80 år for Bloddonorerne i Danmark Markeret den 23. maj 2012 ved 200 gangs tapning og besøg af protektor HKH Kronprins Frederik på Rigshospitalet



Relaterede dokumenter
Årsberetning maj april 2010

Årsberetning april marts 2011

Årsberetning april marts Tappet 200 gange

Årsberetning april marts Blodig lørdag

Årsberetning april marts 2012

BLODDONORENES ÅRSBERETNING

Årsberetning april marts 2016

Årsberetning Bloddonorerne i Danmark

BLODDONORERNES ÅRSBERETNING

AFTALE mellem Region Nordjylland og regionens donorkorps om betingelserne for afgivelse og modtagelse af humant blod.

Bloddonorerne i Danmark - i det følgende kaldet BiD - har hjemsted i Høje-Taastrup kommune. BiD er en landssammenslutning af bloddonorkorps i Danmark.

Økonomisk analyse. Region Syddanmark har størst stigning i andel, der oplever fremgang i sit lokalsamfund. 26. februar 2016

Beboerråd Torsdag den 03.juli 2014, kl Spisestuen Borgmester Fischers Vej.

ROKLUBBEN ÆGIR - AALBORG - STIFTET DEN 8. JUNI 1942 Søsportsvej Aalborg - Tlf Medlem af DFrR under DIF

Kommune størrelse (km2) indb. Tal kontaktperson Telefonnummer

SKÆVT OG DYRT SKATTESTOP

Emne: Indberetning af ledige boliger pr. Nr.: september 2014 Dato: 26. august 2014 BRK/ENI/RKP/lbw

Frustrerede kommuner mister millioner på nyt refusionssystem

Referat fra Sektionsmødet sektion 2 Lørdag d. 26/9 2015, Menstrup Kro

9. og 10. klasseelevernes tilmeldinger til ungdomsuddannelserne

Kampagnen Opgør med tabuet

Dagsorden. Møde Nr. 26 Mødetype Ordinært møde Dato Tidspunkt. 12. februar 2016 kl

Størst fald i kommuner med flest tvangsauktioner

Fagligt svage unge har svært ved at få en uddannelse efter grundskolen

Chef i teknik og miljø

Mange sjællandske folkeskoleelever består ikke dansk og matematik

De jyske kommuner er bedst til at give unge en erhvervsuddannelse

EU som løftestang for vækst i Danmark. - arrangementet i billeder

REFERAT. Arbejdsmøde for gårdlaug. Torsdag den 12/ Klokken Mødested: Fælleshuset, Brorsonsvej 53 A, 7400 Herning

Social- og Handicapcentret

Ro om ejendomsværdibeskatningen men boligejernes gevinst er blevet udhulet de senere år

Formandens beretning ved generalforsamlingen 21. november 2015

Ordblinde/Dysleksiforeningen i Nordjylland ORDSTIKKEN FEBRUAR side 1

Det går tilbage for den tidlige jobindsats

,, 34 procent har. ,, Danskere står for. ,, I de første fem. Hotellerne går frem. oplevet en omsætningsfremgang. på mindst 6 procent

Referat af regionsledelsesmøde afholdt den 22. marts 2009 kl på Rønne Brandstation, Dampmøllegade 9, Rønne.

Sygeplejerskers sygefravær i 2010 og 2011

Beretning for Bloddonorerne i Aarhus 2016

Notat 14. marts 2016 MSB / J-nr.: /

Bloddonorerne i Danmark

Danmark - Regionsopdelt Andel af befolkningen der er registreret i RKI registret Udvikling januar oktober 2009

Nyt fra Center for frivilligt socialt arbejde

Fir sugeslanger. September CTIF Brandmandskonkurrenceforening. Dansk CTIF Brandmandskonkurrenceforening. Nr

Donorundersøgelsen 2010

DEN KNU December. Sct. Georgs Gildet i Ølstykke 30. Årgang Nr Sct. Georgs Gildet Ølstykke. Side 1

Undersøgelse af lærermangel

RESULTATLISTE Kristi Himmelfartsstævne

Realkreditrådet estimerer kommunernes grundskyld i 2008

Pia Maul Andersen lagde vægt på, at vi får sat fokus på dialog, samarbejde og løsning af de udfordringer der ligger i det kommende udbud.

Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 36 af 21. oktober 2015 (alm. del). Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Dennis Flydtkjær (DF).

Borgere i Midtjylland og Nordsjælland scorer højest på velfærdsindikatorer

BLODDONORERNES ÅRSBERETNING

NYHEDSBREV HVILKET FANTASTISK ÅR 2011 PÅ TUR RUNDT I DANMARK VELKOMMEN TIL 12 NYE BYDELSMØDRE I SLAGELSE KOMMUNE

Fredag den 27. september 2013 kl med efterfølgende frokost

Årsberetning

Referat af regionsledelsesmøde afholdt den 20. marts 2010 kl på Frederiksberg Brandstation, Howitzvej 26, Frederiksberg.

Dansk Skytte Union 50m Hjemmebaneturnering Senior

Omfanget af den almene boligsektor i kommunerne

Værdighedspolitikker for ældreplejen

REFERAT Årsmøde Lokalafdeling Bornholm Aakirkebyhallerne Den

Fattigdommen vokser især på Sjælland

,76 Ralph Køster,, Helsingør Firma Idræt ,93 Jan Dahl,, FKBU ,67 Erik Pedersen,, FKS-Odense

FALKEPOSTEN. December

Selskabsskatteudligning svækker incitamentet til erhvervsvenlighed

Resultater. for Hanstholm løbet 2005

Finansudvalget L 1 endeligt svar på spørgsmål 170 Offentligt

Undersøgelse om lokale lønforhandlinger

Nefrologisk afdeling, Hillerød hospital. udviklingsafdelingen, Herlev Hospital Landsforening af Statsaut.Fodterapeuter

Vores børn og unge har brug for sammenhæng i tilværelsen

Byggegruppen. Navn. Navn

REFERAT - KREDSUDVALGSMØDE OKTOBER 2012

Danmarks civile Hundeførerforening Kreds 6

Velkommen til en ny forening. Louise Høst - Slagkraft i Folketinget. Urafstemning. Nyhedsbrev, december 2006

REFERAT. Statens Kunstfonds Bestyrelse Møde nr. 10 Mødedato: 2. december 2015 Tidspunkt: Kl Sted: Lokale 8

5. afdeling / Viborg Tirsdag den 28. februar 2017

Landsmødet den 11. og 12. september september 2010

KORSØRLØBET Piger indtil 10 år

Referat Kampagneudvalget

Flest danskere på efterløn i Udkantsdanmark

2 Godkendelse af antal modtagne flygtninge i 2015

Puljen til Fleksibel master i offentlig ledelse er udmeldt

Mine penge. Hvad bestemmer jeg? Og hvordan kan jeg få hjælp? TIL PERSONER MED NEDSAT FUNKTIONSEVNE

Sygehusenes virksomhed 1. kvartal 1998 (foreløbig opgørelse).

Politi DM Linieløb Viborg Politi Klasse: Damer

ROKLUBBEN ÆGIR - AALBORG - STIFTET DEN 8. JUNI 1942 Søsportsvej Aalborg - Tlf Medlem af DFrR under DIF

FORENINGSGUIDE. Bydelsmødrenes Landsorganisation. Juli 2012

Roskilde OK s Klubhus, Nordpilen, Bjældevej 20, 4000 Roskilde Mødedato/tid: Mandag d. 19. januar 2015, kl. 17:30 21:30

Det Jydske Byskyttestævne

Dansk Skytte Union 50m Hjemmebaneturnering Senior

Referat af HB-møde den 9. april 2005

RESULTATLISTE Kongsted Å^ben 15M riffelstaevne

Klubmesterskab i cykling Brande Motion. Hvis der er fejl og mangler modtager jeg gerne henvendelser/jan Svendsen

9.3 millioner danske overnatninger blev dermed endnu et rekordår for danske campingovernatninger

Profilmodel 2008 på kommuner fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau

REFERAT - KREDSUDVALGSMØDE APRIL 2012

Dagsorden til møde i Forretningsudvalget

NR - NAVN - BY - TID - ALD.-PRTAL-PLGRP. NR - NAVN - BY - TID - ALD.-PRTAL-PLGRP.

Antal provokerede aborter 2010 fordelt efter region, kommune, abortdiagnose og aldersgruppe

Skatteudvalget SAU alm. del - Svar på Spørgsmål 232 Offentligt. Til Folketingets Skatteudvalg

Nulvækst koster job i samtlige kommuner i Danmark

Transkript:

Årsberetning april 2012 - marts 2013 80 år for Bloddonorerne i Danmark Markeret den 23. maj 2012 ved 200 gangs tapning og besøg af protektor HKH Kronprins Frederik på Rigshospitalet

Alle årets tal ser fine ud En gennemgang af tilmeldingsstatistikkerne samt et overblik over antallet af tapninger i 2012 viser, at Bloddonorerne i Danmark har præsteret præcist det, der var målet for året. Antallet af donorer er steget med to tusinde fra 224.173 i 2011 til 226.277 i 2012. Organisationen vurderer, at antallet af donorer er stabilt. Der er i løbet af 2012 afgivet 23.981 førstegangsprøver fra nye donorer, hvilket svarer til en årlig udskiftning af donorkorpset på næsten 11 procent. Dette ligger helt på linje med tidligere år. Der blev tappet 299.045 portioner blod, hvilket er et fald fra de 313.620 portioner, som blev tappet i løbet af 2011. Det er det laveste antal tapninger siden 1966, hvor vi sidst var under 300.000. Det er glædeligt, at antallet af tapninger falder, da det viser, at sygehusene er blevet bedre til at spare på blodet. Det er godt, da blod skal doseres på samme vilkår som alle andre typer medicin og kun anvendes, når der er brug for det. Hvis sygehusene fortsætter med at spare på blodet, og Bloddonorerne i Danmark samtidig kan fastholde donorkorpsets størrelse, vil Danmark alt i alt være meget godt rustet til fremtiden, hvor blodforbruget jfr. alle beregninger vil stige meget kraftigt, fordi der bliver flere ældre i befolkningen. Årets gang hos Bloddonorerne i Danmark Læserne er tilfredse med Donor Nyt Landskontoret har i efteråret 2012 foretaget en undersøgelse blandt Donor Nyts læsere. Vi gjorde det for at gøre Donor Nyt endnu mere relevant for landets donorer. Bloddonorerne i Danmark har via blodbankerne uddelt spørgeskemaer til 1.300 modtagere over hele landet. Det skete umiddelbart efter, at Donor Nyt 104 udkom i september 2012. Ifølge undersøgelsen er der tre vigtige typer historier i Donor Nyt. Det er historier, som fortæller om, hvad blodet bliver brugt til (patienthistorier), seneste viden om forskning i blod, samt information om karantæneregler o.lign. Et andet vigtigt målepunkt er valget mellem en elektronisk version af Donor Nyt kontra papirversionen. De mest trofaste læsere foretrækker papirudgaven, og de mindre trofaste læsere er mere til en digitalversion, som de kunne få leveret i deres mailboks. Landskontoret vil i de kommende år se på, om det eventuelt er muligt også at have en digital platform til de læsere, der udelukkende ønsker dette. En vigtig opgave for Donor Nyt er, at det påminder de donorer, som ikke bliver tappet så ofte, at de er bloddonorer, og den effekt skal vi gerne fortsætte med. Cirka 60 procent af læserne bruger mellem 5 og 15 minutter på bladet, mens 17 procent oplyser, at de bruger mere end 15 minutter per blad. Vi kan også se, at donorer med under 25 tapninger bruger mindre tid på bladet end de andre donorer. Landskontoret konkluderer derfor, at lysten til at læse Donor Nyt stiger, når personen har været donor i længere tid. Det ses, at flere mænd bruger ret kort tid på at skimme bladet, mens det primært er kvinderne, som bruger lang tid på at læse bladet. Når bladet er læst, fortæller næsten halvdelen af respondenterne om artiklerne til en ægtefælle eller samlever. En af udfordringerne i forbindelse med undersøgelsen var, at der i den traditionelle undersøgelse ikke var så mange unge mennesker, der deltog. Derfor blev der lavet en parallel undersøgelse på facebook. Her var svarene nogenlunde ens med dem i hovedundersøgelsen. Kommunikationsvejledning Markedsføringsudvalget og landskontoret har udarbejdet en kommunikationsvejledning, som gør det lettere for donorbestyrelsen at kommunikere. I vejledningen er der tips og tricks til gode vinkler samt råd om, hvordan det lokale donorkorps kan komme i de lokale medier. Derudover kan korpsene kan se, hvilke tiltag landskontoret arbejder med i løbet af det kommende år. Det er planen, at der udkommer en opdateret vejledning hvert efterår, sådan at korpsene kan være opdateret til det kommende foreningsår. side 2 af 9

HKH Kronprinsen i banken for at markere 80 år I anledningen af 80 årsdagen for tapningen af Tage Carstensen (grundlæggeren af det første bloddonorkorps), og for at hædre donoren, Peter Eiersted, der som den første opnåede 200 tapninger, kom Bloddonorernes protektor Hans Kongelige Højhed Kronprins Frederik på besøg i Blodbanken på Rigshospitalet den 23. maj. Ved den efterfølgende reception kunne jubilæumsdonoren fortælle mange historier om, hvordan hans veje havde krydset Hans Kongelige Højhed Kronprins Frederiks mange gange. Således var han med på Batteri Sixtus for at afgive salut i anledning af Hans Kongelige Højhed Kronprins Frederiks fødsel. Landskontoret flyttet Efter 10 gode år på Vesterbrogade 191 på Frederiksberg er landskontoret flyttet til Blekinge Boulevard 2 i Høje Taastrup. Huset er placeret ved Høje-Taastrup station og er ejet af Danske Handicaporganisationer. Det nye domicil er verdens mest tilgængelige hus. Der er f.eks. hundegård, så førerhunde har et sted at være, når deres ejer er til møder, der er syv forskellige typer af toiletter, som tager hensyn til alle former for handicap og luftcirkulationen er højere end andre huse for at tage hensyn til astmatikere. Landskontoret får adgang til fælles printerfaciliteter, it-support, moderne mødelokaler, kantine, motionsrum, og til let at sparre med medarbejdere fra organisationer, som ligner Bloddonorerne. I øvrigt til stort set den samme husleje, som på Vesterbrogade. Basiskurser, informatørdag og træf I denne beretningsperiode er der blevet afholdt to basiskurser, den 29. september 2012 i Odense og 2. februar i Ålborg. På kurserne får de nye informatører en introduktion til Bloddonorerne i Danmark. Deltagerne lærer om karantæneregler samt tips og tricks i forbindelse med hvervningen. Der er igen i år kommet mange nye informatører, som kan hjælpe korpsene med at hverve nye bloddonorer. Den 24. marts 2012 var informatørerne samlet til træf i Ringsted. Udover de organisatoriske ting som valg af formand, så hørte de på Trine Nebels spændende oplæg om Troværdighed i hvervesituationer. Om aftenen var der standup med Niels Forsberg til store morskab for informatørerne. Årets informatørdag blev afviklet den 9. marts på det nye landskontor, hvor informatører fra både Aalborg, Ærø og mange andre steder kom til landskontoret for at lave hvervekoncepter, der vil gøre det let for andre at komme i gang med at arrangere den ultimative hverveaktivitet. Det blev en god dag, hvor mange former for hverveaktioner blev struktureret og sat på koncept. Lige fra den den mest simple hverveaktion på gågaden med et skriveunderlag til diskussion om flashmobs. Massiv satsning på udsendte sundhedskort Fra 1. august og til midt-september 2012 fik 200.000 personer en reminder om blod og bloddonation, sammen med deres gule sundhedskort (sygesikringsbevis), da de flyttede eller skiftede navn. Netop i denne periode er der mange flytninger, og derfor skulle de mindes om, at de skal melde flytning til blodbanken. Det var samtidig en opfordring til ikke-donorer om at melde sig som donorer. Bloddonorerne lavede et lignende initiativ i 2011, hvor der kom 723 tilmeldinger ud af det. I 2012 kom der 987 tilmeldinger over hele året. Tiltaget har også betydet at flere donorer melder flytning via bloddonor.dk. side 3 af 9

Landsmøde 2012 Den 3. november blev der afholdt et velbesøgt landsmøde. 219 medlemmer af donorkorpsbestyrelser fra hele landet kom til Vingsted ved Vejle til en spændende dag. Bloddonorerne i Danmark havde glæde af besøg af minister for sundhed og forebyggelse Astrid Krag og regionsrådsformand Carl Holst, Syddanmark. Der var spændende oplæg om resultaterne fra Det Danske Bloddonor Studie, seneste nye viden fra blodbanken og udveksling af gode oplevelser. Senere på eftermiddagen kunne deltagerne vælge mellem seks workshops med så forskellige emner som plasmaferese, bloddonation i Ghana og BiDs strategi. Til sidst diskuterede deltagerne i grupper, hvad de fandt var det vigtigste for BiD at arbejde med i de kommende år. Langt de fleste grupper pegede på, at enslydende karantæneregler var mest vigtigt for landets donorer. International Bloddonordag 2012 Mange lokale korps brugte plakaten Løb med opmærksomheden og gjorde på den måde opmærksom på denne vigtige dag. I Helsingør stod korpset for at arrangere et løb, hvor donorerne kunne vælge at løbe eller gå en tur for at løbe med opmærksomheden. Louise Wolf, som allerede er bloddonor, blev tappet live i aftenshowet af personale fra Rigshospitalets blodbank. Det gav 120 nye donorer, at de kunne se, hvordan det foregik. Fotokonkurrence Der blev afholdt en fotokonkurrence, hvor alle kunne tage billeder af det, som de forbandt med blod og bloddonation. Det gav mange forskellige motiver, som blev tilgængelig på Bloddonorernes facebookside. Vinderbilledet blev udpeget af deltagerne på landsmødet, og de valgte Louise Amalies Werners billede. Nummer 1, 2 og 3 i konkurrencen er lavet som plakater. Der er blevet sendt to eksemplarer af hver plakat til alle korps, og plakaterne kan købes i shop.bloddonor.dk. Bloddonorerne på spejderlejr De unge informatører var på den store Spejdernes Lejr 2012 fra den 26. 28. juli. De fire unge stod foran Spejdermuseet, som havde lavet en udstilling om bloddonorernes og spejdernes fælles historie. Formålet var at hverve nye donorer og naturligvis også fejre, at det var 80 år siden, at den første spejdertapning fandt sted i Danmark. Der blev hvervet næsten 300 nye bloddonorer til hele landet. Der skal lyde en tak til Spejdermuseet for den flotte udstilling om bloddonation. Informatører på tur Fra den 26. 29. marts var en flok informatører på rundtur i Danmark med hvervekort, plakater og andet godt. Det gav i alt 455 nye bloddonorer. Der var lejet en minibus, som tog turen fra Ålborg til København. Alle steder blev der taget godt imod informatørerne specielt på ungdomsuddannelserne, hvor der i løbet af meget kort tid blev hvervet mange donorer. Udvalgte resultater: Vesthimmerlands gymnasium 35, læreruddannelsen i Århus 40, University College Næstved 48. Undervejs blev der sendt pressemeddelelser til lokalaviser og radiostationer og det gav en del omtale. side 4 af 9

Donor Nyt I beretningsperioden udkom fire numre af Donor Nyt til alle landets ca. 226.000 donorer. I maj 2012 kunne man i Donor Nyt 103 læse om vestnilfeberen, som nu er kommet til Europa og giver 28 dages karantæne. Man kunne også læse om Kristina, en stærk og sej jysk mor, som havde fået konstateret en aggressiv type leukæmi. Da vi skrev historien viste hun, at hun skulle have en knoglemarvstransplantation, den er efterfølgende blevet gennemført. Vi kunne fortælle om en pris til Rigshospitalet for god logistik og vise udstyret på en operationsstue. Donor Nyt 104 ramte de danske postkasser i september 2012 og bød på artikler med opfordringer til mødre, kærester og kvinder om at hjælpe med at skaffe donorer, krydret med plakaten, Rigtige mænd giver blod. Disse artikler gav en del debat i medierne. Bladet rundede også HKH Kronprinsens besøg i blodbanken den 23. maj og endelig kunne vi fortælle, at blod skam også er gult. Donor Nyt 105 udkom i december måned 2012, og indeholdt en masse om jubilæumsåret. I Lederen takkede landsformanden de frivillige, og der var en artikel om BiDs start og første skridt. Fra arkivet bragte vi en artikel fra 1942 om resultaterne af bloddonationer foretaget på Rigshospitalets fødeafdeling i perioden 1915 til 1941 forfattet af professor E. Hauch. Herudover kunne vi fortælle om Emma, der mod al forventning var kommet sig over en alvorlig kræftsygdom. I marts 2013 udkom Donor Nyt med fokus på det faldende blodforbrug. Emnet blev behandlet både gennem artikler om nye topmoderne operationer ved udposning på hovedpulsåren. Den nye teknik gør, at patienten kun mister omkring 250 ml blod, og nu slet ikke modtager blod. Vi kunne fortælle om Emmy, som havde gennemgået operationen og allerede to dage efter var hjemme igen. Bagsiden var prydet med seks farverige dråber, som giver donorerne relevante informationer om blod og donation. Bloddonorernes Æresdiplom Nogle af landets donorer er særdeles vedholdende. Således også i det forgangne år (fra april 2012 til marts 2013), hvor 18 donorer modtog Bloddonorernes Æresdiplom. Dette diplom er underskrevet af formanden for Bloddonorerne i Danmark og gives til donorer, der har givet blod 150 gange. Samtidig får donorerne et brev fra Bloddonorernes protektor, Hans Kongelige Højhed Kronprins Frederik. Når et korps/blodbank får kendskab til en donor, der nærmer sig dette jubilæum hører landskontoret gerne om det i så god tid som muligt, så der kan blive lavet et diplom samt en advisering af hoffet. side 5 af 9

Organisationen Bloddonorerne i Danmark Bloddonorerne i Danmark Nordjylland: Midtjylland: Syddanmark: Sjælland: Hovedstaden: 10 donorkorps Ca. 24.000 donorer* 13 donorkorps Ca. 48.000 donorer* 21 donorkorps Ca. 52.000 donorer* 13 donorkorps Ca. 24.000 donorer* 7 donorkorps Ca. 78.000 donorer* vælger mindst 7 medlemmer til Nordjyllands regionsbestyrelse vælger mindst 7 medlemmer til Midtjyllands regionsbestyrelse vælger mindst 7 medlemmer til Syddanmarks regionsbestyrelse vælger mindst 7 medlemmer til Sjællands regionsbestyrelse vælger mindst 7 medlemmer (heraf 1 fra Bornholm + 1 fra Frederiksborg) til Hovedstadens regionsbestyrelse Landskomité (7 medlemmer fra hver region + formanden for UK + 2 læger + 3 fra andre organisationer) Ungdomskomité (UK) (2 medlemmer fra hver region + formand + næstformand) Markedsføringsudvalg Internationalt udvalg Forretningsudvalg (2 fra Landsmøde hver region + 1 læge) Landskontoret (generalsekretær + medarbejdere) *Tal fra 2012 De lokale bloddonorkorps I Danmark er der 64 donorkorps. Det er et korps mindre end året før, da korpset i Vordingborg er sammenlagt med Næstved. Det lokale donorkorps arbejder for at skaffe frivillige donorer og varetager donorernes interesser. Alle landets cirka 226.000 donorer hører til et lokalt korps. Korpsenes formål er at sikre, at der til enhver tid er den nødvendige forsyning af blod til patientbehandlingen overalt i Danmark. Donorkorpset ledes af en ulønnet bestyrelse på mindst fem medlemmer. Donorkorpsene får deres midler fra de fem regioner, som udbetaler et beløb per tapning. Disse penge går til rekruttering, information og donormotivation. Derudover går der også et fast beløb til landsorganisationen, som står for driften af landskontoret. De fem regionsbestyrelser De lokale bloddonorkorps i en region arbejder sammen i en regionsbestyrelse. Opgaverne er at forhandle med regionen og blodbankerne, at varetage korpsenes fælles interesser samt iværksætte regionale hvervekampagner. Landskomitéen Den øverste ledelse for Bloddonorerne i Danmark er landskomitéen, hvor der sidder 41 personer fra hele landet. De lokale donorkorps er repræsenteret med 7 medlemmer fra hver region. Herudover deltager formanden for Bloddonorernes Ungdomskomité, to blodbanklæger og tre repræsentanter fra henholdsvis Sct. Georgs Gilderne, Røde Kors og en repræsentant for Spejderne i Danmark. Medlemmer af landskomitéen pr. 31. marts 2013 Sebastian Damkjær Ohlson (Spejderne i Danmark), Anni Olesen (Hjørring), Bente Graversen (Aalborg), Birgit Rasmussen (Nykøbing F.), Bjarne Sørensen (Vejle), Christian Wilken-Jensen (Slagelse-Korsør- Skælskør-Sorø), Connie L. Petersen (Odsherred), Erik Engelbrecht Pedersen (Århus), Erik Lønne Nøjsen (Haderslev), Eva Ströh (Bloddonorernes Ungdomskomité), Grethe Stjernholm Jakobsen (Esbjerg), Hans Henrik Christiansen (Frederikshavn), Hans Hvas (Odsherred), Helge Jacobsen (Haderslev), Ib Ketelsen (Odense), Ingrid Eriksen (Bornholm), Jan Østergaard (Thisted), Jens Chr. Thorsen (Assens), Joan Kann (Næstved), Jutta Helles (Dansk Røde Kors), Jytte Frederiksen (Mariagerfjord), Jørgen Jakobsen (Sct. Georgs Gilderne), Jørgen Nielsen (Vejle), Knud Rasmussen (Nykøbing M.), Lisbeth Buus Lerche (Ringkøbing), Lisbeth van het Erve (Storkøbenhavn), Martin Svenningsen (Viborg), Mette Møller-Larsen (Århus), Mogens Bo Knudsen (Aalborg), Morten Bagge Hansen (DSKI), Morten Fevre (Helsingør), Niels Esmann (Silkeborg), Niels Grunnet (DSKI), Per Thaulow (Holbæk), Poul Erik Herner Petersen (Storkøbenhavn), Poul Henning Olesen (Århus), Svend Berthelsen (Roskilde), Lennart Dahlrot (Øresund), Søren Jørgensen (Nordkysten), Benjamin Withen (Frederikssund), Ulla Boye Larsen (Horsens). Landskomitéen takker alle landskomité-medlemmer (nuværende som forhenværende) for deres arbejde for donorsagen. side 6 af 9

Forskningsfonden Bloddonorernes Forskningsfond giver hvert eller hvert andet år økonomisk støtte til forskningsprojekter, som har væsentlig betydning for brugen af blod eller bloderstatningsmidler til sygdomsbekæmpende formål. Fondens formål er at yde økonomisk støtte til blodtypeserologisk forskning og andre former for undersøgelses- og forsøgsvirksomhed. Bloddonorernes Forskningsfond kan nu igen i 2013 uddele legater for en sum på maksimalt 100.000 kr. Legatuddelingen i 2012 blev suspenderet. Det blev vurderet, at den sum, der var til rådighed til uddeling, ikke var stor nok. Efter anbefaling fra Det Sagkyndige Udvalg besluttede bestyrelsen for forskningsfond fremover kun at uddele, når der var kr. 100.000 til rådighed. Der vil ske uddeling af midler i 2013. Landsorganisationen De 64 lokale donorkorps er alle tilsluttet Bloddonorerne i Danmark. Det er nødvendigt for at leve op til Blodforsyningsloven og loven om Patientforsikring. Dermed er alle donorer behørigt dækkede, hvis uheldet er ude. Landsorganisationen støtter korpsene med vejledning og informationsmateriale, varetager donorernes interesser og repræsenterer de danske donorer internationalt. Internationalt samarbejde Bloddonorerne i Danmark er tilsluttet den Internationale Sammenslutning af Bloddonororganisationer, der blandt andet arbejder for, at al blodgivning i Europa skal være frivillig, ubetalt og anonym, hvilket ikke er tilfældet i dag. Danmark støtter også udviklingen af frivillige donororganisationer i andre lande, og arbejder gennem verdensorganisationen med at påvirke internationale regler om blodforsyning i blandt andet WHO, EU og Europarådet. Sikringsfondens virksomhed Sikringsfonden er et supplement til de offentlige erstatningsordninger. Fonden giver hurtig økonomisk hjælp og vejledning, når en donor er kommet til skade. Bloddonorerne i Danmark føler sig forpligtet til at informere om, at der er en risiko for uheld ved tapning, men at den er meget lille: Kun en skade for hver cirka 3.000 tapninger. Fonden har i 2012 modtaget 133 skadesanmeldelser fra donorer, der har fået gener efter en tapning. Dette antal ligger på gennemsnittet for de seneste år. Langt den overvejende del er allerede afsluttet uden bemærkninger. De fleste gener er forbigående eller fortager sig efter behandling, men det er utroligt vigtigt, at enhver skadet donor kommer til undersøgelse og i behandling. Skadesanmeldelserne behandles først af landskontoret, som undersøger behovet for omgående økonomisk hjælp til donor og bistår dernæst donor ved videresendelse til Patientforsikringen og i sjældne tilfælde klage til Patientskadeankenævnet. Men det er fortsat blodbankerne, som har ansvaret for, at donor bliver undersøgt og kommer i behandling. De fleste af donorskaderne er kortvarige ildebefindender, stikskader eller mindre blødninger og hævelser, der læges hurtigt. Men enkelte skader er så alvorlige, at donor får livsvarigt men. I disse tilfælde er det særligt vigtigt, at Sikringsfonden kan bistå den uheldige donor. Sikringsfonden har i 2012 modtaget 133 skadesanmeldelser. side 7 af 9

Komitéer og udvalg Bloddonorernes Forretningsudvalg varetager BiD s løbende forretninger. Udvalget er sammensat af to personer fra hver region samt en læge udpeget af DSKI. Udvalget havde i 2012-2013 følgende medlemmer: Poul Erik H. Petersen (formand, Hovedstaden) Bente Graversen (næstformand, Nordjylland) Lisbeth van het Erve (Hovedstaden) Christian Wilken-Jensen (Sjælland) Hans Hvas (Sjælland) Martin Svenningsen (Midtjylland) Helge Jacobsen (Syddanmark) Mette Hæe (tidl. Møller-Larsen) (Midtjylland) Ib Ketelsen (Syddanmark) Jan Østergaard (Nordjylland) Morten Bagge Hansen (DSKI) Donor Nyts redaktion består af både frivillige, som gerne vil fremme donorsagen samt ansatte fra landskontoret. Bladet udsendes til samtlige donorer fire gange om året. Jesper Villumsen, ansv. Redaktør (ansat) Ellen Taaning (lægefaglig konsulent) Karen Leidesdorff Madsen Karin Magnussen (lægefaglig konsulent) Malou Rode (ansat) Michael Bach Ipsen Mikkel Dybtved-Ntarampa Andersen (ansat) Stine Mandrup Lund Tina Lynglund Hoda Mostajab side 8 af 9

Bloddonorernes Ungdomskomité skal skabe større forbindelse mellem de enkelte korps og de unge informatører, hverve donorer i samarbejde med de lokale korps, på eget initiativ fremme social kontakt mellem informatørerne, være med til at sikre uddannelse af informatørerne i samarbejde med landskontoret samt sikre en fødekæde i organisationen. Ungdomskomitéen har /har haft følgende medlemmer: Eva Ströh (Hovedstaden) - formand Trine Kehlet (Syddanmark) - næstformand Nicolas Schibitz (Sjælland) Mette Bidstrup (Sjælland) Anders Bjerge (Sjælland)- afgået Dennis Schnedler (Hovedstaden) - afgået Vakant (Hovedstaden) Michela Korsholm (Midtjylland) - afgået Rolf Nordentoft (Midtjylland) - afgået Tine Voight (Syddanmark) Eva Pihlmann (Syddanmark) Sara Scully (Nordjylland) Brian Lindemann (Nordjylland) - afgået Jan Hartmann (Nordjylland) Det Internationale Udvalg arbejder blandt andet med varetagelse af Bloddonorernes interesser over Det Internationale Udvalg arbejder blandt andet for Europaråd, WHO og EU samt med at styrke frivillig ubetalt bloddonorvirksomhed og frivillige blod- med varetagelse af Bloddonorernes interesser over for Europaråd, WHO og EU samt med at styrke frivillig ubetalt bloddonorvirksomhed og frivillige bloddonororganisationer i andre lande. I beretningsåret bestod udvalget af følgende medlemmer: donororganisationer i andre lande. I beretningsåret bestod Poul udvalget Erik H. Petersen af følgende (formand) medlemmer: Jørgen Poul Erik Jakobsen H. Petersen (formand) Karin Jørgen Magnussen Jakobsen Trine Karin Kehlet Magnussen Mette Trine Hæe Kehlet (tidl. Møller-Larsen) (afgået) Var international kontaktperson indtil september. Mette Hæe (tidl. Møller-Larsen) (afgået) Var international kontaktperson indtil september. Markedsføringsudvalget har til formål at fastlægge Landskontoret Landskontorets medarbejderstab bestod med udgangen af marts 2013 af: Jesper Villumsen, Mette Julin, Malou Rode, Elsebeth Krag Jensen, Mikkel Dybtved-Ntarampa Andersen og Maria-Theresa Dideriksen. I beretningsperioden har Birthe Ditmann, Margrethe Holm Wandall, Stine Mandrup Lund og Mia Vrist Poulsen også deltaget i kontorets daglige arbejde. Markedsføringsudvalget har til formål at fastlægge den landsdækkende markedsføringsstrategi for BiD den landsdækkende markedsføringsstrategi for BiD og skal desuden kontinuerligt opdatere samt videreudvikle BiD s agitationsmateriale såsom pjecer, og skal desuden kontinuerligt opdatere samt videreudvikle BiD s agitationsmateriale såsom pjecer, plakater og lignende. plakater og lignende. I perioden 2012-2013 var medlemmerne: I perioden 2012-2013 var medlemmerne: Niels Esmann (formand) Niels Esmann (formand) Christian Wilken-Jensen Christian Wilken-Jensen Lisbeth Buus Lerche Lisbeth Buus Lerche Tine Voight Tine Voight Dennis Jørgensen Dennis Jørgensen Bolette er vores nye maskot. Hun er let som en er og fylder 8x8 cm.