N. KOCHS SKOLE Skt. Johannes Allé 4 8000 Århus C Tlf.: 87 321 999 Fax: 87 321 991 e-mail: kochs@kochs.dk www.kochs.dk



Relaterede dokumenter
N. KOCHS SKOLE Skt. Johannes Allé Århus C Tlf.: Fax: kochs@kochs.dk

Bilag 6: Transskription af interview med Laura

Ugebrev 34 Indskolingen 2014

Nyhedsbrev. Tilbageblik på et fantastisk skoleår. Artikler af særlig interesse:

Ugebrev uge 41 gruppe 2

Hold Øje uge 25. Sidste uge i dette skoleår nærmer sig med hastige skridt. Pedellerne arbejder med legepladsen uha det bliver godt

Skolelederen juni s. 2. Løsnings Skoles legepatrulje på kursus... s. 6. Hilsen fra Skolebestyrelsen juni s. 7

Ugebrev 47 Indskolingen 2014

SOMMER hold øje uge 26

Fælles info. Nyt fra 0. årgang. Nyhedsbrev Fritterhøjen uge

Københavns åbne Gymnasium Elevudsagn fra spørgeskemaundersøgelsen i 2q

Interview med K, medhjælper i Hotel Sidesporets restaurantkøkken

bbb Børnebiksen, April 2013.

TIGER NYHEDSBREV MAJ 2014

Fælles info. Nyhedsbrev SFO Fritterhøjen uge

Man skal have mod til at være sig selv! Interview med Rasmus Møller. Forældre med handicap i DHF

Hold Øje uge 23. En helt fantastisk Grundlovsdag på BØF!

Midtdjurs Friskole, Ramtenvej 14D, 8581 Nimtofte. Skole: SFO:

Børnehave i Changzhou, Kina

Fælles info. Nyhedsbrev Fritterhøjen uge

BILAG 4. Interview med faglærer ved Glostrup tekniske skole Bjerring Nylandsted Andersen (inf) April 2011

Skolelederens beretning, generalforsamling 31. marts 2016

SFO Bladet. SFO Buddinge ~ Maj 2012 ~ side 1

Medieavisen. Dette nummer indeholder fire fantastiske artikler om det nye byggeri på Knagegården.

Friskolen i Lemming Lemming Bygade 2a 8632 Lemming friskolenilemming@fibermail.dk Friskolen i Lemming

MorescoSpejderne. Logo Bruges som udgangspunkt altid MORESCO. Spejderne MORESCO. Spejderne MORESCO MORESCO. Spejderne MORESCO. Spejderne.

Formandens beretning 2006

TIL FRIVILLIGE PÅ HOSPICE SJÆLLAND NYHEDSBREV FEBRUAR Kære alle,

Fælles info. Nyhedsbrev Fritterhøjen uge

Tak for endnu et godt skoleår. Det var mit 25 ende og som altid har det været spændende og udfordrende.

PAU-elev Afsluttende evaluering af praktikken

Temadagen den 6. oktober 2012 For bofællesskaberne i Rødovre - og Hvidovre Kommune

Skole Hjem Nr. 189 December 2006

Kære forældre. Med venlig hilsen. Lisbet Huusom

JUNI-NYT FRA KUNDBY SKOLE

Keld har ordet.. Så nærmer turen til Idre Fjäll sig med hastige skridt. Skole/hjemsamtaler

Fælles info. Nyhedsbrev SFO Fritterhøjen uge

Det giver dig mere indsigt Nyhedsbrev

Vi havde også en dejlig arbejdsdag i lørdag og rigtigt mange arbejdsopgaver blev løst. Der er igen arbejdsdag på lørdag i næste uge.

Nyt fra 0. årgang. Nyhedsbrev SFO Fritterhøjen uge

Kompasset december 2015

Lean giver tid til børnene

Månedsinformation. Skole og SFO

Ugebrev uge 33 gruppe 2

Emne: Referat fra ordinær generalforsamling for Grundejerforeningen Elgårdsminde Syd.

Fredagsbrev. Århus Friskole d. 5. februar 2010

Ugebrev 45 Indskolingen 2014

Personale: Christa er ansat som pædagogmedhjælper

Nyhedsbrevet. Å r g a n g N r. 2 - F e b r u a r

Diktat 1 Lørdag morgen

Bilag 3: Elevinterview 2 Informant: Elev 2 (E2) Interviewer: Louise (LO) Interviewer 2: Line (LI) Tid: 10:45

Nyt fra 0. årgang. Nyhedsbrev Fritterhøjen uge

Børneblad. Præstø. Har du mødt Adam?

Interview med drengene

Erfaringer fra en gruppe børn med skilte forældre Vinteren

Fredagsbrev. Århus Friskole fredag d. 2. december 2010

Formandens beretning Bjæverskov håndbold generalforsamling den 9. marts. 2015

Hold Øje uge 2. Nå, men velkommen tilbage. Husk Vinterfest fredag d. 23/1 og AftenBØF på næste torsdag

Månedsinformation. Skole og SFO

Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag

Kærlig hilsen din SFO

Nyhedsbrev. Hammerum, den 11. april 2013

TOVHOLDER GUIDE BEDRE TIL ORD, TAL OG IT

S K O L E N Y T. Nogle bøger skal smages, andre skal sluges, og nogle få bøger skal tygges og fordøjes. Francis Bacon

K L U B N Y T MEDLEMSBLAD FOR ODENSE YACHTKLUB. NR. 1 - MARTS 2016

Kære forældre og elever

Bilag 6. Transskription af interview med Emil

Januar årg. Nr. 1 P-POSTEN

Nyhedsbrev til medarbejderne i Studieadministrationen

Tænk hvis jeg havde FRIHEDEN TIL AT SMUTTE FORBI

Næste Aadum Nyt udkommer i uge 1. Sidste frist for aflevering: FREDAG D. 18/12-15 til Dagmar Vestergaard, Tøstrupvej 13, , ,

Der var gang i april!

SKOLESTART d. 10. august 2009 kl

1. Valg af referent samt godkendelse af dagsorden Sanne Jaldorf Andersen blev valgt som referent

En god skolestart et fælles ansvar

Vindinge Skole Dagsorden til skolebestyrelsesmøde.

Ferielukket i alle afdelinger

Nyhedsbrev nr. 46. Lockout. Afsked. Fra skolen. Nørreskov-Skolen, den 8. marts 2013

Prøve i Dansk 1. Skriftlig del. Læseforståelse 1. November-december Tekst- og opgavehæfte. Delprøve 1: Opgave 1 Opgave 2 Opgave 3

Forældreperspektiv på Folkeskolereformen

Ugebrev 4 Indskolingen 2016

Elcykel Testpendlerforløb

Nyhedsbrev SFO Fritterhøjen uge

Månedsinformation. Karup skole og SFO

bbb Børnebiksen, december Ørbækvej 34, Svendborg, kontor Biksen , Banjen , udegruppe

Frørup September 2015

Støv og Lommeuld Nr. 4 mandag d. 30/

Nyttige telefonnumre.

Det er svært at nå halvvejs rundt om et springvand på de 10 sek. selvudløseren har

Sag nr. 12/13699 Tobøl d

Marts blad på mail. Nyt fra kontoret:

Pædagogisk Vejlederog Værestedsteam. Brugertilfredshedsundersøgelse af Huset

Tale til sommerafslutning 2010

N. Kochs Skole Årsmødeberetning 2014

Samspillet GIV PLADS TIL ALLE LÆRERVEJLEDNING TIL INDSKOLINGEN DEL DINE FIDUSER

Højsæson for skilsmisser sådan kommer du bedst gennem en skilsmisse

Skriftlig beretning til årsmøde i DGI Sønderjylland 2016!

Generalforsamling 5. april 2011.

Du er klog som en bog, Sofie!

Frivillig ved Viby sogn Meningsfyldt Inspirerende Plads til alle talenter Fællesskab

Transkript:

N. KOCHS SKOLE Skt. Johannes Allé 4 8000 Århus C Tlf.: 87 321 999 Fax: 87 321 991 e-mail: kochs@kochs.dk www.kochs.dk Trøjborg 2002 Kære alle. Tak for dette skoleår. Det har som altid været spændende og udfordrende. Sidste år indledte jeg med en beklagelse over, at vi på grund af regn havde været nødt til at flytte sommerafslutningen indendøre over i kirken og at det slet ikke duede. Det var derfor en glæde, at vejret igen i år var med os. Jeg synes, at det er en rigtig god måde vi slutter året på. Alle samlet, med mange forældre også fra andre klasser end 9. og 10. Det er på en gang højtideligt og uhøjtideligt. Det er fantastisk for mig at opleve den positive stemning der strømmer ned mod scenen. Tak for jeres indsats. Vi har efter vinterferien endelig fået nye skolemøbler på RØD og GUL så nu har vi faktisk nye møbler på hele skolen. Jeg synes, at det er en fornøjelse at se møblerne på RØD og GUL og opleve dem blive brugt. Jeg tror, at de er helt rigtige til de etager og de aktiviteter der er der og så synes jeg også at de er pæne, virker lette og har været med til at give den gode stemning et lille ekstra løft. Der virker også lidt mere ryddeligt på etagerne så for at følge op på det kommer der en del nye skabe op på gangene i sommerferien, så der er bedre muligheder for at få plads til det hele. Den lille skolegård er det desværre ikke muligt for os at vedligeholde mere. Der er ved at opstå steder, der kan være farlige, så vi må have den renoveret. Vi er derfor begyndt at arbejde sammen med et firma, der kan lave noget i retning af det, vi har nu men samtidig efter sikkerhedsreglerne. Vi håber at få et udkast færdigt i løbet af august måned, men vi når måske ikke frem til at kunne bygge en ny gård op før til foråret. Det gamle bliver vi nødt til at fjerne. Det går vi i gang med mandag d. 29. juli. Det er kun nogle stolper vi vil kunne genbruge resten (også nogle jernbanesveller) skal vi af med. Der er en masse godt brænde i det og I er velkomne til at afhente det fra tirsdag d. 30. juli om eftermiddagen. I må tage det der ligger på asfalten. Sidste chance for at hente brænde vil være søndag d. 4. august eventuelle rester vil blive kørt på forbrændingen mandag d. 5. august, hvor vi igen begynder skolen. Som noget nyt prøvede vi i år til VÅRFESTEN at lade 8. årgang elever, forældre og lærere stå for alt det praktiske. Jeg synes, at det var en stor succes. Alt klappede og der var tilført nye aktiviteter. Overskuddet for arrangementet skal gå til klassernes 1

lejrskole i 9. klasse og det blev virkelig et godt tilskud. Jeg har ikke hørt det endelige resultat, men ved at det er på mellem 15 og 20.000 kr. Vi regner derfor med, at 8. årgang næste år fortsætter traditionen. Vi mangler en overdækning i amfiteatret. Vi har flere gange snakket om, at det ville være dejligt, hvis vi kunne overdække det hele, men det er nok for stor en mundfuld (for dyrt). Vi prøver nu at få lavet et forslag til overdækning af scenen. Vi var f.eks. usikre på vejret til VÅRFESTEN, og alt vores musikudstyr kan ikke tåle regn så vi havde presenninger liggende, hvis der kom mere end et par dråber, men en egentlig overdækning som kan sættes op efter behov ville være en stor forbedring. Det burde kunne lade sig gøre ret enkelt, fordi vi bl.a. har broen og pillerne, hvor vi kan fastgøre noget. Hvis nogen har gode ideer, så kontakt mig. Jeg vil lige nævne Balder. Han har nu været skolehund et helt skoleår. Jeg synes, at det er gået godt med at få ham vænnet til jobbet. Han har selvfølgelig været hvalp er det også lidt endnu men det er tydeligt, at han har et meget venligt og roligt sind i hvert fald i forhold til børnene. Der er mange børn, der kommer og besøger ham uden for mit kontor hver dag, og når vi går rundt på skolen bliver han også kontaktet meget. Hvis jeg enkelte dage ikke har ham med, bliver jeg spurgt mange gange i løbet af dagen, hvor Balder er henne. Det virker som om, det var en god beslutning igen at få en skolehund. Jeg har nogle år skrevet om overgangen fra 5. til 6. klasse (fra RØD/GUL til GRØN), fordi børnene og tildels også forældrene har oplevet det som et stort skift. Det har været mit indtryk i år, at det er gået rigtig godt. Det tyder på, at det arbejde der har været gjort for at forberede overgangen og de nye tiltag bl.a. klub GRØN der er kommet på GRØN har givet resultater. Jeg er spændt på at opleve, hvordan det vil gå her efter ferien, men jeg håber virkelig, at vi er ved at have udviklet måder at gøre det på, så skolen opleves som et naturligt forløb. Jeg har også flere gange skrevet og nævnt, at vi skulle have en studiekreds for personalet på RØD og GUL om vores indskoling i det forgangne skoleår. Vi synes, at det går godt på etagerne, men det er måske netop, når det går godt, vi skal drøfte, om vi kan gøre det bedre. Det har været et spændende arbejde i studiekredsen, og vi har fået nye ideer, som vi gerne vil afprøve. Der er nogle muligheder for børnene i aldersblandede grupper, som vi ikke har forsøgt at udnytte. Vi laver ofte aldersblandede grupper i forhold til emner og værksteder, men det er altid skiftende grupper i løbet af året. Vi har nu læst om og været på besøg nogle steder, hvor der er faste aldersblandede grupper oftest 0.-2. klasse og hvor det opleves meget positivt af såvel børn, forældre som personale. Vi har diskuteret om det passer til os, men er ikke nået til nogen konklusion vi kan se både fordele og ulemper. Studiekredsen sluttede derfor sit arbejde for i år med et forslag om at prøve faste aldersblandede grupper i en længere periode (fra efterårsferien og 8 uger frem), så vi alle (børn, forældre og personale) havde et konkret grundlag at diskutere videre på. Kim Frandsen fra GUL (som var med i en styringsgruppe for studiekredsen) prøvede at sammenfatte vores arbejde og forslag til fællesbestyrelsen se vedlagte Indskolingen på Kochs. Det blev behandlet på fællesbestyrelsens møde i maj. Der var her enighed om, at det ville være et godt udgangspunkt for alle, hvis vi fik nogle konkrete erfaringer så forsøget blev godkendt. 2

Der er blevet orienteret i nogle klasser før sommerferien og resten vil komme efter ferien. Personalet er gået i gang med en planlægning, så der også nærmere kan blive orienteret om, hvordan vi vil gøre. En af de klasser, der er blevet orienteret har bedt os udsætte forsøget, fordi de gerne som forældre vil være med i en debat om grundlaget for forsøget. Det har været drøftet i fællesbestyrelsen på juni-mødet. Her var man dog enige om, at det fortsat vil være bedst at gennemføre et forsøg for at få konkrete erfaringer at diskutere udfra. Det vil være en stor og måske uoverskuelig opgave at diskutere på et teoretisk grundlag med så mange mennesker, der har så forskellige udgangspunkter. Personalet har allerede brugt lang tid på at sætte sig ind i problemstillingerne og har ikke nogen enig indstilling men er netop nået frem til at det mest kvalificerede grundlag at diskutere på vil være en praksiserfaring. Derfor fastholdes forsøget som foreslået. Det er en levende skole vi har. Der diskuteres meget og nogle forhold ændres hen ad vejen. Vi begynder jo efter sommerferien med engelsk i 3. klasse noget der blev besluttet sidste år. Det er en gang imellem lidt sjovt at opleve diskussionerne om folkeskolen f.eks. i forhold til engelsk, som de nu også vil til at indføre i 3. klasse. For nogle år siden indførte vi engelsk i 4. klasse og tysk/fransk i 6. klasse. Dengang indførte folkeskolen kort efter engelsk i 4., og nu forbereder man tysk/fransk i 6. klasse. Jeg synes, at vi gang på gang i årenes løb har oplevet, at noget vi har diskuteret at ændre eller allerede har ændret pludseligt efterfølgende dukker op i diskussionen om folkeskolens udvikling. Vi diskuterer og eksperimenterer med klasser og årgange og gruppestørrelser også set i relation til det ovenfor nævnte forsøg det er faktisk også en diskussion, der nu er begyndt i folkeskolen. Jeg kan ikke lade være med at glæde mig over, at vi bliver ved med at se muligheder for at lave forbedringer for børnene. Vi synes nok, at det kan være besværligt at lave det bestående om, men vi er alligevel villige til at yde det ekstra arbejde, det kræver at afprøve om det er bedre. Vi har et rigtig godt personale, som virkelig er engagerede og som yder en stor indsats ikke bare i det daglige arbejde, men også i det mere overordnede udviklingsarbejde. Det vil jeg gerne benytte lejligheden til at takke dem for. IT-udviklingen på skolen fortsætter. Alle lærere på GRØN/BLÅ har taget det pædagogiske IT-kørekort i dette skoleår næste år er det så RØD/GULs tur. Det er mit indtryk, at det har været et godt og lærerigt kursus for de fleste, og at vi så småt er begyndt at se resultater i forhold til undervisningen. Den elektroniske kommunikation på skolen vokser også støt og roligt. Flere og flere får e- mailadresser, og vi kan se, at det bliver mere og mere almindeligt at forældrebreve og anden kommunikation mellem lærere og forældre og også lærere og elever foregår via e- mail. Der er klasser, der har oprettet web-steder, og skolen har netop bevilget timer til at oprette et web-rum, som alle vil kunne bruge. Alt det her er ikke noget jeg har ret meget forstand på, men jeg bruger det og det er vel netop meningen. De elektroniske kommunikationsmuligheder bliver naturlige for os og letter arbejdet, giver os mulighed for at kommunikere, når det er mest hensigtsmæssigt for den enkelte og så sparer det jo en hel del papir. Jeg har ventet med at skrive om vores muligheder for at bygge til fællesrummene på RØD, GUL og GRØN og samtidig lave elevator og handicaptoiletter, fordi der er gået grus i maskineriet. Bygningsinspektoratet er vistnok indstillet på at dispensere fra bebyggelsesprocenten, så vi kan overskride den. Men da vi har en gammel og flot 3

bygning er sagen blevet sendt videre til Bygnings- og Bevaringsudvalget, som foreløbig ikke synes, at vi skal bygge så højt. Det er dog mit indtryk, at de ikke har forstået vores pædagogiske begrundelser. Vi har derfor bedt dem om et møde her på stedet, så de kan se og høre vore begrundelser. Dette møde finder sted i dag onsdag om en time, så jeg er meget spændt og skal nok skrive videre om mit indtryk. Det blev et godt møde, hvor der blev opnået enighed om, at det er rimeligt at skolen får mulighed for at udvide fællesrummenes størrelse og samtidig få elevator og handicaptoiletter. Der er dog fortsat problemer med, hvordan det kan gøres, så det bliver en god løsning rent arkitektonisk. Vi fik fastlagt nogle retningslinier, som der var enighed om, og vores arkitekt vil så i løbet af sommeren tegne nogle forslag, som følger disse retningslinier. Disse forslag vil vi så se på i fællesbestyrelsen, og det eller dem vi finder gode sendes videre til Bygnings- og Bevaringsudvalget forhåbentlig til godkendelse. Hvis alt går vel, og vi kan overskue at finansiere prisen for et byggeri, regner jeg med, at vi vil kunne begynde at bygge til foråret, så vi kan tage det i brug efter sommerferien næste år men nu får vi se. Der var sikkert mange andre ting i forbindelse med skolen, jeg burde være kommet ind på, men ovenstående var, hvad jeg nåede. Hvis I mangler oplysninger om noget, så skriv (gerne e-mail: sm@kochs.dk ), ring eller kom og jeg skal forsøge at fortælle eller forklare. Jeg vil slutte med at fortælle, at der er nogle af vore ansatte der forlader os. Birgitte Møller (GUL) har orlov næste år til at uddanne sig videre med en Pædagogisk Diplomuddannelse, hvor hun vil koncentrere sig om at lære mere om læsningens mysterier. Klaus Krusell (GRØN/BLÅ) havde besluttet sig til, at han næste år ville prøve noget helt andet måske også en Pædagogisk Diplomuddannelse i et eller andet men søgte så en stilling som skoleleder på Randers Lilleskole, og minsandten om han ikke fik den. Det bliver spændende at se, hvordan det vil gå. Klaus har udover at være lærer været fagpolitisk interesseret, senest som tillidsrepræsentant her de sidste 4 år, så nu skal han om på den anden side af bordet. Ulla Klostergaard Flink (GRØN/BLÅ)forlod os jo for et stykke tid siden, fordi hun blev mor til en dejlig dreng, så hun har barselsorlov nok det meste af næste skoleår. Lene Kieldsen (RØD) er efterhånden ret gravid, så det bliver også barselsorlov næste år. Lise Kierkegaard (GUL) har været fast hos os siden jul. Hun er minsandten også blevet gravid og holder derfor indtil videre. Lillian Sørensen, som har været i skoleboden i rigtig lang tid, holder desværre op så hende kommer vi til at savne næste år. Jens Rasmussen, som har været pedel hos os en årrække, holder også. Han har de sidste 7-8 måneder været vikar for Ole Gottwald, som har haft problemer med ryggen, men som nu skulle være iorden igen. Og endelig har vores tandlæge Ingelise Nielsen fået orlov fra sin stilling i den kommunale tandklinik fra d. 15. august til slutningen af februar 2003, fordi hun gerne vil opleve noget helt nyt i sit liv. Hun skal til Sydgrønland og være vikarierende distrikstandlæge i Nanortalik. Det med Grønland, synes jeg lyder spændende. Vi får Vivi Qvist som vikar. Vi takker jer alle for indsatsen hos os. Jeg håber, at I får et godt år næste år, hvor I får jeres ønsker og drømme opfyldt. Jeg kan ikke lade være med lige at bemærke, at der virkelig er grøde i lærerkollegiet. Sanne Haaber (GUL) har jo også født her i foråret, og som I måske har lagt mærke til, så kan man se på Maiken Dybdal Sylvest (GRØN/BLÅ), at det samme vil ske for hende engang i løbet af efteråret. 4

Og så skal det lige bemærkes, at Bettina Hee Rømer (GUL) i foråret kom tilbage fra barselsorlov, og endelig at Lisbeth Qvortrup (GRØN/BLÅ) kommer tilbage fra barsels- og uddannelsesorlov efter sommerferien. Ella Petersen (specialundervisning og GUL) kommer også tilbage efter et års orlov, hvor hun har taget en Pædagogisk Diplomuddannelse i undervisning i dansk for to-sprogede. Og så har vi ansat 3 nye lærere. Vi vil bede dem om at præsentere sig nærmere i det første nummer af AVISEN, men jeg vil lige nævne dem her. Laila Brorsen, som skal være på RØD etage, hovedsagelig i 3.b. Asger Michaelsen, som skal være på GUL etage, hovedsagelig i 3.a. Hanne Smidt, som skal være på GRØN etage på 7. årgang. Vi er overbeviste om, at vi får tilført skolen nogle meget kvalificerede og engagerede nye medarbejdere, som vil gå ind og løfte opgaverne på en god måde - så vi vil gerne byde dem velkomne - I kan glæde jer til at møde dem, hvis I ikke allerede har haft fornøjelsen til møder inden sommerferien. Og så til allersidst - FOLDEREN - hvis der er nye oplysninger fra jer, eller noget I synes er mangelfuldt eller skal ændres, skal I kontakte os senest d. 16. august for at det kan nå at komme med i den nye folder, som vi forventer at udsende ca. d. 1. september. Det er Marianne Laursen, der redigerer folderen I er velkomne til at sende en e-mail til hende: ml@kochs.dk eller ringe (direkte nr. 87321966). Og så vil jeg håbe, at vi alle får en rigtig god sommerferie, hvor vi får samlet mange kræfter til næste skoleårs mange nye udfordringer. Skolen begynder igen mandag d. 5. august kl. 9-14 for 1.-10. klasse. Fritidsordningerne holder åbent som sædvanligt. Børnehaveklasserne begynder onsdag d. 8. august kl. 10-12. Tak for i år - og på gensyn - Balder og jeg glæder os til at se jer igen. Kærlig hilsen Stig Madsen skoleleder 5