PÅ VEJ TIL 1
Hæftet er udarbejdet til Karlebo lokalhistoriske Forening med hjælp til trykning af Fredensborg Kommune. Jeg håber, hæftet i sin nuværende form vil vække interesse for møllens historiske betydning. Tak til Jens Erik Christiansen og Søren Hansen for kommentarer undervejs. Merete Bjerngaard Vejenbrød januar 2012 Forside Foto Leif Bigum Tegning Per Jørgensen ISBN 978-87-88406-16-0 2
Forord På vej til Karlebo Mølle er udarbejdet for at styrke interessen for et af Fredensborg Kommunes fine kulturhistoriske minder. Efterskriftet er et optryk af tidligere materiale. Det fortæller om den historiske udvikling, der er gået forud og kan måske øge nysgerrigheden for at søge yderligere viden om møller. Udnyttelse af vind-og vandkraft er også en del af fremtiden! Karlebo Mølle, Kirkeltevej 161c, 2980 Kokkedal. Karlebo Lokalhistoriske Forening har oprettet en møllegruppe, der åbner møllen på den årlige mølledag, i forbindelse med Karlebo sommerfest og på foreningens årlige kulturnat. Det er også muligt at åbne møllen, hvis en skoleklasse, en forening eller andre interesserede har lyst til at besøge møllen. Henvendelse kan ske til Karlebo Lokalhistoriske Forening, tlf. 49144163 Se også hjemmesiden www.fredensborg-lokalhistoriske-museum.dk Leif Bigums fotos og min tekst forklarer møllens funktion. Jeg håber, I får lyst til at besøge møllen. Merete Bjerngaard 3
Indholdsfortegnelse Karlebo Mølle tegnet af Mogens Wellendorf s.5 Historisk gennemgang s.6 Fotohistorie Fotograferet af Leif Bigum, fortalt af Merete Bjerngaard s. 7-18 Mølleriets historie s. 19 Møller s.20-29 (hæftets historiske indledning, samt forskellige typer vandmøller indscannet) Nu kan bonden med vognen lastet med korn starte turen til møllen. (Tegning Per Jørgensen) 4
5
KARLEBO MØLLE en hollandsk mølle. Tidligere Bassebjerg mølle. Der har været mølledrift i mange år på dette sted. 1568 Jordebogen fortæller, at mølleren hed Oluff Mortensen. 1582 d. 22.maj Søren Nielsen fæstede Bassebjerg mølle. Møllen kan senere følges gennem regnskaber for len og senere for Hirschholm slot. En af ejerne var præsten. Han ejede møllen fra 1642-165. Han blev afsat som præst fordi han bedrev hor, og så blev han møller i stedet. 1688 Der beskrives en skvatmølle i Bassebækken neden for møllebakken. Den malede 1 1/2 tønde i døgnet. Senere kom en overfaldsmølle.( se s. 28) 1723 d. 18/6 Møller Hans Hansen får tilladelse til at opsætte en stubmølle. Stubmøllen havde to kværne, der ved god vind kunne male 3-4 tønder i timen. 1826 Vandmøllen blev nedlagt. En hestemølle blev opsat i tilfælde af vindstille. 1835 d. 24/1 Stubmøllen brændte. Møller Niels Jørgensen byggede en hollandsk mølle. I midten af 1800-tallet udvidede møller Seierøe (over to generationer) med urtekramhandel, handel med brændevin, fintbrødbageri og leverance til fattigvæsenet. Der hørte også landbrug på 60 tønder land til. 1906 Stuehus og alle udbygninger brændte kun møllen forblev uskadt. Ca.1923 Der blev indlagt elektricitet, så møllen var i stand til at male uden vind. Efterhånden som gårdene også fik elektricitet, mistede møllen sin betydning, for så kunne gårdene selv male og valse kornet. 1946 Mølleriet ophørte. Foreningen til Karlebo mølles Bevarelse blev stiftet. Den købte møllen for 2.500 kr. 1950 Møllen blev ramt af lynet. Samme år blev møllen fredet. 1952 Foreningen sælger møllen til direktør Holger Schou (Schous fabrikker og sæbehus) 1953 Møllen blev restaureret af Holger Schou. 1982 Karlebo Kommune overtog møllen og istandsatte den. 2010 Karlebo lokalhistoriske Forening opretter en møllegruppe. 6
PÅ VEJ TIL KARLEBO MØLLE Møllen ligger på toppen af møllebakken, og en snæver vej fører ind under møllen. Læg mærke til hatten! Både på forsiden og på ovenstående billede kan man se, at hatten ikke er rund som på M. Wellendorfs tegning. Hatten er bådformet! Læg mærke til formen, også når du står oppe i hatten. 7
MØLLEN PÅ BAKKETOPPEN Forestil dig en bonde, der kører med sin hestevogn op ad bakken til møllen. Vognen er tung, for den er læsset med korn. Heldigvis er vejen snoet, det gør vejen mindre stejl, men hestene puster. Inde i porten står to trapper, den til højre er ind til kælderen, herfra kan man gå op i møllen. Trappen til venstre førte ind til en skallekværn nu til en fotoudstilling. Trapperne var der slet ikke i gamle dage. 8
PORTEN ÅBNES Nu kan vognen snart komme ind i porten, og så kan kornsækkene hejses op i møllen. Der er hejseværk i begge sider af møllen, og de tunge kornsække hejses op til kværnloftet gennem lemme i loftet. Når turen går hjemover, skal hestevognen ned ad den stejle bakke på sydsiden af møllebakken, men nu er vognen jo blevet meget lettere. Lige neden for bakken ligger et langt gult hus med rødt tag. Der var bageri og urtekramhandel i gamle dage. TUR HELT OP TIL HATTEN 1. etage- Broloft 2. etage- Kværnloft 9
3. etage - Hejseværksloft 4. etage Hatten Det er en dejlig tur. Der er meget at se på, og udsigten er fantastisk! HATTELOFTET Når man er helt oppe i møllens hat, kan man forestille sig, hvordan vindens kraft får møllevingerne til at dreje. Møllevingerne er sat på den kraftige jernbeslåede bjælke lige på den anden side af bræddevæggen. (1) Den store vandrette bjælke drejes rundt af vingernes bevægelse og sætter det store hattehjul i omdrejninger. 1 10
Hattehjulet(2) drejer horisontalt. Yderst ses bremsen(3) eller persen. Den er forsynet med kraftige jernbeslag, og helt inde ved hattehjulet er en bremsebelægning. (4) 4 2 0 3 Det var meget vigtigt at kunne bremse møllen. Mange møller er brændt, fordi vingerne har fået for megen fart på i en storm. 11
Nederst s.11 ses gearingen fra det store hattehjul til det hjul, der får hele møllens hovedaksel til at dreje rundt. På hatteloftet kan man også se en lille stige, der fører op til den jernkrans, hatten drejer på. - Nu kan vi vist ikke komme højere op. På billedet herunder kan man se det lille hjul, der drejer på kransen. Vi er nu i modsatte side i forhold til vingerne. Den krans, hele hatten hviler på, skal smøres, så hatten let kan dreje rundt og stille vingerne rigtigt for vinden. Udvendig er monteret et krøjeværk, som kan stille vingerne op mod vinden. På Karlebo Mølle er vingerne gjort fast for at undgå ulykker. 12
HEJSEVÆRKSLOFTET Vi går ned af trappen fra hatteloftet og ser her, hvordan mølleren har hejset de tunge sække op. Det tov, der er rullet om akslen, går gennem en lem i gulvet ned til kværnloftet, videre gennem en ny lem til broloftet og igennem atter en lem helt ned til porten. Her har mølleren bundet tovet om bondens kornsæk. To steder har man kunnet koble drivakslen på møllens hovedaksel. Mølleren har et andet torv hængende inde i møllen. Det kan han trække i nede fra kværnloftet, så påvirkes den øverste vandrette bjælke på billedet og drivakslens hjul tilkobles stammen(5). Nu kan tovet (og sækken) trækkes op. 5 0 13
Man skal passe på ikke at slå sit hoved, når man bevæger sig rundt i møllen, men man skal også se efter, hvad man træder på. Her kan man se en forhindring klodsen, der fjernes, giver mulighed for at sætte kornkværnens hjul i indgreb med stjernehjulet nede på kornloftet. KVÆRNLOFTET 6 Her ser vi ned på kværnloftet. De to tandhjul er sat i indgreb, og den øverste kværnsten bliver trukket rundt af vingernes rotation. Den nederste sten ligger fast, og kornet bliver malet mellem to store sten, som ligger i trækassen(6) På kværnloftet hænger bondens kornsæk parat til at blive tømt ned i tragten. 14
Fra tragten løber kornet gennem en sliske (7) derfra ned i hullet i midten af stenen, og da der er hugget riller på stenens underside (stenen er bildet ) tvinges kornet ud mellem de to store møllesten og kværnes til mel. Herunder en sten der er bildet. 7 15
På kværnloftet findes en kværn mere. De to kværne ligner hinanden, men kun den ene producerer mel. Den anden bruges til at knække kornets kærner. Så er de velegnede til dyrefoder.(se s. 15) På billedet ved siden af ser du en spidsemaskine. Den kan fjerne skallerne fra kornet og sørger på den måde for, at dyrene får mere næring af deres foder. Alle tre kværne trækkes rundt af det store stjernhjul (8), som kan ses herunder - men så skal der være god vind. 8 16
BROLOFTET Nu er vi næsten nede igen. I den ene side af broloftet findes en foderkværn og et sorteringsanlæg. I modsat side kan melet sorteres efter finhed. Der står to sigte bagerst i billedet. De kan indsættes midt i maskinen, der hvor et bræt er fjernet. 17
9 På broloftet er korntuden (9). Den transporterer kornet fra kværnen på kværnloftet ned til broloftet. Herfra hældes melet i sækken. Nu kan sækken hejses ned på bondens vogn, og han kan tage sit malede korn med hjem. På gulvet, til højre for sækken, ligger nogle af de træspån, der beklæder hele møllen udvendig. På broloftet findes en mindetavle, der fortæller stedets historie. 18
M ø lleriets historie I 1 9 9 3 u d g a v d a v æ r e n d e K a r l e b o K o m m u n e e t h æ f t e t i l s k o l e r n e. H æ f t e t s k u l l e v æ k k e i n t e r e s s e f o r l o k a l h i s t o r i e, o g v i s å e m n e t M ø l l e r s o m v e l e g n e t t i l d e t n y e f a g N a t u r / t e k n i k. H æ f t e t M ø l l e r b e s t o d a f e n h i s t o r i s k i n d l e d n i n g, e n k o r t b e s k r i v e l s e a f K a r l e b o M ø l l e, N i v e M ø l l e, D o n s e M ø l l e, m o d e r n e m ø l l e r, og t i l s i d s t b e s k r e v v i e t u n d e r v i s n i n g s - f o r l ø b m e d m ø l l e r s o m e m n e. D e t t e f o t o h e f t e h a r f å e t e t e f t e r s k r i f t, d e r e r e n d i r e k t e s c a n n i n g a f M ø l l e h æ f t e t s h i s t o r i s k e i n d l e d n i n g s a m t g e n n e m g a n g a f f o r s k e l l i g e v a n d m ø l l e t y p e r. T i l u d a r b e j d e l s e a f h æ f t e t b l e v b r u g t f ø l g e n d e m a t e r i a l e r : D a n s k e m ø l l e r - M ø l l e t e k n i k : N i e l s M e y n o g L o f t ( E r h v e r v s f o r l a g e t ) G r a h a m R i c k a r d : V a n d e n e r g i G r a h a m R i c k a r d : V i n d e n e r g i I n f o r m a t i o n s s e k r e t a r i a t e t f o r v e d v a r e n d e e n e r g i : 1 ) V æ r d a t v i d e o m v i n d k r a f t. A n d r e s J e s p e r s e n : V æ r d a t k ø r e e f t e r. P a l l e S ø r e n s e n o g M o g e n s W e l l e n d o r f : D i v e r s e u n d e r s ø g e l s e r o g f o r a r b e j d e r ( R e g i o n a l h i s t o r i s k s e l s k a b ). J a n u a r 2 0 1 2 S ø r e n H a n s e n o g M e r e t e B j e r n g a a r d 19
20
21
22
23
24
25
26
27
28
29
Find hjemmesiden www.lokalhistorisk-museum.dk. På forsiden kan du finde Karlebo Mølle og læse mere om både Højsager Mølle og Karlebo Mølle. Hvis du har spørgsmål er du velkommen til at kontakte : arkiverne@fredensborg.dk Eller: Karlebo Lokalhistoriske Forening Avderødvej 19 2980 Kokkedal Telefon: 49144161 Vidste du: 30
31
ISBN 978-87-88406-16-0 32