overblik Statistisk Virksomhedernes energiomkostninger > > Overblik over energipriser 2 > > Elprisen 2 > > Olieprisen 3 > > Kulprisen 4 > > Gasprisen 4 > > Eltariffer 5 > > Kvoteprisen 6 Elprisen har i det seneste kvartal nået sit højeste niveau længe og er efterfølgende aftaget i forbindelse med efterårets indtog og den styrkede hydrobalance. Lavere gaspriser i Asien har mindsket incitamentet til at videreeksportere LNG, hvilket medvirkede til øgede gaspriser i begyndelsen af efteråret, og med styrkede gaslagre er prisen nedadgående. USA s sanktioner mod Iran har medført større efterspørgsel efter amerikansk og europæisk olie, og nedlukninger af amerikanske boreplatforme har understøttet en stigende prisudvikling for råolie. Lave kullagre efter sommerens varme vejr kombineret med en stærk asiatisk efterspørgsel har presset kulprisen opad. Kvoteprisen er efter et rekordhøjt niveau faldet igen og lå i begyndelsen af november på 15,6 euro pr. ton. Statistisk overblik er udgivet af DI. Indholdet er udarbejdet på baggrund af offentlig tilgængelig information og DI s generelle viden og vurderinger af markedet. Statistisk Overblik er ikke udarbejdet med henblik på rådgivning om positioner i markedet. DI kan ikke drages til ansvar eller gøres erstatningsansvarlig for beslutninger, som træffes på grundlag af indholdet i denne publikation.
Energipriserne er steget i løbet af 2018 Oversigt over energipriser De rene energipriser for olie og kul har været stigende de seneste måneder, mens priserne for el og gas har været relativt volatile. Siden juni har el været den dyreste form for energi. Prisen nåede op på 414 kr. pr. MWh i august for så at aftage til 375 kr. pr. MWh i oktober, hvilket svarer til et fald på 9,3 pct. Den næstdyreste energitype er olie, der oplevede en stagnerende pris henover sommeren, for derefter at stige igen i september og oktober, hvor spotpris en nåede op på 317 kr. pr. MWh. Gasprisen er steget fra 132 kr. pr. MWh siden januar 2018 til 191 kr. pr MWh i oktober, mens kulprisen, som den fortsat billigste energitype, stagnerede i juli og endte på 96 kr. pr. MWh. Figur 1: Prisudvikling for udvalgte brændsler og el Læs mere om de forskellige energiformer i de følgende afsnit og bliv klogere på, hvad der har drevet udviklingen på energimarkederne de seneste tre måneder. Stigning i elpriserne med enkelte dyk Elprisen Den overordnede udvikling i spotpriserne for el i Øst- og Vestdanmark har været opadgående i 2018. Der har dog været enkelte dyk undervejs, som i slutningen af september, hvor prisen en dag var nede på 251 kr. pr. MWh i Vestdanmark og 270 kr. pr. MWh i Østdanmark. Siden da er priserne dog steget igen og nåede i slutningen af perioden op på 449 kr. pr. MWh i Vestdanmark og 456 kr. pr. MWh i Østdanmark. Det foreløbige årsgennemsnit for Vestdanmark er 317 kr. pr. MWh, og for Østdanmark er det 334 kr. pr. MWh. Det foreløbige gennemsnit er dermed væsentligt højere end årsgennemsnittene for både 2016 og 2017, der var henholdsvis 208 kr. pr. MWh og 231 kr. pr. MWh i 2017 for både Øst- og Vestdanmark. Forwardprisen for Østdanmark for november er 373 kr. pr. MWh, mens forwardprisen for Vestdanmark er 351 kr. pr. MWh. For december er forwardpriserne lidt lavere med 347 kr. pr. MWh i Østdanmark og 308 kr. pr MWh i Vestdanmark. Side 2
Skiftende vejrprognoser gør spotpriserne mere volatile Figur 2: Spotpris på el Hydrobalancen er styrket af den seneste tids øgede nedbør, og det har været med til at lægge et pres nedad på spotpriserne på el. De generelt øgede brændselspriser har modsat lagt et opadgående pres på prisen. Det omskiftelige vejr med varmere temperaturer end normalt for årstiden mindsker efterspørgslen, men koldere vejrprognoser, der forventes at komme op mod vinteren, vil have den modsatte effekt og dermed presse prisen opad. Oliepris på 330 kr. pr. MWh Olieprisen Olieprisen har fra midten af februar frem til midten af maj udvist en opadgående trend. Over sommeren har olieprisen været aftagende for igen at stige i efterårsmånederne. Fra midten af august til starten af oktober er prisen således steget fra 266 kr. pr. MWh til 330 kr. pr. MWh, hvilket er det højeste niveau siden oktober 2014. Det foreløbige årsgennemsnit for 2018 er 271 kr. pr. MWh og er dermed højere end årsgennemsnittet for både 2017 og 2016 på hhv. 211 kr. pr. MWh og 174 kr. pr. MWh. Figur 3: Udviklingen i spotprisen for råolie Større efterspørgsel efter amerikansk og europæisk olie De seneste måneders olieprisstigninger skyldes bl.a. en stigende efterspørgsel efter amerikansk og europæisk olie, som følge af USA s sanktioner mod OPEC - medlemslande, herunder især Iran, hvormed efterspørgslen efter OPEC-olie vil være faldende. Side 3
Beholdningen i de amerikanske råolielagre har været faldende i en tid med høj benzinefterspørgsel, og derudover har orkanen Michael givet forstyrrelser på udbudssiden, da den har forårsaget midlertidige nedlukninger af amerikanske boreplatforme, hvilket har givet et opadgående prispres. Modsat er estimatet for den globale vækst nedjusteret, og det trækker prisen i den anden retning. Opadgående prisudvikling på kulmarkedet Kulprisen Kulprisen er siden marts 2018 steget fra 71 kr. pr. MWh til 96 kr. pr. MWh i oktober 2018, hvilket svarer til en stigning på 34 pct. Dermed er kulprisen på det højeste niveau siden 2012. Det foreløbige årsgennemsnit for kulprisen på 85 kr. pr. MWh ligger relativt højere end de tilsvarende gennemsnit for både 2015 og 2016, mens det kun er lidt højere end årsgennemsnittet for 2017 på 82 kr. pr. MWh. Figur 4: Kulprisens udvikling Der har været stor efterspørgsel efter kul henover sommeren, da lagrene har været mindsket pga. hedebølger i både Europa og Kina. Prisstigninger på andre råvaremarkeder er også medvirkende til at drive priserne opad, og en fortsat stærk asiatisk efterspørgsel understøtter prisudviklingen. Gasprisen er aftaget siden slutningen af september Fremgang på gaslagrene sænker prisen Gasprisen Gasprisen har udvist en opadgående trend gennem det meste af 2018. Fra midten af februar til starten af marts steg prisen med 220 pct. for derefter at aftage kraftigt. Henover sommeren var gasprisen stagneret på omkring 160 kr. pr. MWh, men i slutningen af august begyndte priserne igen at stige. Fra midten af september er udviklingen gået den anden vej, og således er gasprisen aftaget med 21 pct. fra 215 kr. pr. MWh hen mod begyndelsen af november, hvor prisen endte på 171 kr. pr. MWh. Prisstigningen, der opstod ved udgangen af sommeren, var bl.a. et resultat af manglende leverancer af LNG til Europa over sommeren, hvormed LNG lagrene var relativt tomme. Denne udvikling er dog vendt, da forsyningerne er skudt i vejret og temperaturerne har været relativt høje, og det har lagt et n edadgående pres på prisen. Konventionelle gaslagre har også set en forbedring den seneste måned. Side 4
Figur 5: Gasprisens udvikling Et andet input til den prisstigning er problemer på de belgiske A -kraftværker. Såfremt der opstår strømsvigt fra A-kraftværkerne i Belgien, vil det højst sandsynligt betyde et større træk på gaskraftværkerne. Den seneste tids aftagende priser kan yderligere skyldes udviklingen på de finansielle markeder, hvor store dele af brændselskomplekset har været ramt af uro. De store udsving i gasprisen er også et resultat af volatile CO2 - og kulpriser, der øger gassens konkurrencedygtighed over for kulkraft. Udviklingen i olieprisen vil ligeledes understøtte prisudviklingen for gas og i takt med, at de amerikanske sanktioner mod Iran presser prisen op på amerikansk og europæisk olie, kan man forvente et fortsat pres på gasprisen. Eltariffer De tre eltariffer: nettarif, systemtarif og PSO-tarif dækker Energinets omkostninger på tre forskellige forretningsområder. Nettariffen dækker omkostningerne ved det danske transmissionsområde (400/150/132 kv) samt udlandsforbindelser. Systemtariffen dækker blandt andet omkostninger til reservekapacitet og systemdrift, mens PSO-tariffen dækker dele af omkostninger til grøn energi. Figur 7: Udviklingen i eltariffer Side 5
Lille stigning i PSOtariffen Kvoteprisens udvikling vendte i september. System- og nettarifferne bliver fastsat for ét kalenderår ad gangen, og i 2018 er system- og nettarrifferne fastsat til 80 kr. pr. MWh. Dermed er system- og nettarifferne 3 kroner lavere end i 2017. For 4. kvartal 2018 er PSO-tariffen fastsat til 94 kr. pr. MWh, hvilket er 8 kr. dyrere end i 3. kvartal 2018. Sommerens varme vejr fik både elpriserne og forwardpriserne på el til at stige og det medvirkede til en relativt lavere PSO-tarif i 3. kvartal 2018. Den lidt højere PSOtarif i 4. kvartal skyldes bl.a. faldet i elpriserne i løbet af efteråret, hvor der har været højere end forventede temperaturer kombineret med en forbedret hydrobalance. Kvotepris på CO2 Kvoteprisen har i løbet af 2018 været på sit højeste niveau i flere år og nåede op på 25,2 pr. ton i midten af september. Herefter er prisudviklingen gået kraftigt den anden vej, og ved begyndelsen af november var prisen på 15,6 pr. ton, hvilket svarer til at prisen er aftaget med 38 pct. på mindre end to måneder. Det foreløbige årsgennemsnit for 2018 ligger på 15 pr. ton, hvilket er markant højere end årsgennemsnittene for både 2016 og 2017, der var på henholdsvis 5,3 pr. ton og 5,8 pr. ton. Figur 8: Udviklingen i kvoteprisen Stigningen i CO 2-kvoteprisen siden årsskiftet kan bl.a. skyldes udsigten til den nye kvotereform, markedsstabiliseringsreserven (MSR), der bliver indført i 2019 og som kan forventes at skabe knaphed på kvotemarkedet. Usikkerheden forbundet med Brexit får kvotepriserne til at falde. Den seneste tids negative prisudvikling er muligvis et resultat af usikkerheden forbundet med Brexit og risikoen for at det ender med et no-deal Brexit. I så fald bliver Storbritannien meldt ud af EU-ordninger, herunder EU s CO 2-kvotemarked. Såfremt det ender med et ETS-exit vil kvoter hos britiske ejere være ubrugelige, og det mindsker efterspørgslen blandt britiske aktører. Side 6