Nu bliver det seriøst!

Relaterede dokumenter
Forslag til rosende/anerkendende sætninger

Forbered dit barn til udredning på Hejmdal

Forbered dit barn til udredning på Hejmdal

Jeg lå i min seng. Jeg kunne ikke sove. Jeg lå og vendte og drejede mig - vendte hovedpuden og vendte dynen.

Bilag 4: Elevinterview 3

Du er klog som en bog, Sofie!

Du er klog som en bog, Sofie!

FRI FUGL Final version af Emilie Kroyer Koppel 15/

SPØRGESKEMAUNDERSØGELSE RYGER DU?

Min mor eller far har ondt

23 år og diagnosen fibromyalgi

Bilag 6: Transskription af interview med Laura

Side 1 af 10. Generel tilfredshed. Resultatudtrækket er foretaget 4. november 2013

Side 1 af 10. Generel tilfredshed. Resultatudtrækket er foretaget 31. marts 2011

Til søskende. Hvad er Prader-Willi Syndrom? Vidste du? Landsforeningen for Prader-Willi Syndrom. Hvorfor hedder det Prader-Willi Syndrom?

Cases. Sociale relationer og trivsel. Arbejds ark 24

BILLEDE 001 Elina, 16 år fra Rusland

Side 1 af 10. Generel tilfredshed. Resultatudtrækket er foretaget 15. november 2013

Hej Hvad hedder du? Hvor gammel er du? Hvem er vi? Hvem er du? Har du søskende? Ved du hvorfor du er her?

Transskribering af interview med Nanna

Prøve i Dansk 2. Skriftlig del. Læseforståelse 2. November-december Tekst- og opgavehæfte. Delprøve 2: Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5

Side 1 af Simple tabeller. Generel tilfredshed. Resultatudtrækket er foretaget 3. februar 2012

Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH)

S: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen.

SMERTEMONSTERET DER ELSKEDE AT KØRE RÆS

Interview med eleven Lærke I = interviewer (Lasse), L = informant (Lærke)

Børneneuropsykolog Pia Stendevad. Søskende til børn med epilepsi

Om eleverne på Læringslokomotivet

Bilag 3: Transskription af fokusgruppeinterview på Rismølleskolen, Randers

Klubben s Ungdoms- og Kærestehåndbog

Modul 3 Læsning, Opgave 1

Bilag 2: Interviewguide

Har du købt nok eller hvad? Det ved jeg ikke rigtig. Hvad synes du? Skal jeg købe mere? Er der nogen på øen, du ikke har købt noget til?

Børnemiljø Vurdering 2018 HUSUM FRITIDSINSTITUTION

Coach dig selv til topresultater

1 Er du dreng eller pige? 11 / 68,8% 5 / 31,2% Hvor gammel er du? 6 / 37,5% 9 / 56,2% 1 / 6,2% 16

KROPPENS UDVIKLING. Hej. Jeg en dreng på 12. Har allerede fået hår under armene. Det er mega tidligt og det irriterer mig mega.

Glæder mig rigtig meget til at møde jer, lære jer at kende og hjælpe jer mod jeres mål. Vi ses ;-)

Du er klog som en bog, Sofie!

Afsluttende opgave. Navn: Lykke Laura Hansen. Klasse: 1.2. Skole: Roskilde Tekniske Gymnasium. Fag: Kommunikation/IT

Opgave 1. Modul 4 Lytte, Opgave 1. Eksempel: Hvor mange voksne skal man minimum rejse for at få rabat? 1. Hvor høje skal kvinderne være?

Prøve i Dansk 2. Skriftlig del. Læseforståelse 2. November-december Tekst- og opgavehæfte. Delprøve 2: Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5

Benjamin: Så det første jeg godt kunne tænke mig at bede dig fortælle mig lidt om, det er en helt almindelig hverdag, hvor arbejde indgår.

Transskription af interview med Sofie den 12. november 2013

Guide: Få en god jul i skilsmissefamilien

Mange julehilsner Albert

Bilag 5 - Transskription af interview med Ella

10 spørgsmål til pædagogen

Milton drømmer. Han ved, at han drømmer. Det er det værste, han ved. For det er, som om han aldrig kan slippe ud af drømmen. Han drømmer, at han står

Rapport fra udvekslingsophold

Selvevaluering foretaget i juni 2014 af skoleåret 2013/14.

Min bog om Baunegård 1

Da jeg var otte år gammel, gik jeg ned til vores gartner som kælede mig på maven og på kussen.

Side 1 af Simple tabeller. Generel tilfredshed. Resultatudtrækket er foretaget 2. november 2012

Dialogkort 28 dialogkort Penge, Hjerne, Statistik Venner Gruppedialog om alle kort Tema-baseret Penge Venner

Deltagernes egne beretninger. Sport as a Tool for Development

N: Jeg hedder Nina og jeg er 13 år gammel. Jeg har været frivillig et år.

Kiss er født d. 25. december 2015, en lille jule-prinsesse, og en smuk en af slagsen!

En syg historie om en rask dreng

Denne bog tilhører: Hej! Navn: Skole: Dette er din personlige bog, som vi håber vil være en hjælp til dig på vejen mod en sjov og sund hverdag.

Prøve i Dansk 1. Skriftlig del. Læseforståelse 1. November-december Tekst- og opgavehæfte. Delprøve 1: Opgave 1 Opgave 2 Opgave 3

Bilag: Efterskolerejser i et dannelsesperspektiv. Spørgeskemaundersøgelse blandt alle elever på Ranum Efterskole

Du er selv ansvarlig for at komme videre

Din tilfredshed med institutionen

Emilies sommerferieeventyr 2006

Gud giv os fred i verden. Amen

om at have en mor med en psykisk sygdom Socialt Udviklingscenter SUS1

NÅR FAR OG MOR SKAL SKILLES

ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER UNGES FRITIDSLIV BØRNERÅDETS BØRNE- OG UNGEPANEL

Jespers mareridt. Af Ben Furman. Oversat til dansk af Monica Borré

Deepak kommer fra Nepal, men føler sig som fynbo 21. jun, 2012 by Maybritt

Vi er nu færdige med spørgeskemaundersøgelsen og Ungdomsklubbens personale har behandlet materialet, som nu kan læses på vores hjemmeside.

Dagplejen Åby: Velkommen til onsdagsgruppen:

Opsamling på det afsluttende møde i børnepanelet

Lektiebogen. Samtaler med børn og voksne om lektielæsning

3 TIPS TIL STØRRE PERSONLIGT OVERSKUD. Vibe Bendix

Om et liv som mor, kvinde og ægtefælle i en familie med en søn med muskelsvind, der er flyttet hjemmefra

Side 1 af Simple tabeller. Generel tilfredshed. Resultatudtrækket er foretaget 8. oktober 2012

Analyse af Eksil - af Jakob Ejersbo

Forestil dig, at du kommer hjem fra en lang weekend i byen i ubeskriveligt dårligt humør. Din krop er i oprør efter to dage på ecstasy, kokain og

En syg historie om en rask dreng

Nyhedsbrev April. Sjov og fart. Dus Mellervang. Dus Mellervang Frøstrupvej Aalborg Øst

Transkript:

1

Hej, jeg hedder Lotte og er datter til Lars og Mona. Jeg har haft MCADD siden, jeg var helt lille, hvor jeg blev syg og fik det diagnosticeret. Jeg har en storesøster Mai, som også har MCADD, så vi har været to i MCADD banden. Og en Lillebror Malte, som er bærere. Jeg er 24 år og bor i København med min kæreste Peter. Og jeg læser statskundskab på 7. semester. Jeg vil starte med at sige, at der er mange måder, at leve med MCADD, og jeg kan kun fortælle, hvordan det har været for mig. Så jeg har nok gjort ting på en måde, som I aldrig ville gøre, lade jeres børn gøre eller som Allan nok ikke ligefrem vil anbefale. Men da jeg voksede op med MCADD, ville jeg gerne have set en anden end min søster også med MCADD, der kunne fortæller om, hvordan de levede livet, så nu får i min historie. 2

Jeg starter way back. Jeg har altid vidst, at jeg havde MCADD og fokus på det var også meget større, da jeg var lille og gik i institution, end det er nu. Det værste ved MCADD, var ikke at man skulle have taget blodprøver eller gå til kontrol på ambulatoriet. Det værste, var følelsen af at være anderledes. At der var noget, som man skulle tænke over, som de andre ikke skulle. Jeg hadede, at man skulle spise natmad på koloni, når de andre ikke skulle. Men jo ældre man blev, gik det op for en, at man spiser natmad og ens veninde havde astma og kunne ikke løbe så langt og hurtigt som mig og den myslibar bagefter var slet ikke så slem, men faktisk lidt et hit i folkeskolen. Da jeg blev ældre fyldte MCADD mindre i mit liv, da alt andet i ens liv fylder så utroligt meget, at MCADD for mig blev en mindre bekymring. Jeg vidste, at jeg skulle spise min mad og da jeg blev teenager og skulle være rigtig rebel, så tog jeg på MC Donalds med vennerne, men spiste altid rugbrød, når jeg kom hjem. På kontrolbesøgene var jeg ikke nervøs for min MCADD, men altid nervøs for vægten som mange andre teenagere. Og det slog mig altid ud, at jeg var yngre og vejrede mere end min søster. Så for mig var kontrolbesøg ikke så meget noget med MCADD en, da mit fokus i teenageårene, var mange andre steder. 3

Men MCADD har da fyldt og jeg har også i løbet af folkeskolen blevet dårlig og en gang rigtig meget dårlig. Jeg kan godt mærke, når jeg bliver dårlig og ikke har fået energi. En gang efter fodbold spiste jeg ikke helt nok mad, inden jeg gik i seng. Jeg vågnede og var sulten, men lagde mig bare til at sove igen og til sidst blev jeg virkelig dårlig og var helt afkræftet for energi. Jeg fik et kæmpe glas saft (Det var før Faltomalt dagene) og fik det meget hurtigt meget bedre. Men siden den gang spiser jeg hellere en gang for meget end en gang for lidt, og jeg ligger mig aldrig til at sove, hvis jeg kan mærke, at jeg har det lidt dårlig. Så sætter jeg uret og står op og spiser noget, også nu som voksen. Jeg var en meget aktiv pige som lille, og gik til sport og gerne mange forskellige på en gang og hele tiden. Jeg har aldrig haft problemer under sport. Jeg har altid haft lidt mad med i tasken, som jeg kunne spise, hvis jeg skulle have brug for noget. Det er en vane, jeg stadig har. Jeg har næsten altid mad med mig rundt og det kommer ofte også mange andre til gode, da det ikke kun er MCADD mennesker, der bliver sultne. 3

Nu bliver det seriøst! Den danske ungdom drikker for meget. Jeg vil starte med at sige, at jeg selvfølgelig ikke vil opfordre til druk og det er også altid klogt ikke at drikke for meget og det er helt klart mere fornuftigt at drikke mindre end jeg har gjort i mine unge år. Men I voksne, I kender også jer selv godt nok til at vide, at I selv og jeres børn en dag i livet begynder at drikke og feste. Jeg har gået til relativt mange fester og har nok også drukket en øl eller to for meget. I gymnasiet og på efterskole startede jeg med festerigerne. Med MCADD brillerne på skal siges, at jeg altid have knækbrød eller andet med, som jeg kunne spise, hvis jeg følte, at nu havde jeg danset i mange timer og kunne lige bruge en snack. Derudover har jeg altid fortalt mine venner om MCADD og de ved, at jeg kan blive dårlig, hvis jeg drikker. Jeg har heldigvis også gode veninder, der fulgte mig hjem til mine forældre, hvis det bliv for meget. Derudover har jeg også altid spiste mad, når jeg er kommet hjem fra byen. Jeg spiser altid en portion havregrød eller rugbrød eller andet, når jeg kommer hjem fra fest. MCADD en til fester fylder mindre nu, men jeg kan stadig mærke med mig selv, at hvis jeg virkelig har fuldet den, så kan jeg bedst lide at overnatte ved nogen. Jeg sover ofte ved mine veninder, hvis Peter f.eks. ikke er hjemme i lejligheden, da jeg synes, det er rart, at der er nogen, hvis nu, jeg skulle blive dårlig. Det er dog mindre og mindre med 4

alderen, da tømmermændene også kun bliver værre. Så man skal være opmærksom, når man drikker og har MCADD, da man kan blive dårlig og med tømmermænd kan det være svært at skelne, om man er MCADD dårlig eller fulde dårlig, da jeg synes, at det kan føles lidt på samme måde. Så husk at spis og få noget kulhydrat, også når man er dårlig. Jeg synes, at det er mega træls at skulle spise med tømmermænd, men sådan er det nu engang. Jeg kender også min krop bedre og bedre. Jeg ved, når jeg skal stoppe og jeg ved med min krop, når jeg skal være mere opmærksom, hvis jeg er stresset eller er sløj, skal jeg være mere opmærksom på at få energi nok. Billedet til højre øverst er taget på Roskilde festival, som jeg har været til 8 gange. Jeg elsker at være på festival og høre god musik og være sammen med mine venner i forhåbeligt solen. Man skal selvfølgelig være opmærksom på festival med MCADD, men for mig er det de sammen forholdsregler som altid. Spis og mærk efter. Jeg spiser natmad på Roskilde, som jeg altid gør, hvis jeg har lavet meget om aftenen efter aftensmaden. Jeg har fantomalt med og knækbrød og rugbrød, som alle andre. Og ellers hygger jeg mig. 4

Jeg elsker, at rejse. Jeg gør det hele tiden, når jeg kan komme til det. Vi har altid rejst, fra jeg var lille, så føler mig meget tryg ved at rejse og har ikke følt mig begrænset af MCADD en. Jeg har haft overvejelser omkring at rejse med MCADD og det er noget jeg tænker på inden jeg skal afsted, men det er begrænset. Jeg har altid mad med hjemmefra og fantomalt med, når jeg rejser. Jeg har altid alverdens papirer med på engelsk om sygdommen og hvad sygdommen er for noget og at jeg godt måhave fantomalt med. Derudover søger jeg altid for at have dvs. vacciner og malariapiller, hvis det er nødvendigt. Hvis jeg er i mere udfordrende lande, har jeg ofte mælkesyretabelletter med til maven, da det er den, jeg passer mest på. Jeg kan godt blive nervøs på rejser især i meget nye lande, hvor man i forvejen kan få lidt et kulturchok, kan man blive nervøs for alle mulige fjollet ting. For mig, er det ofte lige de første to dage, man er lidt på vagt. Men man skal lige vænne sig til stedet. Og rejsen overskygger med længder den usikkerhed man altid kan have, når man rejser. Som oftest rejser jeg også med søde og dejlige mennesker, der passer på mig. Og som altid har jeg mad på mig, noget jeg kan spise, hvis det lige tager lidt for lang tid at finde en restaurant eller andet. 5

Jeg skal på udveksling til Canada og er ret nervøs og glæder mig vildt meget. MCADD har dog ikke været en overvejelser ift. om jeg skulle tage af sted eller ej. Jeg har nemlig erfaret, at der er MCADD mad de fleste steder. Men der er også begrænsninger. Jeg har venner, der rejser ud med nødhjælpsorganisationer, det kan jeg ikke. Jeg kan ikke, være steder, hvor jeg ikke får mad og ikke har mulighed for at komme til at få mad. Det er vildt irriterende at føle sig begrænset, selvom det er af ting, som jeg slet ikke ved, om jeg ville have lyst til, så er det jo fedt at have muligheden. Men når det nu er ekstremerne, jeg føler mig begrænset, så har jeg det nok meget godt. 5

Jeg flyttede hjemmefra for lidt over 3 år siden nu. Ift. MCADD var jeg lidt nervøs for at flytte hjemmefra, væk fra trygge rammer. Dem der kendte en og ens sygdomme. Men det går også op for en, at selvom man er flyttet hjemmefra så er man aldrig helt på egen hånd. Man har venner og en kæreste og man får nye venner. Det er ikke sjovt at være syg selv med MCADD og selv lave fantomalt og sætte ur og komme op, men man finder ud af 1. at man ikke behøver at gøre alt selv og 2. man kan stadig klare det, selvom man er syg. Man overrasker sig selv. Jeg læser statskundskab og har været på rus tur og alt muligt og det svære for mig ift. MCADD en har været, at skulle fortælle til folk, at jeg har MCADD. Jeg føler ikke, at det fylder så meget i mit liv, men det er stadig en tryghed, at andre folk ved det. Så det har for mig været en udfordring at fortæller det til nye mennesker. Men det er vigtigt, også for en selv, at man ved, at andre kender til at man har MCADD, hvis nu, at der skulle ske noget. Og alle vil gerne hjælpe en, ligesom man selv vil hjælpe andre, der har noget, som man skal tage højde for. Men jo ældre man bliver kan det også være svært at finde balancen mellem at MCADD ikke fylder, men at det stadig fylder. For det vil altid være noget jeg skal tænke over og noget der altid ligger i baghovedet og det skal det også. 6

Jeg kan mærke, at ved mine forældre fylder det mindre og mindre og for mig nogle gange lidt for lidt. Så det er en svær balancegang også som forældre. Mine forældre har i en periode negligeret det lidt og for mig var det meget irriterende, for jeg er ikke flyttet væk fra MCADD, jeg har det stadig, men på den anden side bliver jeg også megasur, hvis det hele handler om MCADD. Fx hvis jeg har ondt i hovedet og min mor igen og igen spørger om jeg er sulten, når der er nu er en milliard grunde til at have ondt i hovedet og jeg lige har spist. Men som man siger, det kunne have været meget værre. Og for mig fylder MCADD selvfølgelig i mit liv og måske har jeg til tider været for lidt opmærksom. Men jeg er alt i alt glad og tilfreds. Jeg tror faktisk, at jeg uden MCADD nok havde jeg levet liver på sammen måde som nu, bare uden så meget knækbrød og fantomalt. 6

Hvis der er nogle spørgsmål, så spørg endeligt. I må spørger om alt, så skal jeg nok sige til, hvis jeg ikke vil svare. 7