|
|
- Morten Dahl
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Majeed Version af HVAD ER MAJEED 1.1 Hvad er det? Majeed er en sjælden genetisk sygdom. Børn med denne sygdom lider af CRMO (kronisk rekurrent multifokal osteomyelitis), arvelig blodmangel (congenit dyserythropoietisk anæmi (CDA)) og inflammation i huden 1.2 Hvor hyppig er den? Sygdommen er meget sjælden og er kun beskrevet i familier fra Mellemøsten (Jordan, Tyrkiet). Hyppigheden er beregnet til at være mindre end 1 ud af 1 million børn har sygdommen. 1.3 Hvad skyldes sygdommen? Sygdommen skyldes en mutation i LPIN2 genet på kromosom 18p som koder for et protein kaldet lipin-2. Forskere mener at dette protein kan spille en rolle for fedtstofskiftet. Men der er dog ikke påvist nogen fedtstofskifte forandringer forbundet med Majeed syndrom. Lipin-2 kan også være involveret i kontrollen af den inflammatoriske proces og i celle delingen. Mutation i LPIN2 genet ændrer strukturen og funktionen af lipin-2. Det er uklart hvorledes disse genetiske ændringer fører til knoglesygdom, anæmi og inflammatiuon i huden hos patienter med Majeed syndrom. 1.4 Er det arveligt? 1 / 7
2 Sygdommen vil nedarves autosomalt recessivt, hvilket betyder at det ikke er koblet til et bestemt køn og ingen af forældrene vil nødvendigvis have symptomerne. Denne type af arvelighed betyder at for at have Majeed syndrom må personen have to muterede gener, ét fra moderen og ét fra faderen. Dvs. begge forældrene er så bærere (en bærer har kun et muteret gen, men ikke sygdommen) og er ikke patient. Skønt bærere typisk ikke viser tegn og symptomer på sygdommen, kan nogle af forældrene til børn med Majeed have en inflammatorisk hudsygdom lignende psoriasis. Forældre til et barn med Majeed syndrom har 25% risiko for at kunne få endnu et barn med samme sygdom. Fosterdiagnostik er en mulighed. 1.5 Hvorfor har mit barn sygdommen? Kan det forhindres? Barnet har sygdommen fordi han eller hun er født med det muterede gen der forårsager Majeed syndrom. 1.6 Smitter det? Nej, det gør det ikke 1.7 Hvad er de væsentligste symptomer? Majeed syndrom er karakteriseret ved kronisk recurrent multifokal osteomyelitis (CRMO), arvelig blodmangel form (congenit dysyrethropoietisk anæmi, CDA) og inflammatorisk hudlidelse. CRMO forbundet med dette syndrom adskiller sig fra ikke-arvelig CRMO ved en meget tidligere sygdomsstart (i spædbarnsalderen), mere hyppige episoder, kortere og sjældnere sygdomsfrie perioder og det faktum at sygdommen sandsynligvis er livslang. Dette fører til hæmmet vækst og ledkontrakturer. CDA er karakteriseret ved ændringer i de røde blodlegemer (mikrocytose i blodet og i knoglemarven). Blodmanglen kan variere i sværhedsgrad, fra mild symptomfri anæmi til en transfusionafhængig blodmangel. Den inflammatoriske hudsygdom er oftest svarende til det der kaldes Sweet's syndrom, men kan også være i form af småpustler i huden. 1.8 Hvad er de mulige komplikationer? 2 / 7
3 CRMO kan medføre komplikationer i form af nedsat vækst og udvikling af leddeformiteter kaldet kontrakturer, som hæmmer bevægeligheden af visse led. Anæmien (blodmanglen) kan medføre symptomer som træthed, almen svækkelse, bleghed og forpustethed. Komplikationer af CDA kan variere fra mild til svær grad. 1.9 Er sygdommen ens hos alle børn? Idet sygdom er ekstrem sjælden er vores viden omkring variationen af de kliniske karaktertræk meget lille. Dog synes det at sværhedsgraden af symptomerne kan variere blandt de forskellige børn fra et mildt til et mere alvorlig klinisk billede Er sygdommen hos børn forskellig fra sygdommen hos voksne? Man ved kun meget lidt om sygdommens naturlige forløb. Dog synes det at voksne patienter har flere handicap relateret til udviklingen af symptomer. 2. DIAGNOSE OG BEHANDLING 2.1 Hvordan diagnosticeres det? Sygdommen bør mistænkes på basis af den kliniske præsentation. Den definitive diagnose skal bekræftes ved genetisk undersøgelse. Diagnosen bekræftes hvis patienten har 2 mutationer, en fra hver af forældrene. Det er ikke sikkert at en genetisk analyse er til rådighed ved alle tertiære behandlings centre. 2.2 Hvad betyder de forskellige test? Blodprøver som erytrocyt sedimentationstest (sænkningsreaktionen, SR), CRP, antallet af røde og hvide blodlegemer, og fibrinogen er vigtige mål for sygdomsaktiviteten for at måle graden af inflammation og blodmangelen. Disse test gentages regelmæssigt for at følge sygdomsaktiviteten herunder at sikre der er ro i sygdommen. En lille mængde blod skal også bruges til den genetiske undersøgelse. 3 / 7
4 2.3 Kan sygdommen behandles eller kureres? Majeed syndrom kan behandles (se nedenfor), men kan ikke kureres da det er en genetisk sygdom. 2.4 Hvad består behandlingen i? Der findes ingen standardbehandling til Majeed syndrom. CRMO behandles vanligvis primært med non-steroide anti-inflammatoriske stoffer (NSAID). Fysioterapi er vigtig for at undgå udvikling af muskelatrofi og kontrakturer på grund af inaktivitet. Hvis CRMO sygdommen ikke responderer på NSAID kan kortikosteroider anvendes til behandlig af CRMO og hudmanifestationerne. Dog kan de svære komplikationer ved langtidsbehandling med kortikosteroider begrænse deres anvendelse hos børn. For nylig er der beskrevet et godt behandlingsrespons på behandlingen med anti-il1 stoffer til 2 beslægtede børn. CDA behandles med blodtransfusion, hvis dette er indiceret. 2.5 Hvad er bivirkningerne til behandlingen Kortikosteroider giver en række bivirkninger som vægtøgning, hævelse i ansigtet (måneansigt), og humørsvingninger. Hvis steroiderne gives over en længere periode kan det medføre væksthæmning, osteoporose, forhøjet blodtryk, og diabetes. Den mest plagsomme bivirkning ved anakinra er den smertefulde reaktion ved indstikstedet, svarende til et insektstik. Særlig i den første tid af behandlingen kan disse være ret smertefulde. Infektioner er set hos patienter i anakinra og canakinumab behandling med andre sygdomme end Majeed syndrom. 2.6 Hvor lang tid skal man behandle? Behandlingen er livslang 2.7 Hvad med alternativ behandling eller supplerende behandling? Der kendes ingen alternativ behandling til denne sygdom. 4 / 7
5 2.8 Hvilke kontrolbesøg er nødvendige? Børnene bør ses regelmæssigt (mindst 3 gange årligt) af en børnereumatolog for at følge sygdomsaktiviteten og justere den medicinske behandling. Regelmæssige blodprøver bør tages for at afgøre om der er brug for blodtransfusion og for at kontrollere graden af inflammation. 2.9 Hvor lang tid varer sygdommen? Sygdommen er livslang. Dog kan sygdomsaktiviteten variere over tid Hvad er langtidsprognosen (konsekvenser og forløb) af sygdommen? Langtidsprognosen afhænger af sværhedsgraden af de kliniske manifestationer, særlig mht. sværhedsgraden af CDA og sygdomskomplikationer. Ubehandlet vil livskvaliteten være dårlig som følge af tilbagevendende smerter, kronisk anæmi og mulige komplikationer som kontrakturer og muskelatrofi (muskelsvind) Er det muligt at blive helt rask? Nej, desværre, da sygdommen er genetisk. 3. DAGLIGDAGEN 3.1 Hvordan vil sygdommen påvirke barnets og familiens dagligdag? Barnet og familien står over for kæmpeproblemer før diagnosen stilles. Nogle børn har knogledeformiteter som i høj grad kan influere på barnets normale aktiviteter. Et andet problem kan være den psykiske belastning at være underlagt livslang behandling. Psykologiske støtteprogrammer til barn og forældre kan være påkrævet. 3.2 Hvad med skolen? Det er meget vigtigt at kunne fastholde uddannelsen til børnene trods 5 / 7
6 kronisk sygdom. Der er nogle få faktorer som kan forårsage problemer for skoleforløbet og det er derfor vigtigt at få forklaret barnets mulige behov til læreren. Forældre og lærere skal gøre, hvad de kan for at barnet kan være med i skolen på normal vis, ikke bare for at barnet skal klare sig indlæringsmæssigt, men også for at barnet kan blive accepteret og respekteret blandt kammerater og de voksne. Fremtidig integration i den voksne professionelle verden er essentiel for den unge patient og er et af formålene med den globale omsorg for en kronisk syg patient 3.3 Hvad med sport/idræt? At deltage i sport er en essentiel del af dagligen for alle børn. Et af formålene med behandlingen er at sikre at barnet kan leve et så normalt liv som muligt og at barnet ikke opfatter sig forskelligt fra sine kammerater. Man kan derfor gå til alle aktiviteter såfremt de tåles. Dog kan begrænset fysisk aktivitet og hvile være påkrævet under aktive perioder af sygdommen. 3.4 Hvad med kosten? Der er ingen anbefaling om særlig kost. 3.5 Kan klimaet påvirke forløbet af sygdommen? Nej, det kan det ikke. 3.6 Må barnet blive vaccineret? Ja, barnet kan vaccineres. Dog bør forældrene kontakte den behandlende læge ved vaccination med levende vacciner. 3.7 Hvad med sexliv, graviditet og prævention? Indtil videre foreligger der ingen information omkring dette emne i litteraturen. Generelt, ligesom for de andre autoinflammatoriske sygdomme, er det bedst at planlægge en graviditet for at tilpasse/stoppe behandlingen forinden graviditeten grundet mulige bivirkninger af den biologiske behandling på fosteret. 6 / 7
7 Powered by TCPDF ( 7 / 7
www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro
www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro PAPA syndromet Version af 2016 1. HVAD ER PAPA 1.1 Hvad er det? PAPA er en forkortelse for Pyogen Artritis, Pyoderma gangrenosum og Akne. Det er en genetisk
Læs merewww.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro
www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro Blau syndrom Version af 2016 1. HVAD ER BLAU SYNDROM/JUVENIL SARKOIDOSE 1.1 Hvad er det? Blau syndrom er en genetisk sygdom. Som patient lider man af en kombination
Læs mereTitle Mevalonat Kinase Defekt (MKD) (eller HYper IgD syndrome)
www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro Title Mevalonat Kinase Defekt (MKD) (eller HYper IgD syndrome) Version af 2016 1. HVAD ER MKD 1.1 Hvad er det? Mevalonat kinase mangel er en genetisk sygdom.
Læs mereIL-1 receptor antagonist mangel (DIRA)
www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro IL-1 receptor antagonist mangel (DIRA) Version af 2016 1. HVAD ER DIRA 1.1 Hvad er det? IL-1 receptor antagonist mangel (Deficiency of IL-1Receptor Antagonist,
Læs mereHenoch-Schönlein s Purpura
www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro Henoch-Schönlein s Purpura Version af 2016 1. HVAD ER HENOCH- SCHÖNLEIN S PURPURA? 1.1. Hvad er det? Henoch-Schönleins purpura (HSP) er en tilstand med inflammation
Læs merePeriodisk feber med aftøs pharyngitis adenitis (PFAPA)
www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro Periodisk feber med aftøs pharyngitis adenitis (PFAPA) Version af 2016 1. HVAD ER PFAPA 1.1 Hvad er det? PFAPA er en forkortelse for Periodisk Feber Aftøs
Læs mereLyme Artrit (Borrelia Gigt)
www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro Lyme Artrit (Borrelia Gigt) Version af 2016 1. HVAD ER LYME ARTRIT (BORRELIA GIGT) 1.1 Hvad er det? Borrelia gigt (Lyme borreliosis) er en af de sygdomme,
Læs merewww.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro CANDLE Version af 2016 1. HVAD ER CANDLE 1.1 Hvad er det? Kronisk Atypisk Neutrofil Dermatose med Lipodystrofi og forhøjet temperatur (CANDLE) er en sjælden
Læs merewww.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro
www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro Behcets Sygdom Version af 2016 2. DIAGNOSE OG BEHANDLING 2.1 Hvordan stilles diagnosen? Diagnosen er primært klinisk. Det kan tage mellem 1 til 5 år før et
Læs mereJuvenil Spondylartrit/Enthesitis-relateret artrit (GIGT) (SPA-ERA)
www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro Juvenil Spondylartrit/Enthesitis-relateret artrit (GIGT) (SPA-ERA) Version af 2016 1. HVAD ER JUVENIL SPONDYLARTRIT/ENTHESITIS-RELATERET ARTRIT (GIGT) (SPA-ERA)?
Læs mereJuvenil Spondylartrit/Enthesitis-relateret artrit (GIGT) (SPA-ERA)
www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro Juvenil Spondylartrit/Enthesitis-relateret artrit (GIGT) (SPA-ERA) Version af 2016 2. DIAGNOSE OG BEHANDLING 2.1 Hvordan stilles diagnosen? Lægen kalder sygdommen
Læs mereGigtfeber og post-streptokok reaktiv artritis
www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro Gigtfeber og post-streptokok reaktiv artritis Version af 2016 2. DIAGNOSE OG BEHANDLING 2.1 Hvordan diagnosticeres sygdommen? Der findes ikke nogen specifik
Læs mereNLRP12 Associeret periodisk feber
www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro NLRP12 Associeret periodisk feber Version af 2016 1. HVAD ER NLRP12 ASSOCIERET PERIODISK FEBER? 1.1 Hvad er det? NLRP12 associeret periodisk feber er en genetisk
Læs merewww.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro
www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro Sklerodermi Version af 2016 1. HVAD ER SKLERODERMI 1.1 Hvad er det? Navnet sklerodermi er afledt af de græske ord "skleros", som betyder hård og "dermos",
Læs mereFamiliær middelhavsfeber
www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro Familiær middelhavsfeber Version af 2016 2. DIAGNOSE OG BEHANDLING 2.1 Hvordan diagnosticeres det? Overordnet set anvendes følgende tilgang: Klinisk mistanke:
Læs merePatientinformation. Blodtransfusion. - råd og vejledning før og efter blodtransfusion
Patientinformation Blodtransfusion - råd og vejledning før og efter blodtransfusion Kvalitet Døgnet Rundt Immunologisk Klinik, Blodbanken Til egne notater 2 Blodtransfusion Hvorfor gives der Blod består
Læs merewww.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro
www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro Behcets Sygdom Version af 2016 1. HVAD ER BEHCET 1.1 Hvad er det? Behcets syndrom eller Behcets sygdom (BS) er en systemisk vaskulit sygdom (inflammation af
Læs mereSLE - Systemisk Lupus Erythematosus
www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro SLE - Systemisk Lupus Erythematosus Version af 2016 2. DIAGNOSE OG BEHANDLING 2.1 Hvordan stilles diagnosen? Diagnosen SLE stilles udfra en kombination af
Læs mereforebygger og bekæmper smitsomme sygdomme og medfødte lidelser
INFEKTIONS- SYGDOMME S T A T E N S S E R U M I N S T I T U T forebygger og bekæmper smitsomme sygdomme og medfødte lidelser Statens Serum Institut Artillerivej 5 2300 København S TIL DEN GRAVIDE Tel.:
Læs mereDiabetesmedicin. selv gøre, og hvad skal du være opmærksom på?
Diabetesmedicin Denne brochure handler om medicin til type 2-diabetes. Hvordan får du den bedste effekt af din medicin? Hvilke bivirkninger kan den have? Hvad kan du selv gøre, og hvad skal du være opmærksom
Læs mereTroels Mørk Hansen Medicinsk afdeling Q Universitetssygehuset Herlev
Troels Mørk Hansen Medicinsk afdeling Q Universitetssygehuset Herlev SLE 1.500-2.000 har sygdommen i Danmark 10 x hyppigere hos kvinder end hos mænd Debuterer ofte i 20-30 års alderen Forløb Meget forskelligt
Læs mereDiabetesmedicin. selv gøre, og hvad skal du være opmærksom på?
Diabetesmedicin Denne brochure handler om medicin til type 2-diabetes. Hvordan får du den bedste effekt af din medicin? Hvilke bivirkninger kan den have? Hvad kan du selv gøre, og hvad skal du være opmærksom
Læs mereJuvenil Idiopatisk Artrit (JIA) / børneleddegigt
www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro Juvenil Idiopatisk Artrit (JIA) / børneleddegigt Version af 2016 2. FORSKELLIGE TYPER AF BØRNELEDDEGIGT (JIA) 2.1 Er der forskellige typer af børneleddegigt?
Læs mereKronisk ikke-bakteriel knoglebetændelse (CNO/CRMO)
www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro Kronisk ikke-bakteriel knoglebetændelse (CNO/CRMO) Version af 2016 1. HVAD ER CNO/CRMO 1.1 Hvad er det? Kronisk rekurrent multifokal osteomyelitis (CRMO) er
Læs mereTIP EN 12 ER OM KRÆFT HOS BØRN
TIP EN 12 ER OM KRÆFT HOS BØRN 1 X 2 1. Hvor mange børn under 18 år får kræft i Danmark om året? 750 200 85 SVAR: 200 børn (X) 2. Hvor mange børn om året er i behandling for kræft? 900-1000 500-600 300-400
Læs mereSlidgigt GIGT. samt udtalt hypermobilitet kan også være medvirkende årsager til, at du får slidgigt.
Gigt Slidgigt Slidgigt er den hyppigste form for gigt. Omkring halvdelen af den voksne befolkning over 40 år har tegn på slidgigt i et eller flere led og alle får det, hvis de lever længe nok. Slidgigt
Læs mereJuvenil Spondylartrit/Enthesitis-relateret artrit (GIGT) (SPA-ERA)
www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro Juvenil Spondylartrit/Enthesitis-relateret artrit (GIGT) (SPA-ERA) Version af 2016 1. HVAD ER JUVENIL SPONDYLARTRIT/ENTHESITIS-RELATERET ARTRIT (GIGT) (SPA-ERA)?
Læs mereDen genetiske 'gråzone' i Huntington's chorea: hvad betyder det alt sammen? Den basale genetik
Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Den genetiske 'gråzone' i Huntington's chorea: hvad betyder det alt sammen? Intermediate alleler
Læs mereDeltager information
READ, Bilag 10 Fortroligt Side 1 af 7 Deltager information Protokol DBCG 07-READ, dateret 15. oktober 2009. Et videnskabeligt forsøg med to forskellige kombinationer af kemoterapi til patienter med brystkræft.
Læs merewww.pediatric-rheumathology.printo.it
www.pediatric-rheumathology.printo.it FAMILIÆR MIDDELHAVSFEBER Hvad er det? Familiær middelhavsfeber (FMF) er en genetisk (arvelig) sygdom, der viser sig ved tilbagevendende anfald af feber, ledsmerter
Læs mereCyskliske opkastninger
Patientinformation Cyskliske opkastninger hos børn og unge Vælg farve Kvalitet Døgnet Rundt Familiecentret Børne- og ungeklinikken Diagnosen 'Cyclic vomiting syndrom' - på dansk 'Cykliske opkastninger
Læs mereLUPUS og GRAVIDITET. "Pregnancy and Lupus" Artikel af Michael D. Lockshin, M.D. publiceret i 1996 20209-E/11-96
Oversættelse 1999 - Hanne Hønnicke, 8800 Viborg Side 1 LUPUS og GRAVIDITET "Pregnancy and Lupus" Artikel af Michael D. Lockshin, M.D. publiceret i 1996 20209-E/11-96 Eftersom lupus (SLE) først og fremmest
Læs mereBehandling af brystkræft efter operation
Patientinformation DBCG 2015-d (Docetaxel) Behandling af brystkræft efter operation Denne information supplerer vores mundtlige information om den behandling, vi anbefaler dig. Informationen er tænkt som
Læs merelangerhans celle histiocytose i Børnecancerfonden informerer
langerhans celle histiocytose i langerhans celle histiocytose 3 Fra de danske børnekræftafdelinger i Aalborg, Århus, Odense og Rigshospitalet, September 2004. Biologi Langerhans cellerne spiller den centrale
Læs mereBehandling med bendamustin
Vi anbefaler dig behandling med indholdsstoffet bendamustin mod din kræftsygdom. Denne pjece kan være en hjælp til at få overblik over den behandling, vi anbefaler. Dine pårørende kan også have glæde af
Læs mereX bundet arvegang. Information til patienter og familier. 12 Sygehus Lillebælt, Vejle Klinisk Genetik Kabbeltoft 25 7100 Vejle Tlf: 79 40 65 55
12 Sygehus Lillebælt, Vejle Klinisk Genetik Kabbeltoft 25 7100 Vejle Tlf: 79 40 65 55 X bundet arvegang Århus Sygehus, Bygn. 12 Århus Universitetshospital Nørrebrogade 44 8000 Århus C Tlf: 89 49 43 63
Læs mereBehandling af brystkræft efter operation
Patientinformation DBCG 2015-b,t (Paclitaxel) Behandling af brystkræft efter operation Denne information supplerer vores mundtlige information om den behandling, vi anbefaler dig. Informationen er tænkt
Læs mereGenetisk rådgivning for arvelig bryst- og æggestokkræft,hboc
Patientinformation Genetisk rådgivning for arvelig bryst- og æggestokkræft,hboc Klinisk Genetisk Afdeling (KGA) Introduktion: Denne informationspjece omhandler genetisk udredning og rådgivning samt testning
Læs mereUDKAST KØBENHAVNS KOMMUNES SUNDSHEDSPOLITIK 2015-2025
UDKAST KØBENHAVNS KOMMUNES SUNDSHEDSPOLITIK 2015-2025 Nyd livet, københavner Et godt helbred er et godt udgangspunkt for, at vi kan trives fysisk, psykisk og socialt. Der findes mange bud på, hvad det
Læs mereX bundet arvegang. Information til patienter og familier
X bundet arvegang Information til patienter og familier 2 X bundet arvegang Følgende er en beskrivelse af, hvad X bundet arvegang betyder og hvorledes X bundne sygdomme nedarves. For at forstå den X bundne
Læs merePatientinformation. Depression. - en vejledning til patienter og pårørende. Psykiatrisk Afdeling, Odense - universitetsfunktion
Patientinformation Depression - en vejledning til patienter og pårørende Psykiatrisk Afdeling, Odense - universitetsfunktion Depression er en folkesygdom Ca. 150.000 danskere har til hver en tid en depression.
Læs mereSLE og Nyreinvolvering
SLE og Nyreinvolvering Marselisborg Centeret 6 marts 2010 Overlæge Per Ivarsen Nyremedicinsk afdeling Århus Universitetshospital, Skejby Systemisk Lupus Erythromatosus SLE hvor hyppigt er det. 1500-2000
Læs mereDeltagerinformation om deltagelse i et videnskabeligt forsøg DALIAH
Deltagerinformation om deltagelse i et videnskabeligt forsøg DALIAH Forsøgets titel: Dansk Studie af Lav-Dosis Interferon Alpha vs Hydroxyurea i Behandlingen af Ph- Negative Kroniske Myeloide Neoplasier
Læs mereIndlægsseddel: Information til brugeren
Indlægsseddel: Information til brugeren Betnovat 1 mg/ml kutanopløsning Betamethason (som betamethasonvalerat) Læs denne indlægsseddel grundigt, inden du begynder at bruge dette lægemiddel, da den indeholder
Læs mereGigtfeber og post-streptokok reaktiv artritis
www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro Gigtfeber og post-streptokok reaktiv artritis Version af 2016 1. HVAD ER GIGTFEBER 1.1 Hvad er det? Gigtfeber er en sygdom forårsaget af bakterien Streptokokker
Læs mereImadrax Novum, 500 mg, 750 mg og 1000 mg, dispergible tabletter amoxicillin
INDLÆGSSEDDEL: INFORMATION TIL BRUGEREN Imadrax Novum, 500 mg, 750 mg og 1000 mg, dispergible tabletter amoxicillin Læs denne indlægsseddel grundigt, inden du begynder at tage medicinen. - Gem indlægssedlen.
Læs mereFØDEVAREINTOLERANCE I FAMILIEN BY HANKO MEDICO WWW.HANKOMEDICO.DK
FØDEVAREINTOLERANCE I FAMILIEN BY HANKO MEDICO WWW.HANKOMEDICO.DK WWW.HANKOMEDICO.DK INTRODUKTION FOR DIG OG DIN FAMILIE Denne lille e-bog er lavet så du kan se, om din familie er påvirket af fødevareintolerance.
Læs meremyelodysplastisk syndrom (MDS) Børnecancerfonden informerer
myelodysplastisk syndrom (MDS) i myelodysplastisk syndrom (MDS) 3 Fra de danske børnekræftafdelinger i Aalborg, Århus, Odense og København, oktober 2011. Definition Der findes ikke noget dansk navn for
Læs mereTrækronernes retningslinjer ved sygdomme hos børn
Trækronernes retningslinjer ved sygdomme hos børn Trækronernes retningslinjer ved sygdomme hos børn. Denne information er udarbejdet af personalet, vi har taget udgangspunkt i sundhedsstyrelsens vejledning:
Læs mereAT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE BØRN OG FORÆLDRE
AT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE BØRN OG FORÆLDRE 1 Multipel sklerose er ikke en arvelig sygdom i den forstand, at man arver et fejlbehæftet gen, der forårsager sygdommen. Men der findes en række gener, der
Læs mereInformation til patienten. Infektioner. - hos nyfødte og for tidligt fødte børn. Børneafdeling C1 Hospitalsenheden Vest
Information til patienten Infektioner - hos nyfødte og for tidligt fødte børn Børneafdeling C1 Hospitalsenheden Vest Infektioner hos nyfødte og for tidligt fødte Nyfødte børn kan få mange forskellige
Læs mereHvad er Myelodysplastisk syndrom (MDS)?
Hvad er Myelodysplastisk syndrom (MDS)? En information til patienter og pårørende Denne folder støttes af: Patientforeningen for Lymfekræft, Leukæmi og MDS Velkommen Dette hæfte er udviklet for at give
Læs merePatientinformation. Brystreduktion. Velkommen til Vejle Sygehus. Organ- og Plastikkirurgisk Afdeling
Patientinformation Brystreduktion Velkommen til Vejle Sygehus Organ- og Plastikkirurgisk Afdeling 1 2 Information om brystreduktion Husk at du er velkommen til at tage en pårørende eller bekendt med til
Læs merePatientinformation. Brystløft. Velkommen til Vejle Sygehus. Organ- og Plastikkirurgisk Afdeling
Patientinformation Brystløft Velkommen til Vejle Sygehus Organ- og Plastikkirurgisk Afdeling 1 2 Information om Brystløft Husk at du er velkommen til at tage en pårørende eller bekendt med til forundersøgelse,
Læs mereLandslægeembedet. Vejledning vedrørende CTD (Carnitin Transporter Defekt) blandt færinger bosat i Grønland.
Landslægeembedet Vejledning vedrørende CTD (Carnitin Transporter Defekt) blandt færinger bosat i Grønland. Den 1. juli 2010 Baggrund CTD (Carnitin Transporter Defekt) er en recessivt arvelig sygdom, der
Læs mereDen forebyggende undersøgelse for livmoderhalskræft
Den forebyggende undersøgelse for livmoderhalskræft Alle danske kvinder mellem 23 og 65 år bliver tilbudt at deltage i forebyggende folkeundersøgelse (screening) for livmoderhalskræft. Man bliver automatisk
Læs mereTumor nekrose faktor receptor associeret periodisk syndrom (TRAPS) eller familiær irsk feber
www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro Tumor nekrose faktor receptor associeret periodisk syndrom (TRAPS) eller familiær irsk feber Version af 2016 1. HVAD ER TRAPS 1.1 Hvad er det? TRAPS er en
Læs mereMultipel Endokrin Neoplasi 1 (MEN1) Patientinformation
Multipel Endokrin Neoplasi 1 (MEN1) Patientinformation MEN1 er en arvelig sygdom, hvor der påvises en eller flere knuder (tumorer) i hormonproducerende kirtler. MEN1 er en sjælden lidelse, som rammer mænd
Læs mereIndlægsseddel: Information til brugeren
Indlægsseddel: Information til brugeren Havrix 1440 ELISA U/ml, injektionsvæske, suspension Hepatitis A-virus (inaktiveret) Læs denne indlægsseddel grundigt, inden du får vaccinen - Gem indlægssedlen.
Læs mereHygiejne set fra borgerens perspektiv: Giv lungesyge mennesker det bedste liv - lungerne kan trække!
Konferencen Er hygiejnen hjemme? Rådet for bedre hygiejne, Christiansborg 10.sep. 2015 Hygiejne set fra borgerens perspektiv: Giv lungesyge mennesker det bedste liv - lungerne kan trække! Sundhedsfaglig
Læs mereIndlægsseddel: Information til brugeren. Panodil Hot 500 mg pulver til oral opløsning, brev paracetamol
Indlægsseddel: Information til brugeren Panodil Hot 500 mg pulver til oral opløsning, brev paracetamol Læs denne indlægsseddel grundigt, inden du begynder at tage dette lægemiddel, da den indeholder vigtige
Læs mereThalassæmi. Thalassæmi. Beskrivelse Mere faglig viden Betydningen af en god udredning Andre med samme diagnose? Links
Thalassæmi Beskrivelse Mere faglig viden Betydningen af en god udredning Andre med samme diagnose? Links A B C D E F G H I J K L M N O P Q R S T U V W X Y Z Ø 0-9 Thalassæmi Beskrivelse Thalassæmi er en
Læs mereBrystformindskende. VEJLEDNING OM BRYSTFORMINDS- KENDE OPERATION PÅ KOSMETISK GRUNDLAG (Reduktionsplastik)
Brystformindskende VEJLEDNING OM BRYSTFORMINDS- KENDE OPERATION PÅ KOSMETISK GRUNDLAG (Reduktionsplastik) Jægersborg Allé 14, 2920 Charlottenlund, tlf: 3964 1949, e-mail: info@phdanmark.dk, www.phdanmark.dk
Læs mereAstma. I denne pjece kan du læse om astma og om, hvad du selv kan gøre for at mindske dine astmasymptomer.
Astma hos voksne I denne pjece kan du læse om astma og om, hvad du selv kan gøre for at mindske dine astmasymptomer. Målet er, at du kan leve frit, og gøre det du har lyst til. Astma-Allergi Danmark Universitetsparken
Læs merePanodil 500 mg filmovertrukne tabletter paracetamol
OTC Indlægsseddel: Information til brugeren Panodil 500 mg filmovertrukne tabletter paracetamol Læs denne indlægsseddel grundigt, inden du begynder at tage dette lægemiddel, da den indeholder vigtige oplysninger.
Læs mereHold styr på dit stamtræ også når det gælder prostatakræft Arv og øvrige dispositioner for prostatakræft
Hold styr på dit stamtræ også når det gælder prostatakræft Arv og øvrige dispositioner for prostatakræft www.propa.dk Fejl i DNA molekylet er årsag til alle former for kræft også prostatakræft. Arvelighed
Læs merePatient- information
Patientinformation Denne patient information er en vejledning, som kan bruges under behandlingsperioden. Den er tænkt som et supplement til den information, der gives af lægen eller sygeplejersken. Behandlingen
Læs mereSikkerhed i forbindelse med vægttab
Sikkerhed i forbindelse med vægttab Af Thomas Meinert Larsen Forhindring af vægtforøgelse samt introduktion af vægttab er almindeligvis ikke forbundet med nogen særlig sundhedsmæssig risiko, så længe vægtstopperens
Læs mereHar du astma? Og er du gravid?
Har du astma? Og er du gravid? I Danmark gennemfører op mod 5.000 kvinder med astma hvert år en graviditet. I forbindelse med graviditet, fødsel og amning er mange kvinder utrygge ved astma-medicinen.
Læs mereMDR1 og DM Introduktion Hvad er MDR1
MDR1 og DM Introduktion MDR1 og DM er to sygdomme som pt. er meget oppe at vende i hundeverden, da der er fundet flere hunde som har vist sig at være bærer af en af disse. Flere og flere opdrættere er
Læs mereForebyggelse af livmoderhalskræft ved vaccination og screening
Generel information Forebyggelse af livmoderhalskræft ved vaccination og screening Information om HPV og livmoderhalskræft udarbejdet af: Professor, overlæge, dr. med. Susanne Krüger Kjær, Rigshospitalet/
Læs mereINDLÆGSSEDDEL. NAVIREL 10 MG/ML KONCENTRAT TIL INFUSIONSVÆSKE, OPLØSNING (Vinorelbin)
INDLÆGSSEDDEL NAVIREL 10 MG/ML KONCENTRAT TIL INFUSIONSVÆSKE, OPLØSNING (Vinorelbin) Læs denne indlægsseddel grundigt, før du begynder at bruge medicinen. - Gem denne indlægsseddel. Du kan få brug for
Læs mereKontakt lægen, hvis du får det værre, eller hvis du ikke får det bedre i løbet af 3 dage.
Indlægsseddel: Information til brugeren Pinex 500 mg og 1 g suppositorier paracetamol Læs denne indlægsseddel grundigt, inden du begynder at tage dette lægemiddel, da den indeholder vigtige oplysninger.
Læs merePatientinformation. Blodtransfusion. - råd og vejledning før og efter blodtransfusion. Afdeling/Blodbanken
Patientinformation Blodtransfusion - råd og vejledning før og efter blodtransfusion Kvalitet Døgnet Rundt Klinisk Immunologisk Afdeling/Blodbanken Til egne notater 2 Blodtransfusion Hvorfor gives der Blod
Læs mereDet fremgår af satspulje- aftalen, at der afsættes 13,6 mio. kr. i perioden 2011-2014. Midlerne, som er anført på år, er:
Revideret tidsplan Forudsætninger for puljen Som led i satspuljeaftalen på sundhedsområdet i perioden fra 2011 til 2014 har Tilsyn i fået til opgave at varetage punktet 1.4.4. Forebyggelse af uventede
Læs merekimcelletumorer Børnecancerfonden informerer
kimcelletumorer i kimcelletumorer 3 Tumormarkører En del kimcelletumorer udskiller særlige hormoner i blodet, som alfafoetoprotein (AFP) og human chorion gonadotropin (HCG). Hormonniveauet i blodet kan
Læs mereDicillin 250 mg og 500 mg, hårde kapsler
Dicillin 250 mg og 500 mg, hårde kapsler Læs denne information godt igennem, før du begynder at bruge medicinen. Gem denne information, du får måske brug for at læse den igen. Kontakt læge eller apotek,
Læs mereRecessiv (vigende) arvegang
10 Recessiv (vigende) arvegang Anja Lisbeth Frederiksen, reservelæge, ph.d., Aalborg Sygehus, Århus Universitetshospital, Danmark Tilrettet brochure udformet af Guy s and St Thomas Hospital, London, Storbritanien;
Læs merePandoras æske eller vejen til forebyggelse af sygdomme?
Genetisk hornhindediagnostik: Pandoras æske eller vejen til forebyggelse af sygdomme? Genteknologi et vigtigt værktøj til forebyggelse af hornhindesygdomme? Genetisk diagnostik og dets anvendelsesmuligheder
Læs mereFORORD. Nyreforeningen vil med denne pjece kaste lys over nogle af de mange spørgsmål,
NEFROTISK SYNDROM FORORD Nyreforeningen vil med denne pjece kaste lys over nogle af de mange spørgsmål, problemer og udfordringer, som et barn og dets familie med sygdommen nefrotisk syndrom skal håndtere
Læs mereInterventionel Onkologi Patientinformation
Interventionel Onkologi Patientinformation Interventionel Radiologi: Dit alternativ til åben kirurgi www.dfir.dk Dansk Forening for Interventionel Radiologi www.cirse.org Cardiovascular and Interventional
Læs mereDiamond-Blackfans syndrom
Diamond-Blackfans syndrom Beskrivelse Mere faglig viden Betydningen af en god udredning Støttemuligheder Andre med samme diagnose? Links A B C D E F G H I J K L M N O P Q R S T U V W X Y Z Ø 0-9 Diamond-Blackfans
Læs mereGigtmedicin. lindre og behandle gigt. Der findes mange former for. Denne brochure handler om medicin, som kan bruges til
Gigtmedicin Denne brochure handler om medicin, som kan bruges til lindre og behandle gigt. Der findes mange former for gigt. Her omtales medicin til slidgigt og leddegigt. SLIDGIGT Slidgigt er den hyppigste
Læs merePatientinformation. Mavesår. Kvalitet døgnet rundt. Kirurgisk Afdeling
Patientinformation Mavesår Kvalitet døgnet rundt Kirurgisk Afdeling Mavesår Hvad er et mavesår? Hos raske personer er slimhinden i mavesæk og tolvfingertarm intakt og uden sår, fordi den er modstandsdygtig
Læs mereIndeklemningssyndrom (Rotatorcuffsyndrom, Supraspinatus-tendinit)
Indeklemningssyndrom (Rotatorcuffsyndrom, Supraspinatus-tendinit) Jægersborg Allé 14, 2920 Charlottenlund, tlf: 3964 1949, e-mail: info@phdanmark.dk, www.phdanmark.dk 1 Information til patienter Flere
Læs mereModel for risikovurdering modul 4, 6 og 8
Modul 4 Aktuelt sygeplejeproblem Teoretisk begrundelse for risici Aktuelt sygeplejeproblem Teoretiske begrundelser for risici Epidemiologiske belæg for risici og forhold, der forstærker risici Eksempelvis:
Læs mereGUIDE TIL JOBCENTERET OG ANDRE FAGFOLK
GUIDE TIL JOBCENTERET OG ANDRE FAGFOLK Når den unge på vej til uddannelse og job har et sjældent handicap JOB Videnscenter for Handicap og Socialpsykiatri 1 2 JOB Unge mennesker med sjældne sygdomme kan
Læs mereGenetisk rådgivning for arvelig brystkræft, HBC
Patientinformation Genetisk rådgivning for arvelig brystkræft, HBC Klinisk Genetisk Afdeling (KGA) Introduktion: Denne informationspjece omhandler genetisk udredning og rådgivning samt testning for arvelig
Læs mereVisitation af det syge barn i praksis Fredag d. 11. Maj 2012. Visitation af Syge børn i praksis v børnelæge Annette Bache
Visitation af det syge barn i praksis Fredag d. 11. Maj 2012 Rapport: Danske børn sundhed og sygelighed år 2005 (SUSY 2005) 7000 børn interview forældre (maj 2005-febr 2006) Vigtigste konklusioner: Hver
Læs mereMÅLRETTET BEHANDLING AF LUNGEKRÆFT PATIENTINFORMATION OM NYESTE BEHANDLINGSMULIGHEDER
MÅLRETTET BEHANDLING AF LUNGEKRÆFT PATIENTINFORMATION OM NYESTE BEHANDLINGSMULIGHEDER I løbet af det seneste årti har vi fået langt mere viden om, hvordan kræft udvikler sig. På baggrund af denne viden
Læs mereMorsø Kommunes Sundhedspolitik
Morsø Kommunes Sundhedspolitik Vedtaget i kommunalbestyrelsen 28. januar 2008 2008 Morsø Kommunes sundhedspolitik vedtaget i kommunalbestyrelsen 28. januar Indhold Forord side 1 Sundheden i Morsø Kommune
Læs mereDIABETES DIABETES TYPE 2. Diabetes kaldes også sukkersyge. fedtet sidder på maven der er udslagsgivende for, om sygdommen bryder ud.
Diabetes Type 2 DIABETES Diabetes kaldes også sukkersyge. Der findes to forskellige typer diabetes: type 1 og type 2. Når du har type 2-diabetes, reagerer dine celler ikke så godt på insulin det stof,
Læs mereAdrenogenitalt syndrom AGS
Adrenogenitalt syndrom AGS Information til børn/voksne med adrenogenitalt syndrom og deres pårørende August 2014 Vækst og Reproduktion Afsnit 5064 Opgang 5, 6. sal Rigshospitalet Juliane Marie Centret
Læs mereDepression brochure Hvorfor diagnosen, bruge bedre depression
Depression Denne brochure handler om depression. Hvorfor det er vigtigt at få stillet diagnosen, og hvilken medicin man kan bruge. Men også om, hvordan man kan blive bedre til at undgå en ny depression.
Læs mere1. Cellen og celledelinger. 2. Respiration og gæring
1. Cellen og celledelinger Gør rede for dyrecellens opbygning og beskriv nogle af de processer der foregår i cellen. Beskriv DNA s opbygning og funktion. Beskriv i oversigtsform mitosen, og diskuter mitosens
Læs mereReagér altid på bivirkninger
Reagér altid på bivirkninger Det er vigtigt, at du taler med din læge, hvis du oplever bivirkninger ved din medicin. Men du kan også selv melde bivirkninger til Sundhedsstyrelsen på www.meldenbivirkning.dk.
Læs mereBegrebskort: Rollen som medicinsk ekspert - børn
122 Begrebskort: Rollen som medicinsk ekspert - børn Begrebskortet viser, at lægen som medicinsk ekspert inden for børn /pædiatri har familien som patient. En stor del af henvendelserne inden for dette
Læs mereDeltagerinformation 06-11-2009 INFORMATION TIL DELTAGERE
INFORMATION TIL DELTAGERE H1N1v vaccination af gravide kvinder. Et kohortestudie til karakterisering af den beskyttende effekt af Influenza A H1N1v vaccine hos gravide kvinder: Delstudium i ABC (Asthma
Læs merePatientinformation. Veneblodprop i benet. Vælg farve. Kvalitet Døgnet Rundt. Medicinsk Klinik Medicinsk Center
Patientinformation Veneblodprop i benet Vælg farve Kvalitet Døgnet Rundt Medicinsk Klinik Medicinsk Center 2 Veneblodprop i benet De har lige fået besked om, at De har en veneblodprop /dyb årebetændelse
Læs mereTEMA-ARTIKEL Så er der pollen i luften
TEMA-ARTIKEL Så er der pollen i luften af Pia Knudsen, farmaceut og Holger Mosbech, overlæge dr.med. Endelig kom foråret - men for nogle betyder det en lang sæson med høfeber. For allerede tidligt i foråret
Læs mere