Semesterbeskrivelse 2. BK



Relaterede dokumenter
Semesterbeskrivelse 2. BK

Semesterbeskrivelse 2. BK

Semesterbeskrivelse 3. BK

Semesterbeskrivelse 4. BK

Semesterbeskrivelse 3. BK

Semesterbeskrivelse 4. BK

Semesterbeskrivelse 1. BK

Semesterbeskrivelse 5. BK

Semesterbeskrivelse 1. BK

Semesterbeskrivelse 3. BK

Semesterbeskrivelse 5. BK

SEMESTERBESKRIVELSE - 2. BK gældende ved studiestart før januar 2012

SEMESTERBESKRIVELSE - 3. BK gældende ved studiestart før januar 2012

SEMESTERBESKRIVELSE - 1. BK gældende ved studiestart før januar 2012

SEMESTERBESKRIVELSE - 5. BK gældende ved studiestart før januar 2012

STUDIEORDNING. Kort- og landmålingstekniker AK Byggetekniker AK Bygningskonstruktør PBA. University College Nordjylland (UCN)

(EASJ) Næstved. Campus. januar 2015

Konstruktøruddannelsen i Odense Erhvervsakademiet Lillebælt. Januar 2014 VALGFAGSKATALOG. Gældende for valgfag i og 5. BK. Revision

Fakta, forudsætninger og case Begin with the end in mind fra FM til udbud Konkretisering af digitale bygherrekrav Taktisk planlægning af BIM proces

Formål med studieordningen

RENOVERING I BYGNINGSKONSTRUKTØR UDDANNELSEN

Semesterbeskrivelse 7. BK

Ramme for studieordninger. For

Studieordning for. bygningskonstruktør

Semesterbeskrivelse 7. BK

I medfør af 22 og 30 i lov nr. 207 af 31. marts 2008 om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser

Eksamen BKAR71b, Allan Eiriksson, , VIA University College, Aarhus

Eksamensreglement og -orientering for uddannelsen til Bygningskonstruktør og Byggetekniker

Bygningskonstruktør. Studieordning 2015

SEMESTERBESKRIVELSE - 4. BK gældende ved studiestart før januar 2012

Niels Ole Karstoft Stig Brinck

10 ECTS 1C Projektstyring (planlægning og styring af tid, processer og ressourcer)

Prøve og Eksamens katalog for uddannelsen til Bygningskonstruktør og Byggeteknikker. Gældende for forårs /efterårssemestret 2017

Studieordning - Specialebeskrivelse. Bygningskonstruktør semester, E2008 Konstruktionsprojektering

Digital Konvergens. BIM I Praksis: Digital Konvergens arbejder med digitale arbejdsprocesser.

STUDIEORDNING. Kort- og landmålingstekniker AK Byggetekniker AK Bygningskonstruktør PBA

Arbejdsgrundlag for BIM implementering: Bygningskonstruktøruddannelsen i VIA Periode: S 2013

Byggeri og energi A. Undervisningsbeskrivelse. Oversigt over gennemførte undervisningsforløb. Termin August 2015 juni 2016.

Eksamensreglement og -orientering for uddannelsen til Bygningskonstruktør og Byggetekniker

Vejledning for koordinering af bygningselementer (Kollisionskontrol)

IKT i projektering og udførelse

STUDIEORDNING. Bygningskonstruktør Uddannelsen

Professionsretningen Konstruktionsprojektering

HØRING: Bekendtgørelse om kvalitetssikring af byggearbejder i alment byggeri m.v. og ombygninger efter lov om byfornyelse og udvikling af byer

Byggeri og Planlægning

Behovsanalysens perspektiver for cuneco

FORSIDE SKITSEOPLÆG DISPOSITIONSFORSLAG MYNDIGHEDSSÆT. 7. Semester Brian B. Hermansen BKAR71P-S12 (afgang) Teglholmen bf. S

DDB IKT BIM Revit. Peter Tranberg AEC Systemkonsulent Bygningskonstruktør Tømrer NTI CADcenter A/S

VIA Sygeplejerskeuddannelsen Semesterbeskrivelse. 7. semester

Undervisningsbeskrivelse

Kort- og landmålingsteknikeruddannelsens

Studieordning for IT-Teknolog uddannelsen

Brugerindflydelse i de forskellige faser

Studieordning for kandidatuddannelsen i informationsteknologi ved IT-Universitetet i København, Digital design og interaktive teknologier

STUDIEORDNING. Erhvervsakademiuddannelsen inden for laboratorieområdet (Laborant AK)

Bekendtgørelse om erhvervsakademiuddannelse i byggeri og business (Byggekoordinator AK)

Undervisning i geoteknik ved DTU. Anette Krogsbøll

Semesterbeskrivelse Innovation og Digitalisering, 1. semester.

Tinglev Indskoling Sag 01.13

Studieordning E Specialebeskrivelse. Bygningskonstruktør semester, E2008 Arkitektprojektering

7. semester. Praksisinnovation, entreprenørskab, udvikling og forskning i radiografi. September 2018 RADIOGRAFUDDANNELSEN UCL

Byggeri og Planlægning 2011

SEMESTERORIENTERING FOR 5. SEMESTER. Renovering og ombygning Udførelsesprojektering

KS-6 PROJEKTKONTROL UDBUD

Velkommen til. bips beskrivelsesværktøj til renovering

Januar a IKT-specifikationer aftale og kommunikation. del 5 digitalt udbud og tilbud

Studieordning. Fælles- og institutionsdel. for BYGGETEKNIKERUDDANNELSEN PÅ VIA UNIVERSITY COLLEGE TEKNISK-MERKANTIL HØJSKOLE

Studieordning for bacheloruddannelsen i softwareudvikling ved IT-Universitetet i København

DDB IKT BIM Revit. Peter Tranberg AEC Systemkonsulent Bygningskonstruktør NTI CADcenter A/S - 5 år pt@nti.dk

STUDIEORDNING Seneste revision: for BYGNINGSKONSTRUKTØRUDDANNELSEN. med afstigning til BYGGETEKNIKER AK

Transkript:

Konstruktøruddannelsen i Odense Erhvervsakademiet Lillebælt Januar 2014 Semesterbeskrivelse 2. BK Gældende fra januar 2012 Revision 20-01-2014

Undervisningens organisering Undervisningen omfatter tre typer studieaktiviteter: Projekter, fagkurser og valgfrie emner. Et projekt omfatter problemorienteret projektarbejde og kurser. Til at understøtte projektarbejdet udbydes der et antal kurser: - Projektkurser knytter sig til den tværfaglige opgave - Fagkurser er kurser, som uafhængigt af de tværfaglige projekter sigter mod specifikke dele af uddannelsen. - Valgfrie emner er studieaktiviteter, som udbydes af skolen, og som den enkelte studerende skal vælge i mellem. Oversigt over studieforløbet på konstruktøruddannelsens 1. 7. semester: Semester Tema Obligatorisk del Tema Valgdel I alt Projekt-kurser Fag-kurser ECTS ECTS ECTS ECTS 1. BK Grund og bygning i 2-3 plan 19 11 30 2. BK Grund og bygning i 2-3 plan 24 6 30 3. BK Industribyggeri og byggekomponenter 20 5 Innovation samt Internationalt samarbejde eller valgfag 5 30 4. BT Praktik og afgangsprojekt 15 15 30 4. BK Etagebyggeri 20 5 Valgfag 5 30 5. BK Renovering og ombygning 10 5 Valgfag 15 30 6. BK Praktik 30 30 7. BK Bachelorprojekt 30 30 1

Læringsmål Viden: Ved udgangen af 2. semester skal den studerende: Have viden om og kunne reflektere over almindelige konstruktioner, planlægnings- og styringsværktøjer, tekniske installationer, statiske principper og dokumentation for en bygning i 2-3 plan Have viden om og forståelse for almindelige udførelsesmetoder i byggeprocessen Have viden om almindelig kommunikationsmetoder, værktøjer og standarder i forbindelse med projekteringen af en bygning i 2-3 plan Færdigheder: Ved udgangen af 2. semester skal den studerende, på begyndende niveau, kunne: Anvende metoder og redskaber til indsamling og analyse af information i forhold til semesterets tema. Vurdere teoretiske og praksisnære problemstillinger vedr. projektering af enfamilieshuse og begrunde de valgte handlinger og løsninger. Anvende projekteringsfaglige metoder til bygninger i 2 3 plan samt anvende metoder vedrørende tilrettelæggelse af dets udførelse Formidle praksisnære og faglige problemstillinger og løsninger til samarbejdspartnere og brugere Kompetencer: Ved udgangen af 2. semester skal den studerende på grundlæggende niveau kunne: Anvende den tilegnede viden og de færdigheder, der ligger under semesterets tema, til at udføre dokumenteret analyse af byggefaglige relevante problemstillinger med dertilhørende løsninger. I samarbejde med andre, at gennemføre projektering af en bygning i relation til semestrets tema og redegøre for principperne i udførelsen 2

Tværfagligt projekt Projektet er et geometrisk afklaret byggeri i 2 til 3 med en vis konstruktionsmæssig kompleksitet, fx boligbyggeri, fælleshus el. lign. Projektet er en viderebearbejdning af projektet fra 1. sem. og omfatter et konstruktions og et detailprojekt. Semestret dokumenteres digitalt i en informationsbærende parmetrisk model på informationsniveau 3, samt et myndighedsprojekt som output og en Informationsbærende parmetrisk model på informationsniveau 4, samt et hovedprojekt som output. Fagdidaktisk metode 2. BK 3

Projektforløb og projekteringsfaser Udgangspunkt for projekteringsforløbet er 1. semesters generiske model, projektforslag og knudepunktsafklaring. Semestrets faglige elementer knyttes til følgende tværfaglige projekteringsproces: Det tværfaglige projekt er opdelt i projekteringsfaserne: - Konstruktionsprojekt - Detailprojekt Projekteringsfaserne tager udgangspunkt i BIPS 3D arbejdsmetode og den internationalt anerkendte Building Information Modeling (BIM) metode men er tilpasset den kontekst der arbejdes i på konstruktøruddannelsen. Faglige elementer som indarbejdes i det tværfaglige projekt Projektering - Planlægning og koordinering af projekt - Projektspecifik projekteringshåndbog: viderebearbejdelse af 1. semesters håndbog - Statisk analyse (beskrivelse af laster og stabilitet) - Beregning af komplekse U-værdier - Oprette statiske konstruktioner i Revit - Udvidet informationsmodel på informationsniveau 3 - Afløbsmodel for spildevand og regnvand mhp. myndigheds-godkendelse (Udarbejdes i Revit MEP) 4

- Dokumentation af bygningens energiramme - Bygningslovgivning på projektet, herunder også myndighedsbehandling - Disponering af føringsveje og materialer til installationer. Herunder vand- og varmeinstallationer samt ventilation. - Output, myndighedssæt - Beregning /overslag af bjælker for styrke og stivhed - Udvidet informationsmodel på informationsniveau 4 - Vurdering af kondensationsproblematikker i bygnings-konstruktioner - Beregning af opvarmningsbehov og varmegiveres størrelse (radiatordimensionering/gulvvarme) - Arbejds- og bygningsdelsbeskrivelser, samt udbudskontrolplan - Udbudsdokumenter - Output, hovedprojekt til udbud BPS - Rammetidsplan fortsat fra udbud til og med aflevering af byggeriet. - Projekteringstidsplan (Forhindringsanalyse, periode- og ugeplaner) - Projektspecifik projekteringshåndbog - Byggesagsbeskrivelse (kap. 1 og 2) - Tilbudslister - Udbudstidsplan - Udbudsbrev - Afleverings protokol - Udbudskontrolplan - Kvalitetssikring - Kontrol af budgetoverholdelse KOMM - Analyse af fagprosatekster, med henblik på kritisk vurdering af det faglige informationsindhold. - Logbog One note. Fagkurser Projektering - Projekteringshåndbog med OneNote, for projekteringsfaserne konstruktions- og detailprojekt (fortsættelse af 1. semestres projekteringshåndbog) - Projekterings efter BIM- og 3D arbejdsmetoden: projektering til informationsniveau 3 og 4 5

- Udvidet informationsbærende bygningsmodel ( all in The Families, informationer og parametre) - Projektets materialer: Træ, plader, overflader, pladematerialer, fuger, gulvbelægninger og MBK - Tegningsforståelse og fremstillingsformer: Tegningslayout og produktion, signatur og skravering, tekst, tegningshoved og henvisninger. - Bygningslovgivning: BR, BBR, byggetilladelse, brandstrategi, lands-, regions-, kommune- og lokalplanlægning - Arbejds- og bygningsdelsbeskrivelser (jf. B 1.000) - Varmelære; varmetransport, stråling og konvektion. - Komplekse U-værdier - Energiramme for boliger - Beregning af opvarmningsbehov og varmegiveres størrelse (radiatordimensionering/gulvvarme) - Kondensationsproblematikker i bygnings-konstruktioner. - Lydproblematikker i bygninger. - Lyddæmpende egenskaber for materialer/ konstruktioner - Disponering af føringsveje og materialer til installationer i mindre bygninger - herunder vand- og varme- og afløbsinstallationer samt ventilation. - Afløbsplan for spildevand og regnvand mhp. myndigheds-godkendelse. - Installationers indarbejdelse i Revit - Beskrivelse af det statiske system for et mindre byggeri. - Opgørelse af laster på bygningskonstruktioner, egenlaster, nyttelaster og snelaster. - Beregning /overslag af bjælker og dæk for lodrette laster for styrke og stivhed. - Oprette og modellere fundament, søjler, bjælker og dækkonstruktioner i Revit. BPS - Ydelsesbeskrivelsen: For- og hovedprojekt - Bygherrevejledning: Del 4 og del 6. - Udbudstidsplanens opbygning og indhold, samt orientering om alternativer til Gannt visning (Vico Office) - Udbuds- og entrepriseformer - Orientering om partnering, trimmet byggeri, elektronisk udbud, tilbud, licitation og tilbudslov - Orientering om aftale- og købeloven. - Gennemgang af beskrivelsesstruktur B 1000 - Byggesagsbeskrivelsens generelle opbygning og indhold samt gennemgang af kap. 1 og 2. - Orientering om Overdragelsesdokumenter ( standardformularer i en byggesag). - Kvalitetssikring i for og hovedprojekt, herunder kontrol af budget 6

Kommunikation - Foredragsteknik, herunder specielle præsentationsteknikker - Virksomhedskorrespondance, med henblik på afsenderrollen. - Kunne udfærdige en reklamation, ordreafgivelse og tilbudsaccept - Systemteori - De klassiske skoler Arbejdsmetodik - Indføring i anvendelse af simple faglige problemløsnings metoder og teknikker, der muliggør at den studerende opnår teknisk kompetence samt gode arbejdsvaner - Problemformulering, analyse, forslagsudarbejdelse, konsekvensbestemmelse, valg af forslag, gennemførelse. Udfærdige logbog vedr. faglige emner - Trivsel Fremmedsprog - Planlægge og gennemføre et foredrag på fremmedsprog - Kunne benytte kendskab fremmedsprogets byggetekniske fagterminologi - Udarbejdelse af skriftligt resume - Tekstgennemgang - Mundtlig udtryksfærdighed i dialog - Træning af mundtlig gengivelse af enkle fagtekniske tekster på fremmedsprog Obligatoriske opgaver Foredrag, resume, referat eller kort skriftlig formidling af et fagteknisk emne i relation til udarbejdelse af materialelæreopgaven. Prøveform - Der henvises til eksamensreglementet på: http://www.eal.dk/eal/studieordning_og_reglementer-8118.aspx Bygningsopmåling - Opmålingsteori og opmålingsøvelser, således de studerende opnår forudsætningen for registrering af eksisterende forhold. - Opmåling af bygninger og bygningsdele Prøveform - Der henvises til eksamensreglementet på: http://www.eal.dk/eal/studieordning_og_reglementer-8118.aspx 7