Omsorgsplan Rødkilde Skole. Baggrund

Transkript

1 Omsorgsplan Rødkilde Skole Baggrund I Danmark dør 1200 personer i alderen år af kræft og nogle af dem er forældre. Hver dag oplever børn at deres mor eller far dør. På enhver skole kan elever opleve at miste en af deres forældre, søskende eller anden familie og ansatte kan opleve at miste elever eller kolleger. Nogle bliver alvorligt syge mens andre kommer ud for ulykker af mere eller mindre alvorlig karakter. Efter en pædagogisk dag om børn og sorg med Per Bøge fra Kræftens Bekæmpelse, har vi på Rødkilde Skole valgt at der skal udarbejdes en omsorgsplan. Hensigten med omsorgsplanen er at angive handleanvisninger. De kan være en støtte når det hele virker kaotisk og man er tynget af sorg og fortvivlelse på grund af ulykke, sygdom eller dødsfald forbundet med skolen. Vi håber at omsorgsplanen giver mulighed for at få et overblik og kunne handle hensigtsmæssigt og omsorgsfuldt i pressede og uforudsete situationer som ved ulykker, sygdom og dødsfald. Omsorgsgruppen ved Christina Kofoed, Signe Kofod-Jensen, Ninna Mamsen og Jakob Dan Jensen Ulykker En huskeseddel til turen så man har tingene i orden hvis ulykken skulle ske: Skolens telefonnummer ( ) Mobiltelefon Klasseliste med aktuelle telefonnumre Vær altid mindst 2 lærere pr. klasse når I er på tur Ulykker udenfor skolen 1. Stands ulykken 2. Giv livredende førstehjælp 3. Alarmer 112 Få et overblik over hvem der er involveret, hvad der er sket med den/de tilskadekomne, og hvor I er henne Husk mobiltelefonen. Er den afladet/glemt, sendes en voksen af sted for at alarmere. Husk at der skal være en voksen tilbage på ulykkesstedet. 4. Giv almindelig førstehjælp, fysisk som psykisk. 1

2 5. Få fat i en voksen, hvis ikke der er en voksen så en elev, gerne en nær ven, til at være ved siden af den tilskadekomne. Berør tilskadekomne let/hold i hånd og snak. Undgå at tale om f.eks. hvor meget det bløder eller om der er andre tilskadekomne. Det vil kun forværre den psykiske tilstand hos den tilskadekomne. Tal om dagligdagsting f.eks. et arrangement den tilskadekomne glæder sig til. 6. Sørg for at holde evt. nysgerrige væk fra den tilskadekomne også uvedkomne elever. 7. Underret skolens ledelse hurtigst muligt (Rødkilde Skole: ) 8. Skolens ledelse kontakter det/de berørte hjem 9. Den ene lærer/voksne tager med ambulancen. Ambulancefolkene vurderer dog i den sidste ende hvem der må tage med 10. Skolens ledelse forsøger, så vidt muligt, at skaffe hjælp til at bringe elever og lærer tilbage til skolen (Falck, politi eller taxi) 11. Skolens ledelse tilkalder elevernes forældre 12. Tilbage på skolen holdes eleverne samlet indtil de hentes af de af skolens ledelse tilkaldte forældre. Mens de er samlet træder skolens ledelse til og holder eleverne løbende orienteret om den/de ulykkesramte. 13. Skolens ledelse kontakter en støtteperson der skal være til stede for at hjælpe den returnerede lærer (teammedlem, støtteperson, en fra ledelsen, psykolog) 14. Skolens ledelse samler de relevante medarbejdere til møde, med det formål at få overblik over hvem der er berørt, indsamle informationer, diskutere og aftale forholdsregler 15. Skolens ledelse informerer resten af personalet om hændelsen mundtligt og skriftligt i dueslag, via og med opslag på lærerværelset 16. Skolens ledelse indkalder til fællessamling afdelingsvis, hvor skolens øvrige klasser informeres om hændelsesforløbet 17. Al information bygger på kontakten til det/de berørte hjem, som deles af to lærere med henblik på gensidig støtte 18. Skolens ledelse og/eller tillidsrepræsentant sørger for, at der etableres kontakt til psykologhjælp for den involverede lærer 19. I tilfælde af dødelig udgang iværksættes plan ved en elevs død (side 4) 2

3 Ulykker på skolen 1. Stands ulykken 2. Giv livredende førstehjælp 3. Alarmer: Få et overblik over hvem der er involveret, hvad der er sket med den/de tilskadekomne, og hvor I er henne. Send en elev/evt. et par stykker af sted for at kontakte kontoret. 4. Giv almindelig førstehjælp, fysisk som psykisk. 5. Få fat i en voksen, hvis der ikke er en voksen så en elev, til at være ved siden af den tilskadekomne, holde i hånd/let berøring og snakke. Undgå at snakke om f.eks. hvor meget det bløder eller om der er andre tilskadekomne. Det vil kun forværre den psykiske tilstand hos den tilskadekomne. Tal om dagligdagsting f.eks. et arrangement den tilskadekomne glæder sig til. Sørg for at holde evt. nysgerrige væk fra den tilskadekomne også uvedkomne elever. 6. Vurder om du skal: Bringe den tilskadekomne til skolens sundhedsplejerske/kontor Tilkalde hjælp fra skolens kontor (f.eks. formodede brækkede knogler, kraftige blødninger mv.) 7. Skolens ledelse kontakter det/de berørte hjem 8. En forældre/en lærer tager med ambulancen. Ved mindre ulykker vurderes om en nær ven til den tilskadekomne elev evt. kan tage med. Ambulancefolkene vurderer dog i den sidste ende hvem der må tage med. Om nødvendigt/ved tilstrækkelig alvorlig ulykke forsættes med punkterne herunder: 9. Skolens ledelse tilkalder elevernes forældre 10. Tilbage på skolen holdes eleverne samlet indtil de hentes af de af skolens ledelse tilkaldte forældre. Mens de er samlet træder skolens ledelse til og holder eleverne løbende orienteret om den/de ulykkesramte. 11. Skolens ledelse kontakter en støtteperson der skal være til stede for at hjælpe den involverede lærer (teammedlem, støtteperson, en fra ledelsen, psykolog) 12. Skolens ledelse samler de relevante medarbejdere til møde, med det formål at få overblik over hvem der er berørt, indsamle informationer, diskutere og aftale forholdsregler 13. Skolens ledelse informerer resten af personalet om hændelsen skriftligt i dueslag, via og med opslag på lærerværelset 14. Skolens ledelse indkalder til fællessamling afdelingsvis, hvor skolens øvrige klasser informeres om hændelsesforløbet 15. Al information bygger på kontakten til det/de berørte hjem, som deles af to lærere med henblik på gensidig støtte 16. Skolens ledelse og/eller tillidsrepræsentant sørger for, at der etableres kontakt til psykologhjælp for den involverede lærer. 17. I tilfælde af dødelig udgang iværksættes plan ved en elevs død 3

4 En elevs alvorlig/livstruende sygdom Hvad gør klasselæreren : - Klasselæreren og/eller en anden lærer tæt på eleven kontakter hjemmet. - Lærerne tilbyder at komme på besøg (altid 2 lærere til dette.) - Lærerne snakker med forældrene om barnets sygdom og om udviklingen i den. - Lærerne spørger barnet/forældrene om hvornår og hvordan de ønsker at klassekammeraterne får besked. - Hvordan ønsker familien skolen bedst skal støtte deres barn? - Det er vigtigt at lærerne får en grundig information om sygdommen og behandlingen, for at kunne støtte familien/barnet bedst muligt og for at undgå historier på skolen. - Forældrene kan enten selv tale med lærerne om det eller lade sygehuspersonale eller deres læge om det. - Hvis eleven dør se plan for Ved en elevs død. 4

5 En elevs død 1. Den der erfarer en elevs dødsfald underretter skolens ledelse, også i ferier. 2. Skolens ledelse underretter klasselæreren. 3. Klasselæreren underretter klassens øvrige lærere. 4. Skolens ledelse underretter skolens øvrige personale. 5. Skolens ledelse sørger for at klasselæreren og minimum en lærer mere der kender klassen, kan være sammen med den berørte klasse resten af dagen/hele dagen. I klassen : Så hurtigt som muligt efter at der er givet besked om et barns dødsfald er der samling i den pågældende elevs klasse. Her skal klasselæreren og minimum en anden lærer der kender klassen være til stede og evt. en fra fritidshjemmet. Det at have mistet en klassekammerat/ven/elev, skal bearbejdes for de andre elever i klassen. Det skal dog også bearbejdes for læreren blandt kollegaer/andre voksne. Hvad kan vi gøre i klassen? - Tal åbent og konkret om det der er sket. - Hold evt. en lille ceremoni med stearinlys, blomster og sang. - Eleverne kan skrive breve/digte eller lave tegninger til afdøde. (Børn er meget konkrete i deres sorg, og det kan være en stor hjælp for dem at de føler de handler i forhold til det skete.) - Der skal være tid og mulighed for at hver enkelt kan få talt om hvordan han/hun har det nu. Lærerne kan hjælpe eleverne med at få talt om hvordan de har det, ved at stille få enkelte spørgsmål f.eks. : - Hvor var du, da du fandt ud af at din kammerat var død? - Hvordan fik du det at vide? - Hvad har du lavet siden du fik det at vide? På skolen: - Alle skolens elever skal have besked samme dag. (for at undgå rygtedannelser og af hensyn til eventuelle søskende på skolen). Da der er så mange elever på Rødkilde Skole, informeres eleverne afdelingsvis. Dvs. Indskolingen, mellemtrinet og udskolingen. Det er ledelsens opgave at samle og informere afdelingerne. Dermed får alle børn også den samme besked. - Til begravelsen sender skolen, som skole, også blomster og kondolerer på skolens vegne. Dette sørger kontoret/ledelsen for. Forslag til hvad en samling kan indeholde : - Information om at flaget sættes på halv og hvorfor. - Konkret information om det der er sket og hvem det er. - Der synges en sang. ( om lidt bliver her stille ) og andre!!! - Der holdes 1 minuts stilhed. 5

6 Lærerne i de ikke direkte berørte klasser vurderer om de skal bruge mere tid på det skete eller om de skal i gang med fagene. Når alle eleverne på skolen er informeret, sættes skolens flag på halv. Alle eleverne skal inden de går hjem have brev med hjem til deres forældre om hvad der er sket (bilag 1). Hvordan slutter vi dagen i den berørte klasse : - Klasselæreren skal sørge for at der ikke er nogen børn der skal være alene efter skoletid. Skolens kontor sørger for at kontakte forældrene i den berørte klasse, og forældrene opfordres til at hente deres barn på skolen. - Det er vigtigt at børnene har en voksen at snakke med når de forlader skolen. Skolens kontor kontakter alle fritidshjem og informere disse om situationen. - Klassen skal have et brev med hjem hvor der informeres om det der er sket, og om nogle forventelige reaktioner hos børn (bilag 1 og 4). Lærerne bør i samråd med skoleledelsen overveje om der bør indkaldes til forældremøde hurtigst muligt. Hvis der indkaldes til forældremøde kan følgende evt. være på dagsordenen. Forslag til dagsorden for forældremøde : - Orienter om det, som er foregået på skolen og i klassen i forbindelse med dødsfaldet. - Orienter om de oplysninger skolen har fået omkring dødsfaldet og begravelsen. - Giv besked om hvorvidt det er muligt for eleverne at deltage ved begravelsen. Der kan organiseres en blomsterhilsen fra klassen. - Fortæl hvilke ressourcepersoner der har været inddraget, i forhold til klassen, og hvilke der evt. tænkes inddraget. - Gennemgå sorgreaktioner hos børn på kort og lang sigt (bilag 4). Til forældremødet bør følgende personale fra skolen være tilstede : Klasselærer, 2. lærer, skoleleder og skolepsykolog. Husk også at informer det ramte barns familie om mødet og tilbyd dem at deltage. Kontakt til den berørte familie : - Klasselæreren tager hurtigst muligt kontakt til familien. - Tilbyd at komme hjem til dem. Kom ALTID 2 personer, aldrig alene. - Spørg om forældrene selv tager kontakt til fritidshjem eller om de ønsker at skolen skal gøre det. - Tilbyd at familien kan komme over i klassen. - Orienter om hvordan I har behandlet hændelsen i klassen/på skolen. - Spørg om der er noget du/skolen kan gøre. - Spørg om de ønsker klassens/lærernes deltagelse til begravelsen. - Hold en regelmæssig kontakt til afdødes familie. 6

7 Opfølgning (klasselærerens ansvar) Det tager både tid og kræfter at sørge, og en opfølgning er derfor vigtig. Forslag til opfølgning : - Besøg af skolens lokale præst. - Arbejde med emner omkring tab, sorg og døden. - Husk mærkedage. - Besøg gravsted. - Følg op på hændelsen på de efterfølgende forældremøder. 7

8 En elev med alvorligt syg (døende) mor/far eller andre nærtstående familiemedlemmer Når en familie rammes af en alvorlig sygdom, har eleven ekstra brug for voksne i skolen og andre, som er tæt på eleven. Det er ikke usædvanligt at barnet vil skåne forældrene og derfor får brug for at tale med andre voksne det har tillid til. Den af skolens personale der bliver bekendt med, at en elev har en alvorlig syg (døende) mor/far/søskende har pligt til at informere elevens klasselærer, også i skoleferierne. Hvad gør klasselæreren : - Klasselæreren og/eller en anden lærer tæt på eleven kontakter hjemmet. - Lærerne tilbyder at komme på besøg (altid 2 lærere til dette). - Lærerne snakker med forældrene om hvordan og hvor meget lærerne skal tale med barnet om sygdommen. - Lærerne spørger om forældrene ønsker at klassekammeraterne for besked. - Spørg om forældrene selv tager kontakt til fritidshjem eller om de ønsker at skolen informerer fritidshjemmet. - Hvordan ønsker familien at skolen bedst skal støtte deres barn? - Det er vigtigt at lærerne får grundig information om sygdommen og behandlingen, for at kunne støtte barnet bedst muligt. F.eks. bør lærerne vide hvornår den syge er indlagt, konkrete svar på sygdommen, f.eks. at mor/fars hår vokser ud igen efter kemobehandling eller at kræft ikke smitter osv. Forældrene kan enten selv tale med lærerne om det eller lade sygehuspersonalet, deres læge eller hjemmeplejen stå for det. - Hvis elevens mor/far/søskende dør se plan for Ved dødsfald i forældregruppen 8

9 Dødsfald i forældregruppen - Den der erfarer om dødsfaldet underretter skolens ledelse. - Skolens ledelse underretter klasselærer. - Ledelsen underretter hele personalet skriftligt i dueslagene og i Rødkilde konferencen i SkoleKom. - Klasselærer underretter/snakker med klassens andre lærere. - Klasselærer tager kontakt til det berørte hjem. - Den/de berørte klasser orienteres af klasselæreren, som resten af dagen tilrettelægger samvær/undervisning i klassen. Klassen forberedes på modtagelsen af den berørte elev. - Klassen kan evt. skrive breve/tegne til eleven. - Eleverne i den/de berørte klasser får en kortfattet skriftlig meddelelse med hjem. (bilag 2). - I forbindelse med begravelsen informerer klasselæreren klassen og forældrene om aftale med den berørte elevs hjem. Blomster til begravelse står klassekassen for eller der laves en indsamling i klassen. Skolen dækker IKKE udgifter hertil. - Klasselæreren skal efterfølgende holde regelmæssig kontakt til den berørte elevs hjem. 9

10 En ansats død 1. Først bekendte med dødsfaldet, kontakter skolens ledelse. 2.I tilfælde af en lærers død har klassens øvrige lærere (min. 2 personer) klassen resten af dagen, dette sørger skolens ledelse for kan lade sig gøre. Disse lærere skal være informeret om dødsfaldet inden. 3. Via Allekald informeres om fælles information på lærerværelset -i først komne frikvarter. Vikarer tager gårdvagterne i frikvarteret. 4. Ledelsen sørger efterfølgende for fælles information for de resterende elever i afdelingerne; Indskolingen, mellemskolen og udskolingen. 5. Flaget hejses på halv af skolens ledelse, både på dødsdagen og på begravelsesdag. 6. Skriftlig meddelelse uddeles alle elever og klasser. Der skelnes mellem lærerens klasser og øvrige klasser (bilag 3) 7. Syge og andet (orlov, afspadsering, omsorgsdag osv.) fraværende personale informeres, så tidligt som muligt. 8. Det skal vurderes om skolens ledelse skal kontakte forældrene i pågældende berørte klasse(r). 9. Skolens ledelse kontakter den afdødes familie, og informerer herefter personalet om begravelsen. Elevers evt. deltagelse drøftes under hensyntagen til familiens ønsker. 10. Skolens ledelse overvejer om der er behov for et forældremøde, hvor klassens lærer, klasseteam, årgangsteam og ledelse deltager (se evt. dagsorden ved elevs død) 11. Alle skal have mulighed for at deltage i begravelsen og dermed fritages fra undervisningen evt. resten af skoledagen. 12. Skolens ledelse/kontoret sørger for blomster til begravelsen. 13. Det er derefter ledelsens ansvar at der holdes regelmæssig kontakt til afdødes hjem. 10

11 Bilag 1 Udkast til brev til forældrene ved en elevs død. Rødkilde Skole, d... Kære forældre i Klassen har i dag fået den sørgelige meddelelse at xx er død. Det skete i går..dag på grund af.. Vi har brugt meget tid på at snakke om det der er sket, og vil også gøre det i tiden fremover. Vi ved endnu ikke hvornår begravelsen finder sted, men vi vil samle ind til en buket (ca...kr. pr. elev). Når en person dør, reagerer vi forskelligt og det gør børn også. Nogen børn vil f.eks. ikke snakke om dødsfaldet eller personen, men lader som om intet er hændt. Nogle børn græder meget, er rastløse og urolige, andre har svært ved at koncentrere sig og andre igen får f.eks ondt i maven eller i hovedet. Børn bliver oftest også bange for om nu mor/far/søster/bror eller andre tæt på barnet også dør. Det er derfor vigtigt at vi i fællesskab er opmærksomme på at lytte til børnenes signaler, og hjælpe dem med at få bearbejdet det på deres måde. Med venlig hilsen Klasselæreren 11

12 Bilag 2 Udkast til brev til berørte klasses forældre ved dødsfald i forældregruppen/elevens nærmeste familie Rødkilde Skole, d... Kære forældre i Klassen har i dag fået den sørgelige meddelelse at xx s. er død. Det skete d. på grund af Vi har brugt meget tid på at snakke om det der er sket, og vil også gøre det i tiden fremover. Vi ved endnu ikke hvornår begravelsen finder sted, men vi vil samle ind til en buket, ca...kr. pr. elev. Når en person dør, kan et barn være påvirket i længere tid herefter. Børn reagerer på forskellig måde efter et dødsfald. Nogen børn vil f.eks. ikke snakke om dødsfaldet, og lader som om intet er hændt. Nogle børn græder meget, er rastløse og urolige, andre har svært ved at koncentrere sig og andre igen får ondt i maven eller i hovedet. Når børn oplever at deres kammeraters forældre/nærmeste dør, kan de blive meget utrygge, fordi det går op for dem at det også kan ske for dem. Det er derfor vigtigt at tale med børnene om deres følelser og vi skal i fællesskab være opmærksomme på at lytte til børnenes signaler. Med venlig hilsen Klasselæreren 12

13 Bilag 3 Udkast til skriftlig meddelelse til hjemmene i de berørte klasser ved en ansats død Rødkilde skole d. Kære forældre Klassen har i dag fået den sørgelige meddelelse at xx er død. Det skete d. på grund af.. Vi har brugt meget tid på at snakke om det, der er sket, og vil også gøre det i tiden fremover. Vi ved endnu ikke, hvornår begravelsen skal finde sted, men vi vil samle ind til en buket, ca.. kr. pr. elev. Der er også en del fra klassen, som gerne vil deltage i begravelsen. Det er en god ide at få lejlighed til at sige farvel, på denne måde. Vi vil tale nærmere om dette og andre spørgsmål på et møde d. kl.. her på skolen. I opfordres til at deltage i det omfang, det er muligt med så kort varsel. Når en person dør, kan et barn være påvirket i længere tid herefter. Børn reagerer på forskellige måder efter et dødsfald. F.eks. vil nogle børn ikke snakke om dødsfaldet, men lader som ingenting er hændt. Nogle børn græder meget er rastløse og urolige, andre har svært ved at koncentrere sig og andre igen får f.eks. ondt i maven. Vi må derfor i fællesskab være opmærksomme på lytte til børnenes signaler. Kontakt mig venligst så jeg ved om I kommer. Med venlig hilsen 13

14 Bilag 4 Nogle af de almindeligste sorgreaktioner hos børn er: Angst Stærke minder Søvnforstyrrelser Tristhed, længsel og savn Vrede og opmærksomhedskrævende adfærd Skyld, selvbebrejdelse og skam Skolevanskeligheder Fysiske gener Andre mulige sorgreaktioner: Regressiv adfærd Social tilbagetrækning Fantasier Personlighedsforandringer Fremtidspessimisme Spekulationer over årsag og mening Vækst og modning Børns forståelse af døden hænger nøje sammen med hvor gamle de er. Det samme gælder for de forestillinger de gør sig i forbindelse med deres mors eller fars død. I store træk kan man opdele børnene i følgende grupper fra 2-18 år: 2-4 år Små børn opfatter ikke døden som endelig. De kan ikke forstå, at den døde mor eller far ikke vender tilbage. De føler sig forladt. Små børn stiller ofte vanskelige spørgsmål som: Kommer far/mor ikke snart hjem? Hvor er far/mor henne? Hvad laver far/mor der? Små børn kan plages af stærke skyldfølelser, som ikke altid er logiske. Et barn kan eksempelvis tro, at faderen eller moderen er syg, fordi de sagde dumme mor/far. 14

15 5-9 år Børn i denne alder forstår gradvis at døden er uigenkaldelig. Det er ikke usædvanligt at de forestiller sig døden som en person. De tænker intenst over hvordan det mon er at være død. Børn blander ofte fantasi og virkelighed sammen. Hvis de ikke får lejlighed til at se deres døde far/mor, kan de tro, at den døde ser lige så uhyggelig ud som eksempelvis døde og dræbte i en voldsfilm år Forholdet til døden begynder at minde om de voksnes. De forstår at døden er uundgåelig. Børnene gør sig i den alder store spekulationer over, hvad der sker efter døden. Angsten for at de selv dør er stor, og børnene har ofte vanskeligt ved at falde i søvn eller at sove år Børnene er ofte i stand til at beherske eller fortrænge deres angst modsat mindre børn. Det er ikke usædvanligt at børn i denne aldersgruppe siger, at de ikke er bange for døden. Fornemmer børnene at døden og talen om den afdøde er tabu, holder de deres tanker for sig selv år Børnene er i en fase hvor de frigør sig fra hjemmet. Det gør det ofte ekstra svært at bearbejde tabet og sorgen. Mange føler, at dødsfaldet forhindrer dem i at leve og more sig som andre unge. De får dårlig samvittighed og undertrykker deres behov. Reaktionerne spænder fra at spille høj musik til den totale fornægtelse af sorgen. Har der været mange konflikter mellem barnet og den døde, kan det fremkalde stærke minder, som kan give dybfølt skyldfølelse. Tanker om selvmord for at genforenes med den døde kan forekomme. 15

16 Bilag 5 Ved dødsfald eller alvorlige ulykker i familier med anden kulturel eller religiøs baggrund end dansk/kristen, kan man med fordel rette henvendelse til Sektionen for tosprogede elever, tlf. nr for at få vejledning ud fra det kendskab man har til familien. Er man i tvivl om hvad familien ønsker af skolen, vil det altid være respektfuldt at spørge familien selv. I øvrigt gælder at man forholder sig på samme måde som overfor danske/kristne familier. 16

17 Litteraturliste Materialer Rødkilde Skole har på Biblioteket Fra Kræftens Bekæmpelse : - Når hjertet gør ondt 2 stk. undervisningsmateriale for Bh.Kl., 1. og 2.klasse. - Når bånd brister 4 stk. Undervisningsmateriale for 3., 4. og 5. klasse. - Når nogen man elsker dør 3 stk. + 2 stk. bånd Med sorgen som blind passager. Undervisningsmateriale for 6., 7. og 8. klasse. - Solsort og snefnug et klassesæt (Novellesamling). Undervisningsmateriale for 7., 8. og 9. klasse. Optaget på video fra DR2 januar/februar 2002 : - Når børn mister Et program i 5 dele, der går tæt på børn der har mistet, oplevelser af omgivelsernes reaktion og ikke mindst hvad skolen bør og kan gøre. Alle klasselærere bør have fået fra skolen følgende : OmSorg - Handleplan et idékatalog for skolens møde med børn i sorg. hvis man ikke har den kan den lånes fra biblioteket hvor der er 6 ekstra eksemplarer. Fra Børns Vilkår : - Når børn mister En guide for ansatte i institution og skole. Der er desuden diverse pjecer om det at miste en forældre. Biblioteket har også diverse billedbøger/læseletbøger om sorg og det at miste, spørg blot Dorte om hjælp. Beredskabskassen. Beredskabskassen er ment som et redskab du kan tage ned i din klasse og bruge her og nu, den indeholder: - lysestager - tændstikker - vase - stearinlys - sangbog/salmebog - litteraturliste 17

18 Nyttige telefonnumre Alarm 112 Beredskabsstyrelsen Forgiftningscentralen Bispebjerg Hospital Falck Kbh. kom. El/vand/varme/gas/kloak Politi Arbejdstilsynet Miljøkontrollen El Digmann A/S VVS Digmann A/S Sikkerhedsleder Ole Egelund Ass. Sikkerhedsleder BUF Anders Busk Skoleleder Svend Erik Jørgensen Souschef Sikkerhedsrepræsentant Jan Vang Flemming Werther Teknisk ejendomsleder Skolebetjentmedhjælper: Jan Julian Taxa Sundhedstjenesten Frederikshøj KKFO Rødkilden Borup Frit Brønsparken Fritidscenter, Hegnshusene Bellahøj Frit. Center Sektionen for 2-sprogede elever RØDKILDE SKOLE GODTHÅBSVEJ 274, 2720 VANLØSE