Folkeskolereformen Ressourcetildeling på almenområdet

Transkript

1 Høringsmateriale 24. januar 2014 Folkeskolereformen Ressourcetildeling på almenområdet Indhold Hvorfor ny ressourcetildelingsmodel... 2 Ressourcemodellens område... 2 Ressourcetyper... 3 Ressourcetilførsel fra SFO og KLUB... 4 Ressourceanvendelse... 5 Model for tildeling af undervisningsressourcer... 5 Kort om de scenarier vi har arbejdet med... 5 Hvad har vi valgt?... 6 Hvorfor har vi valgt, som vi har?... 6 Hvad betyder det for den enkelte skole?... 7 Giver det anledning til bekymringer?... 7 Bilag 1 Ledelse og sekretærfunktion Bilag 2 Reformens timekrav Bilag 3 Elev-tal Bilag 4 Andre ressourcer end undervisningsressourcer... 13

2 Hvorfor ny ressourcetildelingsmodel I forbindelse med folkeskolereformen, som træder i kraft fra skoleåret 2014/2015, revideres ressourcetildelingsmodellen på folkeskoleområdet. Dette notat gennemgår den nye ressourcetildelingsmodel samt de overvejelser der har været undervejs. To typer undervisningstimer Med folkeskolereformen indføres to typer af undervisningstimer: Fagopdelte undervisningstimer, der svarer til de hidtidige undervisningstimer Understøttende undervisningstimer Overenskomst foråret 2013 Med overenskomsten indgået foråret 2013 defineres en gennemsnitlig undervisningsandel (undervisningstimer pr. lærerårsværk) for hver undervisningstype, således at hvert lærerårsværk forudsættes at kunne undervise: 734 timer, såfremt der udelukkende undervises i fagopdelte undervisningstimer timer, såfremt der udelukkende undervises i understøttende undervisningstimer Politisk beslutning I den af Byrådet indgåede aftale for budget 2014 er der givet følgende forudsætninger: Understøttende undervisning varetages ligeligt af dels lærere dels andre faggrupper Elevpauser udgør 10 minutter pr. 45 minutter lektion Folkeskolereformen gennemføres inden for samme økonomiske ramme som hidtil. Det samlede budget for skoleåret 2014/2015 ændres derfor ikke. Dette indbefatter, at ressourcer, der frigøres i fx SFO og Klub som følge af skolereformen, kan bruges i undervisningen Enkel og gennemskuelig ny ressourcetildelingsmodel Det er et mål, at en ny ressourcetildelingsmodel skal være mere enkel end den hidtidige, som på visse områder har tildelt ressourcer efter specifikke tildelingsnøgler; men som også har udelukket andre områder fra at have betydning for ressourcetildelingen. Eksempelvis har der været tildelt ressourcer til alle to-sprogede elever, uden at alle nødvendigvis kræver ekstraressourcer; samtidig med at der mellem skolerne kan være væsentlig forskel i elevernes socioøkonomiske baggrund, hvilket vurderes at have betydning for ressourcebehovet. Ressourcemodellens område Almenområdet Ressourcetildelingsmodellen i nærværende notat dækker alene almenområdet, som omfatter følgende skoler: Skuldelev Skole Ferslev Skole Solbakkeskolen Marbækskolen Jægerspris Skole Græse Bakkebyskolen Lindegårdskolen Byvangskolen Falkenborgskolen Ådalens Skole Kingoskolen Marienlystskolen Center 10 Side 2 af 13

3 Specialområdet er ikke med i ressourcemodellen Ressourcer til specialskoler, specialklasserækker, videncenter og inklusion (enkeltintegrerede og anbragte børn) behandles ikke i dette notat. De samlede nuværende ressourcer på specialområdet forudsættes videreført. Ressourcetyper Inden modellen præsenteres er det væsentligt at gennemgå diverse ressourcetyper, hvoraf nogle ikke længere er en del af modellen. Undervisningsressourcer Modellen tildeler ressourcer til undervisning. Se bilag 2 og 3 for timekrav og elevtal bag de tildelte ressourcer. Fællesressourcer En række ressourcer er ikke længere en del af ressourcetildelingsmodellen, idet de flyttes til fællessted og ikke længere tildeles specifikt til skolerne. Dette gælder ressourcer til: Svømning (livredderfunktion) TR-funktion IT-opgaver Kina-tovholder Normering Modtageklasser Ressourcer til modtageklasser gives fortsat og er med i ressourcetildelingsmodellen. Ressource svarende til nuværende niveau på undervisningstimer er reserveret. Administration Ressourcer til ledere og sekretærer er ikke en del af ressourcetildelingsmodellen. Ressourcer til dette fastlåses indtil videre på det samlede nuværende niveau. Der vil ske en omfordeling, idet der fra skoleåret 2014/2015 ikke længere gives sammenlægningsressourcer til Ådalens skole. Se bilag 1 for en oversigt over årsværk til ledelse og sekretærfunktion. Materialer Materialebudgettet er ikke en del af ressourcetildelingsmodellen. Der gives fortsat et nettodriftsbudget svarende til et beløb pr. elev. Undervisningstillæg Stigningen i undervisningsandelen vil generere flere undervisningstillæg. Der tages højde for dette ved, at beregningerne forudsætter en højere årsløn end hidtil. Almindeligt undervisningstillæg (gives for undervisningstimer pr. år) Udgiften er skønnet på baggrund af forudsætning om, at 2/3 af de timer lærerne skal merundervise forudsættes at medføre undervisningstillæg på 34,60 kr. pr. undervisningstime (2014-niveau), svarende til merudgift på samlet 1,107 mio. kr. for skoleåret 2014/2015. Forhøjet undervisningstillæg (gives, når undervisningstiden overstiger 750 timer pr. år) Udgiften er skønnet på baggrund af forudsætning om, at 1/3 af de timer lærerne skal merundervise forudsættes at medføre det forhøjede undervisningstillæg på 107,25 kr. pr. undervisningstime (2014-niveau), svarende til merudgift på samlet 1,717 mio. kr. for skoleåret 2014/2015. Side 3 af 13

4 Samlet skønnes ekstra udgifter til undervisningstillæg på 2,824 mio. kr., som fordeles på lærerundervisningsårsværk (excl. børnehaveklasseledere og personale fra SFO og Klub), således at årslønnen for lærere stiger med kr. fra kr. til kr. Den faktiske merudgift til undervisningstillæg vil afhænge af arbejdstilrettelæggelsen på den enkelte skole. Som følge af ny overenskomst udvides definitionen af undervisningstimer, der berettiger til undervisningstillæg, således at en del af den understøttende undervisning også medtælles i undervisningstiden (jf. det udvidede undervisningsbegreb), dette vil øge udgiften til undervisningstillæg yderligere. Aldersreduktion Aldersreduktionen er en del af ressourcemodellen. Skolerne neutraliseres fortsat i forhold til aldersreduktion, som betyder, at lærere, der er fyldt 57 år senest den 31. juli 2013, fastholder retten til aldersreduktion, når de fylder 60 år. Aldersreduktionen skønnes samlet at svare til 8 årsværk i skoleåret 2014/2015. Aldersreduktionen udfases fra skoleåret 2017/2018, som følge af ny overenskomst, og forventes udfaset i Vikarbudget Vikarbudget tildeles i ressourcemodellen svarende til 2,7% af undervisningsressourcerne. Vikarbudgettet øges dels svarende til de ekstratimer reformen medfører, dels svarende til overførte ressourcer fra SFO og KLUB. Det samlede vikarbudget er på 10,7 årsværk inklusiv vikar fra SFO og KLUB. Center 10 Center 10 tildeles ressourcer via ressourcemodellen. Center 10 fungerer markant anderledes end skoler for øvrige klassetrin, idet det er et mål, at en del af 10. klasseeleverne i løbet af året klargøres til ungdomsuddannelse, og dermed forlader Center 10 i løbet af skoleåret. Der er hidtil givet ressourcer på følgende baggrund: Undervisningstimer som 9. klasse. Ingen ressourcer til specialundervisning Ressourcer til holddeling og to-sprogsundervisning Ekstratildeling specifikt for 10. klasse på nettoårsværkstimer pr. år. Antal elever ved skoleårets begyndelse Ny reform angiver ikke specifikke krav til 10. klasse, idet den længere og mere varierede skoledag kun angives for klassetrin. Ressourcetildelingen til Center 10 er i ny model fastlagt, så den svarer til nuværende niveau. Således tildeles Center 10 ressourcer på baggrund af fagopdelte timer svarende til 9. klasse med tillæg af ekstraressourcer, således at det samlet svarer til den nuværende ressource. Se bilag 4 for en oversigt over ressourcer ud over direkte undervisningsressourcer. Ressourcetilførsel fra SFO og KLUB Åbningstiden i SFO og KLUB forventes at kunne sænkes grundet elevernes længere skoledag. Ressourcer, der frigøres i SFO og Klub som følge af kortere åbningstid, kan bruges i undervisningen. Såfremt åbningstiden sænkes 1 time dagligt i SFO og 6 timer pr. uge i Klub som følge af den længere skoledag, kan der overføres henholdsvis 15 og 7 årsværk til folkeskolen. Disse er indregnet i undervisningsressourcerne 1. Samarbejde mellem SFO og skole I SFO-ressourcemodellen tildeles SFO normering før eleverne har fri fra skole. Denne SFO-normering bruges på nogle skoler i selve skoletiden, således at SFO-personale assisterer i undervisningen. Dette er fortsat en 1 Analyse af ændring i SFO- og Klub-åbningstider varetages af anden arbejdsgruppe. Såfremt ændringen i åbningstid er anderledes end forudsat i dette notat, kan det påvirke den samlede ressource til undervisning. Side 4 af 13

5 mulighed, idet før-skolefri-sfo-normeringen ikke påvirkes af, at SFO åbner senere. Før-skolefri-SFOnormering gives i SFO-ressourcemodellen og er ikke en del af ressourcemodellen for skoler. Bilaterale aftaler Bilaterale aftaler omfattes ikke af ny model. Skoler, der deler ressourcer, bør foretage ændringer i lønsystemet eller fakturere hinanden, således, at udgifter bogføres på de områder de vedrører. Ressourceanvendelse De enkelte skoler tildeles en samlet ramme. Herefter er det op til den enkelte skoleleder, hvordan ressourcerne fordeles til de forskellige aktiviteter på skolen. Der er således tale om en decentral baseret økonomistyring, hvor det centrale forvaltningsniveau har mindre indflydelse på den konkrete anvendelse af ressourcerne. Der er i ny model ikke indbygget konkrete krav til aktiviteter, idet målsætningerne i skolereformen forventes indfriet af skolens ledelse og medarbejdere. Model for tildeling af undervisningsressourcer Kort om de scenarier vi har arbejdet med Der kan tages udgangspunkt i ressourcetildeling til enten klasser eller elever. Elev-model I en elevbaseret model tildeles ressourcer efter antal elever. Klasser med mange elever får derved flere ressourcer end klasser med færre elever. Tildelte ressourcer pr. elev vil være ens for alle skoler inden for hvert enkelt klassetrin. Derved gør to faktorer sig gældende: Færre ressourcer til gennemførelse af klasseundervisning i klasser med lav klassekvotient. Dermed giver modellen incitament til samundervisning på tværs af klasser med lav klassekvotient Bedre mulighed for holddannelse i klasser med høj klassekvotient Klasse-model I en klassebaseret model tildeles ressourcer til klasser, således at alle klasser tildeles ressourcer til de fagopdelte samt understøttende undervisningstimer. Klasser med få elever får derved samme ressourcer som klasser med mange elever. Tildelte ressourcer pr. klasse vil være ens for alle skoler inden for hvert enkelt klassetrin. Derved gør tre faktorer sig gældende: Alle klasser sikres ressourcer til klasseundervisning Mindre incitament til samundervisning på tværs af klasser med lav klassekvotient Mindre mulighed for holddannelse i klasser med høj klassekvotient Skoler med lave klassekvotienter vil med en klassetildelingsmodel være sikret ressourcer til alle klasser på lige fod med skoler med høje klassekvotienter. Skoler med høje klassekvotienter kan have en udfordring, hvorfor der kan være behov for at splitte klasser Side 5 af 13

6 op i mindre enheder, med deraf kommende behov for mere personale, som det kan være svært at finde ressourcer til. Kombinationsmodel Elev- og klasse-baserede modeller kan tilføjes mekanismer, der omfordeler ressourcerne eller som tildeler ekstraressourcer til visse elever, klasser eller skoler. Sådanne modeller kaldes kombinationsmodeller. Den model Arbejdsgruppe 4 anbefaler, er en elev-baseret kombinationsmodel med socioøkonomisk vægtning. Socioøkonomisk vægtning Elevernes socioøkonomiske baggrund vurderes at have betydning for ressourcebehovet i folkeskolen. På den baggrund kan der indføres en socioøkonomisk vægtning på baggrund af socioøkonomisk indeks for hver enkelt skole. Således vil skoler med højt socioøkonomisk indeks få tildelt forholdsmæssigt flere ressourcer end skoler med lavt socioøkonomisk indeks. Hvad har vi valgt? Den valgte ressourcemodel er en elev-baseret model, hvor undervisningsressourcerne tildeles pr. elev; men med vægtning efter antal undervisningstimer på de enkelte årgange. Når der er tildelt ressourcer, der samlet svarer til én underviser i alle klasser vil der være en restressource i forhold til de samlede undervisningsårsværk. Denne restressource vægtes dels efter antal undervisningstimer, dels efter skolernes socioøkonomiske indeks. Undervisningsressourcerne tildeles dermed på baggrund af: Fagopdelte undervisningstimer på de enkelte årgange Understøttende undervisningstimer på de enkelte årgange Elever på de enkelte årgange Skolernes socioøkonomiske indeks Hvorfor har vi valgt, som vi har? I valget af model, har det vægtet stærkt, at reformen har en målsætning om det enkelte barns trivsel og faglige udvikling. Derfor er der valgt en model, hvor ressourcen følger barnet under hensyntagen til den effekt barnets socioøkonomiske vilkår har. Mulighed og incitament i den valgte model Princippet i en elev-baseret model er, at der tildeles ressourcer til elever - ikke til klasser. Dermed vil klasser med mange elever få tildelt flere ressourcer end klasser med få elever, hvilket giver øget mulighed for holddeling i store klasser og incitament til samundervisning på tværs af små klasser. Socioøkonomisk vægtning Den socioøkonomiske vægtning af de tildelte ressourcer omfordeler ressourcerne, således at skoler med lavt socioøkonomisk indeks tildeles færre ressourcer og skoler med højt socioøkonomisk indeks tildeles flere ressourcer. Den socioøkonomiske indeksering erstatter ressourcer til specialundervisning i almenklasser 2, holddeling og to-sprogs-undervisning, som ikke længere gives særskilt. 2 Disse ressourcer til specialundervisning svarer til andelen, som tidligere var del af ressourcemodellen svarende til 6 lektioner pr. elev i klasse og 5 lektioner pr. elev i klasse. Dvs. IKKE ressourcer som følge af ny budgetmodel på specialundervisningsområdet for at styrke arbejdet med inklusion i almenskolerne. Side 6 af 13

7 Hvad betyder det for den enkelte skole? Hvordan sammenlignes ressourcer i gammel model med ressourcer i ny model. Hver enkelt skole får i dag et antal årsværk som ressource. I dette afsnit sammenlignes imidlertid kun den del af ressourcerne, der gives i forhold til elever og undervisningstimer. Vær derfor opmærksom på, at følgende årsværk IKKE er medtalt i nedenstående tabeller og grafer: Ledelse og sekretær Modtageklasser Aldersreduktion Vikarbudget Vær desuden opmærksom på, at ekstraressourcer i forbindelse med sammenlægning af skoler ikke er medtalt i Før Reform, men at de er en del af den samlede ressource på 377,4 årsværk i Ny model. Giver det anledning til bekymringer? Den nye model vægter tildelingen i forhold til skolernes socioøkonomiske indeks, idet det vurderes at have betydning for ressourcebehovet. Denne omfordeling betyder, at nogle skoler vil opleve at have færre ressourcer end hidtil, mens andre oplever at have flere, hvilket er billedet af en ny ligevægt. Som skoleleder er det nærliggende at forholde sig til følgende: 1. Får jeg samlet lige så mange årsværk tildelt som hidtil? Eller skal jeg regulere i personaleantal? 2. Får jeg samme råderum ud over én voksen pr. lektion som hidtil? Ad 1. Budget før og efter reform For at undersøge budget før og efter reform, sammenlignes budget til undervisning i hidtidig model (inklusiv specialundervisning, to-sprogs-undervisning, holddeling og minimumspulje) med budget til undervisning i ny model, hvilket fremgår af følgende skema (se også diagram på næste side). Årsværk I alt Skuldelev Skole Ferslev skole Solbakkeskolen Marbækskolen Jægerspris Skole Græsebakkeby Lindegårdsskolen SkoleByvangskolen Falkenborgskolen Ådalens Skole KingoskolenMarienlystskolen Center 10 Før Reform* 349,4 9,4 9,3 20,0 28,1 48,8 21,4 31,7 21,8 30,9 67,2 22,9 28,4 9,4 Efter reform: Én underviser til alle klasser** 289,9 9,2 9,2 19,5 25,9 41,1 18,4 26,4 18,4 23,7 53,3 17,8 20,8 6,3 Efter reform: Elev-model: Alle undervisningressourcer 377,4 9,3 9,5 20,9 29,8 54,2 24,1 35,8 24,5 33,2 74,0 23,8 28,6 9,6 Ny model 377,4 9,6 9,7 21,2 30,7 56,9 23,4 35,4 23,7 34,8 70,2 23,1 28,9 9,7 Hertil kommer vikarbudget samt budget til modtageklasser og aldersreduktion. Udgift pr. skole Mio. kr. I alt Skuldelev Skole Ferslev skole Solbakkeskolen Marbækskolen Jægerspris Skole Græsebakkeby Lindegårdsskolen SkoleByvangskolen Falkenborgskolen Ådalens Skole KingoskolenMarienlystskolen Center 10 Før Reform* 166,2 4,5 4,4 9,5 13,4 23,2 10,2 15,1 10,4 14,7 31,9 10,9 13,5 4,5 Efter reform: Én underviser til alle klasser** 138,3 4,4 4,4 9,3 12,3 19,6 8,7 12,6 8,7 11,3 25,4 8,5 10,0 3,1 Efter reform: Elev-model: Alle undervisningressourcer 180,6 4,5 4,5 10,0 14,3 25,9 11,5 17,1 11,7 15,9 35,4 11,4 13,7 4,7 Ny model 180,6 4,6 4,7 10,2 14,7 27,2 11,2 16,9 11,3 16,7 33,6 11,1 13,8 4,7 Hertil kommer vikarbudget samt budget til modtageklasser og aldersreduktion. Udgift pr. elev kr. I alt Skuldelev Skole Ferslev skole Solbakkeskolen Marbækskolen Jægerspris Skole Græsebakkeby Lindegårdsskolen SkoleByvangskolen Falkenborgskolen Ådalens Skole KingoskolenMarienlystskolen Center 10 Før Reform* Efter reform: Én underviser til alle klasser** Efter reform: Elev-model: Alle undervisningressourcer Ny model Hertil kommer vikarbudget samt budget til modtageklasser og aldersreduktion. * Før reform udgør undervisning incl. Ekstra 10. klasse, specialundervisning, to-sprogs-undervisning, holddeling og minimumspulje. Heri er ikke indregnet ressourcer fra SFO og KLUB samt ressourcer givet i forbindelse med sammenlægning af skoler. ** Uanset klassekvortient. Tal fra klasse-model. I elev-model vil summen være den samme, men fordelingen anderledes. Som det fremgår af de to nederste rækker i ovenstående skemaer, får Ny models socioøkonomiske vægtning betydning for omfordelingen af ressourcer mellem skoler. Side 7 af 13

8 Millioner Folkeskolereformen Ressourcetildeling på Almenområdet 24. januar 2014 I nedenstående diagrammer ses ressourcetildelingerne i grafisk form: Den blå søjle viser undervisningsressourcer før reformen. Det er kun undervisningsressourcer i forhold til klassetrinenes timer samt specialundervisning, to-sprogsundervisning, holddeling og minimumspulje. Heri er ikke indregnet ressourcer givet i forbindelse med sammenlægning af skoler eller ressourcer fra SFO og KLUB. Den røde søjle viser undervisningsressourcer såfremt der tildeles én underviser i alle timer og alle klasser. Den røde søjle viser dermed grundundervisningsressourcen fra en klasse-model, og vises blot for at kunne vurdere de andre søjler. Den grønne søjle viser den rene elev-model, hvor alle undervisningsressourcer tildeles. Den lilla søjle viser ny model. Grundundervisningsressourcen med tillæg af restressourcen op til alle undervisningsressourcer. Restressourcen vægtes efter skolernes socioøkonomiske indeks. 80,0 70,0 60,0 50,0 40,0 30,0 20,0 10,0 0,0 Årsværk til undervisning Før Reform* Efter reform: Én underviser til alle klasser** Efter reform: Elev-model: Alle undervisningressourcer Ny model Udgift til undervisning, kr. Før Reform* Efter reform: Én underviser til alle klasser** Efter reform: Elev-model: Alle undervisningressourcer Ny model Side 8 af 13

9 I følgende tabel og graf vises ressourcer fordelt på fagopdelt og understøttende undervisning, ekstraressource (10. klasse) samt restressourcen. Ressourcer til vikar, aldersreduktion og modtageklasser er ikke vist i tabel og graf. Ressourcetyper I alt Skuldelev Ferslev Skole Solbakkeskolen Marbækskolen Jægerspris Græsebakkeby Skole Lindegårdsskolen Skole Byvangskolen Falkenborgskolen Ådalens Skole Kingoskolen Marienlystskolen Center 10 Fagopdelt undervisning 247,1 6,1 6,1 13,8 19,5 35,5 15,6 23,2 15,8 21,6 48,3 16,0 19,2 6,3 Understøttende undervisning 42,9 1,1 1,2 2,4 3,5 6,3 3,0 4,4 3,1 4,0 8,7 2,4 2,8 Ekstraressource 1,4 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 1,4 Restressource 86,0 2,4 2,4 5,1 7,7 15,1 4,8 7,8 4,8 9,2 13,2 4,8 6,9 2,0 I alt 377,4 9,6 9,7 21,2 30,7 56,9 23,4 35,4 23,7 34,8 70,2 23,1 28,9 9,7 80,0 Årsværk Ressourcetyper 70,0 60,0 50,0 40,0 30,0 20,0 10,0 Restressource Ekstraressource Understøttende undervisning Fagopdelt undervisning Ekstra- og restressourcernes andel af grundundervisningsressourcerne fremgår af nedenstående skema. Før reformen udgør ekstraressourcerne specialundervisning, to-sprogs-undervisning, holddeling, 10. klasse ekstraressourcer og minimumspuljen. Efter reformen udgør ekstraressourcerne den restressource, der er når grundtildelingen er foretaget. Det ses at restressourcen har ændret sig fra 25 til 31%. Dvs. at der anvendes socioøkonomisk indeks på 31% af budgettet. Variationen før reformen skyldes to-sprogs-undervisning, 10. klasse ekstraressourcer og minimumspuljen. Variationen efter reformen skyldes socioøkonomisk vægtning samt 10. klasses ekstraressourcer. For Ådalens skoles vedkommende betyder det, at skolen tildeles 23% af grundtildelingen i elev-modellen, mens Jægerspris skole og Falkenborg skole får tildelt 37%. Center 10 får tildelt 53% grundet den særlige tildeling. Ekstra- og restressourc ens andel af grundressourcen I alt Skuldelev Ferslev Skole skole Solbakkeskolen Marbækskolen Jægerspris Græsebakkeby Skole Lindegårdsskolen Skole Byvangskolen Falkenborgskolen Ådalens Skole Kingoskolen Marienlystskolen Center 10 Før reform 25% 43% 38% 27% 27% 22% 24% 25% 26% 31% 23% 20% 25% 35% Ny model 31% 34% 34% 32% 34% 37% 26% 29% 26% 37% 23% 26% 32% 53% Side 9 af 13

10 Bilag 1 Ledelse og sekretærfunktion Ledelse og administration kan omfattes af ressourcetildelingsmodellen. Årsværk fastlåses imidlertid svarende til det samlede nuværende niveau. Ledelsesårsværk Ådalens skoles gennemførelse af sammenlægning af to skoler til én har givet midlertidig mertildeling af ledelsesressourcer. Denne ekstraressource inddrages i takt med, at sammenlægningen gennemføres. Derfor vil det samlede ledelsesårsværk på 24, blive anderledes fordelt mellem skolerne end grafen herunder viser Ledelsestid 24 årsværk I ovenstående indgår ikke årsværk på 3,00 årsværk vedr. IT, som er flyttet til konto 6. Fælles ressourcer udgør decentral IT, normering, TR-funktion og Kina-tovholder. Sekretærårsværk Ådalens skoles gennemførelse af sammenlægning af to skoler til én har givet midlertidig mertildeling af sekretær. Denne ekstraressource inddrages i takt med, at sammenlægningen gennemføres. Derfor vil det samlede sekretærårsværk blive anderledes fordelt mellem skolerne end grafen herunder viser. 3,50 3,00 2,50 2,00 1,50 1,00 0,50 0,00 Sekretær 15 årsværk Side 10 af 13

11 Bilag 2 Reformens timekrav Elevers tid på skole Pr. skoleuge 0.kl. 1. kl 2. kl 3. kl 4. kl 5. kl 6. kl 7. kl 8. kl. 9. kl UV-timer incl. pauser (timer) 30,0 30,0 30,0 30,0 33,0 33,0 33,0 35,0 35,0 35,0 UV-timer excl. pauser (timer) 24,6 24,5 24,5 24,6 27,0 27,0 27,0 28,7 28,7 28,7 Pauser (10 min. pause pr. 45 min. lektion) (timer) 5,5 5,5 5,5 5,4 6,0 6,0 6,0 6,4 6,4 6,4 UV-lektioner excl. pauser (lektioner á 45 min.) 32,7 32,7 32,7 32,8 36,0 36,0 36,0 38,2 38,2 38,2 Heraf fagopdelt undervisning (timer) 15,0 18,8 18,8 19,5 22,5 23,3 23,3 24,0 24,0 23,3 Heraf understøttende undervisning (timer) 9,6 5,8 5,8 5,1 4,5 3,8 3,8 4,7 4,7 5,4 Elevers tid på skole Pr. år 0. kl. 1. kl 2. kl 3. kl 4. kl 5. kl 6. kl 7. kl 8. kl. 9. kl 10. kl Mødetid på skolen (timer) Fagopdelt undervisning (timer) Understøttende undervisning (timer) Rest til elevpauser (timer) Timer til elevpauser svarer til 22,2 pct. eller 10 min. pause for hver 45 minutters undervisning eller understøttende undervisning. Der er for 0. kl. ikke fastsat et timetal for klassisk undervisning og understøttende undervisning i reformen. Der er derfor indsat de hidtil gældende undervisningstimetal. 10. kl. skønnes uændret i timekrav, i forhold til 9. klasses fagopdelte timer. Herudover gives ekstraressourcer på timer som via 1.672,4 giver 1,41 årsværk i ekstraressourcer. Hvis de varetages halvt af lærer halvt af pæd, og gives som understøttende timer, svarer det til 288 understøttende timer pr. år. Side 11 af 13

12 Bilag 3 Elev-tal Elev-tal for skoleåret 2013/2014 (elev-tal bag normbudgettet) Elevtal I alt Skuldelev Skole Ferslev skole Solbakkeskolen Marbækskolen Jægerspris Græsebakkeby Skole Lindegårdsskolen SkoleByvangskolen Falkenborgskolen Ådalens Skole KingoskolenMarienlystskolen Center kl kl kl kl kl kl kl kl kl kl kl I alt kl I alt kl I alt kl I alt kl I alt kl I alt kl Klassekvotient (deling ved 28) 22,7 17,3 17,9 18,9 20,1 23,1 22,7 23,5 23,0 23,9 24,3 24,0 24,6 25,0 Side 12 af 13

13 Bilag 4 Andre ressourcer end undervisningsressourcer Andre ressourcer der tildeles skolerne, men som holdes uden for ved sammenligning af undervisningsressourcer før og efter reform Andre ressourcer 2013/2014 I alt Skuldelev Skole Ferslev skole Solbakkeskolen Marbækskolen Jægerspris Skole Græsebakkeby Lindegårdsskolen Skole Byvangskolen Falkenborgskolen Ådalens Skole KingoskolenMarienlystskolen Center 10 Fælles Undervisningstimer Modtageklasser Nettoårsværkstimer Lærerårsværk 1, ,1 0, Kr Nettoårsværkstimer Aldersreduktion Lærerårsværk 7,8 0,1 0,1 0,4 0,8 1,3 0,2 0,5 0,4 0,6 1,8 0,8 0,5 0,1 - Kr Nettoårsværkstimer IT-opgaver Lærerårsværk 0, ,2 Kr Nettoårsværkstimer Normering Lærerårsværk 0, ,1 Kr Nettoårsværkstimer klasses afdelingsleder Lærerårsværk 0, ,2 - Kr Nettoårsværkstimer Kina-tovholder Lærerårsværk 0, ,1 Kr Nettoårsværkstimer Svømning, livredning Lærerårsværk 0, ,5 Kr Nettoårsværkstimer TR-funktion Lærerårsværk 1, ,2 Kr Nettoårsværkstimer Total Lærerårsværk 11,8 0,1 0,1 0,4 0,8 1,3 0,2 0,5 0,4 1,8 2,5 0,8 0,5 0,3 2,1 Kr. før reform Kr. efter reform Visse ressourcer vil i forhold til i dag fremgå af kolonnen Fælles, idet disse ressourcer flyttes til fællessted. Side 13 af 13