Året gang hos familien Boss Henrichsen, som det gik i Bad Soden, med alle dets glæder og oplevelser. Kære Venner og Familie, Jan som Julemand uden at blive genkendt af Björn Året 2002 var i vores familie et år der var præget af forandringer og gode oplevelser. Det første halvår var fortsat præget af Jan s aktivitet som præsident i Lions hvilket i perioder har kostet lidt mere tid end der egentligt var til rådighed. Men samtidigt også en tid der gave nogle gode oplevelser, samt ikke at forglemme at den pligt, som ethvert medlem har, blev afviklet på en måde, der har fået nogle af medlemmerne til at se tilbage på et år, hvor det nære klubliv voksede ind i et mere åbent venskab. Dette var en tilbagemelding som varmede efter et år som præsident. Jobmæssigt valgte Tanja at give familien en højere prioritet, idet hun besluttede at gå ned på halv tid, som en forlænget barselsorlov fra 1. Juni frem til at tvillinger i september 2003 bliver 3 år. Hvad der så sker til den tid, er et meget åbent spørgsmål, dels fordi at den samlede familie har meget glæde af den løsning, og dels fordi Tysk Telekom, hvor Tanja i øjeblikket arbejder, er inde i store omvæltninger, hvor ingen rigtigt kender resultat og fremtiden. Jan s job kræver fortsat en stor tidsindsats, som dog efter de store forandringer, som han har gennemført indenfor sit ansvarsområde, har givet lidt mere luft til privatlivet. I sit job føler han fortsat, at han er et Volvo menneske, og ikke en person, der følger de standarder, som moder Ford fra det store Amerika mener, er det rigtige at gøre i Europa. Dette giver af og til i hverdagen nogle konflikter, der dog med tiden er blevet mindre, efter at Moderen har fundet du af, at denne Skarnsunge gør ting i Tyskland, der giver relativt mere i kassen, end på de områder de selv forsøger at styre. Denne erkendelse betyder også, at Jan ofte bliver draget med ind i projekter, som har øget antallet af rejsedage i Europa. Bjørn er i løbet af året blevet en dreng, der også kann stå på egne ben, efter at han er kommet i børnehave, først kun halvtid og inden for det sidste år nu også med en heldagsplads. I begyndelsen var det ofte med blandede følelser, men i den sidste tid står han til stor glæde for familien gerne op mellem 05:30 og 06:30 med et udtrykt ønske om at komme tidligt i børnehaven. Med alderen er lysten også kommet til at flytte hjemmefra for enkelte nætter. Hans første forsøg var en overnatning hos fru Binder (Reserve bedstemor). Herefter er ønskerne kommet om at overnatte hos Farmor og Großmutter. Den 28. Februar kunne han fejre sin 3 års fødselsdag med sin mor og far, søskene og plejetanter som gæster. For hans næste fødselsdag er han allerede indstille på et større party, da han allerede nu er ude med indbydelser til de mennesker han på sin daglige vej kender og støder på.
Alice arbejder stærkt på at vise, hvem der bestemmer hert i huset. Til dette formål har hun fundet to metoder. Den ene kommer fra hendes fortid som urmenneske, hvor hun i bedste Tarzan stil, men en næsten ubegrænset holdbarhed forsøget, at fortælle det hun ikke vil, uden at røbe det hun vil. Den anden metode er den, der begynder at vinde overhånd, hvor hun med sin charme og intelligens, får alle til at falde på knæ for hendes ønsker. Herudover har hun en stærk vilje til at ville gøre ting selv, der har ført til diverse uheld, som hun heldigvis alle har overlevet. Blandt de mange små og store uheld bør specielt hendes kraniebrud nævnes, som den begivenhed der fik os til at sætte tempoet ned og Tanje til at beslutte sig for mere tid til familien. Sammen med hendes broder Ansgar er hun nu begyndt i før-børnehave, to dage om ugen. Ansgar arbejder på at blive familiens charmetrold, der er sød og uskyldig, når de voksne er indenfor synsvinkel, - men hvis ikke - er han vældig god til at få gode ideer, der kan få den mest tålmodige engel til at konkurere med sine indre kræfter. En morgen oplevede vi en speciel lyd nede fra køkkenet. Det var Ansgar, der selv havde øst corn-flakes op. Desværre var ikke kun tallerkenen blevet fyldt, men også hele bordet. Ansgars eneste kommentar var: Mor pakken er tom! Hvad siger man til den logik?
Christian og Christine har begge fået en god balance i deres dagligdag, som dels er i Ratingen hos Bendicte og dels hos os i Bad Soden. Hver gang de kommer ned til os, er de 3 små parat til at smide alt, hvad de har i hænderne, for at komme hen og ønske deres store søskene velkommen. Forholdet mellem alle 5 børn er en posetiv oplevelse, som alle har glæde af. Dette har også den fordel, at vi voksne af og til kan få en friaften / -weekend, hvor de store overtager pasningen. Christine er nu blevet 18 år, som blev fejret med stor ungdomsfest i Ratingen, hvor de gamle inclusive alle bedsteforældre var med til fest. 3 uger af sommerferien benyttede hun til at styrke lommependbudgettet, som praktikant hos Volvo Auto Bank, hvor hun oplevede følelsen af at arbejde som chefens datter blandt hendes kolleger. Dette klarede hun med bravour, så hendes kolleger spurgte alle om hun kunne komme igen næste år. Udover skolen går hendes interesser i retning af fægtning i løbet af ugen og samvær over weekenden med hendes kæreste, som hun har lært et kende i Bad Soden. Far til 5 på galopbanen
Christian er nu vokset sin far over hovedet, hvilket han gerne fortæller til alle der har lyst til at høre det. Efter sin æresrunde i skolen sidste år, har han nu fundet du af at, at det mange gange kan være praktisk at åbne sine skolebøger. Herudover er han blevet grebet af lysten til at fægte og danse, så vi ofte må vente længe på hans besøg pga af alle hans aftaler. I løbet af foråret var Tanja 2 weekender afsted på Sports- og skønhedsfarm - dels med hendes søster Bettina, dels med gamle studieveninder. Til gengæld fik Jan som sædvanlig lov til at tage du på sin årlige sejltur med venner fra Lions. I år gik turen middelhavet omkring Tyrkiet. I marts måned havde vi glæden af Farmors besøg, som nød at være sammen med sine børnebørn i næsten 2 uger. Trods hendes alder er hun fortsat mobil og aktiv med i dagligdagen. Transporten klarer vi sammen med SAS, hvor hun får muligheden for at afbrænde nogle af Jan s Bonus-Miles. Sommeren blev som de sidste år tilbragt i Hornbæk, hvor tiden flittigt blev brugt til at holde kontakte med familie og venner. I år prøvede vi at start en tradition med en familie-sammenskuds-søndags-frokost. Desværre var nogle forhindret i at komme, men der er ingen tvivl om, at successen vil blive gentaget i det nye år. Efteråret var præget af to pragtfulde fri-weekender for Tanja og Jan, hvor vi dels var inviteret til musikals oplevelse ved Bodensøen med opførelsen af La Boheme, som en del af Bregenzer Festspil, dels i begyndelse af oktober, hvor vi var inviteret ned til Tegernsøen med bayersk stemning incl en dejlig bjergvandring. Onsdag den 16. oktober fik vi den beklagelige meddelelse, at Bente hustruen til Ansgar s gudfar Jan - døde efter længere tids sygdom. De mange gode minder gennem mange år med Bente vil forblive i vore hjerter.
Den 17. oktober måtte Jan fastslå, at den første halvdel af hans liv var ved at gå mod sin ende, så derfor invitere vi dels den danske gruppe den ene lørdag, dels nogle venner fra Lions den næste lørdag, således at de alle kunne komme og trøste Jan. Nu hvor året 2002 så småt går på hæld, er vi ved at pakke vores kufferter, til årets jule- og nytårsferie i Danmark. Juleaften fejrer vi i Hornbæk sammen med Farmor og Helmut og 2. Juledag er vi til familiejulefrokost hor fætter Leif. Til slut ønsker vi alle en glædelig jul og et godt nytår med håbet og ønsket om et glædeligt gensyn i det nye år. Kærlig hilsen Alice, Ansgar, Björn, Christian, Christine Tanja & Jan