Det grafiske overblik
|
|
|
- Ejvind Brandt
- 10 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Folkeskolereformen
2 Det grafiske overblik
3 Hovedelementer i folkeskoleforliget En sammenhængende skoledag med flere undervisningstimer og med understøttende undervisning: 0.-3.klasse: 30 timer om ugen (28) 4.-6.klasse: 33 timer om ugen (30) 7.-9.klasse: 35 timer om ugen (33) Flere timer, primært i dansk og matematik, men også natur og teknik, praktisk/musiske fag, engelsk fra 1. klasse og styrkelse af 2. fremmedsprog Styrket efteruddannelse af lærere, pædagoger og skoleledere Fuld linjefagsdækning i 2020 Regelforenkling i forhold til elevplaner, kvalitetsrapporter, klasselæreropgaven, pædagogiske råd gøres frivillige og holddannelsesregler lempes.
4 Understøttende undervisning Understøttende undervisning som et nyt begreb. Eleverne kan være sammen på tværs af alder/niveau og med lærere, pædagoger og andre voksne Indeholder bevægelse/motion, lektiehjælp og faglig fordybelse I Viborg vil vi også bruge Understøttende undervisning til at understøtte vores indsatsområder Matematik Naturfag Læsning
5 Overgangsordning fra Reformen træder i kraft fra skoleåret 2014/2015 Frem til næste valg: Faglig fordybelse og lektiehjælp gøres frivillig for eleverne Faglig fordybelse og lektiehjælp placeres om eftermiddagen Hvis lektiehjælp fravælges, så reduceres minimumstimetallet med 2 timer i indskoling, 3 timer på mellemtrin og 2 timer i udskoling
6 Proces i Viborg Kommune
7 Proces
8 Proces
9 Løft af kommunale serviceudgifter Hvad får vi forærende?* De kommunale serviceudgifter løftes med 407 mio. kr. fra 2015 og frem (½-års effekt i 2014) Kommunernes udgangspunkt er forskelligt Eksempler på merudgifter: Undervisningstillæg Overhead Tilskud til frie grundskoler Viborg Kommune (1,6%) 2014: 3,2 mio. kr. 2015: 6,4 mio. kr.
10 Ekstraordinært løft af bloktilskuddet* Kommunernes vilkår for implementering af reformen er forskellige Derfor løftes bloktilskuddet ekstraordinært med 600 mio. kr. i en overgangsperiode Det ekstraordinære løft fordeles på baggrund af objektive kriterier for kommuner med økonomiske udfordringer Ø&I ministeriet udarbejder relevante kriterier udmelding i august) Skoleår 2011/12 O05 reduceret m 8% Viborg Kommune (1,6%) 2014: 4,8 mio. kr. 2016: 9,6 mio. kr. 2015: 9,6 mio. kr. 2017: 4,8 mio. kr.
11 Afbureaukratisering* understøtter omprioritering Skolebiblioteksfunktion Pædagogiske råd gøres frivillige Mere fleksibel klasselærerfunktion Enklere styring af timetallet Viborg Kommune (1,6% af 100 mio. kr.) 2014: 0,8 mio. kr. 2015: 1,6 mio. kr. og giver kommunalt råderum Holddannelse Fælles ledelse Friere rammer for organisering af skolebestyrelse Kvalitetsrapporter
12 Mere tid sammen med børnene* Lærernes arbejdstid omprioriteres Lærerne underviser i gns. 2 klokketimer mere om ugen indenfor den almindelige arbejdstid Omprioriteringen understøttes af afbureaukratisering De frigjorte timer undervisning undervisning og understøttende
13 Hvordan skabes der plads til de nye timer?* Timer Undervisningstimer efter reform Frigjorte ressourcer fra SFO Ændret anvendelse af lærernes arbejdstid Undervisningstimer i dag Hertil kommer: - Udgangspunkt i vejledende timetal - Forældrebetalingsandel SFO - Afbureaukratisering - 60-års-reglen
14 Frigjorte ressourcer i fritidstilbud* En sammenhængende skoledag betyder færre timer i fritidsordning eller klubtilbud (1,2 mia. kr.) Potentialet i SFO, klubtilbud og fritidshjem afhænger af: - Forældrebetalingsandel - Dækningsgrad - Normeringen Viborg Kommune (1,6%) 2014: 9,6 mio. kr. 2016: 19,2 mio. kr. 2015: 19,2 mio. kr. 2017: 19,2 mio. kr.
15 Centrale fokuspunkter i den kommende budgetlægning* Afstanden mellem faktisk undervisningstimetal og det nye timekrav i reformen Lærernes undervisningsandel SFO (kapacitet, normeringer, forældrebetalingsandel) Hvordan håndteres forældrebetaling fremadrettet? Helhedsskolen en anledning til at sammentænke skole og fritidstilbud (Beslutning om personale-sammensætning Beslutning om hvordan de nye rammer ift. holddannelse udnyttes bedst muligt)
16 Potentialet for effektivisering* Lærernes forberedelsestid Fra regler Til behov fag og erfaring Særlige opgaver og samarbejde Prioritering af tid til fx lærersamarbejde, klasselærere og skolebiblioteker Nyt lærerarbejde Digitalisering af forberedelse og efterbehandling Kollektiv forberedelse Organisering af skoledagen Den sammenhængende skoledag skal indrettes smart - bedre udnyttelse af pauser og holddeling
17 Specialundervisning Målsætning Specialundervisningsområdet er omfattet af de samme målsætninger om at løfte kvaliteten som almindelige folkeskoleelever Udgangspunktet er modellen. Dispensationsregler videreføres efter reformen Helhedsskole og specialundervisningsområdet 2/3 af eleverne er omfattet af fritidstilbud, hvor tiden kan omprioriteres til understøttende undervisning Flere institutioner har allerede sammenhængende skoledage Reformen er en anledning til at sammentænke skole og SFO, hvis det ikke er allerede er sket
18 Skoleledelse Skolelederne og forvaltningschefernes kompetencer skal løftes som led i en styrket pædagogisk ledelse - styre gennem mål og evalueringer Som led i indsatsen afsættes en statsligt finansieret pulje til efteruddannelse af ledere på 60 mio. kr. i Viborg Kommune (1,6%) : ca. 1 mio. kr.
19 Fuld kompetencedækning* Der er afsat 1 mia. kr. til efteruddannelse af lærere og pædagoger i 2014 til mio. kr. fordeles direkte på baggrund af elevtallet i kommunen. Niveauet for kompetencedækning skal hæves fra 80 pct. i dag til mindst 85 pct. i 2016, og mindst 90 pct. i Målsætning om 95. pct. kompetencedækning i 2020 drøftes i Partsudvalg drøfter pejlemærker for anvendelse, kommunerne træffer endelig beslutning Viborg Kommune (1,6% af ca. 700 mio. kr.) : 11,2 mio. kr.
20 Fuld kompetencedækning* Kristendom Natur/teknik Historie Samfundsfag Billedkunst Geografi Hjemkundskab Håndarbejde Biologi Idræt Matematik Sløjd Engelsk Musik Dansk Fransk Tysk Fysik/Kemi 17% 22% 22% 34% 34% 40% 36% 36% 45% 48% 48% 45% 49% 54% 51% 51% 58% 56% 57% 28% 23% 30% 26% 30% 32% 62% 50% 43% 36% 35% 34% 32% 30% 25% 31% 22% 32% 20% 38% 17% 37% 15% 32% 15% 35% 14% 39% 10% 33% 9% 35% 9% 37% 7% 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% Linjefagsuddannelse Kompetancer svarende til linjefag Andre kompetancer
21 Spørgsmål/kommentar
Politikermøder august 2013. Velkommen
Politikermøder august 2013 Velkommen Nye rammer for lokal skolepolitik En sammenhængende skoledag med flere undervisningstimer og med understøttende undervisning Stærkere politisk målstyring Flere forskellige
Folkeskolereformen har kun indirekte betydning for frie grundskoler.
Det er nyttigt at vide, hvad de gode kolleger i folkeskolen arbejder med, og det er klogt jævnligt at sammenholde egen virksomhed med andre grundskolers tilsvarende at få repeteret egne mål og midler.
Folkeskolereformen 2013
Program Oplæg om: - Folkeskolereformen - Hvad gør vi på Kragelundskolen? - SFO Skolebestyrelsen - valg Spørgsmål og debat - Valg til skolebestyrelsen - Kragelundskolen næste skoleår Folkeskolereformen
Der er tale om en stor omstillingsproces, som involverer mange kommunale aktører, og som kommunalbestyrelsen skal stå i spidsen for.
En ny folkeskole 2 Forord Danmark har en god folkeskole, men den kan gøres bedre. Alle børn skal lære mere uanset social baggrund. Målet er ikke at gøre mere af det samme. Målet er at skabe en skole til
Gør en god skole bedre. - Et fagligt løft af folkeskolen
Gør en god skole bedre - Et fagligt løft af folkeskolen Hvorfor et fagligt løft af folkeskolen Alle børn skal blive dygtigere Dagens folkeskole skal gøre vores børn og unge parate til morgendagens samfund
Folkeskolereform. Sektorudvalg. www.ballerup.dk
Folkeskolereform Sektorudvalg www.ballerup.dk Folkeskolereformen Folkeskolereformen Den 13. juni 2013 blev regeringen, DF, V og K enige om en folkeskolereform. Reformen træder i kraft med skoleåret 14/15,
1. klasse 28 timer Der indføres 1 lektion engelsk. Idræt forhøjes med 1 lektion om ugen. Musik forhøjes med 1 lektion om ugen.
Folkeskolereform Regeringen, Venstre og Dansk Folkeparti er blevet enige med de Konservative om at lade folkeskoleaftalens hovedelementer træde i kraft allerede i 2014. Nogle elementer træder først i kraft
Folkeskolereform 2014
Folkeskolereform 2014 Tre nationale mål: 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater.
Folkeskolereformen - centrale temaer for kommunal budgetlægning for 2014
Folkeskolereformen - centrale temaer for kommunal budgetlægning for 2014 KL juli 2013 Indhold 1. Reformens nye rammer og budget 2014... 2 2. Udgangspunkt for en ny skoledag... 8 3. Realiseringen af en
Økonomien i folkeskolereformen.
Notat Center for Økonomi og Styring Stengade 59 3000 Helsingør Bilag 3 Fremtidens Folkeskole i Helsingør Kommune 14. oktober 2013 Økonomien i folkeskolereformen. Resume og sammenfatning I tabel 1 nedenfor
Et fagligt løft af folkeskolen
Et fagligt løft af folkeskolen 1 Hvorfor er der behov for en reform af folkeskolen? Folkeskolen står over for en række udfordringer: Formår ikke at bryde den negative sociale arv For mange forlader skolen
Stensnæsskolen. Rammebetingelser. Elever der modtager specialpædagogisk bistand 3
Rammebetingelser Elevtal i normalklasser: klasser 1 elever 2 Gennemsnitlig klassekvotient Elever der modtager specialpædagogisk bistand 3 Elever der modtager undervisning i dansk som andetsprog 4 Elever
Folkeskolereform. Et fagligt løft af folkeskolen
Folkeskolereform Et fagligt løft af folkeskolen 1 En længere og mere varieret skoledag Der indføres en skoleuge på: 30 timer for børnehaveklassen til 3. klasse, 33 timer for 4. til 6. klasse og 35 timer
Spørgsmål og svar om den nye skole
Spørgsmål og svar om den nye skole Hvornår træder reformen og den nye skole i kraft? Reformen træder i kraft 1. august 2014. Hvor mange timer skal mit barn gå i skole? Alle elever får en mere varieret
Bilag 3: Økonomien i folkeskolereformen
Bilag 3: Økonomien i folkeskolereformen Resumé I det netop vedtagne budget for 2014-2017 er det indlagt som forudsætning, at reformen er udgiftsneutral, dvs. den finansieres efter den model, der er lagt
Udgift til gennemførelse af den nye folkeskolereform
13. september 2013 KKN Dok.nr. 119505-13 Udgift til gennemførelse af den nye folkeskolereform Den nye folkeskolereform medfører, at der fastsættes et gennemsnitligt ugentligt minimumstimetal, som kommunerne
Aftale om implementeringen af den nye folkeskolereform
Aftale om implementeringen af den nye folkeskolereform Herning, den 18. september 2013 Indledning Midt i juni blev et stort flertal på Christiansborg enige om en folkeskolereform, som træder i kraft august
Proces omkring implementering af ny skolereform
Proces omkring implementering af ny skolereform Sagsnummer: 13/29782 Sagsansvarlig: LSTE Beslutningstema: Folketinget har vedtaget en ny skolereform, der træder i kraft med første fase den 1. august 2014.
Forligspartierne ønsker, at folkeskolens faglige niveau skal forbedres og har disse tre overordnede mål for folkeskolen:
Aftalen mellem Regeringen, Venstre og DF om folkeskolen Regeringen, Venstre og DF har indgået en aftale om folkeskolen. Hvis de konservative siger ok til forliget, hvilket de indtil videre ikke har været
Kortlægning af linjefagsdækning i folkeskolen 2013
NOTAT Kortlægning af linjefagsdækning i folkeskolen 2013 Af Line Steinmejer Nikolajsen og Thomas Larsen På landsplan er den samlede linjefagsdækning på tværs af alle fag og klasser 73 %. På kommuneniveau
Skolereform Vittenbergskolen 2014 Karen Mortensen. Hvor sejler vi hen.?
Skolereform Vittenbergskolen 2014 Karen Mortensen Hvor sejler vi hen.? Program 1. Skolereformen generelt 2. Initiativer på Vittenbergskolen 3. Særligt for indskoling, mellemtrin og udskoling 1. Skolereformen
Folkeskolereform 2013 - hvad består den af? Regeringen og KL!
Folkeskolereform 2013 - hvad består den af? Regeringen og KL! Regelforenkling med større frihed til kommuner og skoler Forenkling af elevplanerne Forenkling af Fælles Mål Enklere styring af timetallet
#Spørgsmål og svar om den nye skole
#Spørgsmål og svar om den nye skole >Hvornår træder reformen og den nye skole i kraft? Reformen træder i kraft 1. august 2014. >Hvor mange timer skal mit barn gå i skole? (3/7-2014) Alle elever får en
Hyldgård 17-03-2014. Ny folkeskolereform
Hyldgård 17-03-2014 Ny folkeskolereform Oplæg 23-05-2013 Skolerne er i fuld gang med at lave en masterplan for et nyt læringshus Undervisning i skole og leg i SFO Læring i undervisning og fritid Ny folkeskolereform
Kompetencedækning i Silkeborg Kommune
Kompetencedækning i Silkeborg Kommune Kompetencedækningen er et udtryk for, hvor stor en andel af elevernes undervisningstimer, der varetages af undervisere med undervisningskompetence eller tilsvarende
Oplæg for deltagere på messen.
1 Oplæg for deltagere på messen. Side 1 2 Baggrunden for skolereformen Den danske folkeskole står over for store udfordringer Det faglige niveau særligt i læsning og matematik er ikke tilstrækkeligt højt
DEN NYE FOLKESKOLEREFORM. Hvad er det for en størrelse?
DEN NYE FOLKESKOLEREFORM Hvad er det for en størrelse? FOLKESKOLEREFORMEN REFORMEN TRÆDER I KRAFT I AUGUST 2014, IDET TID TIL FAGLIG FORDYBELSE OG LEKTIEHJÆLP FREM TIL NÆSTE FOLKETINGSVALG BLIVER OBLIGATORISK
Beregninger på baggrund af indgået aftale - skolereform:
Udgiftssiden - Almenområdet Flere undervisningstimer i almenundervisningen: Ifølge den indgåede aftale vil undervisningstimetallet blive udvidet med 14 lektioner mere om ugen i forhold til det nuværende
Program Kort velkomst og gennemgang af aftenens program
Torsdag den 19. juni 2014 kl. 18.30-20.00 Program Kort velkomst og gennemgang af aftenens program Kort orientering om overskrifterne i skolereformen Hvordan implementeres skolereformen på Brovst Skole,
Folkeskolereformen - fokus på faglighed
Folkeskolereformen - fokus på faglighed Hvorfor en folkeskolereform Folkeskolen anno 2013.intellektuel og uddannelsesmæssig armod, Politikken Fokus på bedre uddannelse og bedre udnyttelse af skattekronerne,
Forældremøde for alle forældre tirsdag den 3. juni fra kl
Forældremøde for alle forældre tirsdag den 3. juni fra kl. 19.00 21.00 Programmet for aftenen: 1. Skolebestyrelsen byder velkommen 2. Skoleledelsen om skolereformen på Nærum Skole 3. Skolebestyrelsens
FOLKESKOLEREFORMEN. Stensagerskolen
FOLKESKOLEREFORMEN Stensagerskolen Tre overordnede mål for folkeskolen 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund
KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013. Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013. Herningsholmskolen
KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013 Herningsholmskolen 1 Indholdsfortegnelse 1 {%computation text(668235/3/163809833)%} 3 2 RAMMEBETINGELSER
Naturfagene i folkeskolereformen. Ole Haubo ohc@nts Centeret.dk
Naturfagene i folkeskolereformen Overblik over reformens indhold på Undervisningsministeriets hjemmeside: www.uvm.dk/i fokus/aftale om et fagligt loeft affolkeskolen/overblik over reformen Eller som kortlink:
MANDAG TIRSDAG ONSDAG TORSDAG FREDAG. 08:30-09:15 Fag Fag Fag Fag Fag. 09:15-10:00 Fag Fag Fag Fag Fag
Ny skolereform 0. klasse 0. klasse 14 - heraf 2 lektioner understøttende dansk inklusiv 22½ minutters motion og bevægelse Engelsk 2 7 - heraf 2 lektioner understøttende matematik inklusiv 22½ minutters
NY FOLKESKOLEREFORM PÅ SKÅDE SKOLE
NY FOLKESKOLEREFORM PÅ SKÅDE SKOLE 1. august 2014 træder en ny folkeskolereform i kraft på alle landets skoler. Det betyder en længere skoledag for vores elever, nye fag, mere bevægelse, mulighed for lektiehjælp
Velkommen til kontaktforældremøde 19.8.14
Skolereform på Hummeltofteskolen 14-1515 Velkommen til kontaktforældremøde 19.8.14 Program 1. Præsentation af den nye bestyrelse, bestyrelsens årsplan 14-1515 samt principper for kontaktforældrearbejdet.
1. marts 2015. Kompetenceudviklingsplan. for Læring i skolen. Hedensted kommune 2014-2020. Tofteskovvej 4 7130 Juelsminde T: 79755000
1. marts 2015 Kompetenceudviklingsplan for Læring i skolen Hedensted kommune 2014-2020 Tofteskovvej 4 7130 Juelsminde T: 79755000 Kompetenceudviklingsplan for Hedensted Kommune 2014 2020 Kompetenceudviklingsplanen
Erik Krogh Pedersen Lilli Hornum Inge Trinkjær
I juni 2013 indgik regeringen aftale med Venstre, Dansk Folkeparti og Konservative om et fagligt løft af folkeskolen. Den nye folkeskole slår dørene op fra skolestart 2014. Intentionen med reformen af
Folkeskolereform 2014 Fynslundskolen
Folkeskolereform 2014 Fynslundskolen 1 Tre overordnede nationale mål! Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold
FOLKESKOLEREFORM. Orienteringsaften 9. april 2014
FOLKESKOLEREFORM Orienteringsaften 9. april 2014 3 overordnede mål 1. Udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. 2. Mindske betydningen af social baggrund. 3. Tillid og trivsel skal styrkes
Et fagligt løft af hele skoleforløbet. Elevernes faglighed, læring og trivsel. Fagopdelte timer og tid til understøttende undervisning
1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater. 3. Tilliden til og trivslen i folkeskolen
Spørgsmål & Svar om den nye skoledag på Hareskov Skole
Spørgsmål & Svar om den nye skoledag på Hareskov Skole >Hvornår træder reformen og den nye skole i kraft? Reformen træder i kraft 1. august 2014. >Hvor mange timer skal mit barn gå i skole? Alle elever
Folkeskolereformen på Engbjergskolen. Tirsdag den 8. april 2014
Folkeskolereformen på Engbjergskolen Tirsdag den 8. april 2014 Første spadestik Engbjergskolen -Version 2014 Intentionen med folkeskolereformen Intentionen er, at det faglige niveau i folkeskolen skal
Kvalitetsrapport 2014
Kvalitetsrapport 2014 Kvalitetsrapportens afsnit 2: Rammebetingelser ( 7) Kvalitetsrapporten skal omfatte en redegørelse for de mål og rammer for hver af kommunens folkeskoler og for det samlede skolevæsen,
Mere undervisning i dansk og matematik
Mere undervisning i dansk og matematik Almindelige bemærkninger til lovforslaget der vedrører mere undervisning i dansk og matematik: 2.1.1. Mere undervisning i fagene Minimumstimetallet for undervisningstimerne
Undervisning i fagene
Undervisning i fagene Almindelige bemærkninger til lovændringer der vedrører undervisning i fagene 2.1.1. Mere undervisning i fagene Minimumstimetallet for undervisningstimerne for 1.-9. klassetrin foreslås
Kompetenceudviklingsplan
Revideret December 2015 Kompetenceudviklingsplan for Læring i skolen Hedensted kommune 2014-2020 Tofteskovvej 4 7130 Juelsminde T: 79755000 Kompetenceudviklingsplan for Hedensted Kommune 2014 2020 Kompetenceudviklingsplanen
Hvad er der med den der skolereform?
Hvad er der med den der skolereform? Hvorfor? Niveauet i læsning og matematik er ikke tilstrækkeligt højt. Danske skoleelever ligger omkring gennemsnittet i OECD i dansk, matematik og naturfag, når de
Velkommen til Vestre Skole
Velkommen til Vestre Skole Peter Jensen, som har 6. årgang og tidligere har startet 7. klassetrin Elever fra 9. årgang Alice Markussen, skoleleder Vestre Skole og Åløkkeskolen. Fra skolens Visions- og
Assentoftskolen skoleåret 2014-2015.
Assentoftskolen skoleåret 2014-2015. Det betyder folkeskolereformen! Kære elever og forældre. Når et nyt skoleår begynder 11. august 2014, møder børnene en skoledag som på nogle punkter er anderledes end
Forældre information om LERGRAVSPARKENS SKOLE. skolereformen
LERGRAVSPARKENS Forældre information om SKOLE 2014 skolereformen FORMÅL MED REFORMEN At gøre folkeskolen endnu bedre At øge det faglige niveau At understøtte at flere unge får en ungdomsuddannelse Den
Viby Skole & folkeskolereformen. Hvad betyder Folkeskolereformen for Viby Skole og dit barn?
Viby Skole & folkeskolereformen Hvad betyder Folkeskolereformen for Viby Skole og dit barn? Dagsorden Hvorfor ny Folkeskolereform? Den længere og mere varieret skoledag Bevægelse i skolen Nye fag og nye
Folkeskolereformen i Gentofte Kommune
GENTOFTE KOMMUNE BØRN, UNGE OG FRITID Folkeskolereformen i Gentofte Kommune - til dig, der har barn eller ung i vores folkeskoler FOLKESKOLEREFORMEN I GENTOFTE Når børn og unge til august begynder på et
Styrelsen for It og Læring. Generel vejledning til skolerne
Styrelsen for It og Læring Generel vejledning til skolerne Undersøgelse af kompetencedækning i folkeskolen 2016 Side 2 af 8 Indhold GENERELLE PRAKTISKE OPLYSNINGER:... 3 Baggrund for undersøgelsen... 3
