Sagsbeh.: Aase Schmidt/Jan Heilmann Sagsnr.: 2013-21177 Sagsfremstilling Sag nr. 178 Finansiering af folkeskolereformen blev udsat på mødet i Børneudvalget den 28. oktober. Sagen fremlægges nu med et supplement til sagen, idet Børneudvalget har ønsket at forholde sig til den liste af mulige beslutningspunkter, som blev forelagt udvalget før sommerferien. Punkterne til mulige beslutninger er: 1. Fritidstilbuddenes rolle og organisering. 1.1. Hvor mange fritidsklubber/fritidshjem skal der fremover være i Næstved? 1.2. Hvilken åbningstid skal tilbageværende klubber/fritidshjem i så fald have? 1.3. Skal de fysiske faciliteter, som klubberne i dag råder over, fastholdes som et aktivitetstilbud til alle skoler og SFO er? 1.4. Hvilket aldersinterval skal SFO erne fremover tilbyde pasning for? 1.5. Hvad skal åbningstiden for SFO erne være, og hvor meget skal forældrebetalingen være? 2. Lærernes arbejdstid. 2.1. Skal der være et kommunalt fastsat loft for undervisningstimer pr. lærer? 2.2. Skal der være kommunalt fastsatte kriterier for lokale prioriteringer på skolen mellem undervisningsopgaver og andre opgaver i forhold til den samlede resursetildeling? 2.3. Skal der være kommunalt fastsatte kriterier for personaleanvendelsen i de undervisningsunderstøttende timer? 2.4. Hvordan skal kompetenceudviklingsplanen for lærere jf. kompetencekrav udarbejdes? 3. Dispensationsordninger 3.1. Skal der gives mulighed for at dispensere for timetallet i 0. 3. klasse og evt. i visse specialklasser og i stedet anvende 2 voksne i flere timer? 4. Holddannelse 4.1. Hvorledes skal lempelserne i reglerne for holddannelse påvirke anvendelsen af timer til holddannelse fremadrettet? 4.2. Hvorledes skal holddannelse indgå som del af resursetildelingen jf. pkt. 5? 5. Resursetildelingsmodeler 5.1. Er skolestørrelser, skoledistrikter og andre rammevilkår så homogene, at man kan fortsætte med en tildelingsmodel, der primært bygger på elevtallet eller peger vilkårene på, at vi skal gå over til en klassetalsbaseret model? 5.2. Er det fortsat et gennemsnitligt undervisningstimetal for lærerne, der skal være udgangspunkt for normeringsberegninger? 5.3. I hvilket omfang og hvordan skal der afsættes resurser til holddannelse se pkt. 4? 5.4. Skal personalesammensætningen påvirke resursetildelingen m.v.? 6. Lektiehjælp 6.1. Skal tilbuddet om lektiehjælp i SFO-delen fortsætte som et selvstændigt tilbud, eller skal det slås sammen med lektiehjælps-tilbuddet som undervisningsunderstøttende aktivitet? 7. Fysiske rammer 7.1. I hvilken grad ønsker man at understøtte de nye arbejdstidsregler i forhold til at skabe rammer for personalets fulde tilstedeværelse på skolen i arbejdstiden? 7.2. I hvilket omfang skal der afsættes anlægsresurser til udvikling af de fysiske rammer
på skolerne (ud over den eksisterende skoleudbygningsplan)? Desuden vedlægges bilag med svar på de spørgsmål Børneudvalget stillede den 9. september, og som blev sendt til Børneudvalget og det øvrige Byråd den 17. september 2013. Finansiering af folkeskolereformen (sagsfremstilling fra udvalgsmødet den 28. oktober) Denne sag skal ses i sammenhæng med sagerne om analyse af specialundervisningen og resursefordelingsmodeller efter folkeskolereformen. På baggrund af forliget om reform af folkeskoleloven og økonomiaftalen mellem regeringen og KL skal Næstved Kommune beslutte rammerne for implementering af reformen. Børneudvalget har tidligere drøftet folkeskolereformen og bl.a. besluttet, at åbningstiden i SFO, fritidsklubber og fritidshjem skulle reduceres svarende til den udvidede undervisningstid, og at de frigjorte medarbejderresurser skulle anvendes i den understøttende undervisning. Reformen medfører en forøgelse af elevernes timetal fordelt på klassisk/fagdelt undervisning som i dag varetaget af lærere, og understøttende undervisning som kan varetages af lærere, pædagoger og andet personale med relevante kvalifikationer. Børneudvalget har tidligere besluttet, at åbningstiderne i fritidstilbuddene skal reduceres svarende til den reducerede åbningstid, og at personalet skal anvendes til understøttende undervisning i skolerne. Tilbuddet om opgaver i skolen er nødvendigt, for at man kan tilbyde personalet i klubberne ansættelse i et omfang svarende til i dag. Det, at klubberne fysisk ikke er en del af skolerne, men er placeret et geografisk andet sted, giver dog nogle udfordringer. For at kunne forestå understøttende undervisning, skal man være ansat på skolen. Der vil altså være tale om kombinationsstillinger, og den delte ansættelse medfører dårligere udnyttelse af resursen, idet der bliver transport mellem arbejdsstederne. Et alternativ til at kombinationsansætte klubpersonalet ind i skolen, kunne være at lade klubberne have resurserne og tilbyde skolerne aktiviteter i egne rammer. Dette vil dog, grundet skolens ansvar for at føre tilsyn med eleverne, medføre, at der skal afsættes yderligere personale i forbindelse med aktiviteter i klubberne, som minimum i forhold til at følge børnene frem og tilbage. Derved reduceres fritidstilbuddets medfinansiering af reformen. SFO erne bidrager til finansieringen af reformen gennem reduktion af åbningstiden. Her er problematikken omkring dårlig udnyttelse af resurserne ikke aktuel, da SFO erne er etableret på eller i nær tilknytning til skolen. Samtidig gør ansættelsen på skolen, at man lever op til lovens formulering om personale ved skolen. Lærergruppen bidrager til finansieringen gennem en omlægning af opgaverne. Det betyder, at lærernes gennemsnitlige undervisning hæves fra 720 timer til 800 timer om året eksklusiv aldersreduktion og kompetenceudvikling som i dag. Der er ikke regnet med en udnyttelse af dispensationsmuligheden i forhold til, at deltagelse af flere voksne i undervisningen i indskolingen giver mulighed for en tilsvarende reduktion i den understøttende undervisning. Baggrunden er, at en sådan dispensation ikke kan gives generelt. Den skal bevilges af byrådet på baggrund af en konkret ansøgning for den enkelte klasse begrundet i dennes forhold. Samtidig skal skolen tilbyde vederlagsfri pasning af eleverne i SFO en i den reducerede åbningstid. Der bliver derved tale om en ekstra omkostning, som i hvert enkelt tilfælde skal holdes op mod de forventede gevinster ved en reduktion af den understøttende undervisning. Det vil være muligt for den enkelte skole at prioritere, at der skal være flere voksne i dansk og matematik inden for skolens resurser til holddannelse. Forslag fra fritidsklubberne
Puljeinstitutionerne (Fritidsklubben Smakken, Hyldeblomsten og HG sportsfritidsklub) har fremsendt individuelle forslag til fremtidig organisering. Forslagene er kommenteret i vedlagte bilag. Administrationen finder generelt, at der er tale om interessante projekter med spændende perspektiver, men anbefaler, at forslagene medinddrages i den besluttede analyse af strukturen på skole-, SFO- og fritidshjems/-klub-området. Finansiering af reformen i øvrigt Administrationen har tidligere vurderet, at det ville være muligt at dække finansieringen. Det har bygget på et regneark udarbejdet af KL. Det har dog vist sig, at KL tilsyneladende har undervurderet de ekstra udgifter til undervisningstillæg. Derudover har der været fejl i regnearket. De foreliggende tal er derfor beregnet konkret på kendte tal for Næstved Kommune. Undervisningstillægget er baseret på skøn, da det ikke kan beregnes nærmere før efter planlægningen af det kommende skoleår. Desuden indgik udgifterne til 10. klasse ikke i KL s regneark ligesom timetallet i børnehaveklassen var lavere end det nuværende (undervisnings-)timetal. Som det fremgår af nedenstående tal, koster reformen 46,5 mio. kr. (tabel 2) mens der umiddelbart kan findes finansiering af de 39,5 mio. kr. gennem udvidelse af andelen af lærernes undervisningstid, reduktion af SFO ernes og klubbernes åbningstid samt bloktilskud (tabel 3). Tilbage resterer finansieringen af 7 mio. kr., som Børneudvalget har forskellige muligheder for at finde helt eller delvis. Disse bidrag skal sammenholdes med forslagene fra puljeklubberne, idet beslutning om at imødekomme projekterne vil reducere klubbernes bidrag til finansieringen. Finansierings- og udgiftsblokke fremgår af tabel 5. Det er ikke umiddelbart muligt at pege på finansiering af de sidste 3 mio. kr. Administrationen vil i den sammenhæng gøre opmærksom på, at den økonomiske ramme efter august 2014 er særdeles snæver. Når der derudover ikke sker en udvidelse af rammen til specialundervisning i forbindelse med reformens krav om en længere skoledag, og der samtidig må forventes øgede udgifter på baggrund af at skoledagen udvides, vil det blive en vanskeligere opgave, at gennemføre implementeringen af reformen. Mankoen vil her og nu kunne dækkes af overgangsmidlerne, men det vil kræve beslutninger om tilpasninger, der skal effektueres inden for et til to år. Bemærkninger til finansierings- og udgiftsblokke fremgår af bilag til sagen. I beregningerne af finansieringen af reformen i Næstved Kommune er der taget udgangspunkt i de aktuelle planlægningstal for indeværende skoleår. Desuden er undervisningstimetallet for børnehaveklasserne fastholdt på 24 lektioner om ugen (som det er i dag), hvor lovforslaget fastlægger niveauet på 20 lektioner om ugen. Tabel 1 Udvidelse af undervisningen I dag Fremover Forskel Fagdelt undervisning 294.810 timer 321.030 timer 15.240 timer Understøttende undervisning 0 timer 72.828 timer 72.828 timer Øget timetal 88.068 timer Udover den direkte omkostning til timeforøgelsen betyder lærernes arbejdstidsregler, som de blev fastsat ved lovindgrebet i konflikten i foråret, at der bliver ekstra udgifter til undervisningstillæg, idet de fleste lærere skal have mere end 750 undervisningstimer om året. Det koster et tillæg på 107 kr. pr. time. Udgiften til øgede undervisningstillæg er anslået ud fra den øgede undervisningsforpligtelse, men kan ikke beregnes mere præcist, bl.a. fordi pædagogernes arbejdstidsforhandlinger ikke er afsluttet. Endelig betyder de nye arbejdstidsregler, at det kan forventes, at undervisningsforpligtelsen fordeles anderledes
mellem lærerne. Dette kan medføre, at udgifterne til undervisningstillæg bliver større (opgaven rykker fra 300-750-timersintervallet til over 750-timersintervallet). Tabel 2 Samlet merudgift Fagdelt undervisning 8.958 Understøttende undervisning 32.540 Udgifter til øget undervisningstillæg 4.986 Samlet finansieringsbehov 46.484 Finansieringen af ovenstående udgifter kommer fra forudsætningen om, at lærerne underviser ca. 2 timer mere om ugen, og at personale fra SFO erne varetager understøttende undervisning i stedet for at have timer i SFO en. Denne finansieringsmulighed bliver dog indskrænket af, at vi i Næstved Kommune har en høj forældrebetalingsandel for SFO-pladser. Endelig får Næstved en kompensation via bloktilskuddet på 5,86 mio. kr. om året. Tabel 3 Finansiering Øget undervisningsforpligtelse for lærerne -25.764 SFO (10 % lavere frekvens og samme forældrebetalingsandel) -6.189 Reduktion af åbningstid for klubber og fritidshjem -1.670 Bloktilskud -5.860 Samlet finansieringsbidrag -39.483 Tabel 4 Finansieringsbehov Merudgift 46.484 Finansieret -39.483 Finansieringsbehov 7.001 Finansiering af de resterende 7 mio. kr. Tabel 5 Finansierings- og udgiftsblokke Sammenlægning af kommunale klubber med fælles leder -1.000 Kun 50 % reduktion af forældrebetalingsandelen (SFO og klubber) -1.500 Fastholdt SFO-forældrebetaling og klubber/fritidshjem 25/30 % -3.000 Gennemførelse af Smakkens læringscenter årligt 439 Skolernes udgift ved brug af Smakken (anslået) årligt 150 Gennemførelse af HG s projekt (anslået) årligt 330 Skolernes merudgift ved brug af HG s projekt (anslået) årligt 150 Det vil altså højst være muligt at dække 4 mio. kr. af finansieringsbehovet på 7 mio. kr. selv ved maksimal forældrebetaling i klubberne og fastholdt månedspris i SFO erne. Det vil være muligt her og nu at dække mankoen af overgangsmidlerne, men det vil kræve, at man inden budget 2015 finder alternative løsninger i forhold til den resterende del. Næstved Kommune har i overgangsmidler til indfasning af folkeskolereformen fået 9,2 mio. kr. i 2014 svarende til forventeligt 18,4 mio. kr. om året over tre skoleår. Beløbet er ikke øremærket til specifikke formål, men kan anvendes af kommunen til at lette implementeringen af reformen. Ud over finansiering af mankoen på mellem 3 og 7 mio. kr. som administrationen foreslår finansieret af overgangsmidlerne foreslås der hvert år i perioden afsat en ramme på 7 mio. kr.
til udvikling af de fysiske rammer på skolerne (lærerarbejdspladser og indretning af de fysiske rammer i forhold til reformens krav). Derudover foreslås afsat en buffer til dækning af merudgifter i forbindelse med indfasningen herunder tilpasninger, der i en overgangsperiode medfører ekstraudgifter, og til udvikling af undervisningstilbuddet generelt, fx nyt 10-klassestilbud. Administrationen anbefaler, at varige udgifter i forbindelse med reformen finansieres gennem tiltag her og nu og ikke finansieres med overgangsmidler. I det omfang man er nødt til at anvende overgangsmidler, skal der iværksættes initiativer med henblik på en varig løsning. Administrationen gør opmærksom på, at man i forbindelse med budget 2014 havde indskrevet et behov for 20 mio. kr. til udvikling af de fysiske rammer på skolerne. Tabel 6 Forslag til anvendelse af overgangsmidler 14/15 Dækning af manko 4.000 Fysiske rammer (primært lærerarbejdspladser) 9.000 Bufferpulje til afledte omkostninger i forbindelse med reformens indfasning 5.400 I alt 18.400 Økonomipåtegning Center for Økonomi og Analyse skal bemærke, at der modtages overgangsmidler på 9,2 mio. kr. til omstilling af folkeskolen for 2014. For årene 2015, 2016 og 2017 forventes anvendt samme fordelingskriterier som i 2014 og dermed forudsættes, at overgangsmidlerne i 2015 og 2016 er 18,4 mio. kr. pr. år og 2017 er 9,2 mio. kr. Lovgrundlag Forslag til ændring af folkeskoleloven Påtegning om personalemæssige konsekvenser Reduktionen i åbningstid og forældrebetaling forventes at medføre en reduktion af antallet af ansatte i fritidstilbuddene, både SFO er og klubber/fritidshjem. Det præcise omfang kan ikke opgøres her og nu. Det afhænger af, om søgningen til fritidstilbuddene falder i større eller mindre omfang end de forudsatte 10 %. En reduktion i frekvensen på 10 % vil alt andet lige betyde en reduktion i antallet af ansatte på omkring 10 stillinger. Det forventes ikke, at denne reduktion kan imødegås gennem opgaver i undervisningen eller ved naturlig afgang. Tilsvarende betyder udvidelsen af de fagdelte undervisningsopgaver efter reformen, at det forventes, at antallet af lærere i kommunen skal udvides med omkring 6 stillinger. Hertil kommer ansættelse af et antal lærere, som skal erstatte de lærere, der vælger at gå på pension samtidig med gennemførelsen af reformen. Supplerende bemærkninger Børneudvalget har tidligere behandlet finansieringselementer i folkeskolereformen på møderne den 27. maj 2013 og den 12. august 2013. Det foreslås, at sagen, efter behandlingen i Børneudvalget, bliver sendt i 4 ugers høring på skolerne og i MED-systemet samt forhandlet med organisationerne. Høringssvarene og forhandlingsreferaterne forelægges Børneudvalget i en ny sag på mødet den 16. december, og Børneudvalgets anbefaling håndbæres til byrådets behandling den 17. december 2013. Børneudvalgets beslutning den 28.10.2013: Udsat, idet udvalget mødes ekstraordinært den 4. november kl. 17.15-18.45 mhp. at sende et samlet materiale i 3 ugers høring på skolerne.
Politisk behandling Børneudvalget Sagens bilag Bilag til mødet den 28. oktober 2013: Kommentarer til puljeklubbernes forslag til fremtidigt tilbud. Smakkens ansøgning om læringscenter HG s projekt Kommentarer til finansierings- og udgiftsblokke KL s brev vedr. undervisningstillæg (Bilagene udsendes kun elektronisk) Bilag tilføjet til behandlingen 4. november 2013: Planlægningselementer med kommentarer Spørgsmål og svar vedr. folkeskolereformen (sendt til byrådet den 17/9-13) Indstilling Administrationen indstiller, at Børneudvalget 1. drøfter og beslutter hvilke af punkterne 1-7 i begyndelsen af sagsfremstillingen med underpunkter, man vil pege på. 2. beslutter hvilke finansierings- og udgiftsblokke, man vil pege på 3. beslutter at den resterende finansiering i 2014/15 findes via de midlertidige overgangstilskud 4. peger på nogle områder, der efterfølgende skal ses på for fremadrettet at finde den manglende finansiering 5. beslutter at overgangsmidlerne ud over dækning af mankoen afsættes til en buffer på 5 mio. kr. til merudgifter i forbindelse med implementeringen af reformen og at resten (minimum 7 mio. kr.) anvendes til indretning af de fysiske rammer.