Horsensianernes fritids-, motions- og sportsvaner 2017 BØRNEUNDERSØGELSEN

Horsensianernes fritids-, motions- og sportsvaner 2017 BØRNEUNDERSØGELSEN

1. INDLEDNING 2 2. OPSUMMERING 3 3. OVERORDNET DELTAGELSE I FRITIDSAKTIVITETER 7 4. HYPPIGHED 9 5. VALG AF FRITIDSAKTIVITETER 11 6. ORGANISERING AF FRITIDSAKTIVITETER 15 7. FACILITETER 19 8. VIGTIGSTE ELEMENTER FOR DELTAGELSE I FRITIDSAKTIVITETER 23 9. SPORT OG MOTION GENERELT 26 10. AKTIVITET I HVERDAGEN 30 11. AKTIVITETSSTOP 32 12. BØRN, DER IKKE DYRKER EN FRITIDSAKTIVITET FOR TIDEN 34 13. BØRN, DER IKKE DYRKER EN FRITIDSAKTIVITET 36 14. SOCIOØKONOMISKE FAKTORER 37 15. METODE 39 [1]

1. Indledning Horsensianernes fritids-, motion- og sportsvaner 2017 er en undersøgelse af fritidsvanerne blandt borgerne i Horsens Kommune. Undersøgelsen giver et bredt billede af borgernes tilknytning og benyttelse af fritidslivet, herunder hvor mange borgere i Horsens Kommune, der dyrker en fritidsaktivitet, hvilke aktiviteter de dyrker, hvordan aktiviteterne er organiseret og hvilke faciliteter, de benytter. Derudover rettes der også fokus på borgernes sports- og motionsvaner, herunder hvor mange der er aktive med en idræts- eller motionsaktivitet. Dette er rapporten for børneundersøgelsen, én lignende rapport for voksendelen er også blevet udarbejdet. Formålet med undersøgelsen har været at udvide vidensgrundlaget om fritids-, motions og sportsvanerne for borgerne i Horsens Kommune. Dette med henblik på udarbejdelse af en kommende fritids- og foreningspolitik men også med henblik på indgåelsen af en visionsaftale med DIF og DGI i regi af Bevæg dig for livet. Bevæg dig for livet har en ambition om, at 50 pct. af befolkningen skal være medlem af en idrætsforening, og 75 pct. af befolkningen skal være fysisk aktive i 2025. En konkret kortlægning af området gør det muligt at måle om fremtidige indsatser kommer til at gøre en forskel bl.a. i relation til ambitionen om flere aktive, og samtidig vil den også kunne bruges til at sammenligne deltagelsen i sports-, motions- og fritidsaktiviteter blandt borgerne i Horsens med de tilsvarende tal på landsplan. I 2016 udarbejdede Idrættens Analyseinstitut (IDAN) den seneste analyse af danskernes motions- og sportsvaner 1. Når der laves sammenligninger med landstallene, er det derfor denne rapport, der tages udgangspunkt i 2. 1 Pilgaard og Rask: Danskernes motions- og sportsvaner 2016, Idrættens Analyseinstitut, 2016 2 Man skal dog være opmærksom på sammenligningerne for aktiviteter, organisering og faciliteter, da der er brugt to forskellige målingsmetoder. I IDANs undersøgelse har de taget andelen af alle respondenter, som har deltaget i deres undersøgelse, mens det i denne rapport er andelen af dem, som har fået præsenteret spørgsmålet. Forskellen i målemetode vil generelt føre til, at andelene for de enkelte aktiviteter vil være større i Horsens-undersøgelsen, end hvis samme metode som ved IDANs undersøgelse var brugt. [2]

2. Opsummering I dette afsnit vil de vigtigste resultater og tendenser fra undersøgelsen af fritids-, motions- og sportsvaner for børn i Horsens Kommune blive fremlagt. Deltagelse i fritidsaktiviteter De deltagende børn og unge blev spurgt om de normalt dyrkede en fritidsaktivitet. Hertil svarede 79 pct. af børnene i Horsens, at det gør de. 10 pct. svarede Ja, men ikke for tiden, og 10 pct. svarede Nej. Hvis man kigger på køn, så er der flere drenge end piger som dyrker en fritidsaktivitet, mens svarene fordelt på alder viser, at de unge på 13-15 år i mindre grad angiver, at de normalt dyrker en fritidsaktivitet. Det er ikke muligt at sammenligne direkte med idrætsvaneundersøgelsen, da der i denne blev spurgt ind til, om man normalt dyrkede sport/motion. Her var andelen af børn og unge, der dyrker sport/motion dog på 83 pct., så det må antages at der er færre børn og unge, der dyrker sport/motion i Horsens Kommune. En anden måde at måle aktivitetsniveauet er at opgøre hvor mange, der regelmæssigt har dyrket mindst én fritidsaktivitet det seneste år. Ved denne målemetode er der 93 pct., som angiver, at have dyrket en eller flere fritidsaktiviteter regelmæssigt inden for det seneste år, mens 7 pct. har angivet, at de ikke har dyrket en fritidsaktivitet regelmæssigt. Forskellen i forhold til køn og alder viser nogenlunde de samme tendenser, hvor en større andel af drenge og de yngste børn har angivet, at de har dyrket mindst én fritidsaktivitet regelmæssigt det seneste år. Ved dette spørgsmål var det muligt at opdele i idrætslige og ikke-idrætslige aktiviteter, hvilket muliggør en sammenligning med landsundersøgelsen. Her viste det sig, at 90 pct. af børn og unge dyrkede mindst én idrætsaktivitet regelmæssigt, mens der på landsplan er 95 pct. af børn og unge, som har angivet det samme. Hyppighed 59 pct. af de adspurgte børn og unge har angivet, at de dyrker én eller flere fritidsaktiviteter 1 gang om ugen, mens 17 pct. har angivet at mindst én fritidsaktivitet dyrkes fem eller flere gange om ugen. Drenge er lidt mere tilbøjelige til at dyrke deres fritidsaktiviteter oftere end piger, og de 13-15 årige angiver overordnet set at dyrke deres aktiviteter flest gange, sammenlignet med de andre aldersgrupper. Valg af fritidsaktivitet Klart flest børn og unge har angivet, at de dyrker en fritidsaktivitet, som kan kategoriseres som enten holdboldspil eller idrætsaktiviteter uden bold. Drenge vælger i højere grad boldspil (både hold- og individuelle boldspil), mens piger vælger idrætsaktiviteter uden bold (fx gymnastik). Der er stort set lige mange piger og drenge, som går til en ikke-idrætslig aktivitet. Kigges der derimod på alder, ses det, at andelen som dyrker holdboldspil, streetaktiviteter og vandaktiviteter falder med alderen, mens aktiviteter uden bold og fitnessaktiviteter er mere populære blandt de 13-15 årige. De mest populære fritidsaktiviteter er overordnet set fodbold, håndbold, svømning og gymnastik. Sammenlignet med landsundersøgelsen stikker kampsport desuden ud i Horsens, da det er den 8. mest populære fritidsaktivitet, mens det på landsplan kun er den 14. mest populære idrætsaktivitet. Den mest populære ikke-idrætslige aktivitet er amatørkultur. Ensartet for de fire mest populære aktiviteter er dog, at de er mindre populære blandt de 13-15 årige. Derimod sker der en kraftig stigning i aktiviteterne løb, styrketræning og fritidsklub. [3]

Desuden er der en relativt stor forskel på, hvad drenge og piger går til. Drengene går i højere grad til fodbold, løbehjul, badminton, spejder, e-sport og styrketræning, mens pigerne i højere grad går til gymnastik, håndbold, ridning, amatørkultur, rulleskøjter og dans. Organisering af fritidsaktiviteter Størstedelen af børnene nemlig 88 pct. har angivet, at de dyrker en fritidsaktivitet i en forening. 28 pct. angiver at have dyrket en fritidsaktivitet selvorganiseret, og 15 pct. angiver at have dyrket deres fritidsaktivitet i et privat/kommercielt center. Der er ikke den store forskel mellem kønnene. Der er lidt flere piger som dyrker en fritidsaktivitet privat/kommercielt, mens lidt flere drenge dyrker deres aktiviteter i en SFO, fritids- eller ungdomsklub. Hvis man sammenligner med landsundersøgelsen er tendensen den samme, dog er der væsentlig færre børn og unge i Horsens, der har angivet, at de dyrker deres aktivitet selvorganiseret. Hvis man kigger på forskelle i forhold til alder, så er der 92 pct. af de 7-9 årige, som dyrker en fritidsaktivitet i en forening, mens tallet kun er på 83 pct. for de 13-15 årige. Tilslutningen til organiseringsformerne privat/kommercielt center og selvorganiseret er desuden noget mere udbredt blandt de 13-15 årige. Dette kunne tyde på, at de unge i højere grad vælger fritidsaktiviteter, der er organiseret, så udøvelsen sker individuelt fremfor på et hold eller i foreningsregi. Analysen viser også, at der er stor forskel på, hvilke aktiviteter der er de mest populære inden for hver af de fire organiseringsformer. Faciliteter Traditionelle idrætsfaciliteter som idrætshaller, fodboldbaner og gymnastiksale er de mest benyttede. Derudover er der en del som angiver skoler, i haven og klubhus eller foreningslokaler som det sted, hvor de udøver deres fritidsaktivitet. Hvis man sammenholder det med aldersgruppe, så benytter de yngste børn i højere grad de traditionelle idrætsfaciliteter, mens de ældste i højere grad benytter et fitnesscenter eller motionsrum samt naturen. Denne forskel gør sig også gældende på landsplan, men med en indikation på, at de unge i Horsens i højere grad bruger naturen til deres fritidsaktiviteter. I forhold til drenge og piger er der også nogle forskelle i brugen af faciliteter. Mens drenge i højere grad benytter de udendørsfaciliteter (fodboldbane, haven, naturen samt veje og gader) benytter pigerne i højere grad gymnastiksale og idrætshaller sammenlignet med drenge. Børnene er generelt tilfredse med idrætsfaciliteterne og mulighederne for at dyrke sport/motion i nærområdet. Sammenlignet med landsundersøgelsen er tilfredsheden dog en smule lavere. Når det kommer til idrætsfaciliteter er 76 pct. i høj eller nogen grad tilfredse, mens der på landsplan er 85 pct., som i høj eller nogen grad er tilfredse. Med hensyn til muligheden for at dyrke sport/motion i nærområdet, så er 72 pct. i høj eller nogen grad tilfredse, mens det tilsvarende er 82 pct. på landsplan. I forhold til transport dyrker størstedelen af børn og unge i Horsens deres fritidsaktivitet i en facilitet, der ligger mindre end 15 minutter fra deres hjem. 31 pct. angiver at have under 5 minutter til den faciliteter, hvor de dyrker deres fritidsfacilitet, mens 37 pct. angiver at have mellem 5 og 15 minutter. Tilfredsheden med transporttiden er dog også i den gode ende, hvor 63 pct. angiver, at det deres transporttid er acceptabel. 25 pct. angiver ovenikøbet at de ville være længere til at transportere sig i længere tid. [4]

Vigtigste elementer for deltagelse i fritidsaktiviteter For de fleste børn, er det vigtigste at have det sjovt og at være sammen med venner, når de dyrker en fritidsaktivitet. Et ønske om at blive bedre, samt at have dygtige trænere og ledere følger umiddelbart efter. Derimod bliver det set som mindre vigtigt at vinde og at deltage i kampe/turneringer/stævner. Det ser altså ud til, at det sociale aspekt spiller en stor rolle for børns deltagelse i fritidsaktiviteter, og at det konkurrencemæssige er mindre vigtigt. Der er dog en lille smule forskel på drenge og piger, da drengene i højere grad prioriterer at vinde og holde sig i form mens pigerne i højere grad mener, at det skal være sjovt. 92 pct. har desuden angivet, at de har fået nye venner gennem deres fritidsaktivitet. Dette understøtter en tese om, at det sociale er vigtigt for børn og unge, når de dyrker deres fritidsaktiviteter. Sport og motion Som tidligere nævnt har 90 pct. angivet, at de dyrker en idrætsaktivitet regelmæssigt. Sammenlignet med landsundersøgelsen er dette dog 5 pct. lavere. Deltagelsen i idrætsaktiviteter følger tendenserne i forhold til forskelle på køn og alder, hvilket vil sige, at drengene er lidt mere tilbøjelige til at dyrke en idrætsaktivitet, og at andelen, som dyrker en idrætsaktiv falder, når man kommer i teenageårene. I forhold til organisering har 89 pct. angivet, at de dyrker mindst én idrætsaktivitet i en forening, mens den næstmest benyttede organiseringsform er selvorganiseret (29 pct.). Der er 21 pct. som har angivet, at de dyrker sport og motion 5 gange om ugen, hvilket er en lidt mindre andel sammenlignet med landstallet på 23 pct. af børn og unge. Der bruges i gennemsnit 4 timer og 55 minutter på sport og motion pr. uge blandt børn og unge i Horsens. Dette ligger meget tæt på landstallene, hvor gennemsnittet bruger 5 timer og 3 minutter på sport og motion om ugen. Drengene i Horsens bruger i gennemsnit 5 timer og 9 minutter, mens pigerne bruger 4 timer og 40 minutter om ugen på sport og motion. På landsplan bruger drengene 5 timer og 22 minutter, mens pigerne bruger 4 timer og 43 minutter. Kigges der på alder, stiger gennemsnitsforbruget markant med alderen i Horsens. De 7-9 årige er aktive i 3 timer og 21 minutter, mens de 13-15 årige er aktive i 5 timer og 34 minutter. 30 pct. af børn og unge i Horsens dyrker sport og motion mere end 6 timer om ugen, mens 46 pct. bruger mellem 2 og 6 timer. På landsplan er der 32 pct. som er aktive mindst 6 timer om ugen, mens en lidt større andel på 56 pct. har angivet at de bruger mellem 2 og 6 timer på sport og motion. I forhold til de mindst aktive er der 21 pct. i Horsens, som bruger 1-2 timer, mens det på landsplan kun er 10 pct. Aktivitet i hverdagen 50 pct. af børnene bruger cykel som transportmiddel (f.eks. til og fra skole) mindst 2 gange om ugen. Heraf angiver 34 pct. at de cykler 5 gange om ugen eller mere. I forhold til at benytte gang som transport har 50 pct. af børnene angivet, at de går mindst 1 gang om ugen. 24 pct. af disse går 5 gange om ugen eller mere. Lidt mere end tredjedel angiver dog også, at de sjældent eller aldrig benytter enten cykling eller gang som transport. I forhold til Sundhedsstyrelsens anbefalinger om fysisk aktivitet for børn er det kun 22 pct. af børnene, der angiver, at de er fysisk aktive i mindst 1 time hver dag. Næsten ni ud af ti børn har angivet, at de var aktive i mindst en time to dage i den seneste uge. Dette kommer specielt til udtryk blandt de ældste aldersgrupper, hvor kun henholdsvis 18 pct. af de 10-12 årige og 14 pct. af de 13-15 årige har angivet, at de har været aktive i mindst en time alle de sidste 7 dage. [5]

Aktivitetsstop En tredjedel af børnene, som dyrker en fritidsaktivitet, er stoppet til en anden fritidsaktivitet inden for det seneste år. Pigerne er lidt mere tilbøjelige til at stoppe end drengene. De aktiviteter som flest har angivet, at de er stoppet med er fodbold, håndbold, gymnastik, spejder og svømning. De børn og unge som er stoppet har angivet flere forskellige årsager til dette. En stor del har angivet, at de er stoppet, fordi de prioriterer én fritidsaktivitet frem for en anden. Der er også en del, som stopper, fordi de ikke kan lide at være der, eller når deres ven/venner stopper. Børn, der ikke dyrker en fritidsaktivitet for tiden 42 pct. af de børn og unge der ikke dyrker en fritidsaktivitet for tiden, er stoppet for mindre end 1 måned siden. En del angiver, at de er ved at finde ud af, hvad de gerne vil dyrke eller at de overvejer at starte på en ny fritidsaktivitet, men endnu ikke har fået det gjort. Ligesom ved aktivitetsstop bliver flere årsager nævnt, herunder at aktiviteten er sæsonbetonet, eller at de var skadet. Børn, der ikke dyrker en fritidsaktivitet To ud af tre af de børn og unge, som angiver, at de ikke dyrker en aktivitet regelmæssigt har angivet, at de heller ikke tidligere har dyrket en aktivitet. Den tredjedel som har gået til en aktivitet, men som ikke længere er aktive, har begrundet dette med, at de ikke længere kunne nå det pga. en længere skoledag, og at de ikke kunne lide at være der. På baggrund af det meget lave antal svar på dette spørgsmål, er der dog en kraftig usikkerhed i denne analyse. Socioøkonomiske forhold Overordnet set peger denne undersøgelse på, at forældrenes baggrund spiller en stor rolle for børnenes tilbøjelighed til at dyrke en fritidsaktivitet. Både forældrenes fødselsland, deres tilknytning til arbejdsmarkedet samt om andre familiemedlemmer dyrker en fritidsaktivitet har en betydning for om et barn eller en ung dyrker en fritidsaktivitet. Specielt piger ser ud til at være påvirket af de tre faktorer. På landsplan er en lignende analyse blevet lavet i forhold til sport og motion, og her viste det sig, at alle tre faktorer (forældrenes etnicitet, tilknytning til arbejdsmarkedet, og om de er aktive i idrætslivet) har indflydelse på pigers tilbøjelighed til at dyrke sport og motion. Det kan derfor formodes, at dette også gør sig gældende i Horsens på fritidsområdet. [6]

3. Overordnet deltagelse i fritidsaktiviteter De adspurgte børn og unge startede med at få spørgsmålet Dyrker du normalt en fritidsaktivitet?. Til dette svarede 79 pct. af børnene, at de deltager i en fritidsaktivitet for tiden. Tilsvarende var der 10 pct., som svarede Ja, men ikke for tiden, og 10 pct. der svarede Nej til, at de dyrker en fritidsaktivitet. Total 3 Køn Alder Drenge Piger 7-9 år 10-12 år 13-15 år Ja 79 pct. 83 pct. 76 pct. 82 pct. 81 pct. 74 pct. Ja, men ikke for tiden 10 pct. 10 pct. 11 pct. 8 pct. 10 pct. 14 pct. Nej 10 pct. 8 pct. 13 pct. 10 pct. 9 pct. 12 pct. Tabel 1: Tabellen angiver fordelingen på spørgsmålet Dyrker du normalt en fritidsaktivitet?. Totalt og fordelt på køn og alder (n=684). Som det ses af Tabel 1, er drenge mere tilbøjelige til normalt at dyrke en fritidsaktivitet end piger, mens andelen af unge mellem 13 og 15 år, der normalt dyrker en fritidsaktivitet er væsentligt lavere, end de yngre aldersgrupper. I forhold til IDANs undersøgelse på sports- og motionsområdet, kan der ikke sammenlignes direkte, da der i denne undersøgelse er blevet spurgt til fritidsaktivitet og ikke sport og motion. Tendensen i forhold til færre aktive i de ældre aldersgrupper er dog den samme, mens forskellen mellem drenge og piger er noget mere udtalt i Horsens sammenlignet med landstallene. Dette kan skyldes, at der spørges mere bredt ud i denne undersøgelse. I forhold til gruppen som angiver, at de for tiden ikke dyrker en fritidsaktivitet, er der en større andel blandt de 13-15 årige set i forhold til de yngre aldersgrupper. Dette er ligeledes på linje med IDANs undersøgelse på sport- og motionsområdet. En anden måde at måle deltagelsen i fritidsaktiviteter er, at måle andelen af børn og unge som angiver, at de har dyrket mindst én aktivitet regelmæssigt det seneste år. I denne undersøgelse, har vi derfor stillet børnene spørgsmålet "Hvilke(n) fritidsaktivitet(er) har du gået fast til eller dyrket meget i det seneste år?". Her havde man muligheden for at sætte kryds ved "Jeg dyrker ingen fritidsaktiviteter" eller ved en lang række navngivne fritidsaktiviteter (man kunne sætte flere krydser) 4. I Tabel 2 ses andelen af børn, der ved mindst én fritidsaktivitet har angivet, at de har dyrket den regelmæssigt i løbet af det seneste år. Ved denne målemetode har 93 pct. af børn og unge dyrket en eller flere fritidsaktiviteter regelmæssigt i det seneste år, mens 7 pct. har angivet, at de ikke har dyrket nogen fritidsaktiviteter regelmæssigt. Tabellen viser også, at forskellen mellem drenge og piger stadig er tilstede, mens forskellen på aldersgrupperne er noget mindre udtalt, sammenlignet med spørgsmålet om de normalt dyrker en fritidsaktivitet. 3 Der er foretaget afrunding, hvilket forklarer at summen ikke giver 100 pct. i total og for drenge. 4 På grund af en fejl i spørgeskemaet blev spørgsmålet ikke stillet til dem, der ved spørgsmålet Dyrker du normalt en fritidsaktivitet havde svaret "Ja, men ikke for tiden". Der er tale om 77 respondenter, som ikke er medtaget, hvilket svarer til 11,2 % af de adspurgte børn og unge (i tabel 1 er de vægtede tal benyttet, og derfor er andelen her 10 %). Derfor skal der tages et lille forbehold for de efterfølgende svar, da det må formodes, at en større andel måske havde opdaget, at de reelt havde dyrket en af aktiviteterne regelmæssigt, det seneste år. [7]

Total Køn Alder Drenge Piger 7-9 år 10-12 år 13-15 år Mindst én fritidsaktivitet 93 pct. 95 pct. 90 pct. 91 pct. 95 pct. 92 pct. Tabel 2: Tabellen viser andelen, som har angivet, at de har dyrket minimum én fritidsaktivitet regelmæssigt det seneste år. Andelen er baseret på dem, som kunne vælge en fritidsaktivitet. Total og fordelt på køn og alder (n=614). Overordnet set bliver andelen af børn og unge, der har dyrket en fritidsaktivitet noget højere ved denne spørgemåde. Det kan skyldes, at man, når man ser listen over aktiviteter, kommer i tanke om, at man faktisk har gået til en fritidsaktivitet, eller at man opdager, at det man laver i fritiden, skulle forstås som en fritidsaktivitet, selvom de selv ikke havde gjort det i første omgang. Hvis vi deler aktiviteterne op i en gruppe af idrætsaktiviteter og en gruppe af ikke-idrætslige aktiviteter, ses det tydeligt, at langt størstedelen af børn og unge i Horsens dyrker mindst én idrætsaktivitet regelmæssigt. Som Tabel 3 viser, har hele 90 pct. angivet, at de dyrker mindst én idrætsaktivitet regelmæssigt det seneste år, mens samlet 19 pct. har dyrket en aktivitet, der falder ind under en ikke-idrætslig aktivitet. 7 pct. har angivet,at de ikke dyrker nogen former for fritidsaktiviteter regelmæssigt. Total Køn Alder Drenge Piger 7-9 år 10-12 år 13-15 år Dyrker kun idrætsaktiviteter regelmæssigt 74 pct. 76 pct. 72 pct. 76 pct. 79 pct. 65 pct. Dyrker både en idræts- og anden fritidsaktivitet regelmæssigt 16 pct. 16 pct. 16 pct. 13 pct. 14 pct. 22 pct. Dyrker kun andre fritidsaktiviteter regelmæssigt 3 pct. 4 pct. 2 pct. 2 pct. 1 pct. 5 pct. Dyrker ikke en fritidsaktivitet regelmæssigt 7 pct. 5 pct. 10 pct. 9 pct. 5 pct. 8 pct. Tabel 3: Tabellen viser andelen af børn og unge, som dyrker mindst én aktivitet inden for idræt eller øvrige aktiviteter. Andelen er baseret på dem, som kunne vælge en fritidsaktivitet. Total og fordelt på køn og alder (n=614) [8]

4. Hyppighed I dette afsnit undersøges det, hvor ofte børn dyrker deres fritidsaktiviteter. Tabel 4 viser klart, at det er mest udbredt blandt børn og unge at dyrke sin fritidsaktivitet 1 eller 2 gange om ugen. Lidt mere end hver sjette har angivet, at de dyrker en fritidsaktivitet 5 eller flere gange om ugen. Kigges der på forskelle mellem drenge og piger, er der en tendens til, at drenge i højere grad dyrker deres fritidsaktiviteter flere gange om ugen end piger. Her er andelen, som dyrker deres aktivitet 5 eller flere gange lidt større blandt drenge, mens der er en langt større andel af drenge, som har angivet at de dyrker deres fritidsaktivitet 3 eller 4 gange om ugen sammenlignet med pigerne. Total Drenge Køn Piger 5 eller flere gange om ugen 17 pct. 19 pct. 15 pct. 4 gange om ugen 11 pct. 15 pct. 8 pct. 3 gange om ugen 21 pct. 26 pct. 17 pct. 2 gange om ugen 41 pct. 43 pct. 39 pct. 1 gang om ugen 59 pct. 53 pct. 65 pct. 1-3 gange om måneden 8 pct. 10 pct. 5 pct. Sjældnere 8 pct. 12 pct. 5 pct. Tabel 4: Tabellen viser svarfordelingen på spørgsmålet Hvor ofte dyrker du normalt din fritidsaktivitet?. Andelen er baseret på dem, som har angivet, at de dyrker en fritidsaktivitet regelmæssigt. Total og fordelt på køn (n=569). 5 Når der kigges på forskelle mellem aldersgrupperne, ses det tydeligt, at antallet af gange, man dyrker en fritidsaktivitet, stiger med alderen. Endnu en gang, er forskellene mellem aldersgrupperne ikke så store, blandt dem, der dyrker deres fritidsaktivitet 5 eller flere gange om ugen, mens der er en generel tendens til, at de 13-15 årige i højere grad dyrker deres aktivitet mere end 2 gange om ugen sammenlignet med de yngre aldersgrupper. 5 Den enkelte respondent kan fremtræde i flere svarmuligheder, da de skulle svare for hver enkelt aktivitet. Derfor bliver summen større end 100 pct. for de enkelte grupper. [9]

0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 5 eller flere gange om ugen 16% 15% 20% 4 gange om ugen 5% 13% 17% 3 gange om ugen 13% 19% 33% 2 gange om ugen 41% 42% 39% 1 gang om ugen 54% 45% 76% 1-3 gange om måneden 8% 5% 11% Sjældnere 8% 7% 11% 7-9 år 10-12 år 13-15 år Figur 1: Figuren viser svarfordelingen på spørgsmålet Hvor ofte dyrker du normalt din fritidsaktivitet? Andelen er baseret på dem, som har angivet, at de dyrker en fritidsaktivitet regelmæssigt. Fordelt på alder (n=569). 6 6 Den enkelte respondent kan fremtræde i flere svarmuligheder, da de skulle svare for hver enkelt aktivitet. Derfor bliver summen større end 100 pct. for de enkelte aldersgrupper. [10]

5. Valg af fritidsaktiviteter Ud fra de valgte fritidsaktiviteter er det muligt, at inddele dem i nogle kategorier af aktiviteter. Kategorierne er opdelt som i IDANs idrætsvaneundersøgelse, og så er der tilføjet en ekstra kategori med øvrige fritidsaktiviteter. I Figur 2 ses fordelingen af fritidsaktiviteter efter disse kategorier. Her ses det, at overvægten af børn, der deltager i fritidsaktiviteter, dyrker én eller flere aktiviteter, som kan kategoriseres som holdboldspil eller som aktiviteter uden bold. Kategorien holdboldspil dække over traditionelle boldspil, som fodbold og håndbold. Kategorien aktiviteter uden bold dækker over aktiviteter som spejder, dans, gymnastik og kampsport. Kategorien "Øvrige aktiviteter" dækker blandt andet amatørkultur (musik, kor, teater mv.), fritidsklub/ungdomsklub og forskelligt foreningsarbejde 7. Holdboldspil 50% Individuelle boldspil 10% Aktiviteter uden bold 50% Streetaktiviteter 16% Fitnessaktiviteter 12% Vandaktiviteter 18% Øvrige aktiviteter 19% Ingen fritidsaktivitet 7% 0% 5% 10% 15% 20% 25% 30% 35% 40% 45% 50% 55% Figur 2: Figuren viser svarfordelingen på spørgsmålet Hvilke former for fritidsaktiviteter har du dyrket regelmæssigt inden for de seneste 12 måneder?. Andelen er baseret på dem, som har angivet, at de dyrker en fritidsaktivitet regelmæssigt. Total og fordelt på overordnede aktivitetskategorier (n=569). 8 Tabel 5 viser, at der er relativt store forskelle på, hvad piger og drenge vælger, når der kigges på de overordnede fritidsaktiviteter. Det blev tidligere vist, at der generelt var flere drenge end piger, som dyrkede en fritidsaktivitet regelmæssigt. Drenge ser desuden ud til i højere grad at vælge boldspil (både hold- og individuelle boldspil), mens piger i højere grad vælger idrætsaktiviteter uden bold. Når der kigges på de ikke-idrætslige aktiviteter, som er samlet i gruppen Øvrige aktiviteter er der en nogenlunde lige stor andel af drenge og piger. Kigges der på forskelle i forhold til alder, ses det, at holdboldspil, streetaktiviteter og vandaktiviteter oplever en vigende deltagelse med alderen. Specielt vandaktiviteter falder drastisk mellem aldersgrupperne 7-9 år og 10-12 år, hvilket næsten udelukkende skyldes et kraftigt fald i andelen, som går til svømning. Modsat ser det ud til, at aktiviteter uden bold, fitnessaktiviteter samt øvrige aktiviteter er mere populære for den ældre aldersgruppe. Den store stigning i fitnessaktiviteter kan primært tilskrives en stor stigning i andelen, som dyrker styrketræning. 7 Aktiviteten Spejder indgår i kategorien Aktiviteter uden bold, selvom det traditionelt ikke betegnes som en idrætsaktivitet. 8 Det samme barn kan godt optræde i flere kategorier, hvis de går til flere former for fritidsaktiviteter på samme tid. [11]

Køn Alder Dreng Pige 7-9 år 10-12 år 13-15 år Holdboldspil 60 pct. 40 pct. 55 pct. 49 pct. 44 pct. Individuelle boldspil 16 pct. 4 pct. 7 pct. 11 pct. 12 pct. Aktiviteter uden bold 43 pct. 57 pct. 41 pct. 53 pct. 56 pct. Streetaktiviteter 19 pct. 12 pct. 17 pct. 17 pct. 12 pct. Fitnessaktiviteter 14 pct. 11 pct. 10 pct. 8 pct. 21 pct. Vandaktiviteter 19 pct. 16 pct. 30 pct. 14 pct. 8 pct. Øvrige aktiviteter 20 pct. 18 pct. 15 pct. 16 pct. 27 pct. Ingen fritidsaktivitet 5 pct. 10 pct. 9 pct. 5 pct. 8 pct. Tabel 5: Tabellen viser andelen af børn og unge, som har valgt en fritidsaktivitet inden for de overordnede kategorier. Andelen er baseret på dem, som har angivet, at de dyrker en fritidsaktivitet regelmæssigt. Fordelt på køn og alder (n=569) Herunder følger en oversigt over, hvor stor en andel af børnene, der dyrker forskellige fritidsaktiviteter 9. Total Køn Alder Drenge Piger 7-9 år 10-12 år 13-15 år Fodbold 35 pct. 51 pct. 20 pct. 38 pct. 36 pct. 31 pct. Håndbold 18 pct. 12 pct. 24 pct. 27 pct. 16 pct. 10 pct. Svømning 17 pct. 19 pct. 16 pct. 30 pct. 14 pct. 6 pct. Gymnastik 15 pct. 5 pct. 24 pct. 14 pct. 19 pct. 11 pct. Styrketræning 10 pct. 13 pct. 8 pct. 7 pct. 5 pct. 21 pct. Trampolin 10 pct. 12 pct. 8 pct. 12 pct. 11 pct. 6 pct. Spejder 10 pct. 12 pct. 7 pct. 9 pct. 9 pct. 10 pct. Kampsport 10 9 pct. 10 pct. 7 pct. 10 pct. 10 pct. 6 pct. Amatørkultur 11 8 pct. 4 pct. 12 pct. 8 pct. 8 pct. 6 pct. Løbehjul 7 pct. 12 pct. 1 pct. 9 pct. 8 pct. 2 pct. Badminton 6 pct. 11 pct. 2 pct. 5 pct. 8 pct. 7 pct. Løb 6 pct. 7 pct. 5 pct. 0 pct. 7 pct. 13 pct. Ridning 5 pct. 0,2 pct. 11 pct. 0 pct. 7 pct. 10 pct. Dans (alle former) 5 pct. 2 pct. 8 pct. 5 pct. 6 pct. 5 pct. Fritidsklub 5 pct. 6 pct. 4 pct. 2 pct. 2 pct. 12 pct. Anden hobby- eller fritidsaktivitet 4 pct. 5 pct. 2 pct. 5 pct. 3 pct. 5 pct. Anden aktivitet uden bold 4 pct. 4 pct. 4 pct. 0 pct. 4 pct. 8 pct. E-sport (i konkurrence med andre) 3 pct. 6 pct. 0,9 pct. 2 pct. 3 pct. 5 pct. Rulleskøjter 3 pct. 0,2 pct. 6 pct. 6 pct. 2 pct. 2 pct. Tennis 2 pct. 2 pct. 2 pct. 2 pct. 1 pct. 3 pct. Andre former for fitness 2 pct. 0,7 pct. 3 pct. 3 pct. 1 pct. 2 pct. Fiskeri 2 pct. 3 pct. 0 pct. 2 pct. 0,6 pct. 2 pct. Mountainbike 2 pct. 2 pct. 0,9 pct. 0 pct. 3 pct. 3 pct. Skydning 2 pct. 2 pct. 1 pct. 0 pct. 3 pct. 2 pct. 9 Se forbehold for sammenligning med landsundersøgelsen i note 2. 10 Boksning, karate, taekwondo, judo, aikido, brydning, fægtning mv. 11 Musik, kor, teater, keramik, læseklub mv. [12]

Total Køn Alder Drenge Piger 7-9 år 10-12 år 13-15 år Rollespil (ikke kortspil) 1 pct. 0,2 pct. 3 pct. 3 pct. 0,8 pct. 0,6 pct. Basketball 1 pct. 3 pct. 0 pct. 0 pct. 0,9 pct. 3 pct. Skateboard/waveboard 1 pct. 2 pct. 0,3 pct. 0 pct. 2 pct. 2 pct. Golf 1 pct. 2 pct. 0,2 pct. 0 pct. 2 pct. 2 pct. Andet boldspil for hold 12 1 pct. 2 pct. 0 pct. 0 pct. 1 pct. 2 pct. Parkour 1 pct. 2 pct. 0 pct. 0 pct. 1 pct. 2 pct. Spinning/kondicykel 0,9 pct. 1 pct. 0,7 pct. 0 pct. 1 pct. 2 pct. Yoga, afspænding, meditation 0,9 pct. 0,2 pct. 2 pct. 0 pct. 0,5 pct. 2 pct. BMX 0,8 pct. 2 pct. 0 pct. 0 pct. 1 pct. 0,9 pct. Bordtennis 0,6 pct. 1 pct. 0,2 pct. 0 pct. 0,5 pct. 1 pct. Fitnesstræning på hold 13 0,6 pct. 0,2 pct. 1 pct. 0 pct. 0,8 pct. 1 pct. Roning/kano/kajak 0,5 pct. 0,7 pct. 0,3 pct. 0 pct. 0,6 pct. 1 pct. Skøjteløb (på is) 0,4 pct. 0,5 pct. 0,3 pct. 0 pct. 0,8 pct. 0,5 pct. Landevejscykling 14 0,4 pct. 0,3 pct. 0,5 pct. 0 pct. 0,3 pct. 1 pct. Vandreture 0,4 pct. 0,4 pct. 0,3 pct. 0 pct. 1 pct. 0 pct. Frivilligt socialt arbejde 0,3 pct. 0 pct. 0,7 pct. 0 pct. 0 pct. 1 pct. Andet individuelt boldspil 15 0,3 pct. 0,7 pct. 0 pct. 0 pct. 0,6 pct. 0,5 pct. Ungdomspolitisk foreningsarbejde 0,3 pct. 0,3 pct. 0,3 pct. 0 pct. 0 pct. 1 pct. Sejlsport/windsurfing/kite 0,3 pct. 0 pct. 0,5 pct. 0 pct. 0,3 pct. 0,6 pct. Atletik 0,3 pct. 0 pct. 0,5 pct. 0 pct. 0,8 pct. 0 pct. Rollespil (kortspil) 0,2 pct. 0,3 pct. 0,2 pct. 0 pct. 0,3 pct. 0,5 pct. Volleyball/beachvolley/kidsvolley 0,2 pct. 0,2 pct. 0,2 pct. 0 pct. 0,5 pct. 0 pct. Surfing/Standup Paddle 0,2 pct. 0 pct. 0,3 pct. 0 pct. 0 pct. 0,6 pct. Anden vandtræning 0,1 pct. 0,3 pct. 0 pct. 0 pct. 0 pct. 0,5 pct. Religiøst foreningsarbejde 0,1 pct. 0,3 pct. 0 pct. 0 pct. 0 pct. 0,5 pct. Hockey/floorball 0 pct. 0 pct. 0 pct. 0 pct. 0 pct. 0 pct. Etnisk kulturforening 0 pct. 0 pct. 0 pct. 0 pct. 0 pct. 0 pct. Ingen fritidsaktivitet 7 pct. 5 pct. 10 pct. 9 pct. 5 pct. 8 pct. Tabel 6: Tabellen viser andelen af børn og unge, som dyrker forskellige fritidsaktiviteter. Andelen er baseret på dem, som kunne vælge en fritidsaktivitet. Total og fordelt på køn og alder (n=614) Tabellen viser, at de traditionelle idrætsgrene som fodbold, håndbold, svømning og gymnastik er klart mest udbredt blandt børn og unge i Horsens. Sammenlignet med landstallene er det specielt bemærkelsesværdigt, at kampsport ligger som den 8. mest populære aktivitet. På landsplan er det nemlig den 14. mest udbredte idrætsgren blandt børn og unge. I forhold til de ikke-idrætslige fritidsaktiviteter, er amatørkultur den klart mest populære aktivitet efterfulgt af fritidsklub. Ensartet for de fire mest populære aktiviteter er dog, at de alle er mindre populære blandt den ældste aldersgruppe sammenlignet med de yngre. Omvendt sker der en kraftig stigning i andelen af 13-15 årige, der dyrker løb, styrketræning eller går i fritidsklub. 12 Ishockey, amr. fodbold, softball mv. 13 Aerobic, step, HIIT, zumba, pump eller lignende. 14 Ikke som transport til skole og lignende 15 Squash, bowling mv. [13]

Da løb og styrketræning ofte (men ikke nødvendigvis) er aktiviteter, som man udøver på egen hånd, understøtter det tesen om, at man bliver mere individualiseret i valg af fritidsaktiviteter med overgangen til teenagealderen. Tendensen viser sig også i forhold til løb og styrketræning på landsplan. Den ovenstående tabel viser også, at køn har en betydning for valg af fritidsaktivitet allerede fra barns ben. Typiske drenge-fritidsaktiviteter blandt de horsensianske drenge er fodbold, løbehjul, badminton, spejder, e-sport og styrketræning. Typiske pige-fritidsaktiviteter i Horsens inkluderer gymnastik, håndbold, ridning, amatørkultur, rulleskøjter og dans. Sammenlignet med landsundersøgelsen, er det en smule overraskende, at der er så relativt en stor overvægt i andelen af drenge, som dyrker badminton og spejder. I den landsdækkende undersøgelse, er andelen mere ligelig fordelt mellem drenge og piger. En interessant observation i forhold til streetaktiviteter er, at køn også spiller en rolle, hvad angår børn og unges valg af disse aktiviteter. Her er drengene aktive over en bred kam, og dyrker både løbehjul, skateboard/waveboard og BMX, mens pigerne hovedsageligt foretrækker at stå på rulleskøjter. [14]

6. Organisering af fritidsaktiviteter I forlængelse af, at respondenterne har udfyldt, hvilken eller hvilke fritidsaktiviteter de dyrkede regelmæssigt, har de også angivet i hvilken organisatorisk sammenhæng, de dyrkede de enkelte aktiviteter 16. Total Drenge Køn Piger Klub/Forening 88 pct. 88 pct. 89 pct. Privat/center 15 pct. 13 pct. 16 pct. SFO/fritidsklub/ungdomsklub 12 pct. 14 pct. 9 pct. På egen hånd 28 pct. 29 pct. 28 pct. Anden sammenhæng 10 pct. 12 pct. 7 pct. Tabel 7:Tabellen viser i hvilken sammenhæng børn og unge har dyrket deres fritidsaktiviteter. Andelen er baseret på dem, som har angivet, at de dyrker en fritidsaktivitet regelmæssigt. Total og fordelt på køn (n=569) I tabellen herover ses det, at næsten 9 ud af 10 af de aktive børn og unge i Horsens, dyrker en eller flere fritidsaktiviteter i foreningsregi. Lidt mere end hver fjerde dyrker mindst én fritidsaktivitet på egen hånd, mens henholdsvis 15 pct. og 12 pct. er aktive i en privat eller kommerciel sammenhæng eller SFO, fritids- eller ungdomsklub. Tabellen viser ligeledes, at der ikke er den store forskel på, hvilken organiseringsform drenge og piger benytter, når de dyrker deres fritidsaktiviteter. Drengene er lidt mere tilbøjelige til at dyrke deres fritidsaktivitet i en SFO, fritids- eller ungdomsklub, men dette kunne hænge sammen med, at en lidt større andel af drengene angiver, at de går i Fritidsklub sammenlignet med piger. De mest benyttede organiseringsformer følger i vid udstrækning den landsdækkende undersøgelse af sport og motionsvaner, men umiddelbart kunne det tyde på, at en noget mindre andel af børn og unge i Horsens dyrker deres fritidsaktivitet selvorganiseret. På landsplan dyrker 47 pct. en sports- eller motionsaktivitet på egen hånd, hvilket er væsentligt højere end andelen i denne undersøgelse. Sammenholdt med det faktum, at hvis samme målemetode, der er blevet brugt i landsundersøgelsen, blev benyttet, så ville de 28 pct. i Tabel 7 være mindre, giver det en indikation af, at børn og unge i Horsens i langt mindre grad dyrker fritidsaktiviteter, herunder sport og motionsaktiviteter i selvorganiseret sammenhæng. Kigger man på forskellene i forhold til alder, ses der enkelte tendenser til, at organiseringsformen ændrer sig, når børnene bliver ældre. Andelen af unge mellem 13-15 år, som er aktive i en forening, er stadig relativt høj, men er dog næsten 10 pct. lavere end hos den yngste aldersgrupper. Samtidig ses en stigning i andelen, som benytter et privat eller kommercielt center, og ikke mindst i andelen, som dyrker mindst én fritidsaktivitet på egen hånd. Dette harmonerer umiddelbart godt med det tidligere nævnte skifte fra mere traditionelle sportsgrene og holdboldspil til at styrketræne i privat regi eller løbe på egen hånd. 16 Se forbehold for sammenligning med landsundersøgelsen i note 2. [15]

80% 40% 0% 92% 89% 83% 43% 28% 14% 11% 20% 11% 8% 17% 16% 10% 8% 11% Klub/Forening Privat/center SFO/fritidsklub/ungdom... På egen hånd Anden sammenhæng 7-9 år 10-12 år 13-15 år Figur 3: Figuren viser i hvilken sammenhæng børn og unge har dyrket deres fritidsaktiviteter. Andelen er baseret på dem, som har angivet, at de dyrker en fritidsaktivitet regelmæssigt. Fordelt på alder (n=569) Herunder følger fire figurer, der viser de ti mest udbredte fritidsaktiviteter inden for hver af de enkelte organiseringsformer. 40% 35% 30% 25% 20% 15% 10% 5% 0% 35% Fodbold 17% Håndbold Svømning 15% 14% Gymnastik 11% Spejder 8% Kampsport 6% Badminton Amatørkultur 4% 4% 3% Figur 4: Figuren viser de ti største fritidsaktiviteter, som børn og unge angiver at have dyrket i foreningsregi. Andelen er baseret på dem, som kunne vælge en fritidsaktivitet (n=614) Billedet på de største foreningsaktiviteter er ikke så overraskende, da mange af de traditionelle idrætsgrene er repræsenteret sammen med spejder og amatørkultur. Billedet afviger ikke væsentligt fra landsundersøgelsen, hvor kun amatørkultur ikke er med, da der udelukkende blev kigget på idrætsaktiviteter. Ridning Dans [16]

10% 9,3% 9% 8% 7% 6% 6,4% 5,4% 5% 4,2% 4% 3% 2% 2,8% 2,6% 2,3% 1,6% 1,5% 1,1% 1% 0% Trampolin Styrketræning Løbehjul Løb Rulleskøjter Fodbold E-sport Ridning Fiskeri Svømning Figur 5: Figuren viser de ti største fritidsaktiviteter, som børn og unge angiver at have dyrket i selvorganiseret regi. Andelen er baseret på dem, som kunne vælge en fritidsaktivitet (n=614) I forhold til de selvorganiserede aktiviteter er der heller ikke umiddelbart de store overraskelser. Fodbold, ridning og svømning er de tre aktiviteter, som skiller sig lidt ud, da de også er blandt de meste populære idrætsgrene, når der kigges på andre organiseringsformer. 5% 3% 2% 0% 4,6% 2,6% 1,5% 1,1% 1,0% 0,7% 0,7% 0,3% 0,3% 0,3% Fritids- el. ungdomsklub Fodbold Svømning Rollespil (ikke kortspil) Håndbold Styrketræning Løb Løbehjul E-sport Dans Figur 6: Figuren viser de ti største fritidsaktiviteter, som børn og unge angiver at have dyrket i SFO, fritidsel. ungdomsklub. Andelen er baseret på dem, som kunne vælge en fritidsaktivitet (n=614) Ikke overraskende foregår aktiviteten fritids- el. ungdomsklub i selvsamme organisering, og derudover syntes der også umiddelbart at være en stor forskellighed i de aktiviteter, som organiseres i SFO eller klubber. Samlet set står disse dog for en relativ lille andel af de samlede fritidsaktiviteter blandt børn og unge. [17]

5% 4% 4% 3% 3% 2% 2% 1% 1% 0% 3,9% Styrketræning 2,4% Trampolin 2,1% Løbehjul 1,8% Amatørkultur 1,6% Svømning 1,5% 1,5% Ridning E-sport 1,3% Løb 1,1% Dans 1,0% Fodbold Figur 7: Figuren viser de ti største fritidsaktiviteter, som børn og unge angiver at have dyrket i privat/kommercielt regi. Andelen er baseret på dem, som kunne vælge en fritidsaktivitet (n=614) I privat regi er det heller ikke overraskende, at styrketræning er mest udbredt. Lige som i den landsdækkende undersøgelse, står de private/kommercielle aktører dog stadig kun for en relativ lille del af børn og unges fritidsaktiviteter i Horsens. [18]

7. Faciliteter I dette afsnit undersøges det, hvilke faciliteter som børnene benytter til deres fritidsaktiviteter. Total Køn 7-9 år 10-12 år 13-15 år Idrætshal 40 pct. 45 pct. 37 pct. 36 pct. Fodboldbane 39 pct. 43 pct. 38 pct. 35 pct. Gymnastiksal 24 pct. 30 pct. 18 pct. 23 pct. Skole 24 pct. 21 pct. 23 pct. 28 pct. Hjemme/i haven 24 pct. 21 pct. 20 pct. 30 pct. Klubhus/foreningslokaler 21 pct. 25 pct. 18 pct. 21 pct. Svømmehal 17 pct. 30 pct. 13 pct. 7 pct. I naturen 15 pct. 8 pct. 12 pct. 27 pct. Veje, gader, fortove og lign. 13 pct. 14 pct. 7 pct. 18 pct. Fritidsklub/ungdomsklub 9 pct. 5 pct. 5 pct. 20 pct. Fitnesscenter/motionsrum 9 pct. 6 pct. 4 pct. 18 pct. Andet idrætsanlæg 8 pct. 3 pct. 10 pct. 11 pct. Udendørs aktivitetsanlæg 6 pct. 5 pct. 3 pct. 10 pct. I byens parker 6 pct. 5 pct. 4 pct. 8 pct. På/i vandet 5 pct. 8 pct. 1 pct. 6 pct. Havnebad/friluftsbad 0,5 pct. 0 pct. 0 pct. 2 pct. Andet sted 11 pct. 8 pct. 13 pct. 11 pct. Tabel 8: Tabellen viser hvilke faciliteter børn og unge benytter, når de dyrker deres fritidsaktiviteter. Andelen er baseret på dem, som har angivet, at de dyrker en fritidsaktivitet regelmæssigt. Total og fordelt på alder (n=567) 17 Tabel 8 viser, at de traditionelle idrætsfaciliteter, som idrætshaller, fodboldbaner og gymnastiksale, er de mest benyttede. Derudover er skole eller hjemme/i haven også populære faciliteter. De mere offentligt tilgængelige faciliteter, som naturen og veje/gader følger herefter. Der kan tænkes at være et overlap mellem kategorien skole og idrætsfaciliteter, som gymnastiksale og haller, da disse faciliteter ofte er at finde på eller i forbindelse med skoler, og derfor kan det tænkes, at nogle børn ser en hal eller gymnastiksal som en del af skolen. I tabellen ses det ligeledes, at der er nogle forskelle i brugen af faciliteter mellem aldersgrupperne. De yngste børn benytter i højere grad de traditionelle faciliteter som haller, gymnastiksale, fodboldbaner og svømmehaller, mens de ældste unge i højere grad benytter et fitnesscenter eller motionsrum og naturen sammenlignet med de andre aldersgrupper. Denne forskel gør sig også gældende på landsplan, dog med undtagelse af idrætshaller, som i højere grad benyttes af en lige stor andel på tværs af aldersgrupper. Ligeledes benyttes naturen i højere grad ligeligt på tværs af aldersgrupperne. Dette kunne indikere, at de unge i Horsens i højere grad benytter naturen, selvom det i denne oversigt ikke er muligt at sammenligne. Forskellen imellem drengenes og pigernes valg af fritidsaktiviteter afspejles i høj grad også i deres brug af faciliteter. Som det ses af Figur 8 benytter drengene i højere grad udendørs 17 Antallet af respondenter i analysen afviger en lille smule i forhold til andre analyser, hvor andelen er baseret på dem, som har valgt en fritidsaktivitet. Dette skyldes en fejl i spørgeskemaet, hvilken har gjort, at de 2 respondenter, som har svaret at de dyrkede Anden form for holdboldspil ikke er blevet præsenteret for spørgsmålet om faciliteter. De er derfor udeladt af analysen. [19]

faciliteter som fodboldbaner, haven, naturen og veje eller gader, mens en større andel af pigerne bruger gymnastiksale og idrætshaller sammenlignet med drengene. Desuden er drengene i højere grad aktive i skolen, mens lidt flere piger end drenge angiver, at de benytter et andet idrætsanlæg. Dette kunne fx være en dansesal, da pigerne i højere grad dyrker dans. 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% Gymnastiksal 21% 27% Idrætshal 30% 50% Fodboldbane 25% 52% Andet idrætsanlæg Udendørs aktivitetsanlæg Fitnesscenter/motionsr... 4% 6% 10% 8% 9% 8% Klubhus/foreningslokal... 22% 20% Skole Svømmehal 16% 18% 17% 30% Havnebad/friluftsbad 0,6% 0,4% På/i vandet 6% 4% Veje, gader, fortove og lign. 10% 15% I byens parker 2% 9% I naturen 13% 17% Hjemme/i haven 20% 27% Fritidsklub/ungdomsklu... 7% 12% Andet sted 9% 12% Drenge Figur 8: Figuren viser hvilke faciliteter børn og unge benytter, når de dyrker deres fritidsaktiviteter. Andelen er baseret på dem, som har angivet, at de dyrker en fritidsaktivitet regelmæssigt. Fordelt på køn (n=567). Figur 9 viser, at børnene generelt er tilfredse med faciliteterne til sport og motion i deres nærområde. Tre ud af fire børn og unge er i høj eller nogen grad tilfredse med idrætsfaciliteterne i deres nærområde, mens lidt flere end syv ud af ti angiver at være tilfredse med muligheden for at dyrke udendørs sport eller motion. Kun henholdsvis 5 pct. og 7 pct. angiver, at de er tilfredse i ringe grad eller slet ikke er tilfredse med henholdsvis idrætsfaciliteter og mulighederne for at dyrke udendørs sport eller motion. Der er henholdsvis 8 pct. og 10 pct., som svarer Ved ikke, hvilket kunne tyde på, at de ikke har kendskab til idrætsfaciliteterne eller hvilke muligheder for udendørs sport/motion, som findes. Sammenlignet med landsundersøgelsen er tilfredsheden dog en lille smule lavere, da 85 pct. er tilfredse med faciliteterne i høj eller nogen grad, og 82 pct. er tilfredse med muligheden for Piger [20]

udendørs sport/motion i høj eller nogen grad. Der er dog også en større andel, som svarer Ved ikke 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% Tilfredshed med idrætsfaciliteter 76% 12% 5% 8% Tilfredshed med muligheden for at dyrke udendørs sport/motion 72% 11% 7% 10% I høj eller nogen grad Hverken eller I ringe grad eller slet ikke Ved ikke Figur 9: Figuren viser børn og unges tilfredshed med idrætsfaciliteterne og muligheden for at dyrke udendørs sport/motion i deres nærområde. Total (n=684). Af Figur 10 ses det, at størstedelen af de fritidsaktive børn og unge i Horsens har en transporttid på under 15 minutter til den facilitet, hvor de dyrker deres fritidsaktivitet. 31 pct. angiver, at de har under 5 minutter, mens 37 pct. angiver, at de har mellem 5 og 14 minutter. Dette indikerer, at de benyttede faciliteter generelt set er tæt på børnenes bopæl. 12 pct. har angivet en transporttid på over 30 minutter til deres fritidsaktivitet. Transporttid til faciliter 31% 37% 16% 6% 6% 4% 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% Under 5 minutter 5-14 minutter 15-29 minutter 30-45 minutter Over 45 minutter Ved ikke Figur 10: Figuren viser børn og unges transporttid til de steder, hvor de dyrker deres fritidsaktiviteter. Total (n=902) 18 Hvis vi kigger nærmere på nogle udvalgte faciliteter, ses det tydeligt, at størstedelen af de fritidsaktive børn og unge har relativt kort vej til de traditionelle idrætsfaciliteter, som kommunen i overvejende grad enten har ansvaret for eller støtter økonomisk. Næsten tre ud af fire angiver, at de har mindre end et kvarter til den gymnastiksal eller fodboldbane, hvor de er aktive, mens det for idrætshaller og klubhuse/foreningslokaler er 18 I spørgsmålene omkring transporttid er antallet af respondenter, som indgår væsentligt højere, da deltagerne er blevet bedt om at svare for alle de aktiviteter og faciliteter, som de har valgt. Dvs. hvis en respondent fx både dyrker håndbold og badminton i den samme hal indgår svaret to gange i analysen. I Tabel 9 skyldes afvigelsen fejlen beskrevet i note 16. [21]

henholdsvis 80 pct. og 81 pct., der har angivet det samme. For svømmehaller er det næsten to tredjedele af de børn og unge, som benytter disse, der har mindre end 15 minutter til faciliteten. Under 15 minutters transporttid Gymnastiksal (n=136) Idrætshal (n=226) Fodboldbane (n=222) Svømmehal (n=98) Klubhus/foreningslokaler (n=120) 73 pct. 80 pct. 74 pct. 65 pct. 81 pct. Tabel 9: Tabellen viser andelen af børn og unge, som har under 15 minutter til udvalgte faciliteter. Andelen er baseret på dem, som har angivet, at de dyrker mindst én aktivitet i den enkelte facilitet. I forlængelse heraf viser Figur 11 også, at hele 63 pct. mener, at transporttiden til den facilitet, hvor de dyrker deres fritidsaktivitet er acceptabel. Hver fjerde angiver desuden, at de ville være villige til en længere transporttid. Kun 2 pct. mener, at transporttiden er for lang. Holdning til transporttid 25% 63% 2% 10% 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% Jeg ville være villig til længere transporttid Transporttiden er for lang Det er en acceptabel transporttid Ved ikke Figur 11: Figuren viser børn og unges holdning til transporttiden til de faciliteter, hvor de dyrker deres fritidsfaciliteter. Andelen er baseret på dem, som har angivet, at de dyrker en fritidsaktivitet regelmæssigt. Total (n=538) 19 19 Analyser hvor andelene er på baggrund af 538 besvarelser (n=538), skyldes, at de respondenter, som i første omgang har sagt Nej til, at de normalt gik til en fritidsaktivitet, men efterfølgende har angivet at de dyrkede en fritidsaktivitet regelmæssigt, ikke er blevet præsenteret for spørgsmålene i spørgeskemaet. [22]

8. Vigtigste elementer for deltagelse i fritidsaktiviteter Deltagerne er også blevet spurgt, hvor vigtige en række forhold er, når de går til fritidsaktiviteter. 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% At have det sjovt 92% 5% 3% 1% At være sammen med mine venner 85% 11% 3% 1% At blive bedre til min fritidsaktivitet 78% 17% 2% 4% At mine trænere/ledere er dygtige 73% 21% 2% 4% At holde mig i form 67% 29% 2% 2% At jeg kan deltage i kampe/turneringer/stævner 56% 22% 16% 6% At vinde 28% 40% 27% 5% Meget vigtigt Lidt vigtigt Slet ikke vigtigt Ved ikke Figur 12: Figurens viser børn og unges holdning til syv udsagn ud fr spørgsmålet Hvor vigtigt er følgende, når du går til en fritidsaktivitet?. Andelen er baseret på dem, som har angivet, at de dyrker en fritidsaktivitet regelmæssigt. Total (n=538). Overordnet set er der en meget klar opdeling i de forhold, som børn og unge ligger vægt på, når de dyrker deres fritidsaktiviteter. Det klart vigtigste er det sociale, hvor hele 92 pct. angiver, at det er meget vigtigt, at have det sjovt mens 85 pct. angiver, at det er meget vigtigt, at kunne dyrke aktiviteterne med deres venner. Det sociale aspekt efterfølges af ønsket om et kvalitativt godt produkt. 78 pct. angiver, at det er meget vigtigt for dem, at blive bedre til den aktivitet som de dyrker, mens 73 pct. mener, at det er vigtigt med dygtige trænere og ledere. Herefter følger et sundhedsperspektiv, da to ud af tre børn og unge i Horsens mener, at det er meget vigtigt at kunne holde sig i form. Det mindst vigtige for børn og unge er konkurrenceperspektivet, da kun lidt mere end hver fjerde angiver, at det er meget vigtigt at vinde og lidt mere end halvdelen mener, det er meget vigtigt at kunne deltage i kampe, turneringer eller stævner. Figur 13 viser forskellene, når man kigger på henholdsvis drenge og piger. Drengene prioriterer i langt højere grad at vinde sammenlignet med pigerne. Lidt mere end hver tredje dreng mener, at dette er meget vigtigt, mens det er lidt færre end hver femte pige. Derudover er der en større andel af drengene, som finder det meget vigtigt at kunne holde sig i form, mens andelen af piger, som mener det, at det er meget vigtigt at have det sjovt, er lidt større end hos drengene. [23]