Krisehåndtering på Skolerne i Elev og Hårup Denne plan er tænkt som en hjælp for skolens personale i situationer, hvor der blandt elever, kolleger, forældre og nærmeste familie sker dødsfald, sker alvorlige ulykker, opstår alvorlig sygdom og ved andre hændelser, der fører til krisesituationer for eleverne. På skolebibliotekerne er der lavet en emnekasse med forskelligt materiale, som kan bruges som inspiration og hjælp. Skilsmisse, alvorlig sygdom, og andre kriser for skolens elever. Det er vigtigt, at de, som har fået kendskab til en skilsmisse, alvorlig sygdom eller lignende krisesituation for en elev, informerer de lærere og pædagoger som har med barnet at gøre. Alt efter alvorligheden af hændelsen, kan sundhedsplejerske, skolepsykolog eller præst inddrages. Ved skilsmisse Klasselærer eller pædagog er ansvarlig for at kontakte familien, hvis ikke familien selv henvender sig. Man skal sammen med familien og eleven få afklaret, hvem der bringer oplysningerne om det hændte videre til elevens klasse. Eleven har ofte brug for ekstra opmærksomhed og omsorg i forbindelse med forældres skilsmisse, hvorfor klassens lærere derfor bør have en særlig opmærksomhed på eleven. Det er vigtigt at kontakte familien, hvis barnet forandrer sig markant. Børns alvorlige sygdom Når en lærer eller pædagog får kendskab til, at et barn er alvorligt syg, kontaktes hjemmet af klasselærer eller pædagog, og får oplyst, hvad det er barnet fejler, hvilke konsekvenser sygdommen evt. kan få for barnet, og hvilken behandling bliver iværksat. Elevens klasse samt klassens forældrekreds informeres og klassen skal have relevante oplysninger om sygdommen (efter alder og modenhed). Det er vigtigt, at man undgår rygtedannelser og har hjemmets opbakning til at informere klassen. Sørg for at følge op gennem forløbet, hvis nogen skulle sidde tilbage med spørgsmål eller reaktioner. Lav aftaler med hjemmet omkring besøg af kammerater. Eleven bør ikke føle sig udenfor fællesskabet på grund af sygdommen. Ved længerevarende sygdom, bør klasselæreren kontakte hjemmet med jævne mellemrum og også jævnligt informere klassen om, hvordan det går. Alvorlig sygdom i elevens familie Når der opstår kendskab til alvorlig sygdom i en elevs nærmeste familie kan klasselæreren kontakte familien for at vise sin deltagelse og orientere sig om, hvad skolen kan gøre for eleven og familien. Klasselæreren bør herefter kontakte hjemmet med jævne mellemrum. Klasselæreren undersøger familiens og barnets behov for, at klassen bliver informeret og barnets behov for at tale om situationen i hjemmet. Nogle voksne kan synes, at det er en privat sag, hvis et familiemedlem er alvorlig sygt. Det er ikke givet, at barnet synes det samme, men derimod har brug for, at klassen informeres og måske også for i forløbet at tale om sin situation. For nogle børn vil skolen være et rum, hvor der er normalt og hvor de kan holde fri, for de påvirkninger alvorlig sygdom i familien måtte have på dem. Det er derfor vigtigt i enerum at spørge til elevens ønsker om, hvordan de andre børn skal forholde sig og herudfra at bibringe klassens forståelse for, at det berørte barns situation.
Andre alvorlige og vanskelige situationer. Børn er meget forskellige, og nogle børn kan tackle kriser bedre end andre. Læreren eller pædagogen må forsøge at finde ud af, hvor meget barnet er påvirket af situationen. Gennem samtale med barnet skal der tages stilling til om hjemmet kontaktes og om klassen informeres.
Ved dødsfald i elevers nærmeste familie: Information til lærere og andet personale: Den person, der først får meddelelsen giver besked til: - Skolens ledelse, som herefter informerer - Klassens lærere - SFO - Klasselærer, som orienterer klassen ("klassedag") - Andre personalegrupper efter vurdering Der flages på halv stang på begravelsesdagen Klassens lærere har mulighed for at deltage i begravelsen. Samarbejde med hjemmet Klasselærer tager kontakt til hjemmet inden begravelsen: Hvad kan skolen gøre for at hjælpe eleven? Klassen afholder "klassedag", hvor eleven evt. selv kan være til stede Har familien og det berørte barn evt. noget, der skal siges eller gøres i den anledning? Der sendes en buket til hjemmet og en hilsen til barnet i form af et kort eller brev. Opmærksomhed på de øvrige elever i klassen Klasselæreren friholdes for at kunne være sammen med klassen efter behov. Tal med børnene om, hvad der er sket, og hvad det vil sige at miste og hvordan man kan støtte den berørte kammerat f. eks hvordan man forholder sig bedst når barnet vender tilbage i klassen.(sorgmateriale på bibl. - se listen nedenfor) Vær opmærksom på børnenes forskellige reaktioner på dødsfaldet. Opfølgning efter begravelsen: Vær opmærksom på forskellige sorgreaktioner hos barnet og kammeraterne. Samtaler med børnene vil stadig have stor betydning Giv barnet "frihed til at være anderledes". (Der kan f.eks. være behov for at gå en tur midt i en time - måske med en god kammerat.)
Ved dødsfald blandt elever: Information til lærere og pædagoger. Når skolen modtager meddelelse om et dødsfald, vil barnets lærere og pædagoger først blive orienteret. Herefter træffes der aftale med ledelsen om, hvordan meddelelsen formidles til de øvrige elever og personalet på skolen. Ledelsen er ansvarlig for at alle personalegrupper orienteres - pæd. personale - teknisk personale - administrativt personale - rengørings personale - skolepsykolog - sundhedsplejersken - talepædagog samt tandlægen. Nogle forældre vil måske vælge at henvende sig direkte til klasselæreren, som herefter påtager sig formidlingsopgaven til ledelsen. Spørg om familien selv vil orientere klassen om dødsfaldet. Klasselæreren er nøglepersonen, som også sikrer, at oplysningerne formidles til alle de andre voksne, som omgiver barnet. De øvrige lærere informerer deres klasser. Klassens forældre skal informeres samme dag som børnene, evt. skriftlig. Flagning: der flages på halv stang både ved dødsfaldet og på begravelsesdagen. Samarbejde med hjemmet: Klasselæreren (samt evt. ressource person skolepædagog eller anden lærer, der har tæt kontakt til barnet), tager kontakt til hjemmet. Først telefonisk, dernæst personligt, hvis familien ønsker dette. Respekter de ønsker familien måtte have. Hav meget konkrete forslag til, hvad klassen og skolen kunne gøre. Eksempelvis deltagelse i begravelsen og sørge for orientering til skolens øvrige forældre og børn. Send blomster til familien, gerne med personlige hilsner. Opmærksomhed på de øvrige elever i klassen. Skole: Den almindelige undervisning aflyses i elevens klasse. Klasselæreren og evt. en anden lærer tager sig af klassen. Klassen modtages af klasselæreren (og evt. en anden lærer). Det er vigtigt med særlige markeringer af dødsfaldet. Eksempelvis kan stolene sættes i ring, og der kan lægges blomster og tændes lys ved barnets plads - måske andet indtil
begravelsen. Det er vigtigt at børnene tages med på råd. Efter begravelsen, kan der evt. rokeres rundt i klassen, så afdødes plads ikke står tom. Brug dagen til at tale om barnet, dødsfaldet og om de ritualer, der bruges i forbindelse med død og begravelse. Lad alle komme til udtryk. Brug evt. emnekassen på biblioteket. Der findes også en sorgkasse på kontoret i Hårup. Giv ikke børnene fri før normalt - der er stort behov for at være sammen og stille spørgsmål. Vær opmærksom på elevernes reaktioner på dødsfaldet. Sørg evt. for, at de afhentes af familie eller andre nærtstående. Når man har overblik over situationen informeres klassens familier om forløbet og evt. deltagelse i begravelsen. Opfølgning efter begravelsen Det er vigtigt, at det der gøres i forbindelse med den afdøde, aftales med hjemmet. Besøg evt. gravstedet på fødselsdagen. Bevar minder om afdøde evt. foto, tegninger etc. Samtale i klassen, hvor man sætter ord på tanker og følelser. Ved dødsfald blandt personale. Skoleledelsen informerer/orienterer skolens personale snarest muligt. Efter konkret vurdering afholdes fællessamling eller eleverne orienteres i klasserne. Derefter hensyntagende undervisning efter den enkelte lærers vurdering. Klasser der er tilknyttet afdøde tilbydes samtale. Forældrene orienteres skriftligt samme dag. Der flages på halv på dødsdagen og på begravelsesdagen. Skolen sender en hilsen. Ved efterfølgende begravelse/bisættelse gives medarbejdere, som ønsker at deltage i denne så vidt muligt mulighed for dette. Godkendt af MED-udvalget den 6. oktober 2009.
Litteratur om emnet: Kræftens Bekæmpelse har udgivet følgende materialer som støtte til dem, der ønsker at være bedre til at tage hånd om børn i sorg. Omsorg - Handleplan, et idekatalog for skolens møde med børn i sorg. Omsorg - når nogen man elsker dør, til 6.-7. og 8. klasse. Omsorg - når bånd brister, til 3.-4. og 5. klasse. Omsorg - med sorgen som blind passager, en radiomontage. Omsorg - når livet går sin vej, oscarnomineret tegnefilm. Omsorg - solsort og snefnug, en novellesamling til 9.-10. klasse. Inspirations- og undervisningsmateriale: Omsorg - børnehaveklasse - 2. klasse. Pjecer fra kræftens bekæmpelse: Hvad fejler du far? Når forældre dør. Anneberg, Inger Dyregrov, Atle Dyregrov, Atle Håbets labyrint. Når et barn får en livstruende sygdom. Høst og søn, 1998. Sorg hos børn. En håndbog for voksne. Dansk psykologisk forlag, 1992. At tage afsked. Ritualer der hjælper barnet igennem sorgen. Hans Reitzels forlag, 1996. Dyregrov, Atle og Sorg og omsorg i skolen. Raundalen, Magne Center for krisepsykologi. Norge 1994 Dyregrov, Atle Ekvik, Steinar Ekvik, Steinar Fredsted, Malene Jacobsen, Anne Børn og traumer. Hans Reitzels forlag, 1997. Skolen i møde med elever som sørger. En guide til hjælp for læren. Ad Notam Gyldendal. Norge, 1991. Tårer uden stemme. Når barn er blandt de som sørger. Verbom. Norge, 1996. Kan man dø- når man er ung? Holkenfeldt, 1999. Kan man dø om natten? Når børn rammes af alvorlig sygdom. Gyldendals pædagogiske biblotek, 1978.
Jacobsen, Anne Jacobsen, Anne Kamradt, Jette Møller, Erik Olesen, Peter Ottesen, Doris Poulsen, Lene Rem, Lene Børn og sorg. Om børns reaktioner på tab og død. Clausens bøger, 1988. Alting har sin tid. Hans Reitzels forlag, 1998. Hvis nu mor taber håret, om børn og død. Dansk psykologisk forlag, 1998. Sommeren efter Anemone. Aschehough, 1999. Min mor døde. Min far døde. 25 danskere fortæller om at miste en mor eller far. Kroghs forlag i samarbejde med Kræftens Bekæmpelse, 1999. Børn og sorg- om forældretab i barndommen. Dafolo forlag, 1998. At miste- vidnesbyrd fra en sorg. Dansk psykologisk forlag, 1995. Jeg hader dig far!... fordi du ikke er her. Lindhardt og Ringhof, 1995. Rimestad, Christian...ad natmørkt hav. 11 interviews om døden. Ålykkes forlag, 1992. Wenneberg, Signe (red) Kære far og mor. Skilsmissegenerationens voksne børn fortæller. Aschehough, 1997.