Nellikevej Risskov Tlf: Fax: E-post: str@mbu.aarhus.dk Net: Omsorgsplan for eleven 1 ved sorg og savn.

Transkript

1 Nellikevej Risskov Tlf: Fax: E-post: str@mbu.aarhus.dk Net: Omsorgsplan for eleven 1 ved sorg og savn. Side 1 Side 2 Side 2 Side 2 Side 4 Side 5 Side 6 Side 7 Side 7 Side 8 Side 8 Omsorg ved dødsfald. Medarbejderens egenomsorg God kollegastøtte til en kollega der støtter en elev i sorg. Når en elev dør. Ulykke der forårsager en elevs død. Når en elev mister far, mor eller søskende. Alvorlig sygdom hos en elev eller elevens familie. Når eleven oplever sociale begivenheder i hjemmet, skilsmisse, forældres udstationering, tab og savn Sorgreaktioner hos børn. Stikord vedrørende samtalen om døden. Forslag til skriftlig henvendelse til hjemmet. Forord Enhver elev tilknyttet Strandskolen er dækket ind under Strandskolens omsorgsplan for, hvad vi skal gøre, når et barn/elev - ved dødsfald, tab - rammes af sorg og savn. Materialet er et redskab, der skal forberede de professionelle omkring eleven, på og gøre os i stand til at kunne handle akut og på sigt, når det, der ikke må ske, sker!. Klasselæreren er ofte nævnt som nøgleperson. I klasse skal klasselærerens handlinger ske i tæt samarbejde med klassepædagogen. Det er svært at miste, men det er endnu sværere at være ensom med sin sorg. John Halse Aasted Når barnet mister Omsorg ved dødsfald Omstændigheder ved dødsfald er forskellige og påvirker forskelligt. Derfor findes der ingen færdige anvisninger for, hvordan man skal handle i hvert enkelt tilfælde. Som medarbejder kan man føle sig utilstrækkelig ved mødet med børn, som har oplevet et alvorligt tab. Man vil sikkert også selv være berørt af det skete, - og med god grund. Man kan ikke ændre det skete, eller erstatte den mistede. Som klasselærer/pædagog er man en af de voksne uden for familien, som barnet sikkert har et nært forhold til. Det er derfor en opgave at være til støtte for barnet i dets sorg ved at være den, som hjælper barnet med at få bearbejdet sorgen. Grundlaget er fortsat de daglige opgaver og rutiner. Samtidig skal man hele tiden være opmærksom på barnet og vise, at man er parat til en snak, hvis det udtrykker behov herfor. Et typisk symptom på, at barnet har brug for en voksen er, når man bemærker, at barnet ændrer adfærd. Barnets sorg skal respekteres, og ud fra kendskabet til barnet og efter samråd med hjemmet vurderes tidsperspektivet og omfanget af eventuelle særlige hensyn, der skal tages. Det er vigtigt, at 1 Benævnelsen elev er fællesbetegnelse for både elev som barn.

2 man som den voksne tør tage initiativet i forhold til barnet. Som lærer og klassepædagog er du isbryderen, for barnet vil gerne selv tale om det skete. Medarbejderens egenomsorg God egenomsorg er en forudsætning for, at man kan hjælpe og støtte et barn i sorg. Det er ledelsens ansvar, at medarbejderen får den hjælp og støtte der er brug for, for at man kan hjælpe og støtte et barn i sorg bedst muligt 2. Nogle vigtige punkter for egenomsorg er: Skaf kendskab til reaktioner, som kan opleves af voksne eller hjælpere, som kommer i kontakt med sorg og krise. Forvent at du vil reagere følelsesmæssigt, hvis du støtter børn i sorg og krise. Sædvanligvis dæmpes disse normale reaktioner i løbet af dagene og ugerne som følger. Benyt skoleledelsen eller kollega til at tale om de belastende oplevelser, du udsættes for. Husk at du ikke kan bære barnets sorg, men at du kan hjælpe og støtte barnet til at udtrykke dets sorg. Vær varsom med at påtage dig for meget på en gang. Hav nogen at dele ansvaret med. Nogen du kan søge råd hos. Tag kontakt til skoleledelsen, hvis det er en hændelse, som har rystet både dig og andre kollegaer. Det er hensigtsmæssigt at gennemføre et møde, hvor I i detaljer kan få gennemarbejdet indtryk og reaktioner. Husk at for at være til hjælp for barnet, må man tage godt vare på sig selv. God kollegastøtte til en kollega, der støtter en elev i sorg At du kender til almindelige reaktioner i den slags situationer. At du tager aktivt kontakt og er villig til at lytte til og samtale med vedkommende. At du tilbyder dit samvær, uden at mase dig for meget på. At du har tålmodighed og accepterer, at mange trænger til at tale om det, der er sket igen og igen. At du undgår at bruge tomme fraser som: det kunne have været værre, du skal være glad for, at det gik, som det gik, tiden læger alle sår, o.s.v. At du forventer at vedkommende ikke har fuld arbejdskapacitet og måske har brug for nogen aflastning eller ekstra hjælp i en periode. At du kan anbefale vedkommende at søge hjælp, såfremt han/hun ikke mestrer situationen på egen hånd. Det er en god støtte at man er to tilknyttet klassen den første uge efter at eleven har oplevet et tab. 2 Vær opmærksom på retningslinje for kriseramt medarbejder. Rekvirer denne hos den arbejdsmiljørepræsentant.

3 Når en elev dør Den der først får kendskab til dødsfaldet kontakter ledelsen og lærer/klassepædagog. Ledelsen kontakter øvrige involverede parter. Klasselæreren skal: Tage kontakt til hjemmet. Tage vare på klassen. Kontakte professionelle (psykolog/ præst/sundhedsplejerske). Tage kontakt til klassens forældre via forældreintra eller telefonisk. Ledelsens skal: Informerer medarbejdere. Iværksætte flagning. Støtte og hjælpe de involverede medarbejdere. Indkalde til og afholdelse af mindestund. Information til lærere og pædagoger: Nogle forældre vil måske vælge at henvende sig direkte til klasselæreren, som herefter påtager sig formidlingsopgaven til de andre voksne og børnene. Klasselæreren er nøglepersonen, som sikrer at oplysningerne formidles til alle, der omgiver eleven. Når skolen modtager meddelelse om et dødsfald eller anden alvorlig begivenhed, vil de involverede voksne først blive informeret om det skete, og der aftales hvordan meddelelsen skal formidles videre til eleverne. Familien kan opfordres til selv at orientere klassen om dødsfaldet. Klassens forældre skal informeres via forældreintra eller telefonisk. Se bilag om forældrebrev. Information om hændelsesforløb og aktuel information til personalerummet og SFO gives af ledelsen. Informationen skal være enkel og korrekt, så man undgår rygtedannelse. Det er vigtigt, at man sikrer sig, at de rette informationer når ud til de rette personer på det rette tidspunkt. Kontakt med hjemmet: Klasselæreren tager kontakt til hjemmet Få konkrete facts om, hvad der er sket (rygter manes i jorden) Er der oplysninger, der ikke må videregives til skolen og eleverne? Hvad kan skolen være behjælpelig med? Hav konkrete forslag til, hvad klassen har tænkt på at gøre. Afklaring af om forældrene ønsker at deltage i en del af forløbet på skolen. Klasselærer/pædagog giver skolens kontor besked på at sende en buket og et kondolancebrev fra skolen. Indhent oplysninger om begravelsen. Få afklaret om forældrene ønsker lærerne/pædagogerne og klassekammeraternes deltagelse. Hvis forældrene ønsker skolens deltagelse i begravelsen, deltager mindst lærer/klassepædagog og en repræsentant for ledelsen. Klassen: Den almindelige undervisning aflyses i elevens klasse. Klasselæreren og evt. en anden lærer tager sig af klassen resten af skoledagen. Brug dagen til at tale om eleven, dødsfaldet og om de ritualer, der bruges i forbindelse med død og begravelse. Man kan kombinere det med at klassen tegner etc. Få en reaktion fra alle. Der skal gives mulighed for at fortælle alt, både positive og negative oplevelser. Godt med en markering af elevens plads i form af blomster eller stearinlys. Måske en lille mindehøjtidelighed - tag klassen med på råd. Giv ikke børnene fri før normal tid. Der er stort behov for at være sammen og stille spørgsmål. Sørg for at ingen kommer hjem til et tomt hus. Evt. indsætte dødsannonce i avisen fra klassen. På begravelsesdagen flages der på halvt Efter begravelsen rokeres der efter passende tid rundt i klassen, så den døde elevs plads ikke står tom.

4 Afholdelse af mindestund for hele skolen: Ledelsen giver besked om dødsfaldet. Meddelelsen gives så detaljeret som muligt. Der synges en sang, efter valg fra klasselærer/pædagog ud fra kendskab til barnet. Spørgsmål afklares. Lærer/klasse pædagog følger eleverne til klasselokalet og bliver hos dem timen ud. Begravelsesdagen: Der flages på halvt. Personale, der ønsker at deltage i begravelsen aftaler fri med ledelsen for at kunne deltage i begravelsen. Skolen sender en krans. Klassekammeraters deltagelse i begravelsen er et forældreansvar. Det er vigtigt, at der altid er voksne med eleverne til begravelse. Opfølgning: Det er vigtigt, at det, der gøres efterfølgende, er efter aftale med hjemmet. Besøg evt. gravstedet på fødselsdagen. Vær opmærksom på forskellige sorgreaktioner hos elever og mulig bedsteven. Samtale i klassen, hvor man sætter ord på tanker og følelser i forbindelse med det skete, vil fortsat have stor betydning. Måske etablerer et lille mindehjørne. Ulykke der forårsager en elevs død Ulykke på skolen eller udenfor skolen: Den der først får kendskab til ulykken kontakter ledelsen, lærer/klassepædagog. Ledelsen kontakter øvrige involverede parter. Familien underrettes af politi eller skole efter tilladelse fra politi. Klasselærerne orienterer deres egne klasser og uddeler skriftligt information til hjemmet (se bilag). Vær opmærksom på søskende og nære venner. Vigtigt at fortælle så enkelt og korrekt. Hvornår, hvor og hvordan ulykken skete. Var der andre elever til stede? Hvor er den afdøde elev nu osv., så man undgår rygtedannelser. Ved dødsfald i skoletiden eller orientering herom sættes flaget på halvt, når alle klasser er underrettet, og hændelsen markeres ved 1 minuts stilhed. Klasselæreren er nøglepersonen, som sikrer at oplysningerne formidles til alle, der omgiver barnet. Spørge præst psykolog/sundhedsplejerske om, hvordan de kan hjælpe. Skoleledelsen kan rekvirere krisehjælp fra PPR. Kontakt med hjemmet: Klasselæreren tager kontakt med hjemmet inden begravelsen. Det skal helst være den lærer/pædagog, der har tættest kontakt til barnet. Få konkrete oplysninger om det skete. Er der oplysninger, der ikke må videregives til elever og skolen? Hvad kan skolen være behjælpelig med? Hav konkrete forslag til hvad klassen har tænkt på at gøre. Afklaring af om forældrene ønsker at deltage i en del af forløbet på skolen. Opfordrer dem til deltagelse. Aflever en buket og et kondolencebrev fra skolen. Indhent oplysninger om begravelsen. Få afklaret om forældrene ønsker lærer/pædagog og klassekammeraternes deltagelse. Hvis forældrene ønsker skolens deltagelse i begravelsen, deltager mindst klasselæreren og en repræsentant for ledelsen. Klassen: Den almindelige undervisning aflyses i elevens klasse. Lærer/klassepædagogen og evt. anden lærer tager sig af klassen resten af skoledagen. Brug dagen til at tale om barnet, dødsfaldet og om de ritualer, der bruges i forbindelse med død og begravelse. Få en reaktion fra alle. Der skal gives mulighed for

5 at fortælle alt, både positive og negative oplevelser. Godt med en markering af elevens plads i form af blomster eller stearinlys. Måske lille mindehøjtidelighed - tag klassen med på råd. Børnenes deltagelse i begravelsen er et forældreansvar. Altid voksne med barnet til begravelsen. Efter begravelsen rokeres rundt i klassen, så den dødes plads ikke står tom. Giv ikke børnene fri før normalt. Der er stort behov for at være sammen og stille spørgsmål. Sørg for, at ingen kommer hjem til et tomt hus. Begravelsesdagen: Der flages på halvt. Personale, der ønsker at deltage i begravelsen, aftaler fri med ledelsen for at kunne deltage. Skolen sender en krans. Afholdelse af mindestund for hele skolen: Ledelsen giver besked om dødsfaldet. Meddelelsen gives så detaljeret som muligt. Der synges en sang. Spørgsmål afklares. Klasselærerne følger eleverne til klasselokalerne og bliver hos dem timen ud Opfølgning: Det er vigtigt, at det, der gøres efterfølgende, er efter aftale med hjemmet. Besøg evt. gravstedet på fødselsdagen. Det er vigtigt med kollegial støtte og hjælp. Vær opmærksom på forskellige sorgreaktioner hos elever og kolleger. Samtale i klassen hvor man sætter ord på tanker og følelser i forbindelse med det skete, vil fortsat have stor betydning. Når en elev mister far, mor eller søskende. Den der først får kendskab til dødsfaldet kontakter læreren/klassepædagogen. Ledelsen kontakter øvrige involverede parter. Klasselæreren skal: Få en afklaring med hjemmet. Tage vare på klassen. Evt. kontakt professionelle: psykolog/sundhedsplejerske/præst. Kontakt klassens forældre via forældreintra eller telefonisk. Ledelsen: Støtte og hjælpe de involverede medarbejdere. Kontakt til hjemmet: Der tages kontakt til elevens hjem evt. hjemmebesøg. Det skal helst være de lærere/klassepædagog, der har den tætteste kontakt til hjemmet. Få konkrete oplysninger om, hvad der er sket for at undgå rygtedannelse. Drøft i familien sammen med eleven, hvordan eleven bedst kommer tilbage i klassen. Støt eleven i selv at forsøge at fortælle om det skete. Er der oplysninger, der ikke må videregives til skolen/eleverne? Spørg om, hvad skolen kan gøre for at hjælpe eleven. Hav konkrete forslag til, hvad skolen har tænkt på at gøre. Det er nemmere at tage imod hjælpen på denne måde. Afklaring af om en forældre ønsker at deltage i en del af forløbet. Aflever en buket og kort fra skolen og lærerne/klassepædagogen. Indhent oplysninger om begravelsen. Klassen: Brug tiden indtil eleven kommer i skole igen til at tale om, hvad det vil sige at miste. Fortæl at sorg tager meget lang tid, men at den sørgende måske vil forsøge at være normal, men intet er normalt, når man har mistet en far/mor/søskende, og der bør vises ekstra omtanke.

6 Vær opmærksom på om eleven har nære venner i andre klasser på skolen. Spørg til eleven. Man kan ikke gøre eleven ked af det, det er eleven allerede. Lyt til de svar, der bliver givet. Nogle dage kan eleven måske ikke tale om det skete, og andre gange er det rart at få lov til at tale om det. Men bliv ved med at spørge - også lang tid efter det skete. En god ide kan være at deltage i begravelsen. Hvis elever ønsker at deltage i begavelsen, skal de ledsages af deres forældre. Et besøg på gravstedet kan være en god anledning til at få snakken i gang, både for den berørte elev, men også for resten af klassen. Der sendes brev til forældreråd/ forældrene om dødsfaldet(se bilag) og hvad klassen påtænker at gøre. Enesamtale med den berørte elev: Vigtigt at være god lytter og aftal med eleven, hvordan eleven skal vende tilbage til klassen. Begravelsesdagen: Deltagelse af lærer og elever efter aftale. Skolen sender en buket. Opfølgning: Det er vigtigt med kollegial støtte og hjælp. Vær opmærksom på forskellige sorgreaktioner hos elever og evt. bedsteven. Samtaler i klassen, hvor man sætter ord på tanker og følelser i forbindelse med det skete, vil fortsat have stor betydning. Alvorlig sygdom hos en elev eller elevens nærmeste familie Når skolen modtager meddelelse om en elevs eller nærmeste families alvorlige sygdom, bliver klasselærer/pædagog orienteret herom. Der træffes aftale om, hvordan meddelelsen videreformidles til de andre elever og deres forældre via forældreintra. Dette sker efter aftale med forældrene til det syge barn eller det syge familiemedlem. Nogle forældre vil henvende sig direkte til klasselæreren, som herefter påtager sig formidlingsopgaven. Spørg om forældrene selv vil orientere klassen om sygdommen Klasselæreren er nøglepersonen, som sikrer at oplysningerne formidles til de andre voksne, som omgiver eleven. Klassens forældre informeres via forældreintra. Informationen skal være enkel og korrekt, så man undgår rygtedannelse. Når eleven oplever sociale begivenheder i hjemmet, der afstedkommer tab og savn.

7 Hændelser/tilstande i barnets liv/hjemmet, der kan give anledning til savn, - og måske endda sorg hos eleven kan være: Skilsmisse. Forældre, der har en psykisk sygdom/lidelse. Forældre, der en eller anden form for misbrug. Forældre, der er udstationeret. Forældre, der ofte er på forretningsrejser. Forældre, der bliver arbejdsløse. Bedste venner, der flytter. M.m. Information: Når/hvis vi får kendskab til ovenstående hændelser/tilstande i elevens hjem skal klassepædagogen og klasselæreren efter fælles aftale tage kontakt til hjemmet. Ligesom det er beskrevet i Sorghandleplanen - ved dødsfald og alvorlig sygdom så er det også her vigtigt at eleven oplever, at der er tæt kontakt til hjemmet. Hjemmet: Det er her vigtigt sammen med forældrene/eleven, at vurdere, hvad/hvor meget og hvordan/om det skal informeres ud i klassen/til forældregruppen. Hvert år/halve år skal vi via intra/forældremøder - gøre vores forældre opmærksomme på vigtigheden af, at informere om sådanne hændelser i hjemmet. Netop for at vi sammen med forældrene - kan støtte deres barns udvikling og trivsel bedst muligt. Uanset hvilket savn den enkelte elev måtte opleve - om det så er et elsket kæledyr, der dør - så er det vigtigt for elevens videre trivsel og udvikling, at vi tager savnet alvorligt. Sorgreaktioner hos børn Børn, der sørger, har brug for at opleve, at det er i orden at vise alle mulige følelser - at blive vred, at blive bange, at græde osv. Selvom børn har fået en alvorlig besked, betyder det ikke at de hele tiden går rundt og er kede af det. Børn går ind og ud af sorgen. De tager det i deres eget tempo. Børn viser deres sorg på andre måder end kun ved gråd. Sorgen viser sig mange gange i opførsel og fysiske reaktioner. Nogle af disse reaktioner viser sig måske først flere måneder efter. Nogle af de mest almindelige sorgreaktioner hos børn er: Angst. Chok. Indadvendthed. Stærke minder. Søvnforstyrrelser. Tristhed, længsel og savn. Vrede og opmærksomhedskrævende adfærd. Skyld, selvbebrejdelser og skam. Fysiske gener. Overdreven hensyntagen til søskende og forældre. Piger taler, drenge handler. Det er vigtigt at fremhæve, at det er forældrenes måde at fungere på og tackle sorg og savn/den nye situation på, der er altafgørende for, hvordan eleven senere i livet reagerer overfor de tab og traumer som tilværelsen sikkert vil bringe. Citat: Helse For meget snak om døden august 2007 Stikord vedrørende samtalen om døden

8 Dette er et uddrag fra bogen: Sorg hos børn, en håndbog for voksne af Atle Dyregrov (Dansk psykologisk forlag). Åben og ærlig kommunikation. Giv forklaringer tilpasset barnets personlighed og udvikling. Reducer forvirring. Undgå abstrakte forklaringer. Omskriv ikke døden til rejse eller søvn. Giv tid til tankemæssig mestring. Tillad spørgsmål og samtale. Forvent, at samtaler bliver korte. Se på billeder, fotoalbums. Accepter børnenes leg. Gør tabet virkeligt. Vis dine egne følelser. Lad børnene deltage i mindehøjtidelighed/begravelse. Hav minder om den døde fremme. Stimuler følelsesmæssig mestring. Bevar kontinuiteten i hjem/skole. Undgå unødige adskillelser. Snak med børnene om deres frygt for egen eller forældres død. Snak med børnene om eventuel skyldfølelse, de måtte have. Forslag til skriftlig henvendelse til hjemmene Kære forældre i x klasse! Strandskolen d. Klassen har i går fået den sørgelige meddelelse, at xxxxxxxxx er død. Det skete som følge af xxxxxxxxxxxxxxx. Vi har brugt meget tid på at snakke om det, der er sket, og vil også gøre det i tiden fremover. Begravelsestidspunktet er endnu ikke kendt, men I vil få nærmere besked. Klasseforældrerådet sender blomster til begravelsen fra klassen. Vi vil opfordre jer til at tale med jeres barn om det, der er sket. Når en person dør, kan et barn være påvirket i lang tid derefter. Børn reagerer på forskellig måde efter et dødsfald. F. eks. vil nogle børn ikke snakke om dødsfaldet, men lader som om, intet er hændt. Nogle børn græder meget er rastløse og urolige, andre har svært ved at koncentrere sig og andre igen får ondt i hovedet eller i maven. Vi må derfor i fællesskab være opmærksomme på børnenes signaler. Jeg beder jer kontakte mig, hvis I hos børnene konstaterer en reaktion, som jeg også bør være opmærksom på. Jeg ved endnu ikke, hvornår xx kommer i skole igen men her på skolen vil vi bestræbe os på at støtte xx så meget, som det er muligt. Dette brev ligger på skoleintra/samlemapper/ Med venlig hilsen xx klasselærer. Bearbejdet og redigeret af Louise Søndergaard, Sus Christoffersen og Christian Thaarup marts 2011