At miste nogen
2 Når nogen dør Umiddelbart efter et dødsfald skal en læge skrive en dødsattest. Hvis dødsfaldet er sket i hjemmet, er det afdødes egen læge eller en lægevagt, der skriver dødsattesten. Sker dødsfaldet på et sygehus, vil det være en læge derfra. Lægen anmelder dødsfaldet til Sundhedsstyrelsen. Når en person dør, skal dødsfaldet anmeldes til begravelsesmyndigheden senest to hverdage efter dødsfaldet. De pårørende skal tage stilling til, om den afdøde skal begraves eller kremeres, hvor det skal foregå, og om det skal være en kirkelig begivenhed med en præsts deltagelse. En bedemanden kan være behjælpelig eller man kan selv kontakte kordegn Flemming Nielsen på sognets kirkekontor. Ved brug af Bedemand Man kan henvende sig til en bedemand for at få hjælp til det praktiske i forbindelse med et dødsfald og efterfølgende bisættelse eller begravelse. Bedemanden er behjælpelig med anmeldelse af dødsfaldet, bisættelsen eller begravelsen samt valg af gravsted mm. Der er ikke pligt til at anvende en bedemand. Pårørende kan vælge selv at stå for alt vedrørende bisættelsen eller begravelsen eller aftale med bedemanden, at man selv ordner nogle ting, mens bedemanden klarer andre forhold. Uden brug af bedemand Vælger man selv at varetage anmodning om begravelse eller ligbrænding til begravelsesmyndigheden skal det gøres via hjemmesiden: borger.dk under Sundhed og sygdom og videre under Dødsfald og begravelse og igen videre under Dødsfald. Man anmoder vha. sin NemID under Selvbetjening på linket: Anmodning om begravelse eller ligbrænding.
3 KIRKERUMMET I LUTHERKIRKEN. Blanketten bliver sendt til kirkekontoret i det sogn, afdøde hørte til og en kopi af lægens dødsattest, afdødes sundhedskort, afdødes dåbsattest og evt. afdødes vielsesattest kan vedhæftes. Begravelsesmyndigheden skal tage stilling til, om begravelsen kan gennemføres, sådan som det er ønsket på anmodningen, og det sker kun i ekstreme tilfælde, at anmodningen ikke godkendes. Når begravelsesmyndigheden har godkendt anmodningen, fremsender de en afgørelse til den pårørendes e-boks og underretter Skifteretten om dødsfaldet. Begravelsesmyndigheden sørger også for at registrere dødsfaldet i cpr.-registret.
4 Begravelse eller ligbrænding skal normalt ske senest otte dage efter dødsfaldet (dødsdagen medregnet), men da pårørende ofte har brug for lidt ekstra tid til at håndtere det praktiske og det følelsesmæssige efter dødsfaldet, kan der gives dispensation i op til 14 dage. Forberedelse Man skal være indstillet på at skulle tage stilling til mange praktiske ting i forbindelse med et dødsfald. Bedemænd, præster og andre, der er behjælpelige i forbindelse med dødsfald, ved, at det er en svær tid for pårørende. Samtale med præsten Ønsker man en kirkelig ceremoni, anbefales det at tage kontakt til sognets kirkekontor eller præst, hurtigst muligt efter at dødsfaldet er sket. Her aftaler man, hvor og hvornår begravelsen eller bisættelsen skal holdes og man aftaler tid for samtale med præsten. I samtalen med præsten får man mulighed for at dele sin sorg og fortælle præsten om afdøde. Samtalen er også en forberedelse til bisættelsen eller begravelsen, hvorfor man taler om forløbet i kirken og aftaler hvilke salmer, der skal synges. Ønsker man selv at holde en mindetale i kirken eller har man ønsker, der ligger udenfor normal bisættelses- og begravelsesceremoni, aftales det ligeledes under samtalen, så ceremonien bliver som ønsket. Ligklæder (afdødes påklædning) Der er ikke noget krav om, at den afdøde skal iklædes særlige ligklæder. Man kan derfor iklæde afdøde eget tøj. Rustvogn Der er tradition for, at kisten bliver transporteret til kirken i en rustvogn, men man kan også selv stå for transport af kisten.
5 Transporten skal foregå på en sådan måde, at straffelovens bestemmelse om usømmelig omgang med lig ikke bliver overtrådt, og man skal være opmærksom på, at der ikke sker forstyrrelse af den offentlige orden. Hvis kisten skal bæres ud af kirken Hvis kisten skal bæres ud af kirken, skal de pårørende udvælge seks personer til at udføre opgaven. Som oftest vælger man nære familiemedlemmer og venner til afdøde til denne opgave. Kisten er tung og tungest i hjørnerne, hvorfor dette skal medtages i overvejelserne for hvem, der bærer hvor. Ligeledes er det vigtigt at de, der bærer over for hinanden er nogenlunde lige høje. Dette synes måske ligegyldigt midt i sorgen, men medvirker til at afskeden til bisættelsen eller begravelsen forløber uden unødige udfordringer. Valg af kiste... Ved bisættelse og begravelse skal man vælge kiste, og der er ingen særlige krav til, hvordan en kiste skal se ud. En kiste, der skal nedsættes på en kirkegård skal være fremstillet af forgængeligt materiale. Hvis anskaffelse af kisten sker via en bedemand, kan man undersøge fordele og ulemper ved forskellige modeller. Hvis afdøde skal kremeres, er det krematoriets bestyrelse, som afgør, om kisten er egnet til brænding. Man bør altid kontakte kirkegården, hvis man ønsker at bruge en hjemmelavet kiste.... og valg af urne Ved kremering kan man vælge urne, men der er også mulighed for, at asken kan jordfæstes uden brug af urne.
6 En urne, som er fremstillet af langsomt forgængeligt materiale, må kun jordfæstes, hvis kirkegårdsbestyrelsen på forhånd har givet tilladelse hertil. ALTERET I FRIHAVNSKIRKEN. Valg af gravsted Det er på de fleste kirkegårde muligt at vælge mellem kistegravsteder af forskellig størrelse og udformning, urnegravsteder og kiste- eller urnenedsættelse i fællesplæne. Når der skal vælges gravsted, anbefales det at undersøge valgmuligheder og priser på de forskellige typer gravsteder. Vedligeholdelse af gravsted Et gravsted skal vedligeholdes. Pårørende kan selv vælge at vedligeholde gravstedet, eller man kan indgå en aftale med kirkegården om vedligeholdelse mod betaling. Hvis begravelsen er i et fælles gravsted, betales normalt for vedligeholdelse med et engangsbeløb, som dækker hele fredningsperioden. Oplysninger om kirkegården Reglerne for udsmykning og beplantning af gravsteder mm. kan være forskellige fra kirkegård til kirkegård, hvorfor man kan bede om at se et eksemplar af kirkegårdsvedtægten, før man vælger gravsted.
7 Selve bisættelsen / begravelsen Bisættelsen eller begravelsen er et ritual, hvor man tager afsked med afdøde, og der bliver sat ord på sorgen. Når man mister et menneske, som man har holdt af, så mister kærligheden retning og bliver til sorg. Hvert enkelt menneskes sorg er individuel, men fælles er, at man føler tomhed efter et dødsfald af et elsket menneske, og denne sorg kan tage lang tid at lære at leve med. Ved bisættelses- eller begravelsesceremonien holder præsten en tale om det at miste og om afdøde ud fra den samtale, man har haft, og man synger de valgte salmer for at tage afsked med afdøde. Jordpåkastelse Selve jordpåkastelsen indledes med samme lovprisning som ved dåben (rammen for menneskelivet). Præsten kaster tre gange jord på kisten, mens afdøde tiltales med ordene: Af jord er du kommet, til jord skal du blive, af jorden skal du igen opstå. De tre håndfulde jord symboliserer bevægelsen: liv død liv. Begravelsesritualet refererer til det løfte, man modtog, da man blev døbt; at Gud er med i livet, i døden og i livet efter døden. Udgang... hvis kisten bæres ud Skal kisten bæres ud, stiller de som på forhånd er udvalgt hertil op som aftalt, og bærer kisten ud til rustvognen eller kirkegården. Afsked med kisten ved bisættelse En bisættelse afsluttes med, at kisten bliver kørt til nærmeste krematorie. Man tager dermed en sidste afsked, mens bedeslagene lyder, og kisten køres væk.
8 Et par uger efter bisættelsen er den endelige afsluttende handling, hvor man sammen med nære familiemedlemmer og venner nedsætter urnen i graven. Afsked med kisten ved begravelse En begravelse afsluttes med, at kisten, bæres til kirkegården eller transporteres til den ønskede kirkegård og bliver sænket ned i en grav samt dækket med jord. Sorg og tab Når man har mistet en pårørende, kan der opstå en indre tomhed. Alt det, der før har givet mening, kan miste sin betydning. Flere oplever, at det er svært at gå ud og møde andre mennesker. Det kan også være svært at rumme de gode råd, andre gerne vil give og man kan få en fornemmelse af, at de bare vil have det til at gå over. Det er vigtigt at forstå, at sorg ikke er noget, der går over. Sorg er en kærlighed, man ikke længere kan komme af med. Kærlighed og sorg går ikke over. Man lever med den, man går igennem den. Sorgen kan forandre sig med tiden og få en anden plads, men man bærer den fortsat med sig. Er det normalt? Man reagerer meget forskelligt på sorg. Nogle besøger gravstedet hver dag, andre sjældent og nogle aldrig. Nogle har det bedst med, at afdødes ting står urørt meget længe, andre vil have tingene ryddet væk.
9 Nogle taler højt med afdøde, eller skriver breve til vedkommende, fordi den døde stadig opleves nærværende. Andre synes ikke, at de kan huske afdøde mere. Nogle drømmer ofte om afdøde, andre slet ikke. Det er altsammen naturlige reaktioner. Samtale og sorggrupper Det kan være en støtte at tale med mennesker, som har oplevet det samme som en selv. Det kan være mennesker, man kender, eller det kan være i en sorggruppe. Som medlem af folkekirken kan man altid opsøge en præst og bede om en samtale om sin sorg. Rosenvængets Sogn har forløb med sorggrupper. Hver 3. onsdag kl. 15.00 (undtagen ferier og helligdage) holdes der sorggrupper ved sognepræst Lene Tvilling og sognepræst Mette Kathrine Grosbøll. Sorggruppen starter, når der er nok tilmeldte og deltagelse er gratis. Ønsker man optagelse i en sorggruppe eller har man spørgsmål kontaktes koordinator for sorggrupperne Jane Marie jensen på telefon: 2990 9014 og email: jmj.sanktjakobskirke@gmail.com.
10 Sorggruppen er et tilbud til voksne, der har oplevet et dødsfald af en nærtstående inden for det seneste år. Den forsøger ikke at fjerne sorgen eller at presse på for at komme videre, men fællesskabet kan hjælpe til at bære sorgen og den forandrede hverdag. Sjælesorg En anden mulighed er sjølesorg. En præst kan i en samtale lytte og trøste, når man har allermest brug for det. Tale om det at miste et nært familiemedlem og hvad det betyder og medfører af ændringer. Sjælesorg er samtale om livets vilkår og om at komme overens med det, i svære situationer. Præstens rolle er at lytte og trøste det enkelte menneske i en afklarende og trøstende samtale. Sjælesorgen drejer sig om menneskelivet som omdrejningspunkt; dets udvikling, udfoldelse, trivsel, lykke og sundhed, som alle hører med i en kristen menneskeopfattelse. Kristen sjælesorg har ikke nødvendigvis et kristent indhold, men er en del af kirkens sociale forsorgsarbejde med forbillede i Jesus som den, der opsøger de fortabte og nødstedte og praktiserer næstekærlighed. Alle præster tilbyder sjælesorg, og alle præster har tavshedspligt. Hjemmesiden sjaelesorg.nu tilbyder online-sjælesorg og har åbent hver mandag - torsdag kl. 13:30-17:00 og 19:00-22:30. Tirsdag også kl. 9:00-12:30.
11 Kontaktdata Sognepræst og kirkebogsførende Lene Tvilling Telefon: 2143 0506 Email: ltv@km.dk Mandag er fridag. Præstevikar Louise Sihm Knudsen Telefon: 2985 6413 Email: los@km.dk Mandag er fridag. Sognepræst Rikke Juul Telefon: 2449 7301 Email: rj@km.dk Fredag er fridag. Kirkekontor & personregistrering Kordegn Flemming Nielsen Rosenvængets Sogns kirkekontor Randersgade 3, 1.sal 2100 København Ø Telefon: 3542 1744 Email: rosenvaenget.sogn@km.dk Kirkekontorets åbningstid: mandag kl. 12:00-18:00 samt tirsdag - fredag kl. 10:00-14:00.
10-2018 FOTO: INGE THORMANN DESIGN: REKLAMEDAME.DK Synes godt om os på facebook.com/rosenvaengetssogn rosenvaengetssogn.dk