EKSAMENSOPGAVESÆT (kladde) Skriftlig eksamen i kandidatuddannelse i molekylær medicin i faget patologisk anatomi, fredag d. 15.10.



Relaterede dokumenter
STANDARDBESVARELSE Skriftlig eksamen i kandidatuddannelse i molekylær medicin i faget patologisk anatomi fredag d

Eksamensopgavesæt KLADDE

EKSAMENSOPGAVESÆT (kladde) Skriftlig eksamen i Patologisk Anatomi Fredag d. 26/6-2009

EKSAMENSOPGAVESÆT Skriftlig eksamen i Patologisk Anatomi fredag d. 24/1-2003

Eksamensopgavesæt (kladde) Skriftlig eksamen i Patologisk Anatomi Tirsdag den 31. maj semester, odontologi

EKSAMENSOPGAVESÆT (kladde) Skriftlig eksamen i Patologisk Anatomi Torsdag d. 19/6-2008

Eksamensopgavesæt (kladde) Skriftlig eksamen i Patologisk Anatomi Torsdag den

Standardbesvarelse. Skriftlig eksamen i kandidatuddannelse i. molekylær medicin i faget patologisk anatomi, fredag den

Eksamensopgavesæt OPGAVESÆT Skriftlig eksamen Patologisk Anatomi. Molekylær medicin. Torsdag d. 4. januar 2018

Eksamensopgavesæt OPGAVESÆT. Skriftlig eksamen Patologisk Anatomi. Tandlægestuderende. Mandag den

EKSAMENSOPGAVESÆT (kladde) Skriftlig eksamen i Patologisk Anatomi Torsdag d. 26/1-2006

Sygdomme i galdeblære og ekstrahepatiske galdeveje. Leverens og galdevejenes patologi Specialespecifikt kursus i patologisk anatomi og cytologi 2010

Eksamensopgavesæt Kladde. Skriftlig eksamen i kandidatuddannelse molekylær medicin i faget patologisk anatomi, fredag den

Eksamensopgavesæt (kladde) Skriftlig eksamen i Patologisk Anatomi Tirsdag den 31. maj 2011 Interim

Eksamensopgavesæt Skriftlig eksamen i Patologisk Anatomi Torsdag den Medicinstuderende

EKSAMENSOPGAVESÆT (kladde) Skriftlig eksamen i Patologisk Anatomi Fredag d. 25/6-2010

Sygdomslære Hånden på hjertet

Opgavesæt/kladde. Skriftlig eksamen i kandidatuddannelse i. molekylær medicin i faget patologisk anatomi, fredag den

Eksamensopgavesæt Kladde. Skriftlig eksamen i Patologisk Anatomi Medicinstuderende. Mandag den

Nyhedsbrev fra Cancerregisteret Så er vi oppe på over 1000 registreringer!

Appendix. TS-kursus i gastropatologi Lene Riis Patologiafdelingen, Herlev Hospital

Uddannelseskrav til fagområdet kolorektal kirurgi

Introduktion til patologi

STANDARDSVAR. Eksamensopgavesæt Skriftlig eksamen i Patologisk Anatomi Fredag den 1. juni 2012 Medicinstuderende

EKSAMENSOPGAVESÆT (kladde) Skriftlig eksamen i Patologisk Anatomi Torsdag d. 21/1-2010

CIN KLASSIFIKATION. Cytologisk Årsmøde 2012 ved Marianne Lidang

EKSAMENSOPGAVESÆT (kan beholdes) Skriftlig eksamen i Patologisk Anatomi fredag d. 23/1-2004

Eksamensopgavesæt KLADDE. Skriftlig eksamen Patologisk Anatomi Medicinstuderende. Onsdag den 8. januar 2014

Skriftlig eksamen i Patologisk Anatomi mandag d. 25/6-2001

Introduktion til patologi

Introduktion til patologi

Eksamensopgavesæt Skriftlig eksamen i Patologisk Anatomi Fredag den 1. juni 2012 Tandlægestuderende

Eksamensopgavesæt STANDARD SVAR

Elektronisk canceranmeldelse som tillægskoder til diagnosekode i MiniPas

STANDARDBESVARELSE Skriftlig eksamen i Patologisk Anatomi Fredag d. 26/6-2009

Diagnostik og behandling af væskeansamling i pleura

OPGAVESÆT - KLADDE. Skriftlig eksamen i Patologisk Anatomi Onsdag d. 23/1-2008

Eksamensopgavesæt KLADDE. Skriftlig eksamen Patologisk Anatomi Medicinstuderende. Fredag den 3. juni 2016

Eksamensopgavesæt Opgavesæt Skriftlig re-eksamen Patologisk Anatomi Medicinstuderende 15. august 2017

Patologi undervisning forår 2018 TANDLÆGESTUDERENDE

Serøse væsker. Serøse væsker. Serøse væsker. Fra. pleura perikardium Peritoneum, inkl. tunica vaginalis testis. Ekssudat.

Give mindst 2 eksempler på tilstande, hvor man makroskopisk kan iagttage cellulær

Blærecancer og urincytologi. Astrid Petersen Patologisk Institut Aalborg

EKSAMENSOPGAVESÆT (kladde) Skriftlig eksamen i Patologisk Anatomi Torsdag d. 19/6-2008

STANDARDSVAR. Eksamensopgavesæt Skriftlig eksamen i Patologisk Anatomi Fredag den 1. juni 2012 Tandlægestuderende

Ekstern teoretisk prøve Modul 3 Dato: Kl


A-kursus: Lever Tumorer. Alastair Hansen

FINANSMINISTERIET. Cirkulære om. Forsikringsdækning ved kritisk sygdom mv i gruppelivsordningen for statsansatte

PATOLOGI. Materiale Cytologi: Exfoliativ: Nåleaspiration: Svartiden Histologi:... 2

STANDARDBESVARELSE. Skriftlig eksamen i Patologisk Anatomi Fredag d. 25/1-2002

Standardbesvarelse Skriftlig eksamen i Patologisk Anatomi Tirsdag den 31. maj 2011 Interim

ON STUDY SKEMA DMG 2003 side 1-2 (papirversion) / fanebladet Klinik

RE-EKSAMEN I KERNEPENSUM. (Molekylær, strukturel og funktionel biomedicin)

Fagområdet Kolorektal kirurgi Dansk Kirurgisk Selskab Sektionen for kolorektal kirurgi


Introduktion til patologi

ANALKANALEN OG DENS SYGDOMME. Ovl. Jill Langhoff Herlev Hospital TS-Kursus Jan Herlev

EKSAMENSOPGAVESÆT (kan beholdes) Skriftlig eksamen i Patologisk Anatomi Fredag d. 28/1-2005

Eksamensopgavesæt STANDARDBESVARELSE Skriftlig eksamen Patologisk Anatomi. Molekylær medicin. Torsdag d. 4. januar 2018

DASPYTCA En registreringsdatabase ONKOLOGISKE CENTRE:

UDREDNING AF LUNGECANCER Pia Holland Gjørup Afdelingslæge. Den 2. og 3. juni 2014

kimcelletumorer Børnecancerfonden informerer

Introduktion til patologi

KOMPETENCELISTE I HOVEDUDDANNELSEN

STANDARDBESVARELSE Skriftlig eksamen i Patologisk Anatomi fredag d. 24/1-2003

Eksamensopgavesæt STANDARDSVAR. Fredag den 18. december 2015

Eksamensopgavesæt Standardsvar. Skriftlig eksamen Patologisk Anatomi Medicinstuderende. Onsdag den 8. januar 2014

Eksamensopgavesæt STANDARDSVAR Skriftlig eksamen Patologisk Anatomi Medicinstuderende 17. december 2018

STANDARDBESVARELSE Skriftlig eksamen i Patologisk Anatomi Fredag d. 28/1-2005

SEKRETÆREN OG KRÆFTPATIENTEN

TIP EN 12 ER OM KRÆFT HOS BØRN

STANDARDBESVARELSE Skriftlig eksamen i Patologisk Anatomi Fredag d. 23/1-2004

Klassifikation af og incidens af sygdomme Sted: Auditorium 4 Underviser: SHD Kapitel: 1


STANDARDBESVARELSE Skriftlig eksamen i Patologisk Anatomi Fredag d. 25/6-2010

STANDARDBESVARELSE. Skriftlig eksamen i Patologisk Anatomi Fredag d. 23/6-2006

Ovariecancer. Lærebog 4. udgave. Jan Blaakær Professor, dr. med. Gynækologisk-obstetrisk afdeling

EKSAMEN NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEAPPARATET I. MedIS/Medicin 3. semester. Torsdag den 8. januar 2015

STANDARDBESVARELSE Skriftlig eksamen i Patologisk Anatomi Torsdag d. 26/1-2006

Patologi undervisning forår 2016 TANDLÆGESTUDERENDE

REEKSAMEN: Eksamensopgavesæt KLADDE. Skriftlig eksamen i Patologisk Anatomi Medicinstuderende. Torsdag den 21. januar 2016

Ekstern teoretisk prøve. Modul 3. S12Vy. Dato: Kl

Hoveduddannelsen Mål for læger i hoveduddannelse. Marts 2011

Patologi undervisning forår 2019 TANDLÆGESTUDERENDE

Logbog: Hoveduddannelse, medicinsk ekspert

ALMEN KIRURGI - 4. Sygdomme i arterier. Arteriosclerose Sygdomme i arterier, vener og lymfesystem

Eksamensopgavesæt. Skriftlig re-eksamen Patologisk Anatomi Medicinstuderende 17. januar 2019

Eksamensopgaver i Anatomisk patologi Juni 2005 jan 2006

Eksamensopgavesæt KLADDE. Skriftlig eksamen Patologisk Anatomi Medicinstuderende. Fredag den 29. maj 2015

Gynækologisk Ambulatorium Rigshospitalet. Refleksionsark. Personcentreret støtte til kvinder med endometriose

Specialeansøgning for IM: hæmatologi

Leucocyt-forstyrrelser

OPGAVESÆT - KLADDE. Skriftlig eksamen i Patologisk Anatomi Tirsdag d. 26/6-2007

Re-eksamensopgavesæt OPGAVESSÆT (PDF fil) Skriftlig re-eksamen Patologisk Anatomi Medicinstuderende 18. januar 2018

Patologi undervisning forår 2017 TANDLÆGESTUDERENDE

helbred p l a n f o r s a m ta l e o m 17.1

Tumor klassifikation i henhold til UICCs/AJCCs TNM-klassifikation, 8. Udgave

Eksamensopgavesæt OPGAVESÆT Skriftlig eksamen Patologisk Anatomi Medicinstuderende 20. december 2017

Bruk av PET/CT i diagnostisk pakkeforløp. Overlæge Karin Hjorthaug Nuklearmedicinsk afd & PET center Århus Universitetshospital

Transkript:

EKSAMENSOPGAVESÆT (kladde) Skriftlig eksamen i kandidatuddannelse i molekylær medicin i faget patologisk anatomi, fredag d. 15.10.2010 Til hver eksaminand udleveres ét eksamensopgavesæt (kladde, trykt på farvet papir, som kan beholdes) og ét besvarelsessæt (trykt på hvidt papir, som skal afleveres ved eksamens afslutning). OBS! Besvarelsessættet skal mærkes med eksamensnummer på hver side. Eksaminator vil være til stede i eksamenslokalet den første time af eksamens varighed. Opgavesættet består af 25 multiple choice opgaver og 26 kortsvarsopgaver. Eksaminanden har 4 timer til besvarelse af eksamensopgaverne. Eksaminanden påbegynder besvarelsen med at anføre eksamensnummer på hvert ark i besvarelsessættet i øverste højre hjørne. Svar på multiple choice opgaverne indføres i besvarelsessættets skema med kuglepen. Foretages fejlagtige markeringer må rettelser/berigtigelser fremgå af kommentarer på besvarelsessættets bagside. Besvarelsen af kortsvarsopgaverne skal også (med kuglepen) overføres til besvarelsessættet. Bemærk, at der for kortsvarsopgaverne er afsat et antal linier til besvarelsen af hvert delspørgsmål, og eksaminandens svar skal begrænses til dette antal linier. Der kan anføres kommentarer til eksamensopgaverne på bagsiden af besvarelsessættet, men disse vil ikke have indflydelse på evalueringen af eksaminandens besvarelse af kortsvarsopgaverne nr. 26-51 Skriv tydeligt, - ulæselige besvarelser bliver ikke evalueret! 1

Multiple choice opgaver Der er 25 multiple choice spørgsmål, repræsenteret ved 3 forskellige spørgsmål/svar typer. Teknikken ved besvarelsen af disse fremgår nedenfor. Ved besvarelsen af multiple choice spørgsmålene tilrådes det at læse hvert enkelt spørgsmål grundigt igennem og derefter skrive bogstavet for det rigtige svar ud for det pågældende spørgsmål i opgavesættet (kladden). Først til slut i eksamen overføres svarene til skemaet i besvarelsessættet ved at sætte kryds i det bogstaverede felt ud for opgavenummeret med kuglepen. Markeringerne må være omhyggeligt udført og éntydige. Foretages fejlagtige markeringer må rettelser/berigtigelser fremgå af kommentarer på besvarelsessættets bagside. Der skal kun udfyldes ét felt pr. opgavenummer. Er der mere end én markering, giver svaret 0 point. TYPE 1: For hvert spørgsmål udvælges ét korrekt (evt. det mest korrekte) svar. TYPE 2: Ved spørgsmålene er anført fire mulige svar. Besvares med: A. hvis 1, 2 og 3 er korrekte og 4 er ukorrekt B. hvis 1 og 3 er korrekte og 2 og 4 er ukorrekte C. hvis 2 og 4 er korrekte og 1 og 3 er ukorrekte D. hvis kun 4 er korrekt E. hvis alle 4 er korrekte. TYPE 3: Her præsenteres en samling/gruppe af emner i venstre kolonne. Til gruppen hører 5 emner med hvert sit bogstav i højre kolonne. Besvarelsen foretages ved for hvert nummereret emne i venstre kolonne at anføre bogstavet svarende til det mest sammenhørende bogstaverede emne i højre kolonne (et bogstav kan bruges som svar til ét eller flere emner i venstre kolonne). 2

Multiple choice Skriftlig eksamen i kandidatuddannelse i molekylær medicin patologi, fredag d. 15.10.2010 Eksaminandens eksamensnummer: Kommentarer vedrørende multiple choice besvarelsen er anført på bagsiden?.. JA NEJ Multiple choice besvarelse: opgave nr. A B C D E 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 3

Multiple choice opgave type 1 Ved immunhistokemisk/immunhistologisk teknik A. påvises antigener in situ i vævssnit B. skal der anvendes monoklonale antistoffer C. kan punktmutationer påvises D. fordres fluorescensmærkede antistoffer E. kan alle typer svulster endeligt klassificeres Dannelsen af ateromer i arterier inddeles i 5 stadier, - hvilket er det andet stadium? A. ekstracellulær aflejring af lipider i intima og myofibroblastær proliferation B. endotelbeskadigelse med inkorporation af LDL i intima C. lipidophobning i intima med dannelse af fatty streaks D. kollagenproduktion med dannelse af et fibrøst plaque E. ulceration af ustabilt plaque med evt. trombedannelse p53 er et: A. Metalloprotein B. Onkogen C. Proteolytisk enzym D. Tumor suppressor gen E. DNA-virus 4. Et benignt neoplasme udgået fra epitelet i colon betegnes A. Metaplasi B. Adenom C. Hamartom D. Mesoteliom E. Teratom 5. Malignitetsgradering defineres ved A. Mikroskopisk evaluering af tumorcellers differentiering B. Tumorvævets udbredning i patienten C. Tumormarkører i serum D. Tumors størrelse og antal lymfeknudemetastaser E. Intet af ovennævnte 4

6. Hvilken af følgende er karakteriseret af kromosomtranslokationen t(9;22) Philadelphia kromosom: A. Burkitts lymfom B. Ewings sarkom C. Kronisk lymfatisk leukæmi D. Kronisk myeloid leukæmi E. Myelomatose 7. I TNM-systemet til stadieinddeling af maligne tumorer står "N" for A. neoplasi B. nuclear changes (kerneforandringer) C. number of mitoses (antal mitoser) D. non-palpable tumor E. ingen af ovennævnte 8. Fedtforandring (=steatose) er akkumulation af A. fedt i blodet B. fedt i celler, som normalt ikke omsætter fedt C. øget subkutan mængde fedt ved adipositas (=fedme) D. hyalin i cellers cytoplasma E. ingen af ovennævnte 9. Tarmsygdom med ingen eller kun lav risiko for udvikling af colorektalcancer A. Familiær polypose B. Colitis ulcerosa C. Divertikulose D. Villøse adenomer E. Ingen af ovennævnte 10. Hvilket udsagn er ikke korrekt omkring frysesnit A. Proceduren er hurtig B. Nødvendig for påvisning af en række enzymer C. Nødvendig for påvisning af lipider D. Kvaliteten af frysesnit er som paraffinsnit E. Anvendes hyppig til bestemmelse af sygdoms udbredelse 5

1 Ved hypertrofi forstås A. Forstørrelse af organer eller organdele som følge af cellulær proliferation. B. Forstørrelse af organer eller organdele som følge af cellulær forstørrelse C. Øget evne til cellulær regeneration D. Forstørrede organer med nedsat funktion E. Intet af ovennævnte Multiple choice opgave type 2 1 Akut myeloid leukæmi er en klonal stamcellesygdom med 20% blastære celler i knoglemarven kan ses sekundært efter kemoterapi kan optræde aleukæmisk med isoleret knoglemarvsinfiltration 4. kan ses efter myelodysplasi 1 Apoptose er kendetegnet ved At kunne opstå ved bl.a. fysiologisk normale stimuli Intakte lysosomer i den apoptotiske celles cytoplasma Manglende inflammatorisk reaktion 4. Opløsning af cellemembranen 14. Granulationsvæv Er karakteriseret af kapillærendotelproliferation Ses ikke ved opheling af myokardieinfarkt Dannes ved sekundær sårheling 4. Indeholder ansamlinger af epiteloide histiocytter 15. Risikofaktorer i udviklingen af aterosklerose (atheromatose) Cigaretrygning. Diabetes mellitus. Høj koncentration af serum kolesterol. 4. Høj koncentration af high density lipoprotein (HDL). 16. Helicobacter pylori infektion er forbundet med øget risiko for: Kronisk ulcus ventriculi Adenokarcinom i ventriklen Malignt lymfom i ventriklen 4. Barretts esophagus 6

17. Følgende maligne sygdomme viser faldende incidens i Danmark Malignt melanom Invasivt cervixkarcinom Non-Hodgkins lymfom. 4. Karcinom i corpus ventriculi 18. Prognostiske faktorer ved brystkræft Tumorstørrelse Østrogenreceptorstatus Malignitetsgrad 4. Antallet af mitoser 19. En histologisk vævsprøve kan foretages ved: nålebiopsi curettage endoskopisk biopsi 4. finnålsaspiration 20. Kronisk gastritis inddeles i følgende årsagsgrupper Bakteriel Kemisk Autoimmun 4. Neoplastisk Multiple choice opgave type 3 2 Adenom A. Germinalcelle 2 Glioblastom B. Glat muskelcelle 2 Papillom C. Astrocyt 24. Leiomyom D. Epithelcelle 25. Teratom E. Fedtcelle 7

KORTSVARSOPGAVER 26. Definer kort nekrose og angiv tre årsager til celle/vævsnekrose: Årsag: 27. Definer kort embolus og angiv tre forskellige embolityper: Typer: 28. Definer begrebet dysplasi og giv tre eksempler/lokalisation på dysplastiske forandringer: Eksempel/ lokalisation: 8

29. Definer aneurisme og angiv for tre forskellige typer: Type: 30. Definer granulom og angiv tre inflammatoriske sygdomme, som er karakteriseret ved granulomatøs inflammation: Sygdomme: 3 Definer aterosklerose og angiv tre komplikationer til denne tilstand: Komplikation 9

3 Definer hyperplasi og angiv tre tilfælde, hvor hyperplasi ses: Tilfælde: 3 Definer metaplasi og angiv tre tilfælde, hvor metaplasi ses: Tilfælde: 34. Definer ødem og angiv tre tilstande, hvor der ses ødem: Tilstande: 35. Definer trombe og angiv tre mekanismer, som har betydning for udvikling af tromber: Mekanisme: 10

36a. Definer FISH og CISH og skriv hvad står forkortelserne for Nævn 3 genetiske mutationer der kan påvises ved disse metoder. 36b. Giv 2 klinisk relevante eksempler på FISH/CISH analyser der anvendes ved diagnose, prognosticering eller behandlingsvalg af maligne tumorer. 37. Hvilke endelser anvendes i nomenklaturen vedr. benigne og maligne mesenkymale tumorer. Benigne: Maligne: 38a. Definer oncogen og proto-oncogen Onkogen: Proto-onkogen: 38b. Giv 2 eksempel på oncogener. 11

39. Nævn de 4 hyppigste primære maligne lungetumorer (4 point) 4. 40. Definer kort Barrets oesophagus 4 Definer kort begrebet ætiologi Ætiologi: 4 Definer kort begrebet patogenese. Patogenese: 4 Definer hvad man forstår ved screening. Screening: 44. Der er mindst 4 vigtige anatomiske lokalisationer for intrakraniel blødning. Nævn 2 af dem 12

45. En 38-årig kvinde udvikler brystkarcinom. Der har været en vis ophobning af sygdommen i hendes familie. 45a. Nævn de 2 hyppigste susceptibilitetsgener i nedarvet brystcancer? Susceptibilitetsgener: 45b. Nævn 2 sygdomsdisponerende faktorer (fraset køn og arvelige faktorer) for udviklingen af brystkræft. 45c. Hvor mange nye tilfælde mammacancer diagnosticeres årligt i Danmark? (1 point) Antal nye tilfælde: 45d. Nævn 1 hyppig benign mammatumor. (1 point) Svar: 45e. Vævssnit fra brystkarcinom kan anvendes til at undersøge tumor biomarkører som led i den prædiktive patologi (i forbindelse med targeteret cancerterapi). Angiv 2 eksempler på sådanne biomarkører, der undersøges rutinemæssigt i Danmark. Svar: 46. Beskriv kort for kolorektal cancer: 46a. Antal tilfælde pr. år i Danmark: (1 point) Svar: 13

46b. Ca. antal (%) tilfælde med arvelige kolorektalcancer sygdomme. Svar: 46c. Ca. antal tilfælde med mikrosatellit instabilitet (MSI). Svar: 46d. Nævn 2 gener relateret til mikrosatellit instabilitet (MSI). Svar: 46e. Ca. antal tilfælde med loss of heterozygosity (LOH). (1 point) Svar: 47f. Danske patienter med kolorektalt karcinom som er kandidater for targeteret anti-egfr cancerterapi undersøges rutinemæssige for evt. mutationer i et onkogen i deres tumor-dna. Nævn dette onkogen. Svar: 48. 40-årig kvinde henvises til speciallæge i gynækologi på grund af pletblødning i forbindelse med samleje. Speciallægen tager biopsier fra synlige forandringer på livmoderhalsen. Det histologiske svar viser kræft. 48a. Hvilke histologiske typer drejer det sig mest sandsynligt om, og hvilken type er hyppigst: Hyppigst: Næsthyppigst: 48b. Nævn den hyppigste årsag til livmoderhalskræft, og hvordan man kan påvise denne: Årsag: Påvisning: 48c. Nævn de to faktorer som har størst betydning for patientens prognose. 14

49. 55-årig mand indlægges med svære brystsmerter. EKG og koronarenzymer viser, at han har et akut myokardieinfarkt (AMI). 49a. Nævn fire vigtige komplikationer til AMI (4 point). 4. 49b. Patienten udvikler pludselig følelsesforstyrrelser og lammelser i højre over- og underekstremitet. Hvordan kan det hænge sammen med patientens AMI. 50. 30-årig kvinde henvises til plastikkirurgisk afdeling på grund af et modermærke (naevus), som er begyndt at vokse. 50a. Nævn de 4 vigtigste makroskopiske tegn på malignt melanom (4 point). 4. Patienten får fjernet modermærket, og efterfølgende mikroskopi viser, at det drejer sig om et malignt melanom med en tykkelse på 1,2 mm. Patienten får derfor tilbudt re-excision og sentinel node operation. 50b. Nævn kort princippet bag sentinel node/skildvagtslymfeknude proceduren. 15

50c. Ved mikroskopi af 5 centrale trinsnit fra sentinel node findes flere mikrometastaser. Diameteren på den største metastase måles til 0,09 mm. Hvad er hovedproblemet ved at anvende parameterens største diameter, og hvad kunne man i stedet gøre? 50d. Tissue Micro-array Beskriv kort to fordele og to ulemper ved denne teknik. (4 point) Fordele: Ulemper: 5 50-årig mand har i flere år lidt af tilbagevendende opspyt og hoste. Han er endvidere holdt op med at dyrke badminton pga. åndenød. Efter flere undersøgelser (bl.a. spirometri) får manden stillet diagnosen Kronisk Obstruktiv Lungesydom (KOL). 51a. Hvad er den hyppigste årsag til KOL. (1 point) 51b. Ved KOL kan man iagttage 3 forandringer i lungen, nævn disse. 51c. Nævn to komplikationerne til KOL. Samlet pointscore: 150 points. 16