STIPLADSMODELLEN I NY HUSDYRGODKENDELSESLOV

Relaterede dokumenter
NEER ENGI FRA PRODUKTIONSBASERET TIL AREALBASERET EMISSIONSBERGNING DEL 2: EMISSIONSFAKTORER

Tabel 4: Husdyrgødning, indhold af kvælstof, fosfor og kalium

Bekendtgørelse om hold af malkekvæg og afkom af malkekvæg

Tilsyn i staldene velfærdskrav for kvæg. Fuglsøcentret den 4. september 2019 Landskonsulent Ole Aaes, SEGES, HusdyrInnovation Kvæg

Landbrugets Byggeblade

BEREGNING AF TILSTRÆKKELIG OPBEVARINGSKAPACITET Beregning er sket ud fra Byggeblad til beregning af dyreenheder. Gødningsmængder ab lager

Nyt om kvæggulve og spalteskrabere

Landbrugets Byggeblade

Ammoniakfordampning fra husdyrstalde

Natur og Miljø 2017 Ny husdyrregulering

1. Beskrivelse af gulvsystemer der anvendes til kalve og ungdyr for at leve op til danske miljøkrav.

Miljøteknologi generelt (mio. kr.) 2016 Svin (2016)* Kvæg (2016)*

Fra dyreenheder til stipladser Antal dyr versus areal Bilag

REGNEARK TIL BEREGNING AF BAT-KRAV PÅ SVINEBRUG

Orientering om Lov om hold af malkekvæg. Forum for Rådgivning den 10. juni 2010

Henrik Marcus Pedersen Næbbevej 18 A Bråde 4560 Vig. Den 4. marts Natur, Miljø og Trafik

Indretning af stalde til kvæg

DRÆGTIGE SØER EFTER 2013?

MINDRE LUGT OG AMMONIAK FRA DIN SVINEPRODUKTION

DJF. rapport. Hanne Damgaard Poulsen, Christian Friis Børsting, Hans Benny Rom & Sven G. Sommer

REGNEARK TIL BEREGNING AF UDSPREDNINGSAREAL FOR SVINEBEDRIFTER

Indretning af stalde til kvæg

Husdyrgodkendelse.dk

Rapportskema til brug ved stikprøvekontrol af overholdelse af bestemmelserne vedrørende svinevelfærd

Bilag 5: Husdyrgødning, korrektion af kvælstof- og fosforindhold

AFGØRELSE i sag om godkendelse til udvidelse svineproduktionen på en ejendom i Lemvig Kommune

Bekendtgørelse af lov om hold af malkekvæg og afkom af malkekvæg

Dansk Kvæg Kongres 2009 Fleksible staldsystemer til kødkvæg Helge Kromann Bygningskonsulent kvægstalde

Økonomisk baggrundsnotat til teknisk udredning: Skrabere i gyllekanaler i stalde med malkekøer

Fra produktionsbaseret til arealbaseret emissionsberegning. Del 1: Vurdering af grundlag

BENCHMARKING AF VARMEFORBRUG

Miljøstyrelsens BAT- standardvilkår. Mette Thorsen Miljøstyrelsen

Staldsystemer til kvæg. Konsulent Morten Lindgaard Jensen Dansk Kvæg

Svinestalde og gyllesammensætning. ved konsulent Preben Høj Svend Aage Christiansen A/S

Revurdering af miljøgodkendelse af svinebruget Badskærvej Dybvad

Oversigt over muligheder for bedrift nr. 2

Evaluering af det generelle ammoniakkrav

Vejledning til Gødnings- og Husdyrindberetning Brug Kvik-guiden når du indberetter

Tilladelse til skift mellem dyretype i eksisterende stalde på V. Thorupvej 16, 9330 Dronninglund

Teknologiudredning Version 1 Dato: Side 1 af 6. Spaltegulvsudformning Stål - plastik - beton

NEER ENGI FRA PRODUKTIONSBASERET TIL AREALBASERET EMISSIONSBERGNING DEL 1: VURDERING AF GRUNDLAG

Ansøgning tillæg til miljøgodkendelse Skovsbjergvej 22, 5631 Ebberup.

Principper for beregning af normen for tørstofprocent og gødningsmængde

Anmeldelse af erhvervsmæssigt dyrehold

Miljøkonsekvensrapport til 16a miljøansøgning

Økonomisk baggrundsnotat til teknisk udredning: Skrabere på gangarealer i stalde med malkekøer

8. Tab fra stalde 8.2. Sammendrag herunder ændringer i forhold til Poulsen et al. (2001)

FLASKEHALSE I SOHOLDET

Afstande mellem husdyrproduktion og nabohuse - vejledning og fortolkning

Valg af stald til drægtige søer

Oversigt over muligheder for bedrift nr. 6

Bekendtgørelse af lov om hold af malkekvæg og afkom af malkekvæg

Gødnings- og Husdyrindberetning

Graugaard I/S v. Henrik og Ulrik Clausen Pøl Nørregade Nordborg. Land og Natur Sønderborg Kommune Rådhustorvet Sønderborg

FREMTIDENS SLAGTESVINESTALD Seniorprojektleder Henriette Steinmetz og

Transkript:

STIPLADSMODELLEN I NY HUSDYRGODKENDELSESLOV

HUSDYRGODKENDELSESBEKENDTGØRELSENS STANDARD-EMISSIONER Ammoniak Lugt OBS! Ikke udtømmende liste OBS! Ikke udtømmende liste

FAGLIGT GRUNDLAG FOR AREALMODEL

FRA PRODUKTIONSBASERET TIL AREALBASERET EMISSIONSBEREGNING NH 3 -N + lugt NH 3 -N + lugt NH 3 -N

BEREGNING AF NH 3 -EMISSION EFTER NORMTALS-METODEN Formål: at beregne N, P og K-indholdene i husdyrgødning Mere end 160 forskellige husdyrarter, -grupper og staldsystemer (gødningsplanlægning/-regnskab) NH3-tab fra stalde og gødningslagre beregnes på grundlag af TAN- og total-n modellen TAN = Total Ammoniakalsk Nitrogen = NH 3 -N og NH 4+ -N Total-N = TAN + organisk N Definitioner: N i urin = TAN N i ekskrementer = organisk N N i Foder N-tab i stald (NH 3 + denitrificering) N i gylle ab stald N-tab under lagring (NH 3 + denitrificering) N i gylle ab lager N i kød, mælk, æg

HVORFOR AREALBASERET REGULERING? Emission per dyr ændrer sig over tid som funktion af N-udskillelsen, men tager ikke hensyn til arealets størrelse og kun delvis til ændringer i produktionstiden Er et dyr det samme fra år til år?

2018/19 Total = Stald + lager 2008/09 (1,05+2,05) 0,32 (0,27+0,05) 0,40 (0,35+0,05) 0,48 (0,43+0,05)

HVORFOR AREALBASERET REGULERING? Emission per dyr ændrer sig over tid som funktion af N-udskillelsen, men tager ikke hensyn til arealets størrelse og kun delvis til ændringer i produktionstiden Er et dyr det samme fra år til år? Dyreenhedsbegrebet er opfundet med henblik på regulering af husdyrgødningen. Antal dyr per dyreenhed ændrer sig over tid Tomme stalde Større fleksibilitet Emissionerne er i høj grad knyttet til emitterende arealer (produktionsarealer) De fleste andre lande anvender stipladsbegrebet, bl.a. EU (se fx BAT ref. dokumentet) (hvad er en stiplads?)

PRODUKTIONSAREAL Produktionsareal er defineret i 2, nr. 4, og omfatter alene det areal, hvorpå dyrene kan opholde sig og har mulighed for gødningsafsætning, dvs. areal, hvor dyrene kan stå, gå, ligge m.v., i fast placerede husdyranlæg, herunder stalde og andre bygninger, indretninger m.v. med fast bund eller lign. Servicerum, gangarealer m.v., og stiadskillelser, arealer med nakkebomme, foderautomater, krybber, foderborde m.v., hvor dyrene ikke kan opholde sig og/eller ikke har mulighed for gødningsafsætning, medregnes således ikke.

PRODUKTIONSAREALET OMFATTER Stiarealer, herunder bufferstier, sygestier m.v. Boksarealer, herunder sygebokse, separationsbokse m.v. Burarealer, grundarealet af hver etage bortset fra arealet af adgang mellem dobbeltbure i etager Øvrige opholds-, total-, nytte- eller friarealer, herunder arealer med dybstrøelse Udendørs opholdsarealer med befæstelse/fast bund, herunder verandaer, løbegårde, permanente læskure, kalvehytter m.v. Arealer med malkerobotter, som dyrene har adgang til Typer af arealer som kan, men ikke skal, medregnes i produktionsarealet Service- og gangarealer m.v., hvor dyrene kun opholder sig i forbindelse med flytning og lignende Ridebaner i ridehaller og lignende arealer, hvor dyrene opbindes i mindre end 2 timer ad gangen (heste) Udleveringsrum (svin) Malkeområde og opmarch-/opsamlingsarealer, hvor der kun er adgang i forbindelse med malkning (malkekøer)

KONVERTERING TIL AREALBASEREDE EMISSIONSFAKTORER Som udgangspunkt uændret emission før og efter konvertering Beregninger: emission per produceret dyr eller årsdyr antal producerede per stiplads (produktionsarealet) per år emission per stiplads per år dividere med arealet per stiplads Dimensionsgivende produktionsareal brugt som grundlag for beregningen af emissionerne per m 2 : Måledata: aktuelt produktionsareal (kvægstalde) Andre tilfælde: lovens minimumsarealkrav + normal dimensionering af stalde

SLAGTESVINESTALDE - KONVERTERING Stiplads areal (m2 dyr-1) Vægt ved inds. (kg) Vægt ved Dødelighed afgang (kg) (%) Daglig tilvækst (kg dag-1) Gns. prod.tid per dyr (dage) Gns. tomgagstid per dyr (dage) Prod. per stiplads per år STALD emission (kg NH3-N m-2 år-1) Delvis spaltegulv, 50-75% fast gulv 0,65 31 110 3,7 0,931 85 10 3,71 1,4 Delvis spaltegulv, 25-49% fast gulv 0,65 31 110 3,7 0,931 85 10 3,71 1,9 Drænet gulv + spalter (33/67) 0,65 31 110 3,7 0,931 85 10 3,71 2,3

SLAGTESVIN 4 BEREGNINGSEKSEMPLER Eksempel 1 Eksempel 2 Eksempel 3 Eksempel 4 Ugedrift, 12 sektioner, 1 14 dagesdrift i 7 sektioner Ugedrift, 13 sektioner, Ugedrift, 13 sektioner, separat sygeafdeling, 2 (sygestier i primære separat sygeafdeling Sygeafdeling i primære bufferstalde/opsamlingsstalde sektioner) m. 5% af primære sektioner (2 stier) stipladser Primære sektioner 12 7 13 13 Stier/sektion 36 38 heraf to sygesti 36 38 heraf to syge Grise/sti 17 17 17 17 Nettoareal/gris, m2 0,65 0,65 0,65 0,65 Grise/sektion 612 612 612 612 Nettoareal/sektion, m2 398 420 398 420 Areal primære sektioner i alt, m2 4774 2939 5171 5459 Syge/bufferstalde 3 0 2 0 Stier/sektion 20 16 Nettoareal/sti, m2 7,2 7,2 Nettoareal/sektion, m2 144 115 Nettoareal syge-/bufferstalde i alt, m 432 230 Stipladser i syge-/bufferstalde, stk. 665 354 Total nettoareal stalde, m2 5206 2939 5402 5459 Antal stipladser i alt, stk. 8009 4522 8310 8398 Indsatte grise/hold, stk. 612 612 612 612 Dødelighed, % 3,7 3,7 3,7 3,7 Producerede grise/år, stk. 30647 15323 30647 30647 Producerede grise/stiplads*år, stk. 3,83 3,39 3,69 3,65 Ammoniakemission/prod. svin, kg NH 0,40 0,40 0,40 0,40 Ammoniakemission/m2*år 2,35 2,09 2,27 2,25

SO-STALDE Løbe-/drægtighedsstalde Individuel opstaldning Løsdriftsstalde Farestalde (diegivende søer og pattegrise) Individuel opstaldning i kassestier Farestier til løsgående diegivende søer? Ornestier Polte-/gyltestier Sygestier Dimensioneringsgrundlag for antal pladser i smågriseproduktion: SEGES holddriftsprogram

SO-STALDE Løsgående drægtige søer Areal/so, m2 Marginalt antal søsamlet antal søe Gns. areal, m2 0-17 søer 2,8 4 4 2,80 2,2 6 10 2,44 2,0 7 17 2,26 18-39 søer 2,25 2,25 >39 søer 2,025 2,025 Polte >110 kg levende vægt, m2: 1,00 Løsgående gylte Areal/gylt, m2 0-10 gylte 1,9 10-20 gylte 1,7 >20 gylte 1,5

SO-STALDE - BEREGNINGSGRUNDLAG Sohold, 1012 årssøer Antal hold 21 Gns. antal søer/hold 48,2 Antal årssøer inkl. polte 1012 Farestald, antal ugehold 5 Note: indsættelse 1 uge før faring Løbestald, antal ugehold 5 Note: 1 u tomperiode og 4 u drægtighedskontrol Drægtighedsstald, antal ugehold 12

SO-STALDE LØBE-/DRÆGTIGHEDSSTALDE Løsgående søer/gylte i løbe-/drægtighedsstalde Individuel opstaldning Antal pladser, stnettoareal/stipl Samlet areal, m2 Nettoareal Samlet areal, m2 Løbestald med løsgående søer 254 2,025 514,4 1,37 346,7 Syge- og bufferstier i løbestald 2,8 0,0 Orner 5 6,0 30,0 6,0 30,0 Polte 123 1,0 123,0 1,0 123,0 Syge- og bufferstier til polte 1,0 0,0 Drægtighedsstald m/esf 387 2,025 783,7 1,37 528,3 Gylte, løsgående i stier 177 1,5 265,5 1,37 241,6 Syge- og bufferstier i drægtighedsstald, søer 17 2,8 47,6 0,0 Syge- og bufferstier i drægtighedsstald, gylte 6 1,9 11,4 0,0 Samlet areal 1775,5 1269,6 Areal i gns. Pr. årsso, m2 1,75 1,25 OBS ikke lovligt men def. med henblik på dimensionering

MALKEKVÆGSTALDE Sengebåsestald inkl. kælvningsbokse Stor race Jersey Sengebåse bredde, m (A) 1,25 1,1 Sengebåse længde, m (B) 2,85 2,65 Sengebåse længde, m (B2) 3,0 2,8 Sengebåse længde til nakkebom, m (F) 1,80 1,65 Gang mellem sengebåserækker, m (D) 2,6 2,4 Gang bag foderbord, m (C) 3,4 3,2 Gang bag foderbord, m (C1) 4 3,7 Tværgange, m (E1) 2,5 2,3 Tværgange, m (E2) 4 3,7 Tværgange, m (E) 5 4,7 Hvileareal i dybstrøelsesstalde, m2 6,5 5 Enkeltsygebokse, m2 12 10 Fællessygebokse, m2 8 6,8 Enkeltkælvningsbokse, m2 12 10 Fællesforberedelsesbokse, m2 8 6,8 Særskilt hvileareal i fællesforberedelsesbo 4 3,4

MALKEKVÆGSTALDE To-rækket sengestald Stor race Lille race Antal sengebåse 196 196 sengebåse Bredde af sengebåse (A) 1,25 1,1 m Længde af sengebåse (B) 2,85 2,65 m Samlet areal af sengebåse (nakkebom) 441,0 355,7 m2 Antal tværgange med vandkar og børste 4 4 stk. Bredde af tværgange med vand OG børste 5,0 4,7 m Antal tværgange med vandkar 2 2 stk. Bredde af tværgange med vandkar alene 4,0 3,7 m Længde af tværgange 5,7 5,3 m Samlet areal af tværgange 159,6 138,9 m2 Bredde af gang bag foderbord (C) 3,4 3,2 m Bredde af gang bag sengebåse (D) 2,6 2,4 m Længde af staldafnit, (196/2*A+4*E+2*E 150,50 134,00 m Areal af gang bag foderbord 511,7 428,8 m2 Areal af gang bag sengebåse 391,3 321,6 m2 Areal af drikkekar i tværgange -9,8-9,8 m2 Samlet produktionsareal i malkekoafsnit 1494 1235 m2 Antal kopladser i fællesforberedelsesboks 4 4 stk. Arealkrav fællesforberedelsesboks 8 6,8 m2/ko Antal kopladser i enkeltkælvningsboks 4 4 stk. Arealkrav enkeltkælvningsboks 12 10 m2/ko Areal kælvningsområde 80 67,2 m2 Sygebokse 2 2 stk. Areal sygebokse 24 20 m2 Produktionsareal pr ko inkl. kælvningsb 8,0 6,6 m2/ko

KVIEOPDRÆT (6 MDR. KÆLVNING) Opdræt, tung race Opdræt, tung race Opdræt, tung race Opdræt, tung race Opdræt, tung race Dybstrøelse, hele arealet Kort ædeplads Lang ædeplads Sengebåsestald Bindestald Opstaldning Alder, dage Vægt, kg Arealkrav Arealkrav Arealkrav Arealkrav Arealkrav Enkeltdyrsboks 28 60 1,2 Enkeltdyrsboks 56 79 1,4 Fællesboks 157 150 1,5 Fællesboks 182 167 1,7 1,47 Fællesboks 229 200 2,7 1,66 Fællesboks 371 300 3,2 3,4 3,9 2,9 1,85 Fællesboks 514 400 3,8 4,2 4,7 3,7 1,98 Fællesboks 657 500 4,4 4,8 5,5 4,4 2,59 Fællesboks 800 600 5,0 5,4 6,3 4,0 2,76 Højdrægtighedsboks 821 615 8,0 8,0 8,0 8,0 8,0 4,16 4,49 5,10 3,82 2,44 Opdræt, lille race Opdræt, lille race Opdræt, lille race Opdræt, lille race Opdræt, lille race Dybstrøelse, hele arealet Kort ædeplads Lang ædeplads Sengebåsestald Bindestald Opstaldning Alder Vægt Arealkrav Arealkrav Arealkrav Arealkrav Arealkrav Enkeltdyrsboks 56 54 1,2 Fællesboks 182 121 1,4 1,34 Fællesboks 333 200 2,4 1,66 Fællesboks 524 300 3,2 3,4 3,9 2,7 1,85 Fællesboks 714 400 3,8 4,2 4,7 3,4 1,98 Fællesboks 745 416 4,4 4,8 5,5 3,4 2,59 Højdrægtighedsboks 760 424 6,8 6,8 6,8 6,8 6,8 3,56 3,83 4,33 2,99 2,01 Slagtekalve, tung race Slagtekalve, tung race Slagtekalve, tung raceslagtekalve, tung race Slagtekalve, tung race Dybstrøelse, hele arealet Kort ædeplads Lang ædeplads Sengebåsestald Bindestald Opstaldning Alder Vægt Arealkrav Arealkrav Arealkrav Arealkrav Arealkrav INSTITUT Enkeltdyrsboks FOR INGENIØRVIDENSKAB 19 59 1,2 Enkeltdyrsboks 56 95 1,4

Opdræt, lille race Opdræt, lille race Opdræt, lille race Opdræt, lille race Opdræt, lille race Dybstrøelse, hele arealet Kort ædeplads Lang ædeplads Sengebåsestald Bindestald Opstaldning Alder Vægt Arealkrav Arealkrav Arealkrav Arealkrav Arealkrav Enkeltdyrsboks 56 54 1,2 Fællesboks 182 121 1,4 1,34 Fællesboks 333 200 2,4 1,66 Fællesboks 524 300 3,2 3,4 3,9 2,7 1,85 SLAGTEKALVE (6 MDR. SLAGTNING) Fællesboks 714 400 3,8 4,2 4,7 3,4 1,98 Fællesboks 745 416 4,4 4,8 5,5 3,4 2,59 Højdrægtighedsboks 760 424 6,8 6,8 6,8 6,8 6,8 3,56 3,83 4,33 2,99 2,01 Slagtekalve, tung race Slagtekalve, tung race Slagtekalve, tung raceslagtekalve, tung race Slagtekalve, tung race Dybstrøelse, hele arealet Kort ædeplads Lang ædeplads Sengebåsestald Bindestald Opstaldning Alder Vægt Arealkrav Arealkrav Arealkrav Arealkrav Arealkrav Enkeltdyrsboks 19 59 1,2 Enkeltdyrsboks 56 95 1,4 Fællesboks 111 150 1,5 Fællesboks 162 200 1,7 Fællesboks 182 220 1,9 1,55 Fællesboks 255 300 3,2 3,4 3,9 3,7 1,85 Fællesboks 346 400 3,8 4,2 4,7 4,4 1,98 Fællesboks 382 440 4,4 4,8 5,5 4,0 2,59 3,69 4,02 4,56 4,07 2,04 Slagtekalve, lille race Slagtekalve, lille race Slagtekalve, lille race Slagtekalve, lille race Slagtekalve, lille race Dybstrøelse, hele arealet Kort ædeplads Lang ædeplads Sengebåsestald Bindestald Opstaldningsform Alder Vægt Arealkrav Arealkrav Arealkrav Arealkrav Arealkrav Enkeltdyrsboks 37 49 1,2 Enkeltdyrsboks 56 62 1,4 Fællesboks 182 145 1,5 1,43 Fællesboks 242 200 2,7 1,66 Fællesboks 351 300 3,2 3,4 3,9 3,4 1,85 Fællesboks 382 328 3,8 4,2 4,7 3,4 1,98 3,29 3,52 4,03 3,17 1,81

AMMONIAK-EMISSION PER M 2 STALD emission (kg NH3-N m-2 år-1) Sengestald, spaltegulv (kanal, bagskyl el. ringkanal) MalkekøerTung race 1,33 MalkekøerJersey 1,35 Kvier / studtung race 1,42 Kvier / studjersey 1,37 Opdateret 1,34 1,16 SlagtekalveTung race 1,12 SlagtekalveJersey 1,10 Ammekøe Under 400 kg 0,71 Ammekøe 400-600 kg 0,95 Ammekøe 600 kg eller derover 0,95 1,12 0,91

NYE NH 3 -EMISSIONSMÅLINGER I SENGEBÅSESTALDE Sengebåsestalde med spaltegulv (ringkanal eller bagskyl) 13,5% (16%) af TAN ab dyr 1,16 (1,34) kg NH 3 -N m -2 år -1

NYE NH 3 -EMISSIONSMÅLINGER I SENGEBÅSESTALDE Sengebåsestalde med fast drænet gulv 10,4% (8%) af TAN ab dyr 0,89 (0,67) kg NH 3 -N m -2 år -1

INGEN EFFEKT AF SKRABNING AF SPALTEGULVE

LAGRING AF GYLLE Principielt én emissionsfaktor per dyre- og staldtype (ca. 150) Ofte flere dyrekategorier og stityper og dermed gyller per ejendom Sostalde: løbe-/drægtighedsstalde (flere typer), farestalde, smågrisestalde Slagtesvinestalde: forskellige stityper Kvægstalde: malkekøer og kvier

LAGRING AF FAST GØDNING OG DYBSTRØELSE

AFSLUTNING Stort arbejde at konvertere fra produktionsrelaterede til arealrelaterede emissionsfaktorer Mange dyrekategorier puljet med samme emissionsfaktor øget fleksibilitet (fx kvier/malkekøer og ammekøer/slagtekalve) ligger indenfor for usikkerheden/variationen medfører, at nogle kategorier skærpes og andre lempes Gyllelagring samme emissionsfaktor af hensyn til fleksibilitet Næste skridt løbende opdatering af emissionsfaktorerne samt opdatering af BAT-grundlag

LAGRING AF GYLLE Hvilken gylletank udleder mest ammoniak? 1500 m 3 Højde: 3 m Areal: 500 m 2 3000 m 3 Højde: 6 m Areal: 500 m 2

LAGRING AF GYLLE Hvilken gylletank udleder mest ammoniak? 3000 m 3 Højde: 4 m Areal: 750 m 2 3000 m 3 Højde: 6 m Areal: 500 m 2