Børnehave- og vuggestuehjælperassistent

Transkript

1 Børnehave- og vuggestuehjælperassistent

2 Hvad vil I sige til at kunne yde en endnu bedre service for kommunens yngste borgere og samtidig tage et socialt ansvar ved at ansætte nogle af landets mest pligt opfyldende og stabile medarbejdere? Det lyder næsten for godt til at være sandt, men det er virkeligheden i bl.a. Kolding Kommune. Her er nogle af kommunens borgere med udviklingshæmning ansat i job med løntilskud for førtidspensionister (skånejob) i kommunens børnehaver og vuggestuer. Og de udviklingshæmmede går ikke blot på arbejde for at blive underholdt og have et sted at være, nej, de yder en reel indsats til gavn for både børn, pædagoger, kommune og samfund. Arbejdsgiveren: Det er en win-win situation. For os er det en kæmpe hjælp at have en medarbejder i job med løntilskud (skånejob), som kan tage sig af nogle af vores mange praktiske opgaver. Det gør os mindre stressede, og vi har mere tid til det pædagogiske arbejde. Vi kunne ikke forestille os at undvære vores medhjælper. Børnehaveleder Karin Boisen Thorup

3 En hjælp i en travl hverdag Dagligdagen i vuggestuer og børnehaver er ofte travl. Der er mange børn at tage sig af og mange praktiske opgaver, som skal løses. Det kan ofte være svært for personalet at få tid til selv at gå fra til disse opgaver, men da opgaverne skal løses, bliver det en stress faktor. De praktiske opgaver tager tid fra arbejdet med børnene, og man risikerer, at opgaverne bliver udført som venstrehåndsarbejde. Noget ingen er stolte over, men desværre en realitet i en presset hverdag. I Kolding Kommune har man i kommunens børnehaver og vuggestuer løst dette problem ved at ansætte udviklingshæmmede borgere i job med løntilskud (skånejob). Den udviklingshæmmede hjælper institutionen og dets personale ved at tage sig af nogle af de praktiske opgaver. Med sådan en ansættelse har børnehavens/vuggestuens øvrige personale mere rum til at udnytte deres kernekompetencer og bruge en større del af arbejdstiden på børnene og dét pædagogiske arbejde, som de er uddannet til. Den udviklingshæmmede hjælper fx med vasketøj, lettere madlavning, oprydning, feje gulv mv. Jobbet er ikke kunstigt skabt for at gøre plads til den udviklingshæmmede. Den udviklingshæmmede udfører et reelt stykke arbejde, som institutionerne har svært ved at undvære og det mærkes tydeligt, hvis medarbejderen har ferie eller er fraværende pga. sygdom. I institutionerne betegnes det som en win-win -situation med mange gevinster for begge parter. Institutionerne får en tiltrængt hjælp i dagligdagen og den udviklingshæmmede oplever øget selvværd og livskvalitet. Institutionerne oplever desuden, at både forældre og personale tager positivt imod den udviklingshæmmede medarbejder. Samtidig er der også den bonus, at børnene udvikler deres syn på omverdenen, da det indbyder til større tolerance og forståelse for forskellighed. Sandra Børnehaven Højvang, Kolding Klokken 9.00 møder Sandra på arbejde. Hun hænger overtøjet i garderoben og går ind og hilser godmorgen til det øvrige personale, så de ved, at hun er ankommet. Derefter går hun i køkkenet, hvor dagen starter. Her går hun i gang med at tømme opvaskemaskinen og sætter hjemmevant alting på plads. Mens hun er i gang, kommer en pige og beder om et glas vand, Sandra hjælper pigen og vender derefter tilbage til arbejdet. Da opvaskemaskinen er tømt og tingene sat på plads, finder Sandra frugt i køleskabet. Æbler, pærer, melon og ananas. Hun finder kniv og skærebræt og begynder at skære frugten ud og fordele den på tallerkner. Der mangler lidt, så Sandra finder lidt ekstra i køleskabet. Da tallerknerne er fyldte, bærer hun dem ind på stuerne. Hun vender tilbage til køkkenet og rydder op efter arbejdet. Sandra har taget et hygiejnebevis, så hun ved, hvordan man arbejder i et køkken. Og nu er det tid til nogle af dagens andre pligter. Sandra har helt styr på opgaverne, men hvis hun kommer i tvivl, hænger der en liste med hendes opgaver på indersiden af en af skabslågerne i køkkenet. Hun går ud på toiletterne, hvor hun tjekker, om der trænger til opfyldning af toiletpapir m.m. Nej, det ser fint ud. Det er tid til formiddagspause. Hun går ind på den stue, som hun er tilknyttet og sætter sig ved et af bordene sammen med børnene ligesom det øvrige personale. Mens frugten sendes rundt, læser en af pædagogerne en historie for børnene. Mens de sidder og lytter til historien, tager en af pigerne Sandra i hånden. Børnene er glade for Sandra, der indgår som en naturlig del af børnehaven. Det er Sandras opgave at gøre rulleborde klar med service og mælk til frokost, men i dag aftaler de, at Sandra kan komme med ud og gå med børnene, hvis hun har lyst.

4 Børnene stiller op på række to og to. Når de er ude at gå, går Sandra aldrig forrest eller bagerst, men ellers går hun med et barn i hver hånd ligesom det øvrige personale. Da de når væk fra vejen og ud til et åbent område, får børnene lov at rende mere frit. Undervejs leger og pjatter børn og pædagoger. På turen kommer de også forbi en skrænt, hvor det er sjovt at lege og et lille vandløb med haletudser. De snakker om naturen. Det er ikke Sandras opgave eller ansvar, men som enhver anden medarbejder i børnehaven, holder hun naturligt øje med, om alle børnene er med. Det havde i mange år været Sandras drøm at arbejde som pædagog, og hun var derfor lykkelig, da hun fik muligheden for at arbejde i en børnehave. Hun har efterhånden arbejdet i børnehaven i over fire år og har i den tid gennemgået en stor udvikling. For Sandra har arbejdet i børnehaven været med til at give et større selvværd og glæde i hverdagen. Hun glæder sig hver dag til at komme på arbejde og især til arbejdet med børnene. Fagligt har Sandra udviklet sig. I starten bestod hendes arbejdsopgaver især af praktiske gøremål, men med tiden har hun udviklet sig, så de faste opgaver er blevet mere forskelligartede, og hun indgår i højere grad sammen med børnene. Eksempelvis kan hun ud over de faste opgaver også deltage i gåture og leg med børnene, og Sandra er også rigtig god til at trøste og at skifte ble på de mindste. Ved nye opgaver kan det være nødvendigt at instruere og vejlede Sandra, men efter at have prøvet tingene nogle gange, begynder hun at have styr på det, og hun er også god til at bede om hjælp, hvis hun har behov for det. Da det på et tidspunkt blev vedtaget, at man skulle have hygiejnebevis for at arbejde i børnehavekøkkener, var nogle af Sandras arbejdsopgaver i fare. Sandra er ikke så god til at læse og skrive, men med hjælp fra hendes jobkonsulent og medkursister samt en ekstra øvedag og en mundtlig eksamen frem for en skriftlig bestod Sandra hygiejnekurset. På det seneste er Sandra også blevet bedre til at læse. Børnene ser Sandra som et personale som alle andre, og de kan derfor finde på at komme og bede hende læse en bog for dem, hvilket har motiveret Sandra til at forbedre sine læseegenskaber. Børnehaveleder Karin Boisen Thorup fortæller, at børnehaven slet ikke kunne forestille sig at undvære Sandra. Trods skånehensyn tænker børnehavelederen på Sandra som et helt almindeligt personale, og hun indgår som en naturlig del af børnehaven og personalegruppen, og hun deltager også i forskellige personalearrangementer. Som med ethvert andet personale så mærkes det også tydeligt, hvis Sandra en dag er syg eller har fri. Børnehaven ser ikke Sandras ansættelse som en god gerning, de oplever, at der er mange gevinster for begge parter. En ting er de praktiske opgaver, som bliver løst, og derfor giver pædagogerne mere tid til børnene og det pædagogiske arbejde, men også Sandras tilstedeværelse og personlighed giver en positiv effekt i hverdagen. Faktisk er de så glade for at have Sandra ansat, at de efterspørger endnu en medarbejder i job med løntilskud (skånejob), som kan tage sig af nogle af børnehavens gartneropgaver.

5 Kommunen: Helt grundlæggende er jeg af den opfattelse, at alle mennesker har kompetencer og potentiale til at bidrage til både eget liv og til samfundet som helhed, og ingen må opleve at blive begrænset i at benytte sig af sine kompetencer og udfolde sit potentiale heller ikke pga. et handicap. Derfor hilser jeg initiativet og hele tankesættet bag hjerteligt velkommen. Jeg er slet ikke i tvivl om, hvordan de udviklingshæmmedes objektive svagheder vil forvandle sig til styrker for øjnene af os. Tine Roos Nørgaard Medlem af Kolding Byråd Fmd. for Socialudvalget De Konservative Jobfunktioner/arbejdsopgaver Vi har erfaring med, at udviklingshæmmede ansat som børnehave- eller vuggestuehjælpere kan varetage følgende opgaver: n Vasketøj klude, sengetøj m.m. vaskes, tørres og lægges sammen n Opfyldning af diverse, fx handsker, bleer, toiletpapir m.m. n Oprydning efter opfyldning (pap osv. smides i containeren) n Lettere rengøringsopgaver som fx afvaskning af vugger, feje gulve, tørre borde af, garderober m.m. n Rengøre legetøj og derved medvirke til bedre hygiejne og mindre sygdom blandt børnene n Rengøre køleskab n Opvask sætte service m.m. i opvaskemaskinen, tømme opvaske maskine og sætte på plads n Generel oprydning i køkkenet n Klargøring af frugt skære frugt ud, lave saftevand m.m. n Lettere madlavning, som fx havregrød til børnene eller brød, der skal skæres n Lave kaffe og the til personalet n Deltage i aktiviteter med børnene

6 Jobkonsulenterne fra det beskyttede værksted: Når medarbejderne/de udviklingshæmmede indgår på en ordinær arbejdsplads, oplever vi en kæmpe udvikling både arbejdsmæssigt og ikke mindst personligt og socialt. Medarbejderne får en identitet og er noget. Når de fx er til familiefester, så er de ikke længere bare førtidspensionister på et beskyttet værksted, nej, de arbejder i Bilka, i en børnehave, i køkken/kantine, eller hvor det nu måtte være. De udvikler større selvværd og livskvalitet, og bliver på den måde gladere mennesker, som i højere grad er i stand til at udvikle sig og fungere socialt. Torben Reinholdt Laursen, jobkonsulent, Nordhøj Multiflex Projekt KLAP KLAP er et projekt under Landsforeningen LEV. Formålet med projektet er at vise, at mennesker med udviklingshæmning er en ressource på det ordinære arbejdsmarked. Projektet har konsulenter i de fem beskæftigelsesregioner og en landsdækkende virksomhedskonsulent, som står til rådighed med flere oplysninger og gerne møder personligt op for at fortælle, hvordan de kan hjælpe. Du kan kontakte KLAP på telefon eller læse mere om projektet på Landsforeningen LEV Landsforeningen LEV er en privat landsdækkende forening for mennesker med udviklingshæmning, deres pårørende og andre interesserede. LEV arbejder for, at mennesker med udviklingshæmning kan leve et selvstændigt og aktivt liv så nær det normale som muligt. I Danmark er der omkring udviklingshæmmede. Landsforeningen LEV Kløverprisvej 10B DK-2650 Hvidovre Tlf Fax April 2012