigtigt, at man tænker sig godt om og finder ud af, hvornår man arbejder bedst. Er det klokken otte om aftenen, så er det der, man skal afsætte tid af til læsning og skrivning. På den måde vil det hele gå mere glat, og man slipper for at spilde sin tid med for eksempel at stå tidligt op, hvis man alligevel ikke får lavet noget. De mest effektive timer på dagen skal bruges på studiet, så går det hele meget lettere. En anden ting som kan forstyrre koncentrationen er pop-ups. Vi kender det alle: Endelig er læsningen i fuldt sving og pludselig dukker der andre tanker op. Når man får de såkaldte popups, er det vigtigt at komme af med dem så hurtigt som muligt. Hav derfor altid et blankt stykke papir liggende ved siden af. Der kan du notere alle dine forstyrrende tanker om indkøb, vasketøj og fødselsdagsinvitationer, som du skal huske at svare på. Læseteknik Fagstof og lange kringlede forklaringer kan ofte få de studerende til at føle sig langt mere forvirret efter at have læst det, som ellers burde gøre dem klogere. En hensigtsmæssig læseteknik er derfor vejen frem for bedre forståelse af universitetsstoffet. Det er vigtigt at læse sit stof på den mest optimale måde. Nogle gange kan man nøjes med at skimme en tekst, andre gange skal en tekst nærstuderes. For at komme hurtigere gennem de tunge bøger kan man gøre brug af et fartkort. Det vil sige, at man tager et lille stykke papir og lægger det over den tekst, man allerede har læst. Øjet forhindres dermed i at springe tilbage i teksten, og læsningen går straks meget hurtigere. Dette kaldes hurtiglæsning. Er læsningen mere tung og kompliceret, skal der arbejdes mere grundigt med læsningen. Det er en idé at skimme forord og indholdsfortegnelse, da det giver ofte et peg om, hvad meningen er med læsningen, og det giver mere overblik over teksten. Hukommelse Ved at repetere og skrive gode noter hjælper du hukommelsen med at holde sig i topform. Du husker ting bedre, hvis du jævnligt gentager dem, eller hvis du gør teksten til din egen ved selv at formulere den, fremhæver sdu.dk på deres sider om studieteknik. Derfor er et godt råd at repetere sit stof løbende, så det hænger bedre fast. Det kan for eksempel være en idé at sætte vigtige gloser eller andet op hist og her derhjemme. På den måde støder man hele tiden på dem, og man anstrenger sig for at kunne huske dem på en sjovere måde. Andre metoder til at huske bedre er at visualisere eksempler i sine noter. Det kan man gøre ved hjælp af tidslinjer, diagrammer eller andre forklarende tegninger. Husk at holde en masse små pauser fra skrivningen og læsningen - hjernen har brug for at blive luftet minimum en gang i timen. Klik ind på sdu.dk for mere oplysning og studieteknik. 12 12
i sig selv 10 gode råd til studiestarteren - og til ældre studerende som har brug for en bedre studieteknik. Disse ti gode råd er fra Studiemetroen, en hjemmeside som også er et besøg værd. 1. Find en studiegruppe. Dine medstuderende tumler med samme faglige problemer som dig, og dialog er vigtigt for at få viden om niveau og faglige udfordringer på de fag, du følger. 2. Arbejd målrettet med dine læsevaner. Find ud af, hvordan teksterne på dit fag typisk er opbygget (struktur, indhold og form), og lær at tilrettelægge din læsemåde efter formålet med læsningen. Bliv god til at skelne væsentligt fra uvæsentligt i teksterne. 3. Planlæg det kommende semester. Læs lektionsplanerne, fagbeskrivelserne, pensumlisterne, studieordningen og eksamensbestemmelserne grundigt, og beslut en overordnet tidsplan, som du forsøger at følge. 6. Dine fysiske rammer er vigtige for din koncentration. Måske er det bedste studiested ikke hjemme, men for eksempel på instituttets bibliotek. 7. Husk, at du aldrig starter fra bunden. Du har altid relevant faglig viden, som du aktivt kan trække på ved tilegnelse af ny viden. Det er vigtigt, at du anerkender og synliggør din før-viden, når du følger nye kurser og læser nye tekster. 8. Giv studiestarten din fulde opmærksomhed, og undgå hvis muligt erhvervsarbejde i det første studieår. 9. Giv dit nye studium en chance. Interesse for et fag hænger ofte sammen med kendskabet til et fag, og et fag, der udefra virker kedeligt, kan være uhyre interessant, når man kommer ind i det. Træf derfor ikke forhastede beslutninger som eventuelt studieskift eller frafald, men tal først med studievejledningen, studiekammerater, venner og familie, før du beslutter dig. 4. Slå koldt vand i blodet, og forvent ikke det store overblik i starten. Følelsen af kaos er naturlig i starten, og det er ofte først efter et par år på studiet, at tingene for alvor begynder at falde på plads. 10. Vær bevidst om, hvordan du studerer. Deltag i studieteknik-kurser. Læs bøger om studieteknik. Udveksl erfaringer med dine medstuderende (og undervisere) om, hvordan I bedst tilrettelægger jeres studieproces. 5. Den første tid på studiet er typisk hårdt arbejde med mange opgaver, lektioner og bøger, der skal læses. Men forsøg alligevel at sætte dig selv i centrum og find din personlige lyst til at studere. 13
Kristine Sofie Bugbee, krbug08@student.sdu.dk Fire år på første klasse Tema-møbleret hus med pool og palmer i baghaven, drømmeudsigt fra en hyggelig terasse og ikke færre end tre rummelige badeværelser. Og selvfølgelig et par private parkeringspladser og to store soveværelser med tilhørende walk-in-closets. Det lyder umiddelbart som et boligtilbud fra en Hellerup-mægler, hvor prisen er øjenrullende høj. Derfor overrasker det måske også, at den misundelsesværdige bolig tilhører en 22-årig studerende. Glem alt om billige kollegieværelser, dåsemad og taletid. I USA er de studerendes levevilkår en anelse anderledes. For 22-årige Sarah Ruby er hverdagen hverken præget af bekymringer om SU eller ubetalte regninger. Hun bor i et hus, som hendes forældre har købt til hende for næsten en million kroner. Samtidig betaler de store dele af udgifterne forbundet med at gå i skole og alle hendes andre regninger - herunder telefonforbrug og skolebøger. Det betyder, at Sarah Ruby kun behøver at betale for de sjovere ting som mad, benzin og underholdning. Til gengæld skal hun selv punge ud for dele af sin skolegang, men først når hun er færdig med sin uddannelse. Hun kommer til at skylde omkring 140.000 kroner i lån, mens hendes forældre allerede har betalt de sidste 300.000 kroner som undervisningen gennem fire år har kostet. Både ud af egen lomme og gennem lån. Langt hjemmefra Det koster at studere i USA, men for Sarah Ruby som har valgt at gå på college i South Carolina, er det særligt dyrt. Hun kommer nemlig oprindeligt fra Pennsylvania, der ligger omtrent ti timer væk, og fordi hun valgte at flytte til en anden stat for at studere, er omkostningerne større, end hvis hun var blevet hjemme. Mange unge beslutter sig for at flytte til andre stater for at gå på universitet - og det betyder altså, at skolegangen bliver dyrere. For Sarah Ruby og hendes familie var det ikke af betydning, at der fandtes billigere løsninger. Sarah Ruby vidste, at hun gerne ville sydpå, hvor hun havde holdt mange ferier. Derfor endte det med at blive Coastal Carolina University i South Carolina. Investering Forældrene besluttede senere, at deres datters skolegang i sydstaten var en god mulighed for at investere i en ejendom, hvilket de længe Coastal Carolina University ligner ikke SDU. 14
havde ønsket. De valgte et hus i nærheden af universitetet, som alle var tilfredse med. Et mindre hus i hyggelige omgivelser - med sø og springvand i haven. Sarah Ruby flyttede hurtigt ind og valgte en veninde som roommate. Hun er godt klar over, at hendes boligsituation er særdeles god. Det ville være så hårdt at gå i skole, hvis mine forældre ikke hjalp mig overhovedet. Fordi mine forældre ejer huset, behøver jeg ikke bekymre mig om husleje eller andre udgifter. De tager sig af alle mine regninger, hvilket er svært selv at klare som studerende. Det er virkelig hårdt at arbejde og gå i skole på samme tid. Jeg er meget taknemmelig for, at mine forældre hjælper mig, fordi jeg ville være hjælpeløs, hvis de ikke gjorde, siger hun. Selvom Sarah Ruby ikke kender til pengeproblemer nu, så ved både hun og hendes forældre, at den søde livsstil er midlertidig. Senest seks måneder efter at Sarah Ruby er færdig med sin uddannelse inden for turistbranchen, skal hun betale lånet tilbage - om hun har arbejde eller ej. Rejselyst Lige nu kan Sarah Ruby således nyde de luksuriøse omgivelser, men om et halvt år, når hun er færdiguddannet, forventes det, at hun finder et job. Hun ved dog stadig ikke, hvor i USA hun vil leve i fremtiden. Hendes muligheder er mange. Den 22-årige studine drømmer om at flytte til Europa, hvor hun vil bo og arbejde i et år eller to, inden hun slår sig ned et sted i hjemlandet. 15
Nikolaj Schultz, nschu08@student.sdu.dk Længere liv til din bærbare RUST tidligere har tidligere fortalt om manglen på stikkontakter på SDU. Men måske er der alligevel ingen grund til at slæbe flere meter ekstra ledning til undervisning. Med nogle enkle råd kan du forlænge levetiden på din computers batteri. 1. Defragmentér ofte Defragmenteringen fjerner overflødige filer, der bare belaster din harddisk. Jo hurtigere harddisken kan arbejde, jo mindre strøm skal den bruge. 2. Dæmp lysstyrken På de fleste computere kan man skrue ned for skærmens lysstyke. Skru så meget ned, du kan. Skærmen er en af de største strømslugere. 3. Luk programmer Brug kun et program ad gangen.vær opmærksom på programmer, der åbner af sig selv, når computeren tændes. 4. Sluk WiFi Sluk for den trådløse forbindelse, hvis du ikke bruger den. Fjern også USB-drev og MP3-afspillere, der ikke er i brug. 5. Rengør dit batteri Brug en smule hospitalssprit til at rengøre kontakterne på dit batteri. Det gør overførslen af energi så effektiv som mulig. 6. Pas på batteriet Sørg for at motionere dit batteri. Moderne lithium-ion-batterier, der sidder i de fleste bærbare, skal mindst bruges to - tre gange om måneden. De har heller ikke godt af at løbe helt tør for strøm. Så lad dem op løbende. Skal batteriet ikke bruges i en længere periode 7. Brug dvale Computerens dvale-funktion bruger langt mindre strøm end slumrefunktionen. 8. Hold temperaturen nede Batteriet holder længere, når det er køligt. Sørg for at holde computeren kold ved at rense ventilationen for støv. Brug en klud eller støvsuger ved laveste styrke. 9. Brug strømsparer Vælg den indstilling der skåner dit batteri mest under computerens strømstyring i Kontrolpanel. 10. Køb et nyt batteri Genopladelige batterier holder kun til et vist antal opladninger. Kan dit batteri ikke klarer mere end et par minutter ad gangen, er det på tide at skifte det ud. Computernes marathonløber Er du på udgik efter en helt ny bærbar computer, kan du med fordel gå efter en med en såkaldt Ultra-Low-Voltage- processor. Det er en computer, der ikke har kræfterne til krævende computerspil, men sagtens klarer alle hverdagens opgaver med tekstbehandling, internet og afspilning af film og video. Fordelen er, at computerens processor er usædvanligt strømbesparende. Acers Timeline-serie er et bud på en computer, der holde til en hel dags arbejde. Adskillige tests har målt computerens batterilevetid til over otte timer. Computeren fås med 500gb harddisk og med 13, 14 eller 15 tommers skærm til cirka 5000 kroner. 16
Minna Camara, micam08@student.sdu.dk Træn kroppen, ikke kun hjernen Studierne kan hurtigt overtage de fleste af døgnets timer, og når fokus ikke er rettet mod noter eller computerskærm, er der mange andre ting at tage sig til end at træne og holde sig i gang. Men selv om livet som studerende er hårdt slid, så må vi ikke glemme, at kroppen er et yderst vigtigt maskineri at vedligeholde. I samarbejde med en træningsvejleder hjælper RUST de faldne universitetskroppe. Fingrene taster løs på det slidte tastatur, og højre arm bevæger sig lidt fra side til side på musemåtten. En håbløs krop beslutter sig for lidt luftforandring og smutter hen for at besøge slikautomaten. Det var så dagens motion... Få mere energi til studiet Tykke bøger, fagudtryk og opgaveskrivning. Universitetet er stedet, hvor hjernen sættes ud på en kryptisk forhindringsbane, som ikke ser ud til at ende, omend man så bruger en stjernekikkert. Imens hjernen får sin daglige, ja nærmest døgnlige, træning, hvor der skal huskes, lagres og opfindes, bliver resten af de mange studerende kroppe et hengemt kapitel. Meget forskning viser, at jo mere man bevæger sig og holder sig i form, jo mere klar er man i hovedet, lyder det fra Tina Povlsen, som er træningsvejleder og fysioterapeutstuderende. Den aktive studine arbejder ved siden af studiet i Fitness DK, hvor hun vejleder medlemmer, så de får det optimale ud af deres træning. Som studerende kender også hun til svære tider med eksamen og lektier. Træningsvejlederen forklarer, hvordan man kan mærke, at bevægelse i sidste ende virker som en energibombe og giver mere overskud. Træning er en investering for livet, lyder det fra mange af de kloge hoveder, og vi har efterhånden alle lært, at træning er en livsstil, men ikke mindst har vi også fået fortalt, at det også er en investering i kroppen og i helbredet. Alligevel er det som at bestige Mount Everest, når det første skridt mod en sundere hverdag skal tages, og ikke mindst er det lige så svært, når det handler om at holde det nye tiltag ved lige. Men selvom det er hårdt, kan Tina Povlsen kun give ét råd til SDU s studerende: Invester i din krop. Den kan ikke skiftes ud, det kan dit studie!, lyder de vise ord. Slip for at blive slap og slatten Men før man kan fornemme energien brede sige i kroppens mange vener og muskler, skal man først i gang. For rigtig mange er motivationen noget af det sværeste at finde - det har Tina Poulsen erfaret gennem sit arbejde. Hun understreger, at det er en prioriteringssag, hvorvidt man vil bruge sin tid på træning. Vi har alle kun 24 timer i døgnet, så for at man ikke skal nedprioritere sin træning, så kan man skrive det ned i sin kalender, ligesom man ville gøre med lektier og andre aftaler. Så kan caféturen vente, siger Tina Povlsen. Dog er det vigtigt, at træning ikke går hen og bliver en form for tvang. Det skal være sjovt og motiverende, ikke blot noget, som skal overstås. Derfor er det vigtigt, at man finder en sportsform, som passer til én. Hvis man træner alene, kan det være svært at holde selvdisciplinen oppe. Det er lettere at springe løbeturen over og glemme sine hjemmeøvelser. Derfor kan det være en idé at træne sammen med nogen, dermed holder man træningsmotivationen i form. Træner man flere, er der altid nogen til at hanke op i en, og man har noget at være fælles om. Er man derimod medlem af et træningscenter, kan holdtræning være løsningen. Der kan man møde andre, og man kan lettere reservere tid til træning, da det kræver lidt mere planlægning. Har man en form for træningsaftale med enten en ven eller et hold i træningscenteret, så bliver det lettere en del af den ugentlige planlægning. Et andet tip fra træningsvejlederen er, at man skal planlægge forud. Jeg planlægger altid fem træningsdage på en uge, selvom jeg kun skal træne tre dage, og på den måde har jeg to bufferdage, siger den friske studine. Det er dog vigtigt, at man ikke slår sig selv i knolden, hvis man ikke når sin træning. Tina Povlsen forklarer, at der ikke er tale om et nederlag, når træningen glipper, det handler bare om at komme videre i programmet. Lidt træning er bedre end ingen træning. Hellere komme op på hesten end at stå ved siden af, lyder opfordringen til de studerende på Syddansk Universitet. I eksamensperioden har de fleste endnu flere undskyldninger for at springe træningen over. Man er i tidsnød og stresset, men i denne periode skal man huske på, at træning giver kroppen langt mere end kaffe og chokolade. Tina Povlsens råd er, at man læser, træner og læser. På den måde får man en pause og fornyet energi. Man skal bruge sin træning som et pusterum fra studiet, siger Tina Povlsen. SU-venlig træning Det behøver ikke at være en ekstra udgift at holde sig i form. Man kan nemt bevæge sig på en sjov og givende måde uden at skulle slå sparegrisen itu eller forhøje sit studielån. Man kan løbe sammen i naturen og supplere med nogle styrkende øvelser. Der er en del hjemmeøvelser og træningsprogrammer tilgængelige på nettet. En anden måde at komme i gang på, som på samme tid motiverer flere i din omgangskreds, er ved at starte noget fællestræning. Det kan for eksempel være fodbold med gutterne fra studiet eller hvorfor ikke pigefodbold for den sags skyld? Man kan også arrangere et par årlige fodbold-, rundbold- eller en anden form for turneringer på studiet. Så kræver det automatisk, at man sammen træner op til dagen, hvor der skal kæmpes. Hvis du træner i et træningscenter og har svært ved at komme i gang, så jongler rundt på de mange hold. Pludselig finder du noget, der lige er dig. Træning er mange ting og en lang gåtur kan være lige så god som en kort løbetur. Gå en lang tur med din veninde i stedet for at mødes på en café. Man kan sagtens få vendt verdenssituationen, imens man går, siger Tina Povlsen med en motiverende tone. 17
Nikolaj Schultz, nschu08@student.sdu.dk Jagten på Sønderborgs skyggeside - i dagslys RUSTs udsendte medarbejder tog til studiebyen Sønderborg for at optrevle et smuglernetværk og endte i stedet på værtshus. De første betænkeligheder meldte sig på banegården i Odense. Indtil nu havde en forsigtig dagdrøm om store afsløringer og forsidehistorier rumsteret i baghovedet og gjort mig opsat på at forfølge historien. Men nu nagede tvivlen pludselig. Var det nu også en god idé at lægge sig ud med en flok kriminelle? Det blev det økonomiske argument, der i sidste ende overbeviste mig om at fortsætte. Maskinen på perronen havde allerede taget en bid af klippekortet, og dermed var det udelukket af få billetten refunderet. Det hele var begyndt med en henkastet bemærkning. Jeg var i Sønderborg for at lave research til Rushåndbogen, der sendes ud til at alle nye studerende på SDU. Min guide ud i byens kulturliv, en indfødt sønderborgenser, nævnte under sin rundvisning, at en bande af østeuropæere huserede i den ellers stille købstad. De skulle handle med hælervarer og optræde særdeles truende. Så meget at stakkels fyr fra Sønderborg, var flygtet i udlandet for at undslippe dem. Mere fortalte han ikke, men jeg kunne ikke slippe tanken om, at der under overfladen på den hyggelige by skulle være en hårdhændet og nærmest ukendt bande, der bare ventede på blive afsløret. Den erfarne kirminalreporter fra Jyske Vestkysten havde aldrig hørt, at underverdenen i Sønderborg skulle huse en liga en skruppelløse hælere. Og henvendelsen fra den yngre og mindre stedkendte kollega syntes ikke at imponere den garvede journalist. Var der tale en stor afsløring, viste han det i hvert fald ikke. I stedet forsynede han novicen med det direkte nummer til lederen af Sønderborgs Politi. Heller ikke hos den lokale ordensmagt kunne man genkende historien om gangstere i det sønderjyske. Hvis du finder ud af noget, må du endelig fortælle os det, sagde politichefen med en overbærende mine, der lød som om han var vant til at skuffe unge privatdetektiver, som havde læst for mange af Astrids Lindgrens bøger om Kalle Blomkvist. Hverken presse eller politi havde altså hørt den samme historie som mig. Det måtte skyldes, at forbryderne var så professionelle, at de endnu ikke figurerede i nogen arkiver. Men selv karrierekriminelle kan ikke holde sig helt skjulte. Ligesom sæler må søge til et åndehul i isen, har selv de mest hærdede forbrydere også visse behov. Robins Tattto i Æblegade var ikke det åndehul for forbrydere, jeg havde forventet. Indehaveren erindrede hvert ikke at have tusset en flok store østeuropæere med ens bandesymboler. Jagten måtte altså fortsætte. Værtshuset Vikingen udmærkede sig ved at have mørke brune træpaneler, nikotiongult loft og tyske popsange i radioen. Men først og fremmest var det min sidste chance for at skaffe oplysninger om den usynlige bande. Hvis medlemmer ikke ligefrem stamgæster på stedet, måtte nogen i baren kende til dem. Der var ingen nyttige tips, men til gengæld var der tilbud på øl til nye kunder. Det blev ikke til det nogen store afsløringer, men derimod fire kolde øl på vikingen. Og det var også turen værd. 18
Minna Camara, micam08@student.sdu.dk Opslagstavlen Dreamspark Studerende på SDU har nu mulighed for gratis at benytte en række Microsoft produkter (dog ikke Office pakken). Den studerende skal blot logge på her med deres alm. SDU konto www.dreamspark.com Ultimate Student Studerende ved SDU kan nu købe Microsoft Office Ultimate 2007 pakken til kun 400 kr. www.ultimatestudent.dk Studiestartsfesten Odense byder velkommen til de nye studerende med et brag af en velkomstkoncert d. 3. september på Albanis lagerområde. Aftenen vil indeholde DJ s fra Studenterradioen, ny spændende musik fra lokale Ballistophonic og en koncert med dansk rocks nye stjerner VETO. Du vil desuden kunne købe spændende mad til rimelige priser og fadøl til 20 kr. Studiejob-garanti Som studerende bosat i Odense Kommune er du garanteret et studiejob. Læs mere på www.studiebyen.odense.dk 19
Karen Straarup Møller, kamoe08@student.sdu.dk Tina Tjørner, titjo08@student.sdu.dk Joan Ørting om langdistanceforhold Afstem forventningerne og forlæng forelskelsen Det ser sort ud. Du og din kæreste kan ikke længere have faste kærestedage i løbet af ugen, I bliver nødt til at afmelde jer som faste partnere i den lokale badmintonklub og måske er I endda nødt til at flytte fra hinanden. En af jer er kommet ind på drømmestudiet på Syddansk Universitet, og det frygtede langdistanceforhold er allerede en realitet. Det er ikke til at komme udenom, selvom I er glade for hinanden. Men frygt ikke. Mange pessimister er hurtige til at stemple jeres langdistanceforhold som en dødssejler, men i virkeligheden forholder det sig omvendt. I hvert fald hvis man spørger parterapeut, sexolog og optimist: Joan Ørting Et langdistanceforhold gør lidt, at mændene er mere oppe på beatet. De er ligesom på jagt efter pigerne, som er de her gedekid, der skal hentes ind hver weekend. I et almindeligt parforhold kommer man hurtigt til at ville lege familie for tidligt. Det er altid bedst med lidt distance. Afstand er simpelthen med til at forlænge forelskelsen, forklarer Joan Ørting. Kommunikér, og I klarer distancen Skal du og din kæreste klare skærene og kunne holde til at bo i hver jeres ende af landet, kræver det, at I lærer at kommunikere ordentligt med hinanden. Man skal kunne og ville tale sammen. Man skal kunne sige: Lige nu bliver jeg ked af det. Jeg føler ikke, du tager dig tid til at tale med mig. Den slags følelser skal man kunne sætte ord på. Man skal risikere at være ærlig. Lægge lidt ekstra dybde i samtalen. Og så skal man sørge for at bekræfte hinanden. Hele tiden give lidt ekstra, fortæller Joan Ørting. Ifølge parterapeuten undgår man mange unødvendige fortolkninger, hvis man tør fortælle sin kæreste, hvordan man egentlig har det. For eksempel hvis man har brug for at få at vide, at man er skøn. For eksempel så er sms er noget, man giver. Man må aldrig sende sms er af sted, fordi man egentlig gerne selv vil have en. Det er dumt at sende sms er som Du er bare skøn, bare fordi man gerne vil have Du er skønnere! tilbage. Den slags sms-manipulation skal man passe på med. I stedet skal man hellere skrive, hvad man har lavet i løbet af dagen. Ej, jeg var lige i biografen, og så var der en i filmen, som mindede mig om os. Den skal du se!. Ude godt - men hjemme ligeså godt Den efterladte kæreste hjemme i de trygge, vante rammer har også et stort ansvar. De færreste vælger at sidde derhjemme og vente på, at kæresten kommer hjem på weekend. Heldigvis. For ellers risikerer man at blive uinteressant. Den derhjemme har selvfølgelig også gang i noget. Begge parter skal skabe sig et liv. Man skal jo have et liv at tilbyde sin partner. Et langdistanceforhold kan være med til at inspirere begge parter. Også den derhjemme. Man har jo pludselig mere tid. Det kan være nye venner, passioner og viden. Men det kræver lidt ekstra af parret. For man skal huske at bekræfte hinanden samtidig med, man oplever alt det nye, fortæller Joan Ørting. Hun understreger samtidig vigtigheden i, at man viser interesse for hinandens nye liv. Man skal have sat ansigter på de nye mennesker, der bliver fortalt om, forklarer Joan Ørting. Fortæl, hvad du forventer Når du og din kæreste skal kommunikere rigtigt, handler det i høj grad om at afstemme forventninger til hinanden. Uanset hvor meget du ville ønske det, så kan din kæreste ikke læse dine tanker. Det er derfor vigtigt, at I snakker om, hvad der skal ske, når I igen skal ses. Det dejlige ved et langdistanceforhold er jo, at der altid er noget at glæde sig til. Så går man og tænker: Vi skal flette fingre, vi skal hygge, vi skal spise kylling, vi skal bolle. Men det er vigtigt, at man også sætter sig ind i, hvad ens partner forventer, der skal ske, forklarer Joan Ørting. Ifølge sexologen er det især forventningen om sex, der kan blive et problem. Der kan være meget stor forskel på behovet, og der kan nemt opstå et pres. Joan Ørting mener derfor, at det kan være en god ide at planlægge tiden, man har sammen. Både med hensyn til hygge og sex men også andre sociale aktiviteter: Inden fredagen kommer skal man vide, hvad man forventer. Man skal være enige om, hvorvidt det bare er dig og mig, eller om det også kan være dig og mig og vennerne. Og så skal man huske at lave nogle sjove ting sammen. Ellers bliver forholdet ligesom dengang, man besøgte sine forældre, da man gik på efterskole. Så var man lige hjemme i weekenden og fik vasket tøj, spist god mad og set fjernsyn, forklarer Joan Ørting. Går den, så går den virkelig godt Når langdistanceforholdet ikke er til at undgå, tager mange par forholdet op til revision. Ifølge Joan Ørting kan afstanden være anledningen til at få slået op: De par, der ikke formår at klare distancen, kan ikke gå dybt i en samtale. Det medfører en masse fortolkninger, som skaber mistillid og usikkerhed. Men det kan også have noget at 20