Arbejdsmarkedsredegørelse Arbejdsmarkedsrådenes vurdering af udviklingen på arbejdsmarkedet 4. kvartal 2003 Med prognose for udviklingen i beskæftigelse og ledighed samt redegørelse for flaskehalssituationen December 2003
Indhold 1. Sammenfatning 1 1.1 Forventninger til beskæftigelsen 1 1.2 Forventninger til ledigheden 1 1.3 Flaskehalssituationen 4 2. Grundlaget for rådenes redegørelser 7 2.1 Datagrundlag 7 2.2 Udviklingen på arbejdsmarkedet 7 2.3 Baggrund for vurderingerne af situationen 8 3. Forventninger til udviklingen i beskæftigelsen 9 3.1 Den offentlige sektor 9 3.2 Fremstillingssektoren 10 3.3 Bygge- og anlægssektoren 11 3.4 Servicevirksomhed 12 3.5 Sammenfatning af rådenes beskæftigelsesprognoser 14 4. Forventninger til udviklingen i ledigheden 15 4.1 Ledigheden i 4. kvartal 2003 15 4.2 Ledigheden i 3. kvartal 2004 15 4.3 Ledigheden for på a-kasser og ikke-forsikrede 16 4.4 Ledigheden opdelt på AF-regioner 17 4.5 Ledigheden opdelt på køn og alder 18 4.6 Træfsikkerhed 18 5. Flaskehals- og balanceproblemer i den offentlige sektor 19 5.1 Aktuelle flaskehalsproblemer 19 5.2 Mulige flaskehalsproblemer på længere sigt 21 5.3 Øvrige balanceproblemer 21 6. Flaskehals- og balanceproblemer i fremstillingssektoren 23 6.1 Aktuelle flaskehalsproblemer 23 6.2 Mulige flaskehalsproblemer på længere sigt 25 6.3 Øvrige balanceproblemer 25
7. Flaskehals- og balanceproblemer i bygge- og anlægssektoren 27 7.1 Aktuelle flaskehalsproblemer 28 7.2 Mulige flaskehalsproblemer på længere sigt 28 7.3 Øvrige balanceproblemer 29 8. Flaskehals- og balanceproblemer i servicesektoren 31 8.1 Aktuelle flaskehalsproblemer 31 8.2 Mulige flaskehalsproblemer på længere sigt 33 8.3 Øvrige balanceproblemer 33 9. Initiativer på flaskehalsområderne 35 Bilag: 1 Forklaring af de anvendte begreber til beskrivelse af mangelsituationer på arbejdsmarkedet 2 Uddybende materiale vedr. rådenes forventninger til beskæftigelsen 3 Uddybende materiale vedr. rådenes forventninger til ledigheden 4 Initiativer til forebyggelse af flaskehalsproblemer
1 Sammenfatning 1 Sammenfatning 1.1 Forventninger til beskæftigelsen Skema 1.1 viser, hvilke brancher, der forventes at have den mest positive udvikling i beskæftigelsen i 4. kvartal 2003, henholdsvis i 3. kvartal år 2004, når der sammenlignes med de tilsvarende kvartaler et år tilbage. Skema 1.1 Forventningen til udviklingen i beskæftigelsen i 4. kvartal 2003 og 3. kvartal 2004 fordelt på brancher. 4. kvartal 2003 3. kvartal 2004 STØRRE STØRRE * Sundhedsvæsen m.v. * Forretningsservice * Engros- og agenturhandel undt. m. biler UÆNDRET * Bygge- og anlægsvirksomhed * Sociale institutioner m.v. * Detailhandel og reparationsvirks.inkl. biler * Undervisning * Sundhedsvæsen m.v. * Energi- og vandforsyning, råstofudvinding * Finansierings og forsikringsvirksomhed * Engros- og agenturhandel eksl. biler * Møbel- og anden industri, herunder sten, * Hotel- og restaurationsvirksomhed m.v. ler og glas * Detailhandel og reparationsvirks.inkl. biler * Jern- og metalindustri * Renovation, foreninger og forlystelser m.v. * Post og telekommunikation * Offentlig administration * Finansierings og forsikringsvirksomhed UÆNDRET * Mineralolie-, kemisk og plastindustri m.v. * Undervisning * Forretningsservice * Transportvirksomhed * Transportvirksomhed * Tekstil- og beklædningsindustri * Sociale institutioner m.v. MINDRE * Renovation, foreninger og forlystelser m.v. * Jern- og metalindustri * Energi- og vandforsyning, råstofudvinding * Landbrug, gartneri, skovbrug, fiskeri * Hotel- og restaurationsvirksomhed m.v. * Tekstil- og beklædningsindustri * Træ-, papir og grafisk industri * Træ-, papir og grafisk industri * Nærings- og nydelsesmiddelindustri MINDRE * Bygge- og anlægsvirksomhed * Landbrug, gartneri, skovbrug, fiskeri * Møbel- og anden industri, herunder sten, * Offentlig administration ler og glas * Nærings- og nydelsesmiddelindustri * Post og telekommunikation * Mineralolie-, kemisk og plastindustri m.v. Anm.: Brancherne, som rådene forventer får en større beskæftigelse, er sorteret efter, hvor positive forventningerne er, således at brancherne med de mest positive forventninger er placeret øverst under kategorien "større". På tilsvarende måde er brancherne, hvor der ventes en mindre beskæftigelse, sorteret, så brancherne med de mest negative beskæftigelsesforventninger er placeret øverst under kategorien "mindre". Såfremt andelen af råd, der venter uændret beskæftigelse, udgør mere end 60 pct. af beskæftigelsen inden for den enkelte branche, kategoriseres dette som uændret beskæftigelse. (Se også bilag 2, tabel 2A). December 2003 1
1 Sammenfatning Rådene venter samlet set, at beskæftigelsen er mindre i 4. kvartal 2003 sammenlignet med 4. kvartal 2002. Således venter 11 råd, at beskæftigelsen er mindre i 4. kvartal 2003, mens 3 råd forventer en uændret beskæftigelse i 4. kvartal 2003. Fordelt på brancher forventer rådene en mindre beskæftigelse for en række brancher indenfor fremstillingssektoren, herunder jern- og metalindustri samt inden for bygge- og anlægssektoren i 4. kvartal 2003. Samtidig venter rådene en uændret beskæftigelse for hovedparten af brancherne inden for servicesektoren og den offentlige sektor, mens rådene kun venter en større beskæftigelse for sundhedsvæsen i 4. kvartal 2003 sammenlignet med 4. kvartal 2002. Rådenes forventninger til beskæftigelsesudviklingen på længere sigt er generelt mere positive end på kort sigt. Samlet set venter størstedelen af rådene enten en uændret eller større beskæftigelse i 3. kvartal 2004 i forhold til 3. kvartal 2003. Dog venter rådene i Århus og Nordjylland en mindre beskæftigelse i 3. kvartal 2004 i forhold til kvartalet i 2003. Fordelt på brancher venter rådene, at der vil være en større beskæftigelse for flere branchegrupper i servicesektoren samt bygge- og anlægssektoren. Rådene venter endvidere, at beskæftigelsen vil være uændret for bl.a. for undervisning, sociale institutioner samt transportvirksomhed 1.2 Forventninger til ledigheden Tabel 1.1 viser rådenes forventninger til antal ledige personer i 4. kvartal 2003 og 3. kvartal 2004 sammenholdt med de samme kvartaler året før. Rådene skønner, at der i 4. kvartal 2003 i gennemsnit vil være ca. 160.000 ledige, hvilket er en stigning på godt 20.000 personer (14 pct.) sammenlignet med samme kvartal året før. 2 December 2003
1 Sammenfatning Tabel 1.1 Antal ledige omregnet til fuldtidsledige i 4. og 3. kvartal 2001-2004 4. kvartal 3. kvartal Ændring fra 3. kvartal til 4. kvartal 2001 129.698 139.275-9.577 2002 139.411 143.152-3.741 2003 159.615 * 168.696-9.081 2004 167.485 * Ændring: 2001-2002 9.713 (7%) 3.877 (3%) 2002-2003 20.204 (14%) 25.544 (18%) 2003-2004 -1.211 (-1%) *) Arbejdsmarkedsrådenes forventninger til udvikingen i ledigheden - baseret på rådenes vurdering, som er afgivet i oktober 2003 Sammenlignet med 3. kvartal 2003 venter rådene, at ledigheden falder med ca. 9.000 personer i 4. kvartal 2003. I 2002 var faldet i tilsvarende periode kun på 3.700 personer. Det skal derfor bemærkes, at ledighedsstigningen ventes at aftage i slutningen af 2003. I 3. kvartal 2004 venter rådene, at der vil være ca. 167.000 ledige personer. Sammenlignet med 3. kvartal i år svarer det til et svagt fald i ledigheden på 1 pct. (eller 1.000 personer). Skema 1.2 viser rådenes forventninger til udviklingen i ledigheden i 4. kvartal 2003 og 3. kvartal 2004 sammenlignet med de tilsvarende kvartaler året før fordelt på AF-regioner og a-kassegrupper. I 4. kvartal 2003 ventes stigende ledighed for alle a-kassegrupperne i forhold til samme kvartal sidste år. De største stigninger forventes for metalarbejdere og byggefaget. Fordelt på regioner viser skema 1.2, at alle regioner venter stigende ledighed i 4. kvartal 2003 i forhold til tilsvarende kvartal sidste år. De største ledighedsstigninger ventes i Vestsjælland og på Fyn. På længere sigt (3. kvartal 2004) ventes der samlet set et svagt fald i ledighed for a-kassegrupperne. De største fald i ledigheden ventes for a-kassegruppen af funktionærer og tjenestemænd samt for kvindelige arbejdere. Mens der ventes stigende ledighed for bl.a. akademikere. December 2003 3
1 Sammenfatning De fleste regioner venter faldende ledighed på længere sigt, mens Storkøbenhavn, Bornholm og Fyn venter stigende ledighed. Skema 1.2 Forventninger til udviklingen i ledigheden i 4. kvartal 2003 og 3. kvartal 2004 fordelt på a-kassegrupper og AF-regioner. A-kassegrupper AF-regioner 4. kvartal 2003 3. kvartal 2004 4. kvartal 2003 3. kvartal 2004 Stigning Fald Stigning Fald * Metalarbejdere * Funktionærer og * Vestsjælland * Ringkøbing * Byggefag tjenestemænd m.v. * Fyn * Storstrøm * Akademikere * Kvindelige arbejdere * Vejle * Sønderjylland * Funktionærer og * Øvrige a-kasser * Frederiksborg * Viborg tjenestemænd m.v. * Handels- og * Roskilde * Vejle * Selvstændige kontorfunktionærer * Sønderjylland * Ribe * Tekniske funkt. m. v. * Nordjylland * Frederiksborg *Nærings- Uændret * Storkøbenhavn * Vestsjælland og nydelsesmiddel * Metalarbejdere * Århus * Roskilde * Specialarbejdere * Viborg * Nordjylland *Handels- og Stigning * Ringkøbing kontorfunktionærer * Akademikere * Ribe Uændret * Kvindelige arbejdere * Nærings- * Storstrøm * Århus * Offentlige ansatte og nydelsesmiddel * Bornholm * Øvrige a-kasser * Byggefag Stigning * Specialarbejdere * Storkøbenhavn * Tekniske funkt. m. v. * Bornholm * Offentlige ansatte * Fyn * Selvstændige Anm.: a-kassegrupper (AF-regioner), som rådene forventer får en mindre ledighed, er sorteret efter, hvor positive forventningerne er. Således er a-kassegrupper (AF-regioner) med de mest positive forventninger er placeret øverst under kategorien "fald". På tilsvarende måde er a- kassegrupper (AF-regioner) med de mest negative forventninger til ledighedsudviklingen placeret øverst under kategorien "stigning". 1.3 Flaskehalssituationen Det vurderes, flaskehalssituation i 4. kvartal 2003 på det offentlige område stort set er uændret sammenlignet med det foregående kvartal. Fordelt på faggrupper viser skema 1.3, at mange regioner fortsat har flaskehalsproblemer for især læger, sygeplejersker samt folkeskolelærere, jf. skema 1.3. 4 December 2003
1 Sammenfatning Skema 1.3 Flaskehalsproblemer på det offentlige arbejdsmarked i 4. kvartal 2003. Sundhed Sociale område Undervisning mv. * Læger * Social- og sundheds- * Folkeskolelærere * Sygeplejersker assistenter * Skatterevisorer * Lægesekretærer * Socialrådgivere og * Undervisere i IT/ * Jordemødre socialformidlere Speciallærer * Laboranter * Social- og sundheds- * Gymnasielærer * Audiologiassistenter hjælpere * Radiografer Anm.: Flaskehalsproblemerne er opstillet efter, hvor mange regioner, der vurderer at have flaskehalse på området. På det private område er flaskehalssituationen stort set uændret for både fremstillingssektoren, bygge- og anlægssektoren samt servicesektoren sammenlignet med vurderingen i foregående kvartal. Skema 1.4 Flaskehalsproblemer på det private arbejdsmarked i 4. kvartal 2003. Fremstilling Bygge- og anlæg Service * Industri- og maskinsnedkere * Glarmestre * Bagere med CNC-kendskab * Elektrikere * Slagtere * Smede * Anlægs- og bygnings- * Kokke * Svejsere struktører * Tjenere * Maskinarbejdere med * VVS-montører * Autolakerere og uden CNC-kendskab * Brolæggere * Engroshandelsassistenter * Plastmagere m.v. * Gulvlægger * Smørrebrødsjomfruer * Værktøjsmagere * Murere * Køkken- og * Elektronik- og * Anlægsgartnere kantineassistenter automatikmekanikere * Tømrere * Hotelreceptionister * Møbelpolstrere * Tagdækkere * Revisorer/finansmedarb. * Levnedsmiddellaborant * Bygningsmalere * Bogholdere, regnsksabsass. * Industrielektrikere * Isolatører * Advokatsekretær * Kølemontører * Kloakmestre/rørlæggere * Tårn/mobilkranførere * Industrilakerere * Skibsmaskinister * Off-shore ingeniører Anm.: Flaskehalsproblemerne er opstillet efter, hvor mange regioner, der vurderer at have flaskehalse på området. Regionerne kan fortsat konstatere flaskehalsproblemer for maskinsnedkere med CNC-kendskab, glarmestre samt bagere, jf. skema 1.4. December 2003 5
2 Grundlaget for rådenes prognoser 2 Grundlaget for rådenes redegørelser 2.1 Datagrundlag Som led i AF-systemets løbende overvågning af udviklingen på arbejdsmarkedet har de 14 arbejdsmarkedsråd vurderet udviklingen i beskæftigelsen og ledigheden i 4. kvartal 2003 og 3. kvartal 2004. Rådene har samtidig vurderet forekomsten af flaskehals- og balanceproblemer 1 og redegjort for forebyggende initiativer i denne sammenhæng 2. Rådenes vurderinger bygger bl.a. på 12.600 virksomhedsbesøg Rådenes vurderinger er bl.a. baseret på den viden om udviklingen på arbejdsmarkedet, som AF har opnået gennem 12.600 virksomhedsbesøg og øvrige kontakter med både organisationer og nøglepersoner i 3. kvartal 2003. Stort set alle AF-regioner har etableret "faste paneler" bestående af nøglevirksomheder, som periodisk spørges om beskæftigelsesforventninger, uddannelsesbehov m.v.. 2.2 Udviklingen på arbejdsmarkedet Rådenes prognoser må ses i sammenhæng med den generelle økonomiske udvikling Rådene bygger deres prognoser på forventninger om, at der kan blive tale om en ny udvikling i konjunkturerne på flere områder, især inden for fremstillingssektoren i løbet af 2004. Rådene har i deres prognoser for udviklingen på arbejdsmarkedet blandt andet inddraget Finansministeriets Økonomiske Redegørelse fra august 2003. Finansministeriet har i den seneste Økonomiske Redegørelse fra december 2003 justeret forventningerne til udviklingen for bl.a. beskæftigelsen og ledighed. Samlet set forventer Finansministeriet, at beskæftigelsen falder i 2003 I den Økonomiske Redegørelse fra december 2003 venter Finansministeriet, at der vil være beskæftigelsestilbagegang fra 2002 til 2003 på 35.000 personer. Fra 2003 til 2004 venter Finansministeriet, at der er en samlet stigning i beskæftigelsen på 8.000 personer. 1 En præcis definition af de anvendte begreber til beskrivelse af flaskehals- og balanceproblemerne på arbejdsmarkedet findes i bilag 1. 2 Se skema 4.A og B. December 2003 7
2 Grundlaget for rådenes prognoser Beskæftigelsen ventes at falde i den private sektor i 2003 Fordelt på sektorer skønner Finansministeriet, at beskæftigelsen i den private sektor i 2003 falder med 35.000 personer i forhold til 2002. I 2004 ventes beskæftigelsen at stige med ca. 5.000 personer i den private sektor. I den offentlige sektor ventes beskæftigelsen at være uændret i 2003 i forhold til 2002, mens der forventes en stigning på 3.000 personer i beskæftigelsen i 2004. Arbejdsstyrkes ventes at falde med 10.000 personer i 2003 Finansministeriet vurderer i december, at arbejdsstyrken vil stige med 10.000 personer i 2003 og 12.000 personer i 2004. Endvidere forventer Finansministeriet et ledighedsniveau på 170.000 personer i 2003 og 173.000 personer i 2004. Den sæsonkorrigerede beskæftigelse er faldet Aktuelle tal fra Danmarks Statistik (opgjort på grundlag af ATPindbetalingerne) viser, at den samlede beskæftigelse er faldet med 2.600 fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere fra 2. kvartal 2003 til 3. kvartal 2003, når der korrigeres for sæsonbetingede bevægelser. Flere forhold har betydning for prognosernes sikkerhed 2.3 Baggrund for vurderingerne af situationen Det væsentligste usikkerhedsmoment i beskæftigelses- og ledighedsprognosen knytter sig til udviklingen i den internationale økonomi, herunder udviklingerne på det amerikanske og det tyske marked og påvirkning her af på det danske arbejdsmarked. Derudover spiller det en rolle for ledighedsprognosen, i hvilket omfang ledige aktiveres og dertil hvor mange personer, der benytter tilbagetrækningsordninger. 8 December 2003
3 Forventninger til udviklingen i beskæftigelsen 3 Forventninger til udviklingen i beskæftigelsen Arbejdsmarkedsrådene har vurderet udviklingen i beskæftigelsen både i 4. kvartal 2003 i forhold til samme kvartal i 2002 og i 3. kvartal 2004 sammenholdt med 3. kvartal 2003. Rådenes vurderinger af beskæftigelsesudviklingen beskrives i det følgende. 3.1 Den offentlige sektor Figur 3.1 viser rådenes samlede vurdering af udviklingen i beskæftigelsen inden for udvalgte branchegrupper i den offentlige sektor i 4. kvartal 2002, 4. kvartal 2003 og 3. kvartal 2004. De enkelte regioners andel af beskæftigelsen i de enkelte brancher er brugt som vægte. Figur 3.1 Rådenes forventninger til udviklingen i beskæftigelsen i udvalgte branchegrupper inden for den offentlige sektor i 4. kvartal 2002, 4. kvartal 2003 samt 3. kvartal 2004 sammenholdt med samme kvartaler året før Større Uændret Mindre pct. pct. pct. Sociale institutioner 4. kvt. 2002 i fht. 4. kvt. 2001 22 66 12 4. kvt. 2003 i fht. 4. kvt. 2002 4 81 15 3. kvt. 2004 i fht. 3. kvt. 2003 8 70 22 Sundhedsvæsen 4. kvt. 2002 i fht. 4. kvt. 2001 22 74 4 4. kvt. 2003 i fht. 4. kvt. 2002 37 59 4 3. kvt. 2004 i fht. 3. kvt. 2003 37 54 9 Undervisning 4. kvt. 2002 i fht. 4. kvt. 2001 6 94 4. kvt. 2003 i fht. 4. kvt. 2002 24 76 3. kvt. 2004 i fht. 3. kvt. 2003 4 95 1 Anm.: Rådenes forventninger til udviklingen i 4. kvartal 2003 og 3. kvartal 2004 er afgivet i oktober 2003, mens forventningerne til beskæftigelsesudviklingen for 3. kvartal 2002 er afgivet i oktober 2002. Skema 2.A og skema 2.B i bilag 2 giver en detaljeret oversigt over de enkelte råds vurderinger af de forskellige brancher. Rådene venter samlet set større beskæftigelse for sundhedsvæsenet i 4. kvartal 2003 sammenlignet med tilsvarende kvartal i 2002. December 2003 9
3 Forventninger til udviklingen i beskæftigelsen For sociale institutioner og undervisningssektoren venter rådene overordnet en uændret beskæftigelse i 4. kvartal 2003 sammenlignet med 4. kvartal 2002. Der er dog forskellige underliggende tendenser i de to sektorer. For undervisningssektoren venter råd, der repræsenterer 24 pct. af beskæftigelsen samtidig en større beskæftigelse. For sociale institutioner venter råd, der repræsenterer 15 pct. af beskæftigelsen, en mindre beskæftigelse på kort sigt. På længere sigt har rådene de mest positive forventninger til beskæftigelsesudviklingen inden for sundhedsvæsenet, hvor råd, der repræsenterer 37 pct. af beskæftigelsen venter en større beskæftigelse. For sociale institutioner venter råd, der repræsenterer 22 pct. af beskæftigelsen, en mindre beskæftigelse i 3. kvartal 2004 sammenlignet med 3. kvartal 2003. 3.2 Fremstillingssektoren Figur 3.2 angiver rådenes vurdering af udviklingen i beskæftigelsen inden for udvalgte branchegrupper i fremstillingssektoren. På kort sigt venter rådene, at beskæftigelsen som hovedtendens vil være mindre for de fleste branchegrupper inden for fremstillingssektoren. Det gælder især for jern- og metal-, samt nærings og nydelsesmiddelindustrien. I jern- og metalindustrien forventer råd, der repræsenterer 95 pct. af beskæftigelsen en mindre beskæftigelse i 4. kvartal 2003 sammenlignet med samme kvartal sidste år. Inden for kemisk- og plastindustrien venter rådene dog som hovedtendens, at beskæftigelsen vil være uændret i 4. kvartal 2003 i forhold til 4. kvartal 2002. Samtidig venter flere råd dog mindre beskæftigelse for kvartalet. På længere sigt er rådene generelt mere positive med hensyn til udviklingen i beskæftigelsen i fremstillingssektoren. Sammenlignet med rådenes forventninger på kort sigt ses de mere positive forventninger især for jern- og metalindustrien. 10 December2003
3 Forventninger til udviklingen i beskæftigelsen Dog venter råd, der repræsenterer 35 pct. af beskæftigelsen en mindre beskæftigelse for jern- og metal-, nærings- og nydelsesmiddelsamt kemisk- og plastindustrien i 3. kvartal 2004 sammenlignet med 3. kvartal 2003. Figur 3.2 Rådenes forventninger til udviklingen i beskæftigelsen i udvalgte branchegrupper inden for fremstillingssektoren i 4. kvartal 2002, 4. kvartal 2003 samt 3. kvartal 2004 sammenholdt med samme kvartaler året før Større Uændret Mindre pct. pct. pct. Næring/Nyd.midd. 4. kvt. 2002 i fht. 4. kvt. 2001 41 28 32 4. kvt. 2003 i fht. 4. kvt. 2002 15 25 60 3. kvt. 2004 i fht. 3. kvt. 2003 19 42 39 Jern/Metal 4. kvt. 2002 i fht. 4. kvt. 2001 27 39 34 4. kvt. 2003 i fht. 4. kvt. 2002 5 95 3. kvt. 2004 i fht. 3. kvt. 2003 43 22 35 Kemisk/Plast 4. kvt. 2002 i fht. 4. kvt. 2001 36 64 4. kvt. 2003 i fht. 4. kvt. 2002 5 61 33 3. kvt. 2004 i fht. 3. kvt. 2003 22 43 35 Møbelindustri 4. kvt. 2002 i fht. 4. kvt. 2001 77 23 4. kvt. 2003 i fht. 4. kvt. 2002 19 42 40 3. kvt. 2004 i fht. 3. kvt. 2003 42 45 13 Træ-, papir- og grafisk industri 4. kvt. 2002 i fht. 4. kvt. 2001 4. kvt. 2003 i fht. 4. kvt. 2002 3 11 47 79 49 10 3. kvt. 2004 i fht. 3. kvt. 2003 30 61 9 Anm.: Se figur 3.1. 3.3 Bygge- og anlægssektoren Figur 3.3 viser rådenes vurdering af udviklingen i beskæftigelsen for bygge- og anlægssektoren. Samlet set ventes en mindre beskæftigelse for bygge- og anlægssektoren, idet råd, der repræsenterer 54 pct. af beskæftigelsen, venter en mindre beskæftigelsen i 4. kvartal 2003 end i 4. kvartal 2002. December 2003 11
3 Forventninger til udviklingen i beskæftigelsen Figur 3.3 Rådenes forventninger til udviklingen i beskæftigelsen inden for bygge- og anlægsvirksomhed i 4. kvartal 2002, 4. kvartal 2003 samt 3. kvartal 2004 sammenholdt med samme kvartaler året før Større Uændret Mindre pct. pct. pct. Bygge- og 4. kvt. 2002 i fht. 4. kvt. 2001 anlægsvirksomhed 4. kvt. 2003 i fht. 4. kvt. 2002 11 4 3 17 29 54 45 3. kvt. 2004 i fht. 3. kvt. 2003 68 27 5 Anm.: Se figur 3.1. Det er rådene i Frederiksborg, Vestsjælland, Storstrøm, Bornholm, Vejle, Ribe, Århus, og Nordjylland, der venter en mindre beskæftigelse for sektoren på kort sigt. På længere sigt er der mere positive forventninger til beskæftigelsen. Således venter råd, der repræsenterer 95 pct. af beskæftigelsen i byggeog anlægssektoren, at beskæftigelsen enten vil blive uændret eller større i 3. kvartal 2004 sammenlignet med 3. kvartal 2003. 3.4 Servicevirksomhed Figur 3.4 viser rådenes vurdering af udviklingen i beskæftigelsen inden for udvalgte branchegrupper i servicesektoren. Inden for flere brancher i servicesektoren ventes der som hovedtendens en uændret beskæftigelse i 3. kvartal 2003 sammenlignet med tilsvarende kvartal i 2002. For forretningsservice, hotel- og restaurationsvirksomhed, en gros og agenturhandel samt detailhandlen venter råd, der repræsenterer mellem 25 og 29 pct. af beskæftigelsen, samtidig en større beskæftigelse. Mens råd, der repræsenterer mellem 32 og 40 pct. af beskæftigelsen venter en mindre beskæftigelse for finansierings- og forsikringsvirksomhed, post og telekommunikation samt transportvirksomhed. På længere sigt er rådenes forventninger til udviklingen i beskæftigelsen generelt mere positive. Rådene venter rådene samlet set en større beskæftigelse for forretningsservice, en gros og agenturhan- 12 December2003
3 Forventninger til udviklingen i beskæftigelsen del samt detailhandlen i 3. kvartal 2004 sammenlignet med 3. kvartal 2003. Figur 3.4 Rådenes forventninger til udviklingen i beskæftigelsen i udvalgte branchegrupper inden for servicesektoren i 4. kvartal 2002, 4. kvartal 2003 samt 3. kvartal 2004 sammenholdt med samme kvartaler året før. Større Uændret Mindre pct. pct. pct. Forretningsservice 4. kvt. 2002 i fht. 4. kvt. 2001 36 64 4. kvt. 2003 i fht. 4. kvt. 2002 27 60 12 3. kvt. 2004 i fht. 3. kvt. 2003 78 22 Finansiering/Forsikring 4. kvt. 2002 i fht. 4. kvt. 2001 57 43 4. kvt. 2003 i fht. 4. kvt. 2002 3 65 32 3. kvt. 2004 i fht. 3. kvt. 2003 39 32 29 Hotel 4. kvt. 2002 i fht. 4. kvt. 2001 72 28 4. kvt. 2003 i fht. 4. kvt. 2002 29 71 3. kvt. 2004 i fht. 3. kvt. 2003 29 65 6 Post/Tele 4. kvt. 2002 i fht. 4. kvt. 2001 32 58 10 4. kvt. 2003 i fht. 4. kvt. 2002 31 33 36 3. kvt. 2004 i fht. 3. kvt. 2003 31 45 24 Engros 4. kvt. 2002 i fht. 4. kvt. 2001 19 81 4. kvt. 2003 i fht. 4. kvt. 2002 26 74 3. kvt. 2004 i fht. 3. kvt. 2003 50 50 Detail 4. kvt. 2002 i fht. 4. kvt. 2001 43 57 4. kvt. 2003 i fht. 4. kvt. 2002 25 70 5 3. kvt. 2004 i fht. 3. kvt. 2003 44 55 1 Transport 4. kvt. 2002 i fht. 4. kvt. 2001 34 66 4. kvt. 2003 i fht. 4. kvt. 2002 60 40 3. kvt. 2004 i fht. 3. kvt. 2003 10 85 5 Anm.: Se figur 3.1. December 2003 13
3 Forventninger til udviklingen i beskæftigelsen 3.5 Sammenfatning af rådenes beskæftigelsesprognoser På kort sigt venter rådene, at beskæftigelsen er mindre i 4. kvartal 2003 sammenlignet med 4. kvartal 2003 og rådene venter kun en større beskæftigelse for sundhedsvæsen. Rådene venter derimod, at beskæftigelsen bliver mindre for flere brancher i fremstillingssektoren, herunder jern- og metalindustrien, samt for bygge- og anlægssektoren. Samtidig venter rådene, at beskæftigelsen som hovedtendens er uændret for bl.a. flere brancher inden for servicesektoren samt den offentlige sektor. Rådenes forventninger til beskæftigelsesudviklingen på længere sigt er generelt mere positive end på kort sigt. Samlet set venter rådene, at beskæftigelsen er større i 3. kvartal 2004 i forhold til 3. kvartal 2003. Der er dog forskel på rådenes vurderinger fordelt på brancher. Rådene venter således, at der vil være en større beskæftigelse for flere branchegrupper i servicesektoren samt bygge- og anlægsvirksomhed. Mens rådene venter, at beskæftigelsen vil være uændret for bl.a. for undervisning, sociale institutioner samt transportvirksomhed. 14 December2003
4 Forventninger til udviklingen i ledigheden 4 Forventninger til udviklingen i ledigheden 4.1 Ledigheden i 4. kvartal 2003 Figur 4.1 viser ledigheden i 4. kvartal for hvert af årene 1995 til 2003. Som det fremgår af figuren, har ledigheden været faldende i perioden fra 1995 til 2001. Ledigheden er således faldet fra ca. 255.000 personer i 4. kvartal 1995 til ca. 130.000 personer i 4. kvartal 2001. Figur 4.1 Ledighed for 4. kvartal, 1995-2003 Gnst. antal fuldtidsledige 280000 260000 240000 220000 200000 180000 160000 140000 120000 100000 1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001 2002 2003 Tal for perioden 1995-2002: Danmarks statistik. Tal for 4. kvt. 2003: Arbejdsmarkedsrådenes vurdering, oktober 2003. I 4. kvartal 2003 vurderer rådene, at der vil være ca. 160.000 ledige personer. Sammenlignes rådenes prognoser for 4. kvartal 2003 med ledigheden i samme kvartal sidste år, ventes det, at der vil være godt 20.000 flere ledige personer, svarende til en stigning på ca. 14 pct.. 4.2 Ledigheden i 3. kvartal 2004 Tabel 4.1 viser en oversigt over rådenes forventninger til ledighedsudviklingen frem til 3. kvartal 2004. For 3. kvartal 2004 skønner rådene, at ca. 167.000 personer vil være ledige. Sammenlignet med 3. kvartal 2003 svarer det til et fald på ca. 1.000 personer eller 1 pct.. December 2003 15
4 Forventninger til udviklingen i ledigheden Tabel 4.1 Antal ledige omregnet til fuldtidsledige 2002-2004 2002 2003 2004 Ændring i pct. 2002-2003 2003-2004 Jan. kvt 155.595 177.086 180.090 2) 13,8 1,7 April kvt. 136.141 161.289 165.865 3) 18,5 2,8 Juli kvt. 143.152 168.696 167.485 1) 17,8-0,7 Okt. kvt. 139.411 159.615 1) 14,5 Hele året 144.732 1) Rådenes vurdering afgivet oktober 2003. 2) Rådenes vurdering afgivet april 2003. 3) Rådenes vurdering afgivet august 2003. De kursiverede tal udtrykker arbejdsmarkedsrådenes forventninger til udviklingen. Kilde: Tal for 2001, 2002, samt 1.-3. kvt. 2003 er fra Danmarks Statistik. 4.3 Ledigheden for a-kasser og ikke-forsikrede Tabel 4.2 indeholder en oversigt over den forventede ledighed i 4. kvartal 2003 og 3. kvartal 2004, fordelt på a-kassegrupper. Ændringen i forhold til de tilsvarende kvartaler året før er angivet i parentes. Samlet venter rådene en stigning i ledigheden på 15 pct. i 4. kvartal 2003 i forhold til samme kvartal året før. De største stigninger i ledigheden venter rådene for metalarbejdere (24 pct.) og byggefagene (22 pct.). For metalarbejdere ventes de største stigninger i Ringkøbing og Vestsjælland og skal ses på baggrund af, at metalområdet er præget af afmatning. For byggefagene venter alle råd stigende ledighed. De største stigninger i ledigheden ventes på Sjælland. På længere sigt 3. kvartal 2004 er der forventninger om et ledighedsfald på 1 pct. for alle a-kasser under ét. De største stigninger i ledigheden ventes for a-kassegruppen af akademikere samt næringsog nydelsesmiddelarbejdere. Mens der ventes faldende ledighed for bl.a. funktionærer og tjenestemænd. 16 December 2003
4 Forventninger til udviklingen i ledigheden Tabel 4.2 Rådenes forventninger til ledigheden i 3. kvartal 2003 og 2. kvartal 2004 fordelt efter a-kassegruppe samt relativ ændring i forhold til samme kvartaler året før. 4. kvartal 2003 3. kvartal 2004 Selvstændige 6.285 17% 6.915 1% Akademikere 14.040 21% 16.125 11% Funkt. og tj.mænd m.v. 14.310 18% 16.000-9% Handels- og kt.funkt. 21.045 13% 22.585-1% Tekniske funkt m.v. 8.945 17% 9.845 3% Byggefag 6.160 22% 5.415 5% Metalarbejderne 6.465 24% 6.275 0% Specialarbejderne 23.930 16% 23.870 4% Kvindelige arbejdere 6.895 11% 7.025-6% Nær- og nydelsesmiddelarb. 2.440 17% 2.665 10% Offentlige ansatte 6.505 6% 6.490 1% Øvrige inkl. kristelige 18.090 10% 18.550-2% I alt 135.110 15% 141.760-1% Kilde: Rådenes arbejdsmarkedsredegørelser og beregninger i Arbejdsmarkedsstyrelsen Tabel 4.3 indeholder en oversigt over ledigheden for ikkeforsikrede personer i 4. kvartal 2003 og ligeledes for 3. kvartal 2004. Ændringen i forhold til de tilsvarende kvartaler året før er angivet i parentes. Tabel 4.3 Rådenes forventninger til ledigheden for ikke-forsikrede i 4. kvartal 2003 og 3. kvartal 2004 samt relativ ændring i forhold til samme kvartaler året før. 4. kvartal 2003 3. kvartal 2004 Ikke-forsikrede 24.500 11% 25.725 1% Kilde: Rådenes arbejdsmarkedsredegørelser og beregninger i Arbejdsmarkedsstyrelsen På både kort og længere sigt ventes ledigheden at stige for ikkeforsikrede. På kort sigt venter rådene, at ledigheden vil stige med 11 pct.. På længere sigt ventes ledigheden at stige med 1 pct. for ikkeforsikrede personer 4.4 Ledigheden opdelt på AF-regioner 3 Samlet set venter AF-regionerne en stigning i ledigheden i 4. kvartal 2003 på ca. 14 pct. sammenlignet med det tilsvarende kvartal i 2002. Alle regioner venter stigende ledighed for 4. kvartal 2003 sam- 3 Se bilag 3.A. December 2003 17
4 Forventninger til udviklingen i ledigheden menlignet med ledigheden i samme kvartal i 2002. De største stigninger i ledigheden forventes i Vestsjælland, på Fyn og i Vejle. På længere sigt i 3. kvartal 2004 ventes ledigheden samlet set at falde med 1 pct.. De fleste regioner venter således en svag faldende ledighed, dog forventer enkelte regioner stigende ledighed i 3. kvartal 2004. 4.5 Ledigheden opdelt på køn og alder 4 Rådene forventer, at ledigheden vil stige mest for mænd (18 pct.). Ledigheden for kvinder ventes at stige med 12 pct. i 4. kvartal 2003 sammenholdt med samme kvartal i 2002. På længere sigt 3. kvartal 2004 ventes ledigheden at falde med 3 pct. for kvinder og stige svagt for mænd. I 4. kvartal 2003 er ledighedsstigningen jævnt fordelt på alle aldersgrupper. På længere sigt venter rådene, at ledigheden stiger for aldersgruppen over 60 år, og falde for aldersgrupperne under 30 år. 4.6 Træfsikkerhed Rådene skønnede, at der i 3. kvartal 2003 ville være ca. 163.735 fuldtidsledige. Det faktiske antal fuldtidsledige blev 168.696 personer, hvilket er ca. 4.960 flere personer end det ventede antal. Træfsikkerheden blev hermed 97,1 pct.. 4 Se bilag 3.A. 18 December 2003
5 Flaskehals- og balanceproblemer i den offentlige sektor 5 Flaskehals- og balanceproblemer i den offentlige sektor Figur 5.1 på næste side indeholder en oversigt over flaskehalsproblemer og balanceproblemer på det offentlige område. Der skelnes mellem aktuelle flaskehalsproblemer, øvrige balanceproblemer og mulige flaskehalsproblemer på længere sigt, jf. bilag 1. 5.1 Aktuelle flaskehalsproblemer Uændret flaskehalssituation i 4. kvartal 2003 De regionale arbejdsmarkedsråd konstaterer, at der stadig er aktuelle flaskehalsproblemer for en række faggrupper på det offentlige arbejdsmarked i 4. kvartal 2003. Sammenlignes flaskehalssituationen i 4. kvartal 2003 med 3. kvartal 2003 er antallet af flaskehalsproblemer i 4. kvartal 2003 stort set uændret. Det er fortsat inden for sundhedssektoren, at der er konstateret flest flaskehalsproblemer. Flest aktuelle flaskehalse for sygeplejersker og læger i sundhedssektoren Fagområderne med de største flaskehalsproblemer inden for socialog sundhedsområdet er sygeplejersker og læger. Vejle ser som den eneste region forbedringer i flaskehalssituationen på fagområderne ergo- og fysioterapeuter samt social- og sundhedsassistenter. Ligeledes er der aktuelle flaskehalsproblemer for folkeskolelærere Flere regioner peger på, at der er problemer med at rekruttere arbejdskraft til undervisningssektoren. Efterspørgslen vedrører især folkeskolelærere. Alle regioner med flaskehalsproblemer har iværksat initiativer på det offentlige område. Det drejer sig f.eks. om rotationsprojekter for læger, sygeplejersker, lægesekretærer og laboranter. Flere regioner anvender opkvalificering af ledige samt fremme af geografisk mobilitet inden for stort set alle fagområder i den offentlige sektor. Derudover føres der skærpet overvågning af områderne vha. kontakt til virksomheder, de ledige og andre aktører indenfor det pågældende område. December 2003 19
5 Flaskehals- og balanceproblemer i den offentlige sektor Figur 5.1 Oversigt over flaskehalsproblemer og balanceproblemer på det offentlige område - 4. Kvartal 2003 Sundhedssektoren Sygeplejersker Storkøbenhavn Frederiksborg Roskilde Vestsjælland Storstrøm Bornholm Fyn Sønderjylland 3. 4. 3. 4. 3. 4. 3. 4. 3. 4. 3. 4. 3. 4. 3. 4. 3. 4. 3. 4. 3. 4. 3. 4. 3. 4. 3. 4. Ribe Vejle Offentlig administration Skatterevisorer/ revisorer Ringkøbing Århus Viborg Nordjylland Jordemødre Ergo- og fysioterapeuter Læger Lægesekretærer Audiologiassistenter Laboranter, bioanalytikere Radiografer Den sociale sektor Pædagoger Socialrådgivere, socialformidlere Social- og sundhedsassistenter Social- og sundhedshjælpere Undervisning Folkeskolelærere Speciallærere Gymnasielærere Undervisere i IT Forklaring: Rådenes vurderinger for 3. kvartal 2003, som er afgivet i august 2003 = Aktuelle flaskehalsproblemer = Øvrige balanceproblemer = Mulige flaskehalsproblemer i 3. kvartal 2003 i 3. kvartal 2003 på længere sigt Rådenes vurderinger for 4. kvartal 2003, som er afgivet i oktober 2003 = Aktuelle flaskehalsproblemer = Øvrige balanceproblemer = Mulige flaskehalsproblemer i 4. kvartal 2003 i 4. kvartal 2003 på længere sigt 20 December 2003
5 Flaskehals- og balanceproblemer i den offentlige sektor 5.2 Mulige flaskehalsproblemer på længere sigt Alle regioner forventer fortsat flaskehalsproblemer for det offentlige område på længere sigt Alle regioner peger på, at der på længere sigt fortsat er risiko for flaskehalsproblemer inden for det offentlige område. Sammenlignet med flaskehalssituationen i 3. kvartal 2003 er der dog tale om en lille forbedring Flere regioner angiver, at der særligt inden for den offentlige sektor bliver en stigende andel af arbejdsstyrken, der forlader arbejdsmarkedet på grund af alder. Det betyder fortsat stigende efterspørgsel efter personale inden for undervisning og ældrepleje. 11 regioner venter mulige flaskehalsproblemer for folkeskolelærere og social- og sundhedsassistenter Den fremtidige mangel på især folkeskolelærere og social- og sundhedsassistenter ses af regionernes forventninger til flaskehalssituationen på længere sigt. Hovedparten af regionerne vurderer således, at der vil ske en forværring af flaskehalssituationen på det offentlige område. Disse tendenser for udviklingen på det offentlige arbejdsmarked kombineret med generelt lave ledighedsprocenter for flere fagområder bevirker, at rådene fortsat har en særlig opmærksomhed på flaskehalssituationen på det offentlige område. 5.3 Øvrige balanceproblemer Øvrige balanceproblemer for især pædagoger For pædagogerne er der konstateret øvrige balanceproblemer i tre sjællandske regioner. Regionerne vurderer blandt andet, at årsagerne til øvrige balanceproblemer for pædagoger er nedslidning. Vejle har konstateret øvrige balanceproblemer for socialrådgivere og -formidlere. Det vurderes, at problemet primært skyldes følgerne af stress og nedslidning. Der er konstateret øvrige balanceproblemer i to regioner for socialog sundhedshjælpere. Rådene vurderer, at problemerne skyldes, at det er svært at besætte aften- og nattevagtsstillinger. Endelig har Århus konstateret balanceproblemer for folkeskolelærere. Rådet vurderer, at årsagen primært skyldes mangel på geografisk mobilitet. December 2003 21
5 Flaskehals- og balanceproblemer i den offentlige sektor 22 December 2003
6 Flaskehals- og balanceproblemer i fremstillingssektoren Figur 6.1 indeholder en oversigt over flaskehalsproblemer og balanceproblemer inden for fremstillingssektoren. 6.1 Aktuelle flaskehalsproblemer Sammenlignet med det foregående kvartal er der et stort set uændret antal flaskehalsproblemer inden for fremstillingssektoren i 4. kvartal 2003. Uændret flaskehalssituation inden for jernog metalindustrien Inden for jern- og metalindustrien er antallet af aktuelle flaskehalsproblemer uændret. Sønderjylland, Ribe og Ringkøbing har flest fagområder med flaskehalsproblemer indenfor denne branchegruppe. Inden for træ- og møbelindustrien er der forventninger om en lille forbedring af flaskehalssituationen, idet Sønderjylland ikke længere vurderer, at der er flaskehalsproblemer for møbelpolstrere. Flaskehalsproblemet er størst med hensyn til maskinsnedkere med CNCkendskab, hvor tre råd venter flaskehalsproblemer. Fortsat flaskehalsproblemer i plastindustrien I plastindustrien er der fortsat to råd med flaskehalsproblemer for plastmagere og plastoperatører. Inden for off-shoreindustrien vurderer Ribe, at der er aktuelle flaskehalsproblemer for ingeniører. Inden for nærings- og nydelsesmiddelindustrien vurderer Vestsjælland, at der er et aktuelt flaskehalsproblem for levnedsmiddellaboranter. December 2003 23
Figur 6.1 Oversigt over flaskehalsproblemer og balanceproblemer i fremstillingssektoren - 4. kvartal 2003 Mejerister, mejeriteknikere Industrislagtere, tarmrensere Levnedsmiddellaborant Storkøbenhavn Frederiksborg Roskilde Vestsjælland Storstrøm Bornholm Fyn Sønderjylland Ribe Vejle Ringkøbing Århus Viborg Nordjylland 3. 4. 3. 4. 3. 4. 3. 4. 3. 4. 3. 4. 3. 4. 3. 4. 3. 4. 3. 4. 3. 4. 3. 4. 3. 4. 3. 4. Nådlere Ortopædiskomager Møbelsnedkere Industri- og maskinsnedker med CNC-kendskab Møbelpolstrere Procesoperatører Plastmagere, plastoperatører mv. Industrioperatører Industrilakerer Industrielektriker Klejnsmed, smede, Blikkenslagere Svejser Maskinarbejdere med og uden CNC-kendskab Elektronik- og automatikmekanikere Elektrofagtekniker Værktøjsmager Fagtekniker Kølemontører Elektronikteknikere It- og elektronikteknolog Ingeniør Off-shore ingeniør Forklaring: Rådenes vurderinger for 3. kvartal 2003, som er afgivet i august 2003 = Aktuelle flaskehalsproblemer = Øvrige balanceproblemer = Mulige flaskehalsproblemer i 3. kvartal 2003 i 3. kvartal 2003 på længere sigt Rådenes vurderinger for 4. kvartal 2003, som er afgivet i oktober 2003 = Aktuelle flaskehalsproblemer = Øvrige balanceproblemer = Mulige flaskehalsproblemer i 4. kvartal 2003 i 4. kvartal 2003 på længere sigt 24 December 2003
6.2 Mulige flaskehalsproblemer på længere sigt Forbedring i flaskehalssituation på længere sigt Inden for fremstillingssektoren er antallet af mulige flaskehalsproblemer i rådenes vurderinger faldet sammenlignet med sidste kvartal. Dette fald skyldes hovedsageligt, at Århus ikke længere vurderer at få flaskehalsproblemer i denne sektor.. også inden for jern- og metalindustrien For jern- og metalindustrien er der fortsat risiko for flaskehalsproblemer på længere sigt. Sammenlignet med forrige kvartal ser flaskehalssituationen imidlertid ud til at forbedres. Det skyldes, at Århus ikke længere vurderer, at der kommer flaskehalsproblemer for jernog metalindustrien. Risiko for fortsatte flaskehalsproblemer i træ- og møbelindustrien Inden for træ- og møbelindustrien er der fire råd, der forventer, at der kan opstå mulige flaskehalsproblemer i branchen. Der er især risiko for mangel på maskinsnedkere med CNC-kendskab. Også risiko for flaskehalsproblemer i en række andre brancher Ligeledes er der fortsat risiko for flaskehalsproblemer inden for elektronikindustrien, hvor to råd venter, at der kan opstå mangel på ingeniører. Inden for nærings- og nydelsesmiddelindustrien ventes der især flaskehalsproblemer for industrislagtere og tarmrensere. 6.3 Øvrige balanceproblemer Der er i Frederiksborg konstateret øvrige balanceproblemer for industrilakerere og procesoperatører. Manglen på procesoperatører vurderes at skyldes arbejdstider. For industrilakere vurderes arbejdsmiljøet at udgøre årsagen til balanceproblemet. December 2003 25
7 Flaskehals- og balanceproblemer i bygge- og anlægssektoren 7 Flaskehals- og balanceproblemer i bygge- og anlægssektoren Figur 7.1 indeholder en oversigt over flaskehalsproblemer og balanceproblemer inden for bygge- og anlægssektoren. Figur 7.1 Oversigt over flaskehalsproblemer og balanceproblemer i bygge- og anlægssektoren - 4. kvartal 2003 Tømrer Storkøbenhavn Frederiksborg Roskilde Vestsjælland Storstrøm Bornholm Fyn Sønderjylland Ribe Vejle Ringkøbing Århus Viborg Nordjylland 3. 4. 3. 4. 3. 4. 3. 4. 3. 4. 3. 4. 3. 4. 3. 4. 3. 4. 3. 4. 3. 4. 3. 4. 3. 4. 3. 4. Tagdækker Gulvlægger Murer Elektriker Anlægs- og bygningsstruktører Bygningsmalere Kloakmester, rørlæggermedhjælper VVS montør Brolæggere Anlægsgartnere Isolatører Glarmestre Stilladsarbejdere Bygningsingeniører Bygningskonstruktør Forklaring: Rådenes vurderinger for 3. kvartal 2003, som er afgivet i august 2003 = Aktuelle flaskehalsproblemer = Øvrige balanceproblemer = Mulige flaskehalsproblemer i 3. kvartal 2003 i 3. kvartal 2003 på længere sigt Rådenes vurderinger for 4. kvartal 2003, som er afgivet i oktober 2003 = Aktuelle flaskehalsproblemer = Øvrige balanceproblemer = Mulige flaskehalsproblemer i 4. kvartal 2003 i 4. kvartal 2003 på længere sigt December 2003 27
7 Flaskehals- og balanceproblemer i bygge- og anlægssektoren 7.1 Aktuelle flaskehalsproblemer Beskæftigelsen ventes at falde inden for bygge- og anlægssektoren i 4. kvartal 2003. Således ventes en mindre beskæftigelse i otte regioner på kort sigt. Uændret flaskehalssituationen i bygge- og anlægssektoren I 4. kvartal 2003 ventes antallet af aktuelle flaskehalsproblemer at være uændret for bygge- og anlægssektoren, og de ventes at fordele sig på samme faggrupper som i forrige kvartal. De fleste regioner har etableret et særligt skærpet flaskehalsberedskab, som overvåger bygge- og anlægsområdet nøje samt iværksætter relevante initiativer. F.eks. har Storkøbenhavn etableret samarbejde med faglige organisationer om indsatsen på området. 7.2 Mulige flaskehalsproblemer på længere sigt På længere sigt er rådene generelt lidt mere positive vedrørende beskæftigelsesudviklingen inden for bygge- og anlægssektoren sammenlignet med vurderingen på kort sigt. Kun Ribe vurderer, at beskæftigelsen vil blive mindre i 3. kvartal 2004 end i 3. kvartal 2003. Fortsat risiko for flaskehalsproblemer i bygge- og anlægsbranchen Flere råd vurderer, at der kan opstå flaskehalsproblemer for bygge- og anlægssektoren på længere sigt. Undtaget er dog Vestsjælland, Ribe og Ringkøbing. Sammenlignet med sidst kvartal er der tale om en lille forværring af flaskehalssituationen på længere sigt i 4. kvartal 2003. For VVS montører vurderer to råd mere end i sidste kvartal, at der er tale om mulige flaskehalse for denne faggruppe. Syv råd vurderer, at der kan opstå flaskehalsproblemer for VVS montører, hvilket gør dette fagområde til det område, hvor flest råd vurderer, at der kan opstå flaskehalsproblemer. Generelt peger rådene på, at der især er risiko for flaskehalsproblemer for VVS montører, gulvlæggere, murer, brolægger, isolatører samt anlægsgartnere på længere sigt. 28 December 2003
7 Flaskehals- og balanceproblemer i bygge- og anlægssektoren Især Storkøbenhavn, Roskilde samt Nordjylland skønner, at der på langt sigt er risiko for flaskehalse inden for bygge- og anlægssektoren. Rådene har iværksat uddannelsesinitiativer inden for området Generelt har alle råd taget en række initiativer af forskellig karakter specielt rettet mod de særlige flaskehalssituationer, som forudses i de enkelte regioner. Der er bl.a. iværksat uddannelsesaktiviteter for relevante ledighedsgrupper inden for bygge- og anlægsområdet samt knyttet tættere kontakter til uddannelsesinstitutionerne specielt m.h.p. at forebygge flaskehalse på området. 7.3 Øvrige balanceproblemer Der er konstateret øvrige balanceproblemer for tømrer i Århus. Balanceproblemet for tømrer skyldes manglende geografisk mobilitet. December 2003 29
8 Flaskehals- og balanceproblemer i servicesektoren 8 Flaskehals- og balanceproblemer i servicesektoren Figur 8.1 indeholder en oversigt over flaskehalsproblemer og balanceproblemer inden for servicesektoren. 8.1 Aktuelle flaskehalsproblemer Sammenlignet med sidste kvartal er flaskehalssituationen i servicesektoren stort set uændret. Som det fremgår af figur 8.1, er der generelt kun få aktuelle flaskehalsproblemer i servicesektoren, og de begrænser sig til de sjællandske regioner samt Århus. Der er konstateret flest flaskehalsproblemer i Storkøbenhavn. Mangel på bl.a. kokke og tjenere Inden for hotel- og restaurationsvirksomhed er der især flaskehalsproblemer i Storkøbenhavn. Fordelt på faggrupper er der i regionerne flaskehalsproblemer for kokke, tjenere, smørrebrødsjomfruer, køkken- og kantineassistenter samt hotelreceptionister. I detailhandelen er der aktuelle flaskehalsproblemer for bagere og slagtere i flere sjællandske regioner. Inden for autobranchen er der udelukkende konstateret flaskehalsproblemer for autolakerere i Frederiksborg og Storstrøm. Flaskehalsproblemer for bogholdere, revisorer Endelig har enkelte råd konstateret aktuelle flaskehalsproblemer for revisorer og bogholdere. December 2003 31
8 Flaskehals- og balanceproblemer i servicesektoren Figur 8.1 Oversigt over flaskehalsproblemer og balanceproblemer i servicesektoren - 4. kvartal 2003 Slagter Storkøbenhavn Frederiksborg Roskilde Vestsjælland Storstrøm Bornholm Fyn Sønderjylland Ribe Vejle Ringkøbing Århus Viborg Nordjylland 3. 4. 3. 4. 3. 4. 3. 4. 3. 4. 3. 4. 3. 4. 3. 4. 3. 4. 3. 4. 3. 4. 3. 4. 3. 4. 3. 4. Bager Butikspersonale Engroshandelsassistent Lagerpersonale Autoelektromekanikere Cykelmekaniker Lastbilmekanikere, landbrugsmaskinemekaniker Autolakerere Kokke Tjenere Smørrebrødsjomfruer Køkken- og kantineassistenter Hotelreceptionister Frisører Rengøringspersonale Revisorer, revisorass., finansmedarbejdere Bogholdere Advokatsekretær Tandklinikassistenter Tandplejer Jordbrugsmaskinfører Tårn/mobilkranførere Transportarbejdere, speditør Chauffører Navigatører, styrmænd skibsmaskinister IT-arbejdskraft Landbrugsmedhjælpere Fodermester Forklaring: Rådenes vurderinger for 3. kvartal 2003, som er afgivet i august 2003 = Aktuelle flaskehalsproblemer = Øvrige balanceproblemer = Mulige flaskehalsproblemer i 3. kvartal 2003 i 3. kvartal 2003 på længere sigt Rådenes vurderinger for 4. kvartal 2003, som er afgivet i oktober 2003 = Aktuelle flaskehalsproblemer = Øvrige balanceproblemer = Mulige flaskehalsproblemer i 4. kvartal 2003 i 4. kvartal 2003 på længere sigt 32 December 2003
8 Flaskehals- og balanceproblemer i servicesektoren 8.2 Mulige flaskehalsproblemer på længere sigt Stort set uændret flaskehalssituation i servicesektoren Sammenlignet med sidste kvartal er antallet af mulige flaskehalsproblemer på længere sigt stort set uændret. Hovedparten af alle rådene vurderer, at der fortsat er risiko for flaskehalsproblemer inden for servicesektoren. Kun Bornholm og Ribe venter ikke flaskehalsproblemer på længere sigt inden for servicesektoren. Risiko for flaskehalseproblemer inden for reparationsvirksomhed Fire råd vurderer, at der indenfor reparationsvirksomhed er risiko for flaskehalsproblemer for autolakerere, autoelektromekanikere, lastbils- og landbrugsmaskinemekanikere og cykelmekanikere. samt inden for detailhandel, engrosog agenturhandel og hotel- og restaurationsområdet Der kan endvidere opstå mangel på især slagtere og bagere i flere regioner, men også for butikspersonale inden for detailhandlen er der risiko for flaskehalsproblemer. Inden for engros- og agenturhandel er der risiko for flaskehalsproblemer for engroshandelsassistenter i Viborg. På hotel- og restaurationsområdet vurderer flere råd, at der kan opstå flaskehalsproblemerne for især kokke kan opstå. Fortsat risiko for mangel på ITarbejdskraft Et råd vurderer, at der på længere sigt er risiko for flaskehalsproblemer for IT-arbejdskraft. Der er også mulighed for flaskehalsproblemer inden for frisørfaget. Ligeledes peger et enkelt råd på, at der kan opstå flaskehalsproblemer for revisorer. 8.3 Øvrige balanceproblemer I servicesektoren er der en forbedring i øvrige balanceproblemer Sammenlignet med sidste kvartal er der sket en forbedring af øvrige balanceproblemer inden for servicesektoren, hvilket hovedsagelig skyldes et fald i antallet af øvrige balance problemer i Vejle, Ringkøbing og Århus. Enkelte råd angiver øvrige balanceproblemer for kokke, tjenere samt køkkenassistenter inden for hotel- og restaurationsbranchen. Årsagerne er bl.a. arbejdstider. Tre råd vurderer, at der er øvrige balanceproblemer for bagere. Problemerne begrundes bl.a. arbejdstider. December 2003 33
8 Flaskehals- og balanceproblemer i servicesektoren Fire råd vurderer, at der er øvrige balanceproblemer for butikspersonale, hvilket dels begrundes med skæve/skiftende arbejdstider. Det er ligeledes vanskeligt at besætte ledige stillinger inden for rengøringssektoren, da der ofte er tale om jobs med få ugentlige arbejdstimer og forskudte arbejdstider. I frisørfaget er det svært at rekruttere personale blandt andet på grund stor afgang fra faget og på grund af arbejdsgivernes snævre afgrænsning af rekrutteringsgrundlaget. Balanceproblemer for tandklinikassistenter begrundes med arbejdstider. Der er ligeledes øvrige balanceproblemer for chaufførområdet, som primært skyldes arbejdstider. 34 December 2003
9 Initiativer på flaskehalsområderne 9 Initiativer på flaskehalsområderne På både det offentlige og private område har regionerne iværksat forskellige uddannelsesaktiviteter og overvåger i øvrigt de flaskehalsramte områder nøje med henblik på behov for yderligere styrkelse af flaskehalsindsatsen. Regionerne opfordrer bl.a. løbende virksomhederne til at benytte sig af mulighederne for at få tilskud til ansættelse af voksenlærlinge. De regionale råd og Arbejdsformidlingen tilrettelægger den flaskehalsforebyggende indsats ved hjælp af en række instrumenter og redskaber: Skærpet overvågning af flaskehalstruede områder gennem virksomhedskontakten og kontakten til de ledige Kontakt til aktører inden for flaskehalstruede områder Voksenlærlingeindsats Efteruddannelse af beskæftigede Opkvalificering af ledige i form af - flaskehalsforebyggende uddannelsesaktiviteter (specifikke og generelle) - jobtræning Påvirkning af virksomhedernes rekrutteringsmønstre Fremme af den geografiske mobilitet Etablering af vikarkorps, rekrutteringsbanker o.lign. Jobrotation Intensiv formidlingsindsats på særligt flaskehalstruede områder Løbende rådgivning af virksomheder og arbejdssøgende Det flaskehalsforebyggende arbejde gennemføres i et tæt samarbejde med de ledige, a-kasser, private og offentlige virksomheder samt uddannelsesinstitutioner. December 2003 35
Bilag 1 Forklaring af de anvendte begreber til beskrivelse af mangelsituationer på arbejdsmarkedet Aktuelle flaskehalsproblemer Et aktuelt flaskehalsproblem defineres som: En mere end rent midlertidig efterspørgsel fra virksomhederne i en region efter arbejdskraft med bestemte faglige kvalifikationer, der ikke kan tilfredsstilles med ledig arbejdskraft. Definitionen omfatter flaskehalssituationen både på de dele af arbejdsmarkedet, som AF ikke aktuelt har et formidlingsmæssigt samarbejde med, og på de dele af arbejdsmarkedet, som AF betjener. Ud over de anmeldte flaskehalsproblemer, som viser sig direkte i form af et antal reelt ledige ordrer hos AF, indgår også i definitionen flaskehalsproblemer, der viser sig som tilkendegivelser om udækket behov for arbejdskraft. De sidstnævnte flaskehalsproblemer er udtryk for arbejdskraftbehov, der ikke er anmeldt direkte til AF. Vurderingen heraf er baseret på AF/RAR s generelle overvågningsaktiviteter som f.eks. virksomhedsbesøg, oplysninger fra a- kasser, kommuner og lokale erhvervsorganisationer. Øvrige balanceproblemer Øvrige balanceproblemer defineres som situationer, hvor der er tale om et udækket arbejdskraftbehov af mere end midlertidig karakter, som skyldes andre årsager end manglende kvalifikationssammenfald. Mulige flaskehalsproblemer på længere sigt På grundlag af den regionale overvågnings- og analyseindsats identificerer de regionale råd områder med tendenser til eller risiko for, at der kan opstå flaskehalsproblemer på op til et års sigt. Disse områder sættes under særlig observation, samtidig med at der kan iværksættes særlige flaskehalsforebyggende initiativer.
Bilag 2 Tabel 2.A Uddybende materiale vedrørende rådenes forventninger til beskæftigelsen. Rådenes forventninger til beskæftigelsesudviklingen i 21 branchegrupper i 4. kvartal 2003 og 3. kvartal 2004 i forhold til samme kvartaler året før. Antal beskæf- 4. kvartal 2003 i forhold 3. kvartal 2004 i forhold tigede pr. til 4. kvartal 2002 til 3. kvartal 2003 BRANCHEGRUPPE 1. jan. 2002 Større Uændret Mindre Større Uændret Mindre ------- pct. -------- ------- pct. -------- 1. Landbrug, gartneri, skovbrug og fiskeri 99.077 0 19 81 0 19 81 2. Nærings- og nydelsesmiddelindustri 81.104 15 25 60 19 42 39 3. Tekstil- og beklædningsindustri 14.315 0 40 60 0 85 15 4. Træ-, papir- og grafisk industri 67.136 3 47 49 30 61 9 5. Mineralolie-, kemisk og plastindustri m.v. 50.875 5 61 33 22 43 35 6. Jern- og metalindustri 190.825 0 5 95 43 22 35 7. Møbelind. og anden industri, herunder sten, ler og glas 49.534 19 42 40 42 45 13 8. Energi- og vandforsyning samt råstofudvinding 17.605 26 74 0 26 67 7 9. Bygge- og anlægsvirksomhed 173.301 17 29 54 68 27 5 10. Engros- og agenturhandel undt. m. biler 161.894 26 74 0 50 50 0 11. Detailh. og reparationsvirksomhed inkl. biler 254.134 25 70 5 44 55 1 12. Hotel- og restaurationsvirksomhed m.v. 78.870 29 71 0 29 71 0 13. Transportvirksomhed 124.247 0 60 40 10 85 5 14. Post og telekommunikation 54.771 31 33 36 31 45 24 15. Finansierings- og forsikringsvirksomhed 75.537 3 65 32 39 32 29 16. Forretningsservice m.v. 300.084 27 60 12 78 22 0 17. Off. administration m.v. 156.895 0 68 32 28 21 51 18. Undervisning 201.245 24 76 0 4 95 1 19. Sundhedsvæsen m.v. 150.394 37 59 4 37 54 9 20. Sociale institutioner m.v. 325.330 4 81 15 8 70 22 21. Renovation, foreninger og forlystelser m. v. 140.474 0 68 32 32 68 0 I alt (inkl. uoplyste) 2.767.647 Forklaring: Tabellen viser et vægtet gennemsnit af rådenes vurdering af udviklingen i beskæftigelsen i hver enkelt branche. Eks.: For sociale institutioner m.v. er anført forventninger om 4 pct. "større", 81 pct. "uændret" og 15 pct. "mindre". Det betyder, at råd, som repræsenterer 4 pct. af beskæftigelsen inden for sociale institutioner m.v., forventer større beskæftigelse, mens råd, der repræsenterer 81 pct. af den samlede beskæftigelse, forventer uændret beskæftigelse, og råd, der repræsenterer 15 pct. af den samlede beskæftigelse inden for dette område, forventer mindre beskæftigelse sammenlignet med samme kvartal året før.
Skema 2.A Forventninger om større, uændret og mindre beskæftigelse i 4. kvartal 2003 i forhold til samme kvartal året før, fordelt på arbejdsmarkedsråd og branchegrupper Angivet ved = større = uændret = mindre Stor- Frede- Ros- Vest- Stor- Born- Fyn S.jyl- Ribe Vejle Ring- År- Vi- N.jylkbh. riksb. kilde sjæll. strøm holm land køb. hus borg land Landbrug, gartneri, skovbrug, fiskeri Nærings- og nyd.middel Tekstil- og beklædning Træ-, papir og grafisk industri Mineralolie, kemisk og plastind. m.v. Jern- og metalindustri Møbelind. og anden ind., sten, ler, glas Energi- og vandfors. råstofudvinding Bygge- og anlægsvirksomhed Engros- og agenturhdl. undt. m. biler Detailh., reparationsvirks. inkl. biler Hotel- og restaurationsvirksomhed Transportvirksomhed Post og telekommunikation Finansierings- og forsikr.virksomhed Forretningsservice m.v. Offentlig administration m.v. Undervisning Sundhedsvæsen m.v. Sociale institutioner m.v. Renovation, foren. og forlyst. m.v.
Skema 2.B Forventninger om større, uændret og mindre beskæftigelse i 3. kvartal 2004 i forhold til samme kvartal året før, fordelt på arbejdsmarkedsråd og branchegrupper Angivet ved = større = uændret = mindre Stor- Frede- Ros- Vest- Stor- Born- Fyn S.jyl- Ribe Vejle Ring- År- Vi- N.jylkbh. riksb. kilde sjæll. strøm holm land køb. hus borg land Landbrug, gartneri, skovbrug, fiskeri Nærings- og nyd.middel Tekstil- og beklædning Træ-, papir og grafisk industri Mineralolie, kemisk og plastind. m.v. Jern- og metalindustri Møbelind. og anden ind., sten, ler, glas Energi- og vandfors. råstofudvinding Bygge- og anlægsvirksomhed Engros- og agenturhdl. undt. m. biler Detailh., reparationsvirks. inkl. biler Hotel- og restaurationsvirksomhed Transportvirksomhed Post og telekommunikation Finansierings- og forsikr.virksomhed Forretningsservice m.v. Offentlig administration m.v. Undervisning Sundhedsvæsen m.v. Sociale institutioner m.v. Renovation, foren. og forlyst. m.v.
Bilag 3 Uddybende materiale vedrørende rådenes forventninger til ledigheden Tabel 3.A Rådenes forventninger til ledigheden i 4. kvartal 2003 og 3. kvartal 2004 fordelt efter køn, forsikringskategori, alder, a-kassegruppe og region samt relativ ændring i forhold til samme kvartaler året før. 4. kvartal 2003 3. kvartal 2004 Køn: Mænd 77.855 18% 79.720 2% Kvinder 81.760 12% 87.765-3% I alt 159.615 14% 167.485-1% Forsikringskategori: Heltidsforsikret 132.640 15% 139.190-1% Deltidsforsikret 2.475 5% 2.570-3% Ikke-forsikret 24.500 11% 25.725 1% I alt 159.615 14% 167.485-1% Alder: Under 25 år 14.400 14% 14.915-1% 25-29 år 21.715 14% 23.655-2% 30-49 år 77.040 16% 81.430 0% 50-59 år 40.540 12% 41.075 0% 60-66 år 5.920 13% 6.410 6% I alt 159.615 14% 167.485-1% A-kassegrupper: Selvstændige 6.285 17% 6.915 1% Akademikere 14.040 21% 16.125 11% Funkt. og tj.mænd m.v. 14.310 18% 16.000-9% Handels- og kt.funkt. 21.045 13% 22.585-1% Tekniske funkt. m.v. 8.945 17% 9.845 3% Byggefag 6.160 22% 5.415 5% Metalarbejdere 6.465 24% 6.275 0% Specialarbejdere 23.930 16% 23.870 4% Kvindelige arbejdere 6.895 11% 7.025-6% Nær.- og nydelsesm. 2.440 17% 2.665 10% Offentlige ansatte 6.505 6% 6.490 1% Øvrige a-kasser 18.090 10% 18.550-2% I alt 135.110 15% 141.760-1% Region: Storkøbenhavn 35.190 13% 40.160 7% Frederiksborg 8.500 17% 8.400-3% Roskilde 5.500 17% 5.650-2% Vestsjælland 9.700 26% 9.100-3% Storstrøm 7.770 5% 7.050-9% Bornholm 1.970 2% 1.980 3% Fyn 16.700 20% 17.200 2% Sønderjylland 7.385 15% 7.185-8% Ribe 5.400 10% 5.500-3% Vejle 10.100 18% 10.260-4% Ringkøbing 6.000 11% 6.100-9% Århus 22.250 13% 24.150 0% Viborg 5.150 12% 5.250-7% Nordjylland 18.000 14% 19.500-1% Hele landet 159.615 14% 167.485-1% Kilde: Rådenes arbejdsmarkedsredegørelser og beregninger i Arbejdsmarkedsstyrelsen.
Tabel 3.B Rådenes forventninger til ledigheden i 4. kvartal 2003 fordelt på køn, alder, forsikringskategori og a-kassegrupper Region: Storkbh. Fr.borg Rosk. Vestsj. Storst. Bornh. Fyn Sdr.jyll. Ribe Vejle Ringkøb. Århus Viborg Nrd.jyll. Køn: Mænd 19.190 4.300 2.640 4.600 3.640 895 8.600 3.332 2.400 4.545 2.250 10.841 2.225 8.400 Kvinder 16.000 4.200 2.861 5.100 4.130 1.075 8.100 4.055 3.000 5.555 3.750 11.407 2.925 9.600 I alt 35.190 8.500 5.501 9.700 7.770 1.970 16.700 7.387 5.400 10.100 6.000 22.248 5.150 18.000 Forsikringskategori: Heltidsforsikrede 30.280 7.320 4.557 7.760 6.230 1.535 13.100 5.795 4.500 8.190 5.350 18.343 4.400 15.280 Deltidsforsikrede 400 180 139 140 110 30 200 170 100 190 125 344 75 270 Ikke-forsikrede 4.510 1.000 803 1.800 1.430 405 3.400 1.422 800 1.720 525 3.561 675 2.450 I alt 35.190 8.500 5.499 9.700 7.770 1.970 16.700 7.387 5.400 10.100 6.000 22.248 5.150 18.000 Alder: Under 25 år 2.540 540 491 1.100 710 180 1.700 755 550 1.045 450 1.865 625 1.850 25-29 år 5.990 790 674 1.200 880 175 2.200 860 700 1.527 775 2.813 650 2.480 30-49 år 18.220 3.900 2.401 4.600 3.620 995 8.100 3.615 2.450 4.792 2.750 11.000 2.400 8.200 50-59 år 7.290 2.690 1.660 2.500 2.250 560 4.100 1.932 1.450 2.470 1.775 5.763 1.300 4.800 60-66 år 1.150 580 275 300 310 60 600 225 250 266 250 807 175 670 I alt 35.190 8.500 5.501 9.700 7.770 1.970 16.700 7.387 5.400 10.100 6.000 22.248 5.150 18.000 A-kassegrupper: Selvstændige 1.430 450 221 330 260 75 700 300 225 366 275 815 200 640 Akademikere 6.600 890 393 320 170 50 1.100 205 150 441 175 2.443 175 930 Funkt. og tj.mænd m.v. 3.320 830 492 800 665 190 1.700 475 450 736 500 2.230 450 1.470 Handels- og kt.funkt. 4.930 1.205 988 1.225 1.030 220 1.700 805 675 1.284 750 3.135 650 2.450 Tekniske funkt m.v. 2.570 695 408 430 320 45 800 290 275 546 275 1.265 225 800 Byggefag 1.240 325 213 450 345 85 600 210 250 355 400 750 325 610 Metalarbejderne 1.000 305 175 420 375 50 900 295 125 360 175 887 200 1.200 Specialarbejderne 3.870 1.130 665 1.700 1.390 265 2.500 1.375 1.075 1.814 1.300 2.759 975 3.110 Kvindelige arbejdere 610 265 155 500 345 150 700 590 350 638 300 690 350 1.250 Nær- og nydelsesm. arbejdere 200 25 50 250 175 15 300 150 125 311 125 300 75 340 Offentlige ansatte 1.200 205 163 445 475 125 700 350 250 307 250 912 275 850 Øvrige incl kristelige 3.710 1.175 773 1.030 790 295 1.600 920 650 1.222 950 2.500 575 1.900 I alt 30.680 7.500 4.696 7.900 6.340 1.565 13.300 5.965 4.600 8.380 5.475 18.686 4.475 15.550
Tabel 3.C Rådenes forventninger til ledigheden i 3. kvartal 2004 fordelt på køn, alder, forsikringskategori og a-kassegrupper Region: Storkbh. Fr.borg Rosk. Vestsj. Storst. Bornh. Fyn Sdr.jyll. Ribe Vejle Ringkøb. Århus Viborg Nrd.jyll. Køn: Mænd 21.370 4.150 2.556 4.250 3.245 915 8.800 2.985 2.400 4.104 2.225 11.768 2.150 8.800 Kvinder 18.790 4.250 3.094 4.850 3.805 1.065 8.400 4.198 3.100 6.156 3.875 12.382 3.100 10.700 I alt 40.160 8.400 5.650 9.100 7.050 1.980 17.200 7.183 5.500 10.260 6.100 24.150 5.250 19.500 Forsikringskategori: Heltidsforsikrede 34.940 7.200 4.848 7.210 5.525 1.550 13.500 5.407 4.575 8.033 5.475 19.911 4.425 16.590 Deltidsforsikrede 430 150 126 150 100 30 200 186 100 225 125 374 75 300 Ikke-forsikrede 4.790 1.050 676 1.740 1.425 400 3.500 1.590 825 2.002 500 3.865 750 2.610 I alt 40.160 8.400 5.650 9.100 7.050 1.980 17.200 7.183 5.500 10.260 6.100 24.150 5.250 19.500 Alder: Under 25 år 2.790 560 432 950 655 145 1.800 740 575 1.083 475 2.000 650 2.060 25-29 år 7.390 755 685 1.150 790 190 2.300 755 725 1.388 850 3.200 725 2.750 30-49 år 21.130 4.030 2.534 4.425 3.285 975 8.200 3.630 2.500 4.670 2.800 12.000 2.400 8.850 50-59 år 7.630 2.525 1.676 2.325 2.005 610 4.100 1.853 1.450 2.770 1.725 6.000 1.275 5.130 60-66 år 1.220 530 323 250 315 60 800 205 250 349 250 950 200 710 I alt 40.160 8.400 5.650 9.100 7.050 1.980 17.200 7.183 5.500 10.260 6.100 24.150 5.250 19.500 A-kassegrupper: Selvstændige 1.840 430 220 315 255 80 700 304 225 410 300 886 200 750 Akademikere 8.000 940 398 300 210 60 1.100 250 175 470 200 2.652 250 1.120 Funkt. og tj.mænd m.v. 3.640 950 585 900 635 215 1.800 500 550 749 575 2.500 500 1.900 Handels- og kt.funkt. 5.870 1.210 1.036 1.155 950 230 1.800 810 675 1.384 750 3.403 650 2.660 Tekniske funkt m.v. 3.060 720 465 400 295 65 900 285 300 554 300 1.373 250 880 Byggefag 1.350 195 201 320 215 70 500 180 200 218 400 700 275 590 Metalarbejderne 1.190 280 185 340 300 35 1.000 255 125 267 125 962 150 1.060 Specialarbejderne 4.410 1.050 653 1.550 1.160 280 2.500 1.195 1.000 1.704 1.350 2.995 875 3.150 Kvindelige arbejdere 640 265 187 490 325 175 700 502 375 666 300 700 350 1.350 Nær- og nydelsesm. arbejdere 240 25 59 200 140 10 400 290 125 308 100 330 100 340 Offentlige ansatte 1.290 210 158 425 410 130 700 108 250 267 250 1.070 250 970 Øvrige Inkl kristelige 3.840 1.075 826 965 730 230 1.600 914 675 1.262 950 2.713 650 2.120 I alt 35.370 7.350 4.973 7.360 5.625 1.580 13.700 5.593 4.675 8.259 5.600 20.284 4.500 16.890
Bilag 4 Initiativer til forebyggelse af flaskehalsproblemer *) Til forebyggelse og afhjælpning af hvert enkelt registreret aktuelt eller muligt flaskehalsproblem har AF/RAR mulighed for at iværksætte forskellige typer af initiativer. Skema 4.A og skema 4.B på de følgende sider viser, hvilke initiativer de enkelte arbejdsmarkedsråd konkret har iværksat i relation til hvert enkelt registreret flaskehalsproblem samt mulige flaskehalsproblemer på lidt længere sigt. Tal-koderne i tabellerne dækker over følgende initiativer: 1. Skærpet overvågning af området Dette initiativ kan dække over mange forskellige typer af aktiviteter, hvorfor det opdeles i to underpunkter: a. - gennem virksomhedskontakten Dette initiativ kan f.eks. omfatte analyser af brancheområdet eller øget kontakt til virksomhederne inden for området. b. - gennem kontakten til de ledige Dette initiativ kan f.eks. omfatte analyse/udsøgning af de registrerede ledige med kvalifikationer inden for det pågældende område (fag/branche). Dette initiativ kan være et element i en særlig formidlingsindsats, jf. initiativ 10. 2. Kontakt til aktører inden for området Dette initiativ kan f.eks. omfatte kontakt til brancheorganisationer, a-kasser, uddannelsesinstitutioner, kommuner, amter m.v.. Formålet kunne eksempelvis være at foranledige en øget dimensionering inden for et givet uddannelsesområde eller at få oprettet flere lærlingepladser. Initiativet kan være led i et jobrotationsprojekt.
3. Fremme etablering af voksenlærlingeforløb Dette initiativ kan f.eks. omfatte kampagner og information om tilskudsmulighederne til ansættelse af voksenlærlinge. 4. Efteruddannelse af ansatte Dette initiativ kan f.eks. omfatte tillæring af ikke-faglærte og/eller opkvalificering af faglærte. Initiativet kan være led i et jobrotationsprojekt. 5. Opkvalificering af ledige Dette initiativ kan f.eks. omfatte fremme af faglig mobilitet gennem omskoling fra et fag til et andet, opkvalificering af faglærte og/eller tillæring af ikke-faglærte. Initiativet kan være led i et jobrotationsprojekt. 6. Påvirkning af rekrutteringsmønstre Dette initiativ kan f.eks. omfatte fremme af ansættelse af kvinder i mandefag, seniorer eller ledige fra etniske minoriteter. Initiativet kan være led i et jobrotationsprojekt. 7. Fremme geografisk mobilitet Dette initiativ kan f.eks. omfatte benyttelse af tværregional formidling og/eller fleksibilitetsfremmende ydelse. 8. Etablering af vikarkorps, rekrutteringsbanker eller lignende Dette initiativ kan f.eks. omfatte forberedelse af ledige til direkte at kunne rekrutteres til job på forskellige områder. Dette initiativ kan være et element i en særlig formidlingsindsats, jf. initiativ 10. 9. Jobrotation Jobrotation kræver anvendelse af initiativerne 2, 4, 5 og evt. 6 samt ansættelse af erstatningsarbejdskraft. Ved angivelse af jobrotation skal man ikke samtidig angive disse initiativer, med mindre de anvendes selvstændigt. 10. Særlig formidlingsindsats
Dette initiativ kan omfatte særlige formidlings- og rekrutteringsinitiativer som f.eks. vejledning i forbindelse med uddannelse. Dette initiativ vil ofte være kombineret med andre initiativer som f.eks. 1 (udsøgning af de registrerede ledige inden for et område) og 8 (etablering af vikarkorps m.v.). 11. Andet Initiativer, som ikke er omfattet af ovennævnte.
Skema 4.A AF-initiativer i forbindelse med aktuelle flaskehalsproblemer i 3. kvartal 2003 i den offentlige og private sektor OFFENTLIGE SEKTOR Sygeplejersker 1,2 5 1a,1b,2, 5 Vestsjæ lland Fyn Storkøbenhavn Frederiksborg Roskilde Storstrøm Bornholm Sønderjylland Århus Viborg Ribe Vejle Ringkøbing Nordjylland 1,2,6 1a,1b, 1,2,5 1a,1b,2, 7 3,5 2,5,6,9 4,5,7 5,11 Jordemødre 1,2,6 1 1b,5,11 7 Læger 1,2 1a,1b 1,2,6 7 1,2 1b,5,11 7 2,7 3,5 2,5,6,9 Lægesekretærer 1,2,3,9, 10 Radiografer 1,2 5 1a,1b,3, 5,11 Audiologiassistenter 1,3 7 3,5 2,5,6,9 Laboranter, bioanalytikere 1,2 2,3,4,9 1b,5,11 2,5,6,9 Fysioterapeut Social- og sundhedsassistenter 1,2,5 1a,1b,2 2,5 Social- og sundhedshjælpere 1a,1b,2 Socialrådgivere, socialformidlere 2,4 2,7 Folkeskolelærere 1,2,5 5 1a,1b,2, 5,7,11 1a,1b,2, 11 Speciallærer 1b,5,11 Gymnasielærere 7 Skatterevisorer 1,5 1a,1b,5 PRIVATE SEKTOR Plastmagere, plastoperatører, 3,5 1b,3,7 sprøjtestøbere Industrioperatør 2,3,4,5 Smede 1,2,3,5,6,7 1a,1b,2,3 4,5,7,11 Svejser 1,2,3,5,6,7 1a,1b,2,3 4,5,7,11 Maskinarbejdere med og uden kendskab til CNC 1,2,3,5,6,7 1a,1b,2,3 4,5,7,11 Rørlæggere 2,3,5 Værktøjsmagere 1,2,3,5,6,7 1a,1b,2,3 4,5,7,11 Elektronik-, elektro, 1a,3 1,2,3,4 automatikmekaniker, Kølemontør 1,2,3 Maskinsnedkere, møbelsnedkere 1a,1b,5 1a,1b,3, 5,11 1a,1b,2,3 4,5,7,11 Møbelpolstrere 1a,1b,3, 5,11 Bygnings- og 1,2,3,5 2,3,5 Anlægsstruktører Bygningsmalere 1,2,3 Tømrer 1,4,6 Gulvlægger 1,2,3,5 2,3,5 Tagdækkere, Tækkemand 1,2,3,5 Brolæggere 1,2,3,5 2,3,5 Glarmestre 1,2,3,5 3 2,3,5 Isolatører 1,2,3,5 Elektrikere inkl. bygningselektrikere 3 1b,2,3, 11 1a,1b,2,3 4,5,11 1,3,4,6
Fortsættelse af skema 1 PRIVATE SEKTOR (fortsat) Blikkenslagere/VVS montører Fyn Storkøbenhavn Frederiksborg Roskilde Vestsjælland Storstrøm Bornholm Sønderjylland Århus Viborg 3 1a,1b,2,3 4,5,11 Murer 1,3,4,6 Anlægsgartnere og 5 planteskolegartnere Slagtere 1,3 3 Bagere 1,3 3 1b,3,6 Ribe Vejle Ringkøbing Nordjylland Smørrebrødsjomfruer 1,2,3,5 Tjenere 1,2,3,5 3,8 Kokke 1,2,3,5 1,2,3 Køkken- cafeteria- og 1,2,3,5 kantineassistent Hotel receptionist 1,2,3,5 Advokatsekretær 5 Auto- og industrilakerere 3 1a,1b,3 1,3,6 Kranførere Engros- og lagerass. Detailhandel Bogholdere/revisorer revisorassistent Ingeniører Styrmænd, skippere, maskinister 1,5 1a,1b,3, 7 1a,1b,3 1a,1b,3 1a,1b,5 5 Talkoderne i tabellen viser: 0= ingen initiativer 5= opkvalificering af ledige 1 = skærpet overvågning af området 6= påvirkning af rekrutteringsmønstre 1a = skærpet overvågning af området gennem virksomhedskontakten 7= fremme af geografisk mobilitet 1b = skærpet overvågning af området gennem kontakten til de ledige 8= etablering af vikarkorps, rekrutteringsbanker og lign. 2= kontakt til aktører inden for området 9= jobrotation 3= fremme af etablering af voksenlærlingeforløb 10= særlig formidlingsindssats 4= efteruddannelse af ansatte 11 = andet 1a,1b 5,9
Skema 4.B AF-initiativer i forbindelse med mulige flaskehalsproblemer i den offentlige og private sektor. Vurderet i 2. kvartal 2003 Landbrug, gartneri, skovbrug, fiskeri Nærings- og nydelsesmiddelindustri Træ-, papir- og grafisk industri Mineralolie-, kemisk- og plastindustri Råstofudvinding Frederik sborg 1,3 3 1a,1b,3, 5,6 1,2,3,4,5, 6,7,8,9 3,5 1,2,3,4,5, 6,7,8,9 Fyn Storkøbenhavn Roskilde Vestsjælland Storstrøm Bornholm Sønderjylland Ribe Vejle Ringkøbing 1a,1b,5 1,3,6,7 3,7 1a,1b,2, 3,4,5,9, 11 1,2,3,6 1,3,5,7 1a,1b Århus Viborg Nordjylland 1a,1b,2, 5,6,10 1a,1b,2, 3,6 1a,5,8,9 Jern- og metalindustri 1,2,3,5 1a,3 1,2,3,4,5, 1a,1b,5 1,3,6 1a,1b,3, 3,5,7,9 1a,1b,2, 1a,2,3,5 6,7,8,9 5 3,6,8,7 Møbelindustri samt sten-, ler- og glasindustri 1a,1b,3 1a,1b,2, 1a,3 3,6 Bygge- og anlægsvirksomhed Engros- og agenturhandel Detailhandel og reparationsvirksomhed Hotel- og restaurationsvirksomhed 1,2,3,5 3,5 1a,1b,2, 3,7 1a,1b,2, 3,5,8 1a,1b,2, 3,5,8 1,2,3,4,5, 6,7,8 1a,1b,3, 4,5 1a,1b,3, 5,6 1a,1b,2 1,3,6,7 3,5,7 1a,1b,2, 3,4,5,6, 11 1a,1b,5 2,3,5 3,5,7 2,3,5 1a,1b,2, 3,6 1,2,3,5 3 2,3 1,3,6,7 3,8 1b,2 Transportvirksomhed 1a,1b,2, 5,9 3,4,5,9, 11 Forretningsservice (inkl. 1,5 1a,1b,3, 1a,1b,5 1b,2,3,5 1,3,6 5 1a,5,6 frisører) 4,5,7 IT-området 5 1a,5,6 1a,3 1a,3,6 Offentlig administration Undervisning 1,2,5 5 1,2,3,4,5, 6,7,9 Sundhedsvæsen 1,2,3,5, 1a,1b,2, 1a,1b,2, 1,2,3,4,5, 9,10 3,5 5,7,8 6,7,8,9 Sociale institutioner 1,2,5 1a,1b,2, 3,5 1a,1b,2, 5,7,8 1,2,3,4,5, 6,7,8,9 1a,2,5 1a,1b,5, 5,7 1a,2,5 1a,1b,2, 7 1a,1b,2, 10 5,11 7,11 1a,1b,5 1b,2,3,4 2,3,5 1,2,3,5, 1a,1b,2, 3,5,7 1a,1b,2,,5,6,7,8, 6 5,11 7,11 9,10 1b,2,3,4,5,6,7,8, 9,10 2,3,5 1,2,3,5, 6 3,5 1a,1b,2, 3,6,11 3,7 2,5 1a,1b,2, 3,6,11 6,7 1a,1b,5 1a,1b,5 Forklaring til talkoderne i tabellen fremgår af noterne til skema 4.A.
Arbejdsmarkedsredegørelse Arbejdsmarkedsrådenes vurdering af udviklingen på arbejdsmarkedet ISSN 1397-2669 Tryk: Formula A/S Omslag: Formula A/S Udgivet december 2003 af: Arbejdsmarkedsstyrelsen Center for arbejdsmarkedsservice Holmens Kanal 20 Postboks 2150 1016 København K Tlf.: 35 28 81 00 Arbejdsmarkedsredegørelsen kan også læses på styrelsens hjemmeside: www.ams.dk./publikationer Som led i AF-systemets løbende overvågning af udviklingen på arbejdsmarkedet har de 14 arbejdsmarkedsråd vurderet udviklingen i beskæftigelsen og ledigheden i 4. kvartal 2003 og 3. kvartal 2004. Rådene har endvidere redegjort for forekomsten af evt. flaskehalsproblemer og løsningsinitiativer i den forbindelse. Rådene udarbejder prognoser hvert kvartal for det kommende kvartal og samme kvartal 1 år senere.