The Danish Rotary Youth Exchange Program Multidistrict Denmark District 1440 1450 1460 1470-1480 AFTERBRIEFING 2006 Programmets formål er - at fremme international forståelse ved at gøre det muligt for unge at opholde sig i fremmede lande som "Ambassadører for goodwill og international forståelse", - at gøre det muligt for unge gennem et års ophold i fremmede lande at opleve andre folkeslags levevis, følge deres skikke og skoleundervisning i omgivelser, der er helt forskellige fra deres hjemlige forhold, og - at modne dem og udvide deres horisont ved at leve sammen med - og indordne sig under - folk af en anden kultur, religion, race og ved personligt at klare sig i dagligdagen under helt nye vilkår. Hvert år udveksles omkring 150 unge danskere med et tilsvarende antal unge fra oversøiske lande. På verdensplan omfatter denne ungdomsudveksling inden for Rotary årligt omkring 9.000 unge. Der er tale om en kulturel udveksling. Udvekslingsstudenterne får derfor opholdstilladelse i værtslandet, hvor de skal modtage undervisning, men ikke er berettigede til at arbejde. I august 2005 samledes de hjemvendte, danske udvekslingsstudenter de såkaldte Rebounds til Afterbriefing i Tårnby for som deres bidrag til programmets fortsættelse i fællesskab at skrive denne hvidbog for kommende Rotary udvekslingsstudenter. Oplægget til studenterne var, at de med baggrund i egne erfaringer skulle udarbejde en guide med gode råd og anbefalinger vedrørende livet i deres andet land, i familierne, i skolen, i fritiden, blandt jævnaldrende og i Rotary klubben. De skulle fortælle om de gode oplevelser og om problemer som hjemve og ikke mindst, hvordan man tackler problemerne. En rigtig stor tak til Rebounds 2005-2006, der har skrevet denne Hvidbog. Resultatet kan læses på de følgende sider og på Internettet (www.rotary-yep.dk). Desuden skal der også rettes en rigtig stor tak til Rotex i District 1470, Copenhagen Morning Rotary Club og Tårnby Rotary klub, samt til Thomas Knudsen, der havde ansvaret for gennemførelsen af Afterbriefing. God læselyst På Multidistrict Denmark s vegne Niels Oehlenschlæger Vice District Counsellor Rotary Youth Team District 1470
Vi tog alle 10 udvekslingsstudenter af sted den 4. august 2005, og nu efter et år i det før fremmede men nu så velkendte land er vi alle enige om at det var det bedste år EVER! Først vil vi påpege at Argentina i kultur, leveforhold og natur er utroligt forskelligt i forhold til hvorhenne i det enorme land man befinder sig. Kort om landet: Argentina er 64 gange så stort som Danmark, og befolkningsantallet er i øjeblikket oppe på næsten 40 millioner. Det er opdelt i 23 meget forskellige provinser, der har alt fra enorme gletsjere, tørre pampassletter og frodige regnskove til store vandfald. Temperaturen svinger derfor utroligt meget alt efter område og årstid. Hvis du skal bo i eller syd for Buenos Aires provinsen, skal du sørge for at have godt med varmt tøj med, da husene ofte ikke er isolerede som herhjemme. Afrejse: Efter afskeden med din familie i Danmark og den lange flyvetur, vil det første du møder i Argentina være åbne arme og kindkys (på HØJRE kind). Du træder ind i en helt ny verden, og det vil i starten være meget overvældende man samtidigt spændende. De mange indtryk og det nye sprog vil garanteret gøre dig meget træt den første tid. Værtsfamilier: Du vil normalt komme til at bo hos 1-5 familier. De fleste af os har dog boet ved 2-3. Den første dag hos værtsfamilien vil det være en god idé at gennemgå papiret med spørgsmål til familien (bliver udleveret til junimødet før du tager af sted.); det er en utrolig stor hjælp, og I viser jeres værtsfamilie, at I er interesserede i at blive en del af familien fra starten. I nogle familier vil mødrene være hjemmegående mens de i andre familier arbejder fuld tid. Du vil sikkert få nogle værtssøskende, og måske kommer du til at bo på værelse med dem. Lad dig ikke afskrække af dette, da det hurtigt (hvis du er indstillet på det), vil blive utroligt sjovt og hyggeligt. Du kan bruge dine søskende til at møde andre mennesker og få flere venner. Tag nogle gode gaver med fra Danmark som tak for at de har åbnet deres hjem for dig. Disse kan f.eks. være LEGO, julepynt (kalender, kalenderlys, nisser), H.C. Andersen og evt. bøger om Danmark på spansk. Husk endelig at medbringe billeder af din hverdag, familie og venner fra Danmark, som du kan vise din familie (helst på papir da en computer ikke altid er tilgængelig). Skole: Du vil komme til at gå i det der svarer til det danske gymnasium (secundario), men du vil opleve en stor forskel i både elev- og lærerforhold, studievaner og undervisningen. I de fleste skoler bruger man skoleuniform, det kan være en kittel eller en hel traditionel skoleuniform med nederdel og T-shirt til pigerne og lange bukser og T-shirt til drengene.
Pigerne går normalt ikke med makeup til hverdag, og man er ellers meget naturlig i sin påklædning. Kultur: En af de første dage vil du helt sikkert stifte bekendtskab med nationaldrikken mate. Dette er en slags te, der bliver drukket af sugerør (bombilla) i en kop, og som går på omgang fra person til person. I starten vil du garanteret finde smagen meget bitter, men du vil hurtigt vænne dig til det og hyggen ved at drikke det i venners samvær. En af de andre ting du hurtigt vil smage er en slags karamel, der hedder Dulce de leche (sød mælk), der bliver brugt i alle søde sager, som i kager, slik og chokolade. Argentina er (som du nok ved) verdenskendt for deres lækre oksekød. De steger normalt kæmpe stykker kød over en speciel grill der hedder en Parilla, og denne måde at tilberede kødet på kaldes Asado. Tangoen opstod i Argentina og bliver stadig danset på gader og stræder i hovedstaden Buenos Aires. Hvis du får muligheden for at få dansetimer, så grib endelig chancen og spring ud i det, for det er en kæmpe del af kulturen. Argentina er en fodboldnation og du vil hurtigt blive nærmest tvunget til at vælge et yndlingshold. Den argentinske mentalitet ligger langt fra den danske, og det vil du hurtigt mærke til som blond (eller med hvilken som helst anden hårfarve end sort, da de synes ALLE er blonde). Du vil som pige blive lagt mærke til på gaden, og pift og lange blikke vil du hurtigt vænne dig til. Det er en del af deres kultur, og de mener ikke noget ondt eller nedladende med det. Når de unge går i byen, hvilket sker ca. kl. 3 om natten, vil der i diskotekerne blive danset til en speciel rytme der hedder Cumbia. Rejser: Under dit ophold bliver du tilbudt to rejser af Rotary, en sydtur og en nordtur, som du selv skal betale. Du vil blive kørt rundt i bus med alle dine udvekslingskammerater. Begge rejser er utrolig spændende og helt klar værd at tage med på, og de ligger på overkommelige prisniveauer. På sydturen vil I få Patagoniens storslåede natur at opleve, du vil komme på hvalekspeditioner, opleve pingviner i deres naturlige habitat, komme til verdens ende og se den tredje største gletsjer i verden. På nordturen møder du et af verdens mest eventyrlige vandfald, jungleindianere, vinbodegaer i lange baner, farverige bjerge og knastørre sletter med kaktus. Det er rent ud sagt en spektakulær oplevelse. Konklusion: Alt i alt har det været et fedt år, med mange uforglemmelige oplevelser. Vi kender nu til en hel anden
verden og hvordan andre mennesker lever. I løbet af året har vi lært os selv og en anden kultur bedre at kende. Nogle gange har det været svært, men hvis du virkelig er opsat på at få det bedste ud af året, får du det helt sikkert. Suerte, che! Skriv til: Mia Kirstine Jakobsen, Skanderborg, micojakobsen@hotmail.com, Maipú, Bs. As. Christian E. Madsen, Kolding, em1901@hotmail.com, Maipú, Cordoba. Peter Jakobsen, Nibe, jakobsen_375@hotmail.com, La Plata, Bs. As. Anders Lykkemark, Slagelse, Anderslykkemark@hotmail.com, Comodoro Rivadavia, Chubut. Jonas Elnegaard Mortensen, Rudkøbing, jomo_88@hotmail.com, Mar del Plata, Bs. As. Niels Frovin Jensen, Haderslev, nielsfj@hotmail.com, Mar del Plata, Bs. As. Louise Edeling Nielsen, Horsens, Louiselen@hotmail.com, Azul, Bs. As.
Australien - NSW Danske Rotary klub: Man bliver bedt om at skrive en kvartalsrapport (en rapport du skriver 4 gange i løbet af året, bare for at fortælle, at det går godt). Gør det. Din danske klub vil gerne vide, hvordan det går dig, og det er en god måde at vise din taknemmelighed på. Danske familie: Pas på du ikke har for tæt kontakt, du kommer jo hjem igen. Aftal eventuelt med din danske familie, hvor ofte I skal holde kontakt. Og så husk at overholde det. Køb et telefonkort, det er meget billigere. Afrejsen: Forbered dig så godt som muligt. Eventuel snak med nogle, der har været af sted. Prøv at pakke i god tid. Lad være med at pakke for meget tøj, da moden kan være anderledes, og du højst sandsynligt vil få lidt sul på din krop ret hurtigt også selv om du er sikker på, det ikke vil ske for dig. Husk at tage gaver med til dine familier søg eventuelt sponsorgaver. Counsellor: Prøv at få et godt forhold til ham/hende. Hvis det ikke lykkes, så find en i klubben, du kan snakke godt med. Værtsfamilie: Du er IKKE gæst, og du vil højst sandsynligt få pligter. Du skal være forberedt på, at du skal give mere end du får tilbage. Virk interesseret, lyt til dem og husk at smile. BLIV ENGAGERET I DERES LIV, så bliver de også engagerede i dit. Vær social med dem. Spørg dem, om I ikke skal lave noget sammen. Gå en tur sammen, spil spil, kig billeder osv. Luk aldrig døren til dit værelse i løbet af dagen. OG HUSK; det er ikke dem, der skal indordne sig efter dig, det er dig, der skal indordne dig efter dem. Lad være med at sige noget dårligt om den familie, du bor ved; det kommer hurtigt tilbage til dig selv, og de gør dig trods alt en stor tjeneste. Værts Rotary Klub: GÅ TIL ALLE MØDER selvom det til tider kan være kedeligt. Jo bedre du kender dem, desto sjovere bliver det. Hvis du får et godt forhold til din Rotary klub, er de også villige til at invitere dig ud. F.eks. ud at spise, sejle, rejse, i biografen, se turistattraktioner osv. Sig ja til det hele, selv om det lyder kedeligt. Det kan være, de inviterer dig ud igen senere. Det at gå til møderne er også en god måde at vise din taknemmelighed på. Hold eventuelt 5 min tale hver måned, hvor du fortæller, hvad du har lavet. Skolen: Gå i skole. Det er ikke et fri år, og du kan i værste tilfælde blive smidt hjem for ikke at gøre det. Desuden gør det også dit år bedre, hvis du har nogle gode venner i skolen; du opholder dig trods alt der mindst 4 timer om dagen. Find eventuelt en lærer, som du kan snakke godt med. Det kan være en stor hjælp, hvis du ikke føler, du kan snakke med din værtsklub eller din værtsfamilie om et eventuelt problem. Vær åben over for alle i skolen. Lad være med kun at sidde med én gruppe i starten, men rotér rundt blandt alle. Vær ikke bange for at tale. De synes din accent er sød. Venner: Få først og fremmest venner i skolen, for udvekslingsstudenterne bliver du venner med uanset hvad.
Tag med til fester og start til en sport. Hver eneste gang, der er nogle der spørger dig, om du vil med, så sig ja. MSN: MSN er genialt, både til at holde kontakt med danske og australske venner. Men pas på du ikke sidder der hele dagen. Find din egen balance. Husk du er der kun et år. E-mail: GENIALT. Rundturen: De bedste tre uger af det bedste år i dit liv. Besøg af danske familie: Kan være positivt for nogle, men negativt for andre. Det er bedst at vente til efter, du har været af sted i 6 måneder. Mad: Ret usundt. Vær forberedt på at tage på, det sker for selv den bedste. Vent og se! Husk du taber det hurtigt, efter du kommer hjem. De 4 D er: No drinking: Hvis du bliver tilbudt af Rotary eller familie, må du gerne. Spørg dig frem. No dating: Stik en finger i jorden, og tag det med ro, du skal trods alt være der i et år. At få mange venner er bedre end at få én kæreste. No drugs: Bare lad være. No driving: Du er ikke gammel nok. Din forsikring dækker ikke, det er en dum risiko at tage. Hjemrejse: TUD TUD TUD!!! Denne følelse er værre end at rejse ud af Danmark. Husk at sige ordentligt farvel. Venner for altid: Præcist! Held og lykke fra: Freja (davdavsen@hotmail.com), Ann Kristin (annkriwz@gmail.com), Rikke (Misstakecare@hotmail.com) og Gry (Gry6x@hotmail.com) Skriv endelig! De Fem fra Østaustralien Året var 2005 da vi, 5 uerfarende, uskyldige småfolk fra lille Danmark, drog af sted på det der skulle blive det bedste år i vores liv. Igennem dette år lærte vi en masse om hvad det vil sige at stå på egne ben, langt væk fra mor. Året stod på en masse op- og nedture, og de erfaringer vi har gjort os, vil vi nu viderebringe til jer; Held & Lykke med jeres år. A: AFREJSE: Det er vigtigt at få sagt ordentlig farvel i dagene op til afrejsen. Lad være med at tage hele familien og vennerne med i lufthavnen. Det vil spare en masse tårer og gøre det noget nemmere for dig selv. Husk på at det er et på gensyn og ikke et farvel. Selvom det
virker svært, og helt umulige og mange tanker vil poppe op i dit hoved hvorfor du gør det her, så spring ud i det med begge ben det vil gøre dig mest gavn i sidste ende! ABORIGINALS: Det er det indfødte folk i Australien. Du vil møde mange fordomme imod dem, men alt i alt skal du bare respektere dem og deres skikke og kulturer. Hvis du vælger at sætte dig ind i det, er det faktisk ret spændende. B: BBQ(Barbecue): Australiere er helt vilde med BBQ. De spiser det rigtig meget og det smager for det meste også rigtig godt. Come over for a barbie Australierne elsker sociale arrangementer, og gør det tit over en barbeque. BRONCOS: Det er det lokale rugby league hold i Brisbane. Du skal være 200% fan, eller så duer det ikke. C: CRICKET: Er Australiens nationalsport. Den er rigtig laaaaaaaang trukken!! Julen er = cricket. COUNSELLOR: Sørg for at blive gode venner med din counsellor i din værtsklub, da han evt. kan komme dig til hjælp i løbet af året. D: DE 4 D ER: NO drinking, dating, drugs or driving. Tag det nu med ro i starten og lær din klub og værtsfamilie at kende. Se hvad det er de forventer af dig og opfør dig ud fra disse regler. Det er dumt at dumme sig i starten og få et dårligt ry, det er bedre at opbygge et tillidsforhold med din klub, for så snart de stoler på dig, bliver tingene meget lettere. DISTANCE RELATIONSHIPS: Er en rigtig dårlig ide! Kan ødelægge meget af dit ophold. + Det gør rigtig ondt for begge parter. Det kan godt være det er rigtig hårdt at gøre det forbi inden du tager af sted, men det vil hjælpe dig meget, ikke at have nogen at bekymre dig for derhjemme. E: E-MAIL: Brug det med måde. Lad være med at sidde foran computeren og skrive hjem hele tiden. Det lærer du ikke din værtsfamilie at kende af. Men hold kontakt med venner og familie derhjemme, men husk, gør det med måde! EDDERKOPPER: Der er mange store edderkopper. Men der ikke noget at være bange for. Spørg din værtsfamilie hvilke du skal passe på osv. Det gode ved det er, så snart du kommer hjem er en edderkop på værelset ingenting. ERFARING: Du får så meget erfaring. Du lærer en masse om andre mennesker, en ny kultur og meget om dig selv. Det er erfaringer der vil komme dig til gode, resten af dit liv. F: FÆLLESBADNING: Fællesbadning er en ukendt ting i Australien. De er meget blufærdige. Når man har idræt i skolen har man sit idræts tøj på hele dagen. FORVENTNINGER: Det er godt at glæde sig til at komme af sted, men lad være med at sætte næsen for højt. Hvis noget går galt bliver man så skuffet og så er det da federe at blive glædeligt overrasket, for det bliver du helt sikkert så længe du skal til Queensland. G: GREAT BARRIER REEF: Er et kæmpe rev i OLD. Det er så fedt at komme ud og snorkle eller dykke ved det. Det er en helt anden verden at finde der. Hvis du har chancen, så tag der op! Det er pengene værd. GENERTHED: Lad vær med at være genert. Der er ingen der kender dig, så kom med et åbent sind.
H: HJEMVE: Det kan ske for selv den bedste drenge som piger. Fyld din tid ud og lav så meget som muligt. Det får dig til at glemme tiden og dem der hjemme. Det er ikke flovt at have hjemve, og man kommer måske ud for at man bliver rigtig ked af det, men kom i gang med noget, og så går det hurtigt over. HJEMREJSE: Det er om muligt sværere at sige farvel dernede end herhjemme. Man ved ikke om man kommer til at se alle de mennesker man har mødt igen. Farvellet kan være meget følelsesladet og det er ikke pinligt at græde en tåre eller to. Det er rigtig hårdt at komme hjem for de fleste, og der er ikke nogen der rigtig forstår det. Men det går over, og så snart du kommer i gang med skolen og lektier, bliver det hele lidt lettere. Giv det tid! I: INTERNATIONALITET: Som udvekslingsstudent, lærer du mange forskellige nationaliteter at kende, og respekter dem! Det er spændende, og en af de fede ting ved Rotary. Noget du ikke får andre steder! Lær fra andre lande og folk, så får du noget med hjem, som de andre i Dk ikke har. Hvor dem der har været på efterskole, måske har lært hele Jylland at kende, har du fået venner over hele verdenen! IRONI: Australierne har deres egen form for ironi. Aldrig tag noget personligt til dig, du kan godt komme ud for at en rotarianer kommer over til dig og siger Wow, you ve putted on a lot of weight haven t you? Men du skal ikke tage det så tungt, de har en meget sjov form for humor! Men som dansker, får du nok let ved det. J: JUL: Australsk jul er meget anderledes end dansk jul. Det er omkring 40 c og man skal være heldig hvis man har et plastik juletræ. Igennem december er der ikke rigtig julestemning. Julemaden er der nok ikke meget af, men der er jo masser af det igennem næste år! Få så meget ud af det som muligt, og nyd den anderledes jul uden mors fede flæskesteg og de gamle traditioner. K: KILO: At tage på skal ikke være din største bekymring igennem året. Tænk over hvad du spiser, men det meste ryger hurtigt af når du kommer hjem. KANGAROO/KOALA: Er de mest kendte dyr i Aust. De er rigtig søde. Kænguruer er der mange af, men koala er ser man nu ikke mange af. KULTURFORSKELLEN: Australiere er meget mere afslappet end danskere. De tager tingene som de kommer og gør ikke så meget op i tøj og hvad morgendagen bringer. Nyd det! L: LEARNERS: Alle de venner vil have learners, og halvvejs gennem året vil man begynde at få kørekort. LAMINGTONS: Er en tørkage overtrukket med chokolade og drysset med kokos. Mmh, de smager sindssyg godt! M: MATES: Det australske slang for venner. Dem får du forhåbentlig mange af. MULIGHEDER: Du vil få tilbudt mange muligheder om at se og gøre ting, sig ja til så mange som muligt. Det er de fedeste oplevelser du kan ende med at få. Der kan gemme sig et cruise bag den ældste rotarianer. MAD: Maden er ikke særlig varieret med dårlig sammensætning. Du kommer til at savne den danske mad, men så er der i det mindste noget at komme hjem til i juli næste år. N: NO WORRIES: Endnu et udtryk for afslappet stil. No worries = tag det roligt, ingen bekymringer. Som udvekslingsstudent, har du virkelig ingen bekymringer!
O: OPLEVELSER: Du vil få så mange oplevelser, sug til dig og få det meste ud af dem alle. Glæd dig! OUTBACK: Dækker ca. 75 % af Australien. P: PIE: De spiser mange tærter dernede. For det meste meatpies. Q: QLD: Forkortelsen af Queensland. QUEENSLAND: Er den fedeste stat. Det er ikke uden grund den bliver kaldt The Sunshine State som man siger - Sydney sucks, Brisbane rocks. Du kan ikke få et dårligt år! Hvis du gør, er det din egen skyld, for du er havnet lige i paradis. QUEEN ST. MALL: Det er hovedgaden I Brisbane, hvor der er butikker osv. R: RUGBY: En meget populær sportsgren, som mange drenge udfører i deres fritid. For det meste vil der være et skolehold, men det er også muligt at finde klubber. LÆR DET, det er australsk og noget der i hvert fald skal have en chance. ( Touch for pigerne) RESPECT: De er meget seriøse omkring respekt. Som sagt joker de meget, men ikke om deres eget land, da man har stor respekt for det. ROTARYMØDER: Rotarymøder er noget som din klub vil forvente du deltager aktivt i. Så bid det i dig, det er jo kun en aften om ugen. Det skal siges at møderne dernede er lidt federe end herhjemme. S: STATE OF ORIGIN: Det skal ses! Det er Queensland mod New South Wales i rugby. Du vil opleve at alle går meget op i det. SLANGER: Vær ikke alt for bekymret om slangerne, for du vil ikke rigtigt se dem, men vær dog opmærksom! SURFING: Alt afhængig af hvor du bor, er der chance for om du får muligheden eller ikke. Prøv det hvis chancen byder sig. Det er meget australsk, selvom mange australiere faktisk ikke har prøvet det. Det er SVÆRT, og det tager TID at lære! SKOLEN: Den er meget anderledes. Den minder lidt om amerikanske, som sagt, det er en high school du kommer på. Der er skoleuniform. Uniformen kan variere, alt afhængig af om du er på privat skole eller offentlig skole. Det kan være alt fra jakkesæt til en t-shirt. Omtal altid lærerne Mr., Mrs. Og Sir. Der er et stort respekt forhold mellem lærere og elever. T: TIMTAMS: De bedste chokoladekiks i verden! Tag nogen med hjem, det må man gerne. U: UVANER: Hvis du har dårlige uvaner fra derhjemme såsom hvis du er morgensur, væn dig af med det, det gør det hele lettere for dig selv. Husk på din nye familie ikke kender dig, og måske opfatter det på en negativ måde. Det er dig der skal indrette dig og bestemt ikke din værtsfamilie. V: VÆRTSFAMILIER: Du vil have fra to til fire familier normalt.. Dog kan der være undtagelser. Du kan have gode, og du kan have dårlige. Det de har tilfældes er, at du lærer noget af dem begge. Gennemgå regler og følg værtsfamiliens rutine, det handler ikke om at sidde og glo oppe på værelset, men mere om at fx hjælpe værtsmoderen med opvasken og få en god snak med hende.
VEGEMITE: Det er det bedste Nutella i verden. Prøv det!!! Det er utrolig australsk, alle elsker det, og de får det ind med modermælken. Spis det og sig MMMMMMH. W: WALTZING MATILDA: Australiens uofficielle nationalmelodi. X: XXXX GOLD: Den lokale øl! Hvis du får lov, så DRIK. Kloge ord, fra de gamle hoveder. Vi håber at du vil tage nogle af disse råd til efterretning. Vi havde alle et fedt år og håber at du vil få, ligeså meget ud af det som vi gjorde. Alle udvekslingsophold er forskellige. Men det bedste råd vi kan give, er at udnytte tiden så meget som muligt. Det vil være træls at komme tilbage om et år og tænke, Bare jeg nu havde gjort det og det. Året går så stærkt. Det er et privilegium du har fået til at opleve verden på egen hånd. Tænk over hvad du gør så er vi sikre på at alt nok skal gå. Nyd det & All the best, Julie Stampe Christensen Gladstone julie_stampe@hotmail.com Anne Cathrine Caning Brisbane acaning@hotmail.com Nicklas Royberg Beaudesert nicklasroyberg@hotmail.com Frederik Bjarkam Brisbane bjarkamstb@hotmail.com Kristoffer Klausen Toowoomba stofferklausen@hotmail.com
Søren Fritzner Nielsen Helle Andersen Nikolaj Søgaard Nicoline Bernth Tobias Rosten Marie Birkeving Bertelsen
Dansk Rotary klub Når man tager af sted med Rotary er man sikker på at få ens livs største oplevelse. Og før man tager af sted er det vigtigt at man har god kontakt med sin Danske Rotary klub. At man kommer ud til møderne et par gange, inden man tager af sted, er et must. Og hvis ens klub ikke tager kontakt til en, vil de blive ellevilde ved at se deres udvekslingsstudent tage ansvaret, og sige at han/hun gerne vil hen til et par af deres møder, sådan at de kan se hvem de har valgt til at sende af sted. Husk at sende rejsebreve/e-mails osv. en gang imellem til din klub derhjemme. Også så ens klub har mulighed for at følge med i alle dine oplevelser. Inden man tager af sted fra Danmark kan man godt have en masse kvaler og tanker om, om de kan lide dig dernede, eller om man nu er god nok, men bare rolig, lige meget hvor man kommer hen, får man nogle kanon oplevelser, som man aldrig vil glemme. Hvis du bare er der selv skal alting nok gå Første uge For de flestes vedkomne bor man i den første uge hos sin counsellor, hvor det er normalt at få alle de praktiske formaliteter ordnet og man kommer ordentligt ind i dagligdagens rytme. Man kommer hen og ser skolen som man skal gå i, og møder sin første værtsfamilie. Nogle starter i skole allerede den første uge, mens andre venter indtil starten af næste. I sin familie er det utroligt vigtigt at man letter sin po-po og giver sine omgivelser et godt førstehåndsindtryk, det kan man leve godt på resten af året. Det vigtigste; vær dig selv. Værtsfamilie(r) Når man kommer til sin første værtsfamilie, er det meget vigtigt at man kommer godt ud af det med dem, så man får en ordentlig start på året, og så man har nogen at gå tilbage til hvis der opstår nogle problemer videre hen på året. Det er en god ide at stikke en finger i jorden, og finde ud af hvad husets regler er, og så overholde de regler. Gør ALT hvad du kan for at gøre dem glade, f.eks. gøre rent og hjælpe med alle de huslige ting. Sæt dig ned og snak med dem, vær sociale med dem, man skal ikke bare gå ind og sætte sig på sit værelse. Skolen: Skolen er ens adgang til venner. I starten vil man få meget opmærksomhed, husk at udnytte dette! Man er den nye og alle er meget interesserede i en. Efter et par måneder aftager dette, det er både godt og skidt, godt fordi man finder ud af hvem der virkeligt hænger ved som venner, skidt fordi man realiserer at der var nogle der bare red med på bølgen. Ens lærere vil gerne have at man følger med i timerne og laver sine lektier. Selvfølgelig kan man ligeså godt følge med i timerne når man alligevel er der, men man skal huske at gøre sine lærere
opmærksom på at det er et kulturelt udvekslingsophold og at man derfor er fritaget for lektier da der er mange andre ting man skal lave. Venner: Under ens ophold vil man få mange nye venner. De fleste af disse vil holde så længe man lever. Men husk at holde kontakten med dem når du engang vender hjem til Danmark igen. Det kan godt virke som et frustrerende og krævende arbejde, men det er det værd i enden. Mange gange er man nødt til selv at tage initiativet til at skrive. De andre udvekslingsstudenter i ens område vil ofte blive nogle af ens bedste venner, de forstår hvilken situation man er i og derfor er det også dem man oftest kan gå til med problemerne. Udvekslingsstudenter har et helt specielt sammenhold, specielt dem der er i det samme distrikt fordi man ved at man har været sådan et helt år igennem sammen, og til sidst ved man også at man har klaret det, sammen. Husk også at få australske venner i løbet af året, man skal ikke kun bruge tid på at blive venner med de andre der er ude, du er jo ude for at opleve en ny kultur, og nogle nye venner i Australien. Man er IKKE i udlandet for at få nye venner fra Danmark. Kommunikation med venner og bekendte. Det er især vigtigt at man holder sig fra alt hvad der hedder MSN, computer og andre kommunikationsformer i starten af opholdet, da hjemve nemt kan opstå. Dette er ikke ensbetydende med, at man skal cutte al kontakt, men man skal finde en balance mellem de 2 verdener. Det er meget vigtigt at virke både åben, imødekommende og gøre et godt indtryk i starten, da man skal etablere et socialt netværk. Siden hen kan man tilpasse brugen af kommunikation hjem til, efter eget behov, men dog huske på at det KLART er en fordel at leve i nuet, og få så meget ud af sit år på udveksling, som muligt. Det er en god idé at skrive nogle fællesmails, da der hurtigt kan blive mange at skrive til. Rundturen/ safarien : Helt klart årets højdepunkt! Det er noget man ikke må snyde sig selv for, hvis det er muligt. Selvfølgelig er det vigtigt at ens australske venner udgør den største del af ens vennekreds, men man har noget helt særligt tilfælles med de andre udvekslingsstudenter, da man alle er i samme båd. Dette kommer specielt til udtryk på Safarien da man tilbringer alt sin tid i hinandens selskab. Samtidig med at man får en masse store kulturelle oplevelser, etablerer man nogle af de bedste venskaber, der med garanti vil holde for livet. Før denne tur kan det være svært at forholde sig til landets størrelse og forskelligheder, men på denne Safari får man en forståelse for kulturen og landets seværdigheder.
Maden: Du skal nok være forberedt på at frikadeller, kartofler og brun sovs ikke vil være et kendt fænomen i Australien. Da Australien består af så mange nationaliteter, er deres madkultur til dels international. Det er en blanding af amerikanske, britiske og asiatiske køkken. Om sommeren vil du blive præsenteret for utallige BBQ s, der er en fast del af deres menu over sommeren. Endvidere bør man smage fish and chip s, men det vil du uden tvivl blive tilbudt dernede. De 4 D er De 4 D er er grundpillen i Rotary s udvekslingsprogram, de står for det man ikke må, no drinking, no driving, no dating og no drugs. De må ikke brydes, dog kan der lempes på reglerne, hvis ens værtsfamilie for eksempel tilbyder en et glas vin. Man skal altid have i baghovedet at man bør stikke en finger i jorden, for at føle sig frem til familiens holdninger og forventninger ang. De 4 d er. Man skal ikke forvente fuldstændig frihed, da det jo er værtsfamilierne og den australske Rotaryklubs ansvar at passe på en. Hvis de 4 d er bliver brudt, vil man blive sendt hjem for at stå til ansvar for sine forældre og sin danske rotaryklub. Besøg af familien: Det er forskelligt fra person til person om man vil have besøg af ens familie, men de fleste får det svært hvis ens familie trænger sig på under ens ophold. Det er utroligt underligt fordi det er nærmest to verdener der kolliderer, din normale i Danmark og din nye identitet i Australien. Når du har været væk så længe er man heller ikke den samme længere som man var da man rejste ud. Det kommer derfor tit til at være utroligt akavet at se sin familie igen og introducere dem til sin nye familie. Derfor vil det ofte være bedre at rejse derned med sin familie et par år efter når man har været hjemme i et stykke tid. Og så får man også nogle måneder ekstra i Australien. Hjemrejsen Nu virker det måske urealistisk, at man om et års tid skal tage afsked med det liv, man har fået etableret, men sådan er det. Turen hjem er en blanding af glæde og forventning for at se sin familie og sine venner igen efter et helt års adskillelse, men også vemod og savn, da et skelsættende år i ens liv er ovre, og man ved, at det ikke bliver det samme nogensinde. Ofte vil rejsen være i selskab med andre udvekslingsstudenter, så halvandet døgn kan være ganske underholdende.
Australien vest/nord 2005/2006 Vi er fire rebounds som er hjemvendt fra vores livs rejse til Western Australia. Vi vil her prøve at give jer nogle råd, eller gode huskeregler til, hvordan I kan gøre jeres år, til endnu en succesfuld udveksling, som både Rotary, Danmark, din familie og dig selv kan være stolte af. Din Danske Rotary klub: Det er meget vigtigt, at sørge for du får en god kontakt med din Rotary klub, før du tager af sted, og når du er kommet af sted. Din rotary klub kan nemlig hjælpe dig på mange måder, og det er dem som har sponsoreret dig, vis din taknemmelighed. Send et nyhedsbrev i ny og næ, det kan med fordel være den, som du også sender hjem til dine venner. Din danske familie: Det er vigtigt, at du holder kontakten ved lige, men dog ikke for meget. Hvis der skulle opstå nogle problemer er det ikke godt, at du ringer hjem, for dine forældre vil blot blive bekymrede, og der er jo over hovedet ikke noget de kan gøre, når de sidder hjemme i lille Danmark, på den anden side af jorden. Derfor er det bedst, at klarer dine eventuelle problemer, med din værtsfamilie, eller værtscounsellor. Det er det, de er der for, BRUG DEM!! Afrejsen: Det er meget vigtigt, at du forbereder dig i god tid, og at du får sagt farvel til din familie og venner, så du ikke får travlt til sidst, og dermed evt. glemmer, at sige på gensyn til nogen. Pak i god tid. Counsellor: Få rigtigt god kontakt til ham/hende, så du føler du kan snakke med personen, når som helst, om hvad som helst. Det er vigtigt, at du siger til når der er noget du ikke er så glad for, og bare ikke siger, at alt er godt, for så ved din counsellor ikke hvad der sker, og så kan de ikke være med til at hjælpe dig Værtsfamilier: Du får i gennemsnit 3-4 familier. Vær sød over for din familie og deltag i familieaktiviteterne, i stedet for bare at sidde på computeren hele tiden. Vær glad for, at de vil have en fremmed person til at bo i deres hjem. Sørg for, at fortælle dem hvor glad du er for de ting de gør for dig, og sig altid Thanks. Det er et lille ord, men betyder meget. Når der sker noget i hjemmet så giv en hjælpende hånd, om det så er; et hegn der skal sættes op, opvasken der skal tages, eller bare bilen der skal vaskes. Giv en hånd. Husk at du er gæst i deres hjem, accepter deres holdninger og regler. Værtsklub: Gå til møderne hver uge, og sig ja til alt hvad du kan komme af sted med. Hvis man først begynder at sige nej til tilbud, forsvinder de hurtigt og ingen gider, at tage dig med ud. Hvis man er åben og snakker med medlemmerne, er der også flere der vil tage dig med, til mange forskellig ting. Møderne er generelt MEGET sjovere end danske møder. Møderne er meget sociale, og humoristiske. Skole: Skolerne er noget anderledes end skoler i Danmark. I de fleste skoler i Australien møder man kl. 8:30 eller 9, og man møder op i skoleuniform. Skolebørn i Australien har mere respekt for lærerne og de tiltaler dem med Mr. og Ms. Skolen er et rigtig godt sted hvis man vil gå til sport. Når man har haft sport, går man ikke i bad, det er lidt mærkeligt i starten, men du vender dig til det, bare brug noget deodorant. Skoleåret er anderledes til vores og når man ankommer, bliver man sat i Year 11 og så får man halvdelen af Year 12, som er det sidste år i
High School. Det er rigtig godt, at være åben for nye venner, og der sker jo ikke noget ved, at gå hen at snakke med nogle, de lige så interesseret i dig, som du er i dem. Venner: Venner er noget af det vigtigste man har. Sørg for at være imødekommende og få en masse kontakter, specielt i skolen, så man ikke kun hænger ud med de andre udvekslingsstudenter. Du er kommet til Australien for at blande dig med de indfødte. I Perth plejer alle udvekslingsstudenterne at mødes efter skole om onsdagen, men sørg for at det ikke kun er her din vennekreds er. Start til en sport eller noget som interesserer dig. Når man kommer til Australien, er det et must do at man kommer ud at spille Australsk fodbold =) Brug af Internettet: MSN er en god og billig måde at kommunikere med familie og venner på, men sørg for, at det ikke tager overhånd, og at halvdelen af din hverdag ikke kommer til at gå foran computeren!! Sørg får at få begge ben med der ned, ikke et i Australien og et i DK, det gør det nemmere for dig selv. Forklar dine venner her hjemme på forhånd, at de ikke skal forvente, at du skriver hver dag. For det gør du ikke!!! Lav en gruppemail i ny og næ, som du sender til alle, så de får en idé om hvad du går og laver. Husk, dine rigtige venner vil stadig være der, efter året er gået. Derimod får du ikke venner i Australien, hvis du sidder hjemme ved skærmen og bruger al din tid på at holde dem der hjemme, underrettet om hvad du går og laver. Kom ud og mød nye mennesker så ofte som muligt. Især sport er en god måde, at komme i kontakt med en ny omgangskreds. North West SAFARI: Er ET MUST. Rotary North West Safari, er absolut årets højdepunkt med alle dine Exchange-venner. Turen går, for distrikt 9460 studenter, fra Margaret River hele vejen op indlands gennem mineområder og naturreservater(karrijini) til Broome, og derefter går turen nedad langs kysten gennem Monkey Mia, Exmouth, Geraldton. Turen er en helt fantastisk tur, hvor du får set Western Australias smukkeste og ødeste områder. Turen består af 7500km på 3uger, spækket med oplevelser, sjov og ballade. Der har været nogen snak om der nede, at de 3 sydlige distrikter 9450, 9460 og 9470 vil lægge deres safari sammen. Ellers er turen for de to andre distrikter lidt anderledes, og når ikke så langt nordpå. Til gengæld kommer de længere indlands Turen koster omkring 10,000kr. Mange penge, men det er det hele værd!!! Forældrebesøg fra DK: Det er DIT år. Det vil virke akavet at have dine forældre på besøg. Du skal tænke på at du ikke nødvendigvis, må rejse rundt med dem, hvis de kommer. Hvis dine forældre og du bliver enige om at de skal komme alligevel, så sørg for at spørge din Hostklub, da det ikke er alle klubber som tillader det. Som udgangspunkt vil vi ikke råde forældre til at tage af sted. Men det er op til den enkelte. Den største fordel ved at have forældrene på besøg, er at de ser hvad det er alle dine historier som du har skrevet hjem, virkelig handler om. Dermed er det nemmere for dig at fortælle dem om hvordan dit år har været. På den anden side, kan det også nemt skabe hjemve, når de rejser hjem igen. Du skal sørge for at det er i de sidste 3måneder, hvis de absolut skal komme. Men, dog heller ikke i de sidste uger inden hjemrejsen, da de skal bruges til at sige på gensyn til dine nye venner og familier. Maden Hvis du kan lide rigtig god mad, så er Australien helt sikkert dit rigtige valg! Aussie bbq er noget helt specielt. Du vil i hvert fald få spist en masse grill mad aussie bbq s er det bedste! Inden du vender næsen hjemad, MÅ du have smagt disse lækkerier: Tim tam bedste chokoladekiks ever MUMS! Vegemite australiernes nutella smagen skal man lige vende sig til.. Milo energidrik Shapes kiks fås med forskellig smag: chicken, cheese, bbq Australsk grill mad, Meatpies tradition at få til en AFL (australsk fodboldkamp) Saugesrolls Hotdogs Lamingtons - Kage
Pavlova vest australsk kage med frugt og flødeskum smager rigtig godt! Der er masser af fastfood restauranter men pas dog på du ikke spiser for meget! KFC, hungry Jacks, McDonalds, red rooster, subway, chicken treat, fish & chips Hjemrejsen Vær forberedt på at rejsen hjem kan være svært, da man ikke ved om man nogen sinde vil komme til at se dem igen. Farvellet i lufthavnen er oftest med mange tårer, og det er ikke pinligt at græde. Det er vigtigt at få sagt farvel til alle dine nye venner, men husk det er ikke et farvel for altid det er kun starten på nye venskaber. 4 D er Drinking det er i orden at få et glas vin med din værtsfamilie Dating der er rigtig mange søde aussies, men tab ikke hjertet du skal hjem igen! Drugs tag IKKE stoffer det er omgående hjemsendelsesgrund! Driving ingen kørsel! Australsk slang Bugger- pokkers Heaps Meget/mange G day mate hello my friend Reckon I think/believe Tea - dinner Brekkie breakfast Awesome -fedt See ya mate vi ses She ll be right Hun klarer den Good on ya Godt klaret Held og lykke med jeres tur downunder!! Skribenter: Jens Djernes Margaret River jensdjernes@hotmail.com Daniel Ghebremikeal Kalgoorlie ghettostar@hotmail.com Flemming Skibsted Perth flemse_skyline@hotmail.com Christina Chrone Perth christinachrone@hotmail.com
Er du til fest farver og glade dage? Kan du godt lide at ryste balderne og danse på højtalerne? Synes du det er fedt med en masse opmærksomhed og udfordringer? Så er Brasilien det helt rigtige land for dig. Tag et år til dette varme, festglade land og få nogle minder du aldrig glemmer! Oplev helt utrolige og udadvendte mennesker, et nyt sprog og en ny kultur, der får dig til at udvide horisonter og se andre aspekter i livet. Min danske Rotaryklub Tag til møder i klubber inden du tager af sted, præsenter dig selv og sig tak. Husk at skrive til din klub mens du er af sted. Og når du kommer hjem tilbud at lave en præsentation om dit år i udlandet. Før afrejse Sørg for at kontakte din værtsfamilie. Det er ikke din værtsfamilie der skal kontakte dig! Gå evt. ind på hjemmesiden www.orkut.com, opret en bruger og forsøg at skabe kontakter i din kommende værtsby. (Hvis ikke dette virker, kontakt en af os x-brasilianske udvekslingsstudenter for de nødvendige oplysninger nogen gange virker det ikke, da du skal bruge en invitation - den kan vi give dig!) Søg visum hurtigt! Der kan gå MEGET lang tid inden du modtager det. Det er før set at udvekslingsstudenter først har modtaget visum på selve afrejsedagen, det er ubehageligt at leve i uvisheden; kommer jeg af sted eller ej!? Medbring - Billeder af din familie, dine venner, højtider, fester og berømte steder for på den måde vil det blive nemmere for dig at fortælle om dit liv i Danmark. - G-streng: hvis pigerne ikke vil have fire balder, medbring selv da det er stort set umuligt at finde noget der minder om danske g-strenge i Brasilien. Sådan noget som bh er kan også give store problemer/udfordringer. I de små byer kan det også være besværligt at finde tamponer, så tag derfor et lager med hjemmefra, det kan spare dig for en masse frustrationer og pinlige øjeblikke. - Sponsorgaver: Det er en utrolig god måde at spare penge på og få nogle gode danske gaver/souvenirs til dine venner og familier i Brasilien. Selv en lille kuglepen kan rede deres dag og en gave fra Danmark er en god måde at sige tak, det giver dig en god fornemmelse, gaven betyder ofte mere for dem end du tror. Du kan evt. søge gratis gaver fra Fx Arla og Carlsberg. (Men husk også at du ikke vil modtage sponsorgaver fra alle firmaerne da der også er mange andre udvekslingsstudenter der søger søg derfor i god tid!). Voks: hvis du vil undgå pomade hår og ligne en latinlover så medbring selv dit voks. - Medbring mange pins især hvis du skal ud og rejse med andre udvekslingsstudenter. Du kan let løbe tør og det er træls! - hvis du er den store lakridselsker så husk for guds skyld at tage det med hjemmefra eller forbered don familie på at der skal sendes et par kilo det findes bare ikke i Brasilien! Det er også sjovt at lade venner og familie smage og se hvilke mærkværdige ansigtsudtryk de laver når de ikke kan lide det. For det kan de højst sandsynligt ikke.
Skolen Det kan hurtigt blive kedeligt at gå i skole, så gør en indsats for at få dig nogle faste venner. De overfladiske venner er gode at have og du skal nok få rigeligt af dem, men man kan jo ikke være bedste venner med hele verdenen (peace and love) selvom man måske selv synes det er muligt. Så sørg for at få nogle faste venner du kan stole på - dem får du meget glæde af og brug for. Lad dig ikke skræmme af dine klassekammerater muligvis er meget mere umodne end dig, de kan stadigvæk blive nogle rigtig gode venner. Sig ja til alt hvad du bliver inviteret med til, ellers holder invitationerne bare op. Gå mere op i det sociale end lektierne. På nogle skoler vil det også være muligt at blive hjælpelærer i engelsk, på den måde vil du også lære portugisisk. Du kan måske også få lov til at få portugisisk undervisning med de små elever. Det hjælper faktisk selvom det måske lyder lidt kikset. BARE SPØRG! Mange udvekslingsstudenter efter hvis de ikke føler de går som forventet, det viser sig at det er bedst at hænge i, være tålmodig og åben, det betaler sig i det lange løb da det er naturligt at det tager lidt til at falde ordentligt til. Måske vil nogle personer tage lidt afstand i starten da de er generte over at snakke engelsk eller kan snakke engelsk, så derfor kan kommunikationen godt halte lidt i starten men bare rolig amigo, alt løser sig og med et smil kan du komme langt! Hvis skolen keder dig for meget så spørg evt. om frivilligt arbejde, dette kan nemt arrangeres gennem kirken og det er en god måde at blive engageret i den brasilianske kultur. De 4 D er Brasilien er én stor fest! Men stik en finger i jorden og tag det som det kommer. Alle værtsfamilier er forskellige, og har derfor også deres egne regler. Respekter! Respekter! Respekter! Maden De kender ikke til krydderier. Spiser ALTID ris og bønner og ikke særligt varieret. Glæd dig til frisk presset juice og eksotisk frugt hver dag. Se også frem til tonsvis af lækkert kød samt de ugentlige churrascos (gril fester). Et godt lille råd som mange ikke tænker over er altid at tilbyde mad til andre, hvis du f.eks. har købt en pose chips eller lign. Så byd alle omkring dig selvom du ikke kender dem så godt det er ren og skær høflighed. Besøg af min danske familie Afhænger af en selv, der er både gode og dårlige sider ved det. Dog er det bedst at ligge et evt. besøg i slutningen af året. Rundturen(e) Spar op (også hvis det betyder du skal arbejde som opvasker på døgndrift!), der er mange rundture og de er det hele værd. Tænk grundigt over hvilke du vil med på, da man ikke kan nå dem alle (eller har råd til dem alle). Men en tur skal du med på; A viagem dos sonhos (DRØMMETUREN!) Også kaldet Nordøst turen. Din værtsklub Forvent ikke der er lige så meget styr på Rotary i Brasilien som i Danmark. Du skal gøre en indsats. God opførsel kan føre dig langt og give dig en masse gode oplevelser. Tag imod tilbudene fra Rotary, det kan føre til alt fra et par gratis havaianas til en rejse til vidunder byen RIO DE JANEIRO. To fjer kan let blive til fem høns så husk dårlig opførsel giver dårlige rygter. Brug hjernen kammerat! Lad være med at kritisere brasilianerne på en negativ måde, de tager det meget personligt da de er meget patriotiske.
Fritid Spørg dine venner hvad de går til i fritiden f.eks. sport og hør om du selv kan komme med, selvom du måske synes det virker påtrængende i starten men bare rolig, efter et par måneder indser du, at det er meget normalt og at det er brasilianerne som er ret påtrængende! Tilmed dig evt. til et academia (fitnesscenter), det er et godt sted at møde brasilianerne og få nye venner. Også kirken er et sted at få venner. Selvom det måske lyder kedeligt er det noget der skal opleves da det er meget anderledes end den danske kirkekultur. Integration og det at snakke deres sprog er en vigtig del af dit ophold. Du oplever Brasilien på en helt anden måde når du kan snakke sproget. Det at kunne snakke portugisisk er en billet til mange oplevelser som du ikke vil være foruden! Familien: En god måde at vise interesse og blive værdsat på er at lave ting med dem på eget initiativ. Arranger fx en aften hvor du laver dansk mad til/med dem. Det er dig der skal indrette dig efter din familie og ikke omvendt. Med tålmodighed kommer du langt. Selvfølgelig SKAL du vælge BRASIL sådan får du det fedeste år i dit liv og oplever lidt mere end dem der f.eks. bare tager til The States ;-) Men et råd fra os ville være at du læser alle de andres indslag. Der er mange andre gode råd at hente! Hvis i har spørgsmål, er i tvivl eller vil have et godt råd, så tøv ikke men skriv. Marie Amstrup Jensen Brasilia DF mamstrup88@hotmail.com Jacob Latocha Belo Horizonte MG jaclat@hotmail.com Katrine Callesen Presidente Prudente SP kultkitty@hotmail.com Katja Florin Kau Fco. Beltrão PR catia_brazil@hotmail.com Nina Kornerup Bauru SP Ninakornerup@hotmail.com
Brasil! Brasilien?? Sol, samba og fodbold? Hvis det er det du forbinder med Brasilien er du ikke helt forkert på den. Men Brasilien er meget mere end bare det. Desværre kan vi ikke beskrive det hele, for meget af det er noget der skal opleves. Men læs blot videre, og få et lille indblik i det fantastiske BRASILIEN! Afrejse Så er det blevet afrejsedag, og din kuffert er pakket. Hos mange opstår der tvivl når man står i lufthavnen og skal til at sige farvel til sin familie. Men vær ikke bange for at gå det bedste år af dit liv i møde. Brug hinanden, du er ikke alene. I er mange i samme situation, vær åben overfor de andre, de forstår dig. Vær god til at gi et kram til en som virkelig har brug for støtte. Snak med hinanden. I stedet for at snakke om hvor meget I kommer til at savne jeres venner, familie osv., så snak om hvor fedt et år der ligger foran jer og hvor mange fantastiske ting I skal opleve. Se positivt fremad. Værtsfamilie Det er vigtigt at få et godt forhold til din værtsfamilie fra starten, så vær åben, tolerant og positiv. Sørg for at komme ind i familiens rytme, og deltag i deres aktiviteter. Det er dig der skal indordne dig efter familiens normer. Brasilianerne er meget åbne mennesker, så vær ikke bange for at stille spørgsmål hvis du er i tvivl. Husk at de er din familie, så brug dem derefter. Opstår der problemer, er det dem du skal gå til i første omgang, de vil helt sikkert gøre alt for at hjælpe dig. Ellers kan du altid henvende dig til din brasilianske counsellor. Skole og venner Skolen er dit udgangspunkt for at skabe venner. Kom til timerne også selvom du ikke forstår sproget. Husk atter på, at brasilianere er åbne og glade mennesker. Lige meget om de kan engelsk eller ej, vil de gøre alt for at komme i kontakt med dig og hjælpe dig så hjælp dem igen selv. Værtsklubben Det er meget forskelligt fra klub til klub, hvor meget de forventer du skal deltage i deres møder og diverse arrangementer. I starten er det vigtig at du kommer til deres møder, for at komme i kontakt med dem, og så de kan lære dig lidt at kende. De vil med stor interesse lytte til hvad du har at sige om Danmark, så forbered dig med lidt baggrundsviden inden du tager af sted. Forbered også et diasshow med billeder, da det er en selvfølge at du holder et foredrag om dit land. Udover dette bør du være åben overfor de tilbud du får af din klub, da du på denne måde viser din interesse i hvad der foregår indenfor Rotary, det giver godt igen senere. De 4 D er Dem burde vi jo alle sammen kende, men til dem der ikke gør, kommer de her: NO Dating! NO Driving! NO Drinking! NO Drugs! Disse regler er efter Rotarys generelle mening de vigtigste. Men det er forskelligt fra klub til klub, og fra distrikt til distrikt hvor højtideligt de tages. Så stik fingeren i jorden, orienter dig og tænk dig om. Rotary har jo ikke lavet disse regler for at skade dig, men for at hjælpe dig til et godt udvekslingsophold.
Sprog Det officielle sprog i Brasilien er portugisisk, hvilket minder en smule om det spanske. For at du får det meste ud af dit ophold er det en nødvendighed at du sætter dig op til at ville lære sproget så hurtigt som muligt. Lad være med at læne dig tilbage, med tanken om at du har masser af tid til at lære det. Tiden flyver af sted og hvis du vil have så mange venner som muligt så lær sproget og føl dig som en brasilianer. Mad Er du glad for ris og bønner, så er Brasilien lige stedet for dig. Kan du ikke lide det i første omgang, så prøv at vænne dig til det, for du kommer helt sikkert til at spise det meget! Glæd dig også til verdens bedste BBQ CHURRASCO det kommer du helt sikkert også til at opleve en masse gange. Store mængder dejligt kød og eventuelt et par kolde øl. GUARANA! Den fantastiske brasilianske sodavand, som du vil støde på alle steder. Rejser Brasilien er et stort fantastisk land, hvor der er en masse ting at se og opleve. Alt efter hvor i Brasilien du kommer til at bo, vil du helt sikkert få muligheden for at rejse rundt og opleve de andre regioner sammen med en masse andre udvekslingsstudenter fra hele verden. Du vil automatisk blive sat i forbindelse med enten Belo Tours Brasil eller Terra Brasil, der er de førende rejsebureauer, der har med grupperejser at gøre i Brasilien. Det er noget din Rotary klub vil hjælpe dig med og du får automatisk tilsendt information fra bureauet. Det er en fantastisk god og sikker måde at komme ud og opleve Brasilien på udnyt den. Kultur Du har sikkert hørt om Brasiliens kærlighed for fest, farver og fodbold. Brasilianerne er helt vilde med fodbold, og ser en hver fodboldkamp som en glimrende anledning til at feste. Det er vigtigt at du hurtigt finder dit fodboldhold og forsvarer deres ære også selvom du aldrig har set dem spille. Men nu hvor man nævner fest skal man jo også komme ind på CARNAVAL, der simpelthen bare er årets højdepunkt, hvor der bliver danset en masse samba. Kontakten til DK Det ville være underligt hvis du ikke på noget tidspunkt får bare lidt hjemve. Det er helt normalt, dog har nogle det mere end andre, specielt til jul, nytår, fødselsdage osv.. Savnet til Danmark er en del af udvekslingsåret som man kan vælge at tackle på forskellige måder. En af de bedste måder er helt sikkert at få det ud, lad være med at gå rundt i flere dage og vær trist og sur. Få snakket med din værtsfamilie, venner el.lign. om det. De vil så godt muligt prøve at forstå dig og de vil helt sikkert give et ekstra knus og nogle trøstende ord. Internettet er jo selvfølgelig den letteste kontaktmetode til Danmark. Men overvej lige en ekstra gang om det er smart at gå på hver evig eneste dag. Du har dit liv i Brasilien nu og behøver ikke at få alt det nye sladder fortalt hele tiden. Du får helt sikkert en masse historier når du engang kommer hjem. Ellers er MSN, mail, Skype osv. en rigtig god metode til at kommunikere med familie og venner. Bare husk på hvor du er og lad være med at spærre dig inde i huset foran computeren. Hjemrejsen Et år er gået, meget hurtigere end du lige havde forventet. Forbered dig på at det bliver endnu hårdere at forlade Brasilien, end at forlade Danmark. Husk igen her at du ikke rejser alene. De fleste af dem du rejste derned med, vil følges med dig tilbage. Brug atter hinanden som støtte, i er alle i samme båd. Gode råd For at gøre et godt indtryk på dine værtsfamilier er det en utrolig god idé at tage gaver med til dem. Husk på at det du måske finder værende ragelse faktisk kan have en helt anden værdi
for dem, dermed menes at du ikke behøver at bruge flere 1000 kroner på gaver, det skal bare være en lille ting, sådan du viser din taknemmelighed for at de åbner deres hjem for dig! F.eks. oplukker med det danske flag, kortspil med motiver fra Danmark, H.C. Andersen souvenirs, LEGO, Arla, billeder af kongefamilien, julepynt, dansk slik (lakrids eller vingummi). Her er der lidt gloser, som du sikkert vil få brug for i starten: Hej = Oi Farvel = Tchau Hvordan går det? = tudo bem? Jeg er fra Danmark = Eu sou da Dinamarca Kys = Beijo Godmorgen = Bom dia Godnat = Boa noite Tak = Obrigado/a Frem for alt VÆR ÅBEN!!! Husk at dit ophold er, hvad du selv gør det til. Hvis I har spørgsmål er I velkomne til at kontakte os! Ditte Tommerup, Santo André, Sao Paulo, DitteT1987@ofir.dk Jeanette Hauge Tost, Guarapari, Espirito Santo, j_tost@hotmail.com Simon J. Petersen, Salto, Sao Paulo, homi 1@hotmail.com Thomas Mellerup, Marilia, Sao Paulo, klogethomas@hotmail.com Anders Poulsen, Sorocaba, Sao Paulo, poulsenbrazil@msn.com Mads Lange, Joinville, Santa Catarina, sejelange89@hotmail.com Mie Hjort Olsen, Sao José dos Campos, Sao Paulo, mie_olsen88@yahoo.dk Tine H. Rasmussen, Teresina, Piaui, guldlok_658@hotmail.com Rikke B. Larsen, Maringá, Parana, rikke_mini@hotmail.com
Going To Canada EH! Sponsor Gave Ideer: Det er en god ide at prøve at søge om sponsorgaver fra forskellige store danske virksomheder som fx Mærsk, Carlsberg, Lego, Haribo, Arla og Karoline, som gerne giver kogebøger ud også på engelsk. En god ide er også at søge hos H.C. Andersen fonden. Disse virksomheder sender for det meste produkter ud til dig, hvis du søger i god tid!!!! (Hvis de får for mange ansøgninger, siger de for det meste nej tak) Købe Selv Gaver: Bog over Danmark og din by Brochure over land og by Traditionelle danske juleting og andre danske højtider EH!! Dansk design George Jensen, Menu, Holmegaard osv. Dansk Musik er også en god ting, det kan være på engelsk og selvfølgelig dansk Dansk Kogebog, du kan evt. lave din egen med de retter du finder mest interessante Danske Penge, De er meget interesseret i danske mønter da de har et hul i sig. Lav evt. pins ud af dem. De 4 D er: Vær forsigtig med de 4 d er da nogen Rotary klubber/ værtsfamilier ser forskelligt på dem. Find stille og roligt ud af hvad deres mening med de 4 d er er. Ha det sjovt med måde! Rotary møderne: De forgår som regel én gang om ugen, tidspunktet varierer fra klub til klub, så som morgen møder tidligt om morgenen, middagsmøder eller aftensmøder. Det er en rigtig god ide at deltage så tit man kan, på denne måde lærer man alle Rotarianerne bedre at kende, og kan få tilbudt at komme med på forskellige ture og til arrangementer med Rotarianerne. En af de vigtigste hjemmelavede regel er aldrig at sige Nej til et tilbud fra klubben, man skal mindst prøve alt en gang. En typisk ting til møderne er at synge den canadiske nationalsang Oh, Canada En bonus ved møderne er selvfølgelig den gode mad! Værtsfamilier: Antallet af værtsfamilier er forskelligt, det er fra 1-6. Det at skifte værtsfamilie kan både være en god og en dårlig ting alt afhængig af hvor godt du kommer ud af det med din familier. Det er for det meste lidt trist at skulle flytte fra en familie, man er glad for, men tristheden bliver hurtigt glemt når først man lære den nye familie at kende. Prøv altid at virke positiv og glad overfor familien og sig ja tak til eventuelle tilbud de giver dig også selvom det måske ikke lyder særlig spændende at skulle til curling men giv det en chance og lad tvivlen komme det til gode, hvis du siger nej risikere du også at din værtsfamilie får indtrykket at du ikke er interesseret i at lave noget og holder derfor op med at spørge. Lige som et godt råd bør det siges at med hensyn til altid at virke glad og positiv er det dog vigtigt at man fortæller det til sin værtsfamilie hvis man af den ene eller anden grund en dag ikke er det, så de ikke tror at det er dem der er problemet. Det kan tit også hjælpe at få talt ud om problemerne fx hvis grunden skyldes hjemve.
Det er også en MEGET god ide at tilbyde at hjælpe familien med det daglige arbejde i huset så er de nemlig også meget mere villig til at gøre noget for dig. Prøv i det hele taget at virke aktiv og deltag i familiens aktiviteter så får både du og din værtsfamilie en fantastisk oplevelse. Ting der SKAL prøves på exchange: Timmies (Tim Hortons) A&W (Root Beer) Dairy Queen (islagkager) Wendy s Hockey night in Canada Diverse Rotary ture (don t miss them for anything) Mountain Dew Ud i naturen (se en bjørn + elg + bæver er et must) Country music/line dance Subway Ski i bjergene (Buffalo, Sunshine, Ellicotville (NY)) Hike & Mountainbike Bushparty Lære at sige: EH? (det canadiske motto) Tøj: Man skal regne med at de i Canada er omkring 3 år bagud med moden, og bliv endelig ikke forskrækket hvis vennerne kommer i skole i deres p-jays (pyjamas)! Den typiske canadier går ikke nær så meget op i deres udseende som danskeren. Stilen er meget anderledes end den de danske unge har, så tag ikke alt for meget tøj med hjemmefra, vent til du kommer til Canada, med at købe dit tøj. En anden bonus er at ALT er billigere derovre, især tøj! Penge: Det er forskelligt fra klub til klub hvor meget der bliver givet i lommepenge, men det ligger i regelen mellem 500-800 kr. Da man er i et fremmed land og skal stå på egne ben rækker 500kr ikke langt så det er derfor en meget god ide at få samlet en del penge sammen inden man tager af sted. Personligt brugte vi mellem 25- og 45.000kr. Dog skal det siges at der også er mange der klarer sig udmærket med mindre. Kontakt til familien/vennerne i Dk: Selvfølgelig er det vigtigt at bevare kontakten med familien og vennerne hjemme i Danmark, men huske at leve i nuet. Et år i Canada vil gå utroligt hurtigt, men det vil være det bedste år af dit liv. I starten kan man nok godt få lyst til at ringe/skrive meget hjem, men det er vigtigere at gå ud og blive canadier Når året er ved at være omme vil du ønske at du havde mere tid sammen med vennerne og værtsfamilierne. Hjemme i Danmark igen er der masser af tid til at snakke med forældrene og vennerne igen, og husk at fortælle alle historierne. Skole: Den Canadiske High School er ikke noget der kan sammenlignes med det danske skolesystem. De tager det lidt mere afslappet og niveauet er ikke lige så hårdt. Som udvekslingsstudent bliver der for det meste også taget stort hensyn til dig i skolen da engelsk nu er dit andet sprog, men hver sikker på at de ved du er en udvekslingsstudent. Det første du burde gøre på skolen er at lade folk vide at du er en udvekslingsstudent og at blive introduceret til HELE skolen hurtigst muligt. Derefter er det klogt at blive gode venner
med lærerne og være høflige over for dem HUSK derover er tiltaleformen meget anderledes end herhjemme da man tiltaler dem Mr. Ms. and Mrs. En god ide er at tilmelde sig timer hvor der er mange mennesker i eller at finde sportsaktiviteter efter skole. Outdoor Ed hvilket er en klasse hvor man befinder sig meget ude i naturen er også en god ide, da du får oplevet en del af den smukke natur du befinder dig i, dette er et fag som de fleste skoler har. Skolerne i Canada er selvfølgelig meget forskellige men man kan også vælge fritimer så man fx har tid til sine sportsaktiviteter. Hvis det er noget skolen ikke går ind for, er det altid en god ide at snakke med sin klub om problemet. To gode fag at vælge, da du for en stor viden om Canada og det engelske sprog er Canadisk historie/samfundsfag (Social Study), engelsk er det andet sprog, da du selvfølgelig får øvet både din sproglige og skriftlige side. Fritidsliv: I fritiden er det en rigtig god idé at melde sig til sport. Det er nemt at møde mennesker på et sportshold, og man lærer folk at kende på en anden måde. I Canada har man på skolerne et skolehold til de største og mest populære sportsgrene, som f. eks. amerikansk fodbold, volleyball, almindelig fodbold og basketball. Der er udtagninger til skoleholdene, og bare til udtagningerne alene er der god mulighed for at møde mennesker. Hvis man er god nok og kommer på skoleholdet, får man mulighed for at komme til turneringer i andre byer. Biografen er et mødested og et sted hvor man hænger ud. Desuden gælder det om at få venner med bil så man kan cruise når man keder sig. Et andet godt sted at være sammen med sine venner er det lokale storcenter, det er der det sker Afrejse fra Canada For at undgå overvægt, skal man sørge for at sende ting hjem i god tid. Ellers kan det koste dyrt. I ugen inden afrejsedagen gælder det om at få sagt ordentligt farvel til både værtsfamilier og venner. En god måde at sige farvel til værtsfamilierne på, er at besøge dem enkeltvis til frokost, aftensmad eller lignende. Hvis du har nogle spørgsmål er du MEGET velkommen til at kontakte os: Trine Baisgaard Pedersen, Lincoln (Beamsville), Ontario, D9070, trinepedersen89@hotmail.com Anne W. Stilling, Rocky Mountain House, Alberta, annewstilling@hotmail.com Sabine Schock, Rossland, BC, sallibaba@hotmail.com Patrick Boldreel, Windsor, ON, patrick_boldreel@hotmail.com Mark K. Nielsen, Dawson Creek, BC, mark_kloster@hotmail.com Thomas Holmen Møller, Winnipeg, MB, thomas_moeller@hotmail.com Peter Kromand Elholm, New Brunsweek, NB Pelle_elhomo@hotmail.com Mathias Sejer Sørensen, Kelowna, BC, Syggothis@hotmail.com
Chile Rotary: Du vil sikkert starte dit år med et orienteringsmøde, sammen med alle de andre udvekslingsstudenter. Det er et fint møde du får en masse af vide om dit kommende år, men lad dig ikke skræmme af de mange tomme trusler om fx hjemsending med mindre du taler flydende spansk inden tre måneder - For det er jo umuligt!! I det hele taget respekter Rotary men så heller ikke mere. Klubkontakt er der stort set ikke noget af med mindre du selv opsøger det og det er også lidt af en opgave Det er ikke fordi de er uinteresseret de er bare meget uorganiseret. Men hvis du bliver ved med at prikke til dem, mærker de dig måske, men vær ihærdig! Rejser: Rotary vil arrangere en tur, den er alle pengene værd så tag med! Det er også der du kommer rigtigt tæt på de andre udvekslingsstudenter og får skabt dig venner for livet i hele verden bla fordi i kommer til at opleve så mange forskellige ting sammen og fordi i virkelig kommer til at mærke et helt specielt fællesskab. Værtsfamilier: Normalt kommer du ikke til at skifte værtsfamilie, med mindre der er problemer. Det er normalt at have problemer, så derfor er det vigtigt at du har dialog med din familie. Hvis problemerne bliver for store så skift! Rotary i Chile er igen enormt dovne med hjælp, men så kontakt Rotary i Dk der er der 100 %. Men der er også rigtig mange skønne, varme og åbne familier. Det er vigtigt at du viser interesseret og er åben. Husk det er dig der skal indordne dig efter deres levestil og ikke omvendt. Skole: Du vil helt sikkert komme til at bruge skoleuniform, i starten vil det være meget mærkeligt, men du ender med at blive glad for det, du kommer på den måde ikke til at føle dig så anderledes. Skolerne kan godt virke ret strikse, men tag det roligt de ser lidt let på os udvekslingsstudenter. Engager dig i skolen for det er der du skaber din sociale kontakt. Vennerne: Folk er generelt enormt åbne og alle vil gerne lære dig at kende, så vis du viser lidt interesse får du hurtigt venner. Kultur: Der er til mange udvekslingsstudenters lykke en kæmpe festkultur, du kommer til at danse til en masse Reggaton, Quequa og meget mere. Folk er jo generelt mørke og vil derfor finder dig meget interessant på godt og ondt. Du bliver enormt selvsikker, for du får så mange komplimenter om dit udsende og hvem kan ikke lide det?! Du kommer også helt sikkert til at opdage den kæmpe forskel på rig og fattig, det kan være noget af et chok i starten, men du bliver nød til at leve med det, for du kan ikke rede hele verden! Mad: Du vil skulle vænne dig til spise tiderne i starten. Det er meget anderledes fra lille Danmark. Du kommer til at spise helt utroligt meget hvidt brød, avokado og kylling. Du spiser varmt mad til frokost og drikker te og får brød til aften. Det tager lidt tid at vænne sig til, men du kommer til elske det. Kontakt til Danmark: Det er meget forskelligt for hvad man har brug for af kontakt. Nogen har meget brug for at snakke med deres familie op til flere gange om ugen og andre et par gange om året. Men selvfølgelig prøv at være der hvor du er og lade være med at tænke for meget på dem der hjemme. Hjemve er helt normalt, så de perioder der er værst, skal du bare prøve at tænke positivt og holde dig aktiv Chile: hvis du vælger Chile kommer du til at opleve en natur uden lige. Chile har alt lige fra ørken til gletsjer, sandstrande med palmer, musik, lækre surfere og meget mere
Husk det er dig der skaber dig dit ophold, så gør det så fedt som muligt!!! Kontakt os endelig vi har meget mere og fortælle og vil utroligt gerne besvare jeres spørgsmål Tør du?! Eva Juliane Buchhave: tlf: 61546899 mail: evabuchhave@hotmail.com Luise Simonsen tlf: 26280488/54871187 mail: luisesimonsen6@hotmail.com
Ecuador Ecuador er verdens midtpunkt og har alt. Jungle, bjerge og verdens smukkeste kyst. Man kan ikke undgå at blive vildt forelsket i naturen og kulturen og alt andet. No sabia (Jeg vidste ikke): Der er ikke mange der har vidst meget om Ecuador før de tog af sted. Det vil vi prøve at gøre en lille smule ved nu. Når folk i Ecuador har spurgt os hvorfor vi valgte Ecuador, har vi faktisk aldrig rigtig haft et svar. Vi vidste at det var et land ud til kysten, de talte spansk og Ækvator går gennem landet, det var alt. La salida (Afgangen): At tage af sted er faktisk ikke så svært som man tror. Det er normalt, at blive en smule bange nogle uger før man tager af sted, men selve dagen er ret fed, for man har et helt nyt liv foran sig med milliarder af nye oplevelser. La llegada (ankomst): Ankomsten er utrolig forvirrende, specielt fordi der ikke er mange der taler engelsk, og alt bare er nyt. Du bliver hentet af helt fremmede ansigter som modtager dig som om du er deres søn lige vendt hjem fra et år som chico de intercambio(udvekslingsstudent), med kram og kys. La familia aquí y allá (Familien her og dér): Familierne i Ecuador er helt fantastiske. Du skal regne med at få en meget meget meget stor familie, og det er ikke søskende, men tanter, onkler, fætre og kusiner. Familierne holder meget sammen i Ecuador og du vil utrolig hurtig få en stor vennekreds. Din familie kan godt være lidt overbeskyttende eftersom du er gringo (udlænding) og de er ikke vant til deres børn er uafhængige. Med vores teknologi er det i dag ikke noget problem at tale med familie og venner hjemme. Der er Messenger og andre muligheder på Internettet hvor det er helt gratis at skrive, ringe og lave videoopkald til Danmark. Du savner selvfølgelig din familie hjemme hele tiden, men det bliver du vant til efterhånden, og husk nu at begræns din tid foran computeren. Du er yderst unormal hvis du ikke for hjemve bare en gang. La cultura (Kulturen): Man vil nok sige at økonomisk er ecuadorianerne delt op i to. De rige og de fattige. De rige er rigtig rige og har gerne store huse og store biler, mens de fattige intet harg. De ecuadorianske gader er måske ikke i den bedste tilstand, men noget af det mest charmerende. Der er altid fuld gang i gaden med gadesalg og full salsa musik. Der findes ikke noget bedre end bare gå rundt i gaden og købe lidt her, og der og så selvfølgelig lige diskutere med gadesælgeren om prisen. El idioma (Sproget): I Ecuador taler man latin amerikansk spansk. Det er verdens smukkeste sprog. Det er næsten det samme som almindelig spansk, men der er små vendinger der er anderledes. Hvis du ikke taler spansk, før du ankommer, kan du godt vænne dig til ikke at fatte en skid. Det er ikke nemt, for man ved aldrig, om de snakker om en eller om det har noget med dig at gøre. Det tager tid i starten, men efter kort tid vil du begynde at forstå nogenlunde, om det har noget at gøre med dig. Efter en tre måneders tid vil du begynde at høre flere og flere ord du genkender og begynde at forstå, når de taler rigtig langsomt. Efter omkring fem måneder vil du begynde at kunne lave sætninger, og derfra går det bare derud af. Det handler bare om at komme i gang med at studere sproget fra første dag. Der er forskellige dialekter i de forskellige dele af landet. I la sierra y la oriente (junglen og bjergene) taler man en smule langsommere og meget tydelig, hvorimod på la costa (kysten) snakker hurtigere og udelader en gang i mellem nogle bogstaver i udtalen. La comida (maden): Arroz con menestra y carne (Ris med bønner og kød), vil vi kalde Ecuadors nationalret. Det spises rigtig rigtig ofte. Det varierer fra familie til familie, hvornår,
hvor meget og hvad man spiser desayuno (morgenmad). Almuerzo (frokost) er dagen største måltid hvor man normalt får en suppe først og så en stor ret. Cena (aftensmad) kommer også an på din familie. Ved kysten spiser man meget fisk og andet godt fra havet, som bare smager mega godt. Amigos del país (venner fra landet): Når du starter i skole, vil du blive overfaldet af nye venner. Det går utrolig stærkt, for der er mange der gerne vil møde el extranjero (den fremmede). I begyndelsen vil du jo naturligvis nok bare snakke med dem, der taler engelsk, men bare rolig du vil også lære de andre at kende. Man laver normalt ikke noget efter skolen, men om aftenen er det normalt, at man går ud og spiller fodbold eller dar unas vueltas (køre i ring). Weekenderne er normalt fyldt med fester. Det er normalt, at nogle fester enten er semi-formal eller formal. Semi-formal er pæne bukser og pæn skjorte, mens formal er jakkesæt og hele sovsen. Ecuadorianere er generelt bare et rigtig åbent folkefærd, de flinkeste og flotteste mennesker på jorden. Paseos (ture): Der er samlet fem ture. En intro tur; Tur til hovedstaden; En til Junglen; En til de kendte Galapagos ø er og en sidste afslutnings tur. På alle undtaget en tur er du samlet med alle udvekslingsstudenter i Ecuador. Man kan ikke undvære turene. De gør det fedeste liv i Ecuador endnu federe. Man bliver som en helt lille familie i mellem alle udvekslingsstudenterne, selv om man kommer fra flere forskellige lande. Rejserne kan være en lille smule dyre, men som sagt er de uundværlige, så der må du bare tigge lidt hos de gamle. Efter vær tur, er der altid stor depression mellem udvekslingsstudenterne, når de skal skilles. Despedida (Farvel): At sige farvel er langt sværere, end da du sagde farvel til din familie hjemme i Danmark. Du kan godt forberede dig på nogle ordentlige tude ture. Men at komme hjem er ret fedt, og man kan jo altid rejse tilbage igen. Los Reys de Ecuador 2005/2006: Casper Juul Pedersen / Bahia de Craquez ( Manabi) Email: casper_juulpedersen@hotmail.com Tlf. 22416774 Victor Moquist / Machala (El Oro) Email: Victor@moquist.dk Tlf. 20803808
Indien Generelt: Indien er delt op i mange stater. Disse stater har forskellige sprog, tøj, regler, kultur, festivaler (ikke Roskilde, nej!) mad osv. Der er 18 officielle sprog i Indien. Hindi og Engelsk er de nationale sprog, og kan man bare engelsk kommer man langt. Der er også mange forskellige trosretninger 80 % hinduisme, 11 % islam og flere andre minoriteter. De forskellige religioner accepteres og der er harmoni shanti. Indien er et stort land at komme til, i forhold til lille Danmark. Med en befolkning 1 mia. og stadig voksende, er der mange der mener at det snart vil være verdens højst befolkede land. Med de massevis af mennesker kommer opdelingen klasse forskelle! Der er stor kontrast mellem de rige og de fattige. Fattigdommen er ikke til at undgå, men en del af hverdagen. Klimaet er bestående af tre sæsoner; monsunen (regn, husk gummistøvlerne), vinter (en GOD dansk sommer) og sommer (hede). Familien: Familien har stor betydning i Indien. Familie mønsteret er traditionelt opbygget, mor står i køkkenet og far tjener. Der er oftest i de Rotarianske familier tjeneste flok, da denne gruppe hører til de højere klasser. Regler for drenge og piger er forskellige på grund af de indiske kønsroller. Pigerne er lidt mere udsatte, hvor drengene har større frihed. Den klassiske familie system er samlede familier (joined families). Her bor hele familien (inkl. Onkler og deres familier og bedsteforældre) under samme tag. Der vises stor respekt for de ældre. Som udvekslings student bliver du en del af familien og behandles som et hvilket som helst andet familie medlem. Der hører kærlighed og ansvar til! Pige-punkter: Livet for piger er anderledes! Har du bryster, så gem dem. Lad de nedringede toppe ligge derhjemme, da det lang fra hører hjemme i Indien. Pga. religion er piger urene når de har menstruation. Det betyder, at du i meget religiøse familier, vil blive set som untouchable i 3 dage. Under hele menstruationsperioden kan du ikke besøge templer eller gå til religiøse ceremonier. Det er en del af kulturen, det gælder for alle kvinder, så tag det ikke personligt og bliv ikke fornærmet. Skole: Skole ordnen er meget forskelligt fra det danske. Der er store klasser, strenge regler, disciplin og forbered dig på uniform. Lærer-elev forholdet er upersonligt. Skole året kan ikke bruges til andet end en oplevelse, og en måde at møde folk på din egen alder. Med tilladelse fra Rotary klubben kan man i nogle tilfælde slippe for skolen og lære noget man har interesse for, nogle gode bud: dans, yoga, sprog timer, indisk kunst. Der er mange muligheder for privat undervisning. I vores tilfælde gik vi ikke i skole. Men giv alligevel skolen en chance, hvis ikke for studierne så for det sociale aspekt. Du behøver ikke at fortsætte hele året. Arrangerer dig i dit lokale samfund og brug din tid ordentligt. Det er i sidste ende dit eget ansvar om du har det sjovt. Rotary: Rotary klubberne vil modtage dig med åbne arme, så skab et netværk, tag på ture og engager dig! Det er ikke alle klubber der vil have en counsellor til dig, men hvis du har problemer kan det være en ide at prøve at kontakte din distrikt counsellor. Hvert år bliver der arrangeret 2 ture for IYE students. En til nord Indien og en til syd Indien. Begge turen er crème de la crème, vel organiserede og venskabsdannende. Man kommer godt rundt og ser de forskellige egne af landet, som sagt hver stat har sit særlige præg. Disse ture
er lidt dyre, omkring 20.000 INR per hver (2.100 kr.). Prøv dog at komme med på begge to alligevel. Det er hver en krone hver! Dit danske hjem: Det er selvfølgelig vigtigt at holde kontakt hjem til, men det skal også begrænses lidt. Der er netcafér med msn i de fleste byer og det er billigt. Der er telefonbokse over det hele og det er også super billigt. Indisk mentalitet: Oooh udlændige! Manien er stor. Inder elsker lyse mennesker, de er tændt på at vise dig deres kultur og vice versa. Til tider kan det godt virke overfladisk da det ikke altid bliver til personlige venskaber men bær over med dem de mener godt, udnyt det. Pop kulturen er her sikkert større end Hollywood, de har nemlig deres helt egen Bollywood! Indere har deres helt eget univers af stjerner, film og musik. Tag i biografen, dance to the music! 4 D er: Driving, drinking, drugs, dating. Driving, er ikke anbefalet, trafikken er grum selv på cykel. Drinking, hvis tilbudt af familien kan du selvfølgelig godt tillade dig med en enkelt en, se situationen an. Drugs, er ULOVLIGT! 20 år i spjældet, og de går specielt efter udlændinge, så lad vær! Dating er en seriøs sag i Indien, der ligger meget i kærester. I mange tilfælde bliver ægteskabet arrangeret. Alligevel er det muligt (alt er muligt!?), men det kan skabe problemer med din klub og familie. Til sidst vil vi bare ønske dig et fantastisk år. Ingen tvivl om at det er en oplevelse, som vil lære dig mere end du aner. Nyd det, du vil savne det når det er slut! Diana Nielsen-Dharmaratne, Chalisgaon Maharashtra, diana_n_dharmaratne@hotmail.com Rikke Louise Korsgaard, Vapi Gujarat, rikke_lola@hotmail.com
Japan Generelt om Japan: Japan er et tæt befolket land, med små huse og stor kontrast i det daglige liv. Indflydelse fra vesten, kombineret med traditionel japansk kultur, giver et farverigt gadebillede og traditionerne gennemsyrer den japanske dagligdag. De mange helligdomme og templer man finder rundt omkring i byerne, er ofte dekoreret med smukke udskæringer og figurer som er ethvert kamera værdigt. Med hensyn til religion er japanerne utroligt afslappede og det betyder intet om det er et tempel eller en helligdom, da det for dem er symbolikken i handlingen og ikke hvilke guder der bedes til som er vigtig. Der er stor forskel på traditionerne, sproget, maden og landskabet i de forskellige landsdele. Der er forskel på dialekterne som har hvert deres slang og det kan gøre en samtale med en japaner fra en anden landsdel ganske interessant. Skolen: Skolen er det sted du kommer til at bruge det meste af din tid på. Med de forskellige klubaktiviteter på skolen kommer man ofte først hjem hen ad aftenen. De fleste japanske elever dyrker disse klubaktiviteter og det er en god måde at få venner og lære deres kultur at kende på. Skolen er et af de steder der er mest forskelligt fra hvad du kender fra Danmark. Der er ofte skoleuniform og streng disciplin men det er endelig ikke noget man skal lade sig skræmme af. Det bedste er at tage åbent imod det og falde ind og til sidst blive glad for deres system som de danske skoler godt kunne lære lidt af. Man skal ikke lade sig slå ud hvis man ikke forstår undervisningen da ens klassekammerater vil gøre næsten alt for at hjælpe dig. De fleste skoler har de mest almindelige sportsgrene som fodbold, baseball, tennis, badminton og så videre. Noget af det mest interessante er dog de klubber som har med traditionel japansk kultur at gøre. Kampsportsklubberne e giver én en fantastisk mulighed for at lære traditionel japansk kampkunst og giver én en del af den japanske ånd som har ligget i krigerne i generation efter generation. Teklubberne og kalligrafiklubberne giver en indblik i hvordan den japanske hverdag har foregået i hundreder af år og hvordan deres skriftsprog er opbygget. I skolen vil du også højst sandsynligt få en slags gude-status og blive behandlet som en superstar. Sproget: Japansk er meget forskelligt fra de latin- og germanskbaserede sprog som du har hørt i Europa. De har to alfabeter og et stort udvalg af kinesiske tegn som de har importeret. Sproget er ikke så svært at lære hvis man gør sig umage og øver sig meget med vennerne. Det nytter ikke noget at være bange for at lave fejl da de ikke har noget imod det. Det vigtigste er at kæmpe for at lære sproget da det er nøglen til en japaners hjerte. For sproget er en vigtig del af den japanske kultur og stolthed. På cirka et halvt år burde du kunne forstå de mest basale dagligdags ting som dine venner snakker om og så videre. Det vil hjælpe dig utroligt meget ved samtalerne ved aftensmadsbordet og de ting i dagligdagen som du kan få problemer med fx togtider og vejvisning og så hvordan klubaktiviteterne foregår. En forståelse for det japanske sprog og et åbent sind er nemlig guld værd når du befinder dig i et land hvor at alle ikke kan ret meget engelsk. Vennerne: En af de bedste måder at komme ind i Japan på, er igennem de venner du får i skolen. Karaoke, Tokyo Disneyland eller andre forlystelsesparker, tage ud og spise med dem eller gå i skoleklubberne med dem. Igennem vennerne kan du lære det japansk du kommer til at tale mest. Nemlig det japansk som du kommer til at snakke med dine venner. Vennerne er der altid for en og de kan være en ligeså god støtte som din værtsfamilie eller counsellor. De er også en god indgang til den japanske ungdomskultur som er meget forskellig fra hvad du oplever i de værtsfamilier du kommer til at bo hos.
Kontakt: Hvis din familie er bange for at miste kontakten med dig skal du og din familie vide at Japan er langt fremme når det gælder teknologi og hurtige internetforbindelser. Der er masser af mulighed for at have kontakt med familien igennem Skype eller MSN Messenger, men husk at al tiden ikke skal foregå foran skærmen da det kan være utroligt hæmmende for den oplevelse du kan få. Og familiebesøg er også noget som overhovedet ikke er nødvendigt da det også kan være med til at stresse dig og ødelægge opholdet. Du kommer jo hjem og de kan altid skrive en e-mail eller skrive på MSN eller Skype. Maden: MADEN!!! HAHA!!! Den japanske mad er noget som os hvidbog-forfattere savner UTROLIGT meget! Hvis du tror at det kun er ris og lidt rå fisk bliver du overrasket. Positivt overrasket altså. Den traditionelle japanske mad, kombineret med kinesisk mad og fusioner af vestlig og asiatisk kogekunst giver en kulinarisk oplevelse af utrolige dimensioner. Vi bruger ikke disse flotte ord for at forvirre dig eller noget. Men simpelthen fordi det er noget af det lækreste mad vi nogensinde har smagt. Der kommer også nogle små overraskelser som gærede bønner og kæmpenudler som giver en anden oplevelse end den kedelige burger fra McD en. Der er så meget som i skal prøve og vi kan anbefale det hele. Værtsfamilier: Værtsfamilierne har vidt forskellige baggrunde og familietraditioner og det betyder at der kan være utrolig stor forskel på hvor skrappe de er. Ofte når de virker skrappe er det dog fordi de er utroligt beskyttende over for jer da i for dem er et utroligt stort ansvar som de næsten stiller på højde med deres egne børn. Men fælles for dem alle er at de er utroligt bundede til deres traditioner og regler. Overholder du deres regler og opbygger en indbyrdes tillid så kan du få nogle utrolige oplevelser med din familie og venner. De 4 D er: Dem skal vi jo ind på. De japanske piger og drenge kan være utroligt generte hvilket betyder at kram og kys bare på kinden kan være lidt krænkende da det ikke er noget de er vokset op med. Man skal passe på med at være ALT for dansk da vores måde at opføre sig på godt kan skræmme dem lidt. Mange japanske rotarianere drikker øl til maden og der kan godt falde lidt af til middagen eller på ture. Husk altid at overholde de 4 D er da det hurtigt kan blive en slem kattepine at skulle hjem med tog efter 00:00 om aftenen. Nogle steder i Japan har de 2 ekstra D er da rotarianerne i nogle områder mener at klubber(diskoteker) er farlige områder med mange stoffer. Også farlige zoner hvor de påstår at den japanske mafia holder til er forbudt at fare ind i. Men en af de bedste ting at gøre er at stikke en finger i jorden. Finde ud af hvordan DIN værtsfamilie er med hensyn til D erne. Hans Christian Bjerre (Osaka) og Mark Norstrøm Skou (Tokyo) 05/06
Kiwiland New Zealand Aotearoa - here we come First of all: I finder aldrig Frodo, tro os - vi har prøvet! Så frygt ikke Gollum, og piger, Legolas er der altså heller ikke. (Desværre!!) Forventninger: Man aner ikke hvad det er man går ind til, men tro os det er helt fantastisk. Dette bliver et år fyldt med de vildeste fedeste oplevelser i nogensinde får. Forberedelser: Det er rigtig godt at vide en del om vores lille land Danmark inden du tager af sted, for du vil blive stillet de mærkeligste spørgsmål. Fx velfærd, landbrug, uddannelses- og sundhedssystem, sportstraditioner, drikkevaner mm. NZ er et land med de HELT store muligheder mht. Outdoor Life og Extreme sports. Such as tramping, black- and white water rafting, bungy jumping, kayaking, surfing aso. Så glæd dig til at overkomme din højdeskræk; NZ byder på verdens næsthøjeste bungy, såå... Afsked: Det ER svært at sige farvel. Når man står i lufthavnen synes et år som uendelig lang tid væk fra alt det kendte; venner, hverdag og familie. Men fortvivl ej; når du først får sat benene på New Zealandsk jord får du mere end travlt med at skabe en ny hverdag, med nye familier nye venner, ny skole plus en masse oplevelser der skal nås. E-mail, msn, Skype, telefoner, hjemmeside (man selv kan lave og opdatere evt. med gæstebog og billeder) og mobiltelefonen er jo opfundet! Men lad være med at skrive/ringe/sms se/maile/morse hjem hver aften, for du skal jo skabe en tilværelse dernede, og du kan godt komme i gang med at involvere dig i skoleprojekter, sport og familiepligter fra starten. Jo hurtigere du bliver en del af familien, skolelivet og sportsteamet, jo lettere og federe vil dit år gå! Don t worry: dit liv derhjemme, med de danske venner osv. skal nok vente på dig og være der når du kommer tilbags! Så nøjes med mange mails, så de alle sammen kan høre lidt om hvor fedt du har det, og så selvfølgelig opringningen hjem til mor: send more money, please!! Kultur: New Zealand musik er meget stort der ovre og der er rigtig mange super fede bands, som i ALDRIG vil høre eller se andre steder end i NZ, i støder ikke på Nik og Jay look alikes, da New Zealand har set lyset: Rock is the way to go! Maori kulturen er også noget fedt stads, og intet år er fuldendt før du har set en god gang KAPA HAKA, spist Hangi og lært det Maori slang BRO!. Natur: Remember those tramping boots!! Hvis du er så heldig at ende på The South Island, vil du komme til at gå Milford Track, som er en af verdens mest anerkendte tramps. Naturen med bush (regnskov), vandfald, fjorde, bjerge og vilde bjergpapegøjer kan slet ikke beskrives! At gå midt ude i ingenting, i 4 dage, med den dejligste gruppe exhcangies, er super fedt! Man får en masse vabler (!!) og lærer at synge mester jakob på mindst 5 forskellige sprog. Ej, det er en fed oplevelse at dele med mennesker der på mange måder er utrolig forskellige fra en selv, men som man så alligevel har noget meget basalt og vigtigt til fælles med, nemlig det at man alle er udvekslingsstudenter i NZ. Den stemning må du ikke gå glip af!! Du har sikkert hørt lidt om alle de får der tøffer rundt i NZ. De passer jo ikke sig selv, og da farming lifestyle er essentiel for landets kultur og økonomi, bør du helt sikkert hoppe ned i et par gumboots, og hjælpe til med lambing, tailing, drenching og sheering, (fødsler, hale-kupering, vaccinationer og klipning..) og hvad der ellers er at opleve på sådan en gård.
Skole: I New Zealand er det meget almindeligt at gå i skoleuniform og man har respekt for lærerne, som tituleres Mr. og Mrs., og selvom kiltene kradser (we know!), så bæres skolens tern med stolthed! Venner i skolen afhænger meget af en selv. Specielt hvis man er en pige. Som dreng kan det være meget nemmere at få venner, de er måske ikke dine bedste venner at first, men de er alle mates, og efter du har spillet din første omgang beats og fået fyret en rugby/tennis bold efter dig (uden at pive) så er du sgu cool nok. Tøserne kan måske være svære at komme ind på til en start, men giv det tid, du skal nok få de bedste venner så snart du forstår at det bare ikke er helt det samme at være ung i DK som det er i NZ, men at man sagtens kan fjolle rundt og have en masse til fælles selvom man kommer fra hver sin side af jorden! Sport: Det er en super god idé at melde sig på nogle af de mange school teams. Udover at det er en nem måde at få gode venner på, så er det også en chance for at se NZ på helt andre måder. Nogle af de sports grene som vi syntes har været noget af det fedeste er nok: dragon boating, wave surfing, mountain biking, sand surfing, cricket og hockey Rugby er New Zealand s favorit sport, man kan ikke bo 5 min. i NZ før man stifter bekendtskab med THE ALL BLACKS, NZ s national rugby team, som er verdens mestre i denne eneste sportsgren som vi kan tæve de satans Aussies i. Du bliver nødt til selv at prøve kræfter med sporten, ned og bide i græsset. Hvis du er lidt af en tøs, og syntes det er for hårdt, så er der altid Touch, Rugby uden (AV!) tacklinger. New Zealand er et meget multi cultural land, det er meget svært at finde en kultur der ikke er i New Zealand, specielt i Auckland. Man kan risikere at komme i rotary klubber med familier fra Indien, Taiwan, Malasien, Fiji og New Zealand, hvliket giver muligheder for ikke bare at lærer én, men mange flere nye kulture at kende. Nogle gange kan det godt være hårdt, men det nytter ikke noget at hænge med hoved, KOM I GANG!! Selv om der er ting du ville ønske var anderledes, accepter det, og få så meget ud af det som muligt!! Det kan alt sammen vendes til noget positivt, og selvom det måske synes hårdt nu, så vil det helt sikkert styrke dig at deale med det! Om ikke andet kan der grines af det når du kommer hjem. Kia kaha stand strong! Sweet as bro! Emilie Claudi Risom Napier ecr_88@hotmail.com Kristine Rømer Balclutha, South Island roemerkristine@gmail.com Helga Djurhuus Auckland helgadjurhuus@yahoo.com Rasmus Carlslund North Shore boys Auckland - Rasmus_carlslund@hotmail.com
Sydafrika Sydafrika er et utroligt smukt og forskelligartet land, med meget varieret kultur og natur. Landet bliver kaldt the rainbow nation og med god grund. Du finder alt fra regnskov, til ørken og storby til afrikansk stammekultur. Derudover er det et af de lande i verden, der er kommet sig utroligt godt efter et diktatur, her tales selvfølgelig om apartheid systemet. Økonomien er en af de bedste blandt alle de afrikanske lande, på trods af det, findes der meget fattigdom i udkanten af storbyer; såkaldte skwatacamps/slumkvarterer. Landet har nogle af verdens smukkeste strande og surfingområder og byder på utroligt mange fantastiske og unikke oplevelser. Forberedelser: Inden din afrejse fra Danmark er det vigtig at du får et godt forhold til din counsellor, da han/hun skal være din mellemmand i mange af de ting du foretager dig i dit år væk. Et år væk hjemmefra er et stort spring og det er mange gange bedre, hvis du er i stand til at kommunikere med din councellor frem for din familie, samtidig giver det din rotaryklub herhjemme en ide om, hvordan du har det og evt. hvad du laver, hvis du inkluderer din councellor på listen, hvis du sender gruppemails. Selvfølgelig skal kontakten med familie og venner herhjemme holdes, men hold den på et niveau, hvor du kun fortæller om dine oplevelser og skriv hjem, når du er i godt humør. Brug evt. MSN, skype.com (gør det muligt at ringe over nettet til telefoner eller andre computere), men husk på, at selv hvis dine værter har Internet, er det ikke ensbetydende med at det er billigt som herhjemme, så spørg dig for og ellers er internetcafeer en mulighed. Inden du rejser er det en god ide at læse lidt om, hvad der er værd at pakke og hvilke papirer der er vigtige for dit ophold væk. Din skolegang vil være præget af, hvor i landet du bliver placeret og således også dit sprog. Der er i Sydafrika 11 officielle hovedsprog, men dit hovedsprog vil højst sandsynligt enten være africaans (gammel hollandsk) eller engelsk. Skolesystemet fungerer hovedsageligt efter det engelske, hvor respekt for lærerne og skoleuniform er et must. Sport er en stor og vigtig del af skolerne i SA. Der er ofte store konkurrencer i rugby, cricket, svømning, vandpolo, basket, hockey og andet og din indsats betyder meget for skolen i sådanne konkurrencer. Disse aktiviteter giver dig en unik chance for at stifte venskaber, der varer længe efter du er rejst og for at blive en del af fællesskabet i skolen, som typisk vil vare til sent på eftermiddagen. Din værtsklub vil selvfølgelig have visse forventninger til dig og din opførsel, men hvis du fra starten viser, at du er moden nok til at klare dig selv, vil grænserne automatisk blive nemmere at bøje og reglerne ændres efter, hvem du er. Dine værtsfamilier bliver en stor del af din hverdag dernede og det er vigtigt at du gør dit bedste for at få et godt forhold til dem. Hvis det lykkes dig, er rotary og værterne i organisationen i stand til at give dig mange unikke oplevelser, kun fordi du er rotarystudent (såsom at kæle med løver, tage på ture i ørkenen og komme på safarier mm.) I et sydafrikansk hjem, vil du blive forkælet i forhold til herhjemme med hushjælp og gartner, men det er vigtigt, at du lærer at betragte disse hjælpere som en del af familien og ikke som en undersåt.
De har i mange tilfælde været en del af familien i årevis og det betyder meget for mange familier, at du respekterer dem; ergo ryd op efter dig og opfør dig som et modent individ. Den nye families traditioner, mad og evt. religion bliver en del af din oplevelse og det er vigtigt at du respekterer det og eventuelt bidrager med madlavning på dansk eller på anden måde viser dem, hvordan du adskiller dig fra dem, på en positiv vis. Hjemrejsen siges at være den hårdeste del af dit ophold og selvom det er svært at tro på. På vej af sted er det sandt. Pludselig skal du sige farvel til venner og din nye udvidede familie og denne gang ved du udmærket godt, hvad du skal hjem til og hvad du kan forvente, efter et spændende år væk i et anderledes land og en helt ny kultur. Netop derfor er det vigtig at holde kontakten med venner herhjemme, så overgangen bliver nemmere fra SA til lille Danmark. Du vil have ændret dig, men det vil dine venner også og derfor er det rart at have fulgt med i løbet af året. Selvom det kan være svært at falde til igen, er det aldrig værre end at du kan se frem til at møde nye mennesker, måske endda starte på et nyt uddannelsessted og alt i alt har året givet dig utroligt meget på et personligt plan. Tillykke med dit valg og held og lykke. Kirstine Petersen Færgevej 21 3600 Frederikssund Kir48@hotmail.com 28563290
Taiwan Forberedelse: Min baggrundsviden om Taiwan, da jeg valgte det som første prioritet, var så godt som ingenting. Heller ikke Rotary vidste særligt meget om den ø jeg skulle sendes ud på, så jeg havde ingen viden eller forventninger om det land jeg skulle bruge mit næste år, som udvekslingsstudent, på. Det gjorde det dog en del nemmere da jeg brugte timevis på internettet for at få støvet forskellige brugbare ting op om selve landet og kulturen. Jeg ville dog sige at det var meget løst information, og jeg skulle da senere også opleve at det nu ikke helt forgik som beskrevet på op til flere hjemmesider. Værtsfamilier: Den første værtsfamilie jeg skulle bo hos de første tre måneder tog imod mig i lufthavnen da jeg landede i Taiwan og derefter var det bare at smide sig direkte ud i det der skulle blive et af de mest spændende, men også svære år, jeg nogensinde har oplevet. I starten følte man sig som en gæst, ja nærmest turist, der bare kom og besøgte nogen nye mennesker, og man blev da også behandlet derefter indtil man fandt ud af hvordan man skulle opføre sig. Især respekt til alle dem der var ældre end dig var noget af det vigtigste i en familie, og det at få andre til tabe ansigt (udmyge dem eller gøre dem pinligt berørte over for andre mennesker) var fuldstændig uhørt og faktisk et tabu at snakke om. Efter at have kommet sig over sit første kulturchok, og begynder at turde snakke og leve sig ind i andres liv, sker der utroligt mange omvæltninger. Man kommer helt ind under huden på den taiwanesiske kultur, på både godt og ondt, både når det gælder familie men også kultur, sprog og samfund. Mange har nok været på ferie i utallige lande, men hvad du ser, er kun skallen af ægget. Som udvekslingsstudent ser du, og også udforsker, indholdet af ægget og kommer til at opdage at alt måske ikke lige er hvad du ellers har gået og troet. Du finder ud af hvor alvorligt de tager ting som eksempelvis religion og forfædre. I et hvert hus findes et stort offeralter, fyldt med røde lamper, røgelse og billeder af de afdøde, hvor de ældste i familien går op og beder samt ofrer frugt og falske penge lavet af gult rispapir. Noget som dette ville du aldrig kunne komme til at se som turist, da ting som forfædre, respekt og ydmygenhed er selve kernen af familielivet, hvorimod når de forlader hjemmet opfører sig efter carpe diem princippet (lev som det var din sidste dag). Værtsfamilierne kommer til at betyde allermest får dig under dit ophold i dit værtsland. De hjælper dig over den første barriere og følger dig videre i dit ophold. Mine værtsfamilier har båret mig gennem hele mit ophold og uden dem til at tage sig af mig var jeg nok gået nedenom og hjem. Som min første værtsbedstefar også sagde da jeg var igennem halvdelen af mit ophold: Hvornår kommer min datter hjem igen?. For det er hvad du bliver - et nyt medlem af familien, og hele den oplevelse er det hele værd ved at tage hjemmefra. Skolen: Skolesystemet i Taiwan er et af de hårdeste og alvorligste jeg nogensinde har oplevet. Man møder klokken 7 om morgenen og kører så på med timer hele dagen til klokken 5 om eftermiddagen hvor du får fri. Hver dag. Der bruges skoleuniformer og i det hele taget er det et meget konservativt skolesystem. Hver uge synges der nationalsang mens det taiwanesiske flag bliver rejst kl. 7 om morgenen. Derefter står man ret i et kvarter i den bagende morgensol, med samlede fødder, og kigger på flaget som vejer i vinden. Fra klokken halv tolv til tolv om formiddagen får du en halv times søvn i klasselokalet. Her skal alle de studerende lægge deres hoved på bordet og så sove. Der sættes en vagt ved døren og hvis du ikke følger reglerne bliver det skrevet ned på et papir hvorefter der bliver ringet til hjemmet. Hver uge afholdes der en færdighedsprøve i hvert eneste fag for at teste hvor flittige eleverne er. Alle studenterne tager deres uddannelse meget alvorligt og studerer utroligt meget hele tiden. Ofte til langt ud på natten hver eneste dag. I pauserne er eleverne dog livlige og pjatter og griner som i enhver anden skandinavisk skole. Skolerne i Taiwan er meget forskellige. For det meste er det drengeskoler og pigeskoler men også blandede skoler findes iblandt.
Madkultur: Før jeg tog af sted hørte jeg en del om hvor forfærdeligt det kinesiske køkken var! Jeg må indrømme at der også er mange ting iblandt som man i Danmark slet ikke kunne finde på overhovedet at tilberede. For at nævne nogle eksempler er jeg for eksempel blevet bydt på hønserøve, komave, hundetunger, griseblod, hønsefødder, kogt grisetarm og fiskeøjne. De første to måneder rørte jeg slet ikke maden men i slutningen af opholdet spiste jeg det som var jeg blevet sultet i 2 år. Deres madkultur er enormt lækker når du lige vænner dig til hvordan de tilbereder deres mad. De spiser ris helst flere end 2 gange hver dag og sådan noget som kartofler findes faktisk ikke. Desuden spiser det taiwanesiske folk hele tiden. Morgenmad, frokost, eftermiddagssnack, aftensmad, aftenssnack, godnatmad. Der findes så mange lækre godbidder som du især kan få fat på ved de berømte natmarkeder. I flæng nævnes taiwanesiske dumplings, kold te, fiskeboller, pandekager og friturestegt kylling. Hjemrejse: For en del ville et helt år i en totalt fremmed kultur nok enten føles som at være i himlen eller også vil det være rent tortur. For mig var det et år fuldt med oplevelser men da datoen for hjemkomst nærmede sig kunne jeg godt mærke, at nu ville jeg også gerne helt hjem igen. Det der overraskede mig meget var da jeg sagde farvel til mine værtsfamilier på perronen og det hele pludselig blev meget følelsesladet. Det kom helt bag på mig hvor meget de folk der havde hjulpet mig igennem mit ophold egentlig havde betydet for mig og den måde jeg havde oplevet mit udvekslingsår på. Jeg havde slet ikke forventet at jeg skulle komme til at holde så meget af mine værtsfamilier og venner. Når du forlader landet og træder ud på dansk jord igen føles det som om der ligger et helt liv bag dig. Man opdager at alt alligevel ligner sig selv og det er utroligt nemt at falde tilbage til den daglige rytme igen med både venner og familie. Det som jeg har oplevet ved mit ophold i Taiwan er ikke noget andre ville kunne forstå uden selv at have været igennem det. Det er en helt unik følelse at leve sig ind i en anden kultur end den man er vant til, og samtidig føle sig rigtig godt tilpas mens man gør det. Mette Sang Hee Lyager, Taiwan 2005-2006 - Mette.lyager@gmail.com
USA Bibelbæltet Illinois, New Mexico, Minnesota, Arizona, etc. Hephey.. MILLERLIGHT i hånden og boots fra WalMart Afrejse - Get ready for the ride of your lives. Det går ikke op for én at man er på vej ud i den store verden. Nogle opdager rush et når man lige er lettet fra Kastrup, og tænker nu er der ingen vej tilbage. Andre får først følelsen når man står med fødderne på Amerikansk grund. Man skal ikke være nervøs for amerikanerne, fordi de er et meget flinkt og imødekommende folkefærd. Det går sgu nok alt sammen, hvis I husker pas, billet og rene underbukser. PS. IKKE ÅBNE KUVERTEN, som er vedhæftet jeres VISA!!! NÅH! Pakning og bagage Du skal ikke pakke for meget, vælg dit klart yndling tøj og tag det med du bedst kan li. Lad lidt dit frække lilla jockingsæt fra Bilka blive derhjemme, for tøj koster en brøkdel af hvad det ville koste i Danmark. Modepatruljen har udvalgt disse tøj butikker som er særligt ekselente: Banana Republic - Hollister American Eagle - Lacoste Abercrombie & fitch (gi r respect) Magnificent Mile i Chicago (nok sejt!) Highschool Gør alt for at komme ind i sport, al fritid handler om det. Sport foregår ofte 6 dage om ugen, men det er det vær da der er meget få alternativer (og så kommer man i form ;). Man får venner og et helt specielt sammenhold med de andre fra skolen. Sørg for at blive Senior, man må nemlig snyde i frokost køen, plus mange andre fordele som fx. Graduation, de sejes bord og prom. Man skal holde et vidst niveau i skolen, man skal ikke bruge karakteren til noget i Danmark. Bare undgå at fail e! Vælg nogle sjove fag, som fx dans, film, kunst, studyhall osv. Man skal ikke pjække for meget fra skolen, selvom man er udvekslingsstudent kan man stadig få en eftersidning. Man skal heller ikke fyre alle de fedeste bandeord fra 8 mile af, amerikanske skoler er ikke ligeså afslappede som de danske. Hjemve og kontakt til Danmark Hjemve er so yesterday. Undtagen ved Juletiden, hvor man godt kan knibe en tåre. Ellers er hjemve helst ikke noget man skal tænke på, og det gør man heller ikke efter jul. Angående kontakt til Danmark, råder til at sende en fælles mail til venner, familie og rotary klubben, mindst en gang om måneden.
PS. Så skal det lige nævnes at Rotary fraråder forældre besøg af gode grunde. Med mindre man er helt sikker på at man er i stand til at leve sit nye liv samtidig med at familien besøger (hvilket de færreste kan) så er vores råd at i i stedet sammen tager et smut tilbage senere. Bonus: Så er det jo også nemmere at sige at man kommer tilbage ;) Venner Du er super sejt..! De første tre uger, derefter skal DU tage initiativet. De har venner, du har ingen. Men de kan jo skaffes, du skal være åben, positiv og imødekommende, så vil nogen pludselig komme og spørge om i skal hang out. Dog skal man ikke spille for smart med hvad man har gjort hjemme i Danmark, for det er en verden til forskel fra hvad unge i USA gør. *Da 4 D s* No drugs! No driving! No drinking! No dating! Stik fingeren i jorden med de sidste to D er, hør med familien og klubben. Men opfør dig ordenligt, de tror jo alle danskere er ligesom dig! Værtsfamilien Når man kommer til en ny familie, skal man også stikke en finger i jorden for at regne ens forhold med sine søskende ud. Der kan sagtens opstå jalousi mellem dig og dem, pågrund af forældrenes opmærksomhed. Vær optimistisk og humoristisk, men hold igen med bandeord og følsomme jokes. Følg deres regler og opnå deres respekt derved får du også deres. Dude, Keep it real! - And I was like... And she was like... And then we were like... Oh my Gosh! ------ Skriv endelig hvis I har nogle spørgsmål. Simon Quist Thomasen Quad Cities, IL simon_thomasen@hotmail.com Cecilie Madsen Roswell,NM cecilielapirtismadsen@yahoo.com Anne Christensen Chandler, AZ pande.christensen@gmail.com Louise Petersen Medina, MN baileymums@yahoo.dk David weirup Berthelsen Belleville, IL lorddavid_b@msn.com Jakob Saugbjer Kristensen Libertyville, IL saugbjerg@hotmail.com Klaus Hansted Sauk Centre, MN klaus.hansted@newyork.com Vi ønsker jer alle et super - kanon - fedt år, Nyd det
Go west and become best Min Danske Rotary klub Tag til så mange som mulige rotary møder i din klub. Vær social, og alle rotarianerne er meget interesserede i dig. Og det er en god idé at snakke med alle de medlemmer du overhovedet kan. Snak med din counsellor. Det vil hjælpe dig, hvis du på et tidspunkt får problemer, med henholdsvis familier, skole, klub e.l. Min Danske Familie Du kommer uafværgeligt til at glemme at ringe hjem, selv når søster eller brormand har fødselsdag. Derfor skal du sørge for at de ved, at bare fordi du ikke ringer til dem hver søndag. De kommer til at savne dig mere, end du kommer til at savne dem, og det kan virke uhøfligt eller ukærligt, hvis du lover at ringe hjem, hver gang du får en bums. Afrejsen Ta det ikke så tungt. Du ser dem igen. Kan godt være godt være svært at sige farvel, men så snart man kommer på flyet med alle de andre udvekslingsstudenter, så glemmer man det, og så snart man lander Så har man allerede glemt at der er noget der hedder Danmark. Og overvej om du vil beholde en evt. kæreste. Det er ikke værd at forsøge at holde sammen. Hvis I er skabt for hinanden, så er han/hun der også når du engang kommer hjem. Counsellor De er flinke, og de vil dig kun det bedste. Lad være med at være bange for dem, selvom de måske krydsforhører dig de første par uger, og du lidt føler det som om du er til psykolog. How do you feel og Is everything going alright? er ikke nødvendigvis ment som om de er mistænkelige. De vil dig kun det bedste. Counsellorern er din bedste ven, selv om alt andet ramler sammen om ørene på dig. Værtfamilie Der er godt og skidt derude. Sats på at du får en af de gode. Amerikanere er generelt utroligt venlige, og slet ikke så overfladiske som folk går og tror. De vil rigtig gerne have dig ind i deres hjem, og er meget åbne overfor dig, og din kultur. Min Værts Rotary Klub De er venlige, de serverer god mad, i forhold til de danske klubber og de ELSKER dig. Hvis du sørger for at komme til deres møder, at lade være med at være en skygge på væggen, så vil de savne dig når du tager hjem, og.. Det er vel på et eller andet plan meningen. Det er for øvrigt en god idé at holde et foredrag om Danmark, og det vil du i de fleste tilfælde også blive bedt om. Stort set lige meget hvad du gør i klubben, vil de elske dig for det. Skolen Sørg for at spørge om du kan blive senior.. For.. Så har du ret til at tryne alle andre på skolen, når du først har fået etableret en vennekreds. High School er mega fedt. Der er et unikt sammenhold på skolen, og School Spirit er en ting du kommer til at savne, når du kommer hjem til de danske skoler igen. Ta med til Football kampene for din skole i sommerhalvåret, og basketball i vinterhalvåret. Sørg for at melde dig til noget sport, også selvom du er det mest usportslige menneske der nogensinde har betrådt Guds grønne jord. Det er her du vil lære dine første venner at kende. Tag kunstneriske fag, i stedet for tunge fag, som matematik og fysik. Venner Det er normalt at du den første uge føler at alle er imod dig, og ingenting virker. Det er fordi det kan være svært at begynde at snakke med folk, fordi de i begyndelsen tror at du kommer fra et totalt uciviliseret land, hvor man ikke engang har noget der kan kategoriseres som et
sprog. I begyndelsen så hæng ud med så mange forskellige mennesker som du overhovedet kan. Senere kan du så tillade dig at sortere lidt ud i, hvem du hænger ud med, men det er ikke en god idé at begynde på det, de første måneder. Det er vennerne du vil savne mest, når du tager hjem, så sørg for at de også vil savne dig.! MSN Det vil være en god idé at holde kontakt med familien derhjemme. Dette kan du gøre ved at bruge MSN (Messenger). Det er et godt program fordi du både kan lave webcam og almindelig telefonsamtale, specielt webcam et er godt fordi din familie så kan se din rivende udvikling, så som frisure eller tøjstil. Du kan også snakke over Skype, da det i forhold til MSN er hurtigere og bedre. Det vil også være en god ide at sende en mail jævnligt til familie og venner derhjemme, så de kan følge med i dit ophold i landet. Men brug ikke for meget tid på det, da det kan føre til hjemve. Brug i stedet for mere tid på venner og værtsfamilie el. rotarianere. Det kan også være en god idé at få myspace (www.myspace.com) for det er der rigtig mange der har der ovre. Rundturen Gør det! Det er en kanon oplevelse og du kommer tættere på dine Rotary venner. Busturen er også en kanon måde at se dit værtsland, på en anden måde. Og måske vil du endda opleve steder og kulturer du ellers aldrig ville have set. Lige meget om dit distrikts bustur lever op til dine forventninger eller ej, ligegyldigt hvad er det en enormt positiv oplevelse. Selvom det måske koster meget, skal du tage på den! It s the best trip of the year!!! Maden Vi kender alle fordommene om USA s mad, men vi må sige at de ikke passer. Der er rig mulighed for at få god og sund mad i rigelige mængder. Hvis du får noget som du ikke har prøvet før skal du ikke være bange for at tage skeen i hånden. De 4 d er Prøv at se hvad din værtsklub siger og ta det stille og roligt. De 4 d er skal selvfølgelig følges, men de skal heller ikke binde dig totalt. F.eks. er det okay at tage et glas vin med din værts familie, hvis din værts familie giver dig lov. Hjemrejsen Det bliver hårdt at forlade din værtsfamilie, som nu er blevet din familie, og dine venner, men livet går jo som vi ved videre og alt du kan gøre er at græde med og love at sende dem mange mails. Og nu kommer du hjem til Danmark og til alt du har savnet i et år. Selvom du måske ikke savnede det så meget da du var derovre, bliver det godt at komme hjem. Venner for altid Du vil altid kunne snakke med dem, men det bliver ret svært når man ikke bor tæt på hinanden mere. Men du kan få nogle super gode venner fra din skole derovre, som du vil have for livet. (vi taler af erfaringer). Her er MSN også en glimrende måde at holde kontakten. Hjemve Hjemve er uundgåeligt specielt de første tre måneder, men det bliver bedre med tiden. Måske har du lidt hjemve hele året, men husk at du kommer hjem igen til alt, og da vil du savne dit andet hjem og din værtsfamilie og venner. Så nyd dem så længe du har dem. Christoffer Rozenfeld (Boulder, Colorado) Christofferr@ofir.dk Anne Marie Heltborg (Port Orchard, Washington) am_heltborg@hotmail.com Gunnva i Lida (Gold Beach, Oregon) gunnva_14@hotmail.com Magnus Bendixen (Woodland, Washington) magnusinthestates@hotmail.com Mie Ebbesen (Fort Collins, Colorado) miebe@hotmail.com Simon Andersen (Golden, Colorado) simonmetfreak@hotmail.com
Karen Maire Kingo Hansen (Gainesville, Florida) Karen.kingo@jubii.dk USA Midt.. (WI MI) Tillykke, du er blevet en Rotary exchange student. Du har på nuværende tidspunkt ingen anelse om hvad du er på vej ind til, men vi kan med garanti love dig det bliver det BEDSTE år i dit liv. Afrejsen: Først og fremmest, vær sikker på at få sagt farvel til alle dine danske venner og bekendte, du ved ikke hvad der kan ske i året du er væk. Ankomst: Lad for Guds skyld være med at have fordomme om værtsfamilie og USA generelt. De er for det meste utrolig søde, åbne og imødekommende mennesker. Værtsfamilie: Tag det som en oplevelse, hvis du har nogle nederen værtsfamilier så lad være med at pakke dig ind på dit værelse, og hvis det går helt galt har du altid din counsellor. Du skulle gerne have mindst 2 og gerne flere værtsfamilier for at få den optimale oplevelse. Rotary Klubben / Counsellor: Rotary klubben kan blive en af de fedeste ting ved din tur, det er meget forskelligt fra klub til klub og hvis de ikke kontakter dig så sørg for selv at kontakte dem. Sig ja hvis de beder dig om at lave en præsentation, og på det første møde gør det bestemt ikke noget hvis du lige stiller dig op og snakker en 5 min om dig selv, du er dansker, du kan snakke engelsk. Samtidig er dette et ideelt sted at samle kontakter, og det er derfor vigtigt at møde op til så mange møder som muligt. Tro: Den del af USA du skal til er generelt meget religiøs. Tro er meget personligt, og der vil måske blive forventet af dig, at du skal gå med i kirke og eventuelt bede bordbøn. Disse aktiviteter er du nødt til at indordne dig efter, fordi det er en del af den kulturelle oplevelse. Du må dog ikke lade dig indoktrinere hverken mht. politik eller religion. Lad være med at diskutere disse emner. Skole: Skolen kan virke meget overvældende, og de ting du har set på film, passer. (Skabene er super fede). Tag ikke hårde fag, det er ikke skolen du er kommet for, det er oplevelsen. Forslag til nemme fag kan være; idræt, madlavning, dans, aerobic, sprog på begynderniveau ect.. Men det vigtigste er, at du laver noget og lever op til din Rotary-klubs krav. På nogle skoler er det et krav, at du skal tage visse fag, såsom US History, American Government og engelsk. Venner: Det er vigtigt at få gode venner, men det kan godt være svært. De opsøger ikke dig, så du må selv tage initiativ til det. Venner kommer ikke af sig selv, men de kan hurtigt fås gennem fælles interesser såsom sportsgrene, kirke, musik, drama, værtsfamilie og diverse andre fritidsinteresser. Derfor er det vigtigt aldrig at sige nej til arrangementer da det hurtigt kan skabe afstand mellem dig og dine muligheder i området.
Kommunikation med hjemmet: Pas på med at snakke med folk i Danmark for tit. Der er mange fristelser (msn, email, telefon, skype, etc.), som kan give dig mere hjemve end du eventuelt havde i forvejen. Vi vil foreslå 1 gang om ugen og måske mindre i starten. Når du er derovre, så lev derovre. Det er essentielt at forlade Danmark med begge ben. Rundturen: Tag med! Det kan virke lidt dyrt men det er ALLE pengene værd. Du vil ikke fortryde et minut af turen. Der giver dig blandt andet chancen for at få venner fra hele verden. Disse kontakter vil du senere i livet kunne have stor glæde af, så giv ikke op på nogen! Grand Rapids: Det er en stor konference hvor du kan gense de udvekslingsstudenter du har mødt gennem året og sige et midlertidigt farvel. Vær sikker på at din hjemrejsedato bliver flyttet til efter Grand Rapids. Nogle få blev nød til at tage hjem før og de gik glip af en superfed oplevelse. Rotary Regler: Så er der de famøse 4 D er. Når autoriteterne giver dig retningslinjer er du nødt til at følge dem ligegyldig om du har lyst eller ej, det kan godt virke som om de udnytter deres magt nogle gange, men det kan resultere i hjemsendelse hvis ikke du lytter efter - og det er ikke det værd. Hjemrejsen: Tag afsked med alle, du ved ikke hvornår du får dem at se igen. Når du kommer hjem er det vigtigt at du holder kontakten med dine venner og bekendte i USA. De er også blevet en del af dit liv, og de er interesserede i at høre hvad der sker med dig. Sig ALDRIG NEJ til et tilbud om en ny oplevelse! Wisconsin Jacob Hansen (Glorynes@gmail.com), Daniel Madsen (speedo_66@hotmail.com) Michigan Katja Bøjle (katja@bojle.dk), Line Nielsen (linerox@hotmail.com) Vest USA Velkommen til det vilde vest. Du er nu blevet udvalgt til at komme til det klart fedeste sted i verden. Hvis du vil arbejde lidt for det, kan vi garantere dig et hella-rad year, dude! Dansk Rotary klub I denne del er tak det gyldne ord. Kom til i hvert fald et par møder før du tager af sted. Der er gratis mad, og der er masser af dejlig rare (gamle) mennesker. Gå rundt og snak med dem, og sig tak, tak, tak og atter tak for den fantastiske mulighed de har givet dig. Din danske familie Før du tager af sted, er det jo nok venner og druk, der optager dig mest. Men giv dig tid til familien og husk på, at du også skal gøre dem klar til at du tager af sted. Afrejsen Selvom det godt kan blive noget hektisk ind imellem, så hold hovedet koldt og gå ikke i panik. Du kommer frem før eller siden, bare lyt til din rotary-guide og hold dig til gruppen. Hvis du skal videre i USA uden din gruppe, skal du have fly-nummer og afgangstidspunkt på dig. Derudover
skal du have telefonnumre på alle amerikanske kontakter, du har fået. Der er ikke noget mere trist end at stå med de forkerte papirer og de forkerte problemer. Amerikanske Counsellor Tag selv kontakt til din counsellor, hvis du ikke hører fra ham/hende den første uge. Skab et godt forhold til ham, han er din eneste udvej, hvis du ender med umulig værtsfamilie. Rotary møderne Mød op! Der er gratis mad, og det er super hyggeligt. Derudover får du højest sandsynligt en masse tilbud smidt i hovedet, og sig for guds skyld ja tak. Igen er tak det gyldne ord. Host Familien Vær flink og åben. Lær dem så meget at kende før du tager af sted. Hvis I ikke får noget at vide, så skal I presse jeres danske counsellor til at tage kontakt. Det er de mennesker, som du nok kommer til at bruge mest tid sammen med. Vær åben for deres familie-traditioner og opfør dig som et nyt familie-medlem. Vær sikker på at du bliver gode venner med dine værtssøskende. Skolen Vælg kreative fag/nemme klasser og socialfaglige klasser, så du kan lære folk at kende. Det tæller jo ikke, og der er ingen, som gider bruge deres tid på at lave flere lektier, end man behøver. Venner Engager dig i sport og andre aktiviteter efter skolen. Sig ja hvis dine klassekammerater inviterer dig ud til et eller andet, evt. inviter dig selv. Det giver godt og det er sjovt. MSN Det er fandens værk. Brug det så lidt som muligt. Skriv mails i stedet for. Mail Send en mails til dine forældre. Ikke for sjældent, men heller ikke for tit. Send også mails til dine venner. Når du skal ringe til dine forældre eller omvendt, så brug et telefonkort. Man skal heller ikke ringe hver uge. Rundturen. TAG MED!!!!!!! Det er SJOVT. Lad være med at lade dig skræmme af prisen. Det er åndssvagt. Lån penge eller bare kom i gang med noget arbejde når du kommer hjem. Spørg eventuelt din værtsklub om finansiering. Rotaryanere er som regel ikke fattige og er villige til at hjælpe en sød lille nødstedt Exchange Student :-) That s freakin awesome! Besøg af din RIGTIGE familie! Hvis de skal komme, så skal de komme og hente dig, så du kan vise dem rundt. Bare ikke til højtider for det er værtsfamiliens traditioner, og det er måske ikke så smart at blande jeres familier sammen.
Maden Prøv alt. Du er ung og kan (som regel) hurtigt tabe dig igen, når du kommer hjem. Især Thanksgiving, jul og andre højtider er vidt forskellige fra de danske. Det er vigtigt, at du smager, før du siger nej. 4 D er Respekter de fire d er til en vis grænse. De er der for at hjælpe dig og holde dig ude af problemer. Bliver du knaldet i at drikke får du indrejseforbud i USA i ti år. Så tænk dig om, og gør ikke noget der er dumt, det siger sig selv. Hjemrejsen God tur. Vær forberedt på at din hjemkomst er med blandede følelser. Det er virkelig fedt at se din familie og venner igen, dog skal du være forberedt på, at du har ændret dig, og at dine venner også har ændret sig. Venner for altid! Du har helt sikkert fået venner for livet, og sørg for at holde kontakten med de bedste. Der er ikke så langt, som du tror. Diverse Lad vær med at pak for meget, for du kommer til at købe SÅ MEGET LÆKKERT og BILLIGT. Derfor; spar masser af penge sammen og ha go plads til at hjembringe en masse ragelse Du får sandsynligvis ikke brug for det men det giver gode minder om et år. Tihi! Opret en amerikansk bankkonto, så ka du nemlig bruge dine kort i butikker. Det er en god ting at have, men er ikke nødvendig. 10hi-fniz OH MY GOD! Have a great year and take lots and lots of pictures!!!!!!!!!!!!!! Har du nogle spørgsmål, så føl dig fri til at skrive en mail. Vi vil hellere end gerne hjælpe dig godt på vej, til det bedste år i dit liv. Kristian Thorup (Los Angeles, CA) thorup.dk@gmail.com Anna Ketelsen (San Fran, CA) anseke1@hotmail.com Mette Søe Snejstrup (Eureka, CA) mettesnejstrup@hotmail.com Emilia Skytte (Lake Tahoe, CA) emilia_skytte@hotmail.com Rasmus Stensbæk-Jensen (Van Horn, TX) stensbeck-jensen@ofir.dk Andreas Kristoffersen (Etna, CA) aka20002@hotmail.com Christian-Emil Thorup Jørgensen (Houston, TX) thorup_89@hotmail.com